BS-6402/2019-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 125.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 23. april 2021

Sag BS-6402/2019-OLR (7. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Karsten Thomas Henriksen)

mod

Nyborg Kommune (advokat Henrik Hoeck)

Retten i Svendborg har den 4. januar 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10203/2017-SVE).

Landsdommerne Jacob Waage, Finn Morten Andersen og Pernille Buck Bendt-son (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har for landsretten nedlagt påstand om, at Nyborg Kommune til ham skal betale 2.598.276 kr. med tillæg af rente af de før-ste 738.276 kr. med 4,25 % p.a. fra den 7. oktober 2008 til den 9. april 2017 og med tillæg af procesrenter fra den 10. april 2017 til betaling sker, samt med til-læg af rente af yderligere op til 1.860.000 kr. med 4,25 % p.a. fra den 7. oktober 2008 til den 8. marts 2021 og med procesrente fra den 9. marts 2021 til betaling sker. Der er tale om en forhøjelse af påstanden for byretten, hvor påstanden lød på betaling af 738.276 kr.

Appellant, tidligere Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om betaling af et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af rente som ovenfor angivet.

2

Appellant, tidligere Sagsøger har endvidere gentaget sin påstand for byretten om, at Nyborg Kommune skal betale kompensation til ham for omkostninger til sa-gens behandling for Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen med et af retten skønsmæssigt fastsat beløb højere end 30.000 kr. med proces-renter fra sagens anlæg til betaling sker.

Indstævnte, Nyborg Kommune, har principalt påstået stadfæstelse. Nyborg Kommune har subsidiært nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af et be-løb mindre end 738.276 kr. med tillæg af renter som påstået.

Over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand om kompensation for sagsomkostnin-ger har Nyborg Kommune påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Denne sag handler om opgørelse af erstatning i forbindelse af ekspropriation af et jordstykke til etablering af en støjvold langs en motorvej. Højesteret har ved dom af 21. maj 2015 (U.2015.2882/2H) fastslået, at ekspropriationen var lovlig.

Efter aftale med Nyborg Kommune og den daværende ejer af Gods, Appellants, tidligere Sagsøger far, var der på et tidspunkt i 1990’erne etablereret en mindre støjvold langs motorvejen, herunder på det areal som denne sag angår.

Efter flere henvendelser fra den nært beliggende Boligområde 1s Grundejerfore-ning besluttede Nyborg Kommune at få den eksisterende støjvold langs motor-vejen forhøjet. Nyborg Kommune indgik i maj 2004 aftale med Dansk Jordrens A/S om levering og indbygning af jord til udvidelse af den eksisterende jord-vold, inkl. jordvolden på Gods, idet der dog toges forbehold for place-ring af jord på Gods, som kommunen ikke havde rådighed over. Efter aftalen skulle jordvolden hæves fra ca. 3 til ca. 7 meter ved anvendelse af lettere forurenet jord. Efter aftalen skulle ingen af parterne betale noget til den anden part.

Appellant, tidligere Sagsøger rettede henvendelse til Nyborg Kommune ved det i by-rettens dom citerede brev af 27. maj 2004.

Appellant, tidligere Sagsøger og Nyborg Kommune indledte herefter forhandlinger om, at han fik ansvaret for etablering af den del af støjvolden, der skulle etable-res på godsets jord, ligesom han indledte drøftelser med en entreprenør om etableringen. Han rettede i den forbindelse også henvendelse til Fyns Amt. Der foreligger i sagen et udkast til tilladelse fra amtet til Appellant, tidligere Sagsøger til genanvendelse af lettere forurenet jord i en støjvold på godset jord. Tilladelsen er på nærmere anførte vilkår.

3

Appellant, tidligere Sagsøger foreslog i forhandlingerne med kommunen, at der på godsets jord blev etablereret en støjvold placeret fra nord mod syd langs kanten af boligområdet i stedet for at forhøje den eksisterende. Dette ville muliggøre en væsentligt mindre støjvold. Både Appellant, tidligere Sagsøger og kommunen fik i den forbindelse udarbejdet støjrapporter.

Kommunen var ikke indstillet på at gen-nemføre forslaget fra Appellant, tidligere Sagsøger. Som det fremgår af landsrettens og Højesterets dom i sagen om ekspropriationens lovlighed, blev det fastslået, at en støjvold langs motorvejen i overensstemmelse med kommunens plan ville være den mest effektive.

Det viste sig ikke at være muligt at indgå en aftale om etablering af støjvolden på godsets jord. Nyborg Kommune besluttede derfor i 2005 at ekspropriere det nødvendige areal. Der blev endvidere udarbejdet et forslag til lokalplan, og Ny-borg Kommune vedtog i februar 2007 Lokalplan nr. 146 om støjvold ved Boligområde 1.

Som det fremgår af byretsdommen, blev der herefter foretaget ekspropriation, som efterfølgende blev prøvet; endeligt ved Højesterets afgørelse af 21. maj 2015, som det fremgår af byrettens dom.

Som det videre fremgår af byretsdommen, er Nyborg Kommunes afgørelse om en ekspropriationserstatning på 22 kr. pr m2 eller i alt 251.724 kr. forud for by-rettens afgørelse blevet indbragt for Taksationskommissionen for Fyn og Overtaksationskommissionen for Fyn. Ved afgørelser af henholdsvis 24. februar og 29. september 2016 blev kommunens afgørelse om erstatning stadfæstet, idet der dog var dissens for at fastsætte erstatningen til et højere beløb.

Der er under denne ankesag fremlagt en række dokumenter vedrørende genan-vendelse af forurenet jord i Nyborg Kommune, herunder om kommunens ind-tægter ved at modtage forurenet jord. Der er endvidere fremlagt en mailkorre-spondance af 6. august 2009 mellem Appellant, tidligere Sagsøger og ingeniør Person 12, Nyborg Kommune, hvoraf fremgår, at kommunen har haft en nettoudgift på 440.000 kr. i forbindelse med støjvolden, idet det fremgår, at Grundejerfore-ningen Boligområde 1 har bidraget med 140.000 kr.

Appellant, tidligere Sagsøger har fremlagt oplysninger om tre sammenligningshand-ler. De to af disse vedrører Nyborg Kommunes salg af to såkaldte storparceller på den nærliggende Skaboeshusevej til brug for Region Syddanmarks opførelse af botilbud til beboere på Strandvænget samt et ekstra areal med henblik på fremtidssikring. Den tredje sammenligningshandel vedrører en erhvervsejen-dom på en grund på godt 15.500 m2 beliggende i byzone på Skaboeshusevej 103.

4

Der er til brug for sagens behandling ved landsretten gennemført syn og skøn ved Skønsmand, der har afgivet skønserklæring med besvarel-se af spørgsmål 1 - 9 og supplerende skønserklæring med besvarelse af spørgs-mål SS 1 - SS 8 og spørgsmål SS 1A - SS 1C.

Af skønserklæringen fremgår følgende bl.a.:

” Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes bl.a. på baggrund af bilag 7 oplyse, hvad det kostede i a) 2004 og b) 2010 at aflevere et tons lettere forurenet jord (klasse II) til depo-nering hos Klintholm I/S.

Svar: Taksten for 1 tons lettere olie forurenet jord på Klintholm I/S i 2004 var kr. 175,00 ekskl. moms for ejerkommunerne og kr. 352,00 for Tranekær Kommune og Sydlan-geland Kommune.

Taksten for 1 tons lettere forurenet jord på Klintholm I/S i 2010 var kr. 175,00 ekskl. moms uanset oprindelsessted.

Bemærkninger til svaret: I bilag 7 er vedlagte prisblade for 2004 og 2013 og ikke 2004 og 2010. Priser for 2010 er indhentet hos Klintholm I/S.

Ud fra teksten på prisarket for 2004 modtages der ikke lettere olie forurenet jord fra andre kommuner end Klintholm I/S ejerkreds samt Tranekær og Sydlangeland Kom-mune. (Ejerkredsen for Klintholm I/S har været øst og sydfynske kommuner samt Ærø Kommune).

Jorden til støjvolden er kommet fra henholdsvis Nyborg Kommune (Ejer kommune) og Korsør Kommune (Ikke ejer Kommune).

Skønsmanden har talt med Klintholm I/S. Selv om ingen af de nuværende medarbej-dere var ansat på Klintholm I/S i 2004, mener man, at der også blev modtaget lettere forurenet jord fra andre kommuner end ikke ejerkreds kommuner + Tranekær og Syd-langeland Kommune. Hvis der havde været en henvendelse fra f.eks. Nyborg Kom-mune, om modtagelse af lettere forurenet jord i 2004, ville det sandsynligvis have været accepteret. Prisen havde så været 352,00 kr./tons.

Jorden til støjvolden er kommet fra henholdsvis Nyborg Kommune (Ejer kommune) og Korsør Kommune (Ikke ejer Kommune).

Skønsmanden har talt med Klintholm I/S. Selv om ingen af de nuværende medarbej-dere var ansat på Klintholm I/S i 2004, mener man, at der også blev modtaget lettere

5

forurenet jord fra andre kommuner end ikke ejerkreds kommuner + Tranekær og Syd-langeland Kommune. Hvis der havde været en henvendelse fra f.eks. Nyborg Kom-mune, om modtagelse af lettere forurenet jord i 2004, ville det sandsynligvis have været accepteret. Prisen havde så været 352,00 kr./tons.

Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes oplyse, hvad en kubikmeter lettere forurenet jord (klas-se II) sædvanligvis vejer.

Svar: 1 kubikmeter jord vejer typisk i størrelsesordenen 1,80 til 2,00 tons/m³. For en jord med blandet sammensætning, middel komprimeret (Kun kørsel med larvebåndsma-skiner) og et vandindhold omkring de 20% og indbygget i en støjvold, vil en gen-nemsnitsværdi på 1,90 tons/m³ være et rimeligt skøn.

Bemærkninger til svaret: Massefylden (densitet) af jord afhænger af mange ting – jordtypen (ler, sand, grus og med/uden organisk indhold), jordens sammensætning (sorteret eller gradueret), kom-primeringen/konsolideringen (banket hårdt sammen/efter mange år medj belastning – typisk høje jordvolde) og vandindhold.

Der tages udgangspunkt i at jorden primært er blandet morænejord (primært moræ-neler) og med et vandindhold på omkring 20%.

I et større jordvoldsanlæg i Albertslund (Hyldager Bakker) er voluminet opmålt og sammenholdt med mængden af jord som er tilkørt (vejet på en brovægt) er den gen-nemsnitlige massefylde beregnet til 1,98 tons/m³. Jorden er overvejende morænejord (leret) og med et vandindhold omkring 20%. Denne jordvold er væsentlig større end den i Nyborg og der er gennemført intensiv komprimering i ca. halvdelen af volden. Gennemsnits massefylden for jordvolden i Nyborg skønnes derfor lidt lavere, end den værdi som er opnået i Hyldager Bakker.

I forbindelse med måling af komprimering af jord, grus mm. måles komprimerings-graden i marken (i tons/m³ eller i procent i forhold til en referenceværdi) med f.eks. en isotopsonde måler. Resultatet oplyses altid som en tørdensitet (uden vand) og som vil være en lavere værdi end den faktiske vægt (inkl. vand) af 1 m³ jord i volden.

Jord læsset på en lastvogn (løst lejret) vil have en rumvægt på omkring 1,3 – 1,5 tons/m³.

Spørgsmål 3: Udeladt

6

Spørgsmål 4: Udeladt.

Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes oplyse, hvad kostprisen (eksklusiv vejtransport) var i alt i a) 2004 og b) 2010 for at oplægge en fuldt færdig (herunder myndighedsgodkendelse) støjvold på henholdsvis i) 30.000 m3, ii)40.000 m3 eller, jf.

Landinspektør Person 13s Person 13s opmåling (bilag 24) iii) 50.000 m3 lettere forurenet jord, og, bortset fra di-mensionering, i overensstemmelse med lokalplan 146 (bilag B), og på vilkår som fremgå af miljøgodkendelsen fra marts 2011 (bilag 23), samt med anvendelse af den allerede på stedet liggende, oprindelige støjvold på 4.110 m3, jf. bilag AA og AB, som dækjord på 0,5 meter.

Skønsmanden bedes begrunde sit svar […]:

Svar: Kostprisen (total og i kr./m³) for anlæg af vold på henholdsvis 30.000 m³, 40.000 m³ og 50.000 m³ er angivet i skemaet herunder:

a)2004b)2010i) 30.000 m3 (klasse II)+ 4.110 m3 ren dækjord1.496.330 (49,88 kr./m³)1.841.890 (61,40 kr./m³)ii) 40.000 m3 (klasse II)+ 4.110 m3 ren dækjord1.773.930 (44,35 kr./m³)2.183.599 (54,59 kr./m³)iii) 50.000 m3 (klasse II)+ 4.110 m3 ren dækjord2.054.204 (41,08 kr./m³)2.528.599 (50,57 kr./m³) Begrundelse: En meget væsentlig faktor for anlægssummen er, over hvor lang tid der skal modtages jord og hvilke vilkår der ved modtagelsen. Om der skal være permanent materiel til at modtage og håndtere jorden eller kan jorden læsses af og håndteres i kampagner betyder meget for den samlede omkostning.

Ifølge jordflytningssedlerne blev ca. 90.000 tons jord leveret over en periode på 18 måneder. Start 03-03-20 11 (første anmeldelse) til 19-09-2012 (Forventet slut ifølge sidste anmeldelse).

Den gennemsn itlige mængde pr. måned er således 5.158 tons (eller 2.715 m³/måned).

Hvis der skal v ære et permanent beredskab (f.eks. 1 dozer og 1 grave maskine) over 18 måne-der vil omkost ninger kun til at holde denne maskinpark standby bliv e omkring 3,8 mio. kr. Og i en meget stor del af perioden vil materiellet stå stille.

En jordvold på 50.000 m³ kan uden problemer etableres på et par måneder, hvis jorden var tilgængelig på stedet. Hvis tilførelsen af jord er stor og konstant vil anlægsprisen være min-

7

dre, idet større maskiner giver en mindre omkostning pr. m³ jord og en konstant jordmæng-de betyder mindre stilstand og/eller færre til- og frarigninger af materiel.

Derfor er der gjort følgende forudsætninger ved beregning af kostprisen:

Driftsperioden er 18 måneder for 50.000 m³, 14,4 måneder for 40.000 m³ og 10,8

måneder for 30.000 m³.

Der er regnet med, at der i 75% af tiden er 1 stk. dozer (18 tons) på pladsen for

modtagelse og håndtering/intern flytning af jorden og i 10% af tiden 1 stk. grave-maskine (25 tons) for slutafretning af jorden samt udlægning af ren jord over den lettere forurenede jord.

De 4.110 m³ jord i den eksisterende vold er forudsat afgravet og lagt i depot og ef-

terfølgende udlagt over den lettere forurenede jord. Omkostning til "flytning" af den eksisterende jordvold er den samme for alle tre scenarier.

Bemærkninger til svaret:

Prisen er baseret på 2020 priser som er reguleret iht. til Danmarks Statistik, Omkostnings-indeks for anlæg – Jordarbejder, med følgende indekstal: 2020 (K3) = 107,58, 2010 (K3) = 95,09 og 2004 (K3) = 77,25. Der er medtaget følgende ydelser i beregning af anlægssummen

Post Ydelse 1 Arbejdsplads, indretning og afvikling samt byggepladshegn + fortjeneste2 Adgangsvej 3 Afgravning og genudlægning af ren jord (Eksisterende vold) 4 Modtagelse, håndtering og udlægning af lettere forurenet jord 5 Signal net 6 Græs såning og beplantning 7 Egenkontrol 8 Planlægning, ansøgning til myndighedsgodkendelse mv.

Spørgsmål 6: På baggrund af besvarelsen af spørgsmål 1-5 bedes skønsmanden oplyse, hvad be-sparelsen, om nogen, er i kroner per tons (henholdsvis kubikmeter) for en jordentre-prenør/vognmand ved at opføre en støjvold at lettere forurenet jord (klasse II) frem-for at deponere jorden.

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.Svar:Besparelsen defineres som forskellen mellem omkostningerne for etablering af jordvolden be-regnet under spørgsmål 5 og prisen for deponering af jorden på Klintholm I/S.2004 Takst Klintholm I/S Pris Nyborg støjvold Besparelse 30.000 m³ 329,32* kr./tons 26,25 kr./tons 303,07 kr./tons

8

40.000 m³ 329,32* kr./tons 23,34 kr./tons 305,98 kr./tons 50.000 m³329,32* kr./tons 21,62 kr./tons 307,70 kr./tons 2004 Takst Klintholm I/S Pris Nyborg støjvold Besparelse 30.000 m³ 625,71* kr./m³49,88 kr./m³575,83 kr./m³40.000 m³ 625,71* kr./m³44,35 kr./m³581,36 kr./m³50.000 m³625,71* kr./m³41,08 kr./m³584,63 kr./m³* Taksten er bereg net som forholdet mellem jord fra ejerkommuner (13%) og jord fra ikke ejer kommuner (87%)2010 Takst Klintholm I/S Pris Nyborg støjvold Besparelse 30.000 m³ 175,00 kr./tons 32,31 kr./tons 142,69 kr./tons40.000 m³ 175,00 kr./tons28,73 kr./tons 146,27 kr./tons50.000 m³175,00 kr./tons 26,62 kr./tons 148,38 kr./tons2010 Takst Klintholm I/S Pris Nyborg støjvold Besparelse 30.000 m³ 332,50 kr./m³61,40 kr./m³271,10 kr./m³40.000 m³ 332,50 kr./m³54,59 kr./m³277,91 kr./m³50.000 m³332,50 kr./m³50,57 kr./m³281,93 kr./m³

Begrundelse:

Ved deponering af jord, forstås anlæg som i ht. miljøtilladelse er med miljøbeskyttend e foran-staltninger, aktiv håndtering af perkolat/ov erfladevand og 30 års efterbehandlingsper iode som f.eks. Klintho lm I/S. Dette er i modsætning til f.eks. jordvoldsprojekter (Støjvolde og lig-nende) som er nyt tiggørelsesprojekter og so m ikke kræve aktive miljøbeskyttende fora nstalt-ninger.

Bemærkninger til svaret:

Går ud fra at bere gningen skal gå på en jor dvold som er henholdsvis 30.000 m³, 40.0 00 m³ og 50.000 stor. Pr isen er desuden opgjort med indeks 2010 (K3) og 2004 (K3).

9

Ved deponering af den lettere forurenet jord på Klintholm I/S er det forudsat at 87% af jor-den kommer fra Nyborg Kommune (Uden for ejer kommunerne) og 13% fra Nyborg Kom-mune.

Spørgsmål 7: Skønsmanden bedes på baggrund af sagens bilag (herunder bl.a. bilag V, 12, 20, 21 og 25) oplyse, hvad, om noget, Appellant, tidligere Sagsøger maksimalt ville kunne have modtaget som betaling for i den treårige anlægsperiode, 2010-2012, på sin ejendom at tillade en jordentreprenør/vognmand at opføre en fuldt udbygget, færdig støjvold på hen-holdsvis a) 30.000 m3, b) 40.000 m3 eller, jf.

Landinspektør Person 13s opmåling (bilag 24) c) 50.000 m3 lettere forurenet jord, og, bortset fra dimensionering, i over-ensstemmelse med lokalplan 146 (bilag B), samt på vilkår som fremgår af miljøgod-kendelsen fra marts 2011 (bilag 23). Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar: Dette spørgsmål har ikke været muligt for skønsmanden at svare konkret på. Det har været et spørgsmål og udbud og efterspørgsel på det givne tidspunkt. I Jordweb er der angivet 67 jordmodtagere på Fyn (1. jan. 2021). Heraf er mange mindre private modtagere (formodentlig primært regulering med ren jord) og langt de fleste er ikke (længere) aktive.

Disse modtagere er eller har været anlæg som har modtaget jord via enkelt projekter og med private leverandører. Prisaftalen mellem jordleverandør og modtager er en privat aftale og ikke tilgængelig.

Derudover er der offentlige/private modtagere af jord på Fyn. Enten aktive deponeringsan-læg (F.eks. Klintholm I/S, Fortum (Kl. 4 jord mv.), Odense Nord) eller private jordmodtage-re (RGS Nordic, Norecco A/S, Nymølle Stenindustri (kun ren jord) m.fl.).

De aktive offentlig ejede deponeringsanlæg har takster omkring 75-100 kr./ton for klasse 2 jord (F.eks. Klintholm I/S takst i 2020 er 75,00 kr./ton for kl. 2 jord). De private jordmodta-gere har i 2020 takster omkring 100,00 kr./ton for kl. 2 jord (afhængig af mængderne).

Generelt var taksterne for modtagelse af lettere forurenet jord højere i 2010 end i 2020.

Det tilbud Appellant, tidligere Sagsøger har fået fra Virksomhed 2 (spørgsmål 8) på 30 kr./ton for at modtage kl. 2 jord på Appellants, tidligere Sagsøger ejendom, må vurderes at være et reel tilbud og kan dermed betrag-tes som en minimumspris.

Maks. prisen må så være prisen for levering af jord til offentlig ejede deponeringsanlæg eller private modtagere. I 2010 var prisen på Klintholm I/S 175,00 kr./ton. Den betaling som Appellant, tidligere Sagsøger maksimalt ville kunne have modtaget som betaling for mod-tagelse af lettere forurenet jord i den treårige anlægsperiode, 2010-2012, vil så være mellem

10

30,00 kr./ton og 175,00 kr./ton. Dog nok væsentlig nærmere de 30,00 kr./ton end de 175,00 kr./ton.

Skønsmanden er dog ikke i tvivl om, at der har været et potentiale for at modtage lettere forurenet jord i perioden 2010-2012. Der har generelt været mangel på modtagere af lettere forurenet jord på Fyn i en lang periode.

Bemærkninger til svaret: Det eneste egentlige jordmodtagelsesanlæg i Københavnsområdet i den periode (2010.2012) var KMC Miljøcenter (Prøvestenen/Kalvebod/Nordhavn) og taksten for lettere forurenet jord (Kl. 2/3) var 65,00 kr./tons i 2010 (135 kr./tons i 2004).

Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes på baggrund af besvarelserne af spørgsmål 1-7 samt på bag-grund af sagens processkrifter og bilag, herunder bilag 20, vurdere, hvilke reelt op-nåelige indtægter Appellant, tidligere Sagsøger realistisk set må forventes at have modtaget som be-taling, hvis han i en treårig anlægsperiode, 2010-2012, på sin ejendom havde tilladt Virksomhed 2 (CVR nr.), alternativt en anden jordentreprenør/vognmand, at opføre en fuldt udbygget, færdig støjvold på henholdsvis a) 30.000 m3, b)40.000 m3 eller, jf.

Landinspektør Person 13s opmåling (bilag 24) c) 50.000 m3 lettere forurenet jord, og, bortset fra dimensionering, i overensstemmelse med lokalplan 146 (bilag B), samt på vilkår som fremgår af miljøgodkendelsen fra marts 2011 (bilag 23). Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar: Den reelt opnåelige indtægt for Appellant, tidligere Sagsøger ved at tage imod tilbuddet fraVirksomhed 2 vil være (i 2010-2012 priser):

Størrelse af støjvold) Total indtægt (2010-2012) 30.000 m³ 426.921 40.000 m³ 726.921 50.000 m³ 1.026.921

Beløbet er eksklusive dimensionering, udarbejdelse af miljøansøgning herunder recipientrisi-kovurdering, ejendomsskatter og afgifter mv.

Begrundelse: Betalingen fra Virksomhed 2 er i bilag 20 angivet til kr. 30,00 pr. m³ type 2 jord. Tilbuddet tolkes således, at det også omfatter, modtagelse, intern transport/flytning, indbygning (med dozer) og afretning.

11

De øverste 0,30 m beklædes med 30 cm slutafdækning af type 0 eller 1 jord. Levering af den-ne jord forudsættes af skønsmanden at være prisneutral og ikke medføre en udgift for Appellant, tidligere Sagsøger. (Miljøgodkendelsen – bilag 23 – angiver dog 0,50 m ren jord som slutafdækning)

I skønsmandens beregning er det desuden forudsat, at den eksisterende 4.110 m³ store jord ikke afgraves og anvendes som slutafdækning. Dette medfører at det reelle volumen til ind-bygning af type 2 jord er 30.000 m³ (eller 40.000 eller 50.000 m³) minus en slutafdækning på arealet (Overflade ca. 12.000 m³ for alle 3 scenarier) x 0,30 m = 3.600 m³.

Omkostningerne for Appellant, tidligere Sagsøger er primært etablering af en god kørefast vej og plads. Ad-gangsvejen er forudsat fra Vej for forbi varmecentralen og hen til ca. 50 m før voldens vestlige afgrænsning. Samlet længde ca. 630 m. Vejen anlægges som en stabilgrus-vej og i 3,5 m bredde samt en vendeplads før volden. Der er ikke indregnet beløb for evt. leje af området hvor vejen er beliggende. Der er tillagt 10% af anlægssummen pr. år til vedlige-holdelse. Vejen som er beliggende uden for den fremtidige vold fjernes og overfladen retable-res.

Der er vilkår om egenkontrol ved modtagelse. Dette forudsættes at være en udgift for Appellant, tidligere Sagsøger. Egenkontrol skønnes til kr. 50.000 pr. år.

Der er ikke medtaget udgifter til græssåning eller beplantning af volden.

Der er ikke indregnet udgifter til vedligeholdelse af volden.

Bemærkninger til svaret: Det fremgår ikke af tilbuddet fra Virksomhed 2 hvordan ansvarsforholdet er. Hvis Appellant, tidligere Sagsøger skal overtage ansvaret, bør der tillægges en risikovurdering i forhold til en evt. fremtidig forureningssag.

Prisberegningen er baseret på 2020 prisindeks og reguleret til 2010 priser som angivet un-der spørgsmål 5.

Spørgsmål 9: Udeladt

Spørgsmål SS 1: Udeladt.

Spørgsmål SS 2: Skønsmanden bedes besvare spørgsmål 8 på ny men under den forudsætning, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke skulle afholde udgifter til a) anlæg af kørevej og/eller til b) modta-gekontrol.

Svar på spørgsmål SS 2:

12

Den reelt opnåelige indtægt for Appellant, tidligere Sagsøger ved at tage imod tilbuddet fra Virksomhed 2 og eksl. omkostningerne til adgangsvej og modtagekontrol vil være (i 2010-2012 priser: )

Størrelse af støjvold) Total indtægt (2010-

2012)

30.000 m³ 642.880

40.000 m³ 942.880

50.000 m³ 1.242.880

Bemærkninger til svaret:

Der var en mindre regnefejl i svar til spørgsmål 8 i det oprindelige skønstema. Total opnåeli-ge indtægt skal re ttes til:

Størrelse af støjvold) Total indtægt (2010-

2012)

30.000 m³ 338.531

40.000 m³ 638.531

50.000 m³ 938.531

Spørgsmål SS 3: Udeladt.

Spørgsmål SS 4: Skønsmanden bedes oplyse, om der medgår årlige vedligeholdelsesomkostninger til støjvolden og i bekræftende fald med hvilket beløb samt med detaljeret redegø-relse for de enkelte poster og individuelle beløb, der i så fald måtte indgå heri.

Svar på spørgsm ål SS 4: Der vil være omko stninger til vedligeholdelse om end de formodentlig vil være små. […]

Spørgsmål SS 5: Udeladt.

Spørgsmål SS 6: Jf. byretsdomme ns side 13 har Vidne 2 fra Virksomhed 2 fork laret i retten, at ”Virksomhed 2 Virksomhed 2 alternativ t il at opføre en støjvold var at deponere jorden hos RGS 90 A/S i Nyborg for 70-80 kr. pr. tons.” . Jf. byretsdommens side 14 har Vidne 3 fra Virksomhed A/S 1 forklaret i retten, at ”de betalte plus/minus 80 kr. pr. tons, for

13

jorden til støjvolde ved Fraugde Kirkeby.” Ved besvarelsen af dette supplerende spørgsmål 6 bedes skønsmanden lægge til grund, at de ca. 70 til 80+ kr. pr. tons, som disse virksomheder har forklaret at have betalt, var inklusive den nødvendige transport hen til stedet for anlæg af støjvold.

Hvis Virksomhed 2 og Virksomhed A/S 1 som forklaret i retten var indstillede på at betale op mod eller omkring 80 kr. pr. tons for at aflevere jorden uden indbygning, hvad ville der så være af økonomisk råderum, hvis Virksomhed 2 eller Virksomhed A/S 1 selv skulle have stået for opførelse af jordvolden.

Med andre ord: hvad ville der være af økonomiske råderum at tilbyde som betaling til en ejer af et jordareal, hvis disse virksomheder, i stedet for at aflevere jorden til 80 kr. pr. tons, selv skulle have indbygget den. Skønsmanden bedes ved besvarelsen forudsætte, at ejeren af jorda-realet ikke selv skulle afholde omkostninger, heller ikke til anlæg af kørevej eller til modtagekontrol.

Svar på spørgsmål SS 6: Spørgsmålet forstås således, at råderummet er forskellen på en betaling på 80 kr./tons jord (der betales til ejer af et jordareal) og de omkostninger der er ved indbygningen af jorden i en vold (som i dette tilfælde er tilsvarende støjvolden i Nyborg, Støjvold 3)

Anlægsomkostninger svarer til svar på spørgsmål 5 i oprindeligt skønstema ekskl. anlæg af kørevej og modtagekontrol.

Råderummet vil således være:

2004 (Råde- 2010 (Råderum) rum)

i) 30.000 m3 (klasse 3.307.386 3.018.110 II)

ii) 40.000 m3 (klasse 4.549.787 4.196.402 II) iii) 50.000 m3 (klasse 5.789.513 5.371.402 II)

Spørgsmål SS 7: Udeladt

Spørgsmål SS 8: Dette supplerende spørgsmål 8 bedes besvaret på baggrund af

a)skønsmandens oplysning om, i svaret til spørgsmål 7, at Appellant, tidligere Sagsøger ville kun-ne have modtaget et beløb mellem 16 og 175 kr. per tons (dog nok væsentligt nærmere det første beløb end det andet), og

14

b)bemærkningen sammesteds om, at ”Skønsmanden er dog ikke i tvivl om, at der har været et potentiale for at modtage lettere forurenet jord i perioden 2010-2012. Der har generelt været mangel på modtagere af lettere forurenet jord på Fyn i en lang periode.” samt

c)skønsmandens besvarelse af de supplerende spørgsmål, herunder råderummet som anført i svaret til supplerende spørgsmål 6.

På baggrund af ovenstående bedes skønsmanden skønne, hvad det efter skønsman-dens opfattelse havde været mest realistisk, at Appellant, tidligere Sagsøger havde kunnet forhandle sig frem til af pris per tons (/pris per m3) for levering fra Virksomhed 2 eller fra Virksomhed A/S 1 af færdig støjvold på 40.000 m3 (opført i henhold til lokalplan 146 (bi-lag B)), henholdsvis i anlægsperioden i) 2005-2007, henholdsvis ii) Nummer), samt i begge tilfælde under forudsætning af, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke skulle afholde omkost-ninger til anlæg af kørevej eller til modtagekontrol.

Svar på spørgsmål SS 8: Som nævnt tidligere som svar på spørgsmål 7 er det uhyre vanskeligt at svare på. Skøns-manden har ikke kendskab til aftaler om aflevering/modtagelse af lettere forurenet jord hvor det er foregået i privat regi og hermed hvad den reelle konkurrencepris var i markedet.

Prisniveauet i Danmark for aflevering af lettere forurenet jord var: I 2005-2007 omkring 135 – 175 kr./tons 2010 – 2012 omkring 65 – 175 kr./tons

Den høje pris er for modtagelse på deponeringsanlæg (f.eks. Klintholm I/S men lignende tak-ster på andre deponeringsanlæg.

Den lave pris er for egentlige jordmodtagelses anlæg, som også er nyttiggørelse projekter, og derfor med mindre/ingen krav til miljøbeskyttende foranstaltninger. Der er ikke affaldsafgift indeholdt i nogen af priserne.

Omkostningen for håndtering af jorden i jordvolden i Nyborg er ca. 22 kr./tons (41,80 kr./m³) i 2005-2007 og 27 kr./tons (51,30 kr./m³) i 2010-2012.

En konkurrencedygtig pris (i forhold til offentlig kendte prisniveauer) for modtagelse af jord, ekskl. håndteringen af jorden for anlæg af støjvolden, vil så være omkring:

-113,00 kr./ton (135,00-22,00) i 2005-2007 svarende til 214,70 kr./m³ -38,00 kr./ton (65,00-27,00) i 2010-2012 svarende til 72,20 kr./m³

Om en forhandlet pris, så ville blive højere eller lavere end ovennævnte priser, vil så helt af-hænge af kørselsafstande og transporttider hvorfra jorden kommer fra samt prissætning fra andre tilgængelige modtagere af lettere forurenet jord i Danmark.”

Forklaringer

15

Appellant, tidligere Sagsøger samt vidnerne Vidne 3, Vidne 2 og Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 5 og Skønsmand har endvidere afgivet forklaring.

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at familien Navn har ejet Gods siden 1771. Det er utænkeligt, at han skulle afhænde godset.

Den første kontakt med Nyborg Kommune om en støjvold var i foråret 2004, og der blev afholdt et møde i april 2004. Der var på det tidspunkt tale om en forhø-jelse af den eksisterende støjvold, og han foreslog selv en alternativ placering. Kommunen var ikke interesseret i hans forslag, og kommunen havde allerede truet med ekspropriation.

At kommunen tidligt i den første kontakt truede med at ekspropriere, havde ikke nogen gunstig virkning på forhandlingsklimaet. Han foretog en række undersøgelser og skrev et brev til kommunen, da han i dialogen med Virksomhed 2 havde erfaret, at forurenet jord var en handelsvare. Kommunens budskab var imidlertid, at der ikke var nogen penge i det.

Gennem mange undersøgelser hos SKAT fandt han ud af, at det skattemæssigt var vigtigt, at der var tale om et genanvendelsesprojekt, der gav nytte, og han skønnede, at hans forslag til støjvold havde nytteværdi, medens det ikke var til-fældet med kommunens. Han var derfor bekymret over den skattemæssige side af projektet, hvis han selv gennemførte det, og det var nok hans væsentligste bekymring.

Han genovervejede dog situationen og skrev i den forbindelse en ansøgning til amtet. Efter fornyede overvejelser fandt han imidlertid, at projek-tet gik i den forkerte retning, hvilket bestyrkedes af en støjberegning, han fik fo-retaget. Da han forelagde kommunen dette og gentog sit forslag om den ændre-de placering, ændrede kommunen argumentation i relation til støjproblematik-ken.

Hans bekymring om det skattemæssige og hans uenighed med kommunen i relation til støjproblemerne samt en fornemmelse af, at kommunens motiver til at forkaste hans væsentligt mindre omfattende støjvold var usaglige, fik ham til at opgive tanken om selv at opføre støjvolden. Der fremkom også oplysninger om, at kommunen rent faktisk ville have en indtægt ved at etablere en støjvold.

I sommeren 2009 rettede han fornyet henvendelse til kommunen, der dog nu af-viste at lade ham opføre en støjvold. Dette skyldtes formentlig, at man nu hav-de besluttet at gennemføre en ekspropriation.

I juni 2004 kunne han have opført en støjvold. Det var hans indtryk, at kommu-nen ikke på det tidspunkt ville hindre ham heri, hvis han ville. Drøftelserne om en frivillig løsning sluttede vist i efteråret 2005, hvor kommunen formentlig for-nemmede, at han ikke var så interesseret i at gennemføre kommunens projekt.

Da han skrev brevet af 27. maj 2004, var det hans opfattelse, at han og kommu-nen fortsat var i en god dialog.

16

I forbindelse med taksationssagerne har han haft advokatomkostninger på i alt 167.405 kr.

Vidne 3 har forklaret, at der i 2004 var 8-900 ansatte i Virksomhed A/S 1, der havde ca. 600 køretøjer. Det er typisk ham, der handler med jord. Pri-sen afhænger blandt andet af, om det er våd eller tør jord. Han køber sædvan-ligvis rabatjord, som lægges til tørring, hvis den er meget våd.

Det var ikke i hans drøftelser med Appellant, tidligere Sagsøger afklaret, hvem der skulle etablere støjvolden. Det var Virksomhed A/S 1, som skulle købe og le-vere jorden. Prisen på indkøb af jord afhang af vejrforholdene. Prisen på 50 kr. pr. ton kunne nedbringes til 30-40 kr., hvis entreprenøren ikke skulle etablere støjvolden, men blot skulle levere jorden.

Det ville være samme pris, hvis afta-len skulle indgås med kommunen. Det var meningen, at der skulle anvendes lettere forurenet jord ved etableringen af den omhandlede støjvold. De fik 80 kr. pr ton for blot at levere jord til jordvolden ved Fraugde Kærby. Der er efter hans vurdering ikke behov for efterfølgende vedligeholdelse af en jordvold.

Vidne 2 har forklaret, at støjvolden i By, der blev etableret med ren jord, rettelig var på 160.000 m3 , og prisen var 2,9 mio. kr. Det koster 10-15 kr. pr ton at etablere en støjvold, når jorden er på stedet.

Han husker ikke drøftelserne med Appellant, tidligere Sagsøger dengang, og han hu-sker derfor ikke, hvad der blev oplyst, ud over at de beså arealet og talte om, hvem der ville få glæde af en støjvold. De havde kun en indledende snak.

Han mener, at prisen dengang var på 33 kr. pr ton inkl. etablering af støjvold, men han kan se, at hans tilbud dengang var på 30 kr. pr m3 . Det er attraktivt at få opgaver med etablering af jordvolde. Han havde nok været villig til at give ca. 40 kr. pr. m3 for at få lov til at etablere støjvolden. Appellant, tidligere Sagsøger skulle blot afholde omkostningerne til myndighedsgodkendelse.

Prisen havde nok været den samme ved en slutafdækning med 50 cm ren jord i stedet for de 30 cm, der var indeholdt i hans tilbud. Hans tilbud havde været det samme, hvis kommunen havde været opdragsgiver. Når støjvolden er etableret, mener han ikke, at der vil være anden vedligeholdelse end eventuelt at slå græsset.

Vidne 4 har forklaret, at hun rettelig er gruppeleder i Plan og Byg. De støjvolde, der var på stedet, var etableret på grund af støjproblemer. Der var anvendt overskudsjord med en mængde grus, der stammede fra etable-ringen af Storebæltsbroen. Det viste sig, at trafikmængden og dermed støjen blev meget væsentligt større end forudsat, så kommunen måtte omkring år 2003 søge at hjælpe de støjplagede borgere, der klagede og stadig klager over støjen fra motorvejen. Kommunen stod alene med dette projekt, idet hverken staten eller Sund & Bælt ville bidrage til en løsning.

17

Da der ikke var mere jord fra opførelsen af Storebæltsbroen, måtte kommunen, der nærmest stod på hovedet for at løse problemerne, søge at skaffe jord fra an-dre steder til en støjvold, som skønnedes at være den bedste løsning. I planlæg-ningen var der mange hensyn at forholde sig til.

Det er hendes opfattelse, at det ud fra et væsentlighedskriterie var nødvendigt med en lokalplan, og at det såle-des ikke var nok med en landzonetilladelse. Lokalplanen ville være nødvendig, selvom det måtte have lykkedes at indgå aftale med Appellant, tidligere Sagsøger. Hvis der havde været indgået en aftale, havde kommunen udarbejdet den nød-vendige lokalplan.

Hun har ikke kendskab til eksklusivaftaler med leverandører og ved ikke, hvor-for støjvolden ikke blev udbudt. Hun ved ikke, hvorfor kommunen ikke fik penge fra entreprenøren for etablering af støjvolden. Hun er ikke bekendt med, om entreprenøren, der etablerede støjvolden, har måttet betale erstatning for skader på kommunens ejendom.

Hun husker, at Appellant, tidligere Sagsøger havde et forslag til alternativ placering af en støjvold. Støjvurdering var ikke hendes ansvar, idet hun stod for planlæg-ningen, men hun er bekendt med, at man har et princip om at støjdæmpe så tæt på støjkilden som muligt.

Vidne 5 har forklaret, at han har været ansat i som jurist i Teknik og Miljø i Nyborg Kommune siden 2015. Han var således ikke ansat i kommunen på tidspunktet for etablering af den omhandlede støjvold, og hans forklaring bygger på en gennemgang af sagens akter.

Kommunen havde et meget stort forurenet baneterræn, som blev overflødigt, da færgefarten blev nedlagt. Der var et ønske om at udvikle arealet, der ligger midt i byen, til bolig og erhverv, så byen blev bundet sammen. Det var vigtigt for kommunen at få tiltrukket nogle private investorer, der kunne udvikle og bebygge området.

Hver gang der skulle flyttes jord, stødte man på forurenet jord, som der skulle betales mange penge for at få flyttet. I nogle tilfælde ville udgiften til oplagring af jord blive så stor, at den kunne være en hindring for projektet. Kommunen søgte og fik derfor en aftale med amtet, så jorden frit kunne flyttes rundt på det store areal og placeres på området uden væsentlige omkostninger for de enkelte bygherrer.

Den enkle løsning blev derfor, at jorden blev flyttet et par hundrede meter. Kommunen tog imod jorden mod betaling af 200 kr. pr. ton, og af denne indtægt afholdt kommunen til gengæld udgifterne til den afsluttende afdækning med ren jord. Dette projekt er afsluttet.

Etableringen af støjvolde var et helt andet projekt, idet der ikke var det samme behov for at flytte jord lokalt. Den jord, der blev anvendt til støjvolde, var ikke lokal, og kommunen kunne nok ikke på Gods have placeret jord med den

18

forureningsgrad, som jorden på baneterrænet havde. Som følge af det store pro-jekt på det gamle baneareal var kommunen på det tidspunkt professionel i for-hold til håndtering af jord. Han går derfor ud fra, at kommunen havde søgt at tjene penge på støjvolde, hvis det havde været muligt.

Det var kommunen, der foretog kontrol af den jord, som blev genanvendt fra baneterrænet, men han kan ikke svare på, hvordan kontrollen blev udøvet i praksis, herunder om den blev udført ved eksternt miljøtilsyn. Han kender ikke prisen på analyse af jord, og han kender heller ikke prisen på slutafdækning.

Han kan ikke svare på, hvorfor kommunen ikke udbød arbejderne med etable-ring af støjvolde.

Skønsmand har i relation til besvarelsen af spørgsmål SS 8 for-klaret, at prisforskellen mellem de to perioder skyldes udbud og efterspørgsel. Prisen faldt, idet der i den anden periode var så megen forurenet jord til rådig-hed, og idet der blev opført mange støjvolde. Han antager, at støjvolde før 1990 blev anlagt ved anvendelse af ren jord.

Soilrem A/S var meget tidligt på markedet med håndtering af forurenet jord. Han antager, at det var i 90’erne, man begyndte på at håndtere forurenet jord i jordhoteller. Han ved ikke, hvornår Soilrem A/S begyndte på genanvendelses-projekter.

Hans overslag på 65 kr. pr tons jord var markedsprisen på en vold, medens han skønner selve udgiften til håndtering til 27 kr. pr ton. Han antager, at det er uden betydning for prisen, om det er en kommune eller en privat, der entreres med.

I relation besvarelsen af spørgsmål 1 skulle der rettelig have stået ”henvendelse fra f.eks. Korsør kommune” og ikke ”henvendelse fra f.eks. Nyborg kommune” , idet hensigten var at forholde til en henvendelse fra en ikke-ejer kommune.

I relation til besvarelsen af spørgsmål 2, vil vægten af en m3 jord gravet ud af en støjvold være i størrelsesordenen ca. 1,9 ton.

Opgørelsen af, hvor jorden til støjvolden er kommet fra i besvarelsen af spørgs-mål 4, har han foretaget på grundlag af køresedlerne. Dækjorden i form af ren jord, der blev gravet af og lagt på igen, er ikke tilkørt, og derfor ikke angivet på grundlag af vejesedler, men må bero på landmåleropmålinger.

Af skemaet, som han har indsat i besvarelsen af spørgsmål 5 fremgår, at det ko-ster 54,59 kr. pr. m3 at bygge støjvolden. Prisen udgøres af ydelserne under post 1 – 8.

19

Af hans besvarelse af spørgsmål 6 fremgår, at der kunne tjenes godt 300 kr. pr. tons jord ved at aflevere jorden til en støjvold fremfor at aflevere den til depo-nering.

KMC Miljøcenter, der nævnes i besvarelsen af spørgsmål 7, ejes af Københavns Kommune. Tariffen var en ren afleveringspris.

Konklusionen på besvarelsen af spørgsmål SS 4 er, at de første år er forbundet med den største risiko for jordskred. Efter et par år er jorden så konsolideret, at jordskred er mindre sandsynlig, men vind og vejr kan føre til, at træer vælter, så der kan blive behov for vedligeholdelse af den grund. Det er et valg, om man vil tage de omkostninger, der kommer, eller om man vil fortage løbende vedli-geholdelse.

Af svaret på spørgsmål SS7 fremgår, at det i 2005-2007 ville koste ca. 17 mio. kr. at aflevere 80.000 tons jord i København, hvorimod en indbygning i en støjvold i Nyborg ville koste ca. 6,2 mio. kr. Det ville således være ca. 11 mio. kr. billige-re at aflevere jord til støjvolden end at køre til København og aflevere jorden til KMC.

Prisen på 175 kr. pr ton i besvarelsen af spørgsmål SS 1B er, hvis jorden blot tip-pes af.

Anbringender

Parterne har afgivet påstandsdokumenter, hvori de i det væsentlige har genta-get deres anbringender for byretten med de ændringer, som følger af appellan-tens forhøjede påstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af Højesterets dom af 21. maj 2015 (U.2015.2882/2H), at ekspropria-tionen var lovlig. Der skal således under denne sag alene tages stilling til erstat-ningens størrelse, jf. grundlovens § 73.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det eksproprierede are-al på ekspropriationstidspunktet havde en værdi som landbrugsjord, der ikke oversteg den ydede erstatning på 22 kr. pr m2 eller i alt 251.724 kr. for det om-handlede jordstykke. Det tiltrædes herved, at de tre sammenligningshandler, som Appellant, tidligere Sagsøger har henvist til, ikke giver grundlag for at fastsætte værdien af den eksproprierede landbrugsjord til et højere beløb.

Spørgsmålet er derfor som anført i dommen, om der foreligger omstændighe-der, som kan begrunde en større erstatning, herunder navnlig om der til det eksproprierede areal var knyttet en særlig forventningsværdi.

20

Selvom Nyborg Kommune ikke havde nogen økonomisk gevinst ved at lade støjvolden opføre, må det lægges til grund, at der på det pågældende tidspunkt kunne være en økonomisk gevinst forbundet med at lade en støjvold opføre. Dette skyldes, at entreprenører – i lyset af udgiften til alternativt at aflevere den forurenede jord på et jordmodtagelsesanlæg – ville være villige til at betale for muligheden for at etablere en støjvold af lettere forurenet jord, sådan som det fremgår navnlig af skønsmandens erklæringer.

Det kan ikke antages, at der var en særlig forventningsværdi knyttet til arealet forud for planlægningen af og beslutningen om at forhøje den eksisterende støj-vold. En eventuel forøget værdi af jordstykket er derfor knyttet til muligheden for en fortjeneste ved at opføre en støjvold af lettere forurenet jord. Det er i den forbindelse uden betydning, om det var nødvendigt at vedtage en lokalplan for at kunne gennemføre dette projekt.

To voterende (Jacob Waage og Pernille Buck Bendtson) udtaler: Inden Nyborg Kommune den 7. oktober 2008 eksproprierede arealet på Appellants, tidligere Sagsøger ejendom, havde kommunen besluttet, at der kunne og skulle op-føres en støjvold på arealet, og at den kunne opføres af let forurenet jord. Area-let havde således en forventet brugsværdi svarende til, hvad der kunne opnås ved at opføre støjvolden, jf. i samme retning Højesterets dom i U 2017.2491 H, som dog angik ekspropriation af et areal, der var tænkt til at skulle benyttes til indvending af grus.

Appellant, tidligere Sagsøger havde derfor en berettiget forventning om at kunne opnå en gevinst på prisen på støjvolden fratrukket arealets landbrugsværdi, da area-let så ikke længere ville kunne benyttes til landbrug.

Det fremgår af miljøgodkendelsen fra marts 2011, at den godkendte støjvold var dimensioneret til at indeholde 40.000 m3 (75.000 tons) let forurenet jord. På bag-grund af skønsrapporten og afhjemlingen af skønsmanden lægger vi herefter til grund, at retten til at opføre støjvolden i perioden 2005-2007 havde en værdi på omkring 8.475.000 kr. og i perioden 2010- 2012 havde en værdi på omkring 2.850.000.

Således har skønsmanden oplyst, at en konkurrencedygtig pris i for-hold til offentlig kendte prisniveauer for modtagelse af jord med fradrag af håndteringen af jorden for anlæg af støjvolden i perioden 2005-2007 ville være omkring 113,00 kr./ton (svarende til 214,70 kr./m³) og i perioden 2010-2012 om-kring 38,00 kr./ton svarende til 72,20 kr./m³, idet prisen var afhængig af bl.a. kørselsafstande og prissætning fra andre tilgængelige modtagere af lettere foru-renet jord i Danmark.

Uanset at skønsmanden har givet udtryk for, at der er en vis usikkerhed ved de skønnede priser, finder vi, som sagen er oplyst, ikke grundlag for at fastsætte

21

den konkurrencedygtige pris til andet beløb end estimeret af skønsmanden. Vi lægger derfor til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger havde en berettiget forvent-ning om, at han kunne have opnået i hvert fald 2.850.000 kr., svarende til 75.000 x 38 kr., hvis han omkring ekspropriationstidspunktet selv havde valgt at opfø-re støjvolden af let forurenet jord.

Situationen er anderledes end det tilfælde, hvor et areal overgår fra landzone til byzone som en konsekvens af en planlagt ny anvendelse af arealet, som tilfæl-det var i U 2008.2823 H. Som sagen er oplyst, må arealet omfattet af nærværen-de sag således antages at have den samme værdi før og efter ekspropriationen. Spørgsmålet var blot, om det var Appellant, tidligere Sagsøger eller Nyborg Kommu-ne, der skulle lade støjvolden opføre og således nyde godt af arealanvendelsen til opførelse af en støjvold af let forurenet jord.

Der er heller ikke tale om et tilfælde, som i U 1998.1497 H, hvor Højesteret kon-staterede, at der ikke var forventningsværdi vedrørende et areal, der som følge af en etablering af en motorvej ville opnå en øget værdi, da forventningsværdi-en netop var bundet op på selve ekspropriationen. I den foreliggende sag er for-holdet omvendt det, at ekspropriationen havde til formål at realisere den ud-nyttelsesmulighed, som arealet allerede indebar.

Vi finder endvidere, at arealets forventede brugsværdi beror på, at der er ad-gang for ejeren til at udnytte arealet til opførelse af en støjvold, men ikke på, om ejeren faktisk udnytter denne adgang. Det forhold, at Appellant, tidligere Sagsøger selv har afstået fra at opføre støjmuren, medfører derfor efter vores opfattelse ikke, at forventningsværdien af arealet ikke skal danne grundlag for beregnin-gen af den fuldstændige erstatning, som han som eksproprieret grundejer har ret til.

Herefter stemmer vi for at tage Appellants, tidligere Sagsøger principale påstand til følge, således at erstatningen fastsættes til 2.598.276 kr. (svarende til 2.850.000 kr. fratrukket den allerede udbetalte erstatning på 251.724 kr.). Vi tager endvi-dere Appellants, tidligere Sagsøger rentepåstand, som ikke er bestridt af Nyborg Kom-mune, til følge.

En voterende (Finn Morten Andersen) udtaler: Efter den almindelige forståelse af begrebet finder jeg, at Appellants, tidligere Sagsøger mulige fortjeneste ved selv at opføre en støjvold efter en kommunal vedtagelse herom ikke har karakter af en forventningsværdi knyttet til værdien af jorden, som kan begrunde en forøget erstatning.

Da det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger fik mulighed for selv at realisere projektet, men at han selv valgte at afstå herfra, kan der heller ikke tillægges ham en yder-ligere erstatning svarende til den mulige fortjeneste, han kunne have oppebåret, hvis han selv havde opført den omhandlede støjvold.

22

Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

I overensstemmelse med stemmeflertallet giver landsretten derfor Appellant, tidligere Sagsøger medhold i den principale påstand.

Samtlige voterende udtaler herefter: Det tiltrædes af de grunde, der er anført i dommen, at der ikke er oplyst om-stændigheder, der kan begrunde en forhøjelse af godtgørelsen for sagkyndig bi-stand til Appellant, tidligere Sagsøger for Taksationskommissionen og Overtaksations-kommissionen.

Efter sagens udfald skal Nyborg Kommune i sagsomkostninger for begge retter betale 328.215 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger til dækning af udgifter til advokatbi-stand med 260.000 kr., 8.000 kr. i retsafgift og 60.215 kr. i omkostninger ved syn og skøn, herunder afhjemling af skønsmanden. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og varig-hed, herunder at der har været gennemført syn og skøn med en supplerende skønserklæring. Det bemærkes, at Appellant, tidligere Sagsøger har oplyst at være momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres, således at Nyborg Kommune til Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 2.598.276 kr. med tillæg af rente af de første 738.276 kr. med 4,25 % p.a. fra den 7. oktober 2008 til den 9. april 2017 og med tillæg af procesrenter fra den 10. april 2017 til betaling sker, samt med tillæg af rente af yderligere op til 1.860.000 kr. med 4,25 % p.a. fra den 7. oktober 2008 til den 8. marts 2021 og med procesrente fra den 9. marts 2021 til betaling sker.

I sagsomkostninger for begge retter skal Nyborg Kommune inden 14 dage beta-le 328.215 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.