Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2022.09.07V

OL-2022-V-00040

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
07-09-2022
Sagsemne
amfetamin, videreoverdragelse, EU-opholdsdirektivet
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.09.07V] Retten i Sønderborgs

DOM

- 1. juli 2022 - K01-3459/2022 - 3300- 71282-00010-22

Anklagemyndigheden mod T , født september 1987

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. juni 2022.

T er tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, ved den 9. maj 2022 ca. kl. 03.45 i Frøslev Grænseovergang på Sønderjyske Motorvej i Padborg at have væ- ret i besiddelse af 43,08 gram amfetamin i det væsentligste med henblik på videreoverdragelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. §22, nr. 4, jf. § 24, nr., 2 udvises med et indrejseforbud gældende 6 år jf. udlændingelo- vens§ 32, stk. 4, nr. 4, og 5.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 43,08 gram amfetamin hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har erkendt at have besiddet amfetaminen til eget forbrug.

Sagens oplysninger

Tiltaltes forklaring afgivet i grundlovsforhør den 9. maj 2022 blev oplæst.

Tiltalte forklarede, at han medbragte 48,08 gram amfetamin, fordi han havde fået det til en fordelagtig pris. Han skulle være i Danmark i op til 4 måneder, hvor han skulle arbejde på Sted1 . Nogle gange arbejder

han op til 16 timer dagligt. De andre arbejdere på byggeriet kommer mest fra Polen og Litauen. De fleste arbejder lige så meget, som han gør. Han går ikke ud fra, at de andre tager amfetamin i forbindelse med arbejdet. Andre ved ikke, at han tager amfetamin. Han har aldrig købt amfetamin i Danmark, og det er før- ste gang, at han har taget amfetamin med til Danmark.

Ved grænsen blev han spurgt om han havde noget, og han sagde, at han havde omkring 40 gram amfetamin. Han arbejder mest på projekter, der er forsin- kede. Han er arbejdsleder og har 80 personer under sig. Når han bliver løsladt, skal han arbejde på Sted1 for den samme arbejdsgiver Firma1 A/S .

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans hustru ikke har indtjening. De bor i eget hus, og de har en god økonomi. Han er ikke amfetaminmisbruger. Han vil ikke tage amfetamin med til Danmark igen.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet siden den 9. maj 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har forklaret, at han ikke før har taget amfetamin med til Danmark, og at han ikke tidligere har købt amfetamin i Danmark. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke har et misbrug af amfetamin. Retten fin- der det herefter utroværdigt, at tiltalte i forbindelse med sit arbejde skulle tage 11,5 gram amfetamin dag- ligt, og at han skulle have medbragt 48,08 gram amfetamin ved indrejse i Danmark alene med henblik på eget forbrug. Retten finger det bevist, at tiltaltes besiddelse af amfetaminen i væsentligste har været til vi- dereoverdragelse, hvorfor tiltalte er skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte er polsk statsborger, og at han har bopæl i Polen, samt at der er nedlagt påstand om udvisning, hvorfor der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfunds- tjeneste.

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og§ 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for- pligtelser.

Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte bor i Polen, hvor han har sin familie, og at ikke har til- knytning til Danmark, bortset fra, at han i perioder har arbejdet her, og at det fremgår af en erklæring fra hans arbejdsgiver Firma1 A/S , at tiltalte blev ansat hos dem den 10. januar 2022, hvorefter han den 9. maj 2022 indførte 48,08 gram amfetamin til Danmark.

Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændinge- lovens § 32, stk. 4, nr. 4 og nr. 5.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens§ 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 43,08 gram amfetamin.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Kim Grunnet dommerfuldmægtig

::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 4. afdelings

DOM

- 7. september 2022 - S-1606-22 (dommerne Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Niels Astrup Tipsmark (kst.) med domsmænd)

Anklagemyndigheden mod T , født september 1987, (advokat Dominika Sylwia Prokop, Aarhus)

Retten i Sønderborg har den 1. juli 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. KO1-3459/2022).

Påstande

Tiltalte T har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og frifindelse for udvisningspåstanden.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte har under en afhøring den 9. maj 2022 i medfør af udlændingelovens § 26 oplyst, at han har haft lovligt ophold i Danmark i 2,5 år. Han er opvokset i "adskilt familie fra 5 års alderen i By2 ", og han tog til udlandet for at arbejde efter folkeskolens 9. klasse. I Danmark og i andre medlemsstater har han arbejdet

med flere offentlige byggerier. Han er uden danske sprogkundskaber. Han har 3 børn, der bor sammen med begge forældre i Polen.

Der er for landsretten fremlagt "Local Employment Agreement/Umowa lokalna" mellem Firma2 ApS og tiltalte, hvoraf det bl.a. fremgår, at aftalen er gyldig fra 7. april 2021 til 6. april 2022. Ifølge et ansættelses- bevis var tiltalte ansat pr. 19. juli 2021 til 31. december 2021 hos Firma3 ApS . Det fremgår af en tilknyt- ningsaftale mellem tiltalte som vikar og Firma4 ApS som vikarbureau, at aftalen trådte i kraft pr. 15. no- vember 2021. I henhold til et ansættelsesbevis af 10. januar 2022 blev tiltalte ansat af Firma1 A/S med tiltrædelse 11. januar 2022.

Videre har der været fremlagt en udateret erklæring fra Firma1 A/S . Erklæringen er efter det oplyste modtaget hos forsvareren den 6. september 2022. Af erklæringen fremgår:

"… T har været ansat hos Firma1 siden den 10/01/2022 som teamleder.

Hvis det ikke var for en uheldig omstændighed, ville T sandsynligvis arbejde for virksomheden på mange projekter. På grund af T’s arbejdsmoral og viden, vil han have en plads i vores virksomhed i fremtiden, hvis blot hans situation tillader det.

På grund af hans erfaring tjente T en ret høj løn på ca. 30.000 kr. (Dette beløb omfatter gratis ind- kvartering og gratis transport til arbejdspladsen).

Vi håber, at dette brev vil have en positiv indvirkning på beslutningstagningen, da det bliver stadig vanskeligere at finde fagfolk af T’s kaliber på det danske arbejdsmarked. …"

Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var første gang, han havde købt en sådan større mængde amfeta- min. Det var ikke hans plan dagligt at indtage ca. 1 gram amfetamin. Forbruget ville afhænge af intensiteten af arbejdet. Skulle han f.eks. arbejde med beton i op til 16 timer, ville han tage amfetamin. I perioden op til anholdelsen indtog han ikke ret meget amfetamin. Forbruget afhang af behovet.

Foreholdt at han i grund- lovsforhøret har forklaret, at han dagligt indtager mellem 1 og 1,5 gram, har han forklaret, at hvis han skulle arbejde almindeligt, tog han ikke amfetamin. Der var tale om et engangskøb. En bekendt ringede og tilbød ham en stor mængde. Det er svært at forklare, hvorfor han købte så meget.

Han ved godt, at han satte me- get på spil, og i dag er det vanskeligt for ham at forklare, hvorfor han gjorde det.

Det var planen, at han skulle være i hvert fald 4 måneder i Danmark, men måske skulle det være resten af året. Fra 1. januar 2022 havde han arbejdet indtil, han tog hjem til påske. Foreholdt afhøringsrapport af 9.

maj 2022, side 2, 2. afsnit, ekstrakten side 59, har han forklaret, at han til politiet har sagt, at han skulle være på projektet i By1 i 6 uger, men han sagde også, at han skulle være i Danmark i længere tid. De 6 uger er minimum for de andre ansatte. Hele projektet ville vare 1,5 år.

Han har en fin indtjening på ca. 30.000 kr. pr. måned hos Firma1 , og der kunne ikke blive tale om, at han skulle sælge eller dele amfeta- minen med andre ansatte. Han har ingen anelse om, hvorvidt nogle af de andre ansatte tager amfetamin, for han har kun kontakt med dem i arbejdstiden, da han er sjakbajs.

Foreholdt samme rapport side 2, 1, af- snit, sidste 3 linjer, har han forklaret, at han blev spurgt, om han kendte folk, der tog amfetamin. Politiet må have misforstået ham, når det i afhøringsrapporten er anført, at han havde kolleger, der brugte hash og amfetamin.

Han tager amfetamin ved behov, når han skal arbejde, og da tager han mellem 1 og 1,5 gram. Det er spora- disk, han tager amfetamin. Måske er det hver 3. dag. Når der bliver leveret beton til byggeriet, kan arbejds- dagen ikke afsluttes, før det er helt færdigt. De andre ansatte arbejder i skiftehold i op til 8-10 timer. For at kunne holde til arbejdet og udføre opgaverne tager han amfetamin, når han har lange dage.

Fra januar i år har han arbejdet på 4 forskellige sideløbende projekter i løbet af 4 måneder, og han har kørt rundt mellem projekterne. Det er ofte projekter, der er forsinkede. Han har ca. 80 mand under sig, så det er vanskeligt for ham at nå alle opgaver inden for sædvanlig arbejdstid. Det er ofte unge ansatte med begrænset hånd- værksmæssig erfaring, hvorfor han må føre et omfattende tilsyn.

Ved de tidligere ansættelser har han haft op til 100 ansatte under sig, men da arbejdede han i en turnusordning med arbejdsdage på 12 timer, hvor han ikke havde det store ansvar. Hos Firma1 fik han større ansvar. Han kan ikke tillade sig at sætte sig i en rolle, hvor medarbejderne kan anse ham for en ligestillet kollega, og derfor vil han hellere købe amfetamin ude i byen fremfor låne eller købe af medarbejderne.

I grundlovsforhøret sagde han, at det var første gang, at han medbragte amfetamin. Han kunne nok godt have købt mindre end 43,08 gram amfetamin i Polen.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har 2 børn sammen med sin hustru, og at han derudover har et barn mere. I 2021 begyndte han at arbejde i Danmark i marts måned hos Firma2 . Der arbejdede han i 6 måneder. Han arbejdede fra juli 2021 til oktober 2021 hos Firma3 ApS , og han arbejdede for Firma4 ApS i 3 måneder til den 10. januar 2022. 11. januar 2022 tiltrådte han hos Firma1 A/S . Det er en tidsubegrænset ansættelse. Fra 5. maj 2022 skulle hans grundtimeløn være på 155 kr. I 2021 havde han en skattepligtig indkomst i Danmark på ca. 216.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte blev ved sikkerhedsvisiteringen ved Frøslev Grænseovergang fundet i besiddelse af en pose med hvidt pulver i bluselommen. Posen indeholdt 43,08 gram amfetamin.

Tiltalte har i grundlovsforhøret bl.a. forklaret, at han ikke aktuelt har et misbrug af amfetamin, at han tager mellem 1 og 1,5 gram pr. gang, og at han tager det efter behov.

Herefter og henset til mængden af amfetamin finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at besiddelsen alene var til eget brug. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at det er bevist, at tiltaltes besiddelse i det væsentligste har været med henblik på videreoverdragelse. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig i besiddelse af 43,08 gram amfetamin i det væsentligste med henblik på videre- overdragelse i overensstemmelse med tiltalen.

Sanktion Efter arten og mængden af den fundne narkotika er straffen passende fastsat til fængsel i 3 måneder.

Udvisning Tiltalte er nu idømt fængsel i 3 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Landsretten til- træder derfor, at der i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 24, nr. 2, er hjemmel til at udvise tiltalte, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. ud- lændingelovens § 26, stk. 2.

Tiltalte, der er 35 år, er polsk statsborger, og han har gået i skole i Polen. Han har i grundlovsforhøret for- klaret, at han i 2014 og 2015 arbejdede på Metroen i København, og at han i marts sidste år også var i Dan- mark, at han i den mellemliggende periode har arbejdet i Norge og Island, og at han har arbejdet i Danmark i sammenlagt næsten 2 år.

Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, ska l en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommen- des personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus- sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at ved- kommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden.

Endvidere følger det af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgø- relse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlems- statens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. Efter opholdsdirekti- vets artikel 28, stk. 2, må tiltalte kun udsendes, hvis det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden el- ler sikkerhed.

Tiltalte er nu straffet for ved grænseovergangen at besidde 43,08 gram amfetamin i det væsentligste med henblik på videreoverdragelse, hvilket ikke anses for en spontan og tilfældighedspræget handling. Efter for- holdets karakter og grovhed finder landsretten, at tiltaltes kriminalitet er udtryk for en adfærd, der udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold lægger landsretten til grund, at tiltalte senest har haft ar- bejde i Danmark siden foråret 2021, og at han ligeledes har arbejdet i Danmark i 2014-2015. Tiltalte har ikke familie i Danmark, og han taler ikke dansk. Han har al sin familie i Polen. Efter en samlet vurdering er en udvisning af tiltalte ikke i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivet. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er udvist i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 24, nr. 2, med indrej- seforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5.

Konfiskation Det tiltrædes, at der hos tiltalte er konfiskeret 43,08 gram amfetamin.

Konklusion Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2022.09.07V · TfK: TfK2022.414
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/7b7c0c68-1a77-4a58-b757-dc136a74fafc