OLR — Østre Landsret
AM2020.10.09Ø
OL-2020-Ø-00041
1 Landsrettens dom
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
--------------
DOM
Afsagt den 9. oktober 2020 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Michael Kistrup og Lars Larsen Lihme (kst.) med domsmænd).
22. afd. nr. S-1998-20: Anklagemyndigheden mod T Født januar 1978 (advokat Peter Kragh, besk.)
Københavns Byrets dom af 9. juli 2020 (SS 4-17789/2020) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse for så vidt angår udvisningspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Under sagen er der dokumenteret 2 ansættelseskontrakter.
Personlige forhold Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte har herunder forklaret bl.a., at den ene af de fremlagte ansættelseskontrakter vedrører hans ægtefælle. Hun arbejder fortsat og har arbejdet i Danmark siden 1. juli 2020. Deres 2 børn er fortsat i Polen. Det er planen, at børnene skal komme til Danmark, når tiltalte og han ægtefælle har fået styr på deres boligforhold. Den anden ansættelseskontrakt, somalene er underskrevet af arbejdsgiveren, har han efterfølgende accepteret, og han har arbejdet, siden han blev løsladt. Han kan vende tilbage til Selskab1, når denne sag er overstået. Han tog til Danmark for at arbejde.
Landsrettens begrundelse og resultat
2 Landsretten tiltræder, at der er hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 2, til at udvise tiltalte. Da han er polsk statsborger og dermed EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være i strid med direktiv 2000/38ÆF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelsen om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU- opholdsbekendtgørelsen).
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at kriminaliteten er af en sådan art, og er udtryk for en personlige adfærd, der udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.
Det skal herefter vurderes, om udvisning af tiltalte vil være uproportionalt efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 eller reglerne i opholdsdirektivet.
Landsretten lægger til grund, at tiltalte af to omgange har opholdt sig i Danmark. Begge ophold var af nogle måneders varighed, og det må lægges til grund, at han har haft en meget begrænset - hvis nogen overhovedet - tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tiltaltes hustru opholder sig og arbejder efter det oplyste i Danmark, men hun har først taget ophold i Danmark på et tidspunkt efter tiltaltes anholdelse den 2. juni 2020, og parrets to børn opholder sig fortsat i Polen. Der er ikke grundlag for at antage, at det vil være umuligt eller forbundet med alvorlige vanskeligheder for tiltalte at fortsætte familielivet i et andet land, f.eks.
Polen, hvor tiltaltes børn opholder sig, og hvor hans ægtefælle og børnene er statsborgere. Herefter, og henset til tiltaltes stærke tilknytning til Polen, finder landsretten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år ikke kan anses for uproportionalt i forhold til den begåede kriminalitet.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes så vidt den er påanket. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
3
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 16-10-2020
Helle Spenner sektionsleder
1 Byrettens dom Københavns Byret
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 9. juli 2020 i sag SS 4-17789/2020 Anklagemyndigheden mod T Født januar 1978
Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæringen er modtaget den 30. juni 2020. T er tiltalt for
1. (0100-80201-00797-19) overtrædelsen af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3 jf. § 53, stk. 1, ved den 20. december 2019 ca. kl. 21.30 at have ført personbil [...] ad Tomsgårdsvej i København efter at have indtaget spiritus i et sådant om fang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.
2. (0I00-80242-01950-19) (frafaldet)
3. (0I00-84174-0l017-19) overtrædelse af våbenbekendtgørelsens§ 59. stk. 4 jf.§ 18. stk. 1. nr. 3 ved samme tid og sted som i forhold 1, uden politiets tilladelse at have besiddet en peberspray.
4. (0100-70811-00394-20)
2 dokumentfalsk efter straffelovens § 171, stk. l og stk, 3 if. § 172, stk. 1, ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede, at have gjort brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte over for V1 som legitimation foreviste et falsk polsk kørekort.
5. (0I00-75560-00513-20) tyveri efterstraffelovens§ 276. jf. § 287. stk. 1, ved den 26. maj 2020 ca. kl. 16.45 i Selskab2 beliggende [...] i København at have stjålet en Chanel hårolie til en værdi af 445 kroner.
6. (0I00-75560-00512-20) tyveri efter straffelovens § 276. if. § 287, stk. 1, ved den 2. juni 2020 ca. kl. 17.30 i Selskab2 beliggende [...] i København at have stjålet en Yves Saint Lauren parfume samt en Chanel parfume til en samlet værdi af 1.685 kroner.
7. (0100-70811-00345-20) dokumentfalsk efter straffelovens § 171, stk. I og stk. 3, jf. § 172, stk. 1 ved i forbindelse med det i forhold 5 passerede at have gjort brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte over for politibetjent V2 som legitimation foreviste et falsk polsk ID -kort samt et falsk polsk kørekort.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens§ 75, stk. 2, konfiskeres en peberspray (forhold 3).
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens§ 49, jf.§ 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud i ikke under 6 år, jf. udlændingelove ns § 32, stk. 4, nr. 5.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. I, nr. I og nr. 2, jf. § 128, stk. 2, frakendes førerretten ubetinget.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
3 Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Tiltalte har protesteret mod udvisningspåstanden.
Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen.
Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 20. december 2019 kl. 22.32, fandtes en mindsteværdi på 1,25 promille alkohol.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kom til Danmark for ca. 1 år siden med henblik på at finde arbejde. Han arbejdede herefter i Danmark i omkring l/2 år. Han faldt så ned af en trappe og blev indlagt på hospitalet. Da han blev udskrevet, tog han til Norge i 3 måneder. Han kom tilbage til Danmark i marts eller april 2020.
På grund af nedlukningen i forbindelse med Corona-pandemien kunne han ikke finde nyt arbejde. Han har derfor ikke haft arbejde, siden han kom tilbage fra Norge. Han har nu fået arbejde·fra den 1. august 2020 ved Selskab1. Det var også der, han egentligt skulle have startet, da han vendte tilbage fra Norge. Han taler ikke dansk. Han vil starte på danskkursus snarest.
Han er gift. Hans kone bor i Danmark. Hun har haft ophold i Danmark i ca. 2 måneder. Hun kom hertil, fordi han var i Danmark. Hun har fået arbejde fra 1. juli 2020. De har to børn, der stadig er i Polen. Det er tanken, at de skal til Danmark. Han har ikke anden tilknytning til Danmark.
Han frygter nogle personer i Polen.
Tiltalte er tidligere straffet ved bødeforelæg af 12. september 2019 med bøde på 2000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 2. juni 2020.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forhold 1 og forhold 3-4 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
4 Forhold 5 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger. der i øvrigt foreligger. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Forhold 6-7 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte·er skyldig.
StraffastsætteIse Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage og en bøde på 1.500 kr., jf. straffelovens § 171, stk. 1 og stk. 3, jf. § 172, stk. I, § 276, jf. § 287, stk. 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. I, nr. 3, og færdselslovens § 117, stk. I, nr. 3, jf. § 53, stk. I.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i 2 forhold af dokumentfalsk.
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Udvisning Da udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt,jf. udlændingelovens§ 26, stk. 2.
Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte har begået to forhold af dokumentfalsk overfor politiet for at undgå retsforfølgning i forbindelse med, at han blev sigtet for anden kriminalitet.
Retten finder på den baggrund, af tiltal• tes adfærd må anses for at udgøre en sådan reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, at udvisning kan ske, jf. opholdsdirektivets artikel 27 og 28.
Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 53 meden promille på 1,25,tages påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten til følge, jf. færdselslovens § 126, stk. I, nr. I og nr. 2, jf § 128, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T straffes med fængsel i 60 dage. Hos tiltalte konfiskeres en peberspray.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
5 Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 3 år fra endelig dom at regne.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. herunder 3.550 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Peter Kragh.
Marianne Nørregaard dommerfuldmægtig
Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den I0. juli 2020
Altijana Halilovic elev
