SS-2008/2011-OLR

SD10N -

DOM

Bevisanke (Nye regler)

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 45.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 29. februar 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Bloch Andersen og Line Bjørklund (kst.) med domsmænd).

12. afd. nr. S-2008-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. (Født 1955)) (advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.)

Frederiksberg Rets dom af 7. juni 2011 (1-7993/2010) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne, Vidne 2, Forurettede og Vidne 3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byret-ten.

De i byretten af Vidne 1, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 9 og Vidne 10 afgivne forkla-ringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

- 2 -

Tiltalte har supplere nde forklaret blandt andet, at han købte maleriet i ”en klump” malerier, således at gennemsnitsprisen var omkring 5.000 kr. Prisen for det var således omkring 5.000 kr. Tiltalte troede, at det var et ægte Carl Henning Pedersen maleri, da han købte det. Det tror han stadig på. Han kan ikke huske, om han i byretten har forklaret, at han vidste, at det ikke var en ægte Carl Henning Pedersen.

Han satte maleriet på lager, da han kom hjem. Han havde mellem 5 og 10.000 malerier på daværende tidspunkt – tættere på 5.000. Hvis alle skulle sælges på én gang ville han nok kunne få 500 kr. pr. stk. Hvis han solgte til glarmestre som normalt, kunne han nok sælge dem for omkring 1.000 kr. i gennemsnit. Han vidste, at han havde gjort en god handel, men han vidste ikke, hvad det var værd.

Han ville anslå værdien til mindre end 100.000 kr. på daværende tidspunkt. Det stod på lager i omkring 10 år.

Han overvejede i 2002 at sælge malerier på Lauritz.com. Der kom en fra auktionshuset og så på en lang række malerier. Tiltalte tog også de to malerier frem. Den pågældende tog de to ma lerier med. Tiltalte fik derefter en tilbagemelding om, at de ikke var ”gode nok” . Auktionshuset returnerede derefter malerierne. Hvis et auktionshus er i tvivl om ægtheden, vil de ikke sælge maleriet.

Tiltalte fik herefter malerierne indrammet, idet han ville have dem hjem og hænge hos sig selv. Malerierne stod i den forbindelse nogle måneder på Galleri 2 hos Vidne 6. Vidne 6 ringede og sagde, at malerierne var færdige, og at Vidne 2 var interesseret i at købe.

Han talte telefonisk med Vidne 2 og de aftalte, at tiltalte skulle komme med de to ma-lerier af Carl Henning Pedersen. Tiltalte hentede herefter malerierne hos Vidne 6. Vidne 6 fortalte, at Vidne 2 tidligere havde solgt en del Carl Henning Pedersen malerier. Vidne 6 mente, at det var en ægte Carl Henning Pedersen. Tiltalte har sikkert talt om pris i størrelsesordenen 100.000-125.000 kr. med Vidne 6, men han husker det ikke nærmere.

Tiltalte havde aldrig hørt om Galleri 1. Tiltalte kom ind i forretningen med de to malerier. Vidne 2 viste stor interesse for det store maleri, men ingen for det lille. Vidne 2 trak tiltalte ind i baglokalet, hvor de talte pris og handlen blev gennemført. De talte ikke om, hvorvidt det var et Carl Henning Pedersen maleri. Tiltalte var af den opfattelse, at

- 3 -

Vidne 2 troede, at det var et ægte Carl Henning Pedersen maleri. Både Forurettede og Vidne 2 sagde, at det var dejligt maleri. De talte ikke pris i forlokalet. I baglokalet var der kun tiltalte og Vidne 2. Tiltalte forlangte 140 – 150.000 kr., men Vidne 2 var urokkelig og ville kun betale 120.000 kr. Tiltalte havde ikke undersøgt prisniveauet i forvejen.

Det ville efter hans opfattelse kunne sælges for 400 - 600.000 kr. til private. Han nåede ikke at forsøge at sælge det på Bruun Rasmussens auktioner. Han havde tidligere forsøgt Lauritz.com, fordi han havde mere tillid til dem. Vidne 2 skrev en check, og tiltalte fik det resterende beløb i kontanter, som lå i en kuvert. De talte ikke med Forurettede om Tiltalte var overrasket over kvitteringens ordlyd.

Det var Vidne 2, der dik-terede kvitteringens ordlyd.

Tiltalte hørte ikke til sagen, før Vidne 2 ringede og sagde, at tiltalte havde solgt ham et falsk maleri, og at han ville anmelde tiltalte for bedrageri. Tiltalte sagde, at det måtte han så gøre.

Tiltalte mener stadig, at maleriet er ægte. Han baserer dette på sin egen intuition.

Han ved ikke, hvad et maleri af Carl Henning Pedersen kostede for 20 år siden. Carl Hen-ning Pedersen var i live, da tiltalte købte maleriet. Carl Henning Pedersen døde for ca. 5 år siden. Prisen stiger typisk, når kunstneren er død. Tiltalte ved ikke, om Carl Henning Pe-dersen er en kunstner, der bliver forfalsket, men han kunne forestille sig dette, idet prisen på hans malerier er høj.

I tiltaltes branche løber man nogle risici en gang imellem. Forurettede var historiker med kunst som speciale, så det var professionelle, som tiltalte handlede med. Han oplyste ikke, at Lauritz.com ikke havde villet sælge maleriet, idet auktionshuset havde været i tvivl om ægtheden. Det påhviler køberne selv at undersøge ægtheden.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han stadig har forretningen. Han er gift og bor i lejlighed. Han har mindreårige børn. Han er i givet fald villig til at udføre sam-fundstjeneste.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han har en af Danmarks største kunsthandler. Forretningen drives nu at vidnets søn. Vidnets datter købte forretnin-gen på Frederiksberg.

- 4 -

Hvis tiltalte havde fortalt, at maleriet var blevet trukket tilbage fra Lauritz.com, ville han ikke ”være gået ind i det” .

Vidnet har tidligere solgt fire Carl Henning Pedersen malerier. I starten af 1990’rne har Carl Henning Pedersen malerier nok kostet omkring 100.000 kr.

Vidne 6 ringede og fortalte om Carl Henning Pedersen malerierne. Vid-net sagde, at hvis det ikke var ægte Carl Henning Pedersen, ville han ikke komme og se dem.

Vidnet kom og så malerierne. Vidne 6 sagde, at han ejede maleriet sammen med en god ven. Maleriet stod på forretningens bedste plads. Vidnet synes, at det er et flot maleri. Der vil altid være kunder til et sådant maleri. Vidnet er kender af Carl Henning Pedersen. På mø-det talte de pris. Vidnet er vant til at handle. De startede med en højere pris. De var tæt på hinanden, men der blev ikke indgået nogen handel.

Vidnet spurgte derefter en meget dygtig kender og Person 1's ven, Person 2, der begge sagde, at det var meget normalt, at han signerede på bagsiden. Vidnet talte herefter telefo-nisk med Vidne 6 om, at han fortsat var interesseret. Vidne 6 ringede herefter og sagde, at de godt kunne finde ud af det.

Tiltalte kom herefter til vidnets datters forretning med maleriet. De drøftede en pris om-kring de 140.000 kr., men enedes om 120.000 kr. Forurettede skulle have maleriet i sit galleri. Vidnet sagde til Forurettede, at de skulle tage maleriet, hvis de kunne få det på fornuftige betingelser. Forurettede havde hævet nogle af pengene, og vidnet skrev også en check.

Vidnet regnede med, at de nok ville kunne sælge maleriet for mellem 250 – 500.000 kr. Normalt ville man kunne få 250.000 kr.

Selve billedet var fantastisk, men signaturen på bagsiden gjorde, at vidnet kom i tvivl om ægtheden. Vidnet mener, at der var flere, der kendte maleriet. Alle var enige om, at det var ægte. Vidnet mente selv, at maleriet var ægte.

- 5 -

Vidnet mener, at maleriet ejedes af tiltalte og Galleri 2 i fællesskab.

Handlen var for så vidt sluttet, da tiltalte kom med maleriet, men man skulle lige finde den endelige pris. Mødet i forretningen gik hurtigt. Det tog måske 15-30 minutter. Vidnet be-sluttede, at maleriet skulle købes. Det blev købt for Forurettedes regning og til salg i hendes forretning.

Galleri 2 og glarmesteren er blevet dømt for at have solgt falsk kunst.

Politiet ringede efterfølgende og sagde, at Carl Henning Pedersens enke sagde, at maleriet var falsk.

Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke havde set maleriet, inden hun så det i forretningen. Hendes far ville have, at hun skulle se maleriet, inden han købte det. Han havde fået en pris på 120.000 kr. af kunsthandleren forinden. Vidnet blev meget i tvivl, da hun så maleriet bag på. Hun spurgte tiltalte, om det var ægte, og det sagde han, at det var. Hun gav udtryk for sin tvivl over for sin far, men hvis hendes far først har besluttet sig, er det svært at trænge igennem. Hun ville ikke gøre ham ked af det. Maleriet skulle være en gave til hende.

Vidnet besluttede, at maleriet skulle forsøges solgt gennem Bruun Rasmussen Auktioner. Hun sagde over for dem, at hun var i tvivl om ægtheden. Bruun Rasmussen sagde, at de ikke var i tvivl.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 1 vel til sidst var sikker på, at maleriet ikke var ægte. Hvis vidnet var i tvivl om ægtheden, ville han ikke sælge maleriet. Det ville ødelægge auktionshusets omdømme. Hvis man køber et maleri i den prisklasse, må køberen selv undersøge ægtheden, medmindre man stoler fuldt ud på sælgeren. Museer er normalt villige til at hjælpe med at få fastslået ægtheden af malerier.

Anklageren har efter bevisførelsen anmodet om, at anklageskriftet berigtiges således, at ”svigagtigt at have formået Forurettede” ændres til: ”svigagtigt at have formået Vidne 2” , og således at ledsætningen ”idet han oplyste hende om” ændres til ”idet han oply -ste Vidne 2 om” .

- 6 -

Forsvareren har protesteret herimod under henvisning til, at der ikke er tale om en biomstændighed, idet der er rejst tiltalte for bedrageri. Det søges nu gjort gældende, at be-drageriet er udøvet over for en helt anden person, men netop her, hvor der er tale om den pågældende persons viden eller forestillinger, er der ikke tale om en biomstændighed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tillader mod forsvarerens protest ikke, at anklageskriftet berigtiges som begæ-ret af anklageren. Landsretten finder således ikke, at det ved tiltalen for bedrageri kan an-ses som en biomstændighed, hvem der har været i en vildfarelse, og hvem der er blevet bestemt til handlingen.

Efter omstændighederne vedrørende tiltaltes køb af maleriet sammenholdt med tiltaltes dispositioner vedrørende maleriet finder landsretten det bevist, at tiltalte antog, at det ikke var et ægte Carl Henning Pedersen maleri.

Efter salgsprisen samt forklaringen fra Vidne 2 og Forurettede, herunder Vidne 2's forklaring om betydningen af maleriets signering, finder landsretten det videre be-vist, at Vidne 2 var af den opfattelse, at maleriet var et ægte Carl Henning Pedersen maleri, og at han ikke ville have købt maleriet, hvis han havde vidst, at der blot var tvivl om maleriets ægthed.

Efter de samstemmende forklaringer fra tiltalte og Vidne 2 og Forurettede finder landsret-ten det imidlertid bevist, at aftalen om køb af maleriet er indgået af tiltalte med Vidne 2, og det må ligeledes anses for bevist, at beslutningen om, at maleriet skulle købes, blev truffet af Vidne 2.

Da Vidne 2 efter sin egen beslutning har indgået aftalen om køb af maleriet, uanset om købet er sket helt eller delvis for egen regning eller Forurettedes regning, kan tiltalte ikke anses for skyldig i bedrageri under de omstændigheder, der er angivet i anklageskrif-tet.

Tiltalte frifindes derfor.

- 7 -

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at han frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

(Sign.)