BS-408/2006-HJR

Dokument til udskrivning, der er omdirigeret fra fjernskrivebord

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 20. november 2008

Sag 408/2006 (2. afdeling)

Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Appellant, tidligere sagsøger (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 9. afdeling den 5. september 2006.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.

Påstande

Appellanten, Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Appellant, tidligere sagsøger, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Appellant, tidligere sagsøger har yderligere gjort gæl-dende, at Ankestyrelsen har varetaget usaglige hensyn ved at lade Højesterets dom om foræl-delse, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 s. 19, få væsentlig indflydelse på praksis ved-rørende betingelsen ”rimelig begrundelse” .

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger.

- 2 -

Af Appellants, tidligere sagsøger lægejournal for 1994-95 fremgår bl.a.:

” 14-04-94 K Kons./Besøg 14-04-94:Meget presset arbejdssted som sygepl.Mavesympt. Acinil. … 25-04-94: Det går ikke. Konstant forkvalmet. Lab.Sygemeldes foreløbig en uge. … 16-01-95: 130/85 – pulsen regelm. Har efter nattevagter oplevet uregelmæssig hjer-teaktion, især i hø sideleje.

Umiddelbart ingen mistanke om hjertesygdom – men vi prø-ver med EKG i Hø. sideleje. … 24-04-95: Beretter om 14-dages vægttab, hjertebanken i enkeltst. anfald, angst? util-pashed, mavesmerter flere gange indl kir afd på det sidste. Mange belastninger på det sidste – Nær slægtning har forsøgt selvmord og familien går nok meget på Appellant, tidligere sagsøger. – Natarb som sgpl Hospital 1 også belastende.

Får dobb tid v Person 2 i morgen. 25-04-95: Lang samtale. Pt har utvivlsomt en depression. Vægttab, madlede uoverkom-meligsfølelse, nedvurdering af selvvær. Søvnbesvær. Gennemgås obj: alt ok, neurologi, stp et c,mamma, gladelstatus, abdomen. Fontex i 4 uger, ny tid ved ved fm.3 ugers sygemeldig. … ”

Der er under Højesterets behandling af sagen stillet spørgsmål til Retslægerådet. Til brug for Retslægerådets besvarelse er Appellant, tidligere sagsøger den 3. januar 2007 fremkommet med en beskrivelse af de omstændigheder, der førte til, at hun blev opmærksom på hændelsen i fe-bruar 1994. Det hedder heri:

”18.12.2000 : Første konsultation ved Vidne 1, da Person 3 har skiftet job. Konsultationen er kort, handler om medicin. Udmunder i, at jeg ophører med tegretol behandlingen.

24.01.2001 : Anden konsultation ved Vidne 1. Jeg står overfor at skulle starte i arbejdsprøvning på Plejehjem. Vidne 1 lufter for første gang, at det efter hans formodning ikke er egentlige depressioner det drejer sig om. Vi taler om, hvordan jeg skal klare arbejdsprøvningen, klare det at komme i gang.

07.03.2001 : Tredje konsultation ved Vidne 1. Under denne konsultation siger han, at han ikke mener det drejer sig om en egentlig depression og mener godt jeg kan ophører den medicinske behandling helt. Jeg er meget forvirret, vred på ham og alligevel er der noget i mig der også er i tvivl. Dog er min kraftigste reaktion vrede, fordi han stiller spørgsmålstegn ved noget, jeg havde slået mig til tåls med.

Da jeg kommer hjem, tænker jeg min situation nøje igennem. Hele sygdomsperioden og min frustration desangående. Jeg tænker meget på mit arbejdsliv og situation på Afdeling. Jeg ringer til Vidne 1 og giver udtryk for min vrede og frustration og for mine tan-ker omkring mit arbejdsliv og tiden på Afdeling. Han råder mig til at skrive dagbog med til-bagevirkende kraft og så tale om det ved næste konsultation.

20.03.2001 : begynder jeg på dagbog.

- 3 -

Jeg skriver om min tid på Afdeling, jeg prøver at skille skidt fra kanel ved at beskrive afde-lingen, arbejdsmiljøet, de mange forskelligartede opgaver, de ting man bliver udsat for, min holdning til mit arbejde. Specielt beskriver jeg aftenvagterne som jeg er en fast del af.

Da jeg beskriver det, beskriver jeg overfaldet og lige præcis der går det op for mig hvil-ken forfærdelig hændelse jeg har været udsat for, og hvilken konsekvens det har fået. Da jeg beskriver forløbet sådan nogenlunde i detaljer, går det op for mig, at der er en frekvens jeg intet husker fra, og at jeg aldrig har husket den – det gør mig ubeskrivelig bange.

Jeg tør på daværende tidspunkt ikke tænke på hvad der kunne være sket i det tidsrum. Se tidligere beskrivelser. Det gør op for mig hvad det betød, at min afdelingsleder ikke tog hånd om mig da jeg dagen efter kom til ham. Det går op for mig hvad truslerne på mine børns og mit eget liv betød. Og det går op for mig hvor alvorligt overfaldet i grunden var.

Det næste stykke tid går med at genfortælle forløbet for mig selv.”

Retslægerådet har den 15. marts 2007 afgivet følgende udtalelse:

”Appellant, tidligere sagsøger er en nu 49-årig kvinde, som frem til 1994 har været psykisk rask og socialt velfungerende. Hun har selv oplyst, blandt andet til speciallægeerklæring i 2002, at hun i februar 1994 blev overfladet og truet under sit arbejde som sygeplejer-ske.

Det fremgår af journal fra Appellants, tidligere sagsøger praktiserende læge, at hun i foråret 1994 udviklede somatiske symptomer, blandet andet kraftigt vægttab, samt psy-kiske symptomer i form af angst og depression. Hun blev på et tidspunkt indlagt på so-matisk afdeling, mistænkt for somatisk lidelse, hvilket blev afkræftet.

Lægen opfattede Appellants, tidligere sagsøger symptomer som blandt andet betinget af arbejdsmæssig be-lastning, men lægens journal indeholder ikke oplysninger om et overfald. Hun blev sat i behandling med antidepressivt virkende medicin på grund af mistanke om depression.

Denne behandling bedrede i nogen grad hendes psykiske tilstand, men hun blev i 1995 henvist til ambulant psykiatrisk behandling på sygehus, og hun har siden haft periodiske depressioner af vekslende sværhedsgrad og – muligvis – en let mani. Hun har i lange perioder, særligt fra 2000, været i behandling med antidepressivt virkende medicin og psykoterapi.

Det anførte overfald anmeldes som en arbejdsskade 25.06.01 med ledsagende lægeer-klæring af 29.06.01, hvor diagnosen er anført som depression. Journalen indeholder in-gen oplysninger herom. Den attestudstedende speciallæge, Vidne 1, har nærmere forklaret herom i retten, jf. udskrift af dombogen for Vestre Landsret 05.09.06.

I psykiatrisk sygehus journal er Appellant, tidligere sagsøger beskrevet og vurderet som mest sandsynligt lidende af en bipolar affektiv sindslidelse (tidligere benævnt manio-depressiv psykose), mens hun i speciallægeerklæring af 04.01.02 er vurderet som li-dende af en posttraumatisk belastningsreaktion udviklet på baggrund af det anførte overfald og efterfølgende trusler.

Retslægerådet skal herefter besvare de stillede spørgsmål således:

Spørgsmål 1: Når henses til, jf. sagens bilag 10, at Appellant, tidligere sagsøger i 1995 har været behandlet i psyki-atrisk øjemed som følge af mulig depression, og når henses til at der intet steds i de i

- 4 -

den forbindelse optagne journaler er nævnt noget om den hændelse i form af et over-greb fra en patients side, som hun var udsat for i 1994 bedes oplyst, om det er muligt at Appellant, tidligere sagsøger på dette tidspunkt havde fortrængt/glemt denne hændelse ?

Om muligt bedes graden af sandsynlighed herfor angivet, herunder om det er muligt, sandsynligt eventuelt overvejende sandsynligt.

Der foreligger grundig journaloptagelse fra sygehuskontakten i 1995, hvori intet om overfaldet er nævnt. En af de voterende (overlæge Person 7) finder det overvejende usandsynligt, at Appellant, tidligere sagsøger kan have fortrængt/glemt hændelsen. De øvrige voterende (overlæge Person 8 og overlæge Person 9) finder ikke, det kan udelukkes, at Appellant, tidligere sagsøger kan havde fortrængt/glemt hændelsen.

Spørgsmål 2: Når henses til, at det i den første periode af den psykiatriske behandling fra 2000 jf. bi-lag 10 heller ikke er nævnt noget om, at en mulig årsag til de depressive tendenser kunne være episoden i 1994 bedes ligeledes oplyst om det er muligt at Appellant, tidligere sagsøger på dette tidspunkt havde fortrængt/glemt denne hændelse ?

Om muligt bedes graden af sandsynlighed herfor angivet, herunder om det er muligt, sandsynligt, eventuelt overvejende sandsynligt.

Der foreligger kortfattet journaloptagelse ved sygehuskontakten i 2000. Overfaldet er ikke nævnt i dette eller de efterfølgende notater.

En af de voterende (overlæge Person 7) finder det overvejende usandsynligt, at Appellant, tidligere sagsøger kan have fortrængt/glemt hændelsen. De øvrige voterende (overlæge Person 8 og overlæge Person 9) finder ikke, det kan udelukkes, at Appellant, tidligere sagsøger kan have fortrængt/glemt hændelsen.

Spørgsmål 3: Giver sagen Retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger og i givet fald hvilke.

Nej.”

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, landsretten har anført, og da det, appellanten yderligere har gjort gældende for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

- 5 -

I sagsomkostninger for Højesteret skal Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Appellant, tidligere sagsøger betale 60.000 kr. til Ankestyrelsen.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.