BR — Byretterne
AM2025.02.27B
AM2025.02.27B Retten i Holstebros
DOM
Dato: 27. februar 2025 Rettens sagsnr.: 8B-294/2024 Politiets sagsnr.: 4100-91990-00007-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1976 Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1. Anklageskrift er modtaget den 2. februar 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved den 19. september 2021, at have afgivet en uafhængig revisors erklæring med en konklusion udtrykt med høj grad af sikkerhed om selskabets kapital, til brug for en ansøgning til Erhvervsstyrelsen om genoptagelse af Selskab1 ApS, cvr nr. … , selvom han ved Vestre Landsrets endelige kendelse af 1. juni 2021 blev idømt konkurskarantæne i 2 år fra den 1. juni 2021, hvorefter han ikke må afgive erklæringer med sikkerhed i 5 år fra kendelsesdatoen, 2.(4.) revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved den 8. oktober 2021, at have afgivet en uafhængig revisors erklæring med en konklusion udtrykt med høj grad af sikkerhed om selskabets kapital, til brug for en ansøgning til Erhvervsstyrelsen om genoptagelse at Selskab2 ApS, cvr. nr. ..., selvom han ved Vestre Landsrets endelige kendelse af 1. juni 2021 blev idømt konkurskarantæne i 2 år fra den 1. juni 2021, hvorefter han ikke må afgive erklæringer med sikkerhed i 5 år fra kendelsesdatoen, 3.(5.) revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved den 8. oktober 2021, at have afgivet en uafhængig revisors erklæring med en konklusion udtrykt med høj grad af sikkerhed om selskabets kapital, til brug for en ansøgning til Erhvervsstyrelsen om genoptagelse at Selskab3 ApS, cvr. nr. ..., selvom han ved Vestre Landsrets endelige kendelse af 1. juni 2021 blev idømt konkurskarantæne i 2 år fra den 1. juni 2021, hvorefter han ikke må afgive erklæringer med sikkerhed i 5 år fra kendelsesdatoen, 4.(6.) revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved den 8. oktober 2021, at have afgivet en uafhængig revisors erklæring med en konklusion udtrykt med høj grad af sikkerhed om selskabets kapital, til brug for en ansøgning til Erhvervsstyrelsen om genoptagelse at Selskab4 ApS, cvr. nr. …, selvom han ved Vestre Landsrets endelige kendelse af 1. juni 2021 blev idømt konkurskarantæne i 2 år fra den 1. juni 2021, hvorefter han ikke må afgive erklæringer med sikkerhed i 5 år fra kendelsesdatoen, 5.(1.) revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved den 29. april 2022, at have afgivet en uafhængig revisors erklæring med en konklusion udtrykt med høj grad af sikkerhed om kreditorernes stilling efter fusion, til brug for fusionen mellem Selskab5 ApS (cvr nr. …) og Selskab6 ApS (cvr nr. …), med Selskab5 ApS som det fortsættende selskab, selvom han ved Vestre Landsrets endelige kendelse af 1. juni 2021 blev idømt konkurskarantæne i 2 år fra den 1. juni 2021, hvorefter han ikke må afgive erklæringer med sikkerhed i 5 år fra kendelsesdatoen, 6.(2.) revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., ved den 13. juli 2022, at have afgivet en uafhængig revisors erklæring med en konklusion udtrykt med høj grad af sikkerhed om indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter, til brug for stiftelsen af Selskab7 ApS, selvom han ved Vestre Landsrets endelige kendelse af 1. juni 2021 blev idømt konkurskarantæne i 2 år fra den 1. juni 2021, hvorefter han ikke må afgive erklæringer med sikkerhed i 5 år fra kendelsesdatoen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Sagens oplysninger
Der har været fremlagt Vestre Landsrets kendelse af 1. juni 2021. Det fremgår heraf, at Tiltalte blev pålagt konkurskarantæne i to år fra landsrettens kendelse. Der har været fremlagt seks erklæringer afgivet med høj grad af sikkerhed henholdsvis den 19. september 2021, 8. oktober 2021, 8. oktober 2021, 8. oktober 2021, 29. april 2022, og 13. juli 2022.
Erklæringerne er underskrevet af statsautoriseret revisor Tiltalte. Erklæringerne af 19. september 2021, 8. oktober 2021, 8. oktober 2021, 8. oktober 2021 blev afgivet til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om genoptagelse af fire anpartsselskaber og vedrørte selskabernes kapital.
Erklæringen af 29. april 2022 blev afgivet til kreditorerne i to fusionerende anpartsselskaber og vedrørte deres stilling efter fusionen. Erklæringen af 13. juli 2022 blev afgivet til Erhvervsstyrelsen og stifteren af et anpartsselskab under stiftelsen og vedrørte indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter. Sagen er anmeldt af Erhvervsstyrelsen den 3. januar 2023.
Tiltalte har ikke tidligere overtrådt reglerne om afgivelse af erklæringer med sikkerhed.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald. Herefter, og da omstændighederne ikke taler imod, er det bevist, at han er skyldig. Straffen fastsættes til en bøde på 100.000 kr., jf. revisorlovens § 8 b, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.
Retten har fastsat bøden under hensyn til, at Revisornævnets udgangspunkt, når en godkendt revisor afgiver erklæringer med sikkerhed uden at være tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, uanset antallet af erklæringer, er en bøde på mindst 100.000 kr., idet bødestørrelsen afspejler den økonomiske fordel ved at undlade at anvende et kvalitetsstyringssystem.
Retten finder, at en situation som den foreliggende, hvor en godkendt revisor under konkurskarantæne afgiver erklæringer med sikkerhed, kan sidestilles med de situationer, hvor en godkendt revisor afgiver erklæringer med sikkerhed uden at være tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed.
Retten har herefter lagt vægt på antallet af erklæringer og på de potentielt alvorlige konsekvenser for de pågældende selskaber, herunder manglende genoptagelse efter tvangsopløsning og ugyldig stiftelse. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal betale en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
