43/2022

[AM2023.03.08H] Retten i Holbæks

KENDELSE

- 21. marts 2022 kl. 09.30 - 60- 1715/2021 og 60-465/2022 - 1200-73111-00007-20 og 1200-73111- 00007-20

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1998, Tiltalte2, født maj 1998, Tiltalte3, født juli 1993, Tiltalte4, født februar 1996, Tiltalte5, født februar 2001, Tiltalte6, født november 1996 og Tiltalte7, født februar 1992

Ingen var indkaldt eller mødt.

Anklagemyndigheden har anmodet om, at dørene lukkes idet sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning.

Forsvareren har ikke protesteret.

Retten afsagde

Kendelse: Efter det oplyste, herunder om sagens karakter, må sagens behandling i et offentligt retsmøde antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Anmodningen tages derfor til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor

bestemmes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre.

Der blev fremlagt anmodning fra anklagemyndigheden af 9. marts 2022 om, at sigtede Tiltalte7 skal over- være hovedforhandlingen i sag 60-1715/2021 fra rettens lytterum.

Anklagemyndigheden har til støtte for anmodningen anført bl.a. følgende:

"Tiltalte7 blev den 12. februar 2022 anholdt og varetægtsfængslet i sagen blandt andet for medvir- ken til to manddrab, medvirken til forsøg på manddrab, medvirken til besiddelse af skydevåben un- der særligt skærpende omstændigheder samt medvirken til brandstiftelse. Han blev varetægtsfængs- let i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Det er politiets vurdering, at Tiltalte7 er medlem af bandegruppen Loyal to Familia BGP National No- mad, og at han har en ledende rolle i Loyal to Familia, jf. vedlagte notater.

Ud fra efterforskningen er det politiets opfattelse, at Tiltalte7 har haft en planlæggende og ledende rolle i drabene og drabsforsøget den 17. november 2020 i Kalundborg. Dette fremgår blandt andet af en gruppechat via SKY, hvor der kommunikeres om planlægningen af drabene. Der kan i det hele henvises til retsbogen fra grundlovsforhøret af 12. februar 2022 fra Retten i Roskilde.

I sagen er flere af de tiltalte tilknyttet banden Loyal to Familia.

Henset til Tiltalte7s ledende rolle i Loyal to Familia, er det anklagemyndighedens opfattelse, at der består en høj grad af risiko for, at Tiltalte7 ved sin tilstedeværelse i retten vil kunne påvirke sagen – både de tiltalte og vidner.

Uanset hovedforhandlingen vedrørende de 6 tiltalte, som starter den 10. marts 2022, er færdigefter- forsket, pågår der fortsat efterforskning vedrørende Tiltalte7s rolle i drabene samt andre SKY-profi- lers rolle i drabene. Hensynet til varetægtsfængslingens formål tilsiger således, at Tiltalte7 ikke er til stede i retssalen.

Idet der er tale om en særdeles alvorlig sag vedrørende drab og drabsforsøg begået i bandemiljøet, henvises der ligeledes til sagens karakter.

Anklagemyndigheden skal endvidere henvise til Højesterets kendelse U.1997.113. Her blev to tiltalte i et sagskompleks udelukket fra at overvære et retsmøde. I dette retsmøde skulle to øvrige tiltalte i sagen have deres sager afgjort. Landsretten begrundede udelukkelsen blandt andet med, at under hensyn til sagens karakter, herunder at en uforbeholden forklaring af de øvrige tiltalte ellers ikke kunne forventes, krævede hensynet til sagens opklaring, at de tiltalte blev udelukket fra retsmødet.

Anklagemyndigheden finder, at ovenstående hensyn omkring begrænsning af Tiltalte7s muligheder for at påvirke sagen kan løses ved mindre indgribende foranstaltninger, nemlig placering i rettens lyt- terum.

Anklagemyndigheden anmoder på den baggrund om, at Tiltalte7 skal overvære retsmødet fra rettens lytterum. Han vil uanset placeringen i rettens lytterum kunne overvære hovedforhandlingen, jf. rets- plejelovens § 748, stk. 1, ligesom han er repræsenteret af en advokat, hvorfor hensynene i retspleje- lovens § 748, stk. 1, iagttages.

Det bemærkes i øvrigt, at antallet af tilhørere vil være stærkt begrænset, såfremt Tiltalte7 er til stede i selve retssalen som følge af behovet for ekstra sikkerhed for at kunne opretholde varetægtsfængs- lingens formål under hovedforhandlingen."

Den for Tiltalte7 beskikkede forsvarer, advokat Anne Damhus Kristensen, har protesteret og har navnlig an- ført, at sigtede Tiltalte7 som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøderne, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1.

Forsvareren har endvidere anført, anklagemyndigheden ikke har påvist, at der påstår en konkret på- virkningsrisiko i relation til de tiltalte eller vidner, ligesom formålet med Tiltalte7s varetægtsfængsling ikke i sig selv tilsiger, at han udelukkes fra at overvære retsmøderne.

Forsvareren har videre anført, at hensynet til tilhøreres adgang til retslokalet ikke har forrang frem for Tiltalte7s adgang til at overvære retsmøderne.

Retten bemærkede, at det omhandlede lytterum er indrettet sådan, at der ud over samtidig transmission af lyd fra retslokalet, også i lytterummet sker samtidig visning af det, der måtte blive vist på retssalens skærme.

Retten afsagde

kendelse: Retten finder, at praktiske grunde taler for, at Tiltalte7, såfremt han ønsker at overvære retsmøderne un- der hovedforhandlingen i nærværende sag, skal tage ophold i det til retslokalet tilknyttede lytterum. Retten bemærker, at der herved ikke er tale om, at Tiltalte7 udelukkes fra at overvære retsmøderne i den for- stand, der omhandles i retsplejelovens § 748, stk. 5.

Retten finder en sådan ordning retssikkerhedmæssig helt ubetænkelig. Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte7 alene er sigtet og ikke tiltalt i sagen. Retten har videre lagt vægt på, at Tiltalte7s forsvarer vil have mulighed for at være til stede i retslokalet og i overensstemmelse med retsplejelovens § 748, stk. 3, være berettiget til at fremsætte bemærkninger.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Tiltalte7s forsvarer under hovedforhandlingen som udgangspunkt ikke vil være berettiget til at stille spørgsmål til de tiltalte eller vid- ner. Hertil kommer, at forsvareren før og efter retsmøderne samt i pauser løbende vil have mulighed for drøfte sagen med Tiltalte7.

Endelig har retten lagt vægt på, at Tiltalte7 qua indretningen af det omhandlede lytterum løbende vil have mulighed for at overhøre, hvad der passerer i retsmøderne, ligesom han løbende har mulighed for at overvære, hvad der måtte blive vist for retssagens øvrige aktører på retssalens skærme.

Thi bestemmes

: Tiltalte7 skal, såfremt han ønsker at overvære retsmøderne under hovedforhandlingen i nærværende sag (60-1715/2021), tage ophold i det til retslokalet tilknyttede lytterum.

Dørene blev åbnet.

Sagen udsat.

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 3. afdelings

KENDELSE

22. marts 2022 - S-728-22: Som dommere fungerede landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Sebastian Knop Re- ventlov (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges Anklagemyndigheden mod, Tiltalte7, født februar 1992, (advokat Anne Damhus Kristensen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Holbæk Ret (60-465/2022), rettens fremsendelsesbrev af 22. marts 2022 og kæreskrift af 21. marts 2022 fra advokat Anne Damhus Kristensen.

Tiltalte7 har kæret Holbæk Rets kendelse af 21. marts 2022, hvorefter Tiltalte7 skal, såfremt han ønsker at overvære retsmøderne under hovedforhandlingen i nærværende sag (60-1715/2021), tage ophold i det til retslokalet tilknyttede lytterum.

Efter votering afsagdes

kendelse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

:::::::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets

KENDELSE

- 8. marts 2023 - 43/2022 I påkendelsen har deltaget tre dommere: Hanne Schmidt, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen.

Anklagemyndigheden mod Tiltalte7, (advokat Anne Damhus Kristensen)

I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Holbæk den 21. marts 2023 (60-1715/2021) og af Østre Landsrets 3. afdeling den 22. marts 2022 (S-728-22).

Påstande

Kærende, Tiltalte7, har nedlagt påstand om, at han burde have haft adgang til at overvære hovedforhand- lingen mod Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 fra retslokalet.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Tiltalte7 blev den 12. februar 2022 anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for medvirken til bl.a. drab og drabsforsøg. På tidspunktet for hans anholdelse var seks andre personer (Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Til- talte4, Tiltalte5 og Tiltalte6) tiltalt for medvirken til de pågældende drab og drabsforsøg, og hovedforhand- lingen i deres sag var berammet til 20 retsdage fra den 23. marts 2022. Tiltalte7s sag kunne ikke nå at blive medtaget under denne hovedforhandling.

Tiltalte7 ønskede at overvære hovedforhandlingen mod de seks tiltalte og henviste til retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt. Anklagemyndigheden anmodede den 9. marts 2022 om, at Tiltalte7 skulle overvære ho- vedforhandlingen fra et lytterum i stedet for i selve retslokalet.

Ved brev af 14. marts 2022 protesterede Tiltalte7 mod anklagemyndighedens anmodning.

Byretten afsagde den 21. marts 2022 kendelse, hvoraf fremgår:

”Retten finder, at praktiske grunde taler for, at Tiltalte7, såfremt han ønsker at overvære retsmø- derne under hovedforhandlingen i nærværende sag, skal tage ophold i det til retslokalet tilknyttede lytterum. Retten bemærker, at der herved ikke er tale om, at Tiltalte7 udelukkes fra at overvære rets- møderne i den forstand, der omhandles i retsplejelovens § 748, stk. 5.

Retten finder en sådan ordning retssikkerhedsmæssig helt ubetænkelig. Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte7 alene er sigtet og ikke tiltalt i sagen. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte7s forsvarer vil have mulighed for at være til stede i retslokalet og i overensstemmelse med retsplejelo- vens § 748, stk. 3, være berettiget til at fremsætte bemærkninger. Det bemærkes i den sammen- hæng, at Tiltalte7s forsvarer under hovedforhandlingen som udgangspunkt ikke vil være berettiget til at stille spørgsmål til de tiltalte eller vidner. Hertil kommer, at forsvareren før og efter retsmøderne

samt i pauser løbende vil have mulighed for at drøfte sagen med Tiltalte7. Endelig har retten lagt vægt på, at Tiltalte7 qua indretningen af det omhandlede lytterum løbende vil have mulighed for at overhøre, hvad der passerer i retsmøderne, ligesom han løbende har mulighed for at overvære, hvad der måtte blive vist for retssagens øvrige aktører på retssalens skærme.

Thi bestemmes

: Tiltalte7 skal, såfremt han ønsker at overvære retsmøderne under hovedforhandlingen i nærværende sag […], tage ophold i det til retslokalet tilknyttede lytterum.”

…

Kendelsen blev den 22. marts 2022 stadfæstet af landsretten i henhold til de af byretten anførte grunde.

Anklagemyndigheden oplyste ved mail af 24. marts 2022 til byretten, at Tiltalte7 ikke havde fået tilladelse til at bruge skriveredskaber i lytterummet, hvilket beroede på en sikkerhedsmæssig vurdering.

På den anden retsdag – den 24. marts 2022 – blev de seks tiltalte i forbindelse med vidneforklaringer ført over i lytterummet, hvor Tiltalte7 befandt sig.

På den tredje retsdag – den 28. marts 2022 – og de resterende retsdage i hovedforhandlingen var der yder- ligere en medsigtet i sagen (Tiltalte8) til stede i lytterummet.

Han var blevet varetægtsfængslet den 25. marts 2022.

Den 28. marts 2022 afsagde byretten kendelse om, at Tiltalte7 ikke kunne få udleveret skriveredskaber un- der sit ophold i lytterummet i forbindelse med hovedforhandlingen. Rettens kendelse lyder således:

”Retten lægger til grund, at det nu er sikret, at Tiltalte7 under sagen i pauser løbende har adgang til i enerum at drøfte sagen med sin forsvarer.

Efter sagens karakter og efter de foreliggende oplysninger finder retten ikke grundlag for at tilside- sætte politiets vurdering af, at der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan udleveres skriveredskaber til Tiltalte7 under dennes ophold i lytterummet.

Retten finder af de grunde, der er anført i rettens kendelse af 21. marts 2022, at ordningen med Til- talte7s ophold i lytterum under de foreliggende omstændigheder er retssikkerhedsmæssig helt ube- tænkelig. Ud over det, der er anført i rettens tidligere kendelse, som er stadfæstet ved Østre Lands- rets kendelse af 22. marts 2022, har retten lagt vægt på, at Tiltalte7s forsvarer løbende vil få tilstillet retsbøgerne fra hovedforhandlingen. Det, der er anført af advokat Kristensen, kan ikke føre til en an- den vurdering. Derfor

bestemmes: Tiltalte7 skal, såfremt han ønsker at overvære retsmøderne under hovedforhandlingen i nærværende sag […], under de sikkerhedsmæssige tiltag, der er besluttet af politiet, fortsat tage ophold i det til retslokalet tilknyttede lytterum.”

…

Hovedforhandlingen foregik digitalt, således at alle dokumentbeviser blev vist på rettens og lytterummets skærm. Der var ikke behov for fremvisning af fysiske beviser i retslokalet.

Retsgrundlag Retsplejelovens § 748, stk. 1, 3 og 5, lyder:

”§ 748. Sigtede underrettes så vidt muligt om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Dette gælder ikke retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger i henhold til kapitlerne 69-74. Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med henblik på videoafhøring af en person efter § 183, stk. 3.

Er sigtede varetægts- fængslet, kan fremstilling af ham undlades, hvis den vil være forbundet med uforholdsmæssigt be- svær. … Stk. 3. Forsvareren er berettiget til at fremsætte bemærkninger og kort at få disse tilført protokollen, men dommeren bestemmer, på hvilket tidspunkt af retsmødet dette kan ske. … Stk. 5.

Retten kan på begæring bestemme, at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmø- des afholdelse, eller at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undta- gelsesvis gør det påkrævet.”

Anbringender

Tiltalte7 har anført navnlig, at tilstedeværelsesretten er det klare udgangspunkt, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at tilstedeværelsesretten angår fysisk tilstedeværelse i retslokalet, hvor den pågældende både kan se og høre retshandlingen.

Enhver undtagelse fra dette udgangspunkt er hjemlet i retsplejeloven, og den eneste hjemmel til at be- grænse hans tilstedeværelsesret findes i retsplejelovens § 748, stk. 5. Ingen af de i bestemmelsen oplistede undtagelsesgrunde er opfyldt. Der er ikke hjemmel i bestemmelsen til at indskrænke tilstedeværelsesretten ”af praktiske grunde”.

Henset til, hvordan lytterumsordningen for ham i det konkrete tilfælde blev praktiseret, var der tale om en væsentlig indskrænkning i tilstedeværelsesretten. Han havde således ikke adgang til skriveredskaber, be- grænset adgang til løbende drøftelse med sin forsvarer samt manglende adgang til at se retshandlingen.

Kommunikationen med forsvareren er blevet vanskeliggjort, særligt har den manglende mulighed for at tage noter undervejs på grund den manglende adgang til skriveredskaber forringet muligheden for, at han kunne drøfte konkrete spørgsmål med sin forsvarer i pauserne. Det er en sag af stort omfang med kun 2-3 pauser på en retsdag af seks timers varighed.

Sagens karakter og den alvorlige tiltale mod ham skærpede hans interesse i at kunne følge ordentlig med i sagen.

Der er identitet mellem sagen mod de seks tiltalte og sagen mod ham. Det var alene praktiske forhold, der gjorde, at sagerne ikke blev behandlet sammen, idet han først blev anholdt kort før det tidspunkt, hvor ho- vedforhandlingen var berammet, og idet hovedforhandlingen allerede én gang var blevet udsat som følge af anholdelse af den tiltalte Tiltalte6 kort før den oprindelige berammelse. Han bør ikke ved bevisførelsen blive stillet væsentlig ringere end de seks tiltalte, blot fordi han blev anholdt lidt senere.

Der er ikke anført konkrete oplysninger om, hvorfor de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ikke kunne iværksættes over for ham i retslokalet. Der har ikke været nogen episoder med flugt eller sikkerhedsmæs- sige problemer med ham.

Der er ingen dokumentation for, at han har haft tilknytning til banden Loyal to Familia (LTF), og der er ikke anført konkrete grunde til, at han alene ved sin tilstedeværelse i retten, ville kunne påvirke de tiltalte eller vidner. Det bemærkes i den forbindelse, at både de tiltalte og en anden medsigtet har været til stede i lyt- terummet samtidig med ham. Tilknytning til rocker og bandemiljøet har ikke ført til en lignende ordning i nogen andre sager.

Sigtede og forsvareres tilstedeværelsesret har nær sammenhæng med kontradiktionsretten og partsoffent- lighedsprincippet.

I Menneskerettighedsdomstolens dom af 5. oktober 2006, sag nr. 45106/04 (Marcello Viola mod Italien) fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at det ikke i sig selv var i strid med konventionen, at en tiltalt fulgte retshandlingen via videokonference, men at det forudsatte, at det varetog et legitimt formål og blev gennemført på en måde, der respekterede forsvarets rettigheder.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det må anses for helt ubetænkeligt, at Tiltalte7 i den forelig- gende sag har været henvist til at udøve sine partsbeføjelser ved at være til stede i rettens lytterum. Det er ikke i strid med retsplejeloven eller retsplejemæssige hensyn.

Det følger af retsplejelovens § 748, stk. 1, at en sigtet så vidt muligt er berettiget til at overvære retsmø- derne i forbindelse med efterforskningen af egen straffesag. Det fremgår ikke af bestemmelsen eller dens forarbejder, at denne ret også gælder for medsigtedes hovedforhandling. I praksis anses disse retsmøder dog for omfattet, når det angår de samme forhold, jf. senest U 2022.511 H modsætningsvis.

Retten for en sigtet til at være til stede ved et retsmøde i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 1, er ikke en ubetinget ret. Det følger af retspraksis og af § 748, stk. 5, som dog ikke finder anvendelse i denne sag. Der kan heller ikke af Menneskerettighedskonventionens artikel 6 udledes en ubetinget ret til at være til stede, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dom af 5. oktober 2006 i sagsnummer 45106/04 (Marcello Viola mod Italien).

I lytterummet var der ud over transmission af lyd fra retslokalet også visning af det, som blev vist på rettens skærme. Sagen blev behandlet digitalt. Tiltalte7s forsvarer har desuden været berettiget til at overvære retsmøderne samt fremsætte bemærkninger og få ført disse til protokol, jf. retsplejelovens § 748, stk. 3. Tiltalte7 har uforstyrret kunnet drøfte sagen med sin forsvarer i anklagerrummet, som anklagemyndighe- den overlod til dette formål. Hans ret til partsoffentlighed, aktindsigt og kontradiktion er således ikke ind- skrænket i nogen væsentlig grad.

Det er en særdeles alvorlig sag, som udspringer af en bandekonflikt. Der var både en påvirkningsrisiko og en flugtrisiko, idet Tiltalte7 var varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Såfremt Til- talte7 skulle overvære retsmøderne i retslokalet, ville sikkerheden således i endnu højere grad skulle sikres i retslokalet, hvor der i forvejen var stor sikkerhedsmæssig tilstedeværelse. Det beroede på en sikkerheds- vurdering, at Tiltalte7 ikke kunne få udleveret skriveredskaber i lytterummet.

Den anvendte fremgangsmåde er væsentlig mindre indgribende end slet ikke at underrette om retsmødet eller helt eller delvis udelukkelse fra retsmødet efter bestemmelsen i § 748, stk. 5. Tiltalte7s rettigheder er på tilstrækkelig og forsvarlig vis varetaget ved at overvære retsmøderne fra lytterummet. Overværelse af sagen fra lytterummet var således helt ubetænkelig og ikke i strid med retsplejeloven eller retsplejemæs- sige hensyn.

Når Tiltalte7s sag begynder den 15. marts 2023, vil han have lejlighed til at følge bevisførelsen imod ham selv, herunder for nogle bevisers vedkommende for anden gang.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte7 blev anholdt og varetægtsfængslet for medvirken til bl.a. to drab og et drabsforsøg på et tidspunkt, hvor seks personer allerede var tiltalt for medvirken til de pågældende drab og drabsforsøg, og hvor hoved- forhandlingen mod dem allerede var berammet over 20 retsdage. Tiltalte7 kunne som følge af sin sene an- holdelse ikke få sin sag medtaget i hovedsagen.

Sagen angår, om det var berettiget, at byretten og landsretten nægtede Tiltalte7 adgang til at overvære retsmøderne i sagen mod de seks tiltalte fra retslokalet og henviste ham til at overvære hovedforhandlin- gen fra rettens lytterum.

En sigtet har som udgangspunkt ret til at overvære retsmøder under efterforskningen i sin egen straffesag, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt. Dette omfatter også hovedforhandlingen i en sag mod andre, som er tiltalt for samme forhold, som han er sigtet for, jf. herved Højesterets kendelse af 30. december 2004 (UfR 2005.1004) og senest Højesterets kendelse af 10. november 2021 (UfR 2022.511) modsætningsvis.

Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis sigtede er varetægtsfængslet, og fremstilling af vedkommende vil være forbundet med uforholdsmæssigt besvær, jf. § 748, stk. 1, sidste pkt. Sigtede kan også udelukkes fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. § 748, stk. 5.

Der er ubestridt, at disse undtagelsesbestemmelser ikke finder anvendelse i denne sag.

Tiltalte7 var under hovedforhandlingen mod de seks tiltalte placeret i rettens lytterum. Lytterummet var indrettet sådan, at han kunne høre alle parters indlæg samt vidners og de tiltaltes forklaringer. Ud over samtidig transmission af lyd fra retslokalet havde han adgang til en skærm, der viste alt det, der blev vist på retslokalets skærme.

Sagen blev behandlet digitalt, og han kunne således på sin skærm i lytterummet se de dokumenter, der blev fremvist i retten. Han kunne i pauser (2-3 gange i løbet af en retsdag) tale uforstyrret med sin forsvarer, som var til stede i retssalen og kunne fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med § 748, stk. 3.

Tiltalte7 kunne ikke tale løbende med sin forsvarer eller se, hvad der foregik i retssalen, herunder se vidner afgive forklaring, og han måtte i lytterummet af sikkerhedsgrunde ikke benytte et skriveredskab eller på anden måde notere, hvad han ville tale med sin forsvarer om, når der var mulighed herfor.

Anklagemyndigheden har for Højesteret anført, at den anvendte fremgangsmåde med at placere Tiltalte7 i rettens lytterum var helt ubetænkelig og ikke i strid med retsplejeloven eller retsplejemæssige hensyn. An- klagemyndigheden har henvist til, at der er tale om en særdeles alvorlig sag, der udspringer af en bande- konflikt, og at der således var et betydeligt sikkerhedshensyn at tage, ligesom der var risiko for påvirkning af vidner og de tiltalte samt flugtrisiko.

Højesteret finder, at retten til at overvære retsmøder efter retsplejelovens § 748, stk. 1, efter bestemmel- sens ordlyd og sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser som udgangspunkt indebærer en adgang til fysisk at være til stede i retslokalet under retsmødet.

Denne ret kan efter retsplejelovens bestemmelser så- ledes fraviges i særlige tilfælde, jf. bl.a. de omtalte bestemmelser i § 748, stk. 1, sidste pkt., og § 748, stk. 5. Der kan også henvises til § 748 b om adgang for retten til at bestemme, at en sigtet skal deltage ved anven- delse af telekommunikation med billede i retsmøder om forlængelse af fristen for varetægtsfængsling.

Højesteret finder, at den anvendte fremgangsmåde med placering i lytterum under de foreliggende om- stændigheder indebar en sådan indskrænkning i Tiltalte7s ret til at overvære retsmøderne under hovedfor- handlingen vedrørende de seks tiltalte i samme sagskompleks, at det måtte kræve udtrykkelig lovhjemmel. En sådan lovhjemmel findes ikke.

Højesteret bemærker herved, at Tiltalte7 ikke havde adgang til se, hvad der passerede i retslokalet (kun de fremviste dokumenter), at han ikke havde mulighed for at tage notater under retsmødet, og at han derfor skulle huske detaljer i en ikke ukompliceret sag, når han drøftede sagen med sin forsvarer i pauserne, hvil- ket begrænsede forsvarerens adgang efter retsplejelovens § 748, stk. 3, til at fremsætte bemærkninger og kort at få disse tilført retsbogen.

Højesteret tager derfor Tiltalte7s påstand til følge.

Thi bestemmes

: Tiltalte7 burde have haft adgang til at overvære hovedforhandlingen mod Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Til- talte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 fra retslokalet.

Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret.