58/2024

AM2025.02.19H Retten i Holbæks

DOM

Dato: 12. september 2023 Rettens sagsnr.: 60-146/2023 Politiets sagsnr.: 1200-72303-00011-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født 2001 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 12. januar 2023.

Tiltalte2 er tiltalt for voldtægt efter dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, ved den 28. juli 2020 ca. kl. 03.00 i en hytte på Adresse i Nykøbing Sjælland at have tiltvunget sig samleje med Forurettede2 ved vold eller trussel om vold, idet Forurettede2 havde lagt sig til at sove i samme seng som Tiltalte2, hvorefter Tiltalte2 fastholdt Forurettede2 og trak hendes underbukser ned, og trods hendes modstand førte sit erigerede lem op i hendes vagina og foretog samlejebevægelser.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede2 har påstået, at tiltalte i medfør af erstatningsansvarslovens § 1 skal betale 2.259,46 kr. i erstatning til dækning af udgift til psykolog og kørselsgodtgørelse i forbindelse hermed, og at han endvidere i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 skal betale ikke under 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Beløbet er krævet forrentet i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.

Kravet er fremsendt den 28. august 2023. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse og har i øvrigt anmodet om, at kravet henvises til Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål med henblik på stillingtagen til lempelse efter erstatningsansvarslovens § 24 b.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte2 og af vidnerne Forurettede2, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne1 og Vidne5. [FORKLARINGER UDELADT] Sagens øvrige oplysninger Retspatologisk afdeling foretog den 28. juli 2020 en personundersøgelse af Forurettede2. Af erklæringen fremgår bl.a., at der ved den gynækologiske undersøgelse påvistes tre slimhindeafskrabninger ved vaginalindgangen.

Der var ingen tilsmudsninger eller læsioner af de store eller de små kønslæber eller de dybere dele af vagina. Ved mikroskopisk undersøgelse af sekret fra vaginalindgangen og vagina påvistes ingen sædceller. De ved den gynækologiske undersøgelse påviste læsioner var friske og meget vel opstået ved indtrængen i vagina på det i sagen oplyste gerningstidspunkt.

Retspatologisk afdeling foretog samme dag en personundersøgelse af Tiltalte2. Af erklæringen fremgår bl.a., at han ikke forekom påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer og udviste ingen tegn på akut, psykisk sygdom. Ved undersøgelse af hans kønsdele fandtes disse uden tilsmudsninger eller læsioner. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte er blevet mentalundersøgt under sagen.

Af retspsykiatrisk erklæring af 5. september 2022 fremgår bl.a.: "… Af journalnotat fra Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet Glostrup, dateret 30. juni 2022, observanden var da 20 år gammel, fremgår, at han havde haft en normal opvækst og normale psykiske og fysiske udviklingsmilestene. Der var ingen oplysninger om søvnvandring eller andre anfaldsfænomener i familien.

Observanden oplyste, at han siden barndommen, formentlig fra 10-årsalderen, havde haft episoder under søvn med søvnvandring og andre automatiske handlinger uden bevidst medvirken (komplekse automatismer), f. eks. ved at stå ud af sengen og tisse i hjørnet. Han havde fortsat disse episoder med søvnvandring eller bevægeaktivitet (f. eks. voldsom adfærd) omkring fireseks gange årligt.

Observanden vidste, at han havde haft sexlignende eller seksuel adfærd under søvne, i hvert fald fra omkring 15-årsalderen, hvor han havde fået en veninde i fast kæresteforhold. Denne kæreste accepterede adfærden. Forstærkende til disse episoder var alkohol indtaget forud for søvn (automatismer er ofte provokerede af alkohol), forudgående seksuelle episoder og måske stress.

Observanden oplyste ikke om andre anfaldsfænomener, og der var ikke andre neurologiske eller psykiatriske sygdomme. Om den episode, der var baggrunden for undersøgelsen, oplyste observanden, at han august 2020 sov sammen med en bekendt kvinde. Han havde op til den pågældende nat, sammen med kammerater, været i byen fra omkring kl. 18-02, og han havde drukket en del alkohol.

Observanden oplyste, at han om natten, formentlig en time efter indtræden af søvn, havde berørt kvinden og havde haft penetration, men ikke sædafgang (ifølge kvinden). Han blev vækket og formentlig skubbet væk af kvinden. Om dette forløb har han en dunkel erindring.

Resultatet af to nætters video-polysomnografi fra 8. og 9. juni 2022 forelå 1. juli 2022. (Undersøgelsens formål er at måle søvnmønster, hjerneaktivitet, vejrtrækning, bevægelser og andre fysiologiske forhold under søvn).

Konklusionen var, at observanden havde video-polysomn-og-rafidokumenteret NREM parasomni, hvilket sygehistorien også underbyggede. (NREM parasomnier er søvnhandlinger, der kommer ud af en søvnfase kaldet NREM. Handlingerne kan være simple eller komplekse og sjældnere mere voldsomme som slag, truende adfærd eller adfærd af seksuel karakter).

Der sås ikke seksuelle handlinger under de to nætters undersøgelse, og der var ingen tegn til epilepsi. Der blev herefter givet råd til observanden om ikke-medicinsk behandling.

Dette omfattede vigtigheden af tilstrækkelig søvn og regelmæssighed, at undgå alkohol og at undgå at sove med partnere, hvor der var risiko for, at observanden kunne udleve søvnadfærd, inklusive handlinger af seksuel karakter (også benævnt sexsomnia). Hvis der fortsat skulle komme episoder, kunne man evt. overveje medicinsk behandling med f.eks. Rivotril (et beroligende middel, som kan anvendes ved NREM parasomni).

Der blev planlagt opfølgende ambulant kontrol. ... Konklusion Observanden findes herefter ikke sindssyg, men det kan antages, at han var i en tilstand, der må sidestilles hermed på tidspunktet for den påsigtede handling. Han fremtræder normalt begavet, og han lider af søvngængeri af typen NREM parasomni. Der er ikke mistanke om epilepsi eller anden hjerneorganisk sygdom.

Observanden må antages at have været under indflydelse af alkohol på tidspunktet for den påsigtede handling. Der er ikke mistanke om, at observanden var under indflydelse af euforiserende stoffer på tidspunktet for den påsigtede handling. Der er ikke mistanke om en abnorm rustilstand. ... Observanden har haft visse sociale tilpasningsproblemer i skolen, men han har klaret sig godt fagligt.

Der har ikke været tegn på psykisk lidelse, og observanden har ikke haft kontakt til psykiater eller psykolog. Siden omkring 10-årsalderen har han lidt af søvngængeri af typen NREM parasomni. Hans søvnadfærd har bestået af flere forskellige former for simple og komplekse handlinger, herunder seksuelle handlinger, også benævnt sexsomnia.

Ved aktuel klinisk undersøgelse fremtræder observanden normalt begavet, med normal formel og emotionel kontakt. Der er ingen tegn til ruspåvirkning eller abstinenser. Stemnings lejet er neutralt, affekten præget af godt humør, hvor han er meget talende. Ved omtale af det påsigtede bliver han trist på naturlig vis.

Der er ingen tegn til psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser eller styringsoplevelser. Personlighedsmæssigt fremtræder han noget umoden og idylliserende. Ved den psykologiske delundersøgelse findes observanden i overensstemmelse hermed normalt begavet, svarende til lidt over befolkningsgennemsnittet.

Der ses nogen grad af personlighedsmæssig umodenhed med visse udfordringer i den sociale sfære. Der er heller ikke i den psykologiske delundersøgelse fundet holdepunkter for en underliggende psykotisk lidelse. Observanden lider af søvngængeri af en type, som hos ham bl.a. har givet sig udtryk i seksuel adfærd under søvn, også benævnt sexsomnia.

Kendte udløsende faktorer for denne form for søvnadfærd er bl.a. alkoholindtagelse, søvnmangel og til stedeværelse af et muligt objekt for den seksuelle aktivitet. Der er således mulighed for i et vist omfang at forebygge søvnadfærden eller mindske hyppigheden af, at søvnadfærden udløses.

Der er i betydeligt omfang mulighed for at forebygge, at søvnadfærden, så fremt den alligevel skulle forekomme, fører til seksuelle overgreb. Observanden skønnes at have behov for støtte og motivation til at undgå udløsende faktorer og træffe nødvendige praktiske foranstaltninger. I denne indsats vil kunne indgå et samarbejde med Søvnklinikken. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens§ 16, stk. 1.

Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med til syn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. …" Sagen har endvidere været forelagt for Retslægerådet, der den 12. december 2022 har udtalt: "… Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af sagens akter med retspsykiatrisk erklæring af 5.september 2022 ved ledende overlæge Person, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at Tiltalte2 ikke er sindssyg, men han antages at have været i en tilstand at sidestille med sindssygdom på tidspunktet for det påsigtede.

Han var med overvejende sandsynlighed under påvirkning af alkohol, men der er ikke mistanke om en abnorm rustilstand. Han er normal begavet. Tiltalte2 er opvokset hos gifte forældre under gode og trygge forhold. Han har en studentereksamen fra handelsgymnasium. Han har kortvarigt studeret på universitet, men er nu selvstændig erhvervsdrivende.

Tiltalte2 har aldrig været i psykologisk eller psykiatrisk behandling og der har aldrig været rejst mistanke om psykisk lidelse. I forbindelse med den aktuelle mentalundersøgelse er han fundet person-lighedsmæssigt umoden, og der er ikke fundet mistanke om psykose eller anden psykisk lidelse.

Ved nærmere undersøgelse på Dansk Center for Søvnsygdomme er Tiltalte2 fundet lidende af søvngæn-geri (af typen NREM parasomni), hvilket hos Tiltalte2 vil kunne give sig udtryk i seksuel adfærd under søvn (sexsomnia).

Tiltalte2 har ikke misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, men havde i en periode på skønsmæssigt en måned op til tidspunktet for det påsigtede drukket alkohol oftere og muligvis også i større mængder end vanligt; i samme periode var han formentlig i søvnunderskud.

Efter Retslægerådets opfattelse findes det godtgjort, at Tiltalte2 på gerningstiden befandt sig i en tilstand af søvngængeri og hermed var i en tilstand, der kan ligestilles med sindssygdom. Tiltalte2 kan herefter henføres til personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1.

Rådet skal såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand, herunder alkoholoverforbrug og søvndeprivation, afhængig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i forbindelse med mentalundersøgelsen var til mange samtaler med overlægen, herunder om forebyggelse.

Han har derfor ændret mange ting i sit liv, og han sover fx ikke længere i samme seng som andre, og han ved, at en ny kæreste skal informeres. Han ved også, at han skal undgå alkohol og stress. Han har allerede indrettet sig efter de råd, som han har fået, og en behandlingsdom vil ikke kunne bibringe yderligere.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forurettede2 har afgivet en sammenhængende, detaljeret og troværdig forklaring om hændelsesforløbet den 28. juli 2020. Hendes forklaring er understøttet af, at hun umiddelbart efter overgrebet fortalte Vidne2 om det, der var sket, ligesom forklaringen til dels er understøttet af personundersøgelsen af hende.

Efter hendes forklaring lægges det således til grund, at hun var fastholdt, idet hun lå med sit hoved og nakken i tiltaltes arm og indeklemt mellem væggen og tiltalte, der er væsentligt større end hende. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte trak hendes trusser ned og tvang sit erigerede lem ind i hende og havde et kort samleje med hende. Hun sagde nej, inden hun reagerede ved at fryse fast.

Tiltalte har herved overtrådt dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, nugældende § 216, stk. 1. Retslægerådet har fundet det godtgjort, at tiltalte på gerningstidspunkt befandt sig i en tilstand af søvngængeri af typen NREM parasomni, hvilket hos tiltalte kan give sig udtryk i seksuel adfærd under søvn (sexsomnia), og at han dermed var i en tilstand, der kan ligestilles med sindssygdom.

Efter Retslægerådets erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Retslægerådets anbefaling om en foranstaltning af denne karakter med henblik på at forebygge fremtidig ligeartet alvorlig kriminalitet.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Retten tager påstanden vedrørende erstatning og tort til følge som nedenfor bestemt og bemærker, at forurettede har været udsat for en sådan retsstridig krænkelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, at tiltalte skal betale hende godtgørelse for tort.

Godtgørelsen er fastsat under hensyntagen til overgrebets karakter. Der er ikke grundlag for at lade godtgørelsen bortfalde eller at nedsætte den i medfør af erstatningsansvarslovens § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte2 skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal til Forurettede2 c/o bistandsadvokat Maria Mørk Kjølbæk, inden 14 dage betale 102.259,46 kr. med procesrente fra den 28. september 2023. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 10. afdelings

DOM

(landsdommerne Katja Høegh, Jakob Friis Nolsø og Mathias Eike (kst.) med domsmænd) Dato: 15. maj 2024 Rettens sagsnr.: S-2620-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født 2001, (advokat Christina Schønsted, besk.) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 12. september 2023 (60-146/2023) er anket af Tiltalte2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forurettede2 har gentaget de for byretten fremsatte krav om godtgørelse for tort med 100.000 kr. og erstatning med 2.259,46 kr., som byretten tog til følge. Tiltalte har bestridt godtgørelses- og erstatningspligten, men har anerkendt kravene størrelsesmæssigt. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

De i byretten af vidnerne Forurettede2, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne1 og Vidne5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Dørene har været lukket under dokumentationen af Forurettede2s forklaring. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke havde noget ønske om at gå i seng med Forurettede2 den pågældende aften.

Det er tidligere sket, at han har haft samleje, mens han sov, men han har ingen erindring om det. Hans tidligere kæreste, Vidne5, har fortalt ham om det. Så vidt han husker, har Vidne5 fortalt ham om 5-10 tilfælde, hvor det er sket. Han kan ikke sige, om det er sket mere end 5-10 gange. Det var ikke noget, der var skamfuldt eller blev problematiseret, og de jokede bare lidt med det.

Derfor har det heller ikke været noget, han tænkte over. Vidne5 var hans første kæreste og den første pige, han havde seksuelt samkvem med. De blev kærester, da han var 14 år, og de var kærester i ca. 3½ år, indtil han var 18 år. Derudover har han en gang yderligere forsøgt at opnå samleje, mens han sov. Det var med en veninde, som han havde kysset med i løbet af en aften. De var taget hjem sammen.

Da han vågnede næste morgen, havde veninden lagt sig over i en anden seng. Han tænkte ikke over, hvorfor hun havde lagt sig over i en anden seng. Han fik først langt senere at vide, at han havde forsøgt at have sex med hende. Han fik først dette at vide 3-4 måneder efter episoden med Forurettede2.

Han har på ferier ofte sovet i samme seng som sin lillesøster, og der er aldrig sket noget, der har givet anledning til bekymring. Han er blevet diagnosticeret med sexsomnia i forbindelse med den foreliggende sag. Det var først i forbindelse med denne sag, at han fandt ud af, at der var et problem.

Det fremgår af de lægelige erklæringer, at sexsomnia kan udløses efter alkoholindtagelse, men det er ikke noget, han tidligere har været bevidst om. Hvis han havde vidst, at han havde sexomina, ville han aldrig have lagt sig til at sove ved siden af Forurettede2. Han sover i dag aldrig i samme seng med andre. Efter episoden med Forurettede2 og diagnosen har han ændret sit liv for at sikre, at det aldrig sker igen.

Hvis han har datet med en pige, har han forklaret pigen om sin lidelse. Han tilbyder altid at sove på sofaen, hvis han sover sammen med en pige, og har i et enkelt tilfælde bygget en mur af puder mellem ham og pigen. Han prøver at undgå stress og alkohol og tager medicin, som afhjælper de natlige anfald, og tager altid de nævnte forholdsregler.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har fået langt bedre indsigt i sin lidelse efter samtalerne hos søvncenteret. Han har fulgt de råd, han har fået, og han tager alle forholdsregler, han kan. Han modtager behandlingen fuldstændig frivilligt og har intet ønske om at ikke at medvirke til og følge behandlingen.

Han arbejder som kok og har overvejet at læse videre. Han har været meget ked af og også presset over sagen, da en plettet straffeattest vil påvirke hans fremtid.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at tiltalte objektivt har begået de handlinger, der er beskrevet i tiltalen.

Efter de lægelige udtalelser lægger landsretten til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig en tilstand af sexsomnia, som er en særlig form for søvngængeri af typen NREM parasomnia, der medfører atypisk seksuel adfærd under søvn, og at tilstanden må sidestilles med sindssygdom.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig, idet han befandt sig i en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom, jf. straffelovens § 16, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om en tiltalte havde forsæt til at begå voldtægt.

Det fremgår af Højesterets dom af 19. oktober 2017 (U.2018.491), at der ved vurderingen af om en utilregnelig person har handlet forsætligt, ikke kan lægges vægt på den pågældendes manglende forståelse eller manglende målbevidsthed. Der foreligger det nødvendige strafferetlige forsæt, når den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig.

I det foreliggende tilfælde fremtræder tiltaltes gerning på samme måde som en forsætlig voldtægt begået af en tilregnelig person. 4 voterende udtaler: Der er ikke indhentet lægelige udtalelser herom, men efter vores forståelse er søvn karakteriseret ved blandt andet, at den sovende person ikke er ved bevidsthed, hvilket – i mangel på oplysninger i anden retning – også må antages at gælde i tilfælde, hvor den sovende under søvngængeri udfører forskellige handlinger, herunder atypisk seksuel adfærd som den foreliggende.

I modsætning til, hvad der gælder en sindssyg gerningsmand, som normalt er ved bevidsthed, når den objektivt set strafbare handling begås – omend med en ufuldstændig bevidsthedsmæssig opfattelse af det passerede – finder vi herefter, at det i det foreliggende tilfælde må lægges til grund, at tiltalte, som ubestridt sov, da han realiserede gerningsindholdet i voldtægtsbestemmelsen, ikke havde nogen form for bevidsthed om, hvad han foretog sig.

Under disse omstændigheder finder vi, at tiltalte ikke kan anses for at have haft forsæt til den begåede seksuelle krænkelse. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte. 2 voterende udtaler: I den foreliggende sag var tiltalte på gerningstidspunktet utilregnelig som følge af søvngængeri, og han havde dermed en manglende forståelse og målbevidsthed i relation til den gerning, han begik.

Som anført i Højesterets dom af 19. oktober 2017 (U.2018.491) kan der ved vurderingen af, om en utilregnelig person har handlet forsætligt, imidlertid ikke lægges vægt på den pågældendes manglende forståelse eller manglende målbevidsthed. Vi finder, at dette også gælder i en situation, hvor tiltaltes manglende forståelse eller manglende målbevidsthed er en følge af søvngængeri.

På denne baggrund, og da den objektive gerning i den foreliggende sag klart ville tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig, stemmer vi for at finde tiltalte skyldig som fastslået af byretten. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte frifindes. Da tiltalte er frifundet for den rejste tiltale, frifindes han tillige for de nedlagte krav om betaling af godtgørelse og erstatning.

Thi kendes for ret

: Tiltalte2 frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten og landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Mohammad Ahsan. Dato: 19. februar 2025 Rettens sagsnr.: 58/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, (advokat Martin Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 12. september 2023 (60-146/2023) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 15. maj 2024 (S-2620-23).

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter straffelovens § 216, stk. 1, og at Tiltalte2 skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Tiltalte2 har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Forurettede, Forurettede2, har gentaget sin påstand om godtgørelse på 100.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, samt erstatning for udgifter til psykologkonsultationer på i alt 2.259,46 kr., der i det hele skal forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte2 har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og erstatning.

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte2 handlede med forsæt, da han den 28. juli 2020 realiserede gerningsindholdet i straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1).

Det følger af UfR 2018.491 H, at der ved vurderingen af forsættet for en person, der er omfattet af straffelovens § 16, skal lægges vægt på, om den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der kan tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig, og at der ikke kan lægges vægt på den pågældende persons manglende forståelse eller målbevidsthed.

Landsretten har lagt til grund, at Tiltalte2s gerning fremtrådte på samme måde som en forsætlig voldtægt begået af en tilregnelig person. Han må dermed anses for at have handlet forsætligt.

Efter sagens lægelige oplysninger og for at forebygge nye lovovertrædelser skal Tiltalte2 undergive sig ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse, jf. straffelovens § 68.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet bør der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, 1. pkt. Tiltalte2 har til støtte for afvisningspåstanden anført navnlig, at anken reelt er udtryk for, at anklagemyndigheden ønsker landsrettens bevisbedømmelse efterprøvet af Højesteret, hvilket er udelukket.

Han har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført navnlig, at han ikke handlede med forsæt. Det skyldes, at landsretten har lagt til grund, at han sov under episoden. At han er fundet utilregnelig, jf. straffelovens § 16, kan ikke føre til et andet resultat for så vidt angår hans forsæt. Højesterets dom i UfR 2018.491 H handlede om en utilregnelig, men vågen person, som begik vold mod en ansat på et bosted.

Da vedkommende var vågen under voldshandlingen, kan dommens omstændigheder ikke sammenlignes med den foreliggende sag, hvor han sov under episoden.

Hvis Højesteret finder, at han har handlet forsætligt, er der ikke grund til at antage, at det til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser er nødvendigt at fastsætte en foranstaltning efter straffelovens § 68, hvilket navnlig skyldes hans gode personlige forhold, og at han fortsat følger rådene fra søvnklinikken på Rigshospitalet.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte2 blev tiltalt for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), ved at have tiltvunget sig samleje med Forurettede2 ved vold eller trussel om vold, idet Forurettede2 havde lagt sig til at sove i samme seng som Tiltalte2. Landsretten fandt det bevist, at Tiltalte2 objektivt havde begået de handlinger, der var beskrevet i tiltalen.

Efter de lægelige udtalelser lagde landsretten til grund, at Tiltalte2 på tidspunktet for den seksuelle handling befandt sig i en tilstand af sexsomnia, at tilstanden måtte sidestilles med sindssygdom, og at han var utilregnelig på det nævnte tidspunkt, jf. straffelovens § 16, stk. 1. Landsretten frifandt Tiltalte2, idet han ikke kunne anses for at have haft forsæt til den begåede seksuelle handling.

Landsretten lagde vægt på bl.a., at Tiltalte2, som ubestridt sov, da han realiserede gerningsindholdet i voldtægtsbestemmelsen, ikke havde nogen form for bevidsthed om, hvad han foretog sig. Landsretten anførte, at dette stod i modsætning til en sindssyg gerningsmand, som er ved bevidsthed, når den objektivt set strafbare handling begås, om end med en ufuldstændig bevidsthedsmæssig opfattelse af det passerede.

Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om Tiltalte2 efter landsrettens bevisresultat har handlet forsætligt. Landsretten har som nævnt efter de lægelige udtalelser lagt til grund, at han på tidspunktet for den seksuelle handling befandt sig i en tilstand af sexsomnia, og at tilstanden måtte sidestilles med sindssygdom, og landsretten har lagt til grund, at han sov på det nævnte tidspunkt.

Højesteret finder på det således foreliggende grundlag, at den seksuelle handling ikke kan tilregnes Tiltalte2 som forsætlig. Højesteret stadfæster herefter landsrettens frifindelse af Tiltalte2 for den rejste tiltale.

Højesteret finder ikke grundlag for at tage påstanden om tortgodtgørelse under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, og ophæver derfor landsrettens bestemmelse om frifindelse for tortgodtgørelse.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bestemmelsen om frifindelse for tortgodtgørelse ophæves. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.