SS-1392/2021-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 40.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 22. marts 2022 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Chris Olesen, Karen Foldager og Flemming Krog Bjerre (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 1392 – 21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1986 (advokat Louise Traberg Smidt, København)

Retten i Kolding har den 28. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-4587/2021).

Påstande

Tiltalte har påstået formildelse samt frifindelse for udvisningspåstanden, subsidiært at indrejseforbuddet nedsættes til 6 år.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke taler sproget i Pakistan, og at han ikke kan føre en samtale punjabi. Han kan forstå enkelte vendinger, fordi pakistanske familiemedlemmer og venner har været på besøg i barndomshjemmet. Der blev talt dansk i hjemmet under hans opvækst. Han undlader ofte at svare på, hvor han kommer fra, og han føler sig ikke afspejlet i den pakistanske kultur.

Han har danske venner og er kulturelt tilknyttet Danmark. Han flyttede tidligt hjemmefra, da han ikke kunne forli-ge sig med hjemmets muslimske og pakistanske kultur. Han taler ikke længere med sin far, da faren kun taler gebrokkent dansk. Han har dog et godt forhold til sine søskende, som

- 2 -

han ofte taler med. Han var med fra starten, da moren til hans barn blev gravid. Han var blandt andet med til scanninger på hospitalet, og han var med til fødslen. Han har varetaget barnets personlige behov allerede fra fødslen af. Han og barnets mor delte opgaverne ved-rørende barnet lige, og han forsøgte i videst muligt omfang at aflaste moren.

Han har ikke været en del af datterens hverdag, siden han blev varetægtsfængslet. Datteren har været på ugentligt besøg, mens han har været varetægtsfængslet, og han har prioriteret datterens besøg og telefonsamtaler med hende frem for kontakt med den øvrige familie. Det er vig-tigt for ham og for datteren, at de bevarer kontakten.

Da han afsonede den sidste del af sin dom på fængsel i 2 år og 6 måneder, var det på pensionsvilkår, der indebar, at han havde udgang fra kl. 14-23. I denne periode var han med i datterens hverdag, da moren ofte ar-bejdede om aftenen. Efter prøveløsladelsen var han sammen med datteren hver dag, idet han både fulgte hende i børnehave og hentede hende igen.

Barnets mors sygdom er under byretssagen blevet forværret, og hun har stadig en funktionsnedsættelse som følge af syg-dommen. Moren kan på grund af sin sygdom ikke længere klare andet end arbejdet, og datteren får derfor ofte afslag på opmærksomhed, aktiviteter og legeaftaler. Det er ikke en permanent løsning med hjælp fra datterens mormor, da hun er over 70 år gammel og har sukkersyge.

Han er derfor bange for, at de sociale myndigheder vil blive involveret, hvis han udvises. Kommunen har allerede givet udtryk for bekymring, fordi barnets mor overså nogle indkaldelser til børnetandplejen, og han frygter, at datteren anbringes i familiepleje.

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffastsættelsen Af de grunde, der er anført af byretten, og under hensyn til forholdenes organiserede og professionelle karakter, tiltrædes det, at straffen er fastsat som en fællesstraf som sket.

Udvisning Det tiltrædes, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 3 er opfyldt, med mindre en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

I relation til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 som tiltalte har påberåbt sig, bemærkes, at tiltalte ikke er unionsborger. Han har imidlertid en datter, som er dansk statsborger og derved unionsborger, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Som anført i Østre Landsrets dom af 22. april 2021 (gengivet i

- 3 -

U.2021.3166) kan TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledet opholdsret derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spørgsmål om udvisning af en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er stats-borger i et EU-medlemsland, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.

Det føl-ger således af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og dennes mindreårige barn, og hvor afhængighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter, at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredjelandsstatsborgeren udvises.

En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følel-sesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskil-lelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt.

En medlemsstat kan dog i ekstraor-dinære tilfælde vedtage en udvisningsforanstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsborgers personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og til-strækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i den-ne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige involverede inte-resser.

Såvel tiltaltes datter som dennes mor er danske statsborgere, og de vil således kunne blive boende i Danmark, uanset om tiltalte udvises. Tiltalte har ikke samme bopæl som datteren og dennes mor, og han har under længere perioder siden datterens fødsel været frihedsbe-røvet som følge af strafbare forhold.

Der er derfor ikke grundlag for at antage, at det vil påvirke datterens forsørgelsesgrundlag nævneværdigt, hvis tiltalte udvises. Uanset det op-lyste om tiltaltes kontakt og omsorg for datteren kan det videre lægges til grund, at datte-rens mor er den primære omsorgsperson for datteren.

Hertil kommer, at den pådømte kri-minalitet er af en sådan art, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus-sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Efter en samlet vurdering tiltrædes det derfor, at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Samtlige voterende finder af de grunde, der er anført af byretten, at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- 4 -

Fire af de voterende finder, at en udvisning med et indrejseforbud for bestandig, under hensyn til tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til hjemlandet, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og stemmer derfor for at fastsætte-indrejseforbuddet til 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7.

To af de voterende finder ikke, at der er grundlag for at ændre indrejseforbuddet, og stem-mer derfor for at fastsætte det for bestandig som sket.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at indrejseforbuddet nedsættes til 12 år.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at indrejseforbuddet fastsættes til 12 år.

Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Chris Olesen Karen Foldager Flemming Krog Bjerre

(kst.)