BR — Byretterne
SS-3173/2021-HOL
OL-2022-BYR-00196
D68.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 27. januar 2022
Rettens nr. 2-3173/2021 Politiets nr. 4100-75553-00005-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1996
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. september 2021 og tillægsanklageskrift er modtaget den 11. oktober 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 276, tyveri, ved den 15. december 2020 ca. kl. 09.15, at ha-ve stjålet 2.750 kr. fra kasseapparatet i Rema1000 i Center, Adresse 1 i By 1,
2.
straffelovens § 276, jf. § 21, forsøg på tyveri, ved den 15. december 2020, ca. kl. 08.15, at have forsøgt at stjæle en ukendt mængde kontanter fra kas-seapparatet i Rema1000 i Center, Adresse 1 i By 1, hvil-ket mislykkedes, idet han blev opdaget af personalet i forretningen,
3.
straffelovens § 276, tyveri, ved den 14. december 2020 ca. kl. 14.30, at ha-ve stjålet en ”Booster” energidrik fra Rema1000 i Center, Adresse 1 i By 1,
4.
straffelovens § 276 a, jf. § 21, forsøg på indbrudstyveri, ved den 19. de-cember 2020 ca. kl. 00.05, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at skaffe sig uberettiget adgang til tankstationen Q8, Adresse 2 i By 1, med henblik på at stjæle, idet tiltalte forsøgte at knuse en ru-de i indgangspartiet til tankstationen med en hammer, hvilket mislykkedes, idet ruden ikke blev knust,
Std 75274
side 2
5.
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, røveri, ved den 20. december 2020 ca. kl. 09.45, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have indfundet sig på tankstationen Q8, Adresse 2 i By 1, hvor han gik ind i butikken og løb direkte mod disken og henvendte sig til ekspedienten på tankstationen, Forurettede 1, og til ham udtalte: ”Tøm kassen” , ”giv mig pengene” , eller lignende, hvorved tiltalte under anvendelse af den i situatio-nen liggende trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold aftvang Forurettede 1 ca. 3.100 kr. i kontanter fra tankstationens kasseapparat, idet tiltalte holdt en plasticpose åben hen over disken, mens Forurettede 1 tømte indholdet fra kasseap-paratet ned i posen, hvorefter tiltalte løb ud af butikken og væk fra tankstati-onen,
6.
straffelovens § 276, tyveri, ved den 10. februar 2021 ca. kl. 17.15, at have stjålet tøj til en samlet værdi af 904 kr. fra Bilka, Adresse 3 i By 1.
7.
straffelovens § 119, stk. 1, ved den 10. september 2021 ca. kl. 23.30 på Adresse 4 i By 2, at have forøvet vold mod Forurettede 2, der var ansat på stedet som vagt for en patient, idet tiltalte slog Forurettede 2 en gang med knyttet hånd, samt sparkede Forurettede 2 flere gange i ryggen og i maven.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse i psykiat-risk afdeling i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 16, stk. 1.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om ophævelse af den ved Retten i Aalborg den 22. maj 2020 idømte foranstaltning.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Q8 Danmark har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 8.230 kr. i erstatning .
Tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravet.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vid-nerne Vidne 1, Vidne 2,
side 3
Forurettede 1, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 2 og Vidne 5.
Tiltalte, har forklaret, at han i december 2020 boede på Bosted i By 1. Efter at have boet på Bosted i 4-5 måneder kom han i psykiatrien, hvor han har været lige siden. Han kom i Center, da han boede i By 1. Der var nogle episoder med tyveri fra centerets Rema1000. Han havde uproblematisk og uden kontakt med personalet taget penge fra forretningens ulåste kasseapparat. Han rakte armen ind over kassen og tog pengene.
Han tog pengene fra kassen og løb fra stedet. Han kan ikke huske, hvor stort et beløb han tog, men Rema1000 fik efterfølgende pengene tilbage. Han blev fanget af forretningens personale, der var løbet efter ham. Personalet lagde ham ned på jorden, hvorefter politi-et kom til stedet. Han kom i detentionen. Han tog penge fra Rema1000 en gang.
Han har ikke forsøgt at tage penge fra kasseapparatet, hvor det ikke lykkedes.
Han ikke huske, om han var i Center den 14. december 2020. Han stjal på et tidspunkt en booster fra Rema1000 i centeret. Han tog boo-steren i lommen og gik fra forretningen. Han tror, at personalet kunne se ty-veriet på overvågningen. Der var ikke nogen medarbejdere, der løb efter ham. Han drak efterfølgende boosteren.
Han boede den 19. december 2020 stadigvæk på Bosted. Han kunne gå og komme på stedet, som det passede ham. Han handlede af og til på tank-stationen, der lå overfor Bosted. Han kan ikke huske, om han har været ved tankstationen uden for åbningstiden, ligesom han ikke kan huske, om han har forsøgt at knuse en rude.
Han indfandt sig i december 2020 på tankstationen med en pose. Han havde mundbind på og spurgte ekspedienten, om de ville aflevere pengene. Der var ikke andre til stede end ekspedienten og ham. Han gik roligt hen imod ekspe-dienten, der stod ved kassen. Han havde ikke medbragt våben og han frem-stod ikke truende. Ekspedienten sagde ikke noget, men gav ham bare penge-ne. Han havde brug for penge.
Han modtog på daværende tidspunkt kontant-hjælp, men han havde brugt alle sine penge. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han havde et misbrug på daværende tidspunkt. Han sagde ikke andet til ekspedienten. Han kom fra tankstationen med 3.000 kr., som han brugte. Han har ikke betalt tankstationen pengene tilbage. Han plejede at stå op på Bosted omkring kl. 9.00.
Han kan ikke huske, hvorfor han gik hen til tankstationen.
Han handlede ikke i Bilka i By 1, men han har været derinde. Han har på et tidspunkt taget tøj med derfra, herunder bluser og bukser. Han blev fanget af medarbejderne, der fik tøjet tilbage. Han ville tage tøjet med derfra uden at betale.
side 4
Han var den 10. september 2021 på psykiatrien i By 2. Der var regler for rygning, hvor man kunne ryge én gang i timen indtil klokken et. Han ville gerne ryge, og han gik derfor ned til personalet for at bede om lov. Sygeple-jersken ville ikke lade ham ryge, og han syntes, at hun talte forkert til ham. Sygeplejersken lukkede døren, der var imellem dem, til. Han forsøgte at åbne døren igen.
Han ville spørge hende om, hvorfor hun talte til ham på den må-de. Han var sur, men han ville ikke at slå nogen. Han slog til døren, da han stod på gangen. Han råbte ikke ad sygeplejersken. Vagten kom til stedet og forsøgte at fælde ham. Vagten var voldelig og skubbede. Han så ikke, hvor-dan skubbet foregik, men han væltede ikke omkuld. Han blev sur over skub-bet og ville forsvare sig mod angrebet.
Vagten gjorde ikke andet end at skub-be. Han slog med knyttet hånd ud efter vagtens hoved og ramte ham en gang. Vagten faldt til jorden som følge af knytnæveslaget. Han har været op-pe at slås nogle gange i sit liv, og han ville derfor gerne have, at vagten blev liggende på gulvet. Han sparkede vagten i hovedet, da denne forsøgte at rej-se sig.
Sparket var med lav kraft, og det var oprindeligt ikke hans mening Han sparkede vagten en gang. Vagten kom op at stå, hvorefter personalet kom til stedet. Personalet stoppede episoden, og han blev lagt på gulvet. Han havde tidligere set vagten sidde på en stol ude på gangen. Han kan ikke hus-ke, om han havde fodtøj på under episoden. Han havde muligvis sine klip-klapper på.
Vidne 1 har som vidne vedrørende forhold 1-3 forklaret, at han er souschef i Rema1000 i Center i By 1. I december 2020 stjal den samme mand fra forretningen to dage i træk. Den første dag stjal manden en booster, som han havde puttet i lommen. En kollega mente at ha-ve set tyveriet, og de gennemså derfor videoovervågningen.
Manden kom igen den pågældende dag, og han konfronterede ham med observationerne på videoovervågningen. Manden benægtede forholdet og blev bortvist fra for-retningen. Hans kollega, Vidne 2, ringede den efterfølgende morgen og fortalte, at hun havde set en mand, der forsøgte at tage fra kassen. Manden var imid-lertid løbet fra stedet. Han sagde til Vidne 2, at hun i en sådan situation skulle trykke på hornet.
Han fandt manden i centret og konstaterede da, at det var den samme person, som dagen forinden. Der blev en time derefter trykket på hornet. Tre kollegaer var løbet gennem centeret efter manden og ud på par-keringspladsen. Han løb efter, og fik på parkeringspladsen fat i manden. Manden havde de stjålne penge i sin hånd, og ville ikke give slip.
De fik hjælp af en civilbetjent på parkeringspladsen, ligesom der kom en patrulje til stedet. Manden svedte meget, havde udspilede pupiller og svarede undvigen-de, når de spurgte ham om noget. Han havde indtrykket af, at manden var påvirket. Manden var høj, lys- og korthåret og var iført en grålig jakke og hvide sko. Han tror, at det stjålne beløb var 1.000 kr.
Politiet noterede belø-bet, hvorefter forretningen fik udleveret pengene igen. En booster kostede på daværende tidspunkt 10-15 kr. Låsene på kasseapparaterne er som følge af episoden blevet skiftet.
Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 1 og 2
side 5
forklaret, at hun arbejder som salgsassistent i Rema1000 i Center. I december 2020 skete der to episoder umiddelbart efter hinanden. Hun stod og fyldte varer op på gangen ved kasse 2 og kasse 3, da hun så en mand, der kom forbi kasserne imens han dukkede sig. Manden bevægede sig nærmest i hug. Hun sagde ”hey” , hvorefter manden blev forskrækket og løb fra stedet.
Skydedøren ved kassen stod åben, og hun mener, at manden hav-de hænderne inde ved kasseapparatet. Hun tror ikke, at han nåede at åbne kassen. Hun var ikke i tvivl om, at han ville tage noget. Hun gik under episo-den lidt frem mod ham, men tøvede. Hun blev lidt bange. Hun sagde til sin kollega, Person 1, at hun skulle holde klokken i bund, hvis det skete igen.
Hun stod efterfølgende ved partivarerne, da Person 1 ringede med klokken. Hun så, at manden løb fra stedet. Hun så ikke, om manden havde haft hænderne i kasseapparatet. Kasseapparatet i kasse 3 stod åben, og hun talte de penge, der var tilbage i den. Hun kan i dag ikke huske beløbet, men hun fortalte det til sin chef. Hun er ikke bekendt med, hvor mange penge, forretningen fik til-bage.
Hun ved ikke, hvordan kasserne opgøres.
Foreholdt ekstraktens side 75, 1. afsnit, afhøringsrapport af 15. december 2020, talte hun pengene foran politiet. Det kan godt passe, at der var 900 kr. tilbage, efter at hun havde talt dem.
Foreholdt den samme side, 2. afsnit, kan hun huske, at hun fik pengene, men hun kan ikke huske beløbet. Hun talte pengene sammen med politiet. Hun kan huske, at det var et højt beløb, der lå i kassen henset til tidspunktet på dagen.
Forurettede 1 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han indtil i sommers arbejdede på tankstationen Q8 på Adresse 2 i By 1. Han hus-ker en episode, hvor en mand kom ind på tanken med hånden i lommen og råbte ”tøm kassen” . Han forstod indledningsvist ikke, hvad manden råbte, og han svarede derfor ”hvad” . Manden råbte igen ”tøm kassen” , mens han kom nærmere og trak sin hånd ud fra jakkelommen.
Han troede, at manden, der virkede meget truende i sin adfærd, havde en kniv eller et våben i hånden. Det virkede meget skræmmende, men det viste sig at være en pose, som manden tog ud fra lommen. Manden havde en stor jakke, hætte og mundbind på, og han kunne derfor ikke se, hvordan han så ud. Han tømte kassens ind-hold ned i mandens pose. Manden råbte det flere gange, og det fremstod som en ordre.
Han tror ikke, at manden sagde andet end ”tøm kassen” . Han tror ikke, at der blev sagt noget, imens kassen blev tømt ned i indkøbsposen, som muligvis var fra Netto. Det føltes som om, at episoden varede længe, men det gik nok ret hurtigt. Han var bange og fik et chok, men han har ikke efter-følgende følt at han var i fare, da han efterfølgende fandt ud af, at manden ik-ke havde våben.
Han trykkede på en overfaldsalarm under kassen, hvorefter politiet og et vagtfirma kom til stedet. Han låste dørene af, så der ikke kunne komme nye kunder ind i forretningen.
Foreholdt ekstraktens side 129, afhøring af 20. december 2020, 4. linje, kan
side 6
han ikke huske, om han har forklaret sådan til politiet. Han kan i dag ikke huske, om manden sagde ”giv mig pengene” . Det var svært at høre, hvad manden sagde, da han var iført mundbind. Alle personer skulle på daværende tidspunkt bære mundbind. Manden sagde allerede noget, idet han kom ind på tankstationen. Det kan godt være, at han sad med sin mobiltelefon, da man-den kom ind på tankstationen. Han sidder med sin mobiltelefon, men han lægger den fra sig, når der kommer kunder ind i forretningen.
Vidne 3 har som vidne vedrørende forhold 4 og 5 forklaret, at han bestyrer tankstationen Q8 på Adresse 2 i By 1. Han blev den 19. december 2020 ringet op af Verisure, der oplyste, at der havde været et ind-brudsforsøg på tanken. Han kørte til stedet og konstaterede, at en rude var forsøgt smadret. Han tilkaldte politiet, der kom til stedet kort tid efter. Politi-et og han gennemså videoovervågningen.
Han mener, at personen var cyklet fra stedet. Han havde ikke umiddelbart set personen før. De kunne på over-vågningen se, at personen havde slået på forretningens rude med en økse el-ler en hammer. Ruden var lavet af hærdet lamineret glas, og der kom derfor kun et lille hul. Ruden blev skiftet, men han ved ikke, hvad det kostede i re-parationsudgifter for Q8. Han er ansat af Q8.
Han blev den 20. december 2020 ringet op af sin medarbejder, Forurettede 1, der fortalte, at der havde været et røveri på tankstationen. Da han kom til stedet, talte Forurettede 1 med politiet i telefonen. Politiet kom til stedet, og de gennemså sammen videoovervågningen. Politiet kunne angiveligt genkende personen for de fandt gerningsmanden kort tid derefter.
Forurettede 1 fremstod okay og fattet, men han er ikke i tvivl om, at han var rystet. Gerningsmandens udbytte var 3.100 kr. Når dagens skift afsluttes, laver kasseapparatet en skifterapport, hvor salget opgøres. De lavede skifterapporten lige efter røveriet. Kassen starter hver dag med en startbeholdning på 1.500 kr., og han vidste derfor, at differencen udgjorde det stjålne beløb.
Tankstationen har ham bekendt ikke fået det stjålne beløb tilbage.
Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 6 forklaret, at hun er kundeservicemedarbejder i Bilka i By 1. Hun har til maj været ansat der i fire år. Hun lukker i kundeservice de kunder ud, der ik-ke skal købe noget i forretningen. Kunderne er begrænset af en låge, som hun kan trykke op fra kundeservice. Hun er forpligtet til at spørge folk med tasker, om hun må kigge deri.
Hun havde i februar en af sine faste onsdags-vagter, da en mand med en stor sportstaske ville lukkes ud. Hun trykkede lå-gen op og kom derefter i tanke om, at hun skulle spørge, om hun måtte se i hans taske. Hun spurgte, om hun måtte se i hans taske og tilbød i den forbin-delse, at de kunne gå om bagved, så andre personer ikke kunne se det. Man-den ville ikke lade hende kigge i tasken. Han løb fra stedet med den.
Hun kan ikke huske, hvordan manden så ud. Hun trykkede på alarmknappen, hvo-refter hun hoppede over disken og løb efter manden. Hendes ledere kom ef-terfølgende løbende efter hende. Hun fik under tunnelen ved Ringvejen kon-takt til manden, der var stoppet. Hun kan i dag godt se, at hun nok ikke bur-
side 7
de være løbet efter ham. Manden virkede tavs, hvilket kunne skyldes, at han var overrasket eller bange i situationen. Hun spurgte, om hun ikke bare kun-ne få de stjålne ting fra tasken. Hun mener, at han afleverede tingene til hen-de. Manden begyndte at gå fra stedet, men et ældre ægtepar fik ham stoppet. Han blev overgivet til politiet, ds de kom lidt efter. Hun talte med politiet om varernes værdi. De stjålne ting var tøj af Bilkas eget mærke, VRS, herunder joggingtøj, t-shirts og lignende.
Foreholdt anmeldelsesrapport, side 137, 4. afsnit, lyder de anførte ting rig-tigt. Bilka fik alle varerne tilbage. Hun kan ikke huske, hvad varernes samle-de værdi blev opgjort til, men hun opgjorde beløbet sammen med politiet. Da manden blev afhørt af politiet, var hun til stede, men opholdt sig i på afstand. De stjålne varer var ikke beskadigede.
Forurettede 2 har som vidne vedrørende forhold 7 for-klaret, at han er ansat som vagt i sikkerhedsfirmaet Virksomhed. Han arbejder gennem sin ansættelse i Virksomhed som vagt på Hospital i By 2. Han har for at kunne arbejde i psykiatrien taget et vagtkursus af en måneds varighed, ligesom han har taget et kursus i konflikthåndtering. Som vagt på Hospital passer man enten på en enkelt patient eller sidder i ”miljø” .
Hvis man sidder i miljø, har man ansvaret for den overordnede sikkerhed. Den 10. september 2021 sad han i miljø, og han havde derfor ansvaret for sikkerheden i afdelingen. Tiltalte boede på Hospital og ville kl. 22.34 have en cigaret. Der er faste rygetider på afdelingen, og Tiltalte hav-de på tidspunktet overskredet sin rygetid. En sygeplejerske sagde til Tiltalte, at han ikke kunne få lov til at ryge.
Tiltalte blev sur og begyndte at sparke og slå på døren ind til personalets kontor. Han fik indtrykket af, at Tiltalte ville ind til sygeplejersken. Tiltalte råbte, at han ville have sin cigaret, og at de el-lers måtte se, hvad der skete. Døren ind til sygeplejerskerne var lukket. Han sagde til Tiltalte, at han skulle gå ind til sig selv, og at han ville tale med syge-plejerskerne om cigaretten.
Tiltalte kiggede på ham og slog umiddelbart der-efter ud efter ham. Han trådte et skridt tilbage og bad Tiltalte om at stoppe. Tiltalte fortsatte med at slå ud efter ham. Han blev ramt en gang i tindingen af Tiltaltes slag, som var med knytnæve. Han faldt til jorden, hvorefter Tiltalte begyndte at sparke ham. Tiltalte ramte ham flere gange med spark, herunder på ribbenene, ryggen og i maven.
Han fik fat i en stol, der stod ved siden af, og det lykkedes ham at få stolen mellem Tiltalte og ham. Tiltalte fortsatte med at sparke og ramte herved stolen. Tiltalte forsøgte at sparke ham i hovedet, men han parerede sparkene med sine arme. Han havde i situationen ikke mu-lighed for at tage fat i Tiltalte. Der kom personale til stede, der pacificerede Tiltalte.
Da situationen var under kontrol, gik Tiltalte ind på sit værelse. Selv gik han ind på kontoret og satte sig ned. Han kunne ikke holde sig vågen og mistede kortvarigt bevidstheden, hvorfor han blev kørt til undersøgelse på skadestuen. Lægen sagde, at skaderne var overfladiske og at han ikke skulle bekymre sig om mén. Han fik ikke konstateret en hjernerystelse.
Han har ef-terfølgende haft hovedpine af og til, hvilket han ikke havde forinden. Hoved-pinen skal undersøges nærmere, hvis det fortsætter. Han blev som følge af
side 8
slaget og sparkene meget øm, ligesom han fik blå mærker på kroppen. Han havde på intet tidspunkt fat i Tiltalte eller skubbet til ham. Han har på sit kur-sus lært, hvordan han skal reagere i forskellige situationer. Han havde i situa-tionen ikke mulighed for at udøve nødværge eller nødret. Han blev sygemeldt uden løn den resterende del af dagen og de to efterfølgende dage, men han ønsker ikke at fremsætte et erstatningskrav herfor.
Vidne 5 har som vidne vedrørende forhold 7 forklaret, at hun arbejder som assistent på Hospital i By 2. Tiltalte er en pa-tient, der bor på stedet. Den 10. september 2021 mødte hun ind kl. 23.00 til en vagt med Person 2. Afdelingens patienter har faste rygetider af 5 minutters varighed, da patienterne skal ryge enkeltvis. Tiltalte har rygetid fra 30 til 35 hver time.
Tiltalte henvendte sig klokken 23.36 og ville have en smøg. Hun sagde, at tiden var overskredet, men at hun ville hente ham, hvis der kom et hul i tidsplanen. Der kunne komme et hul, hvis en patient ikke ville bruge sin rygetid. Hun kunne ikke give Tiltalte lov til at ryge, da der var en anden pati-ent, der havde rygetid fra klokken 23.35. Tiltalte sagde flere gange ”må jeg få den smøg” , hvilket hun afviste.
Tiltalte blev sort i blikket og knyttede sine hænderne, der hang langs siden. Tiltalte løftede herefter de knyttede hænder op foran sig. Hun smækkede døren, der var mellem Tiltalte og hende, hvoref-ter hun trykkede på overfaldsalarmen. Vagten, Forurettede 2, sad ude på gan-gen. Der er på kontoret en smal rude med udkig til gangen.
Lyset på gangen var dæmpet, og hun så derfor ikke, at Forurettede 2 henvendte sig til Tiltalte. Person 2 sagde, at der var tumult på gangen, hvorefter de åbnede døren. Hun så, at Forurettede 2 og Tiltalte lå på gulvet og sloges meget voldsomt. Forurettede 2 lå ved Tiltaltes ben, imens Tiltalte slog og sparkede Forurettede 2 på hovedet, ryggen og i brystkassen.
Der stod i opholdsrummet en lænestol, der blev ind-draget i slåskampen. Hun kan ikke huske hvem af Tiltalte og Forurettede 2, der havde fat i lænestolen. Forurettede 2 forsøgte at afværge og få Tiltalte til at stoppe. Person 2 gik i chok og frøs i situationen. Forurettede 2 kunne ikke klare Tiltalte, der var ekstrem voldsom.
Tiltalte havde ikke våben, men hun blev så bange og forskrækket, at hun overvejede at kaste lænestolen på Tiltalte i et forsøg på at få ham til at stoppe. Hun var bekymret for, at Tiltalte ville slå Forurettede 2 ihjel. Tiltalte bankede uhæmmet løs på Forurettede 2 og havde overtaget i slåskampen.
Hun kastede sig ned på Tiltaltes venstre side og kørte og krattede hænderne rundt i Tiltaltes hoved i et forsøg på at få hans fokus fra Forurettede 2. Hun råbte til Tiltalte, at han skulle stoppe. Tiltalte kiggede på hende og stoppede pludselig, som havde man trykket på en kontakt. Tiltalte gik derefter tilbage til sin stue. Forurettede 2 rystede og satte sig på en stol.
Der var kommet læger til stede, ligesom politiet var blevet tilkaldt. Det var en meget voldsom episode og Forurettede 2 havde fået mange bank. Da Forurettede 2 sad på stolen, mistede han pludselig bevidstheden, og hans hage faldt mod brystkassen. Der blevet ringet efter en ambulance. Forurettede 2 fa-dede ind og ud af bevidsthed og blev efterfølgende kørt til scanning på ska-destuen.
Tiltalte sad efterfølgende passivt på sin seng og spurgte om, hvad der var sket. Tiltalte gav udtryk for, at han ikke kunne huske noget, men kun-ne efterfølgende svare på spørgsmål om episoden. Tiltalte fremstår på afdelin-
side 9
gen som en ekstrem passiv og langsomreagerende mand, og hans reaktion den pågældende aften kom derfor bag på hende. Tiltalte havde ikke tidligere opført sig sådan på afdelingen. Tiltalte får psykofarmaka, der giver en ro for tankemylder, og rivotril, der virker beroligende. Hun kom ikke til skade, men blev psykisk påvirket.
Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og hav-de på daværende tidspunkt arbejdet på afdelingen i 2½ år. Hun havde forin-den arbejdet 10 år i psykiatrien. Person 2 var ansat som vikarsygeplejerske gen-nem Region Midt. Person 2 er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i psykiat-rien i mange år. Der er ikke læger til stede på afdelingen, medmindre de bli-ver tilkaldt.
Der er securityvagter for at passe på personalet. Forurettede 2 sad den pågældende aften vagt ved en patient, der kunne være udfarende mod personalet. Vagterne har ikke adgang til patientjournalerne, men de kan ori-enteres, hvis der er forhold, som de skal være opmærksomme på. Afdelin-gens medarbejdere bærer overfaldsalarm, der ved aktivering tilkalder én me-darbejder fra hver afdeling på de øvrige etager.
Ved aktivering af overfaldsa-larmen kommer der 6-7 medarbejdere løbende. Det føltes som længe, men der gik nok et halvt minut, før personalet kom løbende.
Der har under sagens hovedforhandling været forevist videooptagelser fra Rema1000 i Center i By 1, fra Q8 på Adresse 2 i By 1 og fra Bosted i By 1.
Ved dom af 6. maj 2013 blev tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, straffet med fængsel 8 måneder, heraf 2 måneder ubetinget, der blev anset udstået med varetægtsfængsling, og resten betinget.
Ved dom af 22. maj 2020 blev tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 244 med en længstetid på 5 år dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
Tiltalte blev mentalundersøgt forud for dommen af 22. maj 2020. Af erklæ-ring derom af 26. september 2019, udarbejdet af Læge 1, fremgår bl.a. følgende:
"Konklusion Tiltalte er ved den retspsykiatriske undersøgel-se fundet sindssyg, lidende af skizofreni, og det er overvejende sand-synligt, at han også var dette på tidspunktet for det nu påsigtede. Han er klinisk og ved tidligere psykologisk testning fundet begavet i in-ferioritasområdet (lav begavelse), og der er ingen tegn til demens eller epilepsi.
Han har siden 12-13 års alderen indtaget alkohol, cannabis og senere forskelligartede euforiserende stoffer og lægemidler, særligt morfin-præparater. Han har haft et dagligt blandingsmisbrug det sidste års tid og formodes at have været under indflydelse af psykoaktive stoffer på
side 10
tidspunktet for det nu påsigtede, men der er ingen grund til at antage, at der har været tale om en såkaldt patologisk rus. Han er opvokset under belastende livsvilkår i hjemmet med misbrug, og hans livsvilkår blev yderligere forværret efter forældrenes skilsmis-se. Han har fået sparsom udbytte af skolegangen og droppede ud af skolen i 10. klasse.
Han har ikke formodet at gennemføre nogen former for uddannelses-/beskæftigelsestilbud Han har været i behandling i psykiatrien både ambulant og under ind-læggelse fra 19 års alderen, og man har konstateret, at han er lidende af sindssygdommen paranoid skizofreni på baggrund af blandt andet for-følgelsesforestillinger, hørehallucinationer og tankeforstyrrelser.
Han behandles med antipsykotisk virkende medicin med nogen virkning. Hans funktionsniveau er så lavt, at han ikke kan varetage basale daglig-dags gøremål uden hjælp fra psykiatrisk trænet personale på døgndæk-ket socialpædagogisk botilbud. Han findes herefter med sikkerhed omfattet af straffelovens § 16, stk.
I, og såfremt han kendes skyldig i det nu påsigtede, må det som mest for-målstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, andet pkt., anbefales, at han dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk af-deling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse."
I en erklæring af 5. februar 2021 ved Læge 2 og Læge 3, Ambulatoium for psykotiske lidelser, Regionspsykiatrien Vest i Herning, er bl.a. anført:
"Konklusion: Tiltalte er sindssyg og lidende af skizofreni . Han var også sindssyg på tidspunkterne for det nu påsigtede. Tiltalte har reduceret kognitivt niveau (IQ mellem 71 og 83). Han li-der ikke af epilepsi eller af nogen anden organisk hjernelidelse. Tiltalte kan meget vel have været påvirket af euforiserende stoffer på tidspunkterne for det påsigtede.
Der er dog ingen holdepunkter for, at der var tale om en patologisk rustilstand. Tiltalte har siden sin tidlige ungdom haft et stort misbrug af euforise-rende stoffer. Dette misbrug har vi ikke været i stand til at nedbringe på trods af at Tiltalte er i substitutionsbehandling og at Tiltalte har dom til ambulant behandling med mulighed for indlæggelse.
Tvært imod vurderes misbruget at være escaleret efter at Tiltalte er flyttet tilbage til By 1. Tiltalte ønsker ikke at samarbejde mhp. at ned-bringe misbruget. Kriminaliteten er også escaleret, idet Tiltalte senest har begået røveri på en tankstation.
Det vurderes, at det med den nu-værende dom ikke er muligt at forhindre Tiltalte i at misbruge, og at han med største sandsynlighed vil fortsætte med sin kriminalitet for at få penge til stoffer. Tiltalte er stadig omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han kendes skyldig i det nu påsigtede, skal man, jf. straffelovens §68, 2.
side 11
pkt., anbefales dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Det vurderes således, at Tiltalte har brug for et længere rehabiliterende forløb. Den nuværende foranstaltning skønnes således ikke længere formålstjenlig. "
I Retslægerådets udtalelse af 20. april 2021 er bl.a. anført:
"...Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af de tilsendte akter, herunder retspsykiatrisk erklæring af 26. september 2019 ved Læge 1, Retspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og erklæring af 25. februar 2021 ved Læge 2 og Læge 3, Ambula-toium for psykotiske lidelser, Regionspsykiatrien Vest i Herning, udta-le, at Tiltalte er sindssyg og også var det på tidspunktet for det påsigtede, hvor han sandsynligvis også var påvirket af rusmidler uden at der er holdepunkter for at mistænke patologisk rus.
Han lider ikke af epilepsi og er normalt begavet. Tiltalte er opvokset under belastende livsvilkår i hjem med misbrug, og hans livsvilkår blev yderligere forværret efter forældrenes skilsmisse. Han har fået sparsomt udbytte af skolegangen og droppede ud af skolen i 10. klasse. Han har ikke formået at gen-nemføre nogen former for uddannelses- eller beskæftigelsestilbud.
Han har siden 13-årsalderen indtaget alkohol, cannabis og senere forskellig-artede euforiserende stoffer og lægemidler, særligt morfinpræparater. Han har haft et dagligt blandingsmisbrug gennem flere år.
Han har væ-ret i behandling i psykiatrien både ambulant og under indlæggelse fra 19-årsalderen, og man har konstateret, at han er lidende af sindssyg-dommen paranoid skizofreni på baggrund af blandt andet forfølgelses-forestillinger, hørehallucinationer og tankeforstyrrelser. Han behandles med antipsykotisk virkende medicin med nogen virkning.
Han er klinisk og ved tidligere psykologisk testning fundet begavet i in-ferioritasområdet (lav begavelse), og der er ingen tegn til demens eller epilepsi. Hans funktionsniveau er så lavt, at han ikke kan varetage ba-sale dagligdags gøremål uden hjælp. Tiltalte modtog en ambulant dom den 22. maj 2020, han er i substitutionsbehandling for sit morfikamisbrug og i an-tipsykotisk virkende depot behandling.
På trods af dette er han fortsat sin kriminelle løbebane og har siden dommen været indlagt 13 gange i henhold til dom. Samtlige indlæggelser skyldes misbrug af stoffer og/ eller fornyet kriminalitet. Kriminaliteten er også eskaleret, idet Tiltalte senest har begået røveri på en tankstation Det er vurderingen, at også Tiltaltes misbrug er es-kaleret siden.
Senest er han begyndt at sniffe lim, lightergas og maling, muligvis fordi han er bevidst om, at disse stoffer ikke kan spores i drug screeninger. Under indlæggelserne er Tiltalte ofte ikke interesseret i samtale. Han giver udtryk for, at han ikke er in-teresseret i at komme ud af sit stofmisbrug, tværtimod misbruger han tilsyneladende alle former for stoffer, som han kommer i nærheden af.
Han afviser som regel, at han har lavet noget kriminelt og det har ikke været muligt at få et samarbejde med ham om behandlingen. Han er præget af sin skizofrenisygdom i form af negative symptomer og af sine reducerede mentale ressourcer. Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte er om-
side 12
fattet af straffelovens § 16, stk. 1. Det har ikke været muligt at imøde-gå ny kriminalitet med den nuværende foranstaltning. Såfremt han ken-des skyldig i det nu påsigtede, skal Retslægerådet derfor som mest for-målstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..."
Regionspsykiatrien Midt, Klinik for Retspsykiatri, Læge 4, har i udtalelse af 23. marts 2021 bl.a anført:
".... Konklusion: Tiltalte vurderes fortsat at være omfattet af straffelovens § 16, stk. l. Så-fremt han findes skyldig i den påsigtede kriminalitet, skal som mest formålstjenlige foranstaltning til imødegåelse af en stor risiko for frem-tidig ligeartet kriminalitet, anbefales dom til psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."
I Retslægerådets udtalelse af 13.august 2021 er bl.a. anført:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af de til-sendte akter, herunder retspsykiatrisk erklæring af 26. september 2019 ved Læge 1, Retspsykiatrien, Aalborg Univer-sitetshospital, erklæring af 5. februar 2021 ved Læge 2 og Læge 3, Ambulatoium for Psykotis-ke Lidelser, Regionspsykiatrien Vest og udtalelse af 23. marts 2021 ved Læge 4, Klinik for Retspsykiatri.
Regions-psykiatrien Midt, udtale, at Tiltalte er sindssyg og også var det på tidspunktet for det påsigtede, hvor han sandsynlig-vis også var påvirket af rusmidler uden at der er holdepunkter for at mistænke patologisk rus. Han lider ikke af epilepsi og er normalt bega-vet. Tiltalte er opvokset under belastende livsvilkår i hjem med misbrug, og hans livsvilkår blev yderligere forværret efter forældrenes skilsmisse.
Han har fået sparsomt udbytte af skolegangen og droppede ud af skolen i 10. klasse. Han har ikke formået at gen-nemføre nogen former for uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. Han har siden 13-årsalderen indtaget alkohol, cannabis og senere forskellig-artede euforiserende stoffer og lægemidler, særligt morfinpræparater. Han har haft et dagligt blandingsmisbrug gennem flere år.
Han har væ-ret i behandling i psykiatri en både ambulant og under indlæggelse fra 19-årsalderen, og man har konstateret, at han er lidende af sindssyg-dommen paranoid skizofreni på baggrund af blandt andet forfølgelses-forestillinger, hørehallucinationer og tankeforstyrrelser. Han behandles med antipsykotisk virkende medicin med nogen virkning.
Han er klinisk og ved tidligere psykologisk testning fundet begavet i in-ferioritas området (lav normal begavelse), og der er ingen tegn til de-mens eller epilepsi. Hans funktionsniveau er så lavt, at han ikke kan va-retage basale dagligdags gøremål uden hjælp. Tiltalte modtog en ambulant dom den 22. maj
side 13
2020. Han er i substitutionsbehandling for morfikamisbrug og i anti-psykotisk virkende depotbehandling. På trods af dette er han fortsat med kriminalitet. Han har siden dommen været indlagt 13 gange i hen-hold til dom. Samtlige indlæggelser skyldes misbrug af stoffer og/eller fornyet kriminalitet. Kriminaliteten er også eskaleret, idet Tiltalte senest har begået røveri på en tankstation.
Det er vurderingen, at også Tiltaltes misbrug er eska-leret siden. Senest er han begyndt at sniffe lim, lightergas og maling. Under indlæggelserne er Tiltalte ofte ikke inte-resseret i samtale. Han er ikke interesseret i at komme ud af sit stofmis-brug, tværtimod misbruger han mange stoffer.
Han afviser som regel, at han har lavet noget kriminelt og det har ikke været muligt at få et samarbejde med ham om behandlingen. Han er præget af sin skizofreni-sygdom i form af negative symptomer. Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte er om-fattet af straffelovens § 16, stk. 1, lidende af skizofreni. Det har ikke været muligt at imødegå ny kriminalitet med den nuværende foranstalt-ning.
Såfremt han kendes skyldig i det nu påsigtede, skal Retslægerådet derfor som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..."
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Samtlige nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i den rej-ste tiltale.
Nævningerne og dommerne har lagt vægt på følgende:
Om forhold 1 og 2
Tiltalte har forklaret, at han har stjålet penge fra et ulåst kasseapparat i Rema1000. Der er forevist en overvågningsvideooptagelse, der viser et tyveri blive begået fra et sådant kasseapparat den 15. december 2020 ca. kl. 9.15, og det fremgår af sagens oplysninger, herunder forklarin-gen fra Vidne 1, at tiltalte i umiddelbar forlængelse af tyveriet blev eftersat og fanget med penge fra tyveriet i hånden og overgivet til politiet. Det er på den baggrund bevist, at tiltalte er skyl-dig i forhold 1.
Af en forevist overvågningsvideooptagelse optaget i Rema1000 ca. en time tidligere fremgår, at en person da forsøgte at begå et tilsvarende tyveri, og Vidne 2, der er ansat i Rema1000, har forklaret, at hun opdagede tyveriforsøget og råbte af gerningsmanden, som blev forskrækket og løb fra stedet. Efter sammenhængen i tid og udførelsesmåde mellem forhold 1 og forhold 2, og da det på baggrund
side 14
af overvågningsvideooptagelserne fra de to forhold kan lægges til grund, at gerningsmanden i forholdene er den samme, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2.
Om forhold 3
På baggrund af tiltaltes erkendelse af at have stjålet en booster fra Re-ma1000 sammenholdt med en forevist overvågningsvideooptagelse fra Rema1000 fra den 14. december 2020, er det bevist, at tiltalte er skyl-dig i forhold 3.
Om forhold 4
Til belysning af dette forhold er der forevist videoovervågningsoptagel-ser fra såvel Q8 som fra Bosted, der ligger tæt på tankstationen. De foreviste optagelser er alle optaget om-kring det gerningstidspunkt, der er angivet i tiltalen. På optagelserne fra tankstationen ses en person, der med en hammer flere gange slår hårdt på en rude i indgangspartiet. På optagelserne fra Bosted ses en person, der forlader Bosted og kommer tilbage dertil få minutter ef-ter. På baggrund af adskillige sammenfald lægges det til grund, at per-sonen fra tankstationen er den samme som personen fra Bosted.
Da politiet under en time efter episoden på tankstationen traf tiltalte på dennes værelse på Bosted, var han iklædt eller i besiddelse af be-klædning, der helt svarer til den, som blev båret af personen på video-optagelserne, og på en stol lå der en hammer i en bærepose.
På den anførte baggrund lægges det til grund, at det var tiltalte, der, som anført i tiltalen, forsøgte at knuse ruden på tankstationen.
På videooptagelserne fra tankstationen ses tiltalte at gå helt målrettet efter døren ind til butikken, og der ses ikke adfærd fra hans side, der kan tyde på, at han var på tankstationen for blot at begå hærværk eller i lignende øjemed. Endvidere begik tiltalte ret kort tid senere, jf. herved forhold 5, berigelseskriminalitet mod tankstationen.
På den anførte baggrund er det bevist, at tiltalte, da han forsøgte at knuse ruden, havde til hensigt at skaffe sig uberettiget adgang for at stjæle, og han er således skyldig i forhold 4.
Om forhold 5
Tiltalte har erkendt, at han var på tankstationen som anført og han fik penge med derfra som anført i tiltalen. Der er forevist en videoover-vågningsoptagelse uden lyd af hændelsesforløbet, og på baggrund af den og vidneforklaringen fra tankpasseren Forurettede 1 findes det
side 15
bevist, at tiltalte forsætligt agerede som anført i tiltalen og skabte en i situationen liggende trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, der fik Forurettede 1 til at give ham pengene.
Tiltalte er således skyldig i forhold 5.
Om forhold 6 Efter tiltaltes egen forklaring og vidneforklaringen fra Vidne 4 er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6.
Om forhold 7
Det kan på baggrund tiltalte og Forurettede 2's forklaringer lægges til grund, at tiltalte først i forløbet mellem de to slog Forurettede 2, der var vagt på det sygehus, hvor tiltalte var indlagt, med knyttet hånd. Efter Forurettede 2's forklaring og efter forklaringen fra Vidne 5, kan det endvidere lægges til grund, at tiltalte i det efterfølgende forløb, hvor Forurettede 2 efter tiltaltes slag var faldet om gulvet, og hvor Vidne 5 var kommet til, sparkede Forurettede 2 flere gange i ryggen og i maven.
Efter vidneforklaringerne kan tiltaltes forklaring om, at han, før han slog Forurettede 2, var blevet angrebet af denne, tilsidesættes, og ingen dele af den af tiltalte udøvede vold har herefter været nødvendig for at mod-stå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb.
Tiltalte er på den anførte baggrund skyldig i forhold 7.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1 - 7."
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte har overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, og § 276 a, jf. § 21, § 287, stk. 1, jf. § 276, og § 288, stk. 1, nr. 1.
Alle nævninger og dommere har stemt for, at Tiltalte på gerningstidspunkterne har været utilregnelig på grund af sindssygdom el-ler en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom.
Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
Alle nævninger og dommere har stemt for, at Tiltalte for at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-
side 16
ninger ikke findes tilstrækkelige, skal anbringes på psykiatrisk hospital.
Der er lagt vægt navnlig på omfanget og karakteren af den begåede krimina-litet og på, som også anført af Retslægerådet, at det ikke har været muligt at imødegå ny kriminalitet med den hidtidige foranstaltning.
Alle nævninger og dommere har stemt for, at der under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke fastsættes en længstetid for den idømte foran-staltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Den ved Retten i Aalborg den 22. maj 2020 idømte foranstaltning ophæves.
Erstatning
Dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Den ved Retten i Aalborgs dom af 22. maj 2020 idømte foranstaltning ophæ-ves.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltaltes skal inden 14 dage til Q8 Danmark betale 8.230 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. januar 2022.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
