Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

BS-226/2018-VLR

OL-2019-V-00088

Endelig
Dato
04-04-2019
Sagsemne
Byrettens kendelse om konkurskarantæne stadfæstes
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

Microsoft Word Viewer - B022600K.DOC

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 44.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

K e n d e l s e

afsagt den 4. april 2019 af Vestre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Eva Staal, Hanne Harritz Pedersen og Jens Røn (kst.)) i kæresag

V.L. B–0226–18

Kærende, tidligere Sagsøgte

(advokat Bjarne L. Petersen)

mod

Kurator, advokat Pernille Bigaard, i

konkursboet Virksomhed A/S 1

(advokat Victoria Grevit Eriksen)

Skifteretten i Hjørring har den 8. marts 2018 afsagt kendelse i 1. instans (sag nr. BS SKSo-342/2016).

Kæremålet har været behandlet mundtligt.

Påstande

For landsretten har Kærende, tidligere Sagsøgte, nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at han pålægges konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år.

Indkærede, kurator, advokat Pernille Bigaard, i konkursboet Virksomhed A/S 1, har påstået kendelsen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det er oplyst, at der i den omstødelsessag, som konkursboet Virksomhed A/S 1 har anlagt mod selskaberne Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 5 og

- 2 -

Virksomhed ApS 9, er indgået forlig, således at der betales 4,25 mio. kr. til konkursboet.

Det er også oplyst, at den sag, som konkursboet den 23. februar 2016 har anlagt mod bl.a. Virksomhed ApS 3 og Kærende, tidligere Sagsøgte i anledning af virksomhedsoverdragelsen den 22. februar 2015, endnu ikke er berammet til hovedforhandling. Dette skyldes efter det oplyste bl.a., at det under sagens forberedelse har været nødvendigt for konkursboet at fremsætte en række editionsbegæringer over for vurderingsmanden, som har udarbejdet vurderingsrapporten af 19. februar 2015 til brug for virksomhedsoverdragelsen.

Forklaringer

Kærende, tidligere Sagsøgte, Vidne 8, Vidne 1 og advokat Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af advokat Vidne 10, tidligere Person 6 og Vidne 11, tidligere Person 13.

Kærende, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret, at der var flere forhold i 2014, der gjorde, at rekonstruktionen ikke forløb planmæssigt. Det var navnlig skattekravet og ændringen af betalingstidspunkt for leasingydelser, der gjorde udslaget. Det gav også likviditetsmæssige udfordringer, at det kom på tale, at det ansvarlige lån skulle afvikles løbende.

Han kunne ikke anerkende erstatningskravet, som angivet i bilagsekstrakt 2, side 323. De 95 leasingaktiver, som er angivet heri, blev solgt i 2009 af det daværende Virksomhed A/S 2 ifølge aftale med Amagerbanken. Effekterne havde derfor ikke på noget tidspunkt tilhørt Virksomhed A/S 1.

Han var syg fra marts 2014 og frem til nytår. Han var stærkt medicineret og kan ikke huske så meget fra den tid. Hans revisor ansatte efter aftale med ham Person 3. Han kan ikke huske, at han har talt med advokat Vidne 4 om mødet i lufthavnen i maj 2014. Han har måske sagt ja til noget, som han ikke ved, hvad var. Han kan heller ikke huske bestyrelsesmøderne. Budget II var tilrettelagt ud fra, at gælden til Finansiel Stabilitet kunne indfries til kurs 50. Der skulle endvidere tilvejebringes 39 mio. kr.

Der blev lavet nye leasingaftaler i forbindelse med rekonstruktionen. Amagerbankens konkursbo gav leasingselskabet oplysninger om, hvilke aktiver der skulle inddrages i

- 3 -

aftalerne. Han underskrev den 12. juni 2012 de nye leasingaftaler, der omfattede over 800 maskiner. Han kunne ikke selv vurdere, om disse aktiver eksisterede. Han stolede imidlertid på den kontrol, der var foretaget, og at finansieringsselskabet havde styr på det. Han havde ikke tid til at undersøge det nærmere, idet det skulle gå hurtigt, da de nye kontrakter allerede var begyndt at løbe i april 2012.

Forløbet i forbindelse med udlevering af aktiverne til boet var uoverskueligt. Det forløb over tre måneder. Det startede med, at kurator kort tid efter konkursen foranledigede, at der blev hentet materiel på virksomhedens adresse på 25 blokvogne. De personer, der hentede aktiverne, havde lister over, hvad de skulle hente. De tog blot aktiverne uden at kontrollere stelnumre.

De første udleveringer af maskiner skete endvidere uden kvittering. Det gik alt for hurtigt. Der er derfor ikke overblik over, hvilke aktiver der er medtaget. De personer, der hentede maskinerne, troede endvidere, at alt materiel tilhørte konkursboet. Mange maskiner holdt også på byggepladser. Dem hentede det nye selskab, Virksomhed ApS 3, til boet.

I juni 2015 bad han kurator om at sende en liste over, hvad der manglede at blive udleveret til konkursboet. Det fik han ikke. Han mener ikke, at der mangler at blive udleveret nogle aktiver til konkursboet. Han har først for nylig læst den liste, ekstrakten side 800, som er udarbejdet om, at der mangler at blive udleveret 201 leasingaktiver til konkursboet.

Han var i Norge, da mødet i skifteretten blev afholdt den 23. februar 2015. Han havde givet Person 3 fuldmagt til at møde. Han ved ikke, hvorfor det ikke på det tidspunkt blev oplyst, at selskabet var blevet overdraget. Kreditorerne havde fået mulighed for at lave en løsning, men havde afslået det. Derfor blev de ikke involveret i virksomhedsoverdragelsen. Købesummen blev overdraget til Sparekassen Vendsyssel, der havde virksomhedspant.

Han mener, at kurator den 24. februar 2015 tog nogle af de papirer, som de havde fundet frem. Kurator sagde, at han ville vende tilbage med oplysninger om, hvad han yderligere ønskede udleveret. Sidst i maj 2015 tog Person 3 en kopi af alt det elektroniske materiale på en harddisk. Kurator vidste, at harddisken fandtes, men bad ikke om at få den. Person 3 blev afskediget lige før sommerferien 2015. De 25 kasser, som blev udleveret til kurator i november 2015, indeholdt originale bilag.

- 4 -

Det er korrekt, at der i omstødelsessagen er indgået forlig med konkursboet om betaling af 4,25 mio. kr.

Vidne 8 har supplerende forklaret, at det var hen over sommeren 2014, at der opstod problemer med likviditeten. Rekonstruktørerne begyndte også at stille spørgsmål til finansieringen af de 40 mio. kr. fra rekonstruktionen. Sparekassen havde bevilget et anlægslån på 30 mio. kr. og en driftskredit på 10 mio. kr. Rekonstruktørerne mente, at de 10 mio. kr. var misligholdt, og at det samme var tilfældet for så vidt angår det bevilgede overtræk på 3 mio. kr. Derfor ville sparekassen ikke låne yderligere.

Sparekassen kunne ikke godkende budgetforslag I, men mente til gengæld, at budgetforslag II fra januar 2015 var realistisk. Finansiel Stabilitet ville imidlertid ikke gå med til den foreslåede akkordering, og to af bestyrelsesmedlemmerne trådte ud. Han havde indtil dette tidspunkt troet på en fortsat drift. I modsat fald ville sparekassen have opsagt engagementet.

Finansiel Stabilitet meddelte, at man ville have virksomheden solgt. Sparekassen var indforstået med et salg, men fandt det ikke rimeligt, at nogle af konkurrenterne skulle få indsigt i bogholderiet og kundekartoteket med henblik på at vurdere værdien af selskabet. Han kan ikke huske, om Virksomhed ApS 7 ville købe selskabet.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at selskabet kunne være fortsat, hvis de finansielle kreditorer ville acceptere, at leasinggælden blev indfriet til kurs 50. Han er helt sikker på, at kurator modtog alle originale bilag i november 2015. Det var bilagene for 2012, 2013, 2014 og de første to måneder af 2015. Der var 75 ringbind for hvert år, og de burde kunne være i 25 flyttekasser.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at der i maj og juni 2014 blev afholdt en lang række møder om situationen i Virksomhed A/S 2. Den nye bestyrelse blev pålagt at lave en handlingsplan. I januar 2015 fik kreditorerne af den tilsynsførende besked om, at man ville have en løsning i forsommeren 2015. Det er hans opfattelse, at selskabet ikke var gået konkurs, hvis Finansiel Stabilitet havde ageret anderledes. Byggekrisen var ved at være overstået, og der var udsigt til en god likviditet. Leasingkontrakterne ville være afviklet i 2018. Sparekassen Vendsyssel var positivt indstillet over for budget II, men trak

- 5 -

sig, fordi sparekassen løbende blev gjort bekymret for udviklingen.

Danske Bank og Finansiel Stabilitet blev ikke inddraget i overdragelsen af virksomheden den 22. februar 2015, fordi der var et modsætningsforhold mellem disse kreditorer på den ene side og Sparekassen Vendsyssel på den anden side. Endvidere ville Danske Bank og Finansiel Stabilitet sælge virksomheden til konkurrenterne. Hvis de skulle have fred til at foretage virksomhedsoverdragelsen, var det nødvendigt, at kun Sparekassen Vendsyssel blev inddraget.

Han deltog i mødet i skifteretten den 24. februar 2015, fordi advokat Vidne 3 var forhindret. Han opfattede kurator som identisk med Finansiel Stabilitet, som i forløbet havde handlet meget atypisk og aggressivt. Kurators repræsentant, advokat Vidne 10, tidligere Person 6, var meget vred over virksomhedsoverdragelsen og ønskede at lukke virksomheden. Han bad dem ikke om at forlade virksomheden den 24. februar 2015, men har formentlig tilkendegivet, at det nu var Virksomhed ApS 3, der drev virksomheden.

Advokat Vidne 10, tidligere Person 6 fik den 24. februar 2015 udleveret kontrakten med virksomhedsoverdragelsen, men ville ikke tilbagelevere den. Advokat Vidne 10, tidligere Person 6 var primært interesseret i at lukke virksomheden her og nu. Advokat Vidne 10, tidligere Person 6 anmodede ikke om at få udleveret regnskaber mv. I et hjørne på kontoret lå en stak papirer. Han spurgte kurator, om han ville have dem med.

Det ville han ikke. I hans verden havde kurator via Finansiel Stabilitet fået udleveret alt materialet fra selskabet fra det seneste år. Han ved ikke, om kurator var en del af forløbet op til konkursen, men det han gik ud fra.

Advokat Vidne 10, tidligere Person 6 forlod adressen, men kom tilbage igen med politiet. Han ønskede at samarbejde med kurator. Han sendte en mail til advokat Vidne 10, tidligere Person 6 samme dag kl. 15, hvori han beskrev hændelsesforløbet, sådan som han opfattede det. Han må efterfølgende have haft en samtale med advokat Vidne 10, tidligere Person 6, hvor de formentligt har aftalt at samarbejde fremover. Han tog ikke afstand fra det, som han havde skrevet i mailen.

Der var to hensyn at tage; dels hensynet til at kurator skulle have udleveret det nødvendige materiale, dels hensynet til den nye virksomhed, der skulle drives videre med flere ansatte

- 6 -

mv. Han foreslog derfor, at der jævnligt blev holdt møder med kurator, men det ville han ikke.

Advokat Vidne 10, tidligere Person 6 afviste at give oplysning om, hvilket materiale han ønskede udleveret. Foreholdt advokatens mail af 24. februar 2015, ekstrakten side 605-606, har han forklaret, at han kun kan henvise til sin egen mail af samme dato til advokaten. Han ønskede kun at se fremad og samarbejde.

Han var i løbende i dialog med Kærende, tidligere Sagsøgte i løbet af dennes sygdomsforløb og orienterede ham bl.a. om resultatet af møder. Han ville dog gerne passe på ham og vidste nogenlunde, hvad Kærende, tidligere Sagsøgte mente. Han drøftede større beslutninger med ham.

Vidne 10, tidligere Person 6 har forklaret, at han har behandlet konkursboer siden 1995. Han er Stilling i advokatfirmaet Horten, men var i 2015 Stilling i Plesner. Plesner blev i januar 2015 kontaktet af Finansiel Stabilitet, der ønskede, at der blev indleveret en konkursbegæring mod Virksomhed A/S 2. Baggrunden var, at en rekonstruktion var blevet misligholdt, ligesom der var blevet solgt nogle aktiver, uden at der var blevet afregnet over for Finansiel Stabilitet. Han havde ikke været involveret i sagen før januar 2015.

Han indleverede konkursbegæringen på vegne af Finansiel Stabilitet den 12. februar 2015. Virksomhed A/S 2 bestred, at betingelserne for konkurs var til stede, idet man gjorde gældende, at selskabet havde et modkrav, og at det ikke var insolvent. Selskabet anførte, at modkravet var opstået som følge af nogle aktiver, der var forsvundet før rekonstruktionen i 2012.

På mødet i skifteretten den 23. februar 2015 gennemgik de med Person 3 selskabets aktiver mv. Hverken Person 3 eller advokat Vidne 3 fortalte om virksomhedsoverdragelsen. Sagen blev udsat til næste dag til afsigelse af kendelse. Da han og repræsentanten fra Finansiel Stabilitet var på vej til skifteretten den 24. februar 2015, kørte de forbi 3-4 store entreprenørvogne, der kørte den modsatte vej. Repræsentanten fra Finansiel Stabilitet sagde: ”det er mit materiel, der ruller ud af virksomheden” .

Advokat Vidne 4 deltog som advokat for Virksomhed A/S 2 i

- 7 -

skifteretsmødet den 24. februar 2015. Det var først, efter at konkursdekretet var afsagt, at advokat Vidne 4 meddelte, at selskabet om søndagen den 22. februar 2015 have overdraget alle aktiver til et andet selskab. Advokat Vidne 4 protesterede imod, at advokat Pernille Bigaard blev udpeget som kurator og anførte bl.a., at Finansiel Stabilitet ikke havde stemmeret, fordi Finansiel Stabilitet på grund af virksomhedsoverdragelsen ikke havde udsigt til at få noget beløb udloddet.

Efter skifteretsmødet kørte han, hans kollega advokat Vidne 5, Person 10 fra Finansiel Stabilitet og en repræsentant fra Nordania Leasing til selskabets hovedkontor i Hjørring. Da de ankom, kom advokat Vidne 4 ud til dem og sagde, at de ikke havde adgang til virksomheden, fordi den var blevet solgt, og bad dem om at gå. Det endte med, at kun han fik tilladelse til at gå ind.

Advokat Vidne 4 fastholdt, at det var en ny virksomhed, og bad ham derfor om at gå. Da han kom ud, fortalte repræsentanten fra Nordania Leasing, at han var blevet skubbet. De kørte til politistationen, der sendte en politipatrulje ud til selskabet. De fik herefter lov til at komme ind. De blev bedt om at gå ind i et mødelokale, hvor de havde møde med advokat Vidne 4.

Mødet startede med, at han sagde, at ledelsen ikke længere kunne disponere over virksomheden, at konkursboet skulle have udleveret bogholderiet, at de skulle have undersøgt virksomhedsoverdragelsen, og at leasingmateriel skulle udleveres. Han foreslog, at man bad bogholderiet om at printe bl.a. en råbalance pr. fristdagen og pr. fristdagen minus tre måneder, en kreditorliste samt kontokort.

Advokat Vidne 4 ville ikke udlevere noget som helst og læste op af aftalen om virksomhedsoverdragelsen. På et tidspunkt fik han lov til at se nogle sider af aftalen. Da han ønskede at se mere, blev aftalen hevet ud af hænderne på ham. Han sagde, at nu var grænsen overtrådt, og at han ikke ville finde sig i at blive behandlet på den måde.

De forlod mødet uden noget materiale. Senere samme aften ringede advokat Vidne 4 til ham. Han sagde, at han syntes, at advokat Vidne 4 ikke samarbejdede, og at han optrådte uværdigt. Den mail, som han sendte samme dag kl. 22.14, var en gentagelse af det, som han havde sagt på mødet. Resultatet af telefonsamtalen

- 8 -

blev bl.a., at advokat Vidne 4 bad ham om at se bort fra den mail, som advokaten havde sendt samme dag kl. 15.00. De aftalte at samarbejde fremover, og at advokat Vidne 4 skulle sørge for, at der blev lavet en liste over leasingmateriel, og at overdragelsesaftalen blev sendt til ham.

De havde også nogle drøftelser den 25. februar 2015, hvor de aftalte et møde den 26. februar 2015 på virksomheden. Advokat Vidne 5 deltog i mødet. Advokat Vidne 5 orienterede ham løbende om mødet, der gik godt, indtil advokat Vidne 3 stoppede det. Advokat Vidne 5 fik meget lidt materiale udleveret. Han fik bl.a. en kreditorliste.

I forløbet oplevede han, at Person 3 gerne ville samarbejde, og at han havde et reelt ønske om at udlevere de oplysninger, som han bad om. Det blev imidlertid stoppet af advokat Vidne 3. Han oplevede en stor træghed, grænsende til chikane med hensyn til at få materialet udleveret.

Han rettede henvendelse til Sparekassen Vendsyssel, der gerne ville udlevere udskrifter af kontoudtog. Det forbød advokat Vidne 3 imidlertid. Det endte dog med, at sparekassen til trods herfor gik med til at give kontooplysningerne.

Advokat Vidne 5 havde kontakt til hostingfirmaet, men kunne ikke få det elektroniske bogholderi udleveret.

På et tidspunkt fik han tilbud om, at konkursboet mod betaling kunne få adgang til i et overvåget rum at tage kopi af de bilag, de ønskede. Det ville han ikke gå med til, da det var den tidligere ledelses ansvar at udlevere materialet. Den 31. december 2015 skiftede han fra Plesner til Horten. Ham bekendt er hele bogholderiet endnu ikke udleveret. Person 3 havde på et af skifteretsmøderne fortalt, at bogholderiet bestod af op til 100 flyttekasser pr. regnskabsår.

Han sagde på mødet den 24. februar 2015, at det måtte få et retligt efterspil. Han kontaktede ikke straks fogedretten, idet det krævede en skriftlig rekvisition. Da advokat Vidne 4 samme aften havde tilkendegivet, at de fremover skulle samarbejde, troede han, at materialet ville blive udleveret. Da det imidlertid viste sig, at de

- 9 -

blev holdt for nar, startede han fogedsagen.

Konkursboet og leasingselskaberne ønskede at få adgang til de leasede aktiver hurtigst muligt. Den nye virksomheds repræsentant meddelte imidlertid, at det krævede for mange ressourcer af dem at udlevere aktiverne.

Da de møder, han havde holdt med selskabet, ikke førte til noget, tog han ikke imod tilbuddet om at deltage i daglige møder. Han følte, at de blev holdt for nar.

Han korresponderede med advokat Vidne 4 og rettede derfor ikke direkte henvendelse til Kærende, tidligere Sagsøgte eller andre i virksomheden.

Vidne 11, tidligere Person 13 har forklaret, at han er Stilling i AL Finans. Han har haft ansvaret for administration af leasingkontrakterne i sagen. I forbindelse med rekonstruktionen i 2012 sendte den daværende økonomidirektør i Virksomhed A/S 2 en liste over de leasingaktiver, der var til stede i selskabet. Det skete den 9. maj 2012. Der stod i alt 921 aktiver på listen.

Det daværende AB Finans bad Virksomhed 2 om at foretage en stikprøvekontrol heraf. Virksomhed 2 gennemgik cirka 30 procent af aktiverne. Der var ikke grund til at betvivle oplysningerne om, at der var 921 leasingaktiver. Der blev herudfra udarbejdet nye leasingaftaler med en løbetid på 60 måneder. Værdien af leasingaktiverne var mindre efter rekonstruktionen, idet der var sket en tilpasning.

Han sendte de nye aftaler til Kærende, tidligere Sagsøgte til underskrift omkring den 20. maj 2012. Den 6. juni 2012 rykkede han Kærende, tidligere Sagsøgte for underskrift. Først efter at have rykket én af rekonstruktørerne den 15. juni 2012, skrev Kærende, tidligere Sagsøgte under.

Rekonstruktionen forløb ikke som planlagt. Finansiel Stabilitet stillede i 2014 som betingelse for at meddele ydelsesbortfald i fire måneder og udsættelse med betalingerne, at det blev kontrolleret, at alle leasingaktiver var til stede. Virksomhed 2 fik fra Virksomhed A/S 2 lister over, hvor leasingaktiverne befandt sig. Virksomhed 2 besigtigede over 800 leasingaktiver. De konstaterede, at der manglede 95 leasingaktiver. Det var baggrunden for, at finansieringsselskabet ophævede alle leasingaftaler ved brev af 28. august 2014, bilagsekstrakt 2, side 323. Efterfølgende fandt man ud af, at 59 af

- 10 -

aktiverne var solgt før rekonstruktionen i 2012. Beløbene var ikke tilgået Amagerbanken, men var blevet sat ind på andre konti.

Det er ham, der til konkursboet har sendt den liste, ekstrakten side 800, hvoraf fremgår, at der mangler at blive udleveret 201 leasingaktiver til konkursboet. Der kan godt indgås leasingaftale om brugte aktiver, hvilket kan forklare, at nogle af aktiverne på listen er fra f.eks. 2007.

Han fandt tilfældigvis ud af, at et motorredskab af mærket THWAITES med Reg. nr., som fremgår af listen, den 12. september 2016 var blevet omregistreret til Virksomhed ApS 7, ekstrakten side 839. Virksomhed ApS 7 ejes af Kærendes, tidligere Sagsøgte samlever/ekshustru. Det var leasingselskabet, der var ejer af aktivet, selv om det af den tidligere registrering fremgår, at det var Virksomhed A/S 7, der var ejer, ekstrakten side 840. Baggrunden herfor skyldtes en aftale fra 2010 med Amagerbanken om sale-and-lease-back.

Mailen af 7. marts 2015 fra Person 12 til ham om, at Virksomhed A/S 2 fjernede fjernbetjeningerne fra teleskoplæssere, ekstrakten side 647, videresendte han samme dag til kurators repræsentant, advokat Vidne 5, med kopi til Person 14 og Person 15 fra Finansiel Stabilitet. Han ved ikke, om det blev anmeldt til politiet.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for skifteretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter konkurslovens § 157, stk. 1, er det bl.a. en betingelse for konkurskarantæne, at den pågældende senere end et år før fristdagen har deltaget i ledelsen af den senere konkursramte virksomhed og på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse må antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Som det fremgår af bl.a. Højesterets kendelse i UfR 2018.3543, skal der foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor den pågældende har indgået i ledelsen.

- 11 -

Manglende udlevering af regnskabs- og bogføringsmateriale

Som anført i Vestre Landsrets kendelse af 10. november 2015 har kurator efter grundlæggende konkursretlige principper krav på fuldstændig indsigt i det konkursramte selskabs regnskabs- og bogføringsmateriale mv. for at kunne gennemføre en forsvarlig bobehandling, herunder så kurator kan foretage kontrol af de økonomiske dispositioner, som er foretaget i selskabet inden konkursen, jf. konkurslovens §§ 100, 104 a, 105, 110 og 112.

Som direktør i selskabet var Kærende, tidligere Sagsøgte ansvarlig for efter konkursen at sikre, at regnskabs- og bogføringsmaterialet uden videre blev videregivet til kurator, jf. bogføringslovens § 13, stk. 2, og konkurslovens § 105, stk. 1, jf. § 100.

Hændelsesforløbet umiddelbart efter afsigelsen af konkursdekretet den 24. februar 2015 og forløbet omkring den manglende udlevering af regnskabs- og bogføringsmaterialet, som er lagt til grund i skifterettens kendelse, er yderligere bestyrket ved den forklaring, som er afgivet for landsretten af advokat Vidne 10, tidligere Person 6, som handlede på vegne af kurator i konkursboet.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som er anført af skifteretten, tiltræder landsretten, at Kærende, tidligere Sagsøgte ved den manglende udlevering af det fuldstændige bogførings- og regnskabsmateriale og ved den konsekvente og langvarige nægtelse af at udlevere materialet til kurator særdeles groft har tilsidesat sine forpligtelser som direktør i selskabet. Det er uden betydning for denne vurdering, at Kærende, tidligere Sagsøgte måtte have handlet efter rådgivning fra sin advokat.

Leasingaktiver

Som direktør i selskabet var Kærende, tidligere Sagsøgte ansvarlig for efter konkursen at sikre, at de nødvendige oplysninger om leasingaktiver i selskabet uden videre blev videregivet til kurator, herunder således at aktiverne hurtigst muligt kunne tilbageleveres til leasingselskaberne, jf. konkurslovens § 105, stk. 1, jf. § 100. Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig det ovenfor anførte om manglende udlevering af regnskabs- og bogføringsmaterialet sammenholdt med forklaringerne afgivet af advokat Vidne 10, tidligere Person 6, advokat Vidne 5 og Vidne 6, til grund, at

- 12 -

Kærende, tidligere Sagsøgte har tilsidesat denne forpligtelse.

Landsretten lægger efter den forklaring, som er afgivet af Vidne 11, tidligere Person 13 fra AL Finans sammenholdt med den fremlagte oversigt over ca. 200 manglende leasingaktiver, endvidere til grund, at der fortsat er et betydeligt antal leasingaktiver fra selskabet, som ikke er blevet tilbageleveret til leasingselskabet.

Virksomhedsoverdragelsen

Konkursbegæringen mod Virksomhed A/S 2 er dateret den 12. februar 2015 og blev efter sagens oplysninger indgivet enten den 12. eller 13. februar 2015. Retsmøde i skifteretten blev berammet til den 19. februar 2015. Sagen blev omberammet til den 23. februar 2015, hvor Virksomhed A/S 2 protesterede mod, at selskabet blev taget under konkursbehandling, og der blev herefter afsagt konkursdekret den 24. februar 2015.

Den 22. februar 2015 – dagen før mødet i skifteretten – blev der indgået en virksomhedsoverdragelsesaftale, hvor Virksomhed A/S 2 solgte selskabets aktiver til Virksomhed ApS 4, der senere skiftede navn til Virksomhed ApS 3. Aftalen blev for begge parter underskrevet af Person 3 i henhold til en fuldmagt, som efter det oplyste var underskrevet af Kærende, tidligere Sagsøgte, som var direktør i begge selskaber.

Som anført i Vestre Landsrets kendelse af 10. november 2015 blev virksomhedsoverdragelsesaftalen således indgået mellem to selskaber, som blev kontrolleret af de samme fysiske personer. Kærendes, tidligere Sagsøgte advokat oplyste først om virksomhedsoverdragelsen på mødet i skifteretten den 24. februar 2015, efter at skifteretten havde afsagt konkursdekret.

Købesummen for virksomhedens aktiver er i virksomhedsoverdragelsesaftalen angivet til ca. 25,4 mio. kr. Materiel til udlejning er på baggrund af en vurderingsrapport af 19. februar 2015 anført til en værdi på ca. 15,1 mio. kr. Det fremgår af vurderingsrapporten, at vurderingsmanden alene havde vurderet anviste aktiver i form af udleverede lister fra selskabets anlægskartotek, og at aktiverne blev fremvist af Kærende, tidligere Sagsøgte og selskabets regionsdirektør. Det fremgår også, at selskabet rådede over markant mere udstyr, der ikke var omfattet af rapporten.

Kurator har oplyst, at selskabets aktiver i en intern regnskabsrapportering af 31. december

- 13 -

2014 er opgjort til ca. 60,3 mio. kr. og i en bogføringsbalance pr. konkursdagen den 24. februar 2015 til ca. 44,8 mio. kr. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2013, at den regnskabsmæssige værdi af selskabets materielle anlægsaktiver fratrukket værdien af de aktiver, der ikke ejes af selskabet, var ca. 49,2 mio. kr.

Kærende, tidligere Sagsøgte har ikke nærmere begrundet denne forskel i opgørelsen af værdien af selskabets aktiver ud over at henvise til, at værdien af materiellet til udlejning i overdragelsesaftalen er baseret på vurderingsrapporten.

Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at der er et væsentligt misforhold mellem de tidligere opgjorte værdier af selskabets aktiver og den værdi, som fremgår af virksomhedsoverdragelsesaftalen, der er indgået kort tid efter konkursbegæringens indgivelse og umiddelbart før konkursbegæringens behandling i skifteretten.

Betalinger til nærstående selskaber

Det er oplyst, at der i den omstødelsessag, som konkursboet Virksomhed A/S 1 har anlagt mod selskaberne Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 9, er indgået forlig, således at der betales 4,25 mio. kr. til konkursboet. Alle fire selskaber er efter det oplyste nærstående i forhold til Virksomhed A/S 2 (nu Virksomhed A/S 1 under konkurs).

Det må efter det indgåede forlig og størrelsen af forligsbeløbet have formodningen for sig, at der har været tale om omstødelige betalinger, selv om der på grund af en fortrolighedsklausul i forliget ikke er fremlagt nærmere oplysninger om forligets indhold.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at der skulle være tale om sædvanlige betalinger mellem selskaberne f.eks. i form af Virksomhed A/S 2'sbetaling af leje for aktiver leaset af et af de øvrige selskaber.

Skatte- og momsgæld

SKAT har – efter fradrag af det beløb, som blev frafaldet under skifterettens behandling af sagen – anmeldt krav i konkursboet på ca. 11,3 mio. kr., og Kærende, tidligere Sagsøgte har anerkendt, at selskabet har en skatte- og momsgæld på ca. 6 mio. kr.

Selskabet havde indgået flere betalingsaftaler med SKAT, og landsretten lægger efter den

- 14 -

forklaring, som er afgivet i skifteretten af Vidne 7 fra SKAT, til grund, at selskabet har betalt betydelige afdrag på disse betalingsaftaler, selv om afdragene ikke i alle tilfælde er betalt med det fulde beløb eller betalt til tiden. En væsentlig del af det krav, som er anmeldt af SKAT, skyldes endvidere gæld opstået i de seneste måneder før konkursen.

Uanset at betalingsaftalerne med SKAT efter Vidne 7's forklaring må anses for misligholdt, finder landsretten på denne baggrund, at omstændighederne omkring selskabets skatte- og momsgæld ikke er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Konklusion

Landsretten finder efter en samlet vurdering af det, der er anført ovenfor om manglende udlevering af regnskabs- og bogføringsmateriale, manglende udlevering af leasingaktiver, virksomhedsoverdragelsen og betalinger til nærstående selskaber, at Kærende, tidligere Sagsøgte på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. Landsretten tiltræder endvidere, at det er rimeligt at pålægge konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 2. Landsretten har også lagt vægt på, at der er anmeldt krav i konkursboet for ca. 117 mio. kr.

Landsretten tiltræder af de grunde, som er anført af skifteretten, at Kærende, tidligere Sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor skifterettens kendelse.

Sagsomkostninger mv.

Efter sagens resultat skal Kærende, tidligere Sagsøgte betale sagsomkostninger for landsretten til statskassen med i alt 67.866,10 kr., jf. konkurslovens § 165, stk. 1. 62.500 kr. af beløbet er vederlag til kurator inkl. moms, og 5.366,10 kr. er til dækning af kurators udgifter til vidneførsel.

Kærende, tidligere Sagsøgte skal endvidere erstatte statskassens udgifter med 68.856,20 kr. i forbindelse med beskikkelse af advokat for ham, jf. konkurslovens § 165, stk. 2.

- 15 -

Kærende, tidligere Sagsøgte skal således i alt betale 136.722,30 kr. til statskassen.

T h i b e s t e m m e s:

Skifterettens kendelse stadfæstes.

Kærende, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter for landsretten med 136.722,30 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Landsretten tillagde den for Kærende, tidligere Sagsøgte beskikkede advokat, advokat Bjarne L. Petersen, 50.000 kr. + moms i salær for sagens behandling i landsretten, 400 kr. til dækning af kæreafgift, 647,92 kr. + moms i befordringsgodtgørelse, 2.031,50 kr. til dækning af overnatningsudgifter og 3.514,80 kr. til dækning af udgifter til vidneførsel. Beløbene betales af statskassen.

Landsretten tillagde kurator, advokat Pernille Bigaard, i konkursboet Virksomhed A/S 1, 50.000 kr. + moms i vederlag for sagens behandling i landsretten samt 5.366,10 kr. til dækning af udgifter til vidneførsel. Beløbene betales af statskassen.

Eva StaalHanne Harritz Pedersen Jens Røn

(kst.)

Byrettens kendelse om konkurskarantæne stadfæstes
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1697