OLR — Østre Landsret
AM2022.09.19Ø
OL-2022-Ø-00052
[AM2022.09.19Ø] Københavns Byrets
KENDELSE
- 17. august 2022 - SS 1-13567/2022 - 0100-72305-00214-21 Dommer Søren Schou Frandsen og domsmændene ... og ... . Protokolfører var … .
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 var overholdt.
Der foretoges sag Anklagemyndigheden mod T , født marts 1989
Der blev fremlagt anklageskrift med bilag og bevisfortegnelse. Personlige oplysninger var til stede.
Julie Strøm Johnsen var mødt fra anklagemyndigheden.
Advokat A1 var mødt som beskikket forsvarer. Som spansk tolk for tiltalte fungerede X1 .
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Anklageren forelagde sagen.
Tiltalte afgav forklaring.
[FORKLARING UDELADT]
Advokat Knud Vedelsby mødte som beskikket bistandsadvokat for F .
Bistandsadvokaten anmodede på vegne af vidnet om, at tiltalte ikke var til stede i retssalen under vidnets forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1.
Forsvareren og tiltalte protesterede ikke imod anmodningen.
Tiltalte tog herefter plads i et tilståede lokale, hvorfra han kunne overhøre vidnets forklaring.
Bistandsadvokaten anmodede om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
Dørene blev lukket kl. 11.10.
F mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Som islandsk tolk fungerede X2 .
[FORKLARING UDELADT]
Bistandsadvokaten nedlagde på vegne af F påstand om erstatning i henhold til erstatningsopgørelse af 15. august 2022, der fremlagdes.
Tiltalte bestred erstatningspligten og beløbets opgørelse.
Vidnet aftrådte med 80 kr. i vidnegodtgørelse.
Bistandsadvokaten forlod retten kl. 12.55.
Tiltalte tog på ny plads i retssalen.
Dørene åbnedes.
Retten blev midlertidigt hævet.
Kl. 13.30 blev retten sat på ny.
V1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Som engelsk tolk fungerede X3 .
Vidnet tilkendegav, at hun talte flydende norsk.
Retsformanden tillod efter forudgående høring af parterne og domsmændene, at vidnet afgav forklaring på norsk.
[FORKLARING UDELADT]
Vidnet aftrådte med 80 kr. i vidnegodtgørelse.
V2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Som islandsk tolk fungerede X2 .
[FORKLARING UDELADT]
Vidnet aftrådte med 80 kr. i vidnegodtgørelse.
V3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
[FORKLARING UDELADT]
Vidnet aftrådte med 80 kr. i vidnegodtgørelse.
Dokumentation fandt sted.
Anklageren dokumenterede udtalelse fra Udlændingestyrelsen samt afhøringsrapport fra § 26-afhøring af tiltalte.
Retten bemærkede, at Udlændingestyrelsens udtalelse ikke var modtaget i retten. Forsvareren oplyste, at han heller ikke havde modtaget udtalelsen.
Anklageren ville foranledige udtalelsen fremsendt til retten og forsvareren.
Tiltalte forklarede supplerende om sine personlige forhold, at han har et fuldtidsvikariat inden for byggeri og nedrivning. Han skal til december være far. Det er ikke hans ægtefælle, som han skal have et barn med, men en herboende kvinde, der er spansk statsborger. Han påtænker efter denne sag at blive skilt fra sin ægtefælle og gifte sig med barnets moder.
Henset til det fremskredne tidspunkt besluttede retsformanden, at hovedforhandlingen måtte udsættes.
Der blev herefter berammet fortsat hovedforhandling til den 13. september 2022 kl. 9.30-12.00 i retssal 9. Tidspunket blev aftalt med de mødte og meddelt tiltalte med tilkendegivelse om udeblivelsesvirkning.
Retten tillagde den for F beskikkede bistandsadvokat, advokat Knud Vedelsby, i salær 11.765 kr. med til- læg af moms, der endeligt afholdes af statskassen.
Sagen udsat.
Søren Schou Frandsen
:::::::::::::::::::::::::::::: Københavns Byrets
KENDELSE
- 13. september 2022 - SS 1- 13567/2022 - 0100-72305-00214-21 Dommer Søren Schou Frandsen og domsmændene ... og ... . Protokolfører var … .
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 var overholdt.
Der foretoges sag Anklagemyndigheden mod T , født marts 1989
Sagens tidligere fremlagte akter var til stede.
Karina Winther var mødt for anklagemyndigheden.
Advokat A1 var mødt som beskikket forsvarer.
Som spansk tolk fungerede X4 .
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.
Forsvareren påstod tiltalte frifundet, subsidiært rettens mildeste dom.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Efter votering afsagde retten dom.
Domfældte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke og ankede dommen til frifin- delse subsidiært formildelse.
Retten vejledte domfældte om, at han er udvist af Danmark, at han er meddelt indrejseforbud i Danmark, som gælder i 12 år fra udrejsen eller udsendelsen af Danmark, og at han kan straffes for overtrædelse af indrejseforbuddet, såfremt han efter udrejsen eller udsendelsen på ny indrejser i Danmark.
Domsmændene fratrådte.
Anklageren begærede domfældte varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, subsidiært stk. 2, nr. 1, under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes.
Forsvareren protesterede herimod.
Der afsagdes sålydende Kendelse: Domfældte T har siden den 1. maj 2016 haft opholdstilladelse i Danmark. Han har efter det oplyste tillige arbejde her i landet samt en herboende kæreste, som han venter barn med til december. Han har ikke væ- ret fængslet under sagen, og han er mødt frem til begge retsmøder.
Der findes herefter ikke bestemte grunde til at antage, at domfældte vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, er således ikke opfyldt.
Domfældte er blevet idømt fængsel i 1 år og 2 måneder for voldtægt, og han er i den forbindelse tillige ble- vet udvist med indrejseforbud i 12 år. På den baggrund skønnes hensynet til retshåndhævelsen at kræve, at domfældte ikke er på fri fod. Det kan ikke føre til et andet resultat, at domfældte har været på fri fod under sagen, og at dommen nu er anket. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, er således opfyldt, hvorfor
bestemmes: Domfældte T skal være varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværk- sættes.
Sagen sluttet.
Søren Schou Frandsen
::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 10. afdelings
KENDELSE
- 19. september 2022 - S- 2827-22 Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Susanne Lehrer. først- nævnte som rettens formand.
Der foretoges Anklagemyndigheden mod T , født marts 1989, (advokat Henrik Stagetorn)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af dom- og retsbogen fra Københavns Byret (SS.113567/2022) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 15. september 2022 samt kæreskrift af 15. september 2022 fra advokat Henrik Stage- torn.
Ved dom af 13. september 2022 blev T efter straffelovens § 216, stk. 1, idømt fængsel i 1 år og 2 måne- der og udvist med indrejseforbud i 12 år.
Ved samtidig afsagt kendelse blev det bestemt, at domfældte. der har været frihedsberøvet fra den 13. september 2022, i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, skal forblive varetægts- fængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes.
Domfældte har kæret denne kendelse.
Efter votering afsagdes
KendeIse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, som tiltaltes forsvarer har anført, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
Thi bestemmes
: Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
