OLR — Østre Landsret
AM2018.06.19Ø
OL-2018-Ø-00034
[AM2018.06.19Ø] Retten i Svendborgs
DOM
– 15. marts 2018 – 11-3330/2017 – 2300- 84111-00085-17
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1969
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. november 2017.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 16, ved den 2. april 2017 omkring kl. 19.50 på sin bopæl beliggende Adresse at have været i besiddelse af i alt 54,63 gram hash med henblik på videresalg og 0,11 gram amfetamin til eget forbrug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har delvist erkendt sig skyldig. Tiltalte har erkendt besiddelse af 54,63 gram hash og 0,11 gram am- fetamin, men har bestridt, at hashen var til videresalg.
Sagens oplysninger
Tiltalte, Tiltalte, har forklaret, at han på grund af sine helbredsmæssige forhold er uden arbejde. Han lever af bistandshjælp. Den 2. april 2017 fandt politiet ham i besiddelse af 54,63 gram hash og 0,11 gram amfeta- min. Hashen var til eget brug. Han ønsker ikke at fortælle, hvor han havde købt hashen, men da han købte den, var den allerede opdelt i små klumper. Han havde købt hashen i to omgange.
Han havde betalt ca. 50 kr. pr. gram og havde således givet 2.500 kr. for hashen. De 0,11 gram amfetamin var efterladt i hans lejlig- hed i forbindelse med en fest. Han får stærk medicin for rygsmerter og ryger 3-5 gram hash i døgnet for at lindre smerten.
Han sparer op af sin bistandshjælp til at købe hash for. Blikdåsen med hashklumperne havde han købt samme dag. Han havde været ude at handle, da han tilfældigt mødte politiet. Han troede, at politiet havde set ham købe blikdåsen med hash, og han tog den derfor selv frem og gav den til politiet. Han havde betalt
1.000 kr. for blikdåsen med hash. Han havde netop modtaget bistandshjælp og havde derfor råd til at købe hashen.
Tiltalte er straffet ved:
• dom af 19. februar 2014 med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforise- rende stoffer, § 27, stk. 1, jf. § 2, • bødeforelæg af 4. april 2014 med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om eufori- serende stoffer, § 27, stk. 1, jf. § 2, • dom af 2. februar 2015 med 60 dages betinget fængsel for overtrædelse af bekendtgørelse om eu- foriserende stoffer, § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. § 89, • bødevedtagelse den 13. oktober 2017 med bøde på 4.000 kr., for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer, § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han lever af bistandshjælp.
Rettens begrundelse
og afgørelse Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at han den 2. april 2017 på sin bopæl blev fundet i besiddelse af 54,63 gram hash og 0,11 gram amfetamin.
Henset til mængden af hash, der var klippet i små stykker. finder retten det bevist, at hashen fortrinsvis var beregnet til videresalg.
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage som tillægsstraf, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A. nr. 1. og liste B, nr. 16, jf. straffelovens § 89.
Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på mængden af hash og på, at tiltalte flere gange tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage som tillægsstraf.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 23. afdelings
DOM
– 19. juni 2018 - S-857-18 landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Gunst Andersen og Jesper Jarnit (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født, november 1969, (advokat Vilhelm Dickmeiss, besk.)
Svendborg Rets dom af 15. marts 2018 (11-3330/2017) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han købte 50 gram hash for at få en billigere pris. Han fik det leveret over flere gange. Det kan lade sig gøre at have et forbrug på 4 gram hash dagligt med en udgift på månedligt 6.000 kr., da han modtager økonomisk hjælp af sin mor og søster. Amfetaminen stammede fra en fest i weekenden, og han havde ikke kendskab til stoffet, da det ikke var hans.
Landsrettens begrundelse og resultat
5 voterende udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået af byretten med den ændring, at mængden af hash udgjorde 54,1 gram.
En voterende finder, at det kan lægges til grund, at den overvejende del af hashen var til eget forbrug og er i øvrigt enig med flertallet.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Straffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
