VLR — Vestre Landsret
AM2022.08.08V
OL-2022-V-00032
[AM2022.08.08V] Retten i Hernings
DOM
- 16. maj 2022 - 99-1187/2022 - 4100- 84169-00012-16
Anklagemyndigheden mod T , født februar 1975
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. april 2022.
T er tiltalt for overtrædelse af 1. Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere§ 42 a, stk. 8, 1. pkt., til dels straffelovens§ 143, alt jf. straffelovens§ 89, ved i nedenstående perioder, at have undladt at overholde sin af Udlændingestyrelsen den 7. oktober 2016 (forkyndt den 12. oktober 2016) pålagte opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast: 171016-010317.
Overtrædelser efter 1. marts 2017 010317-010619.
Overtrædelser efter strafskærpelsen 1. juni 2019 010619-010621.
Overtrædelser efter strafskærpelsen 1.juni 2021 010621-020222.
2. (2.-28.) Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere§ 34, stk. 4, til dels straf- felovens§ 143, alt jf. straffelovens§ 89, ved i nedenstående tilfælde at have undladt at efterkomme politiets afgørelse af den 11. oktober 2016 (for- kyndt den 12. oktober 2016) om pålagt meldepligt hver dag hos politiet, pr. 1. august 2020 hos Hjemrejse- styrelsen, på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast:
Hver dag i perioden 18. oktober 2016 til 28. februar 2017.
Overtrædelser efter 1. marts 2017 Hver dag i perioden 1. marts 2017 til 31. maj 2019.
Overtrædelser efter strafskærpelsen 1.juni 2019 Hver dag i perioden 1. juni 2019 til 31. maj 2021 undtagen 24. juni 2019, 10. juli 2019, 6. august 2019 og 14. august 2019.
Overtrædelser efter strafskærpelsen 1. juni 2021 Hver dag i perioden 1. juni 2021 til 2. februar 2022.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, med et indrejseforbud for bestandigt jf.§ 32, stk. 4, nr. 7.
Tiltalte har erkendt at han ikke har opholdt sig på Kærshovedgaard i de omhandlede tidsrum, men har på- stået frifindelse for overtrædelse af straffelovens§ 143.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T .
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er straffet med bødeforelæg af 4. februar 2022 for overtrædelse af udlændingelovens § 13, stk. 1, og § 4.
Udlændingestyrelsen har den 11. maj 2022 udtalt, at Udlændingestyrelsen umiddelbart kan tiltræde, at an- klagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Udlændingestyrelsen har taget forbehold for, at der kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som styrelsen ikke har kendskab til.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har erkendt, at han ikke har opholdt sig på Kærshovedgaard og ikke har meldt sig hos politiet i de angivne perioder, efter at han havde fået forkyndt disse forpligtelser den 12. oktober 2016. Tiltalte har for- klaret, at han har opholdt sig i Italien, Sverige og København i perioden, hvor han har haft opholds- og mel- depligt på Kærshovedgaard
Retten lægger til grund, at tiltalte fik afslag på asyl i 2013, og at han havde opholdt sig på Center Sandholm, mens hans asylsag blev behandlet og ind til han fik opholdspligt på Kærshovedgaard. Efter oplysningerne om, at tiltalte ikke har nogen form for tilknytning til eller familie i Danmark, finder retten, at det i oktober 2016 ikke var uproportionalt at pålægge tiltalte opholds- og meldepligt på Kærshovedgaard.
Tiltalte er på denne baggrund skyldig efter anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelo- vens tidligere § 42 a, stk. 8, 1. pkt., til dels straffelovens § 143, og Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 34, stk. 4, til dels straffelovens§ 143, alt jf. straffelovens§ 89.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte efter have fået sine forpligtelser forkyndt på intet tidspunkt har over- holdt disse. Der er på denne baggrund tale om et betydeligt antal overtrædelser over en lang periode, hvor- for forholdene er omfattet af straffelovens§ 143.
Retten har i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte ikke er straffet tidligere for tilsvarende kriminalitet.
Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke har opholdsgrundlag eller tilknytning til Danmark.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
:::::::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 6. afdelings
DOM
- 8. august 2022 - S–1184–22 (dommerne Lis Frost, Astrid Bøgh og Troels Troldtoft Henriksen (kst.) med domsmænd) i ankesag
Anklagemyndigheden mod T , født februar 1975, (advokat Kjeld Skov, Herning)
Retten i Herning har den 16. maj 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-1187/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Supplerende oplysninger Der foreligger supplerende udtalelse af 5. august 2022 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om ud- visningsspørgsmålet.
Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V .
Tiltalte har supplerende forklaret, at han i 2013 fik opholds- og meldepligt på Center Sandholm. Han skulle melde sig der kl. 10 hver dag, og det gjorde han. Han fik at vide, at hans vilkår kunne blive bedre, hvis han overholdt opholds- og meldepligten gennem nogle år. Forevist politirapport af 13. maj 2013 om forkyndelse har tiltalte bekræftet, at det er hans underskrift på rapporten.
Han fik senere at vide, at han skulle tage ophold på Kærshovedgård, men ikke at han havde meldepligt. Han forstod ikke, hvad der stod i de papirer, han fik forkyndt den 12. oktober 2016. Det er korrekt, at der med- virkede tolk ved forkyndelsen, og at han underskrev rapporten. Der var mange mennesker til stede på mø- det. Han husker ikke, at han skulle have sagt, at han ikke ønskede at påklage afgørelsen om meldepligt. Han har aldrig fået at vide, at meldepligten var ophørt.
Det er korrekt, at han aldrig tog ophold på Kærshovedgård eller meldte sig til politiet der. Han har aldrig søgt om at måtte tage ophold uden for Kærshovedgård.
Han har haft kontakt med en familie på Langeland, som han har besøgt nogle gange ved festlige lejligheder og på helligdage. Han begyndte i praktik hos familien i 2012 og fik en meget nær relation til dem. Han be- søgte dem fortsat, da han fik opholds- og meldepligt på Center Sandholm. De besøgte også hans familie i Sri Lanka, mens han selv var i Sverige.
Forevist Rigspolitiets afgørelse af 7. oktober 2016 om overflytning af meldepligt til Kærshovedgård har til- talte forklaret, at han ikke har kendskab hertil.
Han mistede sin kone, barn og far under tsunamien. Han vil gerne stifte familie igen.
V har forklaret, at hun bor på en gård på Langeland. Hun og hendes mand lærte tiltalte at kende, da han boede på Asylcenter Holmegaard. Han kom i praktik hos dem. Han var ydmyg og meget flittig, og han fik hurtigt en nær kontakt til familien. Hans praktikkontrakt blev forlænget flere gange. De hjalp ham, når han var ked af det.
Han fik lov at bo hos dem i fem måneder, indtil han fik at vide, at han skulle på tålt ophold i Sandholmlejren. De har bevaret kontakten med tiltalte. Han har blandt andet deltaget i deres familiefester og opholdt sig hos dem blandt andet til jul. De ville godt have haft ham boende, hvis han kunne have fået tilladelse hertil.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte fik ved Flygtningenævnets afgørelse af 5. marts 2013 afslag på opholdstilladelse efter udlændingelo- vens § 7, men kunne ikke udsendes til Sri Lanka. Han har herefter været på såkaldt tålt ophold i Danmark, og han blev ved afgørelse af den 27. juni 2013 pålagt at tage ophold på Center Sandholm, ligesom han efter det oplyste på et senere tidspunkt blev pålagt daglig meldepligt.
Ved brev af 23. september 2016 til Dansk Flygtningehjælp meddelte Udlændingestyrelsen, at tiltalte fortsat skulle have opholdspligt på Center Sandholm. Det fremgår af brevet, at det var vurderet, at opholdspligten fortsat opfyldte ”det krav til proportionalitet, som er indeholdt i artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæ- iske Menneskerettighedskonvention”. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at der ikke var udsigt til, at til- talte ville kunne sendes ud af Danmark, og der var taget hensyn til tiltaltes helbredsmæssige forhold og hans ønske om privat indkvartering hos en bekendt.
Det indgik i styrelsens aktuelle vurdering, at tiltalte var pålagt daglig meldepligt, og at han i 2015 mødte til meldepligt 352 gange og blev anmeldt for manglende fremmøde en gang, at han fra den 1. januar 2016 til udgangen af marts 2016 havde overholdt sin meldepligt alle dage, og at han pr. 14. april 2016 ikke var sig- tet eller dømt for strafbare forhold i Danmark.
Landsretten lægger til grund, at tiltalte fortsat havde overholdt sin opholds- og meldepligt og ikke var sigtet for kriminelle forhold, da der den 7. oktober 2016 blev truffet afgørelse om, at tiltalte skulle have opholds- pligt og daglig meldepligt til politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Efter en samlet vurdering af tiltaltes personlige forhold på tidspunktet for afgørelserne af 7. oktober 2016 finder landsretten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at det var proportionalt at pålægge tiltalte op- holdspligt og daglig meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård efter artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som udlændingelovens forarbejder indtil den 1. maj 2019 for- udsatte, at personer på tålt ophold i Danmark var omfattet af.
Landsretten har herved lagt vægt på, at afgørelserne samlet set udgjorde et væsentligt indgreb i tiltaltes bevægelsesfrihed. Han havde ikke begået strafbare forhold i Danmark, og der var efter oplysningerne om hans hidtidige adfærd og personlige forhold ikke konkret risiko for, at han ville skjule sig for politiet eller begå kriminalitet. Der var desuden ikke udsigt til, at han kunne udsendes. Han havde på grund af risikoen for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling ikke reelt haft mulighed for frivilligt at udrejse til Sri Lanka, ligesom der ikke var noget andet land, han kunne udrejse til.
De meddelte pålæg om henholdsvis opholdspligt og daglig meldepligt af 7. oktober 2016 må derfor anses for ugyldige, og tiltalte kan derfor ikke straffes for at have overtrådt dem.
På den anførte baggrund frifinder landsretten tiltalte.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, T , frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
