AM2022.11.02V

[AM2022.11.02V] Retten i Randers’

DOM

- 17. december 2021 - 7-3293/2021 - 4200- 73111-00008-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 2003 og Tiltalte2, født september 1961

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. september 2021.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2, 3, 5 og 6, og for så vidt angår Tiltalte2 tillige § 81, nr. 9, manddrab under skærpende omstændigheder, ved den 17. september 2020 ca. kl. 08.30 på Adresse1 i By1, i forening og efter forudgående aftale eller for- ståelse, at have dræbt Forurettede, herunder ved adskillige gange at have stukket hende med en kniv i ho- vedet, halsen og kroppen under følgende skærpende omstændigheder:

De tiltalte havde i en længere periode op til nævnte tidspunkt nøje planlagt drabet, og at Tiltalte1 over for den dræbtes familie og over for alle danske instanser skulle foregive at være eneansvarlig for drabet. De tiltalte planlagde og udførte drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro, og fordi Forurettede nægtede at overgive et skøde på en ejendom til Tiltalte2. Tiltalte2 fik endvi- dere Tiltalte1 til at medvirke til planlægningen og udførelsen af drabet ved at udnytte dennes unge alder, manglende indsigt og det til sig bestående afhængighedsforhold.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndighedens har nedlagt endeligt påstand om, at straffelovens § 81, nr. 5 ikke finder anvendelse.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24 nr. 1, jf. § 22 nr. 6 og § 24 nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 7 udvises og meddeles indrejseforbud for bestandig.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte2 i medfør af udlændingelovens § 49 stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 32 stk. 4, nr. 7 udvises og meddeles indrejseforbud for bestan- dig.

Tiltalte Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 under henvisning til, at han handlede i nødværge, jf. straffelovens § 13, og har påstået frifindelse for påstanden om, at forholdet blev begået under strafskærpende omstændigheder, subsidiært at forholdet henføres under straffelovens § 246, jf. § 245, vold med døden til følge. Tiltalte har påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.

Tiltalte Tiltalte2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.

Erstatningskrav Vidne5 v/advokat Ole Bukhave har påstået, at de tiltalte skal betale 197.619 kr. i erstatning og godtgørelse.

Kravet fremkommer således: Forsørgertabserstatning jf. erstatningsansvarslovens § 14 47.619,00 kr. Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a 150.000,00 kr.

Tiltalte Tiltalte1 har anerkendt erstatningspligten og kravets opgørelse.

Tiltalte Tiltalte2 har bestridt erstatningspligten og anerkendt kravets opgørelse.

Erstatningssøgende v/advokat Ole Bukhave har påstået, at de tiltalte skal betale 304.401 kr. i erstatning.

Kravet fremkommer således: Forsørgertabserstatning jf. erstatningsansvarslovens § 14 154.401,00 kr. Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a 150.000,00 kr.

Tiltalte Tiltalte1 har anerkendt erstatningspligten og kravets opgørelse.

Tiltalte Tiltalte2 har bestridt erstatningspligten og anerkendt kravets opgørelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagen, at tiltalte Tiltalte1 den 17. september 2020 kl. 11.52 ringede til alarmcentralen og op- lyste, at han havde slået sin mor ihjel i familiens lejlighed beliggende Adresse1, By1. Da politiet ankom til

adressen klokken 11.55, befandt tiltalte Tiltalte1 sig i lejligheden, og han blev anholdt. Forurettede blev fun- det liggende på gulvet i køkkenet. Akutlægen, der ankom kl. 13.39, erklærede Forurettede død.

Af findestedsundersøgelse foretaget af speciallæge i retsmedicin Vidne12, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 17. september 2020 kl. 16.48 fremgår:

"... Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 44-årige kvinde, der blev fundet død i sit køkken, fandtes:

Skarprandede læsioner i ansigt, nedadtil på hals, på bryst, bug, højre hånd, venstre arm og venstre hånd.

Dødsårsagen må antages at være en følge efter de talrige, skarprandede læsioner med deraf føl- gende ydre og indre forblødning.

Ud fra de påviste dødstegn og temperaturmålingen må døden antages at være indtrådt under et døgn forud for findestedsundersøgelsen og meget vel omkring anmeldelsestidspunktet. ..."

Af personundersøgelse af Tiltalte1 foretaget af speciallæge i retsmedicin Vidne12, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 17. september 2020 kl. 13.10 fremgår:

"... Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 17-årige dreng, der er anholdt og sigtet for drab, begået på et ikke nær- mere angivet tidspunkt, umiddelbart forud for undersøgelsen, fandtes:

Overfladiske skarprandede læsioner på bryst (1), bug (2) og ryg (3-6) samt blodlignende afsmitninger i begge håndflader og ved venstre fod. Læsionerne på brystet (1) og på dele af ryggen (3-5) er friske.

Læsionerne på bugen (2) og nedadtil på ryggen (6) havde antydning af skorpedannelser og er således muligt ikke helt friske.

Samtlige læsioner er følger efter skarpe traumer, påført med en skarp genstand, såsom kniv eller lig- nende.

Idet flere af læsionerne var indbyrdes parallelle, og de alle var overfladiske, vurderes de at have ka- rakter af selvpåførte læsioner. ..."

Tiltalte Tiltalte2 blev anholdt den 17. september 2020 kl. 14.49 på Aarhus Politigård.

Af personundersøgelse af Tiltalte2 foretaget af læge Vidne15, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 17. september 2020 kl. 15.20 fremgår:

"... Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 59-årige mand, der er anholdt i sag om drab, begået omkring 4 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Hudafskrabninger på brystet (1) og højre arm (2-6) samt skorpedækkede sår på højre hånd (7), højre ben (8) og venstre ben (9).

Diskret tilsmudsning af mulig indtørret blod på højre- og venstre fodryg.

Undersøgte skønnes ikke påvirket af alkohol, medicin og/eller euforiserende stoffer

Læsion 1-6 var friske følger efter mindre, ukarakteristiske stumpe traumer.

Det har været overvejet, om læsion 2-4 kunne være følger til helt overfladiske rids med skarp gen- stand. Læsion 6 er uregelmæssig og ligeledes ikke oplagt følger efter et skarpt traume.

De skorpedækkede sår (7-9) var ældre og uspecifikke. ..."

Af obduktionserklæring vedrørende Forurettede født september 1976 udfærdiget af vicestatsobducent Vidne11, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 18. september 2020 fremgår blandt andet:

"... Resumé og konklusion

Ved obduktionen af den 44-årige kvinde, som blev fundet død i køkkenet i eget hjem, fandtes:

Skarprandede læsioner i hårbunden (1 3), i ansigtet (5-7) med underliggende knogleskader, skarpran- dede læsioner på brystet (10-13) med to underliggende stikkanaler (A, B) med læsion af brystben og ribben, legemspulsåre, hjerte og lunger med 1400 ml blod i lungehulerne, skarprandede Iæsioner på bugen (14) og armene (18-24) samt hudafskrabninger og blodunderløbne marker i hårbunden (4), ansigtet (8), på halsen (9) og armene (15-17) … Dødsårsagen antages at vare forblødning som følge af de påviste læsioner af legemspulsåren og hjer- tet.

Alle de påviste læsioner er friske. De skarprandede læsioner (1-3, 57,10-14 og 18-24) er følger efter flere skarpe traumer. Læsion 7, 10, 13, 14, 18 – 23 har karakter af stik, læsion 1, 2, 5, 11, 24 har ka- rakter af snit mens læsion 3, 6 og 12 kan være stik eller snit. Der er forbindelse mellem læsion 20 og 21 samt mellem læsion 22 og 23.

De påviste hudafskrabninger (4, 15-17) kan have karakter af overfladiske, smalle, skarprandede læsi- oner og kan ligeledes være følger efter skarpe traumer. Der foreligger således 19 skarpe traumer i alt med 10 stik, 5 snit og 4 stik/snit.

De blodunderløbne mærker (8, 9) er følger efter ukarakteristiske, stumpe traumer. De kan være op- stået efter slag/tumult.

Læsionerne på venstre arm (17-23) har karakter af afværgelæsioner. I relation til læsion 1, 2, 5, 10 og 13 er der underliggende knogleskade, hvor der fra læsion 10 og 13 er overskæring af henholdsvis brystben og ribben, hvorfor disse må antages at vare påført med stor kraft. Kraften kan ikke angives nærmere for de øvrige læsioner. Vedrørende stikretning og -dybde se erklæringens side 12. ..."

Der er foretaget en række kriminaltekniske undersøgelser og omfattende retsgenetiske undersøgelser af biologiske spor på blandt andet de tiltaltes person og beklædning samt gerningsstedet.

Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT]

Øvrige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 10. august 2021 blandt andet:

"... Konklusion og begrundelse: Det drejer sig om en 17-årig dreng, aktuelt sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237 omhand- lende manddrab. Observanden er således sigtet for, i forening med sin far, at have stukket moderen ihjel. ... Observanden findes, på baggrund af mentalobservationen og den efterfølgende psykologiske under- søgelse ved Vidne16 den 15.07.21, uden symptomer forenelig med sindssygdom. Funktionsniveauet ved de målte kognitive test vurderes samlet at repræsentere et begavelsesniveau inden for normal- området.

Observanden tilhører således ikke den af straffelovens § 16, stk. 1 eller 2, afgrænsede personkreds. Han beskrives personlighedsmæssigt suggestibel og med hastig udvikling af religiøse fanatiske hold- ninger. Dette imidlertid ikke i en grad, så han henregnes til den af straffelovens § 69 afgrænsede per- sonkreds.

Som følge heraf kan der ikke peges på særforanstaltninger til at forebygge ligeartet kriminalitet an- det end straf som forskyldt. ..."

Tiltalte Tiltalte2 har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 18. maj 2021 blandt andet:

"... Konklusion

Observanden var således ikke sindssyg på undersøgelsestidspunkterne eller tidspunktet for den nu påsigtede handling. Han var ikke akut intoksikeret med alkohol eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede. Han lider ikke af en neurologisk lidelse og er normalt begavet.

Observanden er født og opvokset i Afghanistan under fattige forhold. Familie og naboer var støt- tende og omsorgsfulde. Han har 7 levende søskende i Afghanistan. Han har 7 barn med sin afdøde hustru (forurettede). Han studerede jura i Pakistan og bestred efterfølgende prestigefulde chefstillin- ger i hjemlandet. Han flygtede fra Afghanistan grundet trusler om fyring og fængsling.

Han kom til Danmark i 2015 med en søn, senere fulgte resten af familien. I Danmark har han drevet en fastfood- restaurant. Da en af hans døtre under 18 år blev tvangsfjernet, fordi hun var blevet forlovet med fæt- ter fra Afghanistan, overdrog observanden forretningen til en ven. Observanden har siden arbejdet i restauranten 20 timer ugentligt, indtil han blev opsagt marts 2020 grundet corona.

Han har ikke væ- ret i kontakt med regionspsykiatrien, egen læge eller andre instanser vedrørende psykisk sygdom.

Ved undersøgelsen her er fundet, at observanden har en belastningsreaktion.

Observanden tilhører således personkredsen, der omtales i straffelovens § 69. Der kan dog ikke, så- fremt han findes skyldig, peges på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mere for- målstjenlige end straf til imødegåelse af risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. ..."

Kriminalforsorgen har den 27. januar 2021 afgivet en udtalelse vedrørende tiltalte Tiltalte1.

Kriminalforsorgen har den 17. december 2020 afgivet en udtalelse vedrørende tiltalte Tiltalte2.

Udvisning Udlændingestyrelsen har den 25. august 2021 udtalt vedrørende tiltalte Tiltalte1:

"... Opholdsgrundlag og længde

Den 30. juni 2015 søgte Tiltalte1 via Den Danske Ambassade i lslamabad om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende far. Tiltalte1 fik den 23. februar 2017 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indtil den 15. april 2020. Denne tilladelse er senest den 22. april 2020 forlænget indtil den 8. september 2021.

Den 10. april 2017 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltalte1s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 10. april 2017, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte1 har således når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år, 5 måneder og 8 dage.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri- hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf el- ler anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov- overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte1 med sikkerhed kan an- tages at vare i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 16. marts 2021 (afhøring foretaget den 8. marts 2021).

Heraf fremgår, at Tiltalte1 blandt andet har oplyst, at han:

har 5 søskende og en far i Danmark, har gennemført folkeskolens 9. klasse og er påbegyndt 10. klasse, har hverken haft arbejde eller fritidsjob i Danmark, er sund og rask.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af mindst 8 års varighed sammenholdt med de i udlændingelo- vens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden ned- lægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9, eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil vare i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..."

Udlændingestyrelsen har den 25. august 2021 udtalt vedrørende tiltalte Tiltalte2:

"... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte2 indrejste i Danmark den 11. november 2013, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 15. april 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 15. april 2020. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 16. april 2020 forlænget indtil den 16. april 2022.

Længden af Tiltalte2s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 15. april 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte2 har således når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i 5 år, 5 måneder og 3 dage.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ube- tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds- berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte2 med sikkerhed kan an- tages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 11. marts 2021 (afhøring foretaget den 3. marts 2021).

Heraf fremgår, at Tiltalte2 blandt andet har oplyst, at han:

har 6 børn i Danmark, har arbejdet 3 år på et pizzaria ved navn "Butik1", som i en periode på 2 år var egen virksomhed, har ingen dansk uddannelse, taler og forstår meget lidt dansk.

Udlændingestyrelsen bemærker, vedrørende børnenes opholdsgrundlag, at:

Tiltalte2s ældste søn på 23 år har selvstændig opholdstilladelse i Danmark, Tiltalte2s 17-årige tvillin- gers opholdstilladelse er betinget af den pågældende. Såfremt Tiltalte2 bliver udvist af Danmark, vil Udlændingestyrelsen tage stilling til, om pågældendes tvillinger kan bevare deres opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, Udlændingestyrelsen er på nuværende tidspunkt ved at vurdere, hvorvidt Tiltalte2s to døtre på henholdsvis 21 og 16 år, samt pågældendes yngste søn på 10 år kan bevare de- res opholdstilladelse på selvstændigt grundlag.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af mindst 12 års varighed sammenholdt med de i udlændinge- lovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden ned- lægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9, eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft op- holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Ud- lændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændin- gen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. ..."

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Tiltalte Tiltalte2 boede i en lejlighed Adresse1, By1, sammen med sin ægtefælle Forurettede og fæl- lesbørnene tiltalte Tiltalte1 og dennes tvillingebror Vidne4, der begge på det tidspunkt var 17 år, Vidne5 15 år og Erstatningssøgende 9 år. Parrets 2 øvrige børn, Vidne2 på 20 år og Vidne3 på 22 år, boede i en lejlighed i nærheden.

Det kan efter bevisførelsen, herunder vidnerne Vidne2s og Vidne1s forklaringer, lægges til grund, at der i 6-7 måneder op til gerningstidspunktet den 17. september 2020 havde været uoverensstem- melser og konflikter i familien, idet tiltalte Tiltalte2 var utilfreds med, at Forurettede ikke ville afle- vere det omtalte skøde på en lejlighed i Afghanistan til ham.

Ægtefællerne beskyldte endvidere gensi- digt hinanden for utroskab, og Forurettede gav udtryk for, at familien ikke skulle bestemme over hende, og at hun ville stå på egne ben. Tiltalte Tiltalte1 var, ligesom sine søskende Vidne4, Vidne2 og Vidne3, informeret om og involveret i forældrenes konflikter, hvilket blandt andet fremgår af tiltalte Tiltalte2s korrespondance med især datteren Vidne2.

Herudover kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte Tiltalte1 i månederne op til ger- ningstidspunktet var vred på sin mor, hvilket efter den vidneforklaring, som er afgivet af Vidne2, medførte, at tiltalte Tiltalte1 ikke respekterede moren, ikke kaldte hende for mor og omtalte hende

som ”kvinden” og luder. Vidne2 har endvidere forklaret, at der i maj måned 2020 var en episode, hvor hun ringede hjem og sagde til Forurettede, at hun ikke måtte være alene med Tiltalte1, idet hun frygtede for morens liv. Vidne2 har også forklaret, at der var en episode, hvor Tiltalte1 sagde til Foru- rettede, at hun ikke længere var hans mor, at Forurettede sagde til Tiltalte1, at han ikke var hendes søn, og at han ikke skulle bestemme over hende.

Vidnet Vidne1 har forklaret, at Forurettede havde beklaget sig over tiltalte Tiltalte1, fordi han ikke kaldte hende mor men luder, og at han ikke ville spise Forurettedes mad. Forurettede havde også sagt til hende, at hun ikke ville dø af sin sygdom, men ville blive dræbt af sine sønner.

Vidne1 har endvidere forklaret, at der var konflikter mellem tiltalte Tiltalte2 og Forurettede om et skøde på en lejlighed i Afghanistan, som Forurettede nægtede at udlevere til tiltalte Tiltalte2. Foruret- tede fortalte også vidnet, at tiltalte Tiltalte2 beskyldte hende for utroskab.

Vidnet Vidne8 har forklaret, at hun få dage før Forurettedes død så hende gå med rollator. Det frem- går endvidere af de lægelige oplysninger vedrørende Forurettede, at hun havde helbredsmæssige problemer, der blandt andet medførte, at hun fik, hvad der er beskrevet som anfald, hvor hun blev udadreagerende. Forurettede har i forbindelse med anfald været indlagt og bæltefikseret. Det frem- går af forklaringerne, at tiltalte, Tiltalte2, var den i familien, der var bedst til at få Forurettede til at falde til ro.

De tiltalte og vidnerne Vidne3 og Vidne4 har forklaret, at aftenen den 16. september 2020 var en ganske almindelig aften, og at der ingen konflikter var.

Vidnet Vidne2 har forklaret, at Forurettede den 16. september 2020 om aftenen, hvor hele familien var samlet, konfronterede Tiltalte2 vedrørende skødet og sit ønske om at stå på egne ben og oplyste, at hun havde udlejet lejligheden i Afghanistan, hvilket chokerede tiltalte Tiltalte2 og børnene.

Denne forklaring støttes af Vidne1s forklaring om, at hun den pågældende aften talte i telefon med Foruret- tede om konflikten vedrørende skødet og Forurettedes ønske om at stå på egne ben. Retten lægger som følge heraf til grund, at der den 16. september 2020 var en opblussen af konflikten om skødet, og om at Forurettede ville stå på egne ben.

Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at tiltalte Tiltalte2 om morgenen den 17. september 2020 vækkede børnene, og at alle børn med undtagelse af Tiltalte1 tog i skole og forlod lejligheden før kl. 8.00. Tiltalte Tiltalte1 var syg og blev hjemme. Tiltalte Tiltalte2 har forklaret, at han forlod lej- ligheden senest 10 minutter efter, at børnene var taget afsted, og at han kørte direkte til Butik2 i År- hus.

På grundlag af vidnet Vidne6s forklaring om, at hun så tiltalte Tiltalte2 gå over parkeringspladsen kl. 08.50, og vidnet Vidne14s observationer vedrørende tiltalte Tiltalte2s færden i tidsrummet om- kring kl. 08.30, sammenholdt med, at tiltalte Tiltalte2 ankom til Butik2 kl. 09.45, finder retten, at det kan lægges til grund, at tiltalte Tiltalte2 i strid med sin egen forklaring befandt sig på eller omkring bopælen frem til kl. 08.50.

Vidnet Vidne7, der boede i lejligheden under familien …, har forklaret, at hun den 17. september 2020 mellem kl. 8 og kl. 10 hørte høje angstfyldte skrig fra familiens lejlighed. Kl. 11.52 ringede til- talte Tiltalte1 til alarmcentralen og oplyste, at havde slået sin mor ihjel. Da politiet ankom til adres-

sen kort efter, blev Forurettede fundet død i lejlighedens køkken. Det fremgår af findestedsundersø- gelsen, der fandt sted den 17. september 2020 kl. 16.48, at døden indtraf inden for et døgn forud for undersøgelsen.

Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at han var ene om drabet, og at han handlede i nødværge, fordi Foru- rettede havde et anfald og overfaldt ham med en kniv. Han har videre forklaret, at han forsøgte at undvige ved at trække ind i stuen, og at han her kom til at beskadige Forurettedes højre arm og hånd med en kniv.

Endelig har tiltalte Tiltalte1 forklaret, at Forurettede fulgte efter ham tilbage til køkke- net, hvor hun overfaldt ham på ny og herunder ramte ham på skulderen, hvorefter han instinktivt stak hende flere gange med kniven. Først efter, at Forurettede var faldet om på gulvet, opdagede han, at han havde stukket hende i hovedet, på halsen og måske på kroppen.

Det fremgår af obduktionserklæring af den 18. september 2020 og vicestatsobducent Vidne11s for- klaring, at der blandt andet blev fundet skarprandede læsioner i hårbunden og ansigtet med under- liggende knogleskader som følge af skarpe traumer samt skarprandede læsioner i brystet med over- skæring af brystben og ribben, hvilket antages at være påført med stor kraft.

Der blev endvidere kon- stateret skader ved legemspulsåren, hjerte, lunge og skarprandede læsioner på bugen. Endvidere blev der på armen fundet læsioner med karakter af afværgelæsioner. Der blev konstateret 19 skarpe traumer med 10 stik, 5 snit og 4 stik/snit. Dødsårsagen antages at være forblødning som følge af de påviste læsioner af legemspulsåren og hjertet.

Det fremgår af personundersøgelse foretaget den 17. september 2020 vedrørende tiltalte Tiltalte1, at de skader, der blev konstateret på ham, var overfladiske skarprandede læsioner på bryst, bug og ryg – flere af skaderne var indbyrdes parallelle og vurderes at have karakter af selvpåførte læsioner, hvilket speciallæge i retsmedicin Vidne12 har bekræftet under sin vidneforklaring.

Det kan således efter bevisførelsen lægges til grund, at Forurettede blev påført betydelig skade og havde mange alvorlige læsioner, hvorimod tiltalte Tiltalte1 kun havde overfladiske skader med karak- ter af selvpåførte læsioner.

Dette kan sammenholdes med, at skaderne på den t-shirt, som tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at han havde på under tumulten, ikke passer med de overfladiske skader, som tiltalte Tiltalte1 havde på sin krop, ligesom t-shirten, uanset omfanget af skaderne på Forurettede, stort set ikke var tilsmudset med blod.

På denne baggrund finder retten, at tiltalte Tiltalte1s forkla- ring om, at han handlede i nødværge, må tilsidesættes.

Tiltalte Tiltalte1 har bekræftet, at han først flere måneder efter morens død fortalte, at moren havde haft en morgenkåbe på, og at han før han ringede til politiet forlod lejligheden for at smide den væk. Han har også under sagen ændret forklaring i forhold til omfanget af den rengøring, som han foretog, efter moren var død. På grundlag af den kriminaltekniske undersøgelse lægger retten til grund, at der er vasket blod af i stuen og entreen, og at der er skyllet blod af i badeværelset.

Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at han alene anvendte et enkelt viskestykke til at tørre op med. På det påviste viskestykke sås der ved den kriminaltekniske undersøgelse rød tilsmudsning som for blod ved en comburtest. Af foto af viskestykket fremgår, at de røde afsmitninger er placeret sporadisk på vi- skestykket. På viskestykket er der fundet DNA fra Forurettede. Retten finder, at det kan lægges til grund, at lejligheden er forsøgt rengjort i et videre omfang end forklaret, og at der er sket bortskaf- felse af andet og mere end morgenkåben.

I den kriminaltekniske erklæring, der er underbygget af vidnet kriminaltekniker Vidne10s vidneforkla- ring, vurderes, at Forurettede blev dræbt i stuen og efterfølgende slæbt ud i køkkenet. Vurderingen er baseret på, at der sås slæbespor i blodet, at Forurettedes strømpebukser var rullet ned under bal- lerne, og på at Forurettedes ur og en iturevet bukseelastik blev fundet i entréen. På bukseelastikken er fundet DNA fra begge de tiltalte og fra Forurettede. På denne baggrund lægger retten til grund, at Forurettede blev stukket ned i stuen og slæbt ud i køkkenet.

Tiltalte Tiltalte2 blev anholdt den 17. september 2020 kl. 14.39 på Aarhus politigård, og kort efter blev han personundersøgt. Ved de retsgenetiske undersøgelser blev der fundet DNA fra Forurettede en række steder på tiltalte, Tiltalte2, og på hans beklædning. Ved vurderingen af betydningen heraf skal der tages højde for, at tiltalte Tiltalte2 og Forurettede boede sammen og sov i samme seng.

Det fremgår af kriminaltekniker Vidne10s forklaring, at der ved undersøgelse med hem-direct blev fundet spor efter humant blod mange steder på Tiltalte2 strømper.

Ved personundersøgelsen blev der i områder på begge tiltalte Tiltalte2s fødder fundet diskret tilsmudsning af mulig indtørret blod, og i de prøver, der blev taget fra disse områder, blev der ved de retsgenetiske undersøgelser med høj sikkerhed fundet DNA fra Forurettede.

Tiltalte Tiltalte2 har forklaret, at blodet på hans strømper og fødder stammede fra en rift, som har pådrog sig, da han foretog indkøb ved en grønthandler i Butik2. Han skiftede strømper, og i den forbindelse kom blod fra riften på hånden på de nye strømper og på hans fødder. De strømper, han havde haft på, smed han i en skraldespand ved Butik2.

Forklaringen om hændelsesforløbet støttes ikke af videooptagelserne inde fra Butik2 og området uden for Butik2. Der er i prøver taget fra de blodtilsmudsede områder på fødderne fundet DNA fra Forurettede og fundet DNA fra Forurettede i prøver fra områder med blod på strømperne.

Der blev desuden blandt andet fundet blod på tiltalte Tiltalte2s sorte t-shirt og underbukser, som han var iført ved anholdel- sen, og i prøver taget fra områderne med blod er der ved de retsgenetiske undersøgelser fundet DNA fra Forurettede.

Det fremgår endvidere af oplysningerne i sagen og tiltalte Tiltalte2s forklaring, at han umiddelbart efter, at han efter personundersøgelsen var ankommet til politigården, under et toilet- besøg forsøgte at vaske sine fødder.

Retten finder efter en samlet vurdering heraf, at tiltalte Til- talte2s forklaring om, at han på grund af riften på hånden fik blod på begge fødder, må tilsidesættes som usandsynlig og utroværdig, samt at det er bevist, at blodet på Tiltalte2s person og tøj stammer fra Forurettede.

Retten finder på samme grundlag, at det er bevist, at tiltalte Tiltalte2 var til stede i lejligheden, da Forurettede blev dræbt. Rollefordelingen mellem de tiltalte i forbindelse med drabet kan ikke fast- lægges, men det er bevist, at de begge deltog i drabet.

Henset til, at der er bortskaffet beviser og fabrikeret beviser i form af selvpåførte skader og skader på en t-shirt, og henset til at de tiltalte har forsøgt at få det til at fremstå som om, tiltalte Tiltalte1 var alene om drabet, er der grundlag for at antage, at drabet er foretaget efter forudgående aftale mel- lem de to tiltalte.

Der er under sagen dokumenteret en lang række beskeder, herunder lydbeskeder udvekslet mellem især tiltalte Tiltalte2 og Vidne4 samt familiemedlemmer bosiddende i Afghanistan og Tyskland og unavngivne personer. Beskederne, der ofte fremstår som taget ud af en større kontekst, er fremlagt i en dansk oversættelse og beror i et vist omfang på tolkens vurdering af forståelsen af ord og vendin- ger. De tiltalte og vidnerne Vidne4 og Vidne2 er afhørt om beskederne og har forklaret om en anden

opfattelse af betydningen af beskederne. De familiemedlemmer og unavngivne personer, som de til- talte og Vidne4 har sendt beskeder til og modtaget beskeder fra, er ikke afhørt til sagen, og det har ikke været muligt for forsvarene at stille spørgsmål til dem. Retten finder under disse omstændighe- der, at beskederne ikke kan tillægges større bevismæssig værdi. Det er herefter ikke bevist, at det var drøftet med og accepteret af ægtefællernes familiemedlemmer i udlandet, at Forurettede skulle dø.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at det må lægges til grund, at drabet skete på baggrund af den beskrevne opblussen den 16. september 2020 af konflikten mellem ægtefællerne samt tiltalte Tiltalte1s vrede overfor sin mor.

Herefter, og uanset de beskrevne konflikter mellem tiltalte Tiltalte2 og Forurettede og tiltalte Til- talte1s vrede overfor sin mor, finder retten, at det ikke er bevist, at der har været tale om længereva- rende nøje planlægning. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er ført bevis for egentlige forudgå- ende forberedelseshandlinger.

3 dommere og 5 nævninger udtaler: Det er i tiltalen anført, at de tiltalte udførte drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro. Anklagemyndigheden har til støtte herfor anført, at de tiltalte anså Foru- rettede som utro. De tiltalte har bestridt, at Forurettede efter deres opfattelse var utro.

Som ovenfor anført kan korrespondancen med familiemedlemmer i udlandet ikke tillægges større bevismæssig værdi. Anklagemyndigheden har under sagen ikke ført bevis for de religiøse og kulturelle forhold, som anklagemyndigheden påberåber sig. Disse voterende finder på denne baggrund, at det ikke er bevist, at de tiltalte udførte drabet, fordi de fandt, at Forurettede var vantro.

En nævning udtaler: Forurettede har flere gange over for vidnet Vidne1 forklaret, at hun forventede at dø, og at hun ville blive slået ihjel af sønnerne tiltalte, Tiltalte1, og Vidne4. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte har forklaret, at Forurettede mødtes med flere mænd, og at hun i deres forståelse af be- grebet var utro og derfor i deres forståelse var vantro.

Denne voterende finder herefter, at det er bevist, at de tiltalte udførte drabet på Forurettede, fordi de fandt, at hun var ikke-rettroende muslim og dermed vantro.

Samtlige dommere og nævninger udtaler: Under henvisning til det ovenfor anførte vedrørende tiltalte Tiltalte1s egne konflikter med sin mor finder retten ikke grundlag for at anse det for bevist, at tiltalte Tiltalte2 har udnyttet Tiltalte1s unge alder og indsigt og det til sig bestående afhængighedsforhold.

I det anførte omfang findes de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237, for i forening og efter forudgående aftale eller forståelse at have dræbt Forurettede med adskillige stik med en kniv i hovedet, halsen og kroppen.

På det ovenfor anførte grundlag finder straffelovens § 81, nr. 2 anvendelse.

Der er ikke grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 3 i anvendelse.

Efter anklagemyndighedens påstand finder de skærpende omstændigheder efter straffelovens § 81, nr. 5 ikke anvendelse.

Der er ikke grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 9 i anvendelse overfor tiltalte Tiltalte2.

3 dommere og 5 nævninger udtaler: Henset til, at det ikke er fundet bevist, at de tiltalte begik drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro, er der ikke grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 6 i anvendelse.

1 nævning udtaler: Da det er bevist, at de tiltalte begik drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro, skal straffelovens § 81, nr. 6 bringes i anvendelse.

Efter stemmeflertallet finder bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6 herefter ikke anvendelse.

Thi bestemmes

Tiltalte Tiltalte1 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.

Tiltalte Tiltalte2 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.

Straffelovens § 81, nr. 2 finder anvendelse. Straffelovens § 81, nr. 3, 5 og 6 finder ikke anvendelse.

Overfor Tiltalte2 finder straffelovens § 81, nr. 9 ikke anvendelse. "

Sanktionsspørgsmålet Vedrørende tiltalte Tiltalte1:

Der er afgivet 7 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 5 stemmer for fængsel i 9 år.

Flertallet har lagt vægt på, at tiltalte Tiltalte1 på gerningstidspunktet netop var fyldt 17 år, og at drab, når gerningsmanden er under 18 år, som udgangspunkt straffes med fængsel i 8 år. Der foreligger ikke formil- dende omstændigheder. Retten har i skyldkendelsen taget stilling til, at en række skærpende omstændig- heder i straffelovens § 81 ikke finder anvendelse. Drabet er begået i forening med tiltaltes far og efter for- udgående aftale, men der findes ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at forhøje straffen.

Mindretallet har lagt vægt på, at drabet er foretaget i forening og efter forudgående aftale, hvorfor der er grundlag for at fravige udgangspunktet og fastsætte straffen til 9 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 8 år efter straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2.

Samtlige nævninger og dommere tager udvisningspåstanden med indrejseforbud for bestandig til følge i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte kom til Dan- mark, da han var 13 år som familiesammenført under henvisning til medtiltalte, Tiltalte2, og han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3½ år. Tiltalte har stadig tæt tilknytning til hjemlandet. Tiltalte taler dansk og hans fem søskende bor i Danmark.

Henset til at tiltalte er fundet skyldig i drab, findes det efter en samlet bedømmelse, uanset tiltalte var un- der 18 år, da forbrydelsen blev begået, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, at det med sikkerhed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. september 2020.

Vedrørende tiltalte Tiltalte2:

Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 4 stemmer for fængsel i 13 år.

Flertallet har lagt vægt på, at drab som udgangspunkt straffes med fængsel i 12 år. Der foreligger ikke for- mildende omstændigheder. Retten har i skyldkendelsen taget stilling til, at en række skærpende omstæn- digheder i straffelovens § 81 ikke finder anvendelse. Drabet er begået sammen med tiltaltes søn og efter forudgående aftale, men der findes ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at forhøje straffen.

Mindretallet har lagt vægt på at drabet er foretaget i forening og efter forudgående aftale, hvorfor der er grundlag for at fravige udgangspunktet og fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2.

Samtlige nævninger og dommere tager påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte fik den 15. april 2015 op- holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Tiltalte har stadig en tæt tilknytning til hjem- landet. Tiltalte har drevet virksomhed i Danmark, men taler ikke dansk. Tiltalte har ud over medtiltalte 5 børn, der alle opholder sig i Danmark. Fire af børnene, herunder to mindreårige børn, er familiesammenført med tiltalte i 2017 og deres opholdsgrundlag er afhængig af tiltaltes.

Uanset hensynet til tiltaltes børn taler imod udvisning, vil det jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, henset til at tiltalte er fundet skyldig i drab, med sikkerhed ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. september 2020.

Dommerene tager påstandene om erstatning og godtgørelse, der størrelsesmæssigt er anerkendt af begge de tiltalte, til følge som nedenfor bestemt. Kravene forrentes med procesrente fra den 8. december 2021.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

De tiltalte skal inden 14 dage betale:

197.619 kr. til Vidne5 og 304.401 kr. til Erstatningssøgende

begge ved advokat Ole Bukhave, Brødregade 2, 1., 8900 Randers C, med tillæg af procesrente fra den 8. de- cember 2021.

:::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 5. afdelings

DOM

- 2. november 2022 - S–0015–22 (dommerne Henrik Estrup, Cecilie Maarbjerg Qvist og Jette Uhrenholt (kst.)) i nævningesag

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 2003, (advokat Henrik Garlik, Aarhus) og Tiltalte2, født september 1961, (advokat Karina Skou, Aalborg)

Retten i Randers har den 17. december 2021 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (7- 3293/2021).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog således at straffelovens § 81, nr. 5, ikke finder anvendelse, og skærpelse.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, ligesom deres andel i arv, forsikringssummer, pension eller andre ydelser ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Han har i tilfælde af domfældelse ikke haft bemærkninger til påstanden om arveretsfortabelse mv., men har påstået frifindelse for påstanden om ud- visning.

Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse. Han har i tilfælde af domfældelse ikke haft bemærkninger til på- standen om udvisning og påstanden om arveretsfortabelse mv.

Vidne5 har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om forsørgertabserstatning på 47.619 kr. og godtgø- relse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 a, i alt 197.619 kr.

Erstatningssøgende har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om forsørgertabserstatning på 154.401 kr. og godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 a, i alt 304.401 kr.

Tiltalte Tiltalte1 har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse. Han har anerkendt kravene stør- relsesmæssigt.

Tiltalte Tiltalte2 har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse. Han har anerkendt kravene stør- relsesmæssigt.

Supplerende oplysninger Der er foretaget en blodstænksanalyse den 23. og 26. september 2022 af bukser, som blev sikret i forbin- delse med personundersøgelsen af tiltalte Tiltalte1. Af sammenfatningen fremgår følgende:

”5.1 Sammenfatning Ved blodstænkanalysen af bukserne (KT 109) var der udbredte blodtilsmudsninger på forsiden af bukserne og ingen synlige blodtilsmudsninger på buksernes bagside.

På venstre lår var der tre mindre blodstænk og et større muligt blodstænk. Der var udtværinger af/med blod langs overkanten af det påtrykte "JUSTDOIT".

Svarende til området på venstre knæ var der en større uregelmæssigt formet, og skarpt afgrænset, kraftig blodtilsmudsning, som var absorberet igennem stoffet til vrangsiden.

Omkring tilsmudsningen var der flere mindre blodtilsmudsninger, hvor nogle var absorberet igennem til vrangsiden.

På den nederste del af venstre bens forside var der to sammenhængende kraftige blodtilsmudsnin- ger, som var absorberet igennem stoffet til vrangsiden.

På forsiden af højre lår var der flere spredte mindre blodtilsmudsninger, hvor enkelte var absorberet igennem stoffet til vrangsiden.

På nederste del af forsiden af højre ben var der enkelte blodtilsmudsninger lang indersømmen. Blod- tilsmudsningerne var ikke absorberet igennem til vrangsiden.”

Der er desuden fremlagt erklæringer vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 17. oktober 2022 vedrø- rende DNA-profilanalyse af materiale sikret fra bukserne i forbindelse med blodstænksanalysen og sam- menligning af DNA-profiler.

Forklaringer De tiltalte og vidnerne Vidne6, Vidne7, Vidne8, Vidne9, Vidne1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne10, Vidne11, Vidne12 og Vidne13 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvi- dere afgivet forklaring af Vidne17, Vidne18, Vidne19 og Vidne20.

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

”Kendelse

Forurettede blev den 17. september 2020 fundet død i køkkenet i familiens lejlighed efter, at tiltalte Tiltalte1 havde ringet til alarmcentralen og sagt, at han havde dræbt sin mor.

Tiltalte Tiltalte1 forklarede i byretten, at han dræbte sin mor Forurettede i nødværge, da hun over- faldt ham med en kniv. For landsretten har han forklaret, at det ikke var sandt, men at hans far havde bedt ham om at påtage sig skylden for hans mors død. Han har nærmere forklaret, at han om morge- nen den 17. september 2020 sov på sit værelse, da han hørte skrig fra sin mor. I entreen så han sin far, som var ved at slæbe hans mor hen ad gulvet. Han forsøgte at komme ud ad hoveddøren, men hans far tog fat i ham og trak ham ind på værelset. På værelset spurgte hans far ham, om han ville tage skylden for drabet.

Han sagde ja til det, og hans far opfordrede ham til at sige til politiet, at hans mor havde fået et an- fald og angrebet ham, og at han havde forsvaret sig. Han har desuden forklaret, at han efter, at hans far havde forladt lejligheden, påførte sig selv skader med en kniv, og at han med et viskestykke på- førte blod på sit tøj.

Tiltalte Tiltalte2 har ligeledes forklaret, at hans forklaring for byretten ikke var sand, og at han bad tiltalte Tiltalte1 tage skylden for Forurettedes død. Han har nærmere forklaret, at Forurettede angreb ham med en kniv i køkkenet, at han kæmpede med hende, og at hun derefter påførte sig selv knivstik i hovedet og på brystkassen, hvorefter hun igen prøvede at angribe ham.

Han stak Forurettede i nød- værge med en kniv. Han ramte hende måske i siden, og han har ikke påført hende stik i hovedet eller brystet. Det foregik i køkkenet og entreen, og de var ikke inde i stuen. Da Forurettede var død, slæbte han hende ind i køkkenet.

Tiltalte Tiltalte1 kom ud i gangen, mens han slæbte Forurettede, og da han havde slæbt Forurettede ind i køkkenet, spurgte han tiltalte Tiltalte1, om han ville tage skylden.

Landsretten er enig i byrettens beskrivelse af forholdene i familien … op til tidspunktet for Forurette- des død, herunder at der i en periode havde været uoverensstemmelser og konflikter mellem tiltalte Tiltalte2 og Forurettede, og det kan også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at kon- flikterne blandt andet vedrørte et skøde, Forurettedes ønske om at stå på egne ben og beskyldninger om utroskab. Landsretten er endvidere enig i byrettens beskrivelse af tiltalte Tiltalte1s forhold til sin mor.

Landsretten tiltræder også, at det kan lægges til grund, at Forurettede den 16. september 2020 om aftenen konfronterede tiltalte Tiltalte2 som beskrevet i byrettens dom. Tiltalte Tiltalte1 har for lands- retten bekræftet, at der var et skænderi mellem forældrene den 16. september 2020 om aftenen.

Vedrørende straffelovens § 237 og straffelovens § 81, nr. 2, udtaler 8 nævninger og 3 dommere her- efter:

Efter bevisførelsen, herunder obduktionserklæringen, kan det lægges til grund, at Forurettede den 17. september 2020 fik adskillige knivstik, herunder i hovedet og halsen og to dybe stik i brystet, som var dødelige. Forurettede havde desuden et knivstik gennem venstre arm og et knivstik gennem ven- stre hånd, som havde karakter af afværgelæsioner. Der blev i køkkenet på gulvet fundet to køkken- knive med blod på, og tiltalte Tiltalte1s fingeraftryk var på den ene kniv. Vidnet Vidne7 har forklaret, at hun den pågældende dag på et tidspunkt mellem kl. 8 og 10 hørte skrig og løben hen over gulvet fra lejligheden.

På tiltalte Tiltalte2s fødder blev der fundet tilsmudsning af muligt blod, og der blev fundet blod på noget af det tøj, som tiltalte Tiltalte2 var iført ved anholdelsen. Ved de retsgenetiske undersøgelser blev der i prøverne fra områderne med blod påvist DNA fra Forurettede. Der blev også fundet blod, herunder blodstænk, på tiltalte Tiltalte1s tøj, hvor de retsgenetiske undersøgelser af prøver fra om- råderne med blod viste, at der var DNA fra Forurettede.

Det kan efter gerningsstedsundersøgelsen og vidnet Vidne10s forklaring lægges til grund, at det pri- mære gerningssted var i stuen i området ved døren til entreen. Ved undersøgelse med lumiscene er der på gulvet i entreen fundet et muligt slæbespor, og der er fundet vaskespor i stuen og entreen.

Der er ikke i lejligheden fundet klude eller lignende med blod på svarende til omfanget af rengøring, ligesom en hvid morgenkåbe tilhørende Forurettede må antages at være blevet bortskaffet.

Det kan endvidere efter tiltalte Tiltalte1s egen forklaring, som støttes af personundersøgelsen af ham og for- klaringen fra vidnet speciallæge Vidne12, lægges til grund, at han påførte sig selv læsioner med en kniv, ligesom han påførte sin t-shirt skader.

Efter vidnet Vidne6s forklaring kan det endelig lægges til grund, at tiltalte Tiltalte2 kørte fra stedet i bil omkring kl. 8.50. Videoovervågning viser, at han ankom til Butik2 i Aarhus kl. 9.45. Tiltalte Tiltalte1 ringede kl. 11.52 til alarmcentralen og oplyste, at han havde dræbt sin mor.

Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at han ikke var til stede, da Forurettede blev dræbt, men at han alene så sin far slæbe hende, og at han senere så hende ligge i køkkenet. Der er imidlertid fundet blods- tænk flere steder på de bukser, som tiltalte Tiltalte1 var iført ved politiets ankomst til stedet, og ved de retsgenetiske undersøgelser af prøver fra områderne med blodstænk er der fundet DNA fra Foru- rettede.

Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at det blod, som er fundet på hans tøj, er noget, han selv har påført med et viskestykke. Det fremgår af forklaringerne fra politiassistent Vidne10 og kriminaltekni- ker Vidne20, at blodstænk opstår ved, at blod flyver og rammer noget, og at der ikke kan afsættes blodstænk ved, at man tørrer på bukser med et viskestykke.

Disse voterende finder på den baggrund, at det må lægges til grund, at tiltalte Tiltalte1 var i nærheden af Forurettede, da hun fik knivstik.

Tiltalte Tiltalte2 har forklaret, at Forurettede angreb ham med en kniv, og at hun selv påførte sig de skader, hun havde i hovedet og i brystet.

Det fremgår imidlertid af obduktionserklæringen, at der på Forurettede blev konstateret mange skarprandede læsioner, herunder tre læsioner i hovedet med underliggende knogleskade og to læsioner i brystet med to underliggende stikkanaler med læsion af brystben og ribben, legemspulsåre, hjerte og lunger med 1.400 ml blod i lungehulerne.

Læsionerne i brystet var henholdsvis cirka 8 og 10,5 cm dybe, og der var overskæring af henholdsvis brystben og ribben. Forurettede havde desuden gennemgående læsioner på venstre arm og hånd med karakter af afværgelæsioner. Vicestatsobducent Vidne11 har forklaret, at der ikke er noget, som peger på, at Forurettedes læsioner var selvpåførte, og at det samlede billede viser, at det ikke er selvpåførte ska- der.

Speciallæge Vidne12 har ligeledes forklaret, at det samlede billede af læsioner på Forurettede gør det usandsynligt, at læsionerne skulle være selvpåførte.

Tiltalte Tiltalte2 har endvidere forklaret, at Forurettedes angreb på ham fandt sted i køkkenet og en- treen, og at det også var her, hun påførte sig selv læsionerne, samt at han og Forurettede ikke var inde i selve stuen. Af gerningsstedsundersøgelsen og politiassistent Vidne10s forklaring fremgår imid- lertid, at det primære gerningssted var i stuen ved døråbningen mod entreen.

Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at han fra sit værelse – efter at hans far havde bedt ham tage skylden for hans mors død – hørte sin far gå rundt i lejligheden, og at han hørte bruseren. Han har desuden forklaret, at han ikke selv gjorde rent i lejligheden. Tiltalte Tiltalte2 har forklaret, at han gjorde rent på det sted i entreen ved døren til stuen, hvor Forurettede var faldet om, og at han ikke gjorde rent andre steder.

Ved politiets undersøgelse af gerningsstedet med lumiscene sås der imidlertid tydelig flourescens som efter blod i køkken, stue, entre og badeværelse, og der blev fundet vaskespor i stuen og en- treen, som tydede på, at der var foretaget afvaskning af blod.

De tiltaltes forklaring er således på afgørende punkter i modstrid med de tekniske beviser i sagen, ligesom forklaringerne til dels er i modstrid med hinanden. Disse voterende finder derfor, at de tiltal- tes forklaringer om hændelsesforløbet og deres rolle i forbindelse med Forurettedes død må tilside- sættes, idet disse voterende dog efter de tiltaltes samstemmende forklaringer, som understøttes af bevisførelsen i øvrigt, lægger til grund, at de begge var til stede i lejligheden, da Forurettede døde.

Efter det ovenfor anførte og på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder vi herefter, at det er bevist, at de tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte1 i forening dræbte Forurettede.

Rolleforde- lingen mellem de tiltalte kan ikke fastlægges, men det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at drabet er sket efter fælles forståelse mellem de to tiltalte, og at begge de tiltalte var til stede, da dra- bet blev begået.

Vi stemmer derfor for at tiltræde byrettens afgørelse af, at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237 ved i forening og efter fælles forståelse at have dræbt Foruret- tede med adskillige knivstik i hovedet, halsen og kroppen, jf. herved straffelovens § 81, nr. 2.

1 nævning udtaler: Af de grunde, som er anført af de øvrige voterende, er jeg enig i, at det er bevist, at tiltalte Tiltalte2 er skyldig i drab. Jeg stemmer derfor for at finde tiltalte Tiltalte2 skyldig i overtrædelse af straffelo- vens § 237.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder jeg, at det ikke er bevist, at tiltalte Tiltalte1 medvir- kede til drabet, og jeg stemmer derfor for at frifinde ham. Jeg lægger navnlig vægt på tiltalte Til- talte1s egen forklaring om, at han var på sit værelse, da drabet skete, og jeg finder ikke, at blodstæn- kene på hans bukser kan tillægges afgørende betydning, idet disse kan være blevet påført efter dra- bet.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen tiltræder landsretten, at de tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte1 er skyl- dige i drab, jf. straffelovens § 237, og at straffelovens § 81, nr. 2, finder anvendelse.

Anvendelse af straffelovens § 81, nr. 3 Tiltalte Tiltalte2:

9 nævninger og 2 dommere udtaler: Efter bevisførelsen, herunder navnlig de dokumenterede elektroniske beskeder blandt andet udveks- let med familiemedlemmer i udlandet og forklaringen fra Vidne1, finder vi det bevist, at tiltalte Til- talte2 siden foråret 2020 havde planlagt at slå Forurettede ihjel. Da drabet herved var særligt plan- lagt, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 3, for så vidt angår tiltalte Til- talte2.

En dommer udtaler: Af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg, at de dokumenterede elektroniske beskeder ikke kan tillægges større bevismæssig vægt. Jeg er enig med byretten i, at det må lægges til grund, at dra- bet skete på baggrund af en opblussen aftenen inden drabet af konflikterne i familien. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg derfor, at det ikke er bevist, at drabet var særligt planlagt. Jeg stemmer derfor for, at straffelovens § 81, nr. 3, ikke finder anvendelse i forhold til tiltalte Tiltalte2.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 3, anvendelse i forhold til tiltalte Tiltalte2.

Tiltalte Tiltalte1

6 nævninger og 2 dommere udtaler: Efter bevisførelsen, herunder navnlig de dokumenterede elektroniske beskeder blandt andet udveks- let med familiemedlemmer i udlandet og forklaringen fra Vidne1, finder vi det bevist, at tiltalte Til- talte1 siden foråret 2020 havde planlagt at slå Forurettede ihjel. Da drabet herved var særligt plan- lagt, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 3, for så vidt angår tiltalte Til- talte1.

3 nævninger og en dommer udtaler:

Vi finder det ikke bevist, at tiltalte Tiltalte1 i en længere periode op til drabet planlagde at slå Foru- rettede ihjel. Vi stemmer derfor for ikke at anvende straffelovens § 81, nr. 3, i forhold til ham.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 3, anvendelse i forhold til tiltalte Tiltalte1.

Anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 Tiltalte Tiltalte2

9 nævninger og 2 dommere udtaler: Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede elektroniske beskeder, lægges det til grund, at til- talte Tiltalte2 anså Forurettede for en frafalden muslim, idet hun havde haft omgang med andre mænd og derved været utro, og at dette var en af årsagerne til, at hun skulle slås ihjel. Da drabet der- ved har baggrund i Forurettedes tro, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 6.

En dommer udtaler: Af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg, at de dokumenterede elektroniske beskeder ikke kan tillægges større bevismæssig vægt. Jeg er enig med byretten i, at det må lægges til grund, at dra- bet skete på baggrund af en opblussen aftenen inden drabet af konflikterne i familien.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byrettens flertal, finder jeg, at det ikke er bevist, at tiltalte Til- talte2 deltog i drabet, fordi han fandt, at Forurettede var vantro. Da hans deltagelse i drabet derved ikke har baggrund i Forurettedes tro, finder jeg derfor, at der ikke er grundlag for at anvende straffe- lovens § 81, nr. 6, i forhold til ham.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 6, anvendelse i forhold til tiltalte Tiltalte2.

Tiltalte Tiltalte1

8 nævninger og 2 dommere udtaler: Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede elektroniske beskeder, lægges det til grund, at til- talte Tiltalte1 anså Forurettede for en frafalden muslim, idet hun havde haft omgang med andre mænd og derved været utro, og at dette var en af årsagerne til, at hun skulle slås ihjel. Da drabet der- ved har baggrund i Forurettedes tro, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 6.

En nævning og en dommer udtaler:

Vi finder det ikke bevist, at tiltalte Tiltalte1 deltog i drabet, fordi han fandt, at Forurettede var vantro. Da hans deltagelse i drabet derved ikke har baggrund i Forurettedes tro, finder vi, at der ikke er grundlag for at anvende straffelovens § 81, nr. 6, i forhold til ham.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 6, anvendelse i forhold til tiltalte Tiltalte1.

Anvendelse af straffelovens § 81, nr. 9, i forhold til tiltalte Tiltalte2 Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte Tiltalte2, som i familien var styrende i forhold til børnene, over en længere periode forsøgte at påvirke sine børn, herunder tiltalte Tiltalte1, og sætte dem op mod Forurettede. Vi finder herefter, at det er bevist, at tiltalte Tiltalte2 fik tiltalte Til- talte1, som netop var fyldt 17 år på gerningstidspunktet, til at medvirke til drabet på Forurettede ved udnyttelse af hans unge alder, manglende indsigt og det til sig bestående afhængighedsforhold. På den baggrund finder straffelovens § 81, nr. 9, anvendelse over for tiltalte Tiltalte2.

Konklusion Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet med de ændringer, at straffelovens § 81, nr. 3 og 6, finder anvendelse over for begge de tiltalte, og at straffelovens § 81, nr. 9, finder anvendelse over for tiltalte Tiltalte2.

Thi bestemmes

:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes med de ændringer, at straffelovens § 81, nr. 3 og 6, finder anvendelse over for begge de tiltalte, og at straffelovens § 81, nr. 9, finder anvendelse over for tiltalte Tiltalte2.“

Sanktionsspørgsmålet mv.: Tiltalte Tiltalte2

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. straffelovens § 81, nr. 2, 3, 6 og 9.

Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år og 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 13 år.

Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på, at Forurettede blev dræbt med adskillige kniv- stik i hovedet, halsen og på kroppen, og at drabet er begået i forening med tiltalte Tiltalte2s da 17-årige søn. Der er desuden lagt vægt på, at drabet på Forurettede var særligt planlagt og havde baggrund i hendes tro. Endelig er der lagt vægt på, at tiltalte under udnyttelse af tiltalte Tiltalte1s unge alder, manglende ind- sigt og det til sig bestående afhængighedsforhold fik denne til at medvirke til drabet.

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om udvisning af tiltalte Tiltalte2 med indrejseforbud for be- standigt til følge af de grunde, som byretten har anført.

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, til følge for så vidt angår tiltalte Tiltalte2 som nedenfor bestemt.

Tiltalte Tiltalte1 Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. straffelovens § 81, nr. 2, 3 og 6.

Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år, 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 9 år.

Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på, at Forurettede blev dræbt med adskillige kniv- stik i hovedet, halsen og på kroppen, og at drabet er begået i forening med tiltalte Tiltalte1s far. Der er des- uden lagt vægt på, at drabet på Forurettede var særligt planlagt og havde baggrund i hendes tro. Endelig er der lagt vægt på, at tiltalte Tiltalte1 var 17 år på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1, og at han som nævnt ovenfor blev udnyttet af tiltalte Tiltalte2, jf. herved straffelovens § 82, stk. 1, nr. 6.

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om udvisning af tiltalte Tiltalte1 med indrejseforbud for be- standigt til følge af de grunde, som byretten har anført.

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, til følge over for tiltalte Tiltalte1 som nedenfor bestemt.

Erstatning og godtgørelse De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om erstatning og godtgørelse til Vidne5 og Erstatnings- søgende, som der størrelsesmæssigt ikke er indvendinger mod.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:

Straffen for tiltalte Tiltalte2 forhøjes til fængsel i 13 år.

Straffen for tiltalte Tiltalte1 forhøjes til fængsel i 9 år.

Tiltalte Tiltalte2 frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, ligesom hans andel i arv, forsikringssummer, pension eller andre ydelser ikke må for- øges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte Tiltalte1 frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, ligesom hans andel i arv, forsikringssummer, pension eller andre ydelser ikke må for- øges som følge af lovovertrædelsen.

Erstatningen og godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale udgifterne til deres egen forsvarer.