OLR — Østre Landsret
AM2024.10.29Ø
OL-2024-Ø-00056
AM2024.10.29Ø2 Retten i Glostrups
DOM
Dato: 6. februar 2023 Rettens sagsnr.: D11-7838/2021 Politiets sagsnr.: 01LC-76151-00050-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 2000, Tiltalte2, født oktober 1999, Tiltalte3, født maj 1999, Tiltalte4, født juni 1999 og Tiltalte5, født maj 2000 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 2. juli 2021.
Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4 og Tiltalte5 er tiltalt for 1.(1 +2) Tiltalte1 databedrageri efter straffelovens § 279 a. ved i perioden fra den 14. december 2019 indtil den 2. januar 2020, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eventuelt i forening med en eller flere uidentificerede medgerningsmænd, ved hjælp af Forurettedes personlige oplysninger retsstridigt at have ændret nummeret på hans Nem ID-konto til nummeret på en konto (…), der tilhørte Tiltalte1, og herefter oprettet lån hos Bank1 og Bank2 på i alt 77.000 kr., forsøgt at oprette yderligere lån hos Bank3 på 213.000 kr. samt modtaget Forurettedes månedsløn på 18.217.84 kr. 2.(3) Tiltalte1 hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1. ved i perioden 14. - 30. december 2019, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, fra sin konto, som nævnt i forhold 1, til andre konti at have videreoverført 67.217 kr., der hidrørte fra ovennævnte databedrageri, alt sammen som beskrevet nedenfor i forhold 3-6. 3.(4+5) Tiltalte3 hvidvask efter straffelovens§ 290 a, stk. 1, § 61, subsidiært hæleri efter straffelovens§ 290, stk. 1, jf.§ 61, ved den 15. og 30. december 2019, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, uberettiget at have modtaget 20.000 kr. af det i forhold 1 nævnte beløb på sin egen konto og derved skaffet sig eller andre del i udbyttet fra databedrageriet. 4.(6) Tiltalte4 hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, subsidiært hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, ved den 2. januar 2020, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, uberettiget at have modtaget 12.000 kr. af det i forhold 1 nævnte beløb på sin egen konto og derved skaffet sig eller andre del i udbyttet fra databedrageriet. 5.(7) Tiltalte2 hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, § 89, subsidiært hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, jf. § 89 ved den 2. januar 2020, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, uberettiget at have modtaget 5.217 kr. af det i forhold 1 nævnte beløb på sin egen konto og derved skaffet sig eller andre del i udbyttet fra databedrageriet. 6.(8) Tiltalte5 hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, subsidiært hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1. ved den 2. januar 2020, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, uberettiget at have modtaget 30.000 kr. af det i forhold 1 nævnte beløb på sin egen konto og derved skaffet sig eller andre del i udbyttet fra databedrageriet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Forurettede har nægtet sig skyldige og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste straf. Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 2.500 kr. i erstatning til dækning af selvrisiko.
Bank1, der har overdraget fordringen til Selskab til administration, har påstået, at de tiltalte skal betale 17.840 kr. i erstatning. Bank2 har påstået, at de tiltalte skal betale 65.000 kr. i erstatning. De tiltalte har nægtet erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og af vidnet Forurettede. [FORKLARINGER UDELADT]
Sagens oplysninger
Der har været dokumenteret fra bilag 2 NemKonto ændringer oversigt, bilag 4-3 kontoudskrift fra Bank4, bilag 4-4 besked fra Bank4, bilag 6-1 mail af 23. januar 2020 fra Bank3, bilag 7-3 krav brev af 19. oktober 2020 fra Bank5 til Forurettede angående inkassokrav, bilag 12-1 godkendelse af låneansøgning til Forurettede af 15. december 2019 telefon ..., bilag 13-1 Bank2 overført 65000 kr. i lån, bilag 17-3 hjælpebilag kontooverførsler fra konto i Tiltalte1 navn, bilag 21a rapport skriftlig bekræftelse fra Bank6, bilag 21-1 med kontooprettelse til Bank6 med pas, mailadresse og oplysning af fødselssted i Glostrup, bilag 21-4 konto oprettet ved brug af iPhone8, bilag 21-6 kontanthævninger fra pengeautomat og bilag 27 med rapport erstatningskrav Personlige forhold Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han afslutter uddannelse på Niels Brock til sommer og forsætter ny uddannelse samme sted til efteråret som finansøkonom.
Han bor for tiden hos en kammerat. Hvis han findes skyldig, er han indstillet på at udøve samfundstjeneste, såfremt det er uden for skoletiden. Tiltalte Tiltalte1 er ikke tidligere straffet. Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er ved at uddanne sig til finansøkonom på Copenhagen Business School. Han bliver færdig til sommer og vil gerne være ejendomsmægler.
Han er hverken gift eller har børn. Han bor i egen lejlighed. Han har ikke noget misbrug. Han har tidligere udøvet samfundstjeneste, og det gik fint med afviklingen.
Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 20. juni 2018 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 6 måneder, heraf 4 månder betinget med vilkår om samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 9 måneder og prøvetid på 1 år. ved Københavns Byrets dom uden retsmøde for overtrædelse af straffelovens § 121 med 6 dagbøder á 400 kr.
Tiltalte Tiltalte3 har om sine personlige forhold forklaret, at han er færdigudlært som tømrer om 2 måneder. Han har ikke misbrug. Han har boet sammen med en kæreste, men er lige flyttet hjem, da de er gået fra hinanden. Han skal til Grønland i et halvt år og arbejde, når han er færdigudlært. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det ikke er kollidere med arbejde eller uddannelse.
Tiltalte Tiltalte3 er tidligere straffet ved Retten på Frederiksbergs dom af 1. juli 2022 for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 1, med en fællesstraf på betinget fængsel i 60 dage og prøvetid på 1 år. ved Retten i Helsingørs dom af 12. november 2021 for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 1, med betinget fængsel i 20 dage og prøvetid på 1 år.
Tiltalte Tiltalte4 har om sine personlige forhold forklaret, at han er asfaltarbejder og passer sit arbejde hver dag. Han bor hjemme hos sin far og har ikke drukket sig fuld i to år. Det går fint nok med det hele. Tiltalte Tiltalte4 er tidligere straffet ved Retten i Glostrups dom af 6. december 2019 for overtrædelse af straffelovens 266 og § 298. nr. 4, med betinget fængsel i 30 dage og prøvetid på 1 år.
Tiltalte Tiltalte5 har bekræftet de personlige oplysninger, der fremgår af Kriminalforsorgens personundersøgelse af 15. januar 2023, og hvor det er vurderet, at han er fundet egnet tiI at udfore samfundstjeneste.
Tiltalte Tiltalte5 er tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 21. november 2018 for overtrædelse af straffelovens § 244 med betinget fængsel i 60 dage og vilkår om samfundstjeneste i 80 timer indenfor længstetid på 6 måneder og prøvetid på 2 år.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 og 2 tiltalte Tiltalte1 Tiltalte1 har forklaret, at nogen har misbrugt hans oplysninger til databedrageriet og hvidvask som beskrevet i forhold 1 og 2. Tiltalte1 har bekræftet, at det er hans mailadresse, der er anvendt ved oprettelse af konto i Bank6 Bank i hans navn. Han kan ikke huske, om telefonnummeret ... er hans, og han ved ikke, om nogen kunne have haft adgang til hans pas.
Han har forklaret at være født på Glostrup Hospital. Det fremgår af sagen, at det i politiets systemer ses, at nummeret ..., der er anvendt ved oprettelse af kontoen i Bank6 Bank, er tilmeldt betalingstjenester i Tiltalte1s navn. Det fremgår af kontooprettelsen i Bank6 Bank, at Tiltalte1s fødested er Glostrup. I Tiltalte1s pas er fødestedet anført at være Brøndby.
På denne baggrund og efter Tiltalte1s forklaring om, at han er født i Glostrup, hvilket fremgår af kontoopretteisen i Bank6 Bank, men ikke af passet, lægges det til grund, at kontoen i Bank6 Bank er oprettet af Tiltalte1. Det lægges endvidere til grund. at Tiltalte1 og Tiltalte2, som der er overført penge til i forhold 5, kender hinanden.
Herefter og da Forurettedes Nemld-konto er ændret til nummeret på Tiltalte1s konto i Bank6 Bank og pengene siden er overført som anført i forhold 2 for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, finder retten det bevist, at tiltalte Tiltalte1 er skyldig i forhold 1 og 2.
Forhold 3-6 Det er ubestridt, at der blev overført penge som anført i forhold 3 til 6 fra konto oprettet i Tiltalte1s navn i Bank6 Bank til tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte2 og Tiltalte5. Efter bevisresultatet i forhold 1 og 2 lægges det til grund, at det var Tiltalte1, der overførte pengene.
Forhold 3 tiltalte Tiltalte3 Beløbet, der blev overført til Tiltalte3 den 15. og 30. december 2019, var på i alt 20.000 kr. Tiltalte3 har forklaret, at han blev presset og tvunget tiI at hæve pengene under samme omstændigheder som i en anden sag, der har verseret ved retten.
Han har ikke bestridt. at han efterfølgende hævede 17.500 kr. i hæveautomater, men har forklaret, at han havde de resterende 2.500 kr. i kontanter, som han også afleverede, og at han ikke fik betaling for at hæve pengene. Tiltalte Tiltalte4 har forklaret, at Tiltalte3 spurgte, om han ville hjælpe med noget hvidvask.
På ovennævnte baggrund finder retten det bevist, at Tiltalte3 vidste at pengene kom fra et strafbart forhold, og han er derfor skyldig i forhold 3, idet han medvirkede til at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse. Tiltalte3’s forklaring om tvang og overdragelse af de resterende 2.500 kr., der ikke støttes af nogle oplysninger i sagen, er herved tilsidesat som utroværdig.
Forhold 4 tiltalte Tiltalte4 Beløbet, der blev overført til Tiltalte4s konto den 2. januar 2020, var på 12.000 kr. Tiltalte4 har forklaret. at han løbende lånte Tiltalte3 kontante beløb, der efter nogen tid samlet beløb sig til 10-11.000 kr. Tiltalte3 havde nogen tid forinden spurgt, om han ville være med til noget hvidvask. Han havde først sagt ja, men siden nej.
Han har ikke bestridt, at han hævede i alt 10.000 kr., men har forklaret, al han troede at pengene var fra Tiltalte3, og at de resterende 2.000 kr. var til ham fra Tiltalte3, som tak for lån. På ovennævnte baggrund finder retten det bevist, at Tiltalte4 vidste at pengene kom fra et stratbart forhold, og han er derfor skyldig i forhold 4, idet han medvirkede til at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse.
Tiltalte4 forklaring om lån til Tiltalte3 støttes ikke af nogle oplysninger i sagen, og er herved tilsidesat som utroværdig. Forhold 5 tiltalte Tiltalte2 Beløbet, der blev overført til Tiltalte2’s konto den 2. januar 2020, var på 5.217kr. Tiltalte2 har forklaret, at en tilfældig person, som han ikke kender, for nogle år siden spurgte om hans hjælp til at overføre eller hæve nogle penge.
Han kan ikke huske nærmere om episoden. Han har ikke bestridt, at han hævede 4.200 kr. i en hæveautomat. Han modtog ikke penge fra personen, for at hæve pengene.
På ovennævnte baggrund og under hensyn til, at det ovenfor er lagt til grund, at Tiltalte2 kender Tiltalte1, finder retten det bevist, at Tiltalte2 fandt det overvejende sandsynligt, at pengene kom fra et strafbart forhold, og han er derfor skyldig i forhold 5, idet han medvirkede til at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse.
Tiltalte2’s forklaring om hjælp til en tilfældig person støttes ikke af nogle oplysninger i sagen, og er herved tilsidesat som utroværdig. Forhold 6 tiltalte Tiltalte5 Beløbet, der blev overført til Tiltalte5’s konto den 2. januar 2020, var på 30.000 kr. Tiltalte5 har forklaret, at Tiltalte3 virkede presset og sagde. at han havde 30.000 kr., som han ikke kunne hæve.
Han vidste ikke, hvorfra Tiltalte3 havde de 30.000 kr. Tiltalte indvilligede i, at Tiltalte3 kunne overføre pengene til ham, men han kunne heller ikke hæve alle pengene. Derfor overførte han halvdelen til en anden, og så hævede de begge pengene til Tiltalte3. Han har ikke bestridt, at han hævede i alt 16.000 kr. i en hæveautomat, og at han heraf gav Tiltalte3 15.000 kr.
På ovennævnte baggrund finder retten det bevist. at Tiltalte5 har anset det som overvejende sandsynligt, at pengene kom fra et strafbart forhold, og han er derfor skyldig i forhold 6, idet han medvirkede til at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse. Straffastsættelse Straffen for tiltalte Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens§ 279 a, jf. § 290 a, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at det besvegne beløbs størrelse og under hensyn til sagsbehandlingstiden samt tiltalte personlige forhold er det undtagelsesvist fundet forsvarligt, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser. som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.
Straffen for tiltalte Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 40 dage. jf. straffelovens§ 290 a, stk. 1, jf.§ 89.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det besvegne beløbs størrelse, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, men har under hensyn til sagsbehandlingstiden samt tiltalte personlige forhold undtagelsesvist fundet det forsvarligt, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.
Tiltalte skal herunder udfore samfundstjeneste i 60 timer. Straffen for tiltalte Tiltalte3 fastsættes til en fællesstraf på fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 290 a, stk. 1, jf. § 61, stk. 1. Straffen omfatter også straffen fastsat i Retten på Frederiksbergs dom af 1. juli 2022.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det besvegne beløbs samlede størrelse, og at tiltalte ved udmålingen skal anses som ikke tidligere straffet, og det er derfor fundet forsvarligt, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56. stk. 1. Straffen for tiltalte Tiltalte4 fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 290, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det besvegne beløbs størrelse, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, men har under hensyn til sagsbehandlingstiden samt tiltalte personlige forhold undtagelsesvist fundet det forsvarligt, straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og§ 63, jf. § 56, stk. 1.
Tiltalte skal herunder udfore samfundstjeneste i 60 timer. Straffen for tiltalte Tiltalte5 fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 290, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det besvegne beløbs størrelse, og at tiltalte ved udmålingen skal anses som ikke tidligere straffet, og det er derfor fundet forsvarligt, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Erstatning Erstatningspåstanden overfor Tiltalte1 tages til følge som nedenfor bestemt, mens det i forhold til de øvrige tiltalte udskydes til behandling ved eventuelt civilt søgsmål under hensyn til fordelingen af erstatningsbeløbenes størrelse.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 7 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte Tiltalte1 skal inden 14 dage til Forurettede betale 2.500 kr. i erstatning med procesrente fra den 6. februar 2023. Tiltalte Tiltalte1 skal inden 14 dage til Bank1/Bank5, betale 17.840 kr. i erstatning med procesrente fra den 6. februar 2023. Tiltalte Tiltalte1 skal inden 14 dage til Bank2, betale 65.000 kr. i erstatning. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfore ulønnet samfundstjeneste i 60 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte Tiltalte3 skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 3 måneder Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte Tiltalte4 skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte Tiltalte5 skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver for sin del afholder salær til egen forsvarer. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 11. afdelings
DOM
(landsdommerne Martin Melchior (kst.), Anne Birgitte Fisker og Benedikte Holberg med domsmænd). Dato: 29. oktober 2024 Rettens sagsnr.: S-609-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 2000, (advokat Casper Andreasen, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 6. februar 2023 (D11-7838/2021) er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede, Bank1 og Bank2 har gentaget deres påstande for byretten om erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. De i byretten af medtiltalte Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4 og Tiltalte5 samt vidnet Forurettede afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke har mødt Tiltalte3 før retssagen. Han har heller ikke mødt nogen af de øvrige tiltalte før retssagen. Han kendte dog Tiltalte2 som forklaret for byretten. I slutningen af 2019 var han og Tiltalte2 ikke venner og kom ikke sammen, men de kunne løbe ind i hinanden i et nærliggende indkøbscenter. Han har ikke mødt Tiltalte3 på togstationen. Han er født på Glostrup Hospital.
Han slog hovedet i sommeren 2022, idet han blev overfaldet af betjente i forbindelse med en anden sag. Han blev undersøgt på Rigshospitalet og er blevet diagnosticeret med posttraumatisk hovedpine. De første to uger efter episoden havde han hukommelsessvigt. Han havde mistet sin jakke i byen. Han havde passet med sig for at kunne ind på diskoteker mv., idet han ikke havde kørekort. Han fik ikke spærret sit nøglekort.
Der gik måske nogle uger, inden han fik et nyt nøglekort. Han har ikke modtaget nogen notifikationer på telefon fra Bank6 og ved ikke, om han har modtaget noget på sin mail. Han sletter blot mails, hvis de ikke vedrører ham.
Personlige oplysninger Tiltalte er ved Københavns Byrets dom af 3. januar 2024 idømt fængsel i 8 måneder, hvoraf 3 måneder er gjort betinget med en prøvetid på 1 år, mens de 5 måneder blev anset for udstået med varetægtsfængslingen, for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, straffelovens § 293 a og lov om euforiserende stoffer.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har fast bopæl og bor hos familie og venner. Han blev i januar 2024 færdig på CBS. Han arbejder nu som ufaglært ventilationsinstallatør. Han vil betale sin gæld og have straffesagerne afsluttet, inden han læser videre. Han er villig til at udføre samfundstjeneste.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet, herunder også i hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, idet tiltalte efter databedrageriet overførte 67.217 kr. til de fire medtiltalte i byretten, hvilket var medvirkende til at forsøge at skjule, at pengene hidrørte fra databedrageri.
I medfør af straffelovens § 61, stk. 1, og § 89 skal der fastsættes en fællesstraf, der omfatter overtrædelserne pådømt i denne sag og den betingede del af straffen i henhold til Københavns Byrets dom af 3. januar 2024.
Fællesstraffen idømmes som tillægsstraf til den ubetingede del af straffen på fængsel i 5 måneder i henhold til Københavns Byrets dom af 3. januar 2024, der er udstået med den skete varetægtsfængsling. Fællesstraffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, der udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på de i byrettens dom fastsatte vilkår.
De juridiske dommere tiltræder byrettens dom vedrørende de fremsatte erstatningskrav.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 ændres, således at straffen fastsættes som en fællesstraf på fængsel i 9 måneder. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse indenfor udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder. Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
