VLR — Vestre Landsret
AM2025.01.28V
OL-2025-V-00006
AM2025.01.28V Retten i Horsens
DOM
Dato: 2. september 2024 Rettens sagsnr.: 1198/2024 Politiets sagsnr.: 3700-71281-00022-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født februar 1999, Tiltalte2 født december 1990 og Tiltalte3, født oktober 1988 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Nyt anklageskrift er modtaget den 23. august 2024. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 23. august 2024.
Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er tiltalt for overtrædelse af 1.
Alle Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, ved den 4. marts 2024 ca. kl. 10.30, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have besiddet og rådet over følgende mængder narkotika: 197,5 gram kokain og ca. 1.900 gram hash, der blev opbevaret på Adresse1 i Horsens i kælderrum nr. … 93,75 gram kokain, 12,68 g hash og 0,96 gram skunk/pot der blev opbevaret på Adresse2 i Horsens 817,1 gram hash, der blev opbevaret i et skur tilknyttet Adresse3 i Horsens, alt med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag som led i de tiltaltes fælles handel med narkotika. 2.
Tiltalte2 Overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, til dels jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf.§ 2, stk. 1, jf.§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, ved den 4. marts 2024 umiddelbart forud for kl. 14.00, under særligt skærpende omstændigheder at have besiddet og via offentlige veje at have transporteret en funktionsduelig pistol af mærket Walter P38, 6 stk. patroner samt et dertilhørende magasin isat 8 stk. patroner fra et ukendt sted til adressen Adresse1 i Horsens, hvorefter tiltalte opbevarede revolveren, ammunitionen og magasinet i kælderrum nr. … 3.
Tiltalte2 Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf.§ 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, ved i perioden fra den 7. februar 2024 til den 4. marts 2024 ca. kl. 14.00, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person1, hvis sag behandles særskilt, på adressen Adresse4 i Horsens, at have besiddet ikke under 33, 1 gram kokain, hvoraf politiet i forbindelse med ransagning den 4. marts 2024 fandt ca. 22, 1 gram, samt 224,3 gram hash, alt med henblik på henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. 4.
Tiltalte1 Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 4. marts 2024 ca. kl. 16.15 på Adresse5 i Horsens at have været i besiddelse af 13,76 gram hash. 5.
Tiltalte2 Fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf.§ 2, stk. 1 og fyrværkeribekendtgørelsens § 73, stk. 1, nr. 4, jf. § 13, stk. 1, ved den 04. marts 2024 ca. 17.30 på Adresse3 i Horsens uden kommunalbestyrelsens tilladelse at have opbevaret i alt 12 stk. kanonslag med en samlet ukendt NEM-værdi. 6.
Tiltalte2 Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, ved i perioden op til den 14. februar 2024, på et ukendt sted i eller omkring Horsens, at have erhvervet, modtaget og besiddet ikke under 600 gram kokain og 10 kg hash med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvorefter tiltalte i perioden fra den 14. februar 2024 til den 15. februar 2024 på ukendte steder i eller omkring Horsens solgte de 600 gram kokain og de 10 kg hash til p.t. uidentificerede personer mod et betydeligt vederlag. 7.
Tiltalte2 Tiltalte3 Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf.§ 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved mellem den 17. februar 2024 og 18. februar 2024, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have erhvervet, modtaget og besiddet 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, idet tiltalte Tiltalte2 nær Horsens Station, Banegårdsgade 3 i Horsens, modtog 1 kg kokain mod betaling af 255.000 kr., hvorefter han overdrog kokainen til tiltalte Tiltalte3 på hendes bopæl, Adresse2 i Horsens, som herefter opdelte kokainen i mindre portioner, hvorefter de tiltalte i eller omkring Horsens solgte de i alt 1 kg kokain til flere p.t. uidentificerede personer mod et betydeligt vederlag. 8.
Tiltalte2 Tiltalte3 Tiltalte1 Overtrædelse afstraffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved mellem den 20. februar 2024 og den 21. februar 2024, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have erhvervet, modtaget og besiddet 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. idet tiltalte Tiltalte2 modtog 1 kg kokain ved Adresse6 i Hellerup, hvorefter han i eller omkring Horsens overdrog kokainen til de tiltalte Tiltalte3 og Tiltalte1, hvorefter Tiltalte3 og Tiltalte1 på foranledning af Tiltalte2 solgte de i alt 1 kg kokain i eller omkring Horsens til flere p.t. uidentificerede personer mod et betydeligt vederlag. 9.
Tiltalte2 Tiltalte3 Tiltalte1 Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved mellem den 20. februar 2024 og den 21. februar 2024, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have erhvervet, modtaget og besiddet 1 kg kokain, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, idet tiltalte Tiltalte2 foranledigede leveringen af 1 kg kokain til området ved Horses Banegård, Banegårdsgade 3 i Horsens, hvorefter de tiltalte Tiltalte3 og Tiltalte1 i fællesskab og efter anvisninger fra Tiltalte2 afhentede kokainen, ligesom de tiltalte i perioden frem til den 4. marts 2024 solgte de i alt 1 kg kokain i eller omkring Horsens og Kolding til flere p.t. uidentificerede personer mod et betydeligt vederlag.
Påstande
Anklagemyndigheden har i forhold 1 nedlagt påstand om frifindelse vedrørende kokainen angivet i litra a, frifindelse vedrørende Tiltalte1 vedrørende litra b, frifindelse vedrørende Tiltalte2 vedrørende hashen og skunken i litra b, og vedrørende Tiltalte3 at hashen og skunken i litra b henføres til eget forbrug.
Anklagemyndigheden har i forhold 3 nedlagt påstand frifindelse for besiddelse af 11 gram kokain og således om domfældelse for besiddelse af 22, 1 gram kokain og 224,3 gram hash med henblik på videreoverdragelse. Anklagemyndigheden har i forhold 8 nedlagt påstand om, at Tiltalte3 og Tiltalte1 alene dømmes for besiddelse og videreoverdragelse af 280 gram kokain.
Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1 nedlagt påstand om konfiskation af følgende: Forhold 1 291,25 gram kokain, 2729,78 gram hash og 0,96 gram skunk/pot, alt inkl. emballage (kst. 2-13, 15-17, 19-21, 101-108, 300) 2 stk. digitalvægte. 1 stk. rygsæk og 1 stk. sort stofpose/taske (kst. 1. 23. 109. 302) 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone tilhørende Tiltalte2 (kst. 30) 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone tilhørende Tiltalte3 (kst. 40) 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone tilhørende Tiltalte1 (kst. 50) Forhold 2 1 stk. pistol af mærket Walter P38, 6 stk. løse patroner og 1 stk. magisin inkl. 8 stk. patroner samt emballage (kst. 200-206) Forhold 3 22, 1 gram kokain og 224,3 gram hash inkl. emballage og 1 stk. digitalvægt (kst, 1-4, 7) Forhold 4 13,76 gram hash inkl. emballage (kst. 1) Forhold 5 12 stk. kanonslag (kst. 1-2) Tiltalte Tiltalte1 har erkendt sig skyldig i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand, idet hun dog ikke har villet oplyse, hvem forholdene er begået i forening med.
Tiltalte Tiltalte2 har erkendt sig skyldig i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand, idet han dog ikke har villet oplyse, hvem forholdene er begået i forening med. Tiltalte Tiltalte3 har erkendt sig skyldig i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand, idet hun dog ikke har villet oplyse, hvem forholdene er begået i forening med.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der har været dokumenteret fra blandt andet fotos og korrespondance mellem de tiltaltes telefoner.
Tiltalte Tiltalte1 er straffet ved dom af 23. oktober 2019 med fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4. jf. bilag liste A. nr. 1. 30 dage af straffen skulle afsones. mens resten blev gjort betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste.
Tiltalte Tiltalte2 er straffet ved dom af 4. december 2019 med fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, og lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, og stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
Tiltalte blev prøveløsladt den 1. oktober 2021 med en prøvetid på 2 år dom uden retsmøde af 20. februar 2024 med bøde for færdselslovens § 118, jf. § 55 a, stk. 1.
Tiltalte Tiltalte3 er straffet ved bødeforelæg af 23. november 2022 med bøde for lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 2, liste B, nr. 70 og liste E, nr. 2.
Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at det, der fremgår af personundersøgelsen, er Hun har været i misbrugsbehandling i arresten, og det er hun motiveret for at fortsætte. Ved løsladelse, vil hun kunne opholde sig hos sin mor. Hun vil gerne fortsætte med at studere.
Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han er bosiddende i Tyrsted, gift med Peson2 og har to bonusbørn. Han er fleksjobber, men uden arbejde. Tiltalte Tiltalte3 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at bortset fra det, der står om hendes alkoholmisbrug i personundersøgelsen, er oplysningerne i undersøgelsen rigtige.
Hun røg ud i et misbrug, fordi hendes veninde i september 2023 døde af kræft. NADA er akupunkturbehandling. Hun vil gerne afsone på en behandlingsafdeling. De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse Efter en samlet vurdering af bevisførelsen i sagen herunder navnlig de tiltaltes forklaringer og korrespondancen mellem de tiltalte på deres telefoner, finder retten, at det er bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.
Straffen for Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 3 år. jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 2. jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1. jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på navnlig mængden af kokain, at forhold 9 er begået i forening og tiltaltes mere underordnede rolle.
Retten har endvidere tillagt det betydning, at tiltalte i vidt omfang er dømt i overensstemmelse med sin tilståelse, og at hendes tilståelse har medvirket til, at sagen har kunnet afvikles over blot en retsdag i stedet for de to, der oprindeligt var berammet, jf. således straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Straffen for Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, til dels jf. stk. 3, jf. våbenlovens § I0, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1 og fyrværkeribekendtgørelsens § 73, stk. 1, nr. 4, jf. § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på særligt mængderne af kokain og hash, karakteren af forhold 2, at flere af forholdene er begået i forening, at tiltalte har haft en mere overordnet rolle i forhold til de medtiltalte og tiltaltes forstraffe.
Retten har endvidere tillagt det betydning, at tiltalte i vidt omfang er dømt i overensstemmelse med sin tilståelse, og at hans tilståelse har medvirket til, at sagen har kunnet afvikles over blot en retsdag i stedet for de to, der oprindeligt var berammet, jf. således straffelovens§ 82. stk. 1. nr. 9.
Straffen for Tiltalte3 fastsættes til fængsel i 4 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på navnlig mængden af kokain, at forholdene er begået i forening og tiltaltes rolle i sagskomplekset.
Retten har endvidere tillagt det betydning, at tiltalte i vidt omfang er dømt i overensstemmelse med sin tilståelse, og at hendes tilståelse har medvirket til, at sagen har kunnet afvikles over blot en retsdag i stedet for de to, der oprindeligt var berammet. jf. således straffelovens§ 82. stk. 1. nr. 9. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens§ 75, stk. 2, nr. 1.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 3 år. Hos tiltalte konfiskeres 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone tilhørende Tiltalte1 og 13,76 gram hash inkl. emballage. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 7 år.
Hos tiltalte konfiskeres 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone, 1 stk. pistol af mærket Walter P38, 6 stk. løse patroner, 1 stk. magisin inkl. 8 stk. patroner samt emballage, 22,1 gram kokain, 224,3 gram hash inkl. emballage, 1 stk. digitalvægt og 12 stk. kanonslag. Tiltalte Tiltalte3 skal straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder. Hos de tiltalte konfiskeres 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone.
Hos de tiltalte konfiskeres a. 291,25 gram kokain, 2729,78 gram hash, 0,96 gram skunk/pot, alt inkl. emballage, 2 stk. digitalvægte, 1 stk. rygsæk og 1 stk. sort stofpose/taske. De tiltalte skal betale sagens omkostninger med det beløb, der vedrører dem hver især. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 2. afdelings
DOM
(dommerne Thomas Klyver, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Ida Johanne Sander (kst.) med domsmænd) Dato: 28. januar 2025 Rettens sagsnr.: S–1767–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født februar 1999, (advokat Stina Borup, Viborg) og Tiltalte3, født oktober 1988, (advokat Glenn Verding Hein, København) Retten i Horsens har den 2. september 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1198/2024).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen, således at Tiltalte1 idømmes fængsel i 4 år, og således at Tiltalte3 idømmes fængsel i 5 år og 6 måneder. De tiltalte har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Tiltalte1 er yderligere straffet ved en bødevedtagelse af 23. februar 2023 med en bøde og førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselsloven og lovgivningen om euforiserende stoffer.
Der er for landsretten fremlagt et statusnotat for misbrugsbehandling for Tiltalte3 af 17. december 2024, hvoraf det fremgår bl.a., at hun under varetægtsfængslingen siden den 15. august 2024 har deltaget i misbrugsbehandling, at hun har været mødestabil, og at hun kommer med en engageret og aktiv tilgang til behandlingen.
Landsrettens begrundelse og resultat
De tiltalte blev efter et anonymt tip anholdt den 4. marts 2024 og blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev sigtet for i forening med Tiltalte2 at have besiddet kokain og hash i det væsentlige som anført i forhold 1. De tiltalte blev tillige sigtet i sagens forhold 2 og 3, men sigtelsen mod dem i disse forhold er senere opgivet.
Tiltalte3 erkendte under grundlovsforhøret besiddelse af 100 gram kokain, og de tiltalte nægtede sig i øvrigt skyldige. Tiltalte3 afgav forklaring i grundlovsforhøret, mens Tiltalte1 ikke ønskede at afgive forklaring. Det fremgår dog af en afhøringsrapport af 5. marts 2024, at Tiltalte1 erkendte besiddelsen af den hash, der var blevet fundet i kælderrummet.
Den 23. maj 2024 blev der rejst tiltale i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1-5. Efterforskningen fortsatte imidlertid, og den 22. august 2024 blev tiltalen udvidet, således at der tillige blev rejst tiltale i forhold 7-9.
Udvidelsen af tiltalen med forhold 7-9 skete efter det oplyste i det væsentlige på baggrund af efterforskning af tilvejebragt skriftlig kommunikation fra de tiltaltes mobiltelefoner, og det er oplyst, at dette materiale den 14. august 2024 blev fremsendt til forsvarerne.
Ved fremsendelsen af anklageskriftet til byretten blev det af anklageren den 22. august 2024 oplyst, at der havde været drøftelser med forsvarerne, og at man forventede, at de tiltalte i det væsentlig ville erkende sig skyldige.
Ved hovedforhandlingens begyndelse i byretten den 2. september 2024 erkendte de tiltalte sig skyldige i det omfang, som anklageren senere påstod dem dømt i, når der bortses fra spørgsmålet om, hvem nogle forhold var begået i forening med.
Ved byrettens dom blev de tiltalte derefter fundet skyldige i overensstemmelse med deres tilståelse, dog således at byretten også anså det for bevist, hvem nogle forhold var begået i forening med. På tidspunktet for de tiltaltes tilståelser af sagens væsentlige forhold var sagen således færdigefterforsket.
Det fremgår af byrettens præmisser, at der på grund af de tiltaltes erkendelser blev sparet en retsdag i byretten, men det er uoplyst, om der herved er taget hensyn til, at sagen var blevet udvidet med forhold 7-9, efter at sagen var berammet.
Henset til det ovenfor beskrevne forløb, hvoraf fremgår, at de tiltaltes tilståelser ikke har medført en ressourcemæssig besparelse hos politiet af betydning og den begrænsede ressourcebesparelse ved domstolene, finder landsretten, at de tiltaltes tilståelser kun i begrænset omfang kan medføre en lavere straf.
Efter forholdenes karakter, herunder de tiltaltes roller, og da de tiltalte kun i begrænset omfang er relevant forstraffede, finder landsretten herefter, at straffen for tiltalte Tiltalte1 passende kan fastsættes til fængsel i 4 år, og at straffen for Tiltalte3 passende kan fastsættes til fængsel i 5 år og 6 måneder.
Straffene er hermed reduceret med ca. 10 % på grund af de tiltaltes tilståelser, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for Tiltalte1 forhøjes til fængsel i 4 år, og at straffen for Tiltalte3 forhøjes til fængsel i 5 år og 6 måneder. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem.
