BR — Byretterne
SS-2587/2025-RAN
OL-2026-BYR-00017
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 236.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 4. februar 2026
Rettens nr. 8-2587/2025 Politiets nr. 4200-73111-00002-25
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1996
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 25. november 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 237 – drab – ved den 26. maj 2025 forud for kl. 15.55 på Adresse 1 i By 1 ved Grenå, ved kvælning at have dræbt Forurettede.
2. udgår
3. udgår
4. straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1 – tyveri – ved på ukendt sted i Østjylland forud for den 13. februar 2025, at have stjålet en hængekøje af mærket ”Original Vogelnest” til en værdi af ca. 12.665,00 kr.
5. straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1 – tyveri – ved i perioden fra den 5. til 9. februar 2025 fra Forurettede Virksomhed 1 beliggende Adresse 2 i By 2 ved Grenå, at have stjålet en sort plastboks, mrk. Titan-eko til en værdi af ca. 1.000 kr.
6. straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1 – tyveri – ved den 13. februar 2025 fra Forurettede Virksomhed 2 beliggende Adresse 3, By 3 ved
Std 75325
side 2
By 4, i forening med Person, hvis sag behandles særskilt, at have stjålet 4 ildslukkere, en mobil aircondition, en vaskemaskine og et køle/fryseskab, til en samlet værdi af ca. 533,00 kr.
7. udgår
8. udgår
9. straffelovens § 276 a, jf. § 285, stk. 1 – indbrudstyveri – ved i perioden fra den 14. februar til den 17. februar 2025, at være brudt ind i et skur ved Forurettede Institution beliggende Adresse 4 i By 2 ved Grenå og stjålet di-verse værktøj mv., herunder en bordrundsav og en plæneklipper til en pt. u-kendt værdi,
10. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 – besiddelse af kokain - ved den 12. april 2025 ca. kl. 01.20 ud for Adresse 5 i Randers, at have været i besiddelse af 0,48 gram kokain til eget brug.
11. knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 – besiddelse af kniv - ved den 12. april 2025 ca. kl. 01.20 ud for Adresse 5 i Randers, på offentligt tilgængeligt sted, u-den anerkendelsesværdigt formål og uden politiets tilladelse, at have besiddet en enhåndsbetjent foldekniv med låsbar klinge.
12. udgår
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte dømmes til anbringelse i psykiat-risk afdeling, jf. straffelovens § 68.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 0,48 gram kokain (forhold 10) og en foldekniv (forhold 11) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Advokat har på vegne af afdøde Forurettedes fa-milie påstået, at tiltalte skal betale 369.286 kr. i erstatning.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
side 3
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret i overensstemmelse med tiltalen.
Tiltalte er tidligere straffet den
21. august 2020 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 2, jf. § 119a med bøde og betinget førerretsfrakendelse til den 20. august 2023,
10. marts 2022 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2 med bøde og
4. juni 2025 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.
Der er afgivet en mentalerklæring af tiltalte 8. oktober 2025. Det fremgår he-raf:
".. Konklusion Observanden var sindssyg på tidspunktet for de påsigtede handlinger i forhold 1, 2 og 3. Det er ikke muligt med sikkerhed at udtale sig om hans psykiske til-stand i de øvrige forhold.
Observanden er ikke sindssyg på undersøgelsestidspunktet, men er i remission for en længerevarende sindssygelig tilstand.
Observanden er begavet svarende til inferioritas intellectualis. Herudover er han diagnosticeret med Sygdom. Han har på tidspunkterne omkring forhold 1, 2 og 3 ikke vedligeholdt sin Behandling, hvilket med overvejende sandsynlighed har påvirket hans cerebrale tilstand og hermed hans kognitive funktionsniveau.
Observanden har på tidspunktet for de påsigtede forhold 1, 2 og 3 med over-vejende sandsynlighed været påvirket af kokain og morfin. Det vurderes, at han ikke led af en patologisk rus på tidspunktet for forholdene 1, 2 og 3.
Observanden er opvokset i kernefamilie med to velfungerende, erhvervsaktive storebrødre. Faren er aktuelt i Stilling 1, imens moren har et chef-job i Arbejdsplads. Morens graviditet med observanden og hans fødsel forløb uden komplikatio-ner, og han nåede de motoriske milepæle til tiden. Han er født med Diagnose, men blev først diagnosticeret hermed sent i teenagealderen.
Observanden blev skoleudsat , idet han ikke var skolemoden. Han havde det vanskeligt både fagligt og socialt i folkeskolen og havde ofte fravær. Han var endvidere udsat for mobning og havde konflikter med både lærere og elever. Grundet seperationsangst og de betydelige skoleproblemer blev han i 5. klasse henvist til specialskolen Skole, hvor han gik til og med 9. klasse.
side 4
Han har ikke bestået 9. klasses afgangseksamen. Observanden gik efter endt skolegang hjemme i 1½ år. Herefter blev han til-knyttet produktionsskole, hvorpå han kom i langvarig praktik ved Stilling 2 med efterfølgende ansættelse. Siden var han til-knyttet samme virksomhed på løs basis gennem flere år. I 2016 oprettede ob-servanden sit eget firma, hvor han var aktiv indtil 2023, hvor han overgik til offentlig forsørgelse. I 2024 blev han førtodspensioneret grundet rusmiddel-brug, Diagnose, livslange udfordringer med planlægning og orga-nisering samt sociale belastninger.
Observanden har gennem hele livet modtaget betydelig økonomisk, emotionel og praktisk støtte af forældrene. Han har været i to længerevarende forhold (forurettede 1 og forurettede 2). Forholdet til forurettede 1 var præget af, at begge var psykisk udfordrede og havde et rusmiddelbrug. Under forholdet til forurettede 2 eskalerede observandens rusmiddelbrug.
Observanden har siden 20-årsalderen haft et sporadisk forbrug af kokain og morfin, hvilket eskalerede omkring 2024. Han har været i flere behandlings-forløb for rusmiddelbrug med god effekt.
Observanden var første gang i kontakt med psykiatrien i 2008 grundet skole-vægring. Herefter har han været i korterevarende ambulant udredningsforløb i Regionspsykiatrien Randers i 2024, hvor der blev planlagt udredning for ADHD, stofudløst psykose og organisk psykose. Dette blev dog aldrig effek-tueret, idet observanden ikke kunne give fremmøde.
Observanden har siden 2024 haft en Sygdom. Årsagen hertil er u-kendt, og han burde som følge heraf behandles. Indtil det nu påsigtede har han ikke været complient i forhold til Behandling.
Observanden er tidligere idømt bøde for overtrædelse af færdselsloven.
Observanden har fremadrettet behov for stabilisering af sin legemlige tilstand, afholdenhed fra rusmidler og støtte til at få organiseret sit liv og sin hverdag. Han vil ved fornyet rusmiddelbrug, misligholdelse af sin Behandling og stress være i betydelig risiko for fornyede sindssygelige symptomer.
Det er ved undersøgelsen her fundet, at observanden på gerningstidspunkterne i forhold 1, 2 og 3 led af organisk, delirøs tilstand med paranoide vrangfore-stillinger og hallucinationer. Han er på undersøgelsestidspunktet fundet at væ-re i remission for organisk psykose.
Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens § 16, stk. 1. Ifald han kendes skyldig skal anbefales, i henhold til samme lovs § 68, 2. punktum, en dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 14. november 2025 har udtalt følgende:
side 5
"... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 8. oktober 2025 ved Læge, Retspsykiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Psy-kiatrien, udtale at Tiltalte formentlig ikke er sindssyg aktuelt, men at han var sindssyg på flere af tidspunkterne for det påsigtede, hvor han i flere tilfælde har været påvirket af kokain og morfin, uden der er mistanke om, at en patologisk rustilstand har foreligget. Han er lavt normalt begavet, og han lider ikke af epilepsi.
Tiltalte er opvokset som den yngste af tre brødre med samle-vende, ressourcestærke forældre under gode materielle og følelsesmæssige forhold. Hans skolegang blev udsat på grund af adfærdsmæssige udfordrin-ger, og på grund af indlæringsvanskeligheder gik han i specialskole fra 5. til 9. klasse uden af gennemføre afgangseksamen. Han har gået på produktions-skole og været i praktik som Stilling 2.
I en årrække havde han Virksomhed, men blev tilkendt førtidspension i 2024. Han var samlevende og gift med en psykisk syg kvinde i flere år. Perret havde kommunal støtte og boede på en lejet landejendom, hvor en anden veninde flyttede ind, da ægteskabet opløstes. Han er barnløs.
Tiltalte har Diagnose, Sygdom og har desuden haft et blandet stofmisbrug siden 15-års alderen. Han har løbende modtaget ambulant misbrugsbehandling, herunder substitutionsbe-handling, som har medført nogle pauser i et ret gennemgående stofmisbrug.
Ved kontakt med børne- og ungdomspsykiatri fra 2008 til 2011 stilledes diag-nosen tilpasningsreaktion og inferioritas intellektualis.
I november 2024 blev Tiltalte tvangsindlagt i psykotisk tilstand i tilslutning til overdosis og akut Sygdom. Han kunne ikke samarbejde om livsnødvendig Behandling og måtte fikseres. Et efterfølgende ambulant forløb i psykiatrien, hvor han var i aktivt kokainmisbrug og fremstod synshal-lucineret, blev afsluttet, fordi han udeblev.
I dagene op til det påsigtede drab var Tiltalte indlagt med hen-blik på Behandling, men hans tilstand var særdeles ustabil med svin-gende bevidsthed, aparte adfærd og synshallucinationer. Han kunne ikke sam-arbejde om behandlingen, men psykiater vurderede ikke, at han opfyldte krite-rier for tvangsindlæggelse.
Ved aktulle mentalundersøgelse findes Tiltalte med vage og flygtige hallucinationer aktuelt, men med utvetydige sindssygelige symptomer på flere af tidspunkterne for de påsigtede handlinger. Flere faktorer kan have medvirket til udviklingen af den sindssygelige tilstand, herunder påvirkning af kokain, alvorlig Sygdom og desuden er der beskrevet mulig infektion.
Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte på grund af akut orga-nisk hjernesyndrom, en psykotisk tilstand blandt andet karakteriseret af syns-
side 6
hallucinationer og skiftende bevidsthedsniveau, på flere af tidspunkterne for det påsigtede, kan henføres til personkredsen omfattet i straffelovens § 16, stk. 1. Hvis han findes skyldig, og bestemmelsens betingelser i øvrigt er op-fyldt, skal rådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til an-bringelse i psykiatrisk afdeling. ..."
Retslægerådet har afgivet en udtalelse til sagen den 3. februar 2026. Det fremgår heraf.
"... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til rådets udtalelse af 14. november 2025 og nu på grundlag af fremsendte akter udtale følgende:
Spørgsmål 1: Hvilken psykiatrisk behandling kan det antages, at Tiltalte vil profitere af med henblik på at stabilisere sin legemlige tilstand, afholde sig fra rusmidler og få stabiliseret sit liv og sin hverdag?
Retslægerådet kan oplyse, at alle de anførte forhold har haft indflydelse på den tilstand, som Tiltalte befandt sig i på flere af tidspunkterne for det påsigtede, og at disse forventeligt vil kunne stabiliseres og fastholdes stabilt på et niveau, hvor risikoen for ny, personfarlig adfærd afgørende redu-ceres.
Spørgsmål 2: Hvilken psykiatrisk behandling kan det antages, at Tiltalte vil profitere af med henblik på at reducere risikoen for at Tiltalte på ny vil kom-me i en organisk delirøs tilstand med paranoide vrangforestillinger og halluci-nationer?
Generelt vil der være tale om en individuelt tilpasset behandling, som løbende vil blive afstemt efter Tiltaltes psykiske tilstand. Ved en an-bringelsesdom er patienten under sundhedsfaglig observation døgnet rundt, hvilket muliggør hurtigt indgriben og justering af behandlingen ved begynden-de tegn på forværring, hvilket skønnes af afgørende betydning for muligheden for at imødegå en ikke ubetydelig, af Tiltaltes psykiske tilstand afhængig, risiko for ny alvorlig personfarlig kriminalitet, ligeartet med det ak-tuelt påsigtede.
Det er ikke Retslægerådets opgave mere detaljeret at fremkomme med be-handlingsanvisninger i tilfælde af, at Tiltalte undergives en psy-kiatrisk særforanstaltning.
Spørgsmål 3: Kan en såkaldt type B2-dom eventuel i kombination med bestemmelse om op-holdssted og afvænningsbehandling være ligeså formålstjenlig som anbringel-se på psykiatrisk afdeling til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser?
side 7
Se besvarelsen af spørgsmål 2.
Spørgsmål 4: Giver ovenstående i øvrigt Retslægerådet anledning til yderligere bemærknin-ger?
Nej. ..."
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. maj 2025.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 237, § 276, jf. § 285, stk. 1, § 276 a, jf. § 285, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 70, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. straffelovens § 89.
Efter Retslægerådets erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må lige-stilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-handling som påstået, jf. straffelovens § 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Hos tiltalte konfiskeres 0,48 gram kokain og en foldekniv.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
side 8
Tiltalte skal inden 14 dage til afdøde Forurettedes familie v/ Advokat, Adresse 6 2100 København Ø betale 369.286 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2026.
Dommer Dommer Dommer
