BS-54072/2023-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 188.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 1. maj 2025

Sag BS-54072/2023-OLR (23. afdeling)

Person 1 som indehaver af Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) (advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet (advokat David Auken v/advokat Daniel Rosenthal Plon iht. proceduretilladelse)

Retten på Frederiksberg har den 17. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-33863/2021-FRB).

Landsdommerne Steen Mejer, Julie Skat Rørdam og Christian Holger Vang (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Person 1 som indehaver af Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed), har gentaget sine påstande for byretten om principalt, at appellantens momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 nedsættes med 2.294.358 kr., subsidiært at appellantens momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

2

Person 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 1 og Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring.

Person 1 har forklaret bl.a., at han ikke har haft kon-

takt med den polske virksomhed, Udenlandsk virksomhed 1, efter at hans medarbejdere var i kontakt med de polske myndigheder. Han har skrevet til Udenlandsk virksomhed 1, men har ikke fået noget svar. Han formoder, at Udenlandsk virksomhed 1 nægtede at have købt biler af Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed), fordi Udenlandsk virksomhed 1 gerne ville undgå at betale moms eller afgifter i Po-len.

Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) solgte biler til både private og virksomheder i bl.a. Holland. De tjekkede altid pas og kørekort på køberne. Køberne skulle have prøvenummer-plader for at kunne køre i bilerne, og for at få sådanne nummerplader udleveret skulle køberne aflevere kopi af pas og kørekort til SKAT.

Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) modtog kvitteringer fra SKAT på, at køberne selv havde hentet bilerne. Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) skul-le give SKAT en række oplysninger for at få eksportgodtgørelse, herunder salgsfakturaer og stelnummer. Han forstår ikke, at SKAT har tilbagebetalt regi-streringsafgift, men ikke vil godkende momsen for de samme biler.

Han kan ikke længere huske, hvilke biler der blev solgt til private, og hvilke der blev solgt til virksomheder. De fleste af de biler, der blev solgt til polske købere, blev solgt til Udenlandsk virksomhed 1.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han, så vidt han husker, var ansat hos Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) fra 2010 til 2014. Under sin ansættelse var han involveret i næ-sten alle opgaver i virksomheden, herunder køb og salg af biler samt papirar-bejdet i forbindelse hermed. Han fulgte de vejledninger, han fik fra SKAT og fra virksomhedens revisor, BDO. Virksomheden lavede de indberetninger, som revisoren sagde, at de skulle.

Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) annoncerede på en polsk og en tysk hjemmeside og blev efterføl-gende kontaktet af kunder, der havde set annoncerne.

Han husker samhandlen med Udenlandsk virksomhed 1 og den efterfølgende konflikt med SKAT herom. Person 1 tog sig af den første handel med Udenlandsk virksomhed 1, men efter-følgende havde de øvrige ansatte hos Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) også kontakt med virksom-heden. Udenlandsk virksomhed 1 var en stamkunde, der kom en gang om ugen eller hver 14. dag.

Når Udenlandsk virksomhed 1 kom, krævede Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) billed-id, pas eller kørekort, og gemte en kopi på sagen. Hvis de ikke havde en kopi af et pas eller et kørekort, kunne de ikke få afgiftsgodtgørelse. Revisor havde ikke oplyst, at de skulle ha-ve yderligere dokumentation af hensyn til momsen.

Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) havde nogle få privatkunder, men solgte mest til erhvervskunder. Når de solgte til privatkunder, kunne de ikke kræve momsen tilbage.

3

De var oprindeligt ikke klar over, at ejeren af Udenlandsk virksomhed 1 var fængslet, men fandt ud af det i forbindelse med skattekontrolsagen. De fik oplysningen fra andre polske kunder.

Skattekontrolsagen forløb ikke gnidningsfrit. SKAT tvivlede på, at bilerne hav-de forladt Danmark og ændrede opfattelse under vejs i sagen. Han havde en ven, der talte polsk. Sammen rejste de til Warszawa, hvor de fandt frem til et centralt motorkontor, hvor mere end 80% af de omtvistede biler var registreret.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han kender Vidne 1, men oprindeligt ikke havde

noget med Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) at gøre. Han taler polsk og bistod virksomheden med at skaffe nogle dokumenter i Polen. Sammen med Vidne 1 tog han til Warszawa, hvor de på det centrale motorkontor fik bekræftet, at nogle bestemte biler var indregistreret i Polen. Han ved ikke, hvordan man fandt ud af, at man skulle spørge myndighederne om netop disse biler.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydel-ser, der leveres mod vederlag her i landet. I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af en virksomhed eller af en erhverver eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, som udgangs-punkt fritaget for afgift, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til momslovens §§ 47, 49-50a, 51 eller 51 a.

Videre følger det af momslovens § 54, stk. 1, at momsregistrerede virksomhe-der, der leverer varer til andre EU-lande, hvor erhververen er afgiftspligtig af varerne, skal indsende lister over sådanne leverancer til told- og skatteforvalt-ningen.

Det er uomtvistet, at Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) i den relevante periode har solgt biler i Dan-mark. Spørgsmålet er herefter, om appellantens salg er fritaget for afgift i hen-hold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Person 1 og Vidne 1 har forklaret, at Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) solgte biler til bl.a. Udenlandsk virksomhed 1 i Polen. Udenlandsk virksomhed 1 har over for SKAT oplyst, at virksomheden ikke havde kendskab til disse handler.

4

Person 1 har endvidere forklaret, at Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) solgte biler til bl.a. Udenlandsk virksomhed 2 i Tyskland. Forklaringen er ikke blevet bekræftet af Udenlandsk virksomhed 2.

Person 1 har hverken fremlagt dokumentation for, at de solgte biler blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land, eller for, at erhververne af bilerne var momsregistrerede i et andet EU-land. Person 1 har endvidere ikke foretaget listeindberetninger efter momslovens § 54, stk. 1. På denne baggrund finder landsretten, at Person 1 ikke har løftet bevisbyrden for, at leverancerne var momsfrie.

Person 1 har subsidiært gjort gældende, at det af SKAT udøvede skøn, tiltrådt af Landsskatteretten baserer sig på et forkert grundlag og fører til et urimeligt resultat, og har henvist til, at der ved udøvelsen af skønnet ikke kan ses fuldstændigt bort fra, at der reelt er gennemført eksport af en række køretøjer i perioden.

Landsretten finder, at det forhold, at nogle af de omhandlede biler ifølge Det Centrale Register over Køretøjer og Chauffører i Polen i marts 2013 var indregi-streret i Polen, hverken dokumenterer, at disse biler blev solgt af Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) til erhververe, der var momsregistrerede i et andet EU-land, eller at bilerne blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land af Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed), Appellant (virksomhed)s, tidligere Sagsøger (Virksomhed) kunder eller for disses regning.

Landsretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at det skøn, som SKAT har foretaget vedrørende Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed) ved Person 1's moms, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Person 1 i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

5

I sagsomkostninger for landsretten skal Person 1 in-den 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 01-05-2025 kl. 10:28 Modtagere: Appellant Person 1 som indehaver af Appellant (virksomhed), tidligere Sagsøger (Virksomhed), Advokat (H) René Bjerre, Indstævnte Skatteministeriet Departementet, Advokat (H) David Auken