9/2024

AM2024.09.03H Retten i Hjørrings

DOM

Dato: 21. november 2022 Rettens sagsnr.: JEA-4388/2020 Politiets sagsnr.: 5100-89110-00087-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1980 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. september 2020 og tillægsanklageskrift er modtaget den 28. oktober 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, sammenholdt med § 29 jf. § 19 stk. 1 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. nugældende dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31 ved den 24. april 2020 og i tiden op til på ejendommen i Adresse i By i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet 87 kreaturer og 5 heste uforsvarligt, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, vandet, fordret og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom rum eller arealer, hvor dyr holdes ikke var indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset, hvorved dyrene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, idet 40 kreaturer i laden gik i dybstrøelse, hvor bunden bestod af et lag fugtig gødning og dyrene var beskidte af gødning under bugen og op ad lårene, 47 kraturer i kreaturstalden gik i dybstrøelse, hvor bunden bestod af et lag optrådt, våd gødning, således dyrene ikke kunne finde tørt leje og således at flere af kreaturerne var beskidte af gødning under bugen og på lårene, 5 heste gik i ustrøede bokse. 2. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31, ved den 15. september 2021 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv og som besætningsejer på ejendommen beliggende Adresse pr.

By at have behandlet flere kreaturer og heste uforsvarligt samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom rum eller arealer, hvor dyr holdes ikke var indrettet på en sådan måde, dyrenes behov blev tilgodeset, hvorved dyrene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig men og væsentlig ulempe, idet en stor del af kreaturerne i såvel kalvehytter, stald og lade samt 2 heste ikke havde adgang til passende tørt leje, der manglede strøelse og mange af dyrene gik i optrådt, våd gødning, en del syge eller tilskadekomne dyr var ikke givet en passende behandling, idet tyr Tyr1 viste afvigende adfærd og tegn på sygdom og sås mager.

Den virkede nedstemt og kuet af de øvrige dyr. Tyr Tyr2 havde et hævet rødt øje.

I en boks gik 8 utrivelige tyre på ca. 8 mdr., som var i huld under middel, ligesom der i stalden gik 2 heste, som havde huld under middel enten som følge af manglende fodring eller sygdom adskillige af kreaturerne i kalvehytter, bokse i stald samt i laden havde hårafslidninger i nakkekammen, flere med hudfortykkelse i nakkekammen og enkelte med hævelse samme sted og med beskidte forknæ, idet dyrene skulle ligge på forknæ med nakken presset mod forværkets overkant for at nå fodret, i en fællesboks i stalden stod heste og kraturer opstaldet med flere fritstående forværk af jern og med spidse metaldele med risiko for at dyrene kunne komme til skade, ligesom der gik heste i boks med tyre, der havde horn – tillige med risiko for dyrene kunne komme til skade, en brun plag i stalden havde unormal benstilling og med lange hove på forbenene.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har i medfør af dyrevelfærdslovens § 60, nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) for et af retten fastsat tidsrum.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, litra a, og har erkendt sig skyldig i forhold 2, litra e. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne embedsdyrlægerne Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Sagens øvrige oplysninger Der har været forevist fotos og afspillet videoer.

Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 12. marts 2018 med fængsel i 30 dage, betinget, prøvetid 1 år, for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, jf. § 14, stk. 2 dom af 29. august 2016 med fængsel i 30 dage, betinget, prøvetid 1 år, for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve § 2a, § 3, § 14, stk. 2, og § 17 (nu bekendtgørelse nr. 35. af 11. januar 2016 § 3 og 5, § 14, stk. 2 og § 17), lov nr. 470 af 15. maj 2014 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg § 19 jf. § 29, bekendtgørelse nr. 756 af 23. juli 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg § 36 samt lov nr. 472 af 15. maj 2014 om hold af heste § 11, stk. 2 og § 22, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 74, stk. 1 nr. 1 jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2009 om identifikation af dyr af hestes-lægten med senere ændringer § 15, stk. 1 nr. 1, jf.

Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/406/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr, artikel 3, stk. 1 jf. bilag 1 nu bekendtgørelse nr. 1398 af 2. december 2015, § 9, stk. 1, nr. 1 jf.

Kommissiongennemførelses Forordning 2015/262, art. 12, bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om op-bevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3 og § 9 og bekendtgørelse nr. 423 af 17. maj 2016 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr mv. § 34, stk. 1 nr. 1 jf. § 4 stk. 1, § 5 stk. 1, § 6 stk. 1, § 10 og § 11, stk. 1 (tidligere bekendtgørelse nr. 1361 af 30. november 2015) og dom af 21. oktober 2019 med fængsel i 10 dage betinget med prøvetid til i 1 år og en bøde for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Efter vidnet embedsdyrlæge Vidne1's forklaring sammenholdt med de videoer og fotos, som hun og kollegaen optog, lægger retten til grund, at forholdene i laden, kreaturstalden og i hesteboksene var som anført i anklageskriftets forhold 1, litra a-c, og at kreaturene var beskidte som anført. Retten finder, at der herved er sket uforsvarlig behandling af de pågældende dyr.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 2 Retten bemærker indledningsvis, at det forhold, at gerningsdagen i dette forhold rettelig er den 27. april 2020 og ikke den 24. april 2020, ikke kan føre til frifindelse, idet der herved er tale om en biomstændighed, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4.

Efter vidnet embedsdyrlæge Vidne2's forklaring sammenholdt med de videoer og fotos, som hun og kollegaen optog, lægger retten til grund, at forholdene i kalvehytter, stald og lade var som anført i anklageskriftets forhold 2, litra a. Retten lægger på samme baggrund til grund, at henholdsvis tyre og heste var som beskrevet, herunder med manglende huld og en øjenskade, i forhold 2, litra b.

Retten lægger på samme baggrund til grund, at kreaturerne havde de skader og beskidte forknæ som beskrevet i forhold 2, litra c. Retten lægger på samme baggrund til grund, at der var flere fritstående forværk af jern og spidse metaldele, ligesom der gik tyre med horn i boks med heste som beskrevet i forhold 2, litra d.

Retten lægger på samme baggrund endelig til grund, at en hest havde en unormal benstilling, hvilket skyldtes lange hove på forbenene som beskrevet i forhold 2, litra e. Retten finder, at der herved er sket uforsvarlig behandling af de pågældende dyr, bortset fra tyren med det hævede røde øje i forhold 2, litra b henset til, at skaden kunne være opstået kort tid forinden tilsynet.

Det er derfor bevist, at tiltalte i dette forhold er skyldig i det anførte omfang.

Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, sammenholdt med § 29 jf. § 19 stk. 1 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. nugældende dyrevelfærds-lovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31, samt dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1743 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 10, § 17, § 30, § 62 og § 97, og bekendtgørelse nr. 1746 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste jf. § 12, stk. 1, § 24 og § 31.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 21. oktober 2019, jf. straffelovens § 61, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at tiltalte to gange tidligere er straffet for overtrædelse af den dagældende dyreværnslov med betinget fængsel for lignende forhold.

Tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) i 2 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet to gange for uforsvarlig behandling af dyr, og at hun ved den seneste dom af 12. marts 2018 betinget er frakendt retten til eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste).

Retten finder, at der på den baggrund er en nærliggende risiko for, at hun på ny vil gøre sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr. Det gør ingen forskel, at der ved det seneste tilsynsbesøg hos tiltalte angiveligt ikke var grundlag for påtale.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 50 dage. Tiltalte frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) i 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets Landsrets 5. afdelings

DOM

(dommerne Marie Kathrine Nielsen, Flemming Krog Bjerre og Rasmus Lindhardt Jensen (kst.) med domsmænd) Dato: 2. oktober 2023 Rettens sagsnr.: S–2535–22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1980, (advokat Anja Velbæk Mouridsen, Risskov) Retten i Hjørring har den 21. november 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. JEA4388/2020).

Påstande

Tiltalte har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning og mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten præciseret, at tiltalen i forhold 1 hverken angår overtrædelse af § 10, § 17 og § 30 i bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg eller bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste.

Supplerende oplysninger Der er også for landsretten afspillet video og forevist fotos af forholdene på tiltaltes ejendom.

Tiltalte er yderligere straffet af betydning for sagen ved: dom afsagt den 13. april 2021 af Retten i Aarhus med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, dom afsagt den 6. august 2021 af Retten i Sønderborg med bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 55 a, stk. 1, dom afsagt den 19. april 2022 af Retten i Hjørring med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1055 af 31. maj 2021 om salmonella hos kvæg mv., dom afsagt den 24. maj 2022 af Retten i Hjørring med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer § 13, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og 3, dom afsagt den 19. august 2022 af Retten i Aarhus med bøde på 43.500 kr. for overtrædelse af blandt andet Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 og dom afsagt den 14. december 2022 af Retten i Hjørring med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer § 13, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og 3.

Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne2 og Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af dyrlæge Vidne3. [FORKLARINGER UDELADT] Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at hun stadig bor på ejendommen med Person. De har ingen børn sammen. Hun har fået et arbejde. Person går hjemme. Hun er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Det kan godt passes ind i dagligdagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af det oplyste vedrørende omstændighederne i forbindelse med Fødevarestyrelsens og politiets to besøg på tiltaltes ejendom, er der ikke grundlag for, at de fotos og videoer, der blev optaget under besøgene, eller de erklæringer som embedsdyrlægerne efterfølgende har udarbejdet, skal udgå af sagen, eller at sagen skal hjemvises.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltaltes hold af dyr skete som led i hendes erhvervsudøvelse. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, og da det der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Navnlig under hensyn til antallet af dyr, som tiltalte har behandlet uforsvarligt, og til at tiltalte to gange tidligere er straffet for overtrædelse af dyreværnsloven og dyrevelfærdsloven, tiltræder landsretten, at straffen, der er en tillægs- og fællesstraf, jf. straffelovens § 89 og § 61, stk. 2, er fastsat som sket.

Straffen er fastsat efter de bestemmelser, som byretten har anført, idet henvisningen § 10, § 17 og § 30 i bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg eller bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste alene angår forhold 2.

Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte er frakendt retten til at beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusiv heste) i 2 år, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Lars Apostoli og Søren Højgaard Mørup. Dato: 3. september 2024 Rettens sagsnr.: 9/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 21. november 2022 (JEA-4388/2020) og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 2. oktober 2023 (S-2535-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om hjemvisning, subsidiært stadfæstelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen samt stadfæstelse af rettighedsfrakendelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Af mail af 12. marts 2020 fra X Kommune til Fødevarestyrelsen fremgår: ”… Vi har en sag på adressen Adresse, By, som vi er udfordret på. Vi har haft … fra Fødevarestyrelsen med derud for et par år siden, måske er der allerede en sag, der er politianmeldt fra jeres side? Vi tænker der ser meget sølle ud derude. Jeg har sendt en del billeder til … de sidste par år derfra.

Vi tænker at for os at se har dyrene (køer + heste) det væsentligt dårligere end …, som fornyelig er dømt uegnet til dyr i byretten, den er dog anket til landsretten. Vi vil høre om I har været derude? Eller om I har mulighed for at kigge forbi en dag ved lejlighed. Vi har varslet tilsyn derude den 1. april kl. 13.00.

Vi er dog ramt af, at vi bliver sendt hjem de næste 14 dage, som kommune, så vi ved endnu ikke om vi kan tage derud på det tidspunkt. …” Af dyrlægefaglig udtalelse af 28. april 2020 fra Fødevarestyrelsen til Nordjyllands Politi med foto- og videooptagelser fremgår: ”… Dyrlægefaglig udtalelse om hold af kvæg og heste på adressen Adresse, By, tilhørerende Tiltalte og Person, cvr.nr. …, politiets j.nr. …

Baggrund

Undertegnede embedsdyrlæge … og …, Veterinær Nord har den 27. april 2020 i forbindelse med opfølgning på anmeldelse, foretaget kontrolbesøg på adressen Adresse, By.

To betjente fra Nordjylland Politi var med som assistance og overtog siden sagen. … Pålæg Da det blev vurderet, at der var tale om uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, blev Politiet skriftligt anbefalet at pålægge ejeren af dyrene følgende: Der skulle strøs under dyrene, således at alle dyr fik et rent, tørt og bekvemt liggeareal. Fristen for anbefalede pålæg var: Straks.

Konklusion Manglende strøelse/tørt leje Det blev ved besøget den 28. april 2020 konstateret, at ingen af de i alt 87 fællesopstaldede kreaturer i den gamle kreaturstald og i laden havde adgang til passende tørt lejeareal.

Lægges ovennævnte til grund, finder Fødevarestyrelsen, at Tiltaltes kreaturer, ved at gå under de beskrevne forhold ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet i overensstemmelse med deres behov.

Dyrene har opholdt sig i rum, der ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov. Det vurderes, at Tiltalte har overtrådt dyreværnslovens [fodnote 1: Lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018 i dyreværnsloven] §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Det kan desuden nævnes at: kreaturer, som er afkom af malkekvæg, skal have adgang til et hvileareal med et underlag af tørt og blødt materiale i overensstemmelse med § 19, stk. 1, jf. § 29 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg [fodnote 2: Lovbekendtgørelse nr. 58 af 11. januar 2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg].

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at ovenstående må betegnes som uforsvarlig behandling af dyr, jf. § 28 stk. 1. Da overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv henvises også til § 28, stk. 9. …” I mail af 9. september 2021 skrev Fødevarestyrelsen følgende til Nordjyllands Politi: ”… Vet.

Nord, Fødevarestyrelsen beder om jeres assistance ved besøg i slagtekalvebesætning, Adresse, By efter vi har modtaget en anmeldelse om dyreværn fra Dyrenes beskyttelse. Anmeldelsen er vedhæftet til jeres orientering.

Efter samtale med … i dag vil vi høre om mulighed for jeres assistance onsdag d. 15. september kl. 9.30 eller senere? …” I anmeldelsen fra Dyrenes Beskyttelse er anført bl.a.: ”… Dyrenes Beskyttelse har modtaget en henvendelse vedr. bekymring for dyrene i en besætning. Det forlyder, at der går mange dyr på alt for lidt plads under hygiejnisk kritisable forhold.

Det drejer sig om en besætning, hvor der tidligere har været dyreværnssag … Ejendommen består af nogle faldefærdige bygninger, og der er kun ganske lidt jord til ejendommen. Bygningerne er i så dårlig en stand, at det er vanskeligt at forestille sig, at der både er en større besætning på ejendommen og at der også skal bo et ægtepar der. Ifølge CHR er der tale om en slagtekalvebesætning på 95 dyr.

Der står nogle få kreaturer i nogle hytter – resten af dyrene kan man ikke se fra vejen. Det har ikke været muligt at træffe ejer hjemme. Da vores frivillige var ved ejendommen uden at træffe nogen hjemme, så han, at der stod nogle rundballer på ejendommen. En dag, hvor han kom forbi, stod der ved ejendommen en traktor med påhængsvogn, som var fyldt med gødning.

Dermed er der tegn på, at der er dyr på ejendommen, selvom det ikke har været muligt at se dem.

Da det ikke har været muligt for Dyrenes Beskyttelse at tilse dyrene, anmoder vi Fødevarestyrelsen om at tilse kreaturerne. …” Af veterinærfaglig udtalelse af 28. september 2021 fra Fødevarestyrelsen til Nordjyllands Politi med foto- og videooptagelser fremgår: ”… Veterinærfaglig udtalelse om hold af kvæg og heste på adressen Adresse, By, tilhørende Tiltalte, CHR. nr. … . Cvr.nr. … . Politiets j.nr. … .

Baggrund

Embedsdyrlæge … og …, Veterinær Nord har den 15. september 2021 i forbindelse med opfølgning på anmeldelse fra Dyrenes Beskyttelse, fortaget kontrolbesøg på adressen Adresse, By samt på naturareal på …, By.

Tre betjente fra Nordjylland Politi var med som assistance og overtog sagen ved kontrollen. … Pålæg Da det under kontrollen blev vurderet, at der var tale om uforsvarlig behandling af dyr jf. dyrevelfærdslovens [fodnote 1: Lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)] § 40, stk. 1 og 2, blev Politiet skriftligt anbefalet at pålægge ejeren af dyrene følgende: Der straks oprettes tørt leje til alle dyr, således at alle kreaturer og heste kunne ligge tørt på samme tid.

Pålæg skulle efterkommes straks. Der sørges for isolering af tyr Tyr1 fra kreaturer med horn og andre dominerende kreaturer. Pålæg skulle efterkommes straks. Der tilkaldes dyrlæge til tilsyn af følgende dyr: tyr Tyr2 med øjensygdom, tyr Tyr1 som var mager og nedstemt, de otte mindste tyre i stalden med opstaldning i første boks til højre samt til de to magre heste for udelukkelse af underliggende sygdom.

Det blev anbefalet at pålægget skulle efterkommes inden for to dage efter kontrollen, dvs. senest fredag. Det skal sikre, at kreaturerne ikke får hårafslid og trykskader i nakke og hals samt på forknæ fra forværkets jerntremmer og dybstrøelse. Høj dybstrøelse, lavt liggende foderbord samt forværkets udformning havde forårsaget skader på kreaturerne i forbindelse med fodring over længere tid.

Pålæg skulle efterkommes snarest muligt og senest om 5 dage, dvs. efter weekenden. Der sørges for at de to heste blev adskilt fra tyre med horn. Pålæg skulle efterkommes inden for to dage. Der sørges for at heste og kreaturer ikke kunne komme til skade af staldinventar i staldens bagerste fællesboks med 4 tyre og 2 heste. Pålæg skulle efterkommes inden for to dage.

Der sørges for beskæring af plagens hove på begge forben.

Pålæg skulle efterkommes indenfor 7 dage. … Samlet konklusion Når det ovennævnte lægges til grund, finder undertegnede, at Tiltaltes opstaldede kreaturer og heste, ved at gå under de beskrevne forhold ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet i overensstemmelse med deres behov.

Det vurderes, at Tiltalte har overtrådt dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, og 18 samt bekendtgørelserne om mindstekrav til hold af kvæg og heste. …” Retsgrundlag Dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven) Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, der var gældende på gerningstidspunktet i forhold 1, bestemte bl.a.: ”… § 1.

Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. § 2.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. § 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2.

Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. … § 21. Behandles dyr uforsvarligt, kan politidirektøren give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling.

Er dyret sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politidirektøren meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Stk. 2. Pålæg skal meddeles skriftligt. Inden der meddeles pålæg, skal politidirektøren indhente en erklæring fra en dyrlæge og om fornødent fra Fødevarestyrelsen. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig. … § 24.

Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. § 24 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at personer ansat i eller under Miljøog Fødevareministeriet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd. … Stk. 3.

Personer ansat i eller under Miljø- og Fødevareministeriet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, har, i det omfang varetagelsen af kontrolopgaver som nævnt i stk. 1 og 2 kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter.

Det samme gælder sagkyndige fra Europa-Kommissionen i samarbejde med de nævnte personer. … Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler herom. … § 24 b.

Miljø- og fødevareministeren kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Påbud og forbud skal meddeles skriftligt.

Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før et påbud eller forbud meddeles. … Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud eller forbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter § 21 vedrørende samme forhold.

Et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter § 21 vedrørende samme forhold. … § 28. Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. … Stk. 9.

Ved udmåling af straf efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af stk. 7 og 8 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter. Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået mod dyr, der benyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i anledning af samme. … § 29.

Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse.

Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr efter stk. 1 vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne.

Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Stk. 3. Betinget frakendelse sker, på vilkår af at den pågældende i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at den pågældende skal frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4.

Den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling af dyr, skal ubetinget frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidligere er frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr betinget efter stk. 2 og i prøvetiden har begået et nyt forhold, der indebærer en rettighedsfrakendelse.

Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Stk. 5. Ubetinget frakendelse efter stk. 4 sker for et nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra endelig dom, eller for bestandig.

Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. …” Dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2024, der har afløst dyreværnsloven, og som var gældende på gerningstidspunktet i forhold 2, bestemmer bl.a.: ”… § 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. § 3.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. … § 18. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. … § 40. Behandles et dyr uforsvarligt, kan politidirektøren give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling.

Er dyret sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politidirektøren meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil medføre unødig lidelse for dyret at lade det leve. Stk. 2. Pålæg skal meddeles skriftligt. Inden der meddeles pålæg, skal politidirektøren indhente en erklæring fra en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen eller om fornødent fra en privatpraktiserende dyrelæge.

Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig. … § 45. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov, overholdes. … § 47.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. … Stk. 3.

Der kan ikke meddeles påbud eller forbud efter stk. 1, hvis politidirektøren i forvejen har meddelt den ansvarlige for dyreholdet pålæg efter § 40 om samme forhold. Et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis politidirektøren efterfølgende meddeler den ansvarlige for dyreholdet pålæg efter § 40 om samme forhold. … § 50.

Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheder og særligt bemyndigede personer bistand til adgang i medfør af stk. 1.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom. … § 58. Den, som ved overanstrengelse eller vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. … Stk. 12.

Ved udmåling af straf efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af stk. 8 og 10 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter. Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået mod dyr, der benyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i anledning af samme. … § 60.

Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse.

Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr efter stk. 1 vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne.

Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Stk. 3. Betinget frakendelse sker, på vilkår af at den pågældende i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at den pågældende skal frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4.

Den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling af dyr, skal ubetinget frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidligere betinget er frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr og i prøvetiden har begået et nyt forhold, der indebærer en rettighedsfrakendelse.

Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Stk. 5. Ubetinget frakendelse sker for et nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra endelig dom, eller for bestandig.

Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. …” Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har delegeret sine beføjelser efter dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven) til Fødevarestyrelsen, jf. § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser (tidligere bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018).

Ministeren har endvidere bestemt, at Fødevarestyrelsen fører kontrol med veterinære forhold, herunder dyrevelfærd, i medfør af dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven), jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 537 af 17. maj 2023 om veterinær kontrol (tidligere bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2015). Retssikkerhedsloven Retssikkerhedslovens § 9 har følgende ordlyd: ”… § 9.

Hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte. Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3.

Samtykket skal være skriftligt og skal meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

Meddeler den mistænkte samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3, finder reglerne i §§ 2-8 tilsvarende anvendelse ved de i § 1, stk. 1, nævnte tvangsindgreb. …” Retssikkerhedsloven blev gennemført ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

I det oprindelige lovforslag, som blev fremsat den 26. november 2003, havde § 9, stk. 2, følgende ordlyd (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 96, s. 3042): ”… § 9. … Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis tvangsindgrebet alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. …” Af lovforslagets bemærkninger til § 9, stk. 1 og 2, fremgår (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr.

L 96, s. 3092 ff.): ”… Til stk. 1 Hvis en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, indebærer bestemmelsen, at tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Det gælder, uanset om den mistænkte er en fysisk eller juridisk person. Den foreslåede bestemmelse afgrænser således anvendelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen i forhold til anvendelsen af indgreb i form af ransagning, beslaglæggelse mv. inden for strafferetsplejen.

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor myndigheden forud for f.eks. et kontrolbesøg er bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse.

Endvidere finder bestemmelsen anvendelse i tilfælde, hvor myndigheden i forbindelse med gennemførelsen af f.eks. et kontrolbesøg får kendskab til oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Efter bestemmelsens ordlyd skal der være tale om, at en person ”med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse”.

Der skal således foreligge en mistanke om et strafbart forhold, som kan henføres til én eller flere bestemte personer. At der skal være ”rimelig grund” til en sådan mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på fornødne konkrete, objektive oplysninger i den pågældende sag.

Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret vurdering i den enkelte situation i overensstemmelse med de principper og retningslinier, der allerede i dag gælder på området. Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der selvsagt ikke foreligge en mistanke i bestemmelsens forstand.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en myndighed f.eks. ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give anledning til mistanke f.eks. på baggrund af generelle erfaringer med en bestemt branche eller virksomhed.

En mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at er kan være ”noget galt”, indebærer således ikke, at der efter bestemmelsen foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Såfremt den pågældende myndighed f.eks. fra naboer, konkurrenter eller ansatte i virksomheden modtager anmeldelse om forhold, som efter deres karakter er strafbare, må det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en mistanke som angivet i bestemmelsen.

I den forbindelse må det bl.a. indgå, hvor troværdig anmeldelsen forekommer, hvor konkret de pågældende forhold er angivet, og om der i øvrigt det vil sige i de oplysninger, som myndigheden herudover er i besiddelse af er holdepunkter for, at der kan foreligge et strafbart forhold.

En anmeldelse vil således ikke i sig selv skabe grundlag for en mistanke som angivet i bestemmelsen, hvis anmeldelsen ikke indeholder bl.a. tilstrækkeligt konkretiserede oplysninger om de pågældende forhold. I tilfælde, hvor der bl.a. på grundlag af de anførte retningslinier ikke med rimelig grund foreligger mistanke om et strafbart forhold, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse.

Det betyder, at den forslåede bestemmelse ikke medfører begrænsninger i de beføjelser, som myndigheden har efter den pågældende særlovgivning.

Må det derimod konstateres, at der foreligger en mistanke af den angivne karakter, indebærer den foreslåede bestemmelse, at tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. dog stk. 2 nedenfor.

Det gælder som nævnt, uanset om mistanken foreligger på forhånd det vil sige før iværksættelsen af det pågældende tvangsindgreb eller mistanken først opstår efter, at tvangsindgrebet er iværksat (f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af et kontrolbesøg).

Det anførte skal imidlertid ses i lyset af, at formålet med den foreslåede bestemmelse som beskrevet ovenfor er at trække en grænse mellem på den ene side de tvangsindgreb, der kan foretages af de enkelte forvaltningsmyndigheder uden for strafferetsplejen, og på den anden side de tvangsindgreb, der alene kan foretages af politiet efter retsplejelovens regler om strafferetsplejen.

I den forbindelse bør der ikke kunne opstå situationer, hvor den pågældende forvaltningsmyndighed er afskåret fra selv at tilvejebringe fornødne oplysninger mv., men hvor det materiale, der foreligger, samtidig er så generelt og ukonkret, at det ikke er muligt at vurdere, om der er grundlag for iværksættelse af straffeprocessuelle indgreb som f.eks. beslaglæggelse.

I givet fald ville der være tilfælde, hvor nødvendige oplysninger til brug for kontrol mv. ikke kunne tilvejebringes efter nogen af de gældende regelsæt.

På den baggrund indebærer bestemmelsen, at den pågældende myndighed også i de nævnte tilfælde er berettiget til at anvende sine beføjelser efter særlovgivningen med henblik på at fremskaffe oplysninger i det omfang, det må anses for nødvendigt for, at myndigheden kan vurdere, om der er tale om en sag, som bør overgives til politiet, og for, at politiet kan vurdere, om der også ud fra ressourcemæssige hensyn er fornødent grundlag for at iværksætte strafferetlig efterforskning (herunder beslaglæggelse mv.).

Det forudsættes derfor bl.a., at myndigheden f.eks. ved optælling af den pågældende virksomheds varer eller gennemgang af relevante regnskaber mv. vil kunne tilvejebringe oplysninger, der gør det muligt nærmere at angive karakteren og omfanget af de forhold, som mistanken vedrører.

Hvis f.eks. skattemyndighederne i forbindelse med et kontrolbesøg i en virksomhed konstaterer, at der sælges ulovligt importerede varer, og der i den forbindelse opstår mistanke om, at der foreligger en strafbar overtrædelse af afgiftslovgivningen, vil skattemyndighederne normalt være berettiget til at fortsætte kontrolbesøget i virksomheden, indtil de nævnte oplysninger er tilvejebragt.

Tilsvarende vil gælde, hvis skattemyndighederne på baggrund af en anmeldelse har en ikke nærmere konkretiseret mistanke om, at en virksomhed f.eks. sælger ulovligt importerede varer. I så fald vil skattemyndighederne således normalt være berettiget til at foretage et kontrolbesøg, der gør det muligt nærmere at angive karakteren og omfanget af de forhold, som mistanken vedrører.

Myndigheden vil derimod ikke tvangsmæssigt kunne skaffe sig oplysninger i et omfang, der rækker videre, end det nævnte hensyn nødvendiggør. Yderligere oplysninger må i stedet fremskaffes af politiet efter retsplejelovens regler om bl.a. beslaglæggelse.

Det forudsættes, at det er den pågældende myndighed selv, der vurderer, om der foreligger den nævnte mistanke om et strafbart forhold, uden at dette spørgsmål i almindelighed overgives til politiets stillingtagen. Bestemmelsen er alene til hinder for, at den pågældende myndighed i en række tilfælde gennemfører tvangsindgreb omfattet af lovforslagets § 1, stk. l og 2.

Der vil således efter den foreslåede bestemmelse ikke gælde begrænsninger for, at myndigheden eventuelt efter aftale med politiet foretager andre sagsbehandlingsskridt med henblik på den videre behandling af spørgsmål om fastsættelse af straf, f.eks. analyse af indhentede prøver ellet en vurdering af de allerede foreliggende oplysninger. Der henvises til pkt. 3.6.3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen vil kunne indebære, at en myndighed, som i forbindelse med et kontrolbesøg mv. får mistanke om et strafbart forhold, vil være afskåret fra at benytte en eventuel hjemmel i lovgivningen til umiddelbart at beslaglægge relevante beviser (f.eks. regnskabsbilag, andre dokumenter mv.).

Myndigheden må i så fald søge at indhente vedkommendes samtykke til uanset den opståede mistanke om strafbart forhold at beslaglægge de pågældende effekter, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 9, stk. 3.

Hvis et sådant samtykke ikke kan opnås, forudsættes det, at myndigheden såfremt den finder tilstrækkelig anledning til straks at tilkalde politiet med henblik på gennemførelse af en beslaglæggelse efter de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven vil have ret til at forblive på stedet for at sikre eventuelle beviser, indtil politiet møder frem.

Bestemmelsen indebærer, at anvendelsen af tvangsindgreb kun udelukkes med hensyn til det eller de forhold, hvor der er en mistanke om, at parten har begået et strafbart forhold. Myndigheden vil derfor uden særlige begrænsninger kunne anvende sine kontrolbeføjelser mv. med henblik på at kontrollere andre forhold, som ikke er omfattet af mistanken.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor Arbejdstilsynet i forbindelse med et kontrolbesøg i en virksomhed konstaterer, at der er begået en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, idet arbejdet ved en bestemt maskine ikke udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdstilsynet vil efter lovforslagets § 9, stk. 1 når mistanken er konkretiseret således, at der er ”rimelig grund” til mistanken, jf. ovenfor være afskåret fra at undersøge dette forhold nærmere, men vil være berettiget til at undersøge andre forhold, herunder f.eks. andre maskiner.

L det pågældende eksempel vil Arbejdstilsynet normalt heller ikke være afskåret fra at gennemføre et nyt kontrolbesøg hos virksomheden f.eks. 14 dage senere for at påse, om arbejdet ved den omhandlede maskine, på dette tidspunkt udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Den omstændighed, at maskinen ikke opfyldte arbejdsmiljøreglerne under det tidligere besøg, vil således ikke i almindelighed i sig selv indebære, at der forud for det efterfølgende kontrolbesøg vil være rimelig grund til mistanke om, at maskinen fortsat ikke opfylder reglerne. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Om adgangen til under visse betingelser at gennemføre tvangsindgreb uden for strafferetsplejen med henblik på undersøgelse mv. af det eller de samme forhold, som er omfattet af en mistanke om en strafbar overtrædelse af reglerne på det pågældende område, henvises til lovforslagets § 9, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til stk. 2 Bestemmelsen indebærer, at bestemmelsen i lovforslagets § 9, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis tvangsindgrebet alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Hvis formålet med et tvangsindgreb alene er at indsamle oplysninger til brug for andre spørgsmål end fastsættelse af straf, vil indgrebet således kunne gennemføres over for en person, som mistænkes for et strafbart forhold, selv om de oplysninger, der søges tilvejebragt, vedrører det eller de forhold, som mistanken omfatter.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at anvende beføjelserne i skattekontrolloven med henblik på den løbende skattemæssige ligning, uanset at vedkommende person med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold, der vedrører de samme omstændigheder, som skatteligningen angår.

Et andet eksempel kan være, at fødevaremyndighederne uanset at en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse af fødevarelovgivningen ved at have produceret en vare, det indeholder sundhedsfarlige stoffer ønsker at anvende tvangsindgreb med henblik på meddelelse af påbud om destruktion af de sundhedsfarlige varer.

Et tredje eksempel kan være, at Arbejdstilsynet efter en arbejdsulykke finder det nødvendigt at gennemføre tvangsindgreb med henblik på meddelelse af påbud om etablering af sikkerhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold, uanset at arbejdsgiveren med rimelig grund kan mistænkes for at have begået et strafbart forhold.

I en række tilfælde, hvor der er rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold, vil der foreligge en situation, hvor myndigheden kan have brug for oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, til brug for behandlingen af spørgsmål, der ikke vedrører fastsættelse af straf som f.eks. udstedelse af påbud eller forbud eller inddragelse mv. af en tilladelse og hvor myndigheden samtidig er opmærksom på, at der som supplement eller alternativ til iværksættelse af sådanne ikke-strafferetlige foranstaltninger også kan blive tale om at forfølge spørgsmålet om straf (enten ved at myndigheden selv har mulighed for i givet fald at afgøre sagen med et bødeforelæg eller ved at anmelde forholdet til politiet).

Som anført indebærer den foreslåede bestemmelse, at et tvangsindgreb kan gennemføres (eller fortsættes), hvis formålet med at tilvejebringe de pågældende oplysninger alene er at behandle andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Vil formålet med tvangsindgrebet (også) være at tilvejebringe oplysninger til brug for spørgsmål om fastsættelse af straf, vil myndigheden derimod kun kunne gennemføre et tvangsindgreb efter regler uden for strafferetsplejen, såfremt den mistænkte meddeler samtykke, jf. bestemmelsen i stk. 4.

Ved fastlæggelsen af, hvad der vil være formålet med et tvangsindgreb, bemærkes i den forbindelse, at det ofte vil være relevant for en myndighed med henblik på varetagelsen af sine tilsynsog kontrolopgaver mv. gennem et kontrolbesøg at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf og dette uafhængigt af, at de pågældende oplysninger også kan anvendes ved en efterfølgende vurdering af, om der er anledning til at forfølge spørgsmålet om fastsættelse af straf.

Udtrykket ”hvis et tvangsindgreb alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf” skal derfor forstås således, at en myndighed efter lovforslagets § 9, stk. 2, vil kunne gennemføre et tvangsindgreb, hvis det kan lægges til grund, at det ville være et naturligt og sagligt begrundet led i sagens behandling også at gennemføre det pågældende tvangsindgreb, såfremt der ikke kunne blive tale om efterfølgende eventuelt (tillige) at forfølge spørgsmålet om fastsættelse af straf.

At myndigheden muligvis samtidig er opmærksom på, at oplysningerne også vil kunne være relevante ved en eventuel senere straffesag, er i den forbindelse uden betydning. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6. …” Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget, som den 27. maj 2004 afgav betænkning over lovforslaget.

Heraf fremgår bl.a. (Folketingstidende 2003-04, tillæg B, betænkning over lovforslag nr. L 96, s. 2142 ff.): ”… 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. … 5.

Udvalget er enig med justitsministeren i, at forvaltningsmyndighederne ikke bør kunne omgå retsplejelovens regler ved – med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag – at anvende kontrolbeføjelser i særlovgivningen, der ikke på samme måde som retsplejelovens regler varetager de særlige retssikkerhedsmæssige hensyn, der gør sig gældende, når en person mistænkes for at have begået et strafbart forhold.

Samtidig lægger udvalget vægt på, at forvaltningsmyndighederne med henblik på varetagelse af deres administrative tilsyns- og kontrolopgaver fortsat skal kunne gennemføre kontrolbesøg eller andre tvangsindgreb, også selv om de pågældende enkeltpersoner eller virksomheder med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse.

Udvalget finder det derfor vigtigt, at forvaltningsmyndigheder som f.eks. fødevaremyndigheder, miljømyndigheder, skattemyndigheder og Arbejdstilsynet efter lovforslaget fortsat kan gennemføre kontrolbesøg med henblik på bl.a. udstedelse af påbud og forbud – også selv om det under kontrolbesøget står den pågældende myndighed klart, at der kan være tale om en strafbar lovovertrædelse.

Lovforslaget vil således i intet tilfælde være til hinder for gennemførelsen af et kontrolbesøg, hvis det er naturligt og sagligt begrundet som led i udførelsen af en myndigheds tilsyns- og kontrolopgaver.

Udvalget lægger også vægt på, at en forvaltningsmyndighed fortsat vil være berettiget til uden særlige begrænsninger at anvende sine beføjelser efter særlovgivningen til at foretage kontrolbesøg m.v. i det omfang, det må anses for nødvendigt for, at myndigheden kan vurdere, om der er tale om en sag, som bør overgives til politiet, og for, at politiet kan vurdere, om der – også ud fra ressourcemæssige hensyn – er fornødent grundlag for at iværksætte strafferetlig efterforskning.

Herudover har udvalget noteret sig, at lovforslaget ikke vil være til hinder for, at myndighederne fortsat kan gennemføre særlige kontrolkampagner m.v. – f.eks. baseret på generelle erfaringer med en bestemt branche.

Udvalget støtter justitsministerens ændringsforslag, der – ved at ordet ”alene” udgår af bestemmelserne i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2 – tydeliggør, at oplysninger, som er tilvejebragt under en myndigheds varetagelse af tilsynsog kontrolopgaver, vil kunne anvendes ved en eventuel efterfølgende straffesag.

Det vil bl.a. sige, at lovforslaget ikke er til hinder for, at forvaltningsmyndighederne overlader politiet materiale, herunder fotografiske optagelser, prøver m.v., som myndighederne har tilvejebragt i forbindelse med deres tilsynsog kontrolvirksomhed. … 4.

Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag … Til § 9 4) I stk. 2 udgår ordet ”alene”. [Præcisering] … Bemærkninger … Til nr. 4 og 5 I forbindelse med lovforslagets behandling er der rejst spørgsmål om den præcise formulering af lovforslagets § 9.

Bl.a. er det blevet anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at lovforslagets § 9, stk. 2, er formuleret således, at en myndighed i tilfælde, hvor der er rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold, alligevel kan gennemføre et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb, hvis tvangsindgrebet ”alene” gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Det er således blevet anført, at ordet ”alene” ikke bør indgå i bestemmelsens formulering. Justitsministeriet er enig i, at det kan give anledning til tvivl, hvorledes der opnås den mest hensigtsmæssige formulering af lovforslaget § 9.

På baggrund af de synspunkter, der er blevet fremsat om dette spørgsmål i forbindelse med lovforslagets behandling, har Justitsministeriet derfor på ny overvejet formuleringen af bestemmelsen. I det følgende gengives hovedindholdet af disse overvejelser: Bestemmelsen i lovforslagets § 9 bygger på hensynet til ikke at omgå strafferetsplejens regler om adgangen til at foretage tvangsindgreb i straffesager.

Synspunktet er således, at tvangsindgreb i form af ransagning, beslaglæggelse m.v. bør ske efter retsplejelovens regler, i det omfang det er et formål hermed at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod en mistænkt person.

Det indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at kontrol- og tilsynsmyndigheder ikke – medmindre den mistænkte person meddeler samtykke, jf. lovforslagets § 9, stk. 4 – skal kunne foretage kontrolbesøg m.v. efter regler inden for det enkelte forvaltningsområde, hvis formålet eller en del af formålet hermed er at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag.

Dette er baggrunden for, at lovforslagets § 9, stk. 2, er formuleret således, at tvangsindgreb uden for strafferetsplejen – i tilfælde, hvor der er rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold – kan gennemføres, ”hvis tvangsindgrebet alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf”.

Imidlertid kan der rejses det spørgsmål, om denne formulering er fuldt ud hensigtsmæssig i forhold til de – i praksis formentlig ofte forekommende – tilfælde, hvor det vil være relevant gennem et kontrolbesøg hos en borger eller virksomhed, som mistænktes for et strafbart forhold, at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, men hvor det tillige vil kunne være relevant efterfølgende at anvende sådanne oplysninger ved en undersøgelse og vurdering af, om der skal pålægges straf i forhold til den mistænkte borger eller virksomhed.

Med lovforslagets § 9, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse lægges der op til, at der også i disse tilfælde kan gennemføres et kontrolbesøg m.v.

Justitsministeriet er i den forbindelse blevet opmærksom på, at den nuværende formulering af lovforslagets § 9, stk. 2, kan give det forkerte indtryk, at bestemmelsen desuden – med formuleringen ”alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf” skulle tilsigte at begrænse mulighederne for under en straffesag at anvende oplysninger, som er tilvejebragt under et kontrolbesøg m.v., der i overensstemmelse med det ovenfor anførte er gennemført med et lovligt formål.

Da en sådan begrænsning ifølge lovforslagets bemærkninger ikke er tilsigtet, foreslås det, at ordet ”alene” i § 9, stk. 2, udgår. Forslaget vil ikke ændre ved, at et tvangsindgreb i tilfælde, hvor der er rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold, ikke kan gennemføres med det formål – eller med bl.a. det formål – at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en straffesag.

Ændringsforslaget vil imidlertid præcisere, at lovforslagets § 9 ikke begrænser den gældende adgang til efterfølgende at anvende oplysninger, der er tilvejebragt under et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb, ved behandlingen af spørgsmål om fastsættelse af straf. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at Fødevarestyrelsen og politiets besøg på hendes ejendom var ransagninger, og at der var grundlag for en konkret mistanke mod hende om strafbart forhold både på tidspunktet for ransagningen den 27. april 2020 og på tidspunktet for ransagningen den 15. september 2021.

Tvangsindgreb over for hende kunne som følge heraf alene gennemføres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Landsretten burde derfor ikke have tilladt anvendelse af de bevismidler, der blev indhentet ved ransagningerne. Der foreligger ikke en undskyldelig misforståelse af retsgrundlaget, idet politiet forud for begge ransagninger måtte indse, at indgrebene rettede sig mod en mistænkt.

Der er tale om forsætlig omgåelse af pligten til indhentelse af forudgående retskendelse. Ransagningernes øjemed ville ikke være blevet forspildt, hvis man havde afventet retskendelse. Dette understreges af, at politiet ikke ransagede straks efter modtagelsen af anmeldelserne.

Landsretten har ikke vurderet, om der hos politiet forelå en undskyldelig misforståelse af retsgrundlaget, eller om der var tale om forsætlig omgåelse af retsplejeloven. Landsretten har desuden ikke afvejet retsbruddets grovhed over for bevisets betydning og sagens karakter.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at de kontrolbesøg, som Fødevarestyrelsen gennemførte, havde hjemmel i dyrevelfærdslovens § 50 (tidligere dyreværnslovens § 24 a, stk. 3), og at de blev gennemført i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslovens § 9. De beviser, der blev fremskaffet under kontrolbesøgene, var lovligt tilvejebragt.

Formålet med kontrolbesøgene var i begge tilfælde at føre tilsyn med dyrevelfærden. Fødevarestyrelsen var som tilsynsmyndighed forpligtet til at reagere, og oplysningerne i henvendelserne var ikke tilstrækkeligt underbyggede og konkrete til, at politiet kunne have fået en ransagningskendelse. Fødevarestyrelsen var også berettiget til at fortsætte kontrolbesøgene, herunder at dokumentere forholdene på stedet.

Hvis Højesteret finder, at der burde have været indhentet en ransagningskendelse, må beviserne anses for at være ulovligt indhentet, men beviserne kunne under alle omstændigheder anvendes under sagen. Straffesagen har efter en helhedsvurdering været retfærdig og i overensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tiltalte er med rette idømt en ubetinget fængselsstraf, og straffen er passende fastsat. Skærpelsespåstanden er nedlagt for at stille Højesteret frit.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Fødevarestyrelsen og Nordjyllands Politi undersøgte sammen Tiltaltes husdyrbesætning i stalde, lader og kalvehytter på hendes ejendom den 27. april 2020 og igen den 15. september 2021. Under kontrolbesøgene foretog Fødevarestyrelsen foto- og videooptagelser af dyrene og de steder, hvor dyrene opholdt sig.

Ved begge besøg indstillede Fødevarestyrelsen til politiet, at der blev udstedt påbud til Tiltalte. Det fremgår endvidere af styrelsens udtalelser til politiet, at styrelsen fandt, at der var tale om uforsvarlig behandling af dyr og overtrædelser af regler i bl.a. dyreværnsloven og dyrevelfærdsloven.

Ved landsrettens dom blev Tiltalte i det væsentlige fundet skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i overtrædelse af dyreværnsloven og dyrevelfærdsloven ved at have behandlet et antal kreaturer og heste uforsvarligt.

Straffen blev fastsat til fængsel i 50 dage, der omfattede en betinget straf på fængsel i 10 dage idømt den 21. oktober 2019, og Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusive heste) i en periode på 2 år fra endelig dom.

Sagen angår for Højesteret i første række, om undersøgelserne på Tiltaltes ejendom, herunder de nævnte foto- og videooptagelser, blev foretaget i strid med retssikkerhedslovens § 9. Hvis dette er tilfældet, skal der tages stilling til, om sagen skal hjemvises.

Hvis sagen ikke hjemvises, er parterne enige om rettighedsfrakendelsen, og der skal i så fald alene tages stilling til anklagemyndighedens påstand om skærpelse af straffen. Lovligheden af undersøgelserne Dyrevelfærdsloven (tidligere – indtil 1. januar 2021 – dyreværnsloven) indeholder regler om udstedelse af påbud og om adgang til private ejendomme og dyrehold.

Efter dyrevelfærdslovens § 40, stk. 1 og 2 (tidligere dyreværnslovens § 21, stk. 1 og 2) kan politidirektøren – efter at have indhentet en erklæring fra en dyrlæge, som udgangspunkt fra Fødevarestyrelsen – give pålæg om et dyrs behandling, hvis dyret behandles uforsvarligt.

I medfør af lovens § 47, stk. 1 og 3 (tidligere dyreværnslovens § 24 b, stk. 1 og 3) kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven, medmindre politidirektøren i forvejen har meddelt den ansvarlige for dyreholdet pålæg om samme forhold efter § 40.

Ifølge dyrevelfærdslovens § 50, stk. 1 (tidligere dyreværnslovens § 24 a, stk. 3) har tilsynsmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter mv. for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven.

Ifølge § 50, stk. 2 (tidligere dyreværnslovens § 24) har politiet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold, hvis det skønnes nødvendigt. Efter § 50, stk. 3 (tidligere dyreværnslovens § 24 a, stk. 5) yder politiet om nødvendigt tilsynsmyndigheder bistand til adgang i medfør af stk. 1.

Beføjelserne efter dyrevelfærdslovens § 47 og § 50, stk. 1, er ved bekendtgørelse henlagt til Fødevarestyrelsen.

Retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, bestemmer, at hvis en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Ifølge stk. 2 gælder dette ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Højesteret finder, at retssikkerhedslovens § 9 efter sin ordlyd og forarbejder – navnlig Folketingstidende 2003-04, tillæg B, s. 2144 – må forstås således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en myndighed uden retskendelse gennemfører et kontrolbesøg, hvis det er sagligt begrundet som led i udførelsen af myndighedens tilsyns- og kontrolopgaver.

Fødevarestyrelsen og politiet kan således i medfør af dyrevelfærdsloven foretage husundersøgelse og undersøgelse af andre lokaliteter på en ejendom med henblik på f.eks. at udstede påbud, uanset om påbuddet angår forhold, der tillige kan indebære en strafbar overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at myndighederne dokumenterer forhold på ejendommen med henblik på udstedelse af påbud mv., selv om det står klart, at dokumentationen også vil kunne benyttes som bevismiddel i en eventuel straffesag.

Højesteret finder, at Fødevarestyrelsen i den foreliggende sag havde hjemmel i dyrevelfærdslovens § 50, stk. 1 og 3 (tidligere dyreværnslovens § 24 a, stk. 3 og 5) til at foretage kontrolbesøg på Tiltaltes ejendom med politiets bistand, og at politiet havde en selvstændig adgang til at foretage kontrolbesøg i medfør af dyrevelfærdslovens § 50, stk. 2 (tidligere dyreværnslovens § 24).

Styrelsen og politiet havde endvidere hjemmel til at udstede påbud, hvis dyr blev behandlet uforsvarligt, eller det i øvrigt var nødvendigt for at sikre overholdelsen af loven.

Kontrolbesøgene på Tiltaltes ejendom den 27. april 2020 og den 15. september 2021 skete på Fødevarestyrelsens foranledning på baggrund af henvendelserne fra X Kommune og Dyrenes Beskyttelse, der gav udtryk for bekymring for dyrenes forhold på ejendommen.

Besøgene skete med henblik på at konstatere, om forholdene for dyrene var i overensstemmelse med kravene i bl.a. dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven) og – hvis dette ikke var tilfældet – at udstede påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven. Foto- og videooptagelserne må anses for at være et sagligt led i sagsbehandlingen med henblik på at dokumentere, at der var grundlag for at udstede påbud.

Højesteret finder herefter, at det ikke var i strid med retssikkerhedslovens § 9, at Fødevarestyrelsen med politiets bistand gennemførte kontrolbesøgene, herunder at Fødevarestyrelsen foretog de nævnte foto- og videooptagelser. Materialet fra kontrolbesøgene kunne således indgå i straffesagen som lovligt tilvejebragte beviser. Højesteret tager derfor ikke Tiltaltes hjemvisningspåstand til følge.

Straffastsættelse Højesteret finder, at straffen er passende fastsat. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.