BS-32024/2023-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 187.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 27. marts 2025

Sag BS-32024/2023-OLR (3. afdeling)

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Morten Samuelsson)

mod

Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen)

Danske Advokater som biintervenient til støtte for Appellant, tidligere Sagsøger (advokat René Offersen)

Københavns Byret har den 21. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10005/2022-KBH).

Landsdommerne Morten Christensen, Birgitte Grønborg Juul og Line Bjørklund har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande for byretten om, at Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 (sagsnr. 2022-243) ophæves, subsidiært at der ikke pålægges nogen sanktion i den rejste klage-sag,og mere subsidiært at der pålægges en sanktion, som er væsentligt mildere end den af Advokatnævnet fastsatte.

Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået dommen stadfæstet.

Danske Advokater er indtrådt som biintervenient til støtte for appellanten.

2

Forklaringer Advokat Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har afgivet sup-plerende forklaring. Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring.

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret bl.a., at Vidne 1

Vidne 1 Vidne 1 i 2019 benævnte sig Kunstnernavn. Moderen til barnet hed dengang Navn 1, men havde på det tidspunkt, hvor hun henvendte sig til ham taget navneforandring til Person 1. Kontorets retnings-linjer om interessekonflikter, der er fremlagt under sagen, er fra december 2019, men retningslinjerne var de samme, da Vidne 1 ringede i maj 2019. De er et lille kontor og har anvendt Synopsis’ retningslinjer.

Han har en ansat advokat, og de er i kontorfællesskab med to kolleger. Kollegerne, de er i kontorfællesskab med, har egne retningslinjer. Når der kommer en ny klient, undersøger de uden undtagelse, at der ikke er interessekonflikter med kontor-fællerne. Der blev udført konflikttjek, da han fik sagen vedrørende Person 1 og Vidne 1.

Kontoret har mange familieretlige sager, og ca. 100 besøg på firmaets hjemmeside i døgnet. De får dagligt 4-10 telefoniske henvendelser, som sekre-tæren viderestiller, eller der lægges en telefonbesked. Han besvarer dagligt flere sådanne løse telefoniske henvendelser. I mange af tilfældene har personen ikke brug for en advokat, men kan blot henvises til f.eks. Familieretshuset.

Det sker, at personer retter henvendelse til flere advokater. De telefoniske henvendelser skal håndteres relativt hurtigt, og eventuelle videre drøftelser sker mod beta-ling. Hans svar af 3. juni 2019 på Vidne 1's forespørgsel om honorar er en stan-dardtekst og ikke et estimat, der individuelt er rettet til Vidne 1.

Han har skre-vet mange af den slags mails til andre personer, og han kopierede teksten fra en tidligere mail.

Han kan ikke konkret huske den telefoniske henvendelse fra Vidne 1 og kan derfor ikke afvise, at der er fremkommet personfølsomme oplysninger, men han anser dette for helt usandsynligt. Henset til antallet af daglige henvendelser er det helt utænkeligt, at han skulle have talt i 45 minutter med Vidne 1 om sa-gen.

Den indledende samtale er med henblik på at scanne, om personen har brug for en advokat. Han kan ikke genkende, at han skulle have brugt udtrykket ”at sende stærk strøm gennem et svagstrømsanlæg” . Han kan ikke under en tele-fonsamtale, der blot har til formål at afklare, om der skal etableres et kundefor-hold, have udtalt sig om, hvorvidt det er en god idé at søge tredjeinstansbevil-ling.

Der var to retsmøder i sagen mellem Person 1 og Vidne 1. I det første retsmøde, hvor der var afsat en halv dag, deltog dommeren og en børnesagkyndig ud over parternes advokater. Der blev lavet en prøveordning om, at Vidne 1 skulle

3

have samvær i begrænset omfang. I det senere retsmøde skulle det afklares, hvordan samværene var forløbet.

Han havde kendskab til en psykiatrisk indlæggelse fra et dokument, advokat Vidne 2 havde fremlagt. Han kan have stillet spørgsmål om, hvorvidt Vidne 1 i lyset heraf var i stand til at varetage omsorgen for barnet. Han kender ikke til begrebet delirisk stressreaktion udløst af madforgiftning og vil ikke anse det for relevant at spørge herom under en familieretlig sag. Han tænker, at dommeren eller advokat Vidne 2 ville have grebet ind, hvis han havde spurgt ind til noget sådant. Han har ikke spurgt ind til, om Vidne 1 havde stress.

Han har ikke brugt personfølsomme oplysninger fra telefonsamtalen i sagen eller sin afhøring af Vidne 1, men har kun taget udgangspunkt i sagens doku-menter. Det var en fri processag for begge parter, så det var ikke nogen stor sag for ham.

E-mailkorrespondance som i denne sag om prisoplysninger og tidsestimater gemmes i et bibliotek, der hedder ”Mulige henvendelser” , og slettes efter nogle måneder, hvis kunden ikke vender tilbage. Der oprettes ikke en sag på sådanne ”gadehenvendelser” , da det vil være tidskrævende og ikke tjener noget formål. Det er meget almindeligt på det familieretlige område, at parterne shopper rundt mellem flere advokater, og det er måske 3 ud af 4 henvendelser, der ikke fører videre.

Han kan ikke huske telefonsamtalen den 31. maj 2019 med Vidne 1, men formå-let med sådanne samtaler er hurtigt at afdække, om personen har brug for en advokat, og om det er en sag, de vil påtage sig. Er dette tilfældet, skal personen ind til et møde. Hvis det går for vidt, stopper han kunden og beder denne komme ind til et møde.

Hvis kunden af egen drift begynder at komme ind på personfølsomme oplysninger, vil han hurtigt afbryde. Der ligger ofte en række henvendelser, der skal ekspederes, og de har ikke tid til at afsætte 45 minutter, der ikke kan faktureres. Han må ud fra en gennemsnitsbetragtning afvise, at der under samtalen er fremkommet personfølsomme oplysninger.

De har flere hundrede af den type sager om året, så han ved præcis, hvad der skal ske. Der vil dog altid være tale om et tidsestimat. Hvis sagen udvikler sig til en retssag, vil der typisk være fri proces.

I dag er proceduren den, at de indledende samtaler er overladt til sekretæren. Proceduren på advokatkontoret er i øvrigt det samme. De havde også i 2019 mappen for mulige henvendelser. Når en mail overføres til denne mappe, slet-tes den samtidig i hans indbakke.

Advokat Vidne 2 har forklaret bl.a., at han fortsat er advokat for Vidne 1

Vidne 1 Vidne 1. I retsmøderne, hvor han deltog som advokat for Vidne 1

4

og advokat Appellant, tidligere Sagsøger deltog som advokat for modparten, stillede advokat Appellant, tidligere Sagsøger ikke spørgsmål, som gik ud over det, der fremgik af sagens akter. Han har ingen erindring om, at der skulle være stillet spørgsmål om delirisk stress. Han erindrer ikke, om der var oplysninger i sagsakterne om delirisk stress. Modparten har haft mange navne, herunder Navn 2, Person 1 og Navn 1.

Vidne 1 har heddet Vidne 1 hele vejen, men har muligvis også haft andre navne. Det var noget med numerologi. Han har mange familieretlige sager. Han får flere gange om ugen henvendelser fra po-tentielle klienter, som ikke registreres. Han kan måske tale 10-15 minutter med pågældende i telefonen, og efter nogen tid husker han ikke længere samtalen.

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at han ikke i dag hu-

sker, om han præsenterede sig som Vidne 1 eller med sit fulde navn, da han kontaktede Appellant, tidligere Sagsøger. Han havde advokat Vidne 2 som advokat, men han overvejede på det tidspunkt at skifte ham ud. Han havde dialog med to andre advokater ud over Appellant, tidligere Sagsøger. Appellant, tidligere Sagsøger var meget snakkesalig.

Han husker samtalen meget tydeligt og er sikker på, at han ikke forveksler samtalen med en af samtalerne med de andre advokater, som han også kontaktede. Han er sikker på, at han fortalte, at han havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Han lider af hyperthyroidisme. Han satte Appellant, tidligere Sagsøger ind i disse forhold. Han er medicinstuderende på 5. semester.

Appellant, tidligere Sagsøger sagde, at man nok ikke skulle gå efter fuld forældre-myndighed, da det ville være ”som at sætte stærk strøm til et svagstrømsan-læg” . Han fortalte også advokat Appellant, tidligere Sagsøger, at moderen havde fremsat falske beskyldninger om vold, at han af den grund var blevet tilbage-holdt i Spanien, og at moderen havde taget barnet på krisecenter og nægtet en-hver form for samvær.

De talte om, at der teknisk ikke var tale om en børne-bortførelse, da de ikke havde foretaget adresseændring til Spanien. Under retsmødet i 2022 stillede advokat Appellant, tidligere Sagsøger spørgsmål om, hvor-vidt han havde talt i vildelse. Advokat Vidne 2 protesterede over spørgsmålet, og han besvarede det derfor ikke.

Han klagede først på et senere tidspunkt, da han først efterfølgende fik kendskab til reglerne om interessekonflikter.

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger var under telefonsamtalen interesseret i hans sygdom, og han fortalte, at sygdommen kan føre til stress grundet manglende søvn over længere tid. Han fortalte, at han havde Vidne 2 som advokat, at han netop havde tabt en sag i landsretten, og at de overvejede at søge tredjein-stansbevilling.

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger mente, at det var spild af tid at forsøge at få sagen indbragt for Højesteret. De talte om, hvad der skulle ske, hvis sagen skulle startes op i Familieretshuset. Advokat Appellant, tidligere Sagsøger talte pænt om advokat Vidne 2 og fortalte, at hvis han overtog sagen, ville han sende en mail til Vidne 2 herom.

5

Han husker ikke, om der i processkrifterne fra advokat Appellant, tidligere Sagsøger var anført noget, som må være fremkommet under den telefoniske samtale i 2019. Han mener ikke, det stod i akterne, at han havde været indlagt, og mode-ren vidste det ikke.

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger spurgte ind til hans syg-dom, og advokat Vidne 2 protesterede mod relevansen af spørgsmålet, men spurgte ikke, hvor advokat Appellant, tidligere Sagsøger havde oplysningerne fra. Advokat Vidne 2 kendte til indlæggelsen.

Han sagde ikke til advokat Vidne 2, at han havde talt med Appellant, tidligere Sagsøger, fordi han ikke ville fortælle Vidne 2, at han havde overvejet at skifte advokat.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Biintervenienten, Danske Advokater, har udtalt sig til støtte for advokat Appellant, tidligere Sagsøger. Danske Advokater her herunder anført navnlig, at en advo-kat ikke som almindelig regel kan være forpligtet til at registrere fortrolige op-lysninger givet ved en henvendelse, der ikke fører til etablering af et klientfor-hold.

En stadfæstelse af byrettens dom kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for advokaters undersøgelsespligt angående interessekonflikter. Det er uhold-bart, hvis en advokat til brug for senere undersøgelse af mulige interessekon-flikter skal registrere enhver henvendelse fra en potentiel klient, selv om der ikke etableres et klientforhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger til grund, at Vidne 1 den 31. maj 2019 te-lefonisk henvendte sig til advokat Appellant, tidligere Sagsøger vedrørende spørgs-målet om eventuel repræsentation i en konfliktfyldt sag mellem Vidne 1 og moderen til fællesbarnet Person 2 om bopæl og samvær, og at der var en længerevarende samtale mellem Vidne 1 og advokat Appellant, tidligere Sagsøger, hvorunder det blev drøftet, om advokaten skulle over-tage sagen. Advokat Appellant, tidligere Sagsøger sendte efterfølgende en e-mail med oplysning om timepris og et tidsestimat.

Vidne 1 vendte ikke tilbage. Der blev ikke indgået aftale om repræsentation, advokat Appellant, tidligere Sagsøger oprettede ikke en sag på hen-vendelsen, og der skete ikke fakturering.

I en efterfølgende samværssag mellem Vidne 1 og moderen til deres fællesbarn blev advokat Appellant, tidligere Sagsøger i 2021 beskikket som ad-vokat for modparten og repræsenterede hende under to retsmøder henholdsvis den 16. august 2021 og den 6. januar 2022. Såvel Vidne 1 som advokat Appellants, tidligere Sagsøger klient havde da antaget andre navne. Vidne 1 gjorde ikke under sagen indsigelser mod, at advokat Appellant, tidligere Sagsøger

6

repræsenterede modparten, og sagen blev den 6. januar 2022 afsluttet med forlig.

Efterfølgende klagede Vidne 1 til Advokatnævnet og gjorde gældende, at der forelå en interessekonflikt.

Henset til den forløbne tid siden telefonsamtalen og til, at parterne havde skiftet navne, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte advokat Appellant, tidligere Sagsøger forklaring om, at han ikke under samværssagen erindrede tele-fonsamtalen med Vidne 1. Det kan efter advokat Appellants, tidligere Sagsøger og advokat Vidne 2's forklaringer ikke lægges til grund, at advokat Appellant, tidligere Sagsøger under afhøringen af Vidne 1 brugte oplysninger, der ikke fremgik af sagens akter, men var fremkommet un-der telefonsamtalen i 2019.

Spørgsmålet er herefter, om advokat Appellant, tidligere Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, ved ikke i rimeligt omfang at sikre sig, at der ikke forelå en interessekonflikt ved repræsentationen af Vidne 1's modpart.

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at han foretog sædvanligt ”kon-flikttjek” i overensstemmelse med kontorets retningslinjer forud for, at han på-tog sig sagen.

Højesteret har i U.2022.4515 udtalt, at det ikke er muligt generelt at fastslå, hvil-ke undersøgelser en advokat skal iværksætte for at sikre, at der ikke er tale om interessekonflikter. Dette må fastlægges bl.a. i lyset af sagens karakter.

Landsretten finder, at en advokat ved at modtage fortrolige oplysninger efter omstændighederne, også uden at der foreligger et klientforhold, kan bringe sig i en situation, hvor der opstår en interessekonflikt, hvis advokaten efterfølgen-de påtager sig at repræsentere en modpart.

Det er dog i familieretlige tvister ikke enhver sonderende telefonisk henvendelse fra en part, der kan medføre, at advokaten efterfølgende ikke kan påtage sig at repræsentere modparten, og det kan ikke generelt pålægges advokater at registrere samtlige sådanne henven-delser og opbevare registreringerne med henblik på at sikre sig mod fremtidige interessekonflikter.

Efter en samlet vurdering, herunder også under hensyn til det oplyste om om-stændighederne ved Vidne 1's henvendelse, den forløbne tid siden henvendelsen fandt sted og til, at parterne efterfølgende optrådte under andre navne, finder landsretten i det foreliggende tilfælde ikke, at det kan be-brejdes advokat Appellant, tidligere Sagsøger, at han ikke var opmærksom på en

7

eventuel interessekonflikt ved at repræsentere Vidne 1's mod-part i en senere samværssag.

Landsretten finder herefter ikke, at advokat Appellant, tidligere Sagsøger har tilside-sat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, og ophæver derfor Advokatnæv-nets kendelse.

Efter sagens udfald skal Advokatnævnet i sagsomkostninger for begge retter betale 70.560 kr. til advokat Appellant, tidligere Sagsøger. 62.500 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 2.000 kr. er til retsafgift og 6.060 kr. er til dækning af udgifter til vidneførsel. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at hovedforhandlingen i landsretten har varet en fuld retsdag.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres, således at Advokatnævnets kendelse af 2. marts 2022 (sagsnr. 2022-243) vedrørende advokat Appellant, tidligere Sagsøger ophæves.

I sagsomkostninger for begge retter skal Advokatnævnet inden 14 dage betale 70.560 kr. til advokat Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 27-03-2025 kl. 10:18 Modtagere: Indstævnte Advokatnævnet, Appellant, tidligere Sagsøger, Biintervenient Danske Advokater