BR — Byretterne
BS-21302/2019-SON
OL-2020-BYR-00078
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I SØNDERBORG
DOM
afsagt den 12. februar 2020
Sag BS-21302/2019-SON
Sagsøger ApS
(advokat Knud Borup Jensen)
mod
ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport (advokat Mikkel Theilade Thomsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 9. maj 2019 som et anerkendelsessøgsmål, drejer sig om, hvorvidt en ophævelse af Sagsøger ApS´ medlemskab af sagsøgte, ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport (heref-ter benævnt ITD) er berettiget.
Sagsøger ApS har nedlagt fremsat påstand om, at ITD dømmes til at an-erkende at ophævelse af 13. marts 2019, hvorved ITD ophævede Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal ophæ-ves, og at Sagsøger ApS skal genoptages som medlem af ITD med rettig-heder fra den oprindelige indtrædelsesdato.
ITD har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Oplysningerne i sagen
Sagsøger ApS har gennem en længere årrække været medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport.
Det er oplyst, at medlemmerne betaler kontingent i forhold til deres omsætning, og at der gennem de senere år årligt er sket udlodning af en del af foreningens midler til medlemmerne. Som eksempel herpå skrev ITD ved brev fra juni 2018 blandt andet følgende til Sagsøger ApS:
”… På ITD's generalforsamling den 14. april 2018 blev det besluttet at udlodde i alt 15 millioner kroner tillTD's medlemmer.
Udlodninger finder sted efter principperne i ITD's vedtægter § 18 "Udlodning af foreningens midler", som blev vedtaget på generalforsamlingen 2009.
Jeres virksomheds andel af udlodningen er beregnet på baggrund af følgende pointtal (et point udløser en udlodning på 2.157 kroner):
Anciennitet15 point Kontingent1 point FDE A/S' /ITD Servicepartner®s services1 point I alt 17 point kr. 36.669,00
…”
Det fremgår af sagen, at Sagsøger ApS ved brev af 13. marts 2019 fik op-hævet sit medlemskab af ITD i henhold til foreningens vedtægter pkt. 2 og pkt. 6.1. Af brevet fremgår blandt andet:
”… Bestyrelsen i ITD er på et bestyrelsesmøde den 11.3.2019 forelagt resultatet af gennemført stikprøvekontrol vedrørende medlemmers transportomsætning i 2018.
I den forbindelse er det oplyst vedrørende Sagsøger ApS, at om-sætningen i det nævnte år, ifølge indsendt revisorerklæring, alene udgør 17.117 kr. Som det fremgår af foreningens vedtægter §2 kræver et medlem-skab, at "virksomheden aktivt driver vognmandskørsel i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport - og/eller logistikydelser".
Med den nævnte årsomsætning på 17.117 kr. opfyldes betingelsen til medlem-skab af ITD ikke, da en minimal/symbolsk omsætning på under 1.500 kr. pr.
3
måned ikke er tilstrækkelig til at opfylde vedtægternes krav til aktiv drift af virksomheden.
Som følge deraf har bestyrelsen på sit ovennævnte møde besluttet at ophæve Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes § 6.1.
Det betyder, at medlemskabet af ITD således er ophørt pr. dags dato, og såle-des at Sagsøger ApS ikke længere er medlem.
Vi beklager nødvendigheden af ovennævnte beslutning, og takker for dit mangeårige medlemskab. …”
Af vedtægterne for ITD fremgår blandt andet:
”…
2. Medlemskab 2.1Som medlemmer af ITD kan optages registrerede danske virksomheder, som aktivt driver - vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel; - virksomheder med transport- og/eller logistikydelser.
…
3. Medlemskabets omfang og pligter 3.1Medlemmer er underkastet disse vedtægter, og er herunder forpligtet til at besvare alle henvendelser fra ITD vedrørende virksomhedens forhold og har pligt til at sende statistiske indberetninger til ITD. Efterkommes oplysningspligten ikke, kan medlemmet pålægges en bøde og gentagne eller grove tilsidesættelser af indberetningspligten kan medføre eksklu-sion.
…
6. Medlemskabets ophævelse 6.1 Medlemskabet kan ophæves ved ITD’s foranstaltning uden iagttagelse af udmeldelsesfristen i § 5, når betingelserne for at være medlem ikke længere er til stede.
6.2Et medlem, der anmelder rekonstruktion, eller hvis bo tages under kon-kurs- eller dødsbobehandling som gældsfragåelsesbo, mister retten til medlemskab og anses for udtrådt af ITO fra udgangen af det kvartal, hvor dekretet er afsagt, eller rekonstruktionen er påbegyndt, med min-dre boet/virksomheden i rekonstruktion inden udtrædelsesdagen skrift-
4
ligt erklærer at ville indtræde i medlemsforholdet. 1 tilfælde af kontin-gentrestance suspenderes medlemsretten, indtil betaling sker.
6.3Såfremt et medlem er i restance med kontingent for mindst 1 kvartal, kan virksomheden efter forudgående skriftlig varsel- slettes som med-lem.
6.4Slettelse som følge af restance frigør ikke medlemmet for forpligtelsen til at betale kontingent indtil udløbet af den lovlige udmeldelsesfrist, jfr. § 5.1.
…
19. Bestyrelsen 19.1 Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand samt 6 med-
lemmer, der vælges på følgende måde: a. 2 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det forudgående kalenderår overstiger 20 mio. kr.
b. 2 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det forudgående kalenderår udgør fra 0 til 20 mio. kr.
c.3 medlemmer vælges på den ordinære generalforsamling af og blandt alle foreningens medlemmer.
…
20. Bestyrelsens pligter, rettigheder og tegningsret mv. 20.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningen og fører tilsyn
med dens virksomhed og påser, at den ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med den almindelige lovgivning, nærværende vedtægter og generalforsamlingens lovlige beslutninger.
…”
Sagsøger ApS havde i perioden 1. januar – 31. december 2018 en net-toomsætning på 17.117 kr. fordelt på 4 fakturaer med udstedelsesdato hen-holdsvis den 31. april 2018, 30. september 2018, 30. november 2018 og 31. de-cember 2018.
Sagsøger ApS fik senest ved Fællesskabstilladelse af 14. marts 2017 med-delt tilladelse til at udføre international og national godskørsel for fremmed regning med virkning til den 31. maj 2027.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Person 1 og Vidne.
5
Person 1 har forklaret, at han er direktør i Sagsøger ApS og har drevet vognmandsvirksomhed siden 1975 og virksomheden har været medlem af ITD i 34 år. De seneste 10 år har det været meget besværligt at drive virksom-heden, idet der er kommet megen billig arbejdskraft. Han valgte at sætte sine aktiviteter ned, da han ikke vil have billig arbejdskraft ansat, og han har i det væsentlige kun kørt lastbilen selv.
Han er momsregistreret og har været dette hele tiden, hvilket SKAT ikke har tilsidesat. Hans køretilladelse blev senest for-nyet i 2017 gældende for 10 år. Dette krævede alene en indregistreret bil og en vis egenkapital. Man forsøger aktuelt fra politisk side at lave et indgreb mod so-cial dumpning. Der bliver kørt cabotagekørsler med udenlandske chauffører.
Hans tilladelse giver ret til såvel national- som eksportkørsel. Hvis han skal konkurrere med lønninger på ned til 15 kr. i timen, ville han skulle ansætte folk til samme løn.
Kontingentet hos ITD beregnes med et grundkontingent for alle med omsæt-ning indtil 1,5 mio. kr. Derefter stiger kontingentet i forhold til omsætningen. Vedtægter eller anden skriftligt materiale fra ITD har ikke omtalt et krav til minimumsomsætning. Det har ej heller været drøftet på generalforsamlingen, hvor han plejer at give møde. Han modtog ikke en advarsel om, at hans omsæt-ning var for lav. Han blev bare smidt ud af ITD. Der var ej heller nogen reaktio-ner i forhold til hans omsætning i perioden fra 2014 til 2018.
Han markerede sig på en generalforsamling i 2017, og den forhenværende for-mand, Person 2, brød sig ikke om ham. Han sad ved et bord, hvor flere var imod, at medlemmer kunne blive siddende i bestyrelsen efter 4 valgperio-
der, hvilket den daværende bestyrelse ønskede. Forslaget om ændring af
vedtægterne kom ikke igennem. Han tror, at sagen kan være en afstraffelse af ham på grund af, at han og andre ikke ønskede ændringen. Person 2 er ikke længere medlem af bestyrelsen.
I 2009 vedtog generalforsamlingen, at der var mulighed for udlodning af ITD´s formue, der samlet udgør ca. 800-900 mio. kr. Derefter er der sket udlodninger. Han kender ikke de enkelte medlemmers omsætninger. ITD´s overskud har væ-ret større end udlodningerne.
Han er medlem, for at få den nyeste inden for branchen og for at holde sig ajour om regler mv. Denne information kan man ikke få, hvis man ikke er medlem. ITD har lavet en forsikringsaftale med TRYG, hvilket gør det muligt for ham at forsikre sin bil til en ordentlig pris. ITD forhandler også med forsikringsselska-berne, hvis der er brug for det i konkrete sager. Han får også point for at benyt-te sig af services hos ITD, hvilket f.eks. omfatter forsikring. Han har selv forsik-ringsaftalen med TRYG, og den genforhandles hvert år.
6
Det er svært som selvstændig at opgøre sit nøjagtige timeantal. Han har måske arbejdet mere end 240 timer, da han er direktør. Han har kørt selv siden 2005-06. Lastbilen er 5 år gammel, og han afskriver på denne, jf. regnskabet. Den af-skrives med omkring 25% hvert år. Forsikringen koster måske 9.500 kr.
Vidne har forklaret, at han kom ind i ITD´s bestyrelse før-ste gang i 2004, var ude ad to omgange, og blev formand i 2019. Han har været i bestyrelsen de seneste 3 år. Han driver en familieejet vognmandsforretning i By. Han har ikke oplevet, at Person 2 i bestyrelsen har ytret ønske om, at Person 1 ikke skulle være medlem. Person 3, der er direktør, står for den daglige drift. De har knap 100 ansatte i ITD, hvoraf hoved-parten er i den kommercielle del.
I 2009 blev man enige om at ville udlodde penge fra ”den store kasse” . Den kommercielle del indtjener mange penge vedrørende services til andre, f.eks. vedrørende vejskat og moms. Nogle ønskede at frasælge den kommercielle del, hvilket blev nedstemt på en generalforsamling. I stedet blev man enige om at udlodde midler. Det blev også vedtaget at oprette en fond, der uddeler penge til forskellige formål. I 2018 var overskuddet efter skat på næsten 100 mio. kr., og der blev heraf udloddet ca. 90. mio. kr. i 2019.
I forbindelse med at bestyrelsen skulle foreslå generalforsamlingen, at der kun-ne ske udlodning af foreningens midler, diskuterede man på et bestyrelsesmø-de, at ITD havde rigtig mange medlemmer, og man overvejede, om det også var reelle medlemmer, der var aktive og kunne bidrage med noget til foreningen. Under drøftelserne var der rygter om, at nogle medlemmer reelt var inaktive virksomheder. Derfor så bestyrelsen på kravene i vedtægternes pkt. 2.1.
De lavede en stikprøvekontrol i januar 2019. Der er pligt til at meddele, hvis man ikke længere driver aktiv virksomhed indenfor formålet. De kunne ikke forsvare overfor medlemmerne, at de ikke vidste, om nogle var inaktive virk-somheder eller ej.
De drøftede også, hvad der skal til for at drive en forretning. De har en del vognmænd, som kun har en lastbil. Bestyrelsen blev på baggrund af drøftelser-ne enige om, at hvis en virksomhed har en årlig omsætning på under 500.000 kr., er den ikke aktiv. Derudover skal der være mindst én ansat i virksomheden, ligesom omsætningen skal være fordelt kontinuerligt hen over hele året og ved-røre landevejstransport.
De bad 20 virksomheder om at oplyse deres omsætning. Der er andre end Sagsøger ApS, som har fået ophævet medlemskabet. Der var vist én, med en 0-omsætning. De ophævede medlemskabet for 3 eller 4 medlemmer. De tog derefter en ny stikprøvekontrol kort tid efter med andre 20 medlemmer. Også
7
det resulterede i, at der blev ophævet medlemskaber. Ingen af de andre med-lemmer har i den forbindelse anlagt retssag mod ITD.
Bestyrelsen blev enige om, at det var nødvendigt med fremadrettede stikprøve-kontroller. Internt i bestyrelsen har de i august 2019 lavet retningslinjer om medlemskab og vil årligt lave stikprøvekontrol af 5% af medlemmerne. Man ser på omsætningstal for alle tre medlemslag. De er p.t. i gang med at gennemføre kontrollen efter retningslinjerne. Medlemmerne skal behandles lige, og opgaven ligger i dag hos medlemsservice. Fremtidige ophævelser vil ske efter retnings-linjerne, uden at bestyrelsen særskilt skal drøfte dette.
Alle med mindre omsætning end Sagsøger ApS er blevet ophævet. Virksomhed ApS er ikke længere medlem, efter at ITD fik at vide, at selskabet ikke havde en stor nok omsætning. Siemens´ medlemskab blev også ophævet, da de ikke var en transportvirksomhed, selvom det var en god virksomhed at have som medlem. Siemens har ikke anlagt retssag om fortsat medlemskab.
De interne retningslinjer eksisterede ikke i marts 2019, da ophævelsen skete overfor Sagsøger ApS, men det var de samme kriterier, som de anvendte.
Det vil være et kæmpe arbejde, hvis de skal lave en total årlig omsætningskon-trol. Der er flere andre brancheorganisationer, som tilbyder services. Det er ikke nødvendigt, som vognmand at være medlem af ITD eller en anden brancheor-ganisation
De har én kontingentsats for dem, der har en omsætning på mellem 0 – 1,5 mio. kr., men ikke fra 500.000 kr. – 1,5 mio. kr. En ændring heraf vil kræve en vedtægtsændring. Ændring af vedtægterne er ”en proces i sig selv” . De har i 2019 lavet en vedtægtskomité, som skal kigge på medlemmer og vedtægter mv. De har ikke sendt et varsel til medlemmerne om, hvordan bestyrelsen forstår begrebet en ”aktiv virksomhed” . De af bestyrelsen vedtagne interne retnings-linjer med kriterier for medlemskab er ikke kommunikeret ud til medlemmerne endnu.
Parternes synspunkter
Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført blandt andet:
”Til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøgeren har en interesse i at være medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstrans-port.
Det gøres gældende, at sagsøgeren har været medlem i en lang årrække, nem-lig i 34 år.
8
Sagsøgtes formål fremgår af bilag 2.
De seneste vedtægter, der regulerer forholdet, er vedtaget på ordinær general-forsamling den 29. april 2017 (bilag 3)
Sagsøgeren har køretilladelse udstedt af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen gæl-dende frem til den 31. maj 2027 (bilag 4).
Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at opsige/ophæve sagsøgerens medlemskab.
Sagsøgte har i bilag 7 gjort gældende, at baggrunden for at man opsiger med-lemskabet er, at omsætningen hos sagsøgeren udgør kr. 17.117,00. Det bestri-des, at der i vedtægterne er hjemmel til at ophæve et medlemskab med denne begrundelse.
Hvis det var en betingelse, at man havde en vis størrelse omsætning skulle det fremgå af vedtægterne og det burde være anført i vedtægternes punkt 6.
Sagsøgte har uden hjemmel anvendt en eksklusion/tvungen udmeldelse med henvisning til § 5.
Medlemsskabet er beskrevet i § 2, hvor det er anført, at hvis man driver aktiv virksomhed i henhold til godskørselsloven eller virksomhed med transport og/eller logistik, så er man berettiget til at være medlem. Sagsøgeren opfylder begge disse kriterier.
Jeg henviser specielt til, at der ikke i vedtægternes § 2 er anført nogen krav om mindste-omsætningen.
I medlemslisten er det anført, at man har medlemmer i kategorien over kr. 20.000.000,00 i omsætning og medlemmer med under kr. 20.000.000,00 i om-sætning.
Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skadevirkning, at sagsøg-te ikke har opfyldt de provokationer, der er fremsat i skriftvekslingen.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man blot anfører, at forholdene vil blive opfyldt ved vidneforklaringer.
Opfordringer skal opfyldes inden forberedelsens afslutning, hvilket vil sige in-den 23. december 2019. Undladelsen af at opfylde inden forberedelsen afslut-tes, skal tillægges processuel skadevirkning i henhold til retsplejelovens reg-ler.
9
Det gøres gældende, at sagsøgeren har både en ideel og en økonomisk interes-se i at være medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgod-stransport.
Det gøres gældende, at sagsøgeren har ret til at der sker annullation af ophæ-velsen, og at sagsøgeren optages som medlem med oprindelig anciennitet.
Sagsøgte anfører i sit svarskrift, at man ikke har krav på at blive medlem. Sa-gen drejer sig ikke om et krav på at blive medlem, men et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgte har hjemmel til at ophæve det allerede etablerede medlem-skab.
Sagsøgtes henvisning til bestemmelsen i bilag 1 er irrelevant for sagens afgø-relse, idet sagsøgeren ikke har foretaget køb og salg af fast ejendom.
Det bestrides, at sagsøgte med rette kan ophæve sagsøgerens medlemskab i overensstemmelse med vedtægternes punkt 6.1.
Det fremgår af bilag 1, at der er registreret branchekode og der er her registre-ret branchekode 494100 vejgodstransport.
Det fremgår af de fakturaer, der er fremlagt bilag 12 – 15, at der er tale om transport og logistikydelser.
Det gøres gældende, at den aktivitet, der findes hos sagsøgeren, er en aktiv virksomhed, der genererer indtjening. Det bemærkes i denne henseende, at der i sagsøgtes vedtægter ikke er fastsat noget minimumskrav.
Det eneste krav, man har, er, at man skal drive aktiv vognmandsvirksomhed. Det er klart dokumenteret ved de bilag, der er fremlagt i sagen, herunder er det dokumenteret, at sagsøgeren har vognmandstilladelse jf. bilag 4.
Sagsøgeren har en reel interesse i at være medlem af den organisation, som han har været medlem af uden nogen form for indsigelser igennem 34 år og at han stadig driver virksomhed og opretholder kørselstilladelse, bil m.v.
Det gøres gældende, at ud fra lighedsbetragtninger er sagsøgeren berettiget til at være medlem, da virksomheder i samme størrelsesorden opretholder deres medlemskab.
Sagsøgte anfører i sin duplik, at det er sagsøgtes vedtægter, der skal ske vur-dering af. Der er ikke i sagsøgtes vedtægter nogen hjemmel til at ophæve et medlemskab ud fra en forudsætning, at der kræves en vis minimumsomsæt-ning, idet dette ikke er anført i vedtægterne.
10
Sagsøgte anfører, at medlemsvirksomhederne aktivt skal drive en transportre-lateret virksomhed.
Sagsøgeren har dokumenteret, at han aktivt driver en transportrelateret virk-somhed.
Det bestrides, at sagsøgtes bestyrelse har hjemmel til at fastsætte, hvad der skal forstås ved de vedtægtsbestemte betingelser, herunder om omsætningens størrelse m.v. Det er et generalforsamlingsanliggende og kræver at forholdene er omtalt i vedtægterne.
Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at væ-re medlem af sagsøgte, da ophævelsen fandt sted.
Det, der anføres fra sagsøgte i duplik punkt 1.3, har ingen relevans for sagens afgørelse.
Sagsøgte anfører, at ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstrans-ports bestyrelse har fastsat retningsregler for stikprøvevis kontrol af medlems-virksomhederne.
Det bestrides, at der i vedtægterne er hjemmel til, at der fastsættes sådanne særskilte retningsregler og det ligger uden for den bemyndigelse en bestyrelse har til at tage stilling til, hvilke virksomheder, der kan være medlem. Det er et generalforsamlingsanliggende, hvis der skal ske eksklusion af medlemmer.
Sagsøgte anfører, at bestyrelsen har retningslinjer, men har ikke fremlagt disse retningslinjer og heller ikke anført, hvornår de er vedtaget.
Derfor kan forholdene ikke indgå i afgørelsen af nærværende sag.
Det gøres gældende, at sagsøgeren driver aktiv vognmandsvirksomhed og har opretholdt både bil og kørselstilladelse.
Sagsøgte hævder, at der er andre, der har fået ophævet medlemskabet, men har ikke fremlagt dokumentation herfor på trods af, at der er fremsat opfor-dring hertil.
Det gøres derfor gældende, at der ikke er ført bevis for dette forhold, og at be-viset ikke kan føres ved en vidneforklaring, der finder sted efter forberedel-sens afslutning.
Sagsøgte anfører under punkt 1.5. at der kan udbetales en udbyttebetaling, men man skal være klar over, at det er formuen man udlodder og derfor bli-ver der en helt usaglig indskrænkning af medlemskredsen ved at ophæve
11
sagsøgerens medlemskab alene til gunst for øvrige medlemmer, idet der er fastlagt en fordelingsnøgle, hvorefter udbetalinger finder sted.
Det er beløb, der allerede er indtjent hos sagsøgte.
I processkrift A anfører sagsøgte direkte, at man ikke ønsker at opfylde provo-kationerne, hvilket naturligvis skal tillægges processuel skadevirkning.
De oplysninger man i øvrigt afgiver under punkt 1.3 er uden relevans, idet de ikke er dokumenterede.
De processuelle opfordringer man nægter at opfylde under punkt 1.3. skal til-lægges sædvanlig processuel skadevirkning, idet det ikke er tilstrækkeligt, at man blot oplyser, at man vil fremkomme med oplysningerne efter at forbere-delsen er afsluttet ved vidneførsel under selve hovedforhandlingen. Dette er ikke tilstrækkeligt til at opfylde de provokationer, der er fremsat og derfor er retsvirkningen, at det skal tillægges processuel skadevirkning i overensstem-melse med retsplejelovens regler.
Det er irrelevant, at man anfører, at man har anvendt retningslinjer som er fastlagt efter, at nærværende sag er opstået. Der henvises her til bilaget, hvoraf det fremgår, at man har afholdt et bestyrelsesmøde den 11. marts 2019.
Der er ingen dokumentation for, at de retningslinjer, man omtaler under punkt 1.3, er vedtaget forud for dette tidspunkt. Man anfører selv, at de ikke var udarbejdet skriftligt. Det gøres derfor gældende, at oplysningerne er fuld-stændigt irrelevante og ingen retsvirkning har for nærværende sag.
Det gøres gældende, at der ikke i vedtægterne er hjemmel til at fastlægge ret-ningslinjer som fejlagtigt antaget af sagsøgte.
Det fremgår klart af retsplejelovens regler, hvorledes en processuel skadevirk-ning skal finde sted.
Der skal herefter ske den fortolkning, som er mest gunstig for sagsøgeren. Der henvises i øvrigt til det i processkrift 1 anførte.
Sagsøgeren kan ikke på nuværende tidspunkt foretage en berigtigelse og op-fyldelse af provokationer allerede af den grund, at forberedelsen slutter 4 uger forud for hovedforhandlingen eller den 23. december 2019 jf. skrivelse af 9. august 2019 til parterne. Forberedelsen er således afsluttet 23. december 2019. …”
ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport har i sit påstands-dokument anført følgende:
12
”…
1. ANBRINGENDER 1.1 Sagens kerne Sagen vedrører i al sin enkelthed, hvorvidt det var berettiget af ITD at ophæve Sagsøger ApS' medlemskab af ITD som gjort den 13. marts 2019 (bilag 5) som følge af, at Sagsøger ApS ikke opfyldt betingelserne for at være medlem af ITD.
Sagen skal afgøres efter en vurdering af ITD’s vedtægter, der er fremlagt i sa-gen som bilag 3.
ITD’s anbringender i hovedoverskrifter Det gøres gældende,
i.at medlemskab af ITD kan ophæves uden varsel, når betingel-serne for at være medlem ikke længere er til stede,
ii.at det er en betingelse for medlemskab af ITD, at en medlems-virksomhed aktivt driver en transportrelateret virksomhed,
iii. at medlemsbetingelserne må fortolkes i overensstemmelse
med en almindelig ordlydsfortolkning og det underliggende formål med vedtægtsbestemmelserne,
iv.at ITD’s bestyrelse inden for den vedtægtsbestemte ramme har hjemmel til fastsætte, hvad der skal forstås ved de vedtægtsbe-stemte betingelser, når blot håndhævelsen sker inden for den vedtægtsbestemte ramme og håndteres sagligt og uden for-skelsbehandling,
v.at sagens faktum dokumenterer, at Sagsøger ApS ikke opfyld-te betingelserne for at være medlem af ITD, da ophævelsen fandt sted,
vi.at ITD’s ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab derfor var berettiget.
Hovedanbringenderne anført under punkterne (i)-(iv) behandles nærmere un-der det følgende afsnit 1.3, mens hovedanbringenderne under punkterne (v)-(vi) behandles nærmere under pkt. 1.4.
Under pkt. 1.5 forholder ITD sig til sagens øvrige relevante forhold, herunder til Sagsøger ApS' anbringender om, at ITD’s sagsførelse skal tillægges proces-suelle skadevirkning.
1.3 Juridisk fundament for ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab af ITD og ophævelsens retmæssighed ITD’s vedtægter er fremlagt som sagens bilag 3.
Det følger - af relevans for denne sag - af vedtægternes pkt. 2, at der kan opta-ges virksomheder, som aktivt driver vognmandsvirksomhed. Vedtægternes pkt. 2 indeholder de betingelser, der stilles til en virksomhed, der søger med-lemskab af ITD, og bestemmelsen anfører en fakultativ adgang, jf. ordet
13
”kan” , til at optage virksomheder, der opfylder betingelserne. I øvrigt opstiller vedtægterne ikke betingelser for medlemskab.
Det følger af vedtægternes pkt. 6.1, at en virksomheds medlemskab kan ophæ-ves uden varsel, når betingelserne for at være medlem ikke længere er til ste-de.
Endelig - af relevans for denne sag - følger det af vedtægternes pkt. 20.1, at ITD’s bestyrelse har den overordnede ledelse af ITD, og at bestyrelsen fører tilsyn med og påser, at ITD ledes i overensstemmelse vedtægterne. Det frem-går således klart af ITD’s vedtægter, at en virksomheds medlemskab af ITD kan ophæves, hvis virksomheden ikke længere aktivt driver vognmandsvirk-somhed.
Da det er bestyrelsen, der har ansvaret for at føre tilsyn med og påse, at vedtægterne efterleves, har ITD’s bestyrelse fastsat interne retningslinjer for ITD’s medlemsservice, som sikrer, at der årligt gennemføres stikprøvekontrol-ler af ITD’s medlemsvirksomheder for at kontrollere, om medlemmerne bli-vende lever op til betingelserne for at være medlem af ITD.
I de interne retningslinjer, der dog først efter ophævelsen af Sagsøger ApS' medlemskab er blevet formaliseret på skrift, har bestyrelsen nærmere define-ret, hvad der forstås ved betingelsen om aktiv drift, idet betingelsen nødven-digvis skal kunne håndteres ligeligt over for alle medlemmer – dette gælder både ved optagelse af nye medlemmer og ved kontrol med eksisterende med-lemmers opfyldelse af betingelserne for medlemskab af ITD.
Af bestyrelsens udstedte interne retningslinjerne følger, at en virksomhed for at kunne vurderes aktivt at drive vognmandsvirksomhed (1) skal have en om-sætning på mindst DKK 500.000 over en 12 måneders periode, (2) gennemsnit-ligt skal have beskæftiget mindst 1 fuldtidsansat over samme periode, og (3) at omsætningen i perioden skal være realiseret nogenlunde kontinuerligt over perioden efter nærmere fastsatte kriterier. Vedtægtsbestemmelsens udmønt-ning i disse kriterier er opsat for at operationalisere den vedtægtsbestemte rammebestemmelse, der betinger medlemskab af en aktiv drift.
Det gøres gældende, at den beskrevne fremgangsmåde har hjemmel i ITD’s vedtægter, og at ophævelsen af Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i overens-stemmelse dermed følgelig er retmæssig. Hertil bemærkes, at der ud over Sagsøger ApS er sket ophævelse af flere virksomheders medlemskab i forbindelse med de foretagne stikprøvekontroller, idet der blev konstateret flere virksom-heder uden eller med meget lav omsætning.
1.4 Sagsøger ApS driver ikke aktivt vognmandsvirksomhed, og ophævelsen af medlemskab er retmæssig Det fremgår af sagens dokumenterbare forhold,
i.at Sagsøger ApS i kalenderåret 2018 havde en transportrelate-ret omsætning på DKK 17.117 (bilag 8),
14
ii.at omsætningen er realiseret på i alt 4 fakturaer (bilagene 12-15),
iii.at Sagsøger ApS alene har haft denne omsætning i månederne april, september, november og december 2018 (bilagene 12-15),
iv.at Sagsøger ApS således ingen transportrelateret omsætning har haft i månederne januar, februar, marts, maj, juni, juli, au-gust og oktober 2018 (bilagene 12-15 modsætningsvis),
v.at Sagsøger ApS ikke har haft anden (ikke-transportrelateret) omsætning i 2018 (replikkens side 1), samt
vi.at Sagsøger ApS samlet i 2018 har udbetalt DKK 60.000 i løn til virksomhedens ejer Person 1 (bilag 16).
Det gøres – uafhængigt af det under pkt. 1.3 anførte – gældende, at sagens fak-tum således med al tydelighed dokumenterer, (a) at Sagsøger ApS ikke aktivt driver en vognmandsvirksomhed, (b) at betingelsen for at opretholde med-lemskab af ITD dermed ikke er opfyldt, jf. vedtægternes pkt. 2.1, samt (c) at ITD’s ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab dermed er berettiget, jf. vedtægternes pkt. 6.1.
Hertil kan supplerende oplyses, at samtlige øvrige medlemsvirksomheder, der har været udtaget til stikprøvekontrol, og som har haft en omsætning svaren-de til Sagsøger ApS' eller lavere har fået deres medlemskab ophævet på sam-me måde, som det er sket over for Sagsøger ApS.
Det kan derfor også notorisk afvises, at sådanne lighedsbetragtningssyns-punkter, som Sagsøger ApS gjort gældende, skulle kunne tillægges nogen vægt i denne sag, da der netop ikke er sket forskelsbehandling blandt de stikprøveudtagne medlemmer.
At ITD i den forbindelse ikke kan forholde sig til – eller dokumentere – om-sætningen for samtlige sine medlemmer, skyldes i sagens natur, at ITD ikke årligt anmoder alle sine medlemmer (ca. 750 medlemmer) om en revisorerklæ-ring, men alene foretager en stikprøvekontrol (besvarelse af Sagsøger ApS' processuelle opfordring fremsat i stævningen på side 3).
1.5 Øvrige forhold af relevans og den af Sagsøger ApS påståede processuel-le skadevirkning for ITD Sagsøger ApS anfører at have en både en ideel og økonomisk interesse i sa-gen. At den økonomiske interesse er til stede, er oplagt, da Sagsøger ApS ved udbyttebetaling fra ITD kan modtage betalinger, der langt overstiger Sagsøger ApS' omsætning og kontingentbetaling for at være medlem.
Derimod bestrides det, at Sagsøger ApS har en ideel interesse af juridisk rele-vant og beskyttelsesværdig karakter, idet det gøres gældende, (i) at Sagsøger ApS ikke aktivt driver vognmandsvirksomhed, hvorfor Sagsøger ApS per de-finition ikke kan have en sådan relevant interesse, samt (ii) at der er andre
15
transportorganisationer inden for transportbranchen, som Sagsøger ApS kan søge medlemskab hos, hvis sådanne organisationer i øvrigt måtte vurdere, at Sagsøger ApS kan opnå medlemskab efter sådanne organisationers respektive bestemmelser. Det gøres således gældende, at der ikke består en konkret såvel som foreningsretlig beskyttelsesværdig interesse i relation til Sagsøger ApS' ønske om at forblive medlem hos ITD.
Sagsøger ApS har fremsat tre processuelle opfordringer, som ITD har besva-ret og ønsker at dokumentere ved vidneforklaringer. Sagsøger ApS påstår, at en sådan dokumentation ikke kan finde sted, og at ITD’s besvarelse af op-for-dringerne ikke er tilstrækkelig og derfor skal tillægges processuel skadevirk-ning.
ITD har processuelt opfordret (A) Sagsøger ApS til at afdække, hvad den processuelle skadevirkning i så fald skulle være, idet ingen af forholdene har relevans for den juridiske vurdering af den skete ophævelse, jf. nærmere ovenfor under anbringenderne ovenfor under pkt. 1.2-1.4.
Sagsøger ApS har ikke villet eller kunnet besvare denne opfordring, og det gøres over-ordnet gældende, at ITD mere en rigeligt har løftet bevisbyrden for, at ophævelsen af Sagsøger ApS er sket berettiget og i overensstemmelse med ITD’s vedhæfter.
I det følgende behandles nærmere de specielle opfordringer fremsat af Sagsøger ApS: …
Samlet gøres det derfor også gældende, at der ikke kan tillægges ITD nogen relevant processuelle skadevirkning i denne sag. Hertil bemærkes, at en række af Sagsøger ApS' fremsatte processuelle opfordringer end ikke ville have kunnet afkræves opfyldt, selv hvis Sagsøger ApS havde fremsat editionsbe-gæring herom, og som det mindre i det mere kan Sagsøger ApS heller ikke opnå processuel skadevirkning for ITD, når ITD har loyalt har besvaret de fremsatte opfordringer som gjort i denne sag. …”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Ifølge pkt. 2.1 i vedtægterne for ITD, Brancheorganisation for den danske vej-godstransport kan som medlemmer af ITD optages registrerede danske virk-somheder, som aktivt driver enten vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport- og/eller logistikydelser.
Efter pkt. 6.1 i samme vedtægter kan medlemskabet ophæves uden iagttagelse af en ud-meldelsesfrist i pkt. 5, når betingelserne for at være medlem af ITD ikke længe-re er til stede. Der er herefter i pkt. 6 opregnet en række tilfælde, hvor retten til medlemskab mistet. Der er ikke nævnt noget om et krav om minimumsomsæt-ning. Definitionen af begrebet ”aktivt driver vognmandsvirksomhed…” frem-går ikke af vedtægterne.
Sagen vedrører fortolkning af dette begreb.
16
Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS i såvel 2018 og 2019 drev vogn-mandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel. Selskabet er såvel momsre-gistreret og har gyldig Fællestilladelse indtil den 31. maj 2027. Selskabet har i al fald frem til og med 2019 udført og faktureret for ydelser omfattet af samme lov. Der er ikke oplysninger om, at der i henhold til loven er krav om en vis minimumsomsætning.
Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS har været medlem af ITD i mere end 34 år, og at ITD´s bestyrelse – uden varsel – den 13. marts 2019 ophævede Sagsøger ApS' medlemskab med begrundelsen, at medlemmets årsom-sætning i 2018 på 17.117 kr. ikke opfyldte betingelsen om at drive aktiv vogn-mandsvirksomhed.
ITD´s bestyrelsesformand, Vidne har forklaret, at der gen-nem de seneste år har været en stor indtjening i den kommercielle del af ITD, hvilket har givet anledning til udlodning af store beløb til foreningens medlem-mer. I forbindelse med at bestyrelsen skulle stille et forslag til generalforsamlin-gen om en udlodning, blev det i bestyrelsen drøftet, om der var medlemmer, som reelt ikke var aktive og ikke kunne bidrage med noget til foreningen. Drøf-telserne resulterede i en stikprøvekontrol af nogle medlemmers omsætning, hvorefter et mindre antal medlemmer fik ophævet medlemskabet.
Til brug for fortolkningen af vedtægternes pkt. 2.1 fremgår det af pkt. 19.1, at bestyrelsen vælges af medlemmerne blandt andet efter de enkelte medlemmers samlede omsætning.
Således vælges blandt andre 2 medlemmer af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det foregående kalen-derår overstiger 20 mio. kr., og 2 medlemmer af og blandt medlemmer, hvis samlede omsætning for samme periode udgør fra 0 til 20 mio. kr.
Retten finder, at det heraf kan udledes, at det i vedtægterne er forudsat, at en forholdsvis lav omsætning ikke i sig selv kan medføre ophævelse af medlemskabet. Der er ikke i øvrigt i vedtægterne opstillet kriterier for eller krav til en minimumsomsæt-ning, og kravet er ikke omfattet af vedtægternes pkt. 6 om forhold, der kan medføre en ophævelse uden varsel.
Retten bemærker, at ophævelse af medlem- skab af en brancheorganisation kræver sikre holdepunkter i foreningens vedtægter, og kriterierne bør være klare, tydelige og kendelige for medlemmer-ne.
Retten finder efter en ordlyds- og formålsfortolkning af vedtægterne, at Sagsøger ApS på tidspunktet for ophævelsen af selskabets medlemskab op-fyldte kravet om aktivt at drive vognmandsvirksomhed efter lov om godskør-sel. Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om selskabets aktivi- teter, omsætning, registreringsforhold og køretilladelse, samt at der ikke i vedtægterne er et krav til minimumsomsætning for medlemskab. På denne bag-
17
grund finder retten, at de af bestyrelsen stillede krav til minimumsomsætning mv., at der foreligger aktiv vognmandsvirksomhed, ikke har hjemmel i forenin-gens vedtægter. Beslutningen om at opstille kriterier for fortsat medlemskab ligger derfor uden for, hvad foreningens bestyrelse kan beslutte, men er et ge-neralforsamlingsanliggende og kræver en vedtægtsændring.
Retten tager på denne baggrund Sagsøger ApS' anerkendelsespåstand til følge, som nedenfor bestemt.
ITD skal betale sagsomkostninger til Sagsøger ApS. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. og af retsafgift med 5.100 kr., i alt 35.100 kr. Det er oplyst, at Sagsøger ApS er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport, tilpligtes at aner-kende, at ophævelse af 13. marts 2019, hvorved ITD ophævede Sagsøger ApS'´ medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal op-hæves, og at Sagsøger ApS skal genoptages som medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport med rettigheder fra den oprindelige indtrædelsesdato.
ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport skal til Sagsøger ApS betale sagsomkostninger med 35.100 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
