BR — Byretterne
SS-863/2025-HJO
OL-2025-BYR-00094
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HJØRRING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 1. december 2025
Rettens nr. 7-863/2025 Politiets nr. 5100-72305-00098-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1994
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 29. september 2025.
Der har under denne sag været foretaget berigtigelse af anklageskriftet.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. (4)
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, og § 252, stk. 1, forsætlig fareforvoldelse, ved den 1. april 2024 ca. kl. 12.00 i personbil i området omkring By 1, at have taget hårdt fat i Forurettede 1's nakke og trukket hendes hoved ned mod sit skød, mens tiltalte råbte, at hun ville blive smadret, hvis ikke hun holdte mund, ligesom tiltalte for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvoldte nærliggende fare for Forurettede 1's liv eller førlighed, idet tiltalte, mens Forurettede 1 førte bilen på landevej, trak håndbremsen i bilen og rykkede i rattet, hvilket medførte, at bilen var ved at køre af vejen, hvorefter Forurettede 1 fik hold på bilen og kørte den ind til siden, hvorefter tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i hovedet med flad hånd.
2. (5)
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 1. maj 2024 om aftenen på Adresse 1 i By 2, at have siddet oven på Forurettede 1, mens tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i maven omkring nyrerne med knyttede hænder og nikkede skaller mod hendes hoved, ligesom tiltalte tog halsgreb og klemte til på hendes hals, hvilket medførte, at hun havde svært ved at trække vejret.
Std 75274
side 2
3. (16)
straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 24. maj 2024 ca. kl. 00.35 på Adresse 2 i By 2, at have knust en vinduesrude, hvorved der skete skade for 2.682,50 kr.
4. (17)
straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 26. juni 2024 kl. 23.30 på Adresse 2 i By 2, at have knust en rude i en dør, hvorved der skete skade for 2.375 kr.
5. (6)
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 30. juni 2024 ca. kl. 15.00 på Adresse 1 i By 2, at have sparket Forurettede 1 på kroppen, mens hun lå ned, ligesom tiltalte slog hen-de en gang i hovedet.
6. (18)
straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved i perioden fra den 8. juli 2024 ca. kl. 12.00 til den 15. juli 2024 ca. kl. 13.00 på Adresse 3 i Område, at have ødelagt et tv, glasset i en ovn, et spejl, en lampe og flere bille-der, hvorved der skete skade for ukendt beløb.
7. (22)
straffelovens § 132 a, stk. 2, ved den 14. juli 2024 ca. kl. 02.45 på be-værtningen Bar på Adresse 4 i By 2, på offentligt tilgængeligt sted, at have besiddet eller anvendt foreningen Bandidos MC’s kendetegn, selv om foreningen Bandidos MC i Danmark den 22. maj 2024 blev forelø-bigt forbudt af National enhed for Særlig Kriminalitet efter bemyndigelse fra justitsministeren, idet tiltalte fremviste en tatovering med teksten ”SYLB” på sit lår, hvilken tekst henviste til Bandidos MC.
8. (19 – 21)
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 14. juli 2024 ca. kl. 04.30 på Vej i By 2, at have slået Forurettede 2 og Forurettede 3 flere gange i hovedet med knyttet hånd, ligesom tiltalte slog Forurettede 4 en gang i hovedet med knyttet hånd.
9. (7)
side 3
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 17. juli 2024 ca. kl. 18.00 på Adresse 1 i By 2, at have kastet en flaske efter Forurettede 1 i den hensigt, at ramme hende i hovedet, hvilket mislykkedes, idet flasken snittede hende og ramte ind i væggen i stedet, hvorefter tiltalte skubbede Forurettede 1 ned i et sofabord og slog hende i hovedet med flad hånd.
10. (1)
straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt, og § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt ved andet seksuel forhold end samleje, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagel-sestilfælde, ved i juli 2024 på et ikke nærmere bestemt tidspunkt på Adresse 1 i By 2, under anvendelse af vold og trussel om vold, at have tvunget sig til samleje med Forurettede 1, der ikke havde samtykket he-ri, idet tiltalte hev Forurettede 1 i håret og kommanderede hende til at ligge stille, hvorefter han slog hende flere gange i baghovedet med knyttet hånd og ud-talte: ”læg dig ned og spred benene eller jeg smadrer dig” eller lignende, hvo-refter tiltalte pressede sin arm ned på Forurettede 1's hals, hvilket medførte, at Forurettede 1 havde svært ved at trække vejret, ligesom tiltalte slog Forurettede 1 gen-tagende gange på hendes baller, hvilket medførte blodsprægninger på baller-ne, alt samtidig med tiltalte tiltvang sig både vaginalt og analt samleje med Forurettede 1, samt indførte en dildo i Forurettede 1's skede og endetarm, alt selvom Forurettede 1 flere gange sagde nej, at hun ikke brød sig om det og bad ham om at stoppe, hvilket medførte, at Forurettede 1 blødte fra skeden og fra endetarmen.
11. (2)
straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt, og § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt ved andet seksuel forhold end samleje, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagel-sestilfælde, ved den 18. august 2024 ca. kl. 06.00 på Adresse 1 i By 2, under anvendelse af vold og trussel om vold, at have tvunget sig til samleje med Forurettede 1, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte bandt en snor om Forurettede 1's hals og strammede til og tog halsgreb på Forurettede 1 med sine hænder og pressede til, hvilket alt medførte, at Forurettede 1 havde svært ved at trække vejret og fik mærker på sin hals, ligesom tiltalte råbte: ”du skal gøre hvad jeg siger” , og ”læg dig ned eller jeg smadrer dig” eller lignende, alt samtidig med tiltalte tiltvang sig vaginalt og analt samleje med Forurettede 1, og på et tidspunkt under voldtægten bandt Forurettede 1 fast til sengen, ligesom tiltal-te tiltvang sig oralsex med Forurettede 1, hvor han tvang sin penis så langt ned i halsen på hende, at hun kastede op, alt selvom Forurettede 1 tydeliggjorde for til-talte, at hun ikke havde lyst og tiggede ham om at lade være.
12. (8)
side 4
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 7. september 2024 ca. kl. 08.30 på Adresse 1 i By 2, at have slået Forurettede 1 flere gange i hovedet med flad hånd og taget halsgreb på hende.
13. (3)
straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt, ved den 7. september 2024 ca. kl. 10.30 på Adresse 1 i By 2, under anvendelse af vold og trussel om vold, at have tvunget sig til samleje med Forurettede 1, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte slog Forurettede 1 flere gange med flad hånd i hovedet, slog hende flere gange i baghovedet med knyttet hånd og nikkede hende en skalle, hvorefter tiltalte pressede sin arm ned mod hendes hals og holdt hende fast, mens han tiltvang sig vaginalt og analt samleje med Forurettede 1, alt mens Forurettede 1 flere gange bad ham stoppe, ligesom hun sagde nej, at hun var bange, at det gjorde ondt og at der var børn i huset.
14 a. (9)
straffelovens § 266, trusler, ved i perioden fra den 1. april 2024 til den 11. september 2024 ud for og på Adresse 1 i By 2, at have tru-et Forurettede 1, idet tiltalte flere gange havde udtalt, at han ville dræbe Forurettede 1 og hendes børn og dræbe alle, som hun holdte af, at Forurettede 1 ville al-drig kunne gemme sig for ham, at han havde Bandidos bag sig og altid ville kunne finde hende eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos Forurettede 1 for hendes og andres liv, helbred eller velfærd.
14 b. (9)
straffelovens § 266, trusler, ved i perioden fra den 9. september 2024 til den 12. september 2024, at have truet Forurettede 1 og hendes familie og nærme-ste, idet tiltalte ringede til Forurettede 1 og indtalte flere beskeder til hendes tele-fonsvarer, hvori tiltalte blandt andet udtalte:
a) "Din lille so mand, tror du jeg glemmer dig? Prøv at høre her, du fatter ik-ke en lyd, lige meget hvem du får til at blokere mig, det er lige meget hvad du gør, så slår jeg dig ihjel. Vent og se, jeg slår dig Forurettede 1 ihjel, om jeg så skal slå din bror ihjel, din mor, din far, Vidne 1, dine børn, de alle sam-men, jeg slår dem alle sammen ihjel for at finde dig. Du har fucking en time fra nu.
En time Forurettede 1, til at ringe mig op, ellers så slår jeg dem alle sammen ihjel. Jeg kvæler dem, jeg er ligeglad, jeg stikker dem ned, jeg skyder dem, jeg gør alt. Jeg lover dig, jeg finder dig, jeg finder dig", b) "Forurettede 1, Forurettede 1, Forurettede 1 prøv at høre her, jeg finder dig, du kan sagtens gøre det her, det er fint, jeg er tålmodig, og jeg er en tålmodig mand.
Og når jeg fin-der dig, så slår jeg dig ihjel. Fatter du det. Jeg slår dig ihjel! Og hvem end der går i vejen for mig, jeg er ligeglad", c) ”Det er så nemt Forurettede 1, du har skidt på mig, og jeg kan love dig for, det bli-
side 5
ver det sidste du gjorde, jeg slår dig ihjel, jeg finder dig, jeg skærer halsen over på dig. Du ødelagde mig mand. Ved du hvad, jeg skærer halsen over på dig, så skærer jeg halsen over på alle dem du har lagt og kneppet med, og nu skærer jeg halsen over på mig selv. (…) Vi to, du kommer ikke videre i den her verden, og det lover jeg dig. Og det gør jeg heller ikke.
Så kan du fuck-ing sige hvad du vil, gøre hvad du vil, gemme dig hvor du vil, jeg finder dig. Hvor tror du, du kan gemme dig? Du har fucking 3 børn i By 2. Jeg finder dig. Jeg fucking finder dig", d) "Jeg kan kun konstatere at du skider mig op og ned ad ryggen. Og jeg kan konstatere, at du ligger og knepper Vidne 1. Det vil sige, dig og Vidne 1.
Ved du hvad, det kan godt være i havde hinanden kortvarigt, men bare vent, i er begge to færdige, i er døde. I kan betragte jer selv som døde, hvor tror i, i kan gemme jer? Hvor vil du gemme dig henne Forurettede 1? Forurettede 1 helt alvorligt du har skidt på mig", og e) ”Tro mig, tro mig, jeg går efter hver og en du fucking holder af i det liv her. Du har fucket mig op. Det eneste jeg beder om var et opkald.
Det kunne du ikke give mig. Hvis du ikke kan give mig det, jeg lover dig, jeg kontakter alle du kender, alle kommer til at frygte mig. Tro mig, du fatter ikke hvad du har sat i gang efter det her, du fatter det ikke. Og jeg tror seriøst ikke du for-står hvad jeg fucking vil gøre nu jeg er blevet pisset ned af ryggen, pisset på af dig. Du ved udmærket godt hvad jeg gør ved folk der pisser på mig” eller lignende,
alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos Forurettede 1 for hendes og andres liv, helbred eller velfærd.
15. (10)
straffelovens § 123, vidnetrusler, ved i perioden mellem den 11. og 12. sep-tember 2024, med trussel om vold, at have forulempet Forurettede 1 i anled-ning af Forurettede 1's forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, idet tiltalte ringede til Forurettede 1 og indtalte en telefonsvarerbesked, hvor han udtalte følgende: ”Nu skal du høre her din lille fucking møgso.
Jeg vil skide på hvad du gør, og hvad du melder mig for, du ved det. Lige meget hvornår og hvordan og hvorledes. Om jeg kommer ud, eller om jeg skal ind og sidde først, jeg kommer ud og finder dig. Jeg slår dig ihjel. Jeg lover dig, du kan ikke gemme dig. Så kan du kraftedeme fatte det, du skal ikke skide på mig, du skal ikke. Du skal fucking ikke skide på mig.
Jeg har ikke gjort andet end fucking dig det bedste mand. Dig mand, du gjorde lige præcis det du ikke skulle gøre. Held og lykke. Jeg finder dig. Jeg stopper ikke, før jeg fucking har skåret halsen over på dig, din lille møgluder!” eller lignende.
16. (11)
straffelovens § 243, jf. § 247, stk. 1, psykisk vold i gentagelsestilfælde, ved i perioden fra den 1. april 2024 frem til den 4. oktober 2024 primært på Adresse 1 i By 2, gentagende gange over en længere perio-
side 6
de, at have udsat Forurettede 1, som han i den første del af perioden var i et kæresteforhold med, for groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd, idet tiltalte
a) adskillige gange brød ud i voldsom vrede rettet mod Forurettede 1, herunder blandt andet udsatte hende for i de forhold 1, 2, 5, 7, 10-14a beskrevne vold, trusler og voldtægter, b) jævnligt kontrollerede hendes trusser og sengetøj for at undersøge om der var tegn på, at hun havde været sammen med andre mænd, ligesom hun alene måtte gå i bad, skifte trusser og sengetøj, når tiltalte havde givet tilladelse hertil, c) fulgte hendes færden via lokalitetsfunktionen på SnapChat og bad hende om at sende billeder på de steder, hvor hun havde befundet sig, samt hvem hun var sammen med, og hvad de lavede, d) bestemte, at hun skulle slette alle mandlige kontakter på sin telefon og på sociale medier, herunder familiemedlemmer af mandlige køn, e) pålagde Forurettede 1 at fortælle, inden hun tog nogle steder hen, herunder også for at handle ind, f) kontrollerede Forurettede 1's forbrug af cigaretter og drikkevarer, g) jævnligt tjekkede Forurettede 1's telefon, herunder når hun sov, og pålagde Forurettede 1 at redegøre for hendes aktivitet på hendes telefon, h) forhindrede Forurettede 1 i at forlade ham, idet han blandt andet udtalte, at hvis hun gik fra ham, ville han slå hende og hendes børn ihjel, i) efter Forurettede 1's brud med tiltalte, opsøgte hende gentagende gange som be-skrevet i sagens forhold 17,
hvilket alt var egnet til utilbørligt at styre Forurettede 1 og nedbryde hendes selv-værd.
17. (12)
straffelovens § 242, stalking, ved i perioden fra den 11. september 2024 til den 4. oktober 2024, på en måde som var egnet til at krænke Forurettede 1's fred, systematisk og vedvarende at have kontaktet og på anden måde chika-neret Forurettede 1, idet tiltalte a) forsøgte at kontakte telefonisk hende ikke under 1467 gange, b) indtalte 19 telefonsvarerbeskeder, herunder de i forhold 14b og 15 be-skrevne trusler, c) sendte ikke under 72 beskeder via Messenger fra egen profil samt fra en falsk profil ved navn Fiktiv profil 1, d) sendte tre venneanmodninger på Facebook via den falske profil Fiktiv profil 1, og fra samme profil flere gange kommenterede på billeder på Forurettede 1's profil, e) to gange forsøgte at ringe via Messenger fra den falske profil Fiktiv profil 1, f) sendte en venneanmodning på LinkedIn via falsk profil ved navn Fiktiv profil 2, herunder fra samme profil skrev ikke under 23 kommentarer på Forurettede 1's opslag på LinkedIn, og
side 7
g) sendte ikke under 60 e-mails fra mailadresserne E-mailadresse 1, E-mailadresse 2, +E-mailadresse 3, og E-mailadresse 4.
18. (14)
straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, tyveri, ved den 11. september 2024 ca. kl. 12.00 fra Adresse 1 i By 2, at have stjålet smykker og Sonos højtalere til en samlet værdi af ca. 21.900 kr.
19. (15)
straffelovens § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang, ved samme tid og sted som det i forhold 18 beskrevne, at have ødelagt diverse indbo, herunder fjernsyn, skabe, sofa og flere personlige effekter, hvorved der skete skade for i alt 33.200 kr.
20. (13)
straffelovens § 266, trusler, ved den 12. september 2024 ca. kl. 08.30 via In-stagram, at have truet Forurettede 5, hendes døtre samt Forurettede 1, idet tiltalte til Forurettede 5 skrev:
a) ”Hils og sig hun har travlt nu og vildt du og hende tror jeg lader nogen af jer være! Pas på dig selv fremover” b) ”Farligt sted du bor lige ud til en vej der kan jo komme hurtige biler og ramme dine døtre” og c) ”Vi skulle jo nødig have nogen ulykker med sådan et par små piger” ,
hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos Forurettede 5 og Forurettede 1 for deres og andres liv, helbred og velfærd.
21. (23)
straffelovens § 132 a, stk. 1, ved den 13. september 2024 ca. kl. 20.35 på Vesttribunen på Aalborg Portland Park på Harald Jensens Vej 7 i Aalborg under superligakampen mellem AaB og Lyngby Boldklub, at have deltaget i videreførelsen af foreningen Bandidos MC i Danmark, selv om foreningen den 22. maj 2024 blev foreløbigt forbudt af National enhed for Særlig Krimi-nalitet efter bemyndigelse fra justitsministeren, idet tiltalte bar en kasket med blandt andet rød og gul farve samt med teksten ”THE FAT MEXICAN” og ”SUPPORT” , hvilke farver og hvilken tekst henviste til Bandidos MC.
Subsidiært: straffelovens § 132 a, stk. 2, ved den 13. september 2024 ca. kl. 20.35 på Vesttribunen på Aalborg Portland Park på Harald Jensens Vej 7 i Aalborg, på offentligt tilgængeligt sted under superligakampen mellem AaB og Lyng-by Boldklub, at have besiddet eller anvendt foreningen Bandidos MC’s ken-
side 8
detegn, selv om foreningen Bandidos MC i Danmark den 22. maj 2024 blev foreløbigt forbudt af National enhed for Særlig Kriminalitet efter bemyndigel-se fra justitsministeren, idet tiltalte bar en kasket med blandt andet rød og gul farve samt med teksten ”THE FAT MEXICAN” og ”SUPPORT” , hvilke far-ver og hvilken tekst henviste til Bandidos MC.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om forvaring i medfør af straffelo-vens § 70, stk. 1 og stk. 2, subsidiært fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en mobiltelefon hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 3-6, 8, 14 b, 17, 19 og 20. Han har delvist erkendt sig skyldig i forhold 1, 12 og 15, samt nægtet sig skyldig i forhold 2, 7, 9-11, 13, 14 a, 16, 18 og 21.
Tiltalte har bestridt påstanden om konfiskation.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 402.141,50 kr. i erstat-ning og godtgørelse. Hun har samtidig taget forbehold for på et senere tids-punkt at fremsætte yderligere krav om erstatning og/eller godtgørelse.
Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som kravets størrelse, dog såle-des at erstatningspligten anerkendes for så vidt angår ødelagt indbo, men den størrelsesmæssige opgørelse af kravet bestrides, og kravets størrelse vedrø-rende en Sonos højtaler anerkendes med 1.750 kr.
Forurettede 5 har påstået, at tiltalte skal betale 9.150,00 kr. i erstatning. Hun har samtidig taget forbehold for på et senere tidspunkt at fremsætte yderligere krav om erstatning og/eller godtgørelse.
Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som kravets størrelse.
Vidne 2 har påstået, at tiltalte skal betale 5.057 kr. i erstatning.
Tiltalte har anerkendt såvel erstatningspligten som kravets størrelse.
Forurettede 3 har taget forbehold for på et senere tidspunkt at fremsætte krav om erstatning og/eller godtgørelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 5, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Forurettede 2, Forurettede 3,
side 9
Forurettede 4, politiassistent Vidne 4, politiassistent Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, politiassistent Vidne 8 og specialkonsulent Vidne 9.
Tiltalte har forklaret, at han har skiftet navn i forbindelse med sagen for at beskytte sine børn. Tidligere hed han Navn.
Han var kæreste med Forurettede 1 i ca. et halvt år. De var sammen stort set hver dag i den periode. Han var væk fra hende en enkelt gang, da han var ude at rejse. De var også ude at rejse sammen. Han var arbejdsløs i den periode, men er uddannet Stilling 1. Han var Stilling 2 i Bandidos og havde været det i et års tid forud for, at han blev varetægtsfængslet den 14.oktober 2024. Ralati-onen til Bandidos ophørte, da han blev fængslet.
Inden han mødte Forurettede 1, boede han i Aalborg sammen med en kammerat. Det var hans plan at flytte til Norge for at arbejde og blive tilknyttet en anden af-deling af Bandidos, men da han mødte Forurettede 1, valgte han ikke at tage afsted.
Han har haft to kærester før Forurettede 1, og han har to børn med hver af dem. Han havde et godt forhold til de to store børns mor forud for denne sag. Forhol-det til den anden var problematisk. Han så sine store børn, frem til han blev varetægtsfængslet. De to små har han ikke en relation til, og det havde han heller ikke forud for sagen.
Han er jaloux anlagt, men i dagligdagen gav det ikke problemer, og de kunne godt gå og stikke lidt til hinanden, ved at han f.eks. sagde til Forurettede 1, at hun skulle tage at klippe navlesnoren til sin ekskæreste Vidne 1, når han synes, at hun havde lidt for meget kontakt med ham. Det var som en slags uro i ham. Når han tog stoffer, kunne jalousien godt tage lidt overhånd, og det kunne slå klik for ham. Jalousien kunne gå over til et sygeligt niveau, hvor han så spøgelser i deres forhold og opdigtede ting i sit hoved, som ikke var virkelig-hed.
Han indtog tit stoffer med Forurettede 1, og deres forbrug af stoffer eskalerede, mens de var sammen. Han relation til Bandidos havde ikke betydning for hans for-hold til Forurettede 1. De lavede sjov med, at hun var rockerkone, og det blev til en joke. Hun var ikke underlagt ham på nogen måde.
Han har det normalt fint med, at hans kæreste har mandlige venner, men det kan slå klik for ham, når han indtager stoffer. Hans holdning til utroskab er, at man skal holde sig fra det, men der var utroskab i deres forhold.
Tanken om, at Forurettede 1 skulle være utro, fyldte ikke meget, men det fyldte, at hun havde så tæt kontakt til sin ekskæreste, særligt da hendes veninde Forurettede 5 sagde til ham, at hun godt kunne forstå, hvis han synes, at det var svært at være kære-ste med Forurettede 1 med det forhold, hun havde til sin ekskæreste Vidne 1.
Han havde det fint med Forurettede 1's tidligere forhold, men han synes, at det kunne blive for meget med hendes kontakt til Vidne 1.
side 10
Han så Forurettede 1 første gang den 23. september 2023 i Forlystelsespark i By 2. De talte ikke sammen, men fik øjenkontakt og kiggede efter hinanden. Hun gik sammen med to mænd, og han tænkte, at den ene nok var hendes kære-ste. Efterfølgende forsøgte han at finde hende på de sociale medier. Det lyk-kedes ikke, og han glemte hende lidt. I februar 2024 fik han en besked fra Forurettede 1 på Facebook. De skrev sammen i nogle dage og fandt ud af, at de hav-de set hinanden på Forlystelsespark. Den 28. februar 2024 besluttede de sig for at køre en aftentur og efter den dag, var de sammen hele tiden.
De gav begge udtryk for, at det var en stormende forelskelse, og de fandt hurtigt ud af, at de havde meget til fælles. Det føltes som om, at de var skabt for hinanden.
De havde det godt sammen. Forurettede 1 sagde fra starten, at hun ville have en mand, hun kunne have det sjovt med, have god sex med og drikke vin med. Det kunne han leve op til. Hun havde sine børn i en 7/7-ordning, og han hav-de en god kontakt med børnene. Han brugte også tid alene med børnene, især Forurettede 1's ældste søn.
Forurettede 1 boede på Adresse 1 i By 2, og tiltalte var hos hende hver anden uge, når børnene ikke var hos hende. Som tiden gik, kunne de ikke undvære hinanden så længe ad gangen, og når Forurettede 1 havde børnene, var de sammen, når de var i institution og skole. De havde fremtidsplaner sammen og talte om at få børn sammen. Tiltalte havde egentlig tænkt, at han ikke ville have flere børn, og han havde fået en tid hos lægen til at få lavet "snittet", men de blev sammen enige om, at han skulle aflyse tiden. Det var mest i de første måneder af deres forhold, de talte om at få børn sammen.
Forurettede 1 var helt fra starten bekendt med tiltaltes relation til Bandidos, hvilket hun havde det fint med, og hun ville gerne med ud i klubben.
Deres forhold ændrede sig, som tiden gik, men dagligdagen ændrede sig ik-ke. De tog mere og mere kokain sammen, og der skete nogle ting, som ikke skulle være sket, men i dagligdagen havde de det godt. Det er kommet som et chok for tiltalte, at Forurettede 1 har haft de følelser, som hun har givet udtryk for under sagen. Forurettede 1 gav overfor tiltalte udtryk for, at hun elskede ham, og at de var hinandens livs kærlighed.
Forurettede 1 forlod ham den 11. september 2024. Det kom som et chok for ham, og han gik helt ned med flaget. Noget tid efter besluttede han sig for at rejse til Norge, hvor han fik arbejde. Han blev anholdt, da han var i Danmark for at hente sit tøj.
Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han og Forurettede 1 holdt ved Skov i By 2 den dag. Forurettede 1 sad på førersædet. Han sad ved siden af og havde et skænderi med sin fætter i telefonen. Forurettede 1 begyndte at afbryde ham
side 11
og snakke om, at hun havde travlt. Hun begyndte at trille med bilen, hvilket irriterede ham, og han trak derfor håndbremsen. Han sagde til hende "gider du godt holde stille?". Bilen trillede kun, da han trak håndbremsen, og han rykkede ikke i rattet. Han kan godt genkende nogle af de ting, Forurettede 1 har for-klaret, men han synes, det er kørt meget op. Han tog fat i hendes arm og ryk-kede hende frem og tilbage.
Det var som et skub. Hun fik ikke hovedet ned i den forbindelse. Han havde ikke fat i nakken af hende. Han råbte ad hende og sagde, at hun skulle holde sin kæft, men ikke at han ville smadre hende. Han var presset over samtalen med sin fætter. Det var ikke en generel ting, at hun skulle holde sin kæft, når han snakkede i telefon. Det var bare i situatio-nen. De kørte ikke på landevejen, da han trak håndbremsen.
Han husker ikke den præcise dato for episoden.
Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at han ikke kan huske den pågæl-dende aften, men han har aldrig siddet oven på Forurettede 1 og slået hende flere gan-ge i maven omkring nyrerne med knyttede hænder. Han har heller ikke nikket hende skaller eller taget halsgreb og klemt til på hendes hals. Han kan ikke genkende det beskrevne overhovedet. Det er få gange sket, at de har skændt-es om hendes tidligere forhold til mænd. Han husker ikke, om de havde væ-ret i byen og taget stoffer den dag. Han kan godt huske, hvad der er sket, når de har taget stoffer. Han kan dog have svært ved at huske de præcise datoer.
Tiltalte har vedrørende forhold 3 og 4 forklaret, at det er korrekt, at han smadrede en vinduesrude på Adresse 2 i By 2, hvor Forurettede 1's ekskæreste Vidne 2 bor. Han har fået et tilhold mod ekskæresten. Forurettede 1 har fortalt, at Vidne 2 skylder hende penge, men i dag kan tiltalte godt være usikker på, om det er sandt. Han har fået dårlig samvittighed overfor Vidne 2. Det er også korrekt, at han smadrede en rude i en dør på Vidne 2's adresse, men det var i forening med Forurettede 1.
Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at det er korrekt, at han har spar-ket Forurettede 1 på kroppen, mens hun lå ned samt slået hende en gang i hovedet, men han husker ikke, om det var den 29. juni 2024.
Foreholdt sagens side 146 i fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg mente at du også er rigtig hård ved mig. Du slår mig Tiltalte.. det gør så ondt indeni. Og nu gjorde du det igen og sparkede mig. Jeg har blods-prængninger inde i min hånd for at afværge at du slog. Så hårdt slår du. Det går ikke..."
har tiltalte forklaret, at han har udsat Forurettede 1 for vold i løbet af deres forhold, men det er hver gang gået i glemmebogen.
Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at Adresse 3 i Område er et sommerhus, som tilhører Vidne 2 og hans familie. Han kørte i bil med Forurettede 1, da de aftalte at køre ud til sommerhuset og smadre noget. Forurettede 1 vidste, at
side 12
nøglen til sommerhuset lå i brændestablen. De tog nøglen og låste sig ind. Tiltalte smadrede ovnen, og Forurettede 1 væltede nogle billeder. De var sammen om det hele.
Det er korrekt, at han ikke tidligere har ønsket at udtale sig i sagen, og at han således ikke har udtalt sig under grundlovsforhøret eller til politiet.
Tiltalte har vedrørende forhold 7 og 8 forklaret, at Bar er et værtshus i By 2, som de kom på. Han passede Forurettede 1's børn den 14. juli 2024, da hun var til By 2 Koncert. Da hun kom hjem, tog han på Bar med Forurettede 1's bror ved midnatstid. Han havde ikke drukket forud herfor. Tiltalte har flere tatoveringer. Han har sine børns navne tatoveret på hænderne.
På det ene lår har han en tatovering, hvor der står "Forurettede 1", og på det andet lår har han en ta-tovering, hvor der står "SYLB", som betyder "Support Your Local Bandi-dos". Han fik tatoveringen "SYLB" på et tidspunkt, hvor den passede ind i hans liv, og det var før det midlertidige forbud mod Bandidos.
Tiltalte faldt i snak med en mand på Bar. De snakkede blandt andet om tiltaltes tatoveringer. Manden vidste godt, hvad "SYLB" betød. Tiltalte hav-de shorts på, der gled op, når han satte sig, så man kunne se tatoveringen. Han viste ikke aktivt tatoveringen til manden, og han havde ikke lige tænkt over, at den kom til syne, når han satte sig ned. De snakkede om alle hans ta-toveringer.
Tiltalte har, mens han har siddet i arresten, overvejet at få tatoveringen fjer-net, men det har ikke været muligt. Han overvejede ikke at få den fjernet for-ud for varetægtsfængslingen, da den på daværende tidspunkt var af betyd-ning for ham.
På vej hjem fra Bar mødte han manden igen. Han var sammen med to andre. Den ene af dem havde irriteret ham hele aftenen, fordi han ofte stødte ind i tiltalte, afbrød hans samtaler og spildte øl på ham. Han talte med ham, han havde talt med tidligere, da en af de andre sagde noget, der irriterede til-talte. Tiltalte kastede en øl hen over hovedet på ham. Det var ikke hans hen-sigt at ramme ham.
Det var kun for at provokere. Pludselig stod de alle tre omkring ham. Han følte sig presset over, at de var tre, og han tænkte, at hvis ikke han slog ud efter dem, ville han selv blive slået. Han begyndte at slå ud efter dem. Han slog bare ud til højre og til venstre. Det blev til et slagsmål, og han ved ikke, hvem han ramte.
Han blev også selv ramt på kroppen og ribbenene, og han kunne næsten ikke gå i dagene derefter. Han tog ikke til lægen efterfølgende. Set i bakspejlet kan han godt se, at han skulle have valgt en anden udvej. Han skulle bare være gået derfra. Han vil ikke kunne kende personerne fra Bar, men han kan erkende at have slået de tre, men det var ikke umotiveret.
Tiltalte har vedrørende forhold 9 forklaret, at det ikke er sket den dag. Han har én gang kastet en flaske, der ramte ind i en væg, men den var ikke tæt på
side 13
at ramme Forurettede 1 i hovedet, og det var heller ikke hans hensigt, at flasken skulle ramme hende. Det er korrekt, at han én gang har skubbet Forurettede 1 ned i et sofa-bord, men det var ikke den dag. Han er sikker på, at det ikke var den 17. juli 2024 omkring kl. 18.00, for på det tidspunkt var de på restaurant sammen med Forurettede 1's børn. Han og Forurettede 1 skulle på ferie i Bologna dagen efter, og de var derfor ude at spise og hygge med børnene. De var først hjemme omkring kl. 21.
Foreholdt side 220 i sagens fil 2, har tiltalte forklaret, at han et par timer for-inden var hos en kammerat i By 3. Det var omkring kl. 16. Kammeraten gav ham en masse ting til Forurettede 1's børn, og han tror, at han kl.16.04 sendte et bille-de af tingene til Forurettede 1. Bagefter hentede han Forurettede 1 og børnene, og han er sik-ker på, at de var på restaurant kl. 18.00.
Forevist foto på side 171 i sagens fil 1 har tiltalte forklaret, at mærket er fra en flaske, men det er ikke fra den 17. juli 2024. Han tror, at det kom før den 17. juli 2024. Han husker ikke, om det var samme dag, han skubbede Forurettede 1 ned i et sofabord, som det med flasken skete.
Tiltalte har vedrørende forhold 10 forklaret, at hans og Forurettede 1's sexliv var lige så vildt som deres kærlighed. De kastede sig over hinanden fra den første dag, og de havde sex stort set hver dag. Når de var på kokaintur i deres bør-nefri weekender, kunne de snildt have sex i 6-8 timer. De eksperimenterede meget i deres sexliv. Det var tiltaltes opfattelse, at de begge havde lyst, og at det store sexdrive var gensidigt. Han fortalte hende, at det var første gang, han havde haft en partner, som havde lige så meget lyst til sex som han, og han havde aldrig før følt sig så elsket af et andet menneske.
Når de ikke var påvirket af stoffer, havde de almindelig sex. De havde sex, når de lige havde lyst, så det kunne godt foregå på en rasteplads eller på en tur til Plantorama. Når de var påvirket af stoffer, var deres sex mere præget af dominans, men det gik begge veje. Forurettede 1 bandt også tiltalte, og hun var og-så dominerende overfor ham i deres sexlege. Holdningen var, hvad du kan tå-le at give, skal du også tåle at få. De ting, han gjorde mod hende, gjorde hun derfor også mod ham.
Han har indtil nu ikke afgivet forklaring i sagen, da han er blevet rådet hertil af sin forsvarer. Han har fulgt rådet, selvom han gerne fortælle sin side af hi-storien, da det har fyldt meget for ham.
Der var forskel på, hvilken form for sex de havde afhængigt af, om de var påvirkede eller ej. Deres sex var mere voldsom, når de var påvirkede. De eksperimenterede med kvælning. Det gjorde de også, når de ikke var påvir-kede. Forurettede 1 sagde, at hun tændte på, at hun ikke kunne få luft, og at hendes orgasmer blev stærkere. Almindeligvis kunne de godt bruge en dildo eller en vibrator, men det mere dominerende sexlegetøj brugte de kun, når de var på-virkede. Forurettede 1 ville gerne domineres og var også dominerende overfor tiltalte,
side 14
men der var måske en lille overvægt af gange, hvor det var tiltalte, der var den dominerende. Han har ikke gjort noget ved hende, som hun ikke har gjort ved ham.
Han kan huske episoden med de 6 videoklip. De er optaget den 17. august 2024. De var begge påvirkede af kokain og var kommet hjem mellem kl. 3 og 6. Klippene er optaget kl 11 efter mange timer med sex. Det var primært, når de var påvirkede, at de filmede, når de havde sex. De var enige om at fil-me det, og de gemte videoerne hver især alt afhængig af hvilken telefon, de havde filmet med. De havde pauser indimellem, hvor de fik en smøg eller tog flere stoffer. De så også filmene sammen under pauserne. De havde analsex, da det var noget, Forurettede 1 gerne ville. Han var ikke selv så meget til det.
Deres sexliv kunne godt minde om det, der står beskrevet i forhold 10, med undtagelse af udtalelsen "jeg smadrer dig" og slag i baghovedet. Det var et skuespil, når de dominerede hinanden, og hun var med på det. Det skete altid med samtykke. Det er ikke usandsynligt, at han havde fat i hendes hår, og de kunne godt give hinanden lussinger under sex.
Forurettede 1 gav aldrig udtryk for, at hun ikke havde lyst til sex. Hun har en enkelt gang sagt om en sexseance, at det ikke var noget for hende, og at hun ikke havde lyst til at prøve det igen. Det var dengang, hvor hun kastede op. De havde en dialog omkring det, og det skete ikke igen. Det var tiltaltes indtryk, at Forurettede 1 var med på alt det, de foretog sig, når de havde sex.
De havde ofte dialog om, hvad de havde lavet, og om det var noget, de skulle prøve igen. I starten brugte han mange kræfter på at spørge, om hun var okay, men da hun altid svarede, at hun nok skulle sige til, hvis det ikke var tilfældet, så stoppe-de han med at spørge. Der var ikke noget i hendes kropssprog, der indikere-de, at hun ikke var med på det, de lavede.
Forurettede 1 har forladt huset i forbindelse med et skænderi, men aldrig uden tøj på. De har aldrig været uvenner over sex, da deres sexliv fungerede rigtig godt.
Foreholdt side 271 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 28. juli 2024:
"Så må jeg jo gå. Jeg kan ikke stå herude og fryse midt om natten"
har tiltalte forklaret, at han mener, at de på det tidspunkt var oppe ved Forurettede 1's søster, hvor de kom op at skændes, og Forurettede 1 gik udenfor. Det havde ikke re-lation til noget seksuelt.
Det er muligt, at Forurettede 1 havde rifter efter 6-8 timers sex. Det kunne han også selv have. Han har ikke set hende direkte bløde, og han har heller ikke hørt hende nævne det. De havde analsex, men det var mest af hensyn til hende, da hun var vild med det. De 6 videoklip fra den 17. august 2024 er af analsex. Det kan han se på hendes ansigtsudtryk.
side 15
Tiltalte har vedrørende forhold 11 forklaret, at det var en weekend, som så mange andre, og han havde fået en invitation til en fest i en motorcykelklub. Han fik invitationer til åbning af eller fester i rockerborge hver weekend. Han er sikker på, at de 6 videoklip er optaget lige omkring kl. 11.00 den 17. au-gust 2024. De er optaget i Snapchat og herefter sendt til deres fælles chat, hvorefter den anden har gemt dem i chatten. Hvis en video ikke gemmes, for-svinder den.
Forevist foto på side 2 i sagens fil 3 har tiltalte forklaret, at han husker, at han var til åbningsfest den 17. august 2024 i Klub, der er en motorcykelklub med ældre herrer. Forurettede 1 var med, når han var til fester i mo-torcykelklubberne. Det var forskelligt, hvornår de var hjemme, når de havde været til de fester. Der kunne godt gå to dage, før de var hjemme igen. De tog begge stoffer til festerne. De hentede typisk 35 gram kokain og solgte en del af det.
Foreholdt side 471-472 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at Person 1 er hans kammerat, som han må have fulgt på vej. Forurettede 1 hentede åbenbart Alminox til ham.
Tiltalte har aldrig haft en snor om Forurettede 1's hals. Han har holdt om Forurettede 1's hals med sine hænder. Forurettede 1 har ikke haft mærker herefter udover måske lidt rød-me. Hun har haft mærker på sine baller efter slag i forbindelse med sex. Når de eksperimenterede med kvælning, gik grænsen, når hun klappede ham på siden af låret, hvorefter han slap. Hun styrede det, og han vidste, at han skul-le stoppe, når hun klappede ham på låret. De ønskede begge at eksperimente-re med kvælningssex. Der var en kommanderende tone i deres sexliv, men det gik begge veje.
Han har ofte bundet Forurettede 1 til sengen, når de var påvirkede, men det var en del af deres sexleg, og hun har ikke givet udtryk for, at hun ikke ville være med til det.
Det er sket en enkelt gang, at han har haft sin penis så langt nede i halsen på Forurettede 1, at hun kastede op. Det var en del af legen, at hun skulle kaste op, og han hentede forud herfor en spand, som hun skulle kaste op i. De prøvede grænser af og eksperimenterede meget i deres sexliv. De snakkede rigtig me-get om deres sexliv, og de kunne have sex flere gange om dagen.
Da han var i forholdet, følte han, at det var kærlighed, men nu kan han godt se, at deres forhold byggede meget på sex. Forurettede 1 fortalte, at hun ikke brød sig om at kaste op, så det gjorde de ikke igen. Han kan slet ikke genkende, at hun skulle ha-ve tigget ham om at lade være. Han synes, at det hele bliver taget meget ud af proportioner, og tingene bliver gjort til noget, de ikke var.
Tiltalte har vedrørende forhold 12 og 13 forklaret, at det er korrekt, at han slog Forurettede 1 med flad hånd, men han tog ikke halsgreb på hende. Han har kun
side 16
taget halsgreb på hende under sex med hendes samtykke. Når han tog hals-greb under sex, var det med én hånd eller en arm rundt om halsen alt efter stilling. Det var ikke for at klemme til, men mere så den anden kunne mærke, at der blev taget halsgreb.
Foreholdt side 549 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 6. september 2024:
"Noget jeg tog fra inden jeg blandende den pose til Vidne 8 skat"
har tiltalte forklaret, at der henvises til kokain, som de solgte.
Foreholdt side 550 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg orker ikke sådan en dag i morgen. Jeg vil ikke skat"
har tiltalte forklaret, at hun henviser til, at hun ikke orker de diskussioner og den vold, der kunne forekomme, når han havde været påvirket.
Den 7. september 2024 om morgenen var han træt, og det slog klik for ham. Han så spøgelser, og han ved ikke, hvad han tænkte.
Foreholdt side 557 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Skynd dig og luk døren så kan jeg slet ik høre jer knep!"
har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 var gået i seng før tiltalte den aften. Noget tid efter, hun var gået i seng, så han igen spøgelser, og så skrev han beskeden til Forurettede 1. Han ved ikke, hvorfor han skrev det, men det er lidt det, kokain gør, efter virkningen har toppet.
Foreholdt side 558 i sagens fil 2 - beskeder fra tiltalte til Forurettede 1
"Hvor fuck er du?" og "Hallo"
har tiltalte forklaret, at han åbenbart var vred og nok også ked af det, da han skrev beskederne. I den situation er det lettere for ham at blive vred, så han ikke skal forholde sig til det.
De havde ikke sex den dag. De havde slet ikke tøjet af. Han kan slet ikke se, hvornår det skulle være presset ind, da det var en meget presset dag. Dagen står lysende klart for ham. Hendes ekskæreste og tre børn var i huset, så han kan ikke se, hvornår det skulle være sket.
Foreholdt side 558 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 kl. 12.34:
"Er du ik sød lige og komme"
side 17
har tiltalte forklaret, at han skrev beskeden, da han var faldet ned igen.
Forevist fotos på side 23 og 24 i sagens fil 3 har tiltalte forklaret, at de lige havde haft sex, da billedet blev taget den 8. september 2024 kl. 22.45. Det røde på Forurettede 1's ben er en allergisk reaktion. Han ser ikke det røde på Forurettede 1's ryg som et mærke, og det havde ikke noget at gøre med den sex, de lige hav-de haft. Den røde prik på hendes krop har ligeledes ikke noget med deres sex at gøre.
Tiltalte har vedrørende forhold 14 a forklaret, at han skrev en masse lort til Forurettede 1, efter de var gået fra hinanden. Han kan ikke genkende, at han under deres forhold truede med at slå hendes børn ihjel. Han havde det rigtig godt med hendes børn.
Foreholdt side 271 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 28. juli 2024:
"Tænkt at du truer mine børn.. hvem er du Tiltalte?"
har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have truet hendes børn. Han har truet Forurettede 1 i efterdønningerne efter at have indtaget stoffer. Det skete nok 5-6 gange.
Han har aldrig truet Forurettede 1 med, at hun aldrig ville kunne gemme sig for ham, og heller ikke med, at han havde Bandidos bag sig. Bandidos vil aldrig gå ef-ter en kvinde, og det ved Forurettede 1 godt, og derudover kom hun selv i klubben. Forurettede 1 valgte selv at blive en del af miljøet. Truslen giver ingen mening, fordi hun er kvinde, og fordi hun kom der på daglig basis.
Der er et kodeks om, at man ikke truer kvinder. Han har truet hende, men under deres forhold, truede han, som han husker det, ikke med at slå hende ihjel. Han kan dog ikke afvise det, da han har et stort temperament, når han drikker og tager stoffer.
Han mener, at det er lige så forfærdeligt at true Forurettede 1 som at true hendes børn. Han ville kunne huske det, hvis det var noget, der var sket ofte.
Tiltalte har vedrørende forhold 14 b forklaret, at det er korrekt, at han har skrevet beskederne. Det var efter, Forurettede 1 var gået fra ham. Han var fuld og på stoffer 14 dage i træk.
Foreholdt side 413 i sagens fil 1:
"Forurettede 1 har den 0701024 fremsendt 23 beskeder, som sagens person Tiltalte har indtalt på hendes telefonsvarer i dagene 11. og 12. september. Hun har oplyst, at han herefter ikke kunne indtale flere beskeder, idet svareren var fyldt op."
side 18
har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han indtalte 23 beskeder på Forurettede 1's telefonsvarer. Beskederne var en blanding af kærlighedserklæringer, vre-de og tristhed. Han krummer tæer, når han tænker på, hvad han sagde.
Foreholdt side 413 i sagens fil 1:
” (Græder)……Jeg kan….der høres efterfølgende kun gråd” – optagelsen varer 3 min. 34 sek.
2: ”(Græder)….Jeg kan ikke mere, Forurettede 1 jeg kan ikke mere. Forurettede 1 (uforståeligt)….Jeg kan ikke mere…Jeg kan ikke mere….Undskyld. Unds-kyld, jeg kan ikke mere…Jeg kan ikke mere….Forurettede 1 du er den eneste jeg har brug for, den eneste jeg har brug for” – optagelsen varer 36 sek.
3: ”(Græder)….Jeg ved ikke hvem jeg snakker til, jeg ved ikke hvem jeg snakker til ….Jeg har brug for dig…..Jeg har brug for dig…..Jeg har brug for dig……undskyld Forurettede 1” - optagelsen varer 26 sek.
4: ”Jeg ved ikke helt om du fik den der lange, lange besked jeg har indtalt til dig, men for at det ikke risikerer at ske igen. Jeg har brug for at du bare ringer til mig, at vi bare snakker sammen dig og mig. Jeg er så ulykkelig, jeg har så ondt. Jeg har virkelig ondt indeni. Jeg savner dig som ind i helve-de. Du forstår ikke hvor meget jeg savner dig, savner dig. Jeg savner bare dig.
Jeg håber lidt, at du har hørt noget af alt det andet jeg har indtalt, hvor du sagde et eller andet med, ja....... jeg har lige lagt en lang, lang be-sked, og det er svært at gentage sig selv, bare for at gentage det. Jeg elsker dig, og du er min eneste ene, og du skal nok få lov at være i fred.
Jeg har bare brug for at høre dig sige det. (græder)..... jeg har brug for, at høre dig sige til mig, at du ikke vil mig mere. Jeg har brug for det..... jeg kan ikke finde ro....(uforståeligt)..... Jeg ligger på nu, for jeg er bange for at du ikke vil svare beskeden.... Jeg har brug for dig, jeg har brug for at høre det" -optagelsen varer 1 min. 36 sek."
har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har indtalt beskederne på Forurettede 1's telefonsvarer.
Han var påvirket af alkohol og stoffer i 14 dage, og man kan tydeligt se på beskederne, hvornår det stopper. Han besluttede sig for, at det skulle stoppe, og at han ikke ville drikke og tage stoffer mere. Hvis han blev ved på den måde, var han bange for, at han ville dø af det. Han besluttede derfor, at han ville rejse til Norge.
Tiltalte har vedrørende forhold 15 forklaret, at det er korrekt, at han har ind-talt beskederne, men han mener ikke, at det er vidnetrusler. Han var på stof-fer og alkohol i den periode, hvor han indtalte beskederne. Det var i tiden ef-ter, Forurettede 1 var gået fra ham. Han var meget ked af det, men han viste det med vrede.
side 19
Tiltalte har vedrørende forhold 16 forklaret, at de begge var meget jaloux an-lagte. Hans jalousi gik meget på, at han gerne ville vide, hvor Forurettede 1 var, men det var Forurettede 1, der ville kontrollere hans tøj og ikke omvendt. Han kunne godt finde på at skrive til hende og spørge, hvor hun var. Nogle gange sendte hun et billede af, hvor hun var, uden han havde bedt om det.
Foreholdt side 167 i sagens fil 2 - beskeder fra tiltalte til Forurettede 1 den 6. juli 2024:
"Okay min! Person 2 spørg om han må komme ?"
og
"Og vil du ik sende snap? Min jaloux er træt"
har tiltalte forklaret, at Person 2 er hans kammerat. De havde taget kokain sam-men med Person 2. Det skete ikke tit, at de tog kokain sammen med andre. De havde været til fest dagen før og havde ikke sovet. Han havde brug for at tjekke ind i forhold til, hvor hun var. Tiltaltes jalousi kunne stikke lidt af, når han var på stoffer, og det kunne skabe ro for ham, hvis Forurettede 1 lige sendte en snap. Han kan ikke huske, om Forurettede 1 fortalte, hvor hun skulle hen.
Foreholdt side 78-81 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at det igen var hans jalousi, der gerne ville vide, hvor Forurettede 1 var. Han kan godt se, at det er udtryk for jalousi.
Foreholdt side 169-172 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at han italesatte overfor Forurettede 1, at han var jaloux, så det var hun godt klar over. Hun prøvede at imødekomme og hjælpe ham ved at skrive, om hun skulle komme hjem.
Han synes ikke, at der er en sammenhæng mellem det, Forurettede 1 har sagt til ham, og det, hun åbenbart har tænkt.
Det kan godt passe, at han var til en begravelse, mens han var sammen med Forurettede 1.
Foreholdt side 435-439 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at han svagt husker samtalen, men han husker ikke, hvad Forurettede 1 skulle have sagt til børnene, da hun skrev: "Så du mig da jeg sagde det med børnene i nat? Jeg følte man kunne høre i 100 kilometers afstand at det var en løgn".
Foreholdt side 443-448 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at han ikke havde fået noget at spise hele dagen, og Forurettede 1 havde lovet at hente ham i Aalborg. Han havde håbet, at hun selv havde lavet en sandwich, da hun var god til at lave mad. Det var hans jalousi, der gjorde, at han undrede sig over, at hun havde været ude, og hans mistillid til andre mennesker, der gjorde, at han ik-
side 20
ke troede på hende. Det gav ham en ro at vide, hvor hun var, når han ikke var hjemme.
På et tidspunkt fik Forurettede 1 en besked fra en pige, som han havde skrevet lidt med. Hun blev forståeligt nok jaloux. Han slog lokalitetsfunktionen i Snap-chat til, så hun kunne se, hvor han var. Hun godkendte det herefter på sin te-lefon, så kunne han også se, hvor hun var. Han pålagde hende ikke at bruge det. Det var hende selv, der godkendte det. De var begge jaloux anlagt, men på hver deres måde.
Han opdagede en dag, at han ikke længere kunne se hendes lokation, og at hendes smykker var væk. Det var der, han fandt ud af, at hun var gået fra ham. Samme morgen havde hun kysset ham farvel og sagt, at hun elskede ham.
De tjekkede begge hinandens telefoner. Deres telefoner var ikke hellige. Han tjekkede indimellem, hvad hun skrev med Vidne 1 om, men det var ikke en fast rutine. Han gjorde det blandt andet, da Forurettede 5 sagde til ham, at hun godt kunne forstå, hvis det var svært at være mand imellem Forurettede 1 og Vidne 1's forhold. Forurettede 1 tjekkede også tiltaltes telefon.
Forurettede 1 var stoppet med at ryge, inden hun mødte tiltalte, men hun startede igen, da de begyndte at ses. Han syntes, at det var dumt og forsøgte for sjov at holde hende fra det. Han kontrollerede ikke hendes forbrug af cigaretter eller alkohol.
Forurettede 1 bad ham slette de piger, han havde på Snapchat. Det kunne han godt forstå, så det gjorde han. De var ikke vigtige for ham. Det var hende, der var vigtig. Han bad hende gøre det samme, så de var lige. Det gjaldt ikke mandli-ge familiemedlemmer. Han har et stramt forhold til Forurettede 1's fætter, da Forurettede 1 har fortalt, at han misbrugte hende, da hun var 14 år, men han bad hende ikke slette ham.
At tjekke tøj var Forurettede 1's jalousiting. Der var en enkelt episode, hvor han så spøgelser i forhold til sengetøj. Han følte, at det var fugtigt, da han kom hjem, og det kommenterede han på. Han har aldrig tjekket hendes trusser. Det var Forurettede 1, der gik i vasketøjskurven.
Han kontrollerede ikke, hvornår hun skulle gå i bad, eller hvornår hun måtte skifte undertøj og sengetøj.
Han husker ikke at have sagt til Forurettede 1, at han ville slå hende ihjel, hvis hun gik fra ham, men han kan ikke afvise at have sagt det i påvirket tilstand.
Han har nogle gange været bange for, at hun skulle gå fra ham og også tænkt, at han godt ville kunne forstå det, når han gjorde noget dumt, men det blev altid godt igen. Han ved godt, at han har gjort ting, der ikke var i orden,
side 21
men det var svært at navigere i, når hun efterfølgende sagde, at hun elskede ham højt og aldrig ville miste ham.
Der var ikke forskel på, hvad de hver især havde lov til. Forurettede 1 kom aldrig og sagde, at hun gerne ville ud sammen med en veninde. Hun havde ikke et stort netværk, før hun mødte tiltalte. Hun havde kun Forurettede 5, og derfor inviterede han hende ind i sin verden og ind i sit netværk. Hvis Forurettede 1 havde spurgt, om hun måtte tage på tur med en veninde, ville han have sagt ja. Aftenen før hun forlod ham, havde de sex to gange, og sidste gang han så hende, sagde hun, at hun elskede ham.
Foreholdt side 180-182 i sagens fil 2 herunder besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 8. juli 2024:
"Jeg bliver super provokeret af alle de begrænsninger, regler og mistillid min vej, når du bare kan blive væk i 3 timer uden et ord. Jeg har intet pro-blem med at du hygger dig, men der er ALT for stor en forskel på hvad vi hver kan tillade os."
har tiltalte forklaret, at han ikke kan se, hvornår han har nægtet Forurettede 1 at gå ud. Han kan godt huske samtalen. Han var ude ved en kammerat, som han li-ge skulle snakke færdig med, og det trak ud.
Foreholdt side 246 i sagens fil 2, den 21. juli 2025, har tiltalte forklaret, at han og Forurettede 1 var i Italien på det tidspunkt. Forurettede 1 var gået op på hotelværelset. Tiltalte blev tilbage sammen med Stilling 3 fra Marseille og Person 3, der var en af hans tidligere brødres kæreste. Forurettede 1 blev jaloux over, at tiltalte sad sammen med Person 3.
Det var Forurettede 1's egen beslutning at gå tilbage på værelset. Han synes ikke, at der var forskellige regler for ham og Forurettede 1, men det var svært, fordi Forurettede 1 aldrig ville noget og ikke havde andre veninder end Forurettede 5. Han synes, at korrespondancen viser meget godt, at de begge er jaloux som personer.
Foreholdt side 534-538 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at det rettelig var den episode, han refererede til, da han forklarede, at han sad sammen med en kammerat. Hans kammerat havde ringet og spurgt, om tiltalte ville køre ham fra By 2 til By 3. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at han lige skulle køre en kamme-rat. Det trak så lidt ud, da de lige fik et par øl. Det blev Forurettede 1 irriteret over.
Det er ikke tiltaltes opfattelse, at der var forskellige regler. Forurettede 1 tog ikke ba-re ud sammen med en veninde, som han gjorde med sine kammerater, men hvis hun gjorde, ville han ikke have nægte hende at gøre det.
Han har efterfølgende tænkt, at han måske godt kan fylde meget i et rum, men Forurettede 1 sagde altid, at hun bare ville det, han ville. Forurettede 1 er meget indad-vendt og forsigtig. Hun var meget nede på jorden lige fra starten i deres for-hold, og hun havde måske lidt svært ved at stå ved sine meninger. Han sagde
side 22
ofte til hende, at hun skulle stå ved sine meninger, og han følte lidt, at hun voksede i hans selskab og under deres samliv.
Tiltalte har vedrørende forhold 17 forklaret, at Forurettede 1 forlod ham den 11. sep-tember 2024, og det er korrekt, at han forsøgte at komme i kontakt med hen-de i perioden derefter. Han erkender det i anklageskriftets forhold 17 be-skrevne. Det var et massivt omfang af opkald. Bruddet kom som et chok for ham, og han ville gerne vide, hvad der foregik. Samtidig havde han i perio-den et massivt forbrug af alkohol og stoffer, og han tog piller for overhove-det at kunne sove en smule.
Forurettede 1 svarede ikke på hverken hans beskeder eller opkald.
Foreholdt side 339 i sagens fil 1 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 11. septem-ber 2024, kl. 8.57:
"Hvad sker der"
har tiltalte forklaret, at han blev vækket af Forurettede 1 om morgenen den dag om-kring kl. 8. Hun kyssede ham farvel, og da hun var kørt, ringede han til hen-de, fordi hun var kommet så hurtigt ud ad døren. Her fortalte hun, at hun var ved at tanke, og at hun ville ringe tilbage. Han lå og blundede, og da han vågnede lidt senere, opdagede han, at hendes smykkeskrin stod åbent og var tømt. Det var herefter, han spurgte, hvad der skete. Forurettede 1 ringede aldrig tilba-ge, som hun havde lovet.
Foreholdt side 339 i sagens fil 1 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte samme dag kl. 12.09:
"Hej Tiltalte. Jeg er taget væk. Jeg har søgt langt væk fra Nordjylland og in-gen ved hvor jeg er - på den måde er alle mest sikre. Jeg er alene. Jeg kan ikke længere leve i frygt og være bange. Det har jeg prøvet at forklare dig mange gange nu og nu kan jeg ikke mere. Vi to kan ikke være sammen mere. Jeg vil gerne have du forlader mit hus senest på fredag og tager alle dine ting med dig."
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Det er os okay vi kan tage en sidste snak over mobil."
har tiltalte forklaret, at han bare gerne ville have en sidste snak med hende og have en forklaring på det hele, da det kom som et chok for ham. De havde tidligere haft uoverensstemmelser, men de havde altid kunne snakke om det. Han kan godt i dag se, at hun måske har levet i en form for frygt, og at det ikke altid har været helt nemt for være hende at være i et forhold med ham. Han har været dobbeltmoralsk på den måde, at han gerne ville vide, hvor hun var, men han var ikke så god til at give hende besked den anden vej, men der
side 23
har aldrig været et egentligt regelsæt for Forurettede 1.
Det gav dengang ikke mening for ham, at hun skrev, at hun ikke længere kunne leve i frygt og være bange. Det giver mere mening for ham i dag. Der skete nogle ting, hvor han godt kan se, at hun må have været bange, men de kunne altid snakke om det bagefter. De blev gode venner igen, hvor hun for-talte ham, at han var hendes livs største kærlighed. Han godt kan se nu, at Forurettede 1 særligt må have været bange ved de episoder, hvor der har været vold.
I de første 14 dage efter bruddet var han i en sørgeperiode. Derefter vågnede han ligesom op, og det gik op for ham, at det var slut, og at hun ikke ville snakke med ham. Da han blev klar i hovedet, og han besluttede sig for, at han ikke ville være påvirket af alkohol og stoffer længere, skrev han en lang besked til Forurettede 1 med en undskyldning. Han er i tvivl, om hun nogensinde har modtaget beskeden.
Han skrev til Forurettede 1 både fra sin egen profil og fra andre profiler. Han oprette-de to andre profiler i håbet om, at han på den måde kunne trænge igennem til hende. Han tænkte ikke klart i den periode.
Han har et meget dårligt forhold til sin mor, men hun har alligevel været en del af hans liv på grund af børnene. Forurettede 1 snakkede meget med hans mor, og hans mor kunne godt lidt Forurettede 1. Tiltalte synes, det var fint. Han kontaktede også sin mor i forsøget på at nå ind til Forurettede 1.
Tiltalte har vedrørende forhold 18 og 19 forklaret, at han havde forladt Forurettede 1's hus, da han fik en besked fra Forurettede 1 kl. 12.09. Han tog både sin egen og Forurettede 1's Sonos højtaler med sig. Han tog Forurettede 1's, da hun havde taget alle deres fælles penge med sig, da hun gik. Han tog ikke hendes smykker. Smykkeskrinet var tomt, da han vågnede.
Foreholdt side 574 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 11. septem-ber 2024 kl. 11.41:
"Du tog alt for mig så nu tager jeg alt fra dig"
har tiltalte forklaret, at det ikke havde noget med fysiske ting at gøre. Det var mere ment som en dum trussel, men der var ikke hold i den.
Inden han tog fra Forurettede 1's hus, udøvede han hærværk indenfor, men ikke uden-for. Han er sikker på, at han havde forladt huset, da hun skrev, at hun havde forladt ham, fordi han husker, at han var sammen med sin far på det tids-punkt. De var i By 4, og tiltalte sad i bilen, mens hans far var inde i Brug-sen. Han viste beskeden til sin far, da han kom ud i bilen igen. Hans far havde hentet ham, fordi han ikke havde penge til bussen.
Det er korrekt, at tiltalte har ødelagt de ting, som er beskrevet i anklageskrif-
side 24
tets forhold 19. Han gjorde det, fordi han var vred og i choktilstand.
Foreholdt side 417 i sagens fil 1 besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Du lovede mig én ting, at du ikke var ligesom alle andre. Du fuckede mig, så nu fucker jeg dig. Vent dig og fucking se. Jeg vil skide på alt. Du har ale-ne skabt det her, og held og lykke med det, jeg stopper aldrig. Vent til du ser dit hjem…ha ha ha”
har tiltalte forklaret, at han var ked af det, men det kom til udtryk som vrede. Det var hærværket, han hentydede til i beskeden. Det har hele hans liv været nemmere for ham at udtrykke sig med vrede, når han var ked af det, fordi vrede er en nemmere følelse at være i.
Han kan ikke genkende voldtægterne og den grove vold i tiltalen, og han ved ikke, hvorfor hun har anmeldt ham for det. Han har det sidste år tænkt meget over det. Hvis hun bare havde sat foden ned den første gang, han gjorde no-get, hun ikke var med på, havde han bedre kunne forstå det, men hun spillede åbenbart et skuespil, når hun blev ved at sige, at hun elskede ham. Han har ikke haft nogen chance for at gennemskue, hvordan hun havde det.
Deres kærlighed var så vild - også det, der ikke handlede om sex. De var på ture og hyggede sig med hinanden. Han kan ikke komme på nogen fornuftig forklaring på, hvorfor hun har anmeldt ham. Deres sexliv fungerede rigtig godt.
Den form for sex, som Forurettede 1 har anmeldt ham for, ville hun kunne have an-meldt ham for mange gange. De beskrevne voldtægter kan godt ligne deres sexliv, men det var med samtykke. De har begge slået og bundet hinanden i deres sexlege. Det gik begge veje, og hun gav ikke udtryk for, at der var no-get, hun ikke brød sig om. De har i hvert fald 5-6 gange taget sådan nogle tu-re, hvor de havde sex gennem 6 til 8 timer, og hvor de bandt hinanden. De tog pauser undervejs, hvor de drak vin, tog kokain og røg. Hun havde i den forbindelse rig mulighed for at sige fra.
Forurettede 1 tog ikke stoffer, da de mødte hinanden, men det gjorde hun i sin ung-dom. Hun startede sit forbrug igen, da hun mødte tiltalte, men det var ikke noget, han bad hende om. Han lagde på intet tidspunkt skjul på sit forbrug af stoffer.
Vedrørende forhold 20 og foreholdt side 470 i sagens fil 1:
"Hils og sig hun har travlt nu og vildt du og hende tror jeg lader nogen af jer være ! pas på dig selv frem over"
har tiltalte forklaret, at det er hans Instagram profil. Det var tomme trusler, og han kunne ikke finde på at gøre noget ved dem. Det var et desperat for-
side 25
søg på at få Forurettede 1 i tale. Han er ikke stolt over, at han har skrevet beskederne, og han skammer sig særligt over at have nævnt Forurettede 5's døtre.
Tiltalte har vedrørende forhold 21 forklaret, at det er korrekt, at han var på tribunen på Aalborg Portland Park den 13. september 2024. Han var sammen med et brødrepar, nogle fodbolddrenge og nogle fra Bandidos. Han havde en kasket på, men han mener ikke, at det var en support-kasket. Han har aldrig haft en kasket med røde og gule farver.
Foreholdt foto side 679 i sagens fil 1 har tiltalte forklaret, at det er en sup-port-kasket. Han mindes ikke at have båret den kasket på stadion, men han har haft 4-5 stykker af dem igennem tiden. Det er den mest solgte support-kasket i Europa. Han var meget påvirket af stoffer og alkohol i den omhand-lede periode, så han kan ikke afvise at have haft den på.
Foreholdt foto side 674 i sagens fil 1 har tiltalte forklaret, at det er ham, der ses på billedet. Han kan godt se, at han har en kasket på, men han mener ik-ke, at det er en support-kasket.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han er meget presset over at sidde i retten, men han vil gerne fortælle sin side af historien. Han har siden grundlovsforhøret opfordret til, at hans telefon herunder særligt Snapchat blev tjekket, da det vil give et andet billede af han og Forurettede 1's forhold end det, anklageskriftet beskriver.
Foreholdt side 42 i sagens fil 4 - mail af 23. oktober 2024 fra advokat Ras-mus Amandusson til politiassistent Vidne 8 om, at tiltalte vil overveje at lade sig afhøre, når materiale i form af fil/billeder mv. fra snap-chat og sms-korrespondancen mellem tiltalte og Forurettede 1 var tilvejebragt, har han forklaret, at materialet på hans telefon først blev fundet, da hans forsva-rer gik ind på telefonen for omkring 1 måned siden.
Inden han fandt sammen med Forurettede 1, havde han opsagt sin lejlighed, og det var hans plan at rejse til Norge for at arbejde. Alle hans ting var opmagasineret, og han var klar til at flytte.
Han har i perioder haft et misbrug af kokain og alkohol. Det afhang af, hvor-dan han havde det psykisk. Da han fandt sammen med Forurettede 1, fandt han efter at være blevet vinterfyret hos sin tidligere arbejdsgiver arbejde i et lille stil-ladsfirma uden for By 2. Han var kun på prøve i starten, da chefen lige skulle se ham an. Da hans chef efterfølgende kun ville udbetale hans løn sort, og da det faglige niveau ikke levede op til hans forventninger, sagde han fra og stoppede med at arbejde der. Derudover synes han, at det var hyggeligt at kunne gå hjemme sammen med Forurettede 1.
Hans kontakt med Forurettede 1 startede, da hun skrev til ham på Facebook. Han var meget aktiv på de sociale medier, særligt Snapchat, Instagram og Facebook.
side 26
Han lagde ofte stories op. Der var mange referencer til Bandidos på hans profiler, og han er sikker på, at Forurettede 1 havde lagt mærke til det. Han brugte meget tid i klubhuset. En aften skrev han en besked til Forurettede 1 og spurgte, om de skulle køre en tur. De blev enige om, at Forurettede 1 skulle hente ham ved klub-huset. Da hun hentede ham, gjorde han hende opmærksom på, at det var Bandidos' klubhus, men det havde hun ikke problemer med. De blev lynhur-tigt stormende forelsket.
Han havde ikke prøvet den form for forelskelse før. Det føltes som en teena-geforelskelse. De var sammen uafbrudt den første uge, hvor de havde meget sex. Torsdag skulle han til møde i klubben, og Forurettede 1 kørte ham derind og hen-tede ham igen efter ca. 3 timer. Hun blev inviteret med indenfor, da hun hen-tede ham. Der blev taget stoffer i klubhuset, og tiltalte tog selv nogle streger kokain, som lå fremme.
Forurettede 1 blev tilbudt at tage en streg af en fra klubben, hvilket hun sagde ja til. Tiltalte og Forurettede 1 havde ikke taget stoffer i deres første dage sammen. Det overraskede tiltalte, at hun sagde ja til en streg.
Forurettede 1 havde ikke levet et spontant liv, før hun mødte tiltalte. Tiltalte er deri-mod en meget spontan person. Det eneste faste punkt for ham var, at han skulle i klubben om torsdagen. Forurettede 1 havde brugt meget tid på at være mor og have et 8-16 arbejde. De var altid sammen, og de var ofte ude og spise. De drak vin sammen hver dag. Han drak ikke vin, inden han mødte Forurettede 1. Der var mere ro på i de uger, hvor Forurettede 1 havde børnene.
Foreholdt side 101 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 22. juni 2024:
"Du gør så meget godt for mig min skat. Jeg griner som aldrig før og lever lidt ekstra. Og jeg ved at du altid står lige ved siden af mig - det elsker jeg Det er sødt af dig med baggrunden"
har tiltalte forklaret, at den besked er et godt bevis på, hvordan hun ofte skrev til ham. Forurettede 1 gav udtryk for, at hun gerne ville have en mand, som hun kunne have god sex med, grine med og drikke vin med, og det kunne han alt sammen give hende.
Foreholdt side 307 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 3. august 2024:
"Jeg har aldrig oplevet en der passer på mig som du gør. Jeg ved at du vil gøre alt for mig min skat, og det giver en tryghed. Du elsker af hele dit hjer-te - der er ikke noget halvt med dig. Du er en fantastisk papfar der giver plads til børnene. Du er en utrolig loyal ven for dem du har nær. Skat, dit hjerte, empati, sympati og kærlighed er så meget større end du giver dig selv credit for. Du er så meget bedre end du tror. Og du kan stole på mig når jeg skriver alt det her. Det er jo mig der ser og lever med dig"
side 27
har tiltalte forklaret, at deres kærlighed var stor. Hun skrev ofte, at han gjor-de hende tryg, men han har aldrig rigtig forstået, hvad det var, han gjorde, der gjorde hende tryg. Beskeden er et godt eksempel på, hvorfor bruddet kom som et chok for ham, da han troede, at hun havde det godt, og at deres forhold gik godt.
Han og Forurettede 1 talte om, at de skulle tjene nogle penge, da det var dyrt at tage stoffer. De begyndte derfor at købe stort ind af stoffer og solgte en del af dem. Inden han mødte Forurettede 1, solgte han også stoffer. De var begge med i bil-en, når de hentede stoffer.
Det var tiltalte, der vejede stofferne op i salgsposer, da han havde prøvet det før. Motorcykelklubben var et godt sted at sælge stoffer. Han havde altid solgt stoffer mod betaling i kontanter, men det ændrede sig, da Forurettede 1 blev en del af det. Hun styrede en Mobilepay-box til en klassekasse i sin søns klasse.
Hvis betaling skete til box'en, kunne hun overføre dem til sin egen konto, uden at det så mistænkeligt ud. De fandt en rytme i, hvem der gjorde hvad i deres forhold, og det var Forurettede 1, der styrede alt det økonomiske. De var sam-men, når der blev solgt stoffer til festerne. Det var typisk ham, der havde det på sig, og så sagde hun, hvortil betaling skulle foregå.
Tiltalte har videre forklaret, at han og Forurettede 1 har besøgt mange forskellige mo-torcykelklubber og været til mange arrangementer i klubberne. Når de var ude og drikke i weekenden, foregik det enten i klubber eller på værtshuse. Han fik mange festinvitationer, og de har været i Klub 5-6 gange sammen.
Foreholdt side 2 i sagens fil 3, festinvitation, har tiltalte forklaret, at de også har været i klubben, før tiltalte fik invitationen i forbindelse med klubbens åb-ning. Forurettede 1 ville gerne med til festerne i klubberne. Der var ikke en regel om, at hun skulle deltage. Der var alkohol og stoffer til festerne, og Forurettede 1 drak også alkohol og tog stoffer, når de var til fest.
Foreholdt foto af 13. juni 2024 side 6 i sagens fil 3 har tiltalte forklaret, at det er Forurettede 1 på billedet. Hun har en supporttrøje på, som hun fik den første uge, de var sammen. Hun gik rundt i den derhjemme og sov i den om natten. Han talte med Forurettede 1 om, at han var blevet Stilling 2 for en klub, for det var en stor del af hans liv, og det betød meget for ham.
Forurettede 1 syntes det var fedt, og hun fik mange kvindelige bekendtskaber i klubben. Hun blev også inviteret ind i en chatgruppe med nogle af de andre kvinder. Forurettede 1 har også tidligere været med ham i retten som tilhører, hvor han var tiltalt i en sag.
Foreholdt side 360 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Bare kaldt mig Stilling 2 Tiltalte"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
side 28
"Ejjjjj hvor er jeg glad på dine vegne skat!!!! Jeg ved hvor meget det letter dig"
har tiltalte forklaret, at der ikke var nogen negativ holdning fra Forurettede 1's side i forhold til, at han var Stilling 2.
Stofferne var billigere og nemmere at få fat i, når man havde tilknytning til en klub. Han tog steroider og kunne nemt skaffe pillerne på sorte marked via klubben. Forurettede 1 efterspurgte på et tidspunkt nogle slankepiller, som han efter-følgende skaffede til hende og Forurettede 5.
Forurettede 1 havde ikke råd til at få sin bil repareret, så den kunne gå gennem syn, men han havde nogle kontakter, der kunne få den synet ulovligt. Forurettede 1 var glad for, at hun kunne spare penge.
Han var ofte i byen sammen med Forurettede 1, men ikke så tit uden hende. Han har kun været på druk på Bar uden Forurettede 1 én gang. Det var i forbindelse med By 2 Koncert. Tiltalte kendte ingen i By 2, inden han mødte Forurettede 1.
Forurettede 1 havde sine børn hver anden uge, og i starten var han ikke sammen med Forurettede 1, når hun havde børnene. Efterfølgende blev det sådan, at han kom og besøgte Forurettede 1, når børnene sov.
Han blev til sidst træt af at køre frem og til-bage, når hun havde børn, og han sagde derfor til Forurettede 1, at han kunne få ar-bejde som rejsemontør i Norge med arbejde hver anden uge, så det passede med hendes uger med børn. Det blev Forurettede 1 ked af, og de blev derfor enige om, at han skulle møde børnene. Hans relation til børnene var meget forsigtig i starten.
Hendes yngste på 3 år var meget nem at komme tæt ind på. Hendes ældste har en diagnose, og han var derfor lidt sværere at komme ind på livet af. Den mellemste var fodboldinteresseret ligesom tiltalte, og det hjalp lidt, at de have en fælles interesse. Han har flere gange været sammen med børnene alene, og han har også været på stadion sammen med Forurettede 1 og børnene.
Han mødte Forurettede 1's ekskæreste Vidne 1, inden han mødte børnene. Vidne 1 var betænkelig ved, at tiltalte skulle møde dem, men dagen før den yngstes fød-selsdag, var tiltalte og Vidne 1 på Bar, hvor de drak og tog stoffer, og her sagde Vidne 1, at det var fint med ham, at tiltalte mødte børnene. Vidne 1 kaldte ham for sin bedste kammerat den aften. De to minder meget om hinan-den på det personlige plan.
De har været på druk og taget stoffer sammen flere gange. Første gang han prøvede at tage Ecstasy var sammen med Vidne 1. De snakkede også om deres forhold til deres kærester. Til et storskærm-sarrangement i Hjørring mødte de Forurettede 1's veninde, Forurettede 5, og en pige, der hedder Person 4. Tiltalte endte med at kysse med Forurettede 5, hvilket han ikke er stolt af.
Vidne 1 var bekendt med det og kyssede selv med Person 4. De kaldte turen for en tys-tys-tur. Efter de havde set fodbold på storskærm, tog de hjem til Vidne 1. Han snakkede med Forurettede 5 om, at de skulle ses igen, men det blev aldrig til noget. Han talte aldrig med Forurettede 5 om episoden igen.
side 29
Foreholdt side 180 i sagens fil 2 - beskeder fra Forurettede 1 til tiltalte den 8. juli 2024:
"Er du stadig i By 2?"
og
"Jeg bliver super provokeret af alle de begrænsninger, regler og mistillid min vej, når du bare kan blive væk i 3 timer uden et ord. Jeg har intet pro-blem med at du hygger dig, men der er ALT for stor en forskel på hvad vi hver kan tillade os."
har tiltalte forklaret, at der nok var forskel på, hvilke forventninger de havde til hinanden.
Foreholdt beskeder side 181-183 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at Vidne 1 kontaktede tiltalte, fordi der var problemer mellem Vidne 1 og hans kæreste Person 5. Han hentede Vidne 1, og de kørte hjem til Forurettede 1. Han talte med Vidne 1 om de problemer, han havde med Person 5, hvorefter han kørte Vidne 1 hjem igen.
Vidne 1 har sit eget tatoveringsgrej, og det er ham, der har lavet tatoveringen på tiltaltes lår, hvor der står "Forurettede 1". Vidne 1 fik lavet en stor tatovering på si-den af kroppen, hvor der stod Efternavn, som er tiltaltes tidligere efternavn. Han gav udtryk for, at tiltalte var hans bedste ven.
Forevist billede af Vidne 1 af 29. juni 2024, side 1-2 i sagens fil 6, har tiltalte forklaret, at det er fra den aften, de så fodbold på storskærm i Hjørring. Han mener ikke, at der havde været vold mellem ham og Forurettede 1 den dag. Han var først på stoffer om aftenen den dag. Han var ikke på stoffer klokken 15 om eftermiddagen, hvor forhold 5 skulle være foregået.
Første gang han mødte Forurettede 5, var hjemme hos Forurettede 1. Det var i den første uge, hvor han var sammen med Forurettede 1. Han så Forurettede 5 et par gange sammen med Forurettede 1. Forurettede 5 var ikke interesseret i, at Forurettede 1 skulle have en kæreste, der var i et rockermiljø. På et tidspunkt mødtes han med Forurettede 5 til en samtale på Bar uden Forurettede 1.
Forurettede 5 fik lov til at stille en masse spørgsmål til rock-ermiljøet. Da de havde siddet der i en times tid, kom Forurettede 1 lige kort-varigt forbi og hilste på, og så gik hun igen. Han endte herefter med at få en god re-lation til Forurettede 5. Hun sendte snaps til ham, hvilket Forurettede 1 syntes var mærke-ligt, og han stoppede derefter med at skrive til Forurettede 5.
Hvis Forurettede 1 havde fun-det ud af, at han havde kysset med Forurettede 5, var deres forhold nok sluttet før. Forurettede 5 skylder Forurettede 1 en masse penge, og Forurettede 5 kunne nærmest kun bruge Forurettede 1, når hun skulle bruge penge. Han sagde til Forurettede 1, at hun ikke skulle låne Forurettede 5 penge, og at hun burde stå mere op for sig selv og sige fra.
side 30
Tiltalte har et rigtig godt forhold til sin far. Hans mor er alkoholiker. Hans store børns mor har et fint forhold til hans mor på grund af børnene, og de ses som regel en eller flere gange om året.
Tiltalte skaffede Forurettede 1 et job i sin fars firma. Hans far har oftest haft mænd ansat, men han gav Forurettede 1 en chance og ansatte hende.
Tiltalte er fars dreng. Han har taget nogle ture med sin far, men de har det godt sammen i dag, selvom de ikke altid er enige i hinandens beslutninger. Hans far har besøgt ham hver uge i arresten. Hans mor har besøgt ham en en-kelt gang, hvor tiltalte sagde, at hun kunne rende ham i røven, hvorefter han slettede hende fra besøgslisten. Tiltaltes mor behandlede hans far meget dår-ligt, og hun drak meget og var sammen med andre mænd, hvilket tiltalte var vidne til fra helt lille.
Han kan godt se, at han ikke var nem at leve sammen med på grund af sin ja-lousi, og fordi han var så dobbeltmoralsk. Det var hans jalousi, der gav an-ledning til hans temperament. Han talte åbent med Forurettede 1 om sin jalousi. Han kan godt se nu, at det var åndssvagt, at Forurettede 1 skulle sende et billede af, hvor hun var, men han kunne ikke se det dengang. Han har ikke rørt stoffer eller alkohol i et år nu. Det er alkoholen og stofferne, der skaber problemer for ham.
Han har brugt tiden i arresten fornuftigt til at arbejde med sig selv og holdt sig fra stoffer, men han føler sig stadig uretfærdigt behandlet på grund af an-klagerne om voldtægt.
Forurettede 1 var også jaloux, men slet ikke i samme grad som tiltalte. Hendes jalousi var ikke sygelig. Hvis de eksempelvis lå i sofaen i hver deres ende, ville hun gerne have, at han lagde telefonen på sofabordet, hvor hun kunne se den. Hans telefon bippede hele tiden, fordi han fik mange beskeder fra miljøet. Hun har også tjekket hans tøj i vasketøjskurven, og på et tidspunkt blev hun sur, fordi hun fandt en plet på hans trøje, som hun troede var makeup fra en anden kvinde.
Forurettede 1 tog selv til By 2 Koncert, mens han passede hendes børn. Han havde det fint med, at hun tog til koncert. Vidne 1 og Person 5 skulle have været med til koncert, men de kunne ikke finde pasning til børnene, så de kom ikke med. Han havde en fin dag med Forurettede 1's børn, hvor de var i legeland og på McDonald's.
Foreholdt side 1-16 i sagens fil 5 har tiltalte forklaret, at det er en korrespon-dance i en Messengergruppe, hvor han selv, Forurettede 1, Vidne 1 og Person 5 var med. Vidne 1 kaldte tiltalte "bro", og de havde en tæt relation til hinanden. Det var ikke et problem for tiltalte, at Forurettede 1 og Person 5 gerne ville alene af-sted til koncert. Forurettede 1 og Person 5 ville helt sikker også gerne have kokain.
side 31
Når de havde sex, pressede han nogle gange en arm eller hånd på Forurettede 1's hals. Det forekom også, når de ikke var påvirkede. Der var forskel på, hvornår han brugte en arm og en hånd alt afhængigt af stilling. Hvis han tog hende bagfra, brugte han en arm, og hvis de havde ansigterne mod hinanden, brugte han typisk en hånd. De har ikke købt sexlegetøj sammen. Det sexlegetøj, de brugte, var noget, Forurettede 1 havde i forvejen. Det var blandt andet en kugle til at tage i munden, dildoer og ting til at binde hinanden med.
Det var primært tiltalte, der filmede, når de havde sex, men han er sikker på, at Forurettede 1 også har filmet. Når de havde pauser i deres sexlege, så de ofte vide-oerne igennem sammen og sendte dem til hinanden. Han har aldrig tvunget Forurettede 1 til at filme, og hun har ikke givet udtryk for, at hun ikke brød sig om, at der blev filmet. De brugte Snapchat, når de filmede.
Alt hans kommunikation med billeder og videoer foregik i Snapchat. Han havde ikke mange billeder og videoer gemt på selve telefonen. Når han filmede i Snapchat, sendte han bagefter videoen til Forurettede 1. Hun skulle derefter trykke på "gem i chat", for at gemme videoen. Den ses herefter i chatten med angivelse af det tidspunkt, den blev gemt. Videoen gemmes ikke automatisk på selve telefonen.
Begge deres telefoner lå typisk i sengen, når de havde sex, så det var tilfældigt, hvil-ken telefon de filmede med. De tog bare den, der var nærmest.
Han husker, at han slettede deres samtale på Messenger og Instagram, da hun gik fra ham, fordi det var for hårdt hele tiden at blive mindet om hende.
Der var dominans i deres sexliv, hvor de skiftedes til at være styrende, men de eksperimenterede aldrig med, at der ikke blev stoppet, når der blev givet tegn til, at der skulle stoppes. Det har heller ikke været en del af legen, at der skulle råbes om hjælp. De havde en aftale om, at han skulle stoppe, når Forurettede 1 klappede ham på låret. Det respekterede han altid. De gav også hinanden lus-singer. Det var ikke hårde lussinger, men mere dask. Det gik begge veje.
Han kan ikke huske, at de har bundet hinanden, mens de ikke var påvirkede. De gjorde det begge. Han blev eksempelvis bundet til sengen og en enkelt gang ude på badeværelset. Han fik bind for øjnene, og Forurettede 1 bad ham gå med ud på badeværelset. Hun var den dominerende på det tidspunkt. Hun lagde ham ned på gulvet, og pludselig kunne han mærke, at han fik nogle dryp i ho-vedet.
Det var Forurettede 1, der tissede på ham. De havde ikke en aftale om, at det skulle ske, men han fulgte med i legen. De snakkede bagefter om, hvad der lige skete der, men det blev ikke til noget ubehageligt. Efterfølgende har til-talte også tisset på Forurettede 1 under deres sexlege. De brugte ikke glidecreme, og de talte ikke om at bruge det i forbindelse med f.eks. analsex.
Der blev heller ikke anvendt glidecreme i de 6 videoklip.
Han har brugt et bælte til at slå Forurettede 1 på ballerne med, og en enkelt gang har både han og Forurettede 1 haft bæltet rundt om halsen. Det er korrekt, at Forurettede 1 har haft blodsprængninger på ballerne. Han kan ikke genkende, at Forurettede 1 skulle have sagt, at hun ikke havde lyst til sex. Der var en enkelt gang, hvor hun
side 32
sagde, at hun havde hovedpine, og der havde de ikke sex. Sex fyldte meget i deres forhold.
Foreholdt foto af 18. juli 2024 side 10 i sagens fil 3 har tiltalte forklaret, at det er Forurettede 1, der ses på billedet. Billedet er taget i Københavns lufthavn den dag, de tog på ferie til Bologna.
Foreholdt side 12 og 13 i sagens fil 3 har tiltalte forklaret, at det er et billede af Forurettede 1 og et medlem af Bandidos. Det er taget i Bologna.
Hvert år er der en europatur i klubben for alle medlemmer og Stilling 2, og turen i 2024 havde været planlagt længe, før han mødte Forurettede 1. Han spurgte Forurettede 1, om hun ville med, hvilket hun sagde ja til. Det var en forlænget wee-kendtur. De var 3 par, der besluttede at blive der yderligere 2-3 dage. Tiltalte og Forurettede 1 havde fælles økonomi på det tidspunkt, og ferien blev betalt fra der-es fælles konto.
Foreholdt side 242 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Det ved jeg ikke hvad betyder. Jeg skal sove, så der er ikke nogen grund til at du trækker dig fra selskabet. Hold dig fra hotelværelser med Person 3. Det kan jeg IKKE acceptere. Jeg går fuldstændig amok hvis jeg finder ud af at du har gjort det igen"
har tiltalte forklaret, at det var jalousi fra Forurettede 1's side. Forurettede 1 kunne godt ud-trykke, når hun var jaloux, men han blev aldrig sur på hende for at sige sin mening. Tiltalte blev nedenunder og sad sammen med Stilling 3 fra Mar-seilles og Person 3, der var kæreste med et af de andre medlemmer.
Han følte, at han havde ansvaret for Person 3, da hun var for ung til at sidde alene, så han kunne ikke bare gå fra hende. Det ville ikke være i overensstemmelse med klubbens kodeks. Forurettede 1 kunne godt sige fra overfor tiltalte, og hun sagde det til ham, hvis der var noget, hun mente. Han har ikke set hende gå fuldstændig amok, men han har hørt hende sige fra flere gange.
De kunne godt have skænderier uden, der var vold indblandet, og Forurettede 1 kun-ne godt hæve stemmen. Stemningen var trykket gennem hele dagen, hvis der havde været vold, men derefter gik det lidt i glemmebogen. Han tænker nu, at det måske er gået mere i hans glemmebog end i Forurettede 1's, men det var ikke sådan, han opfattede det dengang, og det var ikke det, hun gav udtryk for over for ham.
De brugte rigtig mange penge, og de spiste ude næsten hver aften i de uger, hvor de ikke havde børn. De var også ofte i Fårup Sommerland med børnene. De var enige om at bruge mange penge. Det blev bare sådan, at der gerne skulle ske noget hele tiden. Tiltalte var vant til, at det var sådan, og hans for-nemmelse var, at Forurettede 1 syntes, det var okay.
side 33
Adspurgt af forsvareren har tiltalte vedrørende forhold 3 og 4 forklaret, at der ikke var jalousi omkring Forurettede 1's ekskæreste Vidne 2. En dag, hvor tiltal-te og Forurettede 1 sad og drak, fortalte Forurettede 1, at Vidne 2 havde kørt hende psykisk ned, da de var sammen, og at hun havde haft det hårdt i forholdet med ham. Hun fortalte også, at Vidne 2 skyldte hende penge. Tiltalte synes ikke, at der var nogen, der skulle være sådan overfor hende, og de blev enige om, at de ville have de penge, som Vidne 2 skyldte Forurettede 1.
Den 24. maj 2024 var tiltalte alene ude ved Vidne 2. Tiltalte vidste ikke, om Vidne 2 var hjemme, da han knuste vinduesruden. Den 26. juni 2024 var Forurettede 1 med ude ved Vidne 2. Hun vidste, at Vidne 2 ikke var hjemme, da han var i Tyskland for at se fodbold. Det var tiltalte, der smadrede ruden i døren.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte vedrørende forhold 6 forklaret, at han og Forurettede 1 var ude at køre, da Forurettede 1 pludselig sagde, at det kunne være sjovt at smadre Vidne 2's forældres sommerhus, og at hun vidste, hvor nøglen lå. Sommerhuset lå mellem By 4 og By 2. Tiltalte kender ikke Vidne 2 og heller ikke hans forældre. Forurettede 1 var rasende over det forhold, hun havde været i med Vidne 2.
Hun fortalte, at Vidne 2 skyldte hende penge i for-bindelse med et huskøb. Tiltalte og Forurettede 1 gik op til sommerhuset sammen. Forurettede 1 tog nøglen fra brændestablen og gav den til ham. Han låste døren op og gik først ind. Han smadrede ovnen, og Forurettede 1 væltede nogle billeder. Han så ikke, at der blev smadret et fjernsyn og heller ikke et spejl.
Han ved ikke, om det skete i perioden mellem den 8. og 15. juli 2024.
Forurettede 1 gav ikke udtryk for, at hun ikke syntes, det var fedt. De var begge ædru og havde ikke taget stoffer, da de gjorde det.
Foreholdt foto på side 8 og 9 i sagens fil 3 har tiltalte om forhold 9 forklaret, at billedet er taget den 17. juli kl. 22.56. Billedet viser ham og Forurettede 1, der har oralsex. De har aldrig haft sex, hvor de har været uvenner, og det er derfor usandsynligt, at der kan være foregået vold kl. 18 den dag.
Foreholdt videoklip fra den 17. juli 2024 har tiltalte forklaret, at det var afte-nen, før de tog på ferie, og Forurettede 1 var i gang med at lave sine negle til ferien.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte vedrørende forhold 10 forklaret, at han er mundlam over det beskrevne i anklageskriftets forhold 10. Det er svært at forholde sig til en tiltale, hvor der ikke er en dato. Han tænker, at det ellers må være nemt at huske en dato, hvis man er blevet udsat for et overgreb.
Han vil gætte på, at han omkring 30 gange i deres forhold har haft en arm på eller omkring Forurettede 1's hals. Det var meget normalt, at han slog Forurettede 1 på baller-ne, når de havde sex. De brugte også dildoer, når de havde almindelig sex. Han er derfor ikke klar over, hvilken episode forholdet henviser til. Det kun-ne have hvilken som helst aften. Der var forskel på deres sexliv, når de var
side 34
påvirkede, og når de ikke var.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte vedrørende forhold 11 forklaret, at de var påvirkede af stoffer, når de var til arrangementer i klubberne. De kunne nemt være påvirkede en hel weekend. Han er sikker på, at det foregik den 17. au-gust og ikke den 18. august, fordi han kan se det på videoen.
Han vil ikke kunne svare på, hvilken form for sex de har haft en bestemt dato, men støtter sin hukommelse på videoer og billeder på sin telefon. Det i forhold 11 be-skrevne beskriver deres sexliv meget godt bortset fra, at han ikke har sagt: "jeg smadrer dig". De talte om at prøve noget nyt, da de besluttede sig for at prøve en seance, hvor Forurettede 1 skulle kaste op i forbindelse med oralsex.
Han fandt på forhånd en spand, hun kunne kaste op i. Hun kastede op et par gan-ge, hvorefter de stoppede det. Hun har kun kastet op denne ene gang. De ita-lesatte det bagefter, hvor Forurettede 1 sagde, at hun ikke brød sig om det. Når de havde taget stoffer, gik der mange timer, før de kunne sove. Der har ikke været en episode, hvor de har været uvenner efter sex. Når de havde haft sex, faldt de i søvn arm i arm.
Foreholdt side 473 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 18. august 2024:
"Tror du Person 6 mente det med den sofa igår"
har tiltalte forklaret, at de havde været til et arrangement i klubben dagen forinden, hvor en, der hedder Person 6, havde lovet Forurettede 1 en gratis sofa, og Forurettede 1 var i tvivl, om Person 6 havde ment det, idet han var fuld, da han sagde det.
Den 6. september 2024 modtog Forurettede 1 en besked fra en pige, som tiltalte hav-de skrevet lidt med. Det var en periode i deres forhold, hvor tingene ikke gik så godt. Han syntes, at det var træls, at Forurettede 1 skrev så meget med Vidne 1, så derfor begyndte han at skrive med en anden pige. Forurettede 1 videresendte beske-den til ham, mens hun var på arbejde hos hans far. Han benægtede alt i for-bindelse med, at Forurettede 1 skrev, og da de efterfølgende ringede sammen. Han kan godt se, at det var dobbeltmoralsk af ham.
Foreholdt side 544 og 545 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg har prøvet at ringe til dig"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte med en vedhæftet fil har tiltalte forklaret, at det meget vel kan være den besked, hun sendte til ham. Tiltalte ringede derefter til Forurettede 1, hvor de aftalte at snakke om det, når de kom hjem.
Foreholdt side 551 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Ville du lave det med venner om?"
side 35
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Ja troede det bare var inden i morgen men gør det nu. 2 sek skal lige ind og se hvordan man gær"
har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 ville holde øje med ham. Hans venner på Face-book havde altid været skjult for andre, så han skulle lige finde ud af, hvor-dan man gjorde, så kun hun kunne se hans venner. Hans tanke var ikke, at hun overvejede at gå fra ham.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte vedrørende forhold 12 forklaret, at Vidne 1 kom forbi den dag om formiddagen for at snakke med Forurettede 1 om medicine-ring af deres fælles søn. Vidne 1 mente, at sønnen skulle have medicin, men Forurettede 1 var imod det. Stemningen mellem Forurettede 1 og Vidne 1 var oprevet, fordi de var uenige om medicinen.
Tiltalte lå inde i sengen, mens Forurettede 1 og Vidne 1 snakkede sammen. Han husker ikke, hvornår Vidne 1 tog afsted igen. Tiltalte havde sagt til Forurettede 1, at han var enig med Vidne 1 omkring medicinen, og han kunne mærke på Forurettede 1, at hun havde forventet et andet svar. Hun havde nok forventet af få hans opbakning. Han kom op at skændes med Forurettede 1, da Vidne 1 var gået.
De skændtes inde i soveværelset for at skærme børnene. Forurettede 1's søn Barn 1 kom ind til dem på et tidspunkt og rakte fuckfinger til Forurettede 1. Tiltal-te råbte noget i retningen af "hvad fanden er det for en opførsel", hvorefter Barn 1 løb ud af soveværelset. Han skændtes med Forurettede 1 i soveværelset i om-kring 3-4 minutter. Han kan ikke genkende, at der skete noget i soveværelset derefter.
Kort tid efter sad de i sofaen sammen med børnene, og Forurettede 1 råbte pludselig: "politi, politi!!". Han reagerede ved at springe op ad sofaen og løbe ud ad bagdøren, hvor han satte sig i en havestol med en smøg. Han troede, at poli-tiet ville have fat i ham. Forurettede 1 gik ud og åbnede døren for politiet. Bagdøren gik direkte ud til baghaven, og derfra kunne han ikke se politiet. Tiltalte sad i baghaven al den tid, politiet var der. Det viste sig, at politiet kom, fordi tiltal-te havde kørt uden at have kørekort.
Stemningen i dagene efter var trykket, og de skulle have samlet lidt op på nogle ting. Han tænkte, om deres forhold var ved at slutte. De havde snakket om at finde et andet sted at bo, fordi Forurettede 1's udlejer gerne ville sælge huset.
Foreholdt side 559-562 i sagens fil 2 har tiltalte forklaret, at han den 9. sep-tember 2024 sendte links til Forurettede 1 med forskellige boliger, fordi de havde snakket om at flytte. Det var ikke, fordi der var konkrete flytteplaner, men han sad og kedede sig lidt og sendte derfor forslag til boliger til Forurettede 1. Hun skrev i den forbindelse til ham, at hun elskede ham. Han havde givet hende en sød seddel med i madpakken.
Tiltalte har til side 563-569 i sagens fil 2 forklaret, at Forurettede 1 den 9. september
side 36
2024 var ved at blive oplært hos tiltaltes far. Han skrev derfor, at hun gjorde det super godt med arbejdet. Når de skriver om dessert, handler det om sex. Han tænker derfor, at stemningen på det tidspunkt må have været okay igen. Det blev generelt hurtigt godt imellem dem igen.
Foreholdt foto side 27-28 i sagens fil 3 har tiltalte forklaret, at han husker, at de var på Bar om mandagen og igen om tirsdagen. Det var nok, efter Forurettede 1 havde fået fri fra arbejde. Han husker kun, at de var der, fordi han ser billedet.
Foreholdt video fra den 9. september 2024 kl. 15.15 har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 lige var kommet hjem fra kursus. Han bakkede hende op i at tage på kursus. Han vidste, at der var mænd på hendes arbejdsplads, for hans far hav-de kun mænd ansat udover Forurettede 1.
Forurettede 1 fortalte den 10. september, at hun skulle til lægen på grund af blærebe-tændelse, hvilket hun døjede meget med og ofte var til læge med. Han tog ik-ke med til lægen, men han har nok spurgt hende ind til, hvad hun skulle ved lægen af ren omsorg.
Foreholdt side 570 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 10. septem-ber 2024:
"Jeg er ved lægen skat. Der er mega mange mennesker, så det var godt jeg tog tidligt afsted"
har tiltalte forklaret, at han tror, at han sov, da han modtog beskeden.
Da Forurettede 1 kom tilbage, tog de i skoven, hvor de havde sex. Det var almindelig sex. Det var en af de bedste dage, han havde med Forurettede 1. De havde både oral-sex og almindelig sex, og Forurettede 1 var deltagende i deres sex. Han spurgte, om hun var okay, hvortil hun svarede, at det var hun. De aftalte derefter at tage på Bar, hvor de spillede 500 og drak lidt.
Foreholdt foto fra den 10. september 2024 kl. 13.43 på side 10 i sagens fil 4 har tiltalte forklaret, at videoen blev filmet, efter de havde haft sex i skoven. Der havde ikke været snak om, om Forurettede 1 måtte have lov til at gå ud for at ry-ge. Efter de havde været på Bar, tog de hjem og brugte eftermiddagen hjemme. De spiste let aftensmad fra køleskabet, da ingen af dem var særligt sultne.
Derefter gik de en tur rundt i By 2. De gik forbi kirken og snakke-de om, om de skulle have sex i kirken, men den var aflåst. De tog på Bar igen om aftenen, og da de kom hjem, havde de sex, mens de så en film. Tiltalte havde svært ved at sove den nat, fordi han havde en fornemmelse af, at noget var galt.
Han har efterfølgende undret sig over, at Forurettede 1 den nat lå meget tæt op ad ham og nærmest klamrede sig til ham.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte vedrørende forhold 16 forklaret, at Forurettede 1
side 37
på et tidspunkt fandt noget på tiltaltes trøje, som hun troede var make-up, men det var det ikke. Hun tog trøjen fra vasketøjskurven.
Foreholdt beskederne side 47-48 i sagens fil 2, besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jeg savner dig"
besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg savner også dig"
besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jeg kan ik leve med du bange"
besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Så må vi gøre noget ved det sammen"
besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jamen hvad?"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte
"Jeg synes den er svær at tage over beskeder. Jeg ser bare at du ændrer dig rigtig meget når du ikke får sovet nok. Det er som om der sker en ændring i din væremåde overfor mig og din kærlighed til mig. Jeg skal nok også passe på ikke at trykke på dine knapper, men det er rigtig svært at være i.. også fordi det ofte er en hel dag det varer. Jeg vil ikke være bange for dig, men jeg er ikke vant til at være i sådan en situation."
har tiltalte forklaret, at det gik på, at Forurettede 1 var bange for ham, når han tog stoffer. Han lagde ikke selv så meget mærke til sin adfærdsændring, når han var påvirket. Det var nok mest Forurettede 1, der kunne se det. Han synes ikke, hun har givet udtryk for, at hun har været bange, når der ikke har været vold ind-blandet. De kunne sagtens tale om den slags.
Set i bakspejlet kan han godt se, at han kunne være ubehagelig, når han var påvirket, og at han fyldte me-get i et rum, når han var påvirket. Forurettede 1 kan godt været blevet påvirket af hans adfærdsændring, men han var ikke klar over, at det fyldte så meget for hende.
Forurettede 1 sagde ikke på noget tidspunkt, at hun ville gå fra ham. De var meget løsningsorienterede, når de talte om deres problemer. Forurettede 1 fik også større armbevægelser, når hun tog stoffer, og hun var ikke så genert som ellers og gemte sig ikke i et hjørne til festerne.
side 38
Foreholdt side 63 i sagens fil 1 - mail fra tiltalte til Forurettede 1 den 16. september 2024, hvor han skriver til hende som den mest betydningsfulde person i sit liv, og hvor han efterlyser ærlige svar for at komme videre, har tiltalte forkla-ret, at det på det tidspunkt var gået op for ham, at det var forbi. Hans humør kørte op og ned i de første 14 dage efter bruddet.
Foreholdt side 112 i sagens fil 1 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 24. septem-ber 2024, hvor han henviser til turen i skoven og filmen den 10. september, har tiltalte forklaret, at beskeden er skrevet fra en profil (Fiktiv profil 1), han havde oprettet i et forsøg på at komme i kontakt med Forurettede 1. Han sov ikke meget i den periode, og hans humør var meget skiftende.
Han kæmpede for at få en forklaring, da bruddet kom som et chok for ham. Det var fra den ene yderlighed til den anden i hans verden. Han kan ikke forstå, at man den ene dag kan have det så godt sammen, og så gå fra hinanden den næste dag. Han var ulykkelig over, hvordan hun måtte have haft det, og det var gået op for ham, at hun måtte have spillet skuespil.
Han tænkte, at hun måtte have været bange, når hun valgte at smutte på den måde, som hun gjorde. Han opsøgte kun Forurettede 1 på de sociale medier og ikke fysisk. Han var nærmest ikke i stand til at bevæge sig i den periode, da han var så påvirket.
Første gang han hørte, at Forurettede 1 havde forklaret, at hun var blevet voldtaget, var, da han blev anholdt.
Foreholdt side 59 i sagens fil 1 - mail fra tiltalte til Forurettede 1:
"Kan forstå på din fordrukne søster jeg nu os har voldtaget dig?? Hvad bil-der du dig seriøst ind. Kan vi holde os til sandheden? Og kan vi holde os til at hvis du eller din latterlige familie har noget og sige så synes jeg du selv skal ringe"
har tiltalte forklaret, at han ikke husker mailen, og han husker heller ikke, at Forurettede 1's søster har fortalt ham, at Forurettede 1 har sagt, hun var blevet voldtaget af ham.
Han erkender forholdende med vold, fordi han gerne vil have sandheden frem. Han har gjort sig rigtig mange tanker det sidste års tid. Han synes, at det er påfaldende, at Forurettede 1 gik fra ham cirka 14 dage efter, at hun modtog be-skeden fra pigen, som han havde skrevet med. Forurettede 1 ved, hvor meget Bandi-dos betød for ham, og at der kun er én udsmidningsregel i Bandidos, og det er voldtægt.
Foreholdt side 315 i sagens fil 1 - Afhøringsrapport sigtet:
"Lige meget hvornår og hvordan og hvorledes. Om jeg kommer ud, eller om jeg skal ind og sidde først, jeg kommer ud og finder dig. Jeg slår dig ihjel. Jeg lover dig, du kan ikke gemme dig."
side 39
har tiltalte forklaret, at han var meget fuld og i sine følelsers vold. Han skal ikke ud at finde nogen, når han bliver løsladt. Det er et lukket kapitel for ham.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at hun har tre børn på i dag 12, 9 og 5 år med sin ekskæreste, Vidne 1. Børnene var 11, 8 og 4 år, da hun mød-te tiltalte. Hun har børnene hver anden uge. Da hun mødte tiltalte, arbejdede hun på fuld tid. Hun brugte meget tid med sine veninder i sin fritid, særligt veninden Forurettede 5.
Vidnet boede på Adresse 1 i By 2, da hun mødte tiltalte. Hun havde boet der siden september 2019. Hun var sammen med Vidne 1 i 12 år. De gik fra hinanden, fordi de var vokset fra hinanden. De har et tæt og godt forhold til hinanden i dag, og de holder blandt andet fødselsdage og jul sammen. Hun bor tæt på sine forældre og søskende.
Hun har aldrig haft et forbrug af euforiserende stoffer, inden hun mødte tiltal-te - heller ikke i sine unge dage.
Inden vidnet mødte tiltalte, arbejdede hun rigtig meget. Hendes børn fylder også meget i hendes hverdag. Hun gik ikke så meget i byen. Hun har det bedst derhjemme og trives i sit eget selskab.
Hun har altid været lidt en pleaser, men hun har kunnet stå ved sine holdnin-ger og sætte grænser. Hun kan godt sige fra. Hun tror, det er sådan, hendes nærmeste vil beskrive hende.
Hun så tiltalte første gang den 23. september 2023 i Forlystelsespark i By 2. De talte ikke sammen. Hun var i Forlystelsespark med sine sønner, Vidne 1 og sin tidligere svigerfamilie for at fejre en af sine sønners fødselsdag. Tiltalte var i Forlystelsespark sammen med sine to store børn og noget familie. Hun lagde mærke til, at han kiggede på hende. Der var noget tiltrækning, og de fik øjenkontakt flere gange.
Der gik nogle måneder, og i slutningen af februar 2024 blev hun opfordret af sin veninde til at prøve dating via Facebook. Der dukkede et billede af tiltalte op, og tiltalte og vidnets profiler matchede hinanden. Der var noget ved til-talte, hun blev lidt nysgerrig på. Hun lagde mærke til, at han havde en vest på, men synes ikke der var noget, der indikerede, at han var medlem af en rockerklub. Hun tænkte, at han nok mere var en, der gik og skruede på sin motorcykel i fritiden. Hun har flere i sin omgangskreds, der bærer veste, men det er stille og roligt og ikke rockerrelateret.
Det kan godt passe, at det var hende, der startede med at skrive til tiltalte. I starten skrev de om, hvor de måske kendte hinanden fra. Hun tjekkede hans Facebookprofil og kom i tanke om, at det var ham, hun havde set i Forlystelsespark. Der var ikke noget på hans profil, der indikerede, at han havde relati-
side 40
on til Bandidos. Hun har sidenhen erfaret, at tiltaltes ekskæreste og mor til to af hans børn havde forbudt ham at poste herom på Facebook, hvis han ville se sine børn.
De mødtes første gang et par dage efter, de begyndte at skrive sammen. Til-talte skrev til hende, at han var hos en kammerat i Aalborg og foreslog, at de kørte en tur. Hun skulle hente ham, da han ikke havde noget kørekort. Hun hentede ham ved McDonald's i Skalborg. Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at hun hentede ham i Bandidos' klubhus. Hun anede ikke, at der lå et klubhus bag McDonald's.
Hun troede, at han kom fra en kammerat. Da han kom hen til bilen, tænkte hun, at han så mere brugt ud, end hun huskede ham. Hans bukser var beskidte, og han så træt ud, men samtidig var han energisk. De kørte rundt og snakkede. Snakken gik nemt, og det føltes trygt.
Omkring midnat ville hun hjem, og han foreslog, at han kunne tage med, hvilket hun sagde ja til. Han blev herefter hos hende i en uge. Der blev en na-turlig pause, da hun skulle have sine børn.
Den første uge sammen var hyggelig, men set i bakspejlet var det for intenst. Hun sad med en følelse af, at han bakkede hende op, lige meget hvad hun sagde. Han var meget lyttende, sød og forstående, og han gav hende en mas-se komplimenter. Hun faldt for det, og det var rart.
I starten var tiltalte meget empatisk og omsorgsfuld, men han var også meget impulsiv. Han introducerede hende for sin mor og mormor allerede i den før-ste uge, de var sammen. Det var på et tidspunkt, hvor de var i Hjørring, hvor han foreslog, at de kunne tage op til hans mormor, Person 7, der boede i Hjør-ring. Hans mor, Person 8, var på besøg hos hans mormor. Vidnet syntes, det var lidt voldsomt at skulle introduceres for hans familie så hurtigt, men hun tog med. Tiltalte introducerede hende, som sin kæreste. Det fremgik af situatio-nen, at tiltaltes mor og mormor ikke havde set tiltalte et stykke tid.
Tiltalte sagde allerede i første uge til vidnet, at han elskede hende. Hun sagde det ikke tilbage, hvilket han gav udtryk for at have forståelse for. Tiltalte in-sisterede på, at de skulle vise på Facebook, at de var i et forhold, men hun syntes, det gik for hurtigt, og at han pressede for meget på. Han lagde også lange kærlighedserklæringer på Facebook, som hun slettede. Hun forsøgte at sige fra over for ham, og det gav anledning til daglige diskussioner. Tiltalte tog det som et udtryk for, at hun ville gemme ham væk.
Allerede 2 uger inde i deres forhold, pakkede vidnet tiltaltes ting og kørte til Aalborg med dem for at gøre det forbi med tiltalte. Hun fandt tiltalte påvirket og langt væk, og hun endte derfor med at trække i land og tage tingene med igen.
De var glade for hinanden, og han tilførte noget energi og liv i hendes ellers trivielle hverdag. Det blev pludselig okay at drikke et glas vin en onsdag af-
side 41
ten og tage på en impulsiv køretur. Det var meget bare ham og hende, og de var det meste af tiden hjemme hos hende. Hun var tilbageholdende med at fortælle om sit forhold med ham til sin familie.
Hun blev tiltrukket af, at det virkede som om, at de var på bølgelængde, og hun følte, at hun kunne sige alt til ham, og at hun blev forstået. I den første tid lavede tiltalte meget sjov, og de grinede meget sammen og havde mange gode snakke. De brugte mange penge på hygge og mad, og hun følte sig tryg, men med tiden blev det noget andet.
Tiltalte var meget uforstående overfor, at hun ikke ville have deres forhold udstillet på Facebook. Det kom til udtryk som irritation. Han var ikke volde-lig på daværende tidspunkt.
Tiltalte havde ikke noget arbejde. Efter den første måneds tid sammen med tiltalte valgte vidnet at sygemelde sig fra sit arbejde. Hun havde for meget om ørerne, og hun var presset på sit arbejde. Hun begyndte at lave flere fejl og glemme aftaler. Tiltalte ringede og skrev rigtig meget, mens hun var på arbejde, hvilket også blev påpeget af hendes chef. Det var en kombination af hendes sygemelding og forholdet til tiltalte, der var årsag til, at hun endte med at blive fyret.
Derefter gik de ledige sammen. Hun var på sygedagpenge, og han var på kontanthjælp. Han fik omkring 10.000 kr. om måneden. Hun søgte forskelli-ge jobs, men tiltalte var imod, at hun skulle finde et job, da hun så ville møde andre mænd. Tiltalte fik på et tidspunkt et arbejde som Stilling 1, men han var der ikke ret længe. Han sagde ikke op, men blev bare væk fra arbej-det. Han var stolt over sin uddannelse, men han havde ikke stor interesse i at bruge den. Han var ikke interesseret i at arbejde. Han brugte hendes penge, som han havde lyst.
Han snakkede på et tidspunkt om, at han ville til Norge for at arbejde, men han valgte at blive i Danmark på grund af deres forhold, og hun tænkte da, at hans planer om at tage til Norge ikke kunne have været så seriøse.
De brugte tiden sammen på at hygge og træne i motionscenter. Vidnet og til-talte var rigtig meget sammen, og deres forhold var fra start meget intenst.
Tiltalte fortalte ret tidligt i forholdet om sin relation til Bandidos. Vidnet var meget naiv, og hun kendte intet til rockermiljøet. Hun dømmer ikke nogen, før hun lærer dem at kende, og hun gik ind i forholdet med en forestilling om, at tiltalte godt kunne være et godt menneske, selvom han var en del af noget, der ikke stod for noget godt. Hendes gode indtryk af tiltalte overskyg-gede hans relation til Bandidos.
Bar er et lille værtshus i By 2. By 2 er et lille og lokalt sted, og hun kender Person 9 og Person 10, der ejer værtshuset. Det er et sted, hun endte
side 42
med at komme meget sammen med tiltalte, men tiltalte var der også ofte uden vidnet.
Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at Bar var hendes stam-sted. Hun har været der en enkelt gang uden tiltalte sammen med sin lillebror på et tidspunkt, hvor tiltalte var ude at rejse. Det var en kort tur, da tiltalte ikke ville have, at hun var der. Tiltalte har en evne til på meget kort tid at kunne få folk til at lide ham. Han fyldte meget på Bar.
Han havde en ting med at sætte en sang på, der handlede om Bandidos, og han var i det he-le taget meget frembrusende med, at han var medlem af Bandidos. Det gjor-de hende pinligt berørt. Tiltalte ville gerne have, at folk frygtede ham. Hun tror, at de faste bartendere havde en frygt for ham, samtidig med at han hav-de charmeret sig ind på dem.
Vidnet endte med at tage til By 2 Koncert i sommeren 2024 sammen med tiltaltes lillesøster og nogle veninder, mens tiltalte passede vidnets børn. Det var meget usædvanligt, at han tilbød at passe børnene. Det er ikke noget, hun er stolt af i dag. Mens hun var til koncert, kunne hun mærke, at tiltalte var u-rolig derhjemme. Hun tog derfor ofte billeder af sig selv sammen med hans lillesøster, så han kunne se, at hun var sammen med hende.
Hun tog hjem og kunne konstatere, at han havde drukket en flaske rom, mens han havde passet børnene. Han var sur og sagde, at han var gået glip af en hel dags sjov, så nu havde han fortjent at skulle afsted i byen. Tiltalte tog derefter i byen.
Vidnet havde fortalt Forurettede 5, at tiltalte var medlem af Bandidos. Forurettede 5 var imod det og var bekymret over det på vidnets vegne. Der var flere af vidnets nærmeste, der var imod, at vidnet var sammen med tiltalte, men på det tids-punkt var det allerede for sent, for tiltalte havde allerede plantet en frygt i hende, så hun ikke turde gå fra ham. Allerede efter en måned var han volde-lig over for hende første gang. Hun frygtede for konsekvenserne, hvis hun gik fra tiltalte.
Vedrørende tiltaltes fortid havde han havde ikke fuldstændig løftet sløret for, hvorfor han ikke så sine børn. Han fortalte bare, at han havde været inde at sidde i 1 år for vold begået mod sin ekskæreste, Person 5. Han udlagde det på på en måde, hvor det blev til hans fordel, og samtidig var der en implicit trussel i forhold til vidnet selv.
Tiltaltes mor spurgte ind til, om tiltalte var ordentlig ved hende. Moren skrev på et tidspunkt til tiltalte, at vidnet var en sød pige, og at han nu ikke skulle fucke det op. Tiltalte viste beskeden til vidnet. Det gik først senere op for vidnet, hvad moren havde ment med det.
Forurettede 5 holdt fast i, at hun ikke ville have noget med tiltalte at gøre. Der kom derfor lidt luft imellem vidnet og Forurettede 5, fordi vidnet konstant var sammen
side 43
med tiltalte, og Forurettede 5 kom derfor ikke på besøg. Vidnet og Forurettede 5 var me-get tætte, og de var bedste veninder. Tiltalte kunne godt forstå vidnets frust-ration over, at Forurettede 5 ikke ville komme der, og at de derfor ikke var sam-men så tit. På et tidspunkt blev savnet for stort, og Forurettede 5 "gav op." Tiltal-tes tilgang til Forurettede 5 var hård, og han sagde flere gange, at Forurettede 5 ikke for-tjente vidnet som veninde.
Vidnet har tidligere haft en god økonomi, og hun havde derfor mulighed for at hjælpe Forurettede 5 økonomisk. Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at vidnets og Forurettede 5's relation kun handlede om penge. Man kan ikke blive tæt-tere veninder, end de var. Det var Forurettede 5, der i sidste ende reddede vidnet fra tiltalte.
Forurettede 5 prøvede med tiden at acceptere tiltalte, men hun var bekymret for vidnet og for mængden af alkohol og stoffer, som tiltalte indtog. Det lignede ikke noget, vidnet plejede at være i. Det kommer ikke bag på vidnet, at tiltal-te har forklaret, at han har været sammen med Forurettede 5. Tiltalte har brugt mange kræfter på at så splid mellem vidnet og Forurettede 5 og vidnet og Vidne 1.
Vidne 1 og tiltaltes relation gik op og ned. Vidne 1 gav over for vidnet udtryk for, at det efter hans mening var gået meget hurtigt mellem tiltalte og vidnet, men han gav tiltalte en chance. Vidne 1 og tiltalte har været i byen sammen to gange.
Efter den sidste bytur med tiltalte, hvor tiltalte og Vidne 1 havde væ-ret til et fodboldarrangement, sagde Vidne 1 til vidnet, at han ikke var interes-seret i at have mere med tiltalte at gøre, da han havde en skidt fornemmelse af ham. Det er korrekt, at Vidne 1 har fået lavet en tatovering på siden af kroppen, hvor der står "Efternavn".
Vidne 1 har en tatoveringsmaskine derhjem-me og har fået tatoveret et hav af navne på sin krop. Vidne 1 er verdens ven-ligste og roligste menneske - og en fantastisk far for deres børn.
Tiltalte er enormt glad for sin mor, og han har mange gange fortalt vidnet, at han følte sig svigtet af sin far. Han har fortalt, at hans far kunne trænge tiltal-te op i en krog, og at tiltalte forsvarede sin mor gennem forældrenes skils-misse. Det er helt omvendt i forhold til, hvad tiltalte har forklaret. Tiltalte skrev sammen med sin mor, men de så ikke hinanden så tit. Hans mor boede i By 5 på det tidspunkt. Vidnet blev meget tæt med tiltaltes mor. Hun var enormt sød, og vidnet følte, at hun kunne være ærlig overfor hende. Tiltaltes mor vidste, hvad tiltalte gjorde ved vidnet, lang tid før, vidnet gik fra ham.
Vidnet følte, at hun kunne snakke med tiltaltes mor. En dag skrev vidnet til hende og spurgte, om hun gav aftensmad. Tiltaltes mor vidste på det tids-punkt godt, at der var noget galt, og at vidnet havde noget, hun ville fortælle. Tiltaltes mor sagde til vidnet, at hun ikke kunne slippe fra tiltalte, medmindre hun helt forsvandt. Vidnet husker ikke, hvornår hun havde snakken med til-taltes mor. Der er mange af tiltaltes kærester, der har grædt ud hos tiltaltes mor. Tiltaltes mor har ikke et problem med alkohol og har aldrig haft det, så vidt vidnet ved.
side 44
Det lyder som en direkte løgn, når tiltalte har forklaret, at hans mor skulle have et problem med alkohol. Hun var aldrig påvirket eller fuld, når vidnet var sammen med hende.
Tiltaltes og vidnets økonomi fungerede sådan, at hun betalte alle de faste ud-gifter, og tiltalte begyndte at overføre sin kontanthjælp til vidnet hver måned. Tiltaltes faste udgifter blev dermed betalt fra vidnets konto. Hendes dankort var hans dankort, og han brugte absurd mange penge på stoffer, alkohol og prostituerede. Der var ikke nogen grænse for, hvad han købte.
Selv brugte hun ikke mange penge, og det blev svært for hende at få det til at hænge sammen økonomisk. Hun blev nødt til at bruge af sin opsparing for at dække ind for tiltaltes forbrug. Hun havde typisk et dankort i bilen og et derhjemme. Det er korrekt, at hun har et dankort til sin madkonto og et kort til øvrige ting. De penge, der var på madkontoen, var ikke nogen, tiltalte bidrog med.
På en måned brugte han meget mere end de 10.000 kr., han overførte til hen-de. Hun betalte også meget af hans gæld. Han sagde, at hun var nødt til at betale, ellers fik de besøg af Bandidos på vidnets adresse. Tiltalte sagde også, at Bandidos var ligeglade med hendes børn.
Vidnet talte ofte økonomi med tiltalte. Han blev ked af det og sagde, at han nok skulle prøve at tage sig sammen, men det ændrede sig ikke.
Tiltalte havde ikke en motorcykel, men han sagde til vidnet, at han skulle ha-ve en for at være Stilling 2 i Bandidos. Han ville have hende til at købe en motorcykel til ham, hvilket hun afviste. Hun forsøgte at snakke fornuft med tiltalte, men han havde udset sig den motorcykel, han gerne ville have. Hun blev bedt om at udfylde en låneansøgning fra sælgeren af den pågældende motorcykel til brug for købet. Hun udfyldte med vilje låneansøgningen med forkerte oplysninger, så hun var sikker på, at den blev afvist af banken. Til-talte blev vred over det, men opdagede ikke den reelle årsag til afvisningen.
Vidnets svoger er medlem af en motorcykelklub, og tiltalte fik hende til at spørge svogeren, om tiltalte ikke kunne låne en motorcykel af svogeren, hvil-ket denne heldigvis afviste.
I de første uger af deres forhold, hvor hun havde børnene, fungerede det fint. Hun og tiltalte var sammen, når børnene var afsted i skole og institution. Til-talte synes ikke, at det kunne gå hurtigt nok i forhold til, at han skulle møde hendes børn, men det var vidnets holdning, at der skulle gå længere tid, før de skulle introduceres for hinanden.
Tiltalte sov i en periode i hendes kolde garage for at være tæt på vidnet i de uger, hvor hun havde børnene. Hun smuglede mad og drikkevarer ud til ham. Han overnattede i garagen, fordi han ville være i nærheden af vidnet hele tiden. På et tidspunkt begyndte han at komme ind til vidnet midt om natten, når hun og børnene lå og sov. Han accepterede ikke vidnets grænse i forhold til at vente med at møde børnene.
Han var påtrængende. Hun prøvede at give udtryk for, at det ikke fungerede,
side 45
at han sov i garagen. Han ringede og skrev til hende flere gange, mens han sad i garagen, og hun havde svært ved at være der fuldt ud for børnene, når hun skulle besvare opkald og beskeder fra ham hele tiden. Han havde ikke forståelse for, at hun brugte tid med børnene, og at det kunne tage tid f.eks. at putte særligt hendes mindste barn.
Hun husker ikke præcist, hvornår tiltalte mødte børnene første gang, men hun husker, at Vidne 1 synes, at det var alt for tidligt. Hun forsikrede Vidne 1 om, at hun havde styr på det, selvom hun godt vidste, at det var en løgn. Det var tiltalte, der pressede på for at møde børnene. Han mente, at hun gemte ham væk, når hun ville vente med at introducere ham. Tiltalte tog det gene-relt nært, når han mødte modstand, og når vidnet forsøgte at sætte grænser.
Hun husker, at der var noget snak om, at tiltalte ville tage til Norge for at ar-bejde, men det var ikke noget, der blev sagt i sammenhæng med, at han ville introduceres for børnene.
I starten var tiltalte god til børnene og en rigtig legeonkel, men det ændrede sig drastisk. Tiltalte kunne ikke fordrage vidnets store dreng, Barn 1, og til-talte kunne være flabet overfor Barn 1. Tiltalte sagde til vidnet, at Barn 1 var en flabet møgunge, der styrede hele familien. Der var noget omkring Barn 1, der irriterede tiltalte. Barn 1 er en meget stille dreng, der er meget påpasselig.
Tiltalte fik en god relation til hendes mellemste barn, Barn 2, der har ADHD, og det virkede til, at tiltalte kunne spejle sig i ham. Tiltalte faldt for hendes mindste søn, Barn 3. Det ændrede dog ikke ved, at han var misunde-lig på børnene, fordi de tog hendes tid fra ham. Det eskalerede i løbet af for-holdet.
Tiltalte kastede en gang toiletruller efter vidnet, mens hun puttede Barn 3, fordi tiltalte mente, det tog for lang tid. Hun måtte dække for Barn 3, så han ikke skulle opdage det.
Tiltalte sagde tidligt i deres forhold, at han gerne ville have børn med vidnet. Det skulle gerne have været i går. Tiltalte sagde også, at vidnets spiral gjorde ondt på ham, når de havde sex, for at få vidnet til at fjerne spiralen. Vidnet prøvede at udskyde snakken om at få børn ved at sige, at hun gerne lige ville have, at sagen, hvor tiltalte var tiltalt for vold mod sin ekskæreste, skulle overstås først.
Vidnet har forkøbsret til det hus, hun bor til leje i, og det har hele tiden været meningen, at hun skulle købe det. Tiltalte var imod det, fordi det var der, vid-net havde haft sit liv med Vidne 1. Det kan godt passe, at tiltalte sendte for-slag på huse, der var til salg, til vidnet.
Deres sexliv var en blanding, og de kunne have sex, hvor de begge havde lyst til det, og hvor alt var fint. De kunne også have sex, fordi hun gav ham sex for at give ham ro. De havde også eksperimenterende sex, hvor det gik over hendes grænser, og så var der den slags sex, som hun har anmeldt tiltalte for, som gik rigtig meget over hendes grænser. Tiltalte har brug for enormt me-
side 46
get kærlighed, og han har brug for, at man er der, og at man viser, at man har lyst til ham. Hun havde ofte sex med ham for at afværge en træls situation. Hun har gjort mange ting for at afværge ubehagelige situationer. Hun kunne få ham til at slappe af ved at give ham kærlighed, kram og godnatsange.
Sex fyldte meget i deres forhold, og tiltalte var umættelig i forhold til sex. Han fortalte hende, at han havde været i behandling for sexafhængighed, og at han havde været ved lægen, fordi han onanerede så meget, at han fik en overbelastning.
Når de begge havde lyst, kunne det være helt almindeligt sex, de havde. Det kunne også være eksperimenterende sex med legetøj.
Deres sex bestod både af oralsex, analsex og vaginalsex, også når de begge havde lyst. Analsex gik ikke over hendes grænser.
Det sexlegetøj, de brugte, kunne være en dildo og noget til at binde omkring armene/hænderne. Det kunne være en snor fra en morgenkåbe. De brugte ik-ke ting til at slå med eller smertepåvirkning. Kvælningssex var en del af tiltal-tes behov. Han sagde mange gange, at hans største drøm var, hvis hun døde en lille smule, når de havde sex.
Kvælningssex foregik typisk ved, at han hav-de en hånd omkring hendes hals og en hånd for hendes mund. De havde en regel om, at hun kunne stoppe ham ved at klappe ham på siden. Han stoppe-de for det meste, når hun klappede ham, men der gik altid lidt tid. Kvæl-ningssex var noget, der klart gik over hendes grænse, men hun fik ikke sagt ordentligt nej. Det er ikke en del af de forhold, hun har anmeldt ham for.
Hun kunne have anmeldt tiltalte for rigtig meget, men hun har alene anmeldt ham for de episoder, hvor han var så voldsom, at hun var bange for, at hun skulle dø, og hvor hun sagde meget tydeligt fra, så han på ingen måde kan have væ-ret i tvivl.
Følgende dele af forklaringen er afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1:
Vidnet har videre forklaret, at Dørlukning
Dørlukning
side 47
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 48
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørene åbnet på ny.
Vidnet har videre forklaret, at jalousi var altoverskyggende i deres forhold. Tiltalte blev jaloux over alt, og hvis der ikke var noget at være jaloux over, fandt han bare på noget. Hvis hun gik i seng før ham, kunne han efter noget tid komme ind i soveværelset og påstå, at hun havde været sammen med en anden mand i den tid, hun havde været i soveværelset uden ham. Han kunne
side 49
finde på at sige, at sengetøjet var fugtigt og dermed påstå, at hun havde væ-ret sammen med en anden, mens tiltalte havde siddet i stuen. Der har også været tilfælde, hvor hun tog tidligere hjem fra byen end tiltalte, hvor hun våg-nede ved, at tiltalte havde sine fingre nede i hendes trusser for at tjekke, om hun havde været sammen med en anden mand, mens han havde været væk.
Han ville på alle tidspunkter vide, hvor hun var. Hvis hun var ude og handle, skulle han vide, præcis hvor hun var, herunder når hun gik fra én butik til en anden. Jalousi fyldte rigtig meget. Hun skulle overveje hvert eneste ord, hun sagde, for hvis hun nævnte en anden mands navn, kunne tiltalte blive meget vred, og det endte ofte ud i, at han blev voldelig overfor hende.
Det var som om, at han overbeviste sig selv om, at der foregik noget. Hun er ikke sikker på, at det har været tiltaltes intention at skade hende, men han kunne bare ik-ke styre det.
Hun kan genkende tiltaltes forklaring om, at han så spøgelser, og at han fandt på ting, der aldrig var sket. På den måde satte han rigtig mange begrænsnin-ger op for hende. Han tog hendes telefon og tjekkede beskeder, billeder og mails. Han gik også i hendes slettede mails og slettede filer. Der var grænser for, hvem hun måtte have som venner på Snapchat. Hans jalousi var sygelig.
Der var enkelte gange, hvor hun forsøgte at sætte grænser, fordi hun følte sig enormt provokeret af, hvor forskelligt det var, hvad de hver især måtte have lov til i deres forhold. Det skete blandt andet en gang, hvor tiltalte havde skrevet med en pige, som han havde aftalt at mødes med, og pigen kontakte-de vidnet og fortalte herom.
Hun tjekkede ofte børnenes tøj for pletter og opdagede derved, at der var noget på én af tiltaltes trøjer. Det var meget tydeligt, at det var make-up. Hun nævnte det for tiltalte, men holdt igen, da hun vidste, at han ville reagere kraftigt og miste besindelsen, hvis hun påtalte det for meget. Tiltalte nægtede alt.
Da vidnet og tiltalte var i Italien sammen med nogle fra Bandidos, var der en pige med, der hed Person 3. Vidnet følte sig ikke rigtig tilpas på turen. Hun følte ikke, at hun passede ind. En aften gad hun ikke mere, og hun gik derfor op på værelset. Hun kunne se fra værelset, at tiltalte sad ved poolen sammen med Person 3. Han havde taget kokain.
Vidnet skrev til ham, og hun kunne se, at han læste beskeden, hvorefter han bare lagde telefonen væk. Hun kunne derefter se, at tiltalte gik ind på et hotelværelse sammen med Person 3. Vidnet turde konfrontere tiltalte med det, fordi Bandidos var der, og tiltalte var der-for mere underdanig og rolig.
Hun følte sig lidt mere beskyttet, når Bandidos var der, fordi tiltalte så ikke kunne ikke finde på at gøre hende noget. Hun følte sig provokeret af, at tiltalte rendte rundt med Person 3 nede ved poolen, og hun følte en mangel på respekt fra tiltalte.
Foreholdt side 238 i sagens fil 2 - beskeder fra Forurettede 1 til tiltalte den 21. juli 2024:
side 50
"hvor går du hen nu"
og
"Jeg går ikke ud fra at du er på vej på et hotelværelse sammen med en an-den kvinde? Heller ikke selvom der er andre mennesker med, som i ikke ken-der"
har vidnet forklaret, at hun var vred over, at han behandlede hende på den måde. Hun blev ramt på sin retfærdighedsfølelse. Det lignede ellers ikke hen-de at turde være så modig over for tiltalte.
Foreholdt side 239 i sagens fil 2 - beskeder fra Forurettede 1 til tiltalte den 21. juli 2024:
"Rend du bare rundt på hotelværelser med andre kvinder og sug coke. Det er åbenbart fuldstændig ligemeget om det gør mig ked af det, kan jeg for-nemme"
og
"Du går endda rundt med din telefon og kigger på den, men svarer mig ik-ke.."
har vidnet forklaret, at det ikke virkede til at gøre indtryk på tiltalte, at hun blev ked af det. Han sagde noget i retning af, at han ikke kunne forstå, at hun ikke bare kunne lade ham hygge sig.
Der var ikke noget jalousi i forhold til Forurettede 5. Vidnet har måske nævnt no-get med Snapchat på et tidspunkt, men der var ikke noget jalousi i det fra vidnets side.
Tiltalte kunne ikke forstå vidnets tætte relation til Vidne 1. Vidnet og Vidne 1 har et tæt venskab, og tiltalte havde svært ved at forstå, at de havde behov for at snakke så meget sammen om børnene. Tiltalte kommenterede den må-de, vidnet talte på, når hun snakkede i telefon med Vidne 1. Hun er nok tæt-tere med Vidne 1, end så mange andre er med deres tidligere samlevere. De har meget mere end bare et forældreskab. De har et godt venskab og en tæt relation, der går lang tid tilbage.
Vidnet og tiltalte snakkede om deres holdning til utroskab. Selv en sang som "Det er mig, der står herude og banker på" med Sanger kunne få til-talte helt op i det røde felt, hvor han blev helt vred over det, der blev sunget. Tiltalte har sagt til vidnet, at en af de værste ting, hun kunne gøre mod ham, var at være ham utro. Han sagde, at han ville smadre hele pisset, hvis hun no-gensinde var ham utro.
side 51
Som tiden gik, følte tiltalte en tiltagende jalousi overfor vidnets børn, fordi de tog hendes tid fra ham. Det var særligt i puttesituationer, men også hvis hun skulle på tur med sine børn. Hun havde svært ved at være der for børnene, fordi hun konstant havde ham i røret.
Foreholdt side 137-138 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 30. juni 2024:
"Vil du være sød at lade være med at give mig dårlig samvittighed over at jeg laver noget med drengene, som de gerne vil? Det behøver du ikke have en mening om"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Waw du har ik givet mig andet end dårlig samvittighed i 2 dage også tilla-der du dig og sige det. Også når jeg er hjemme så skrider du bare"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Stop dig selv. Jeg bærer over med dig rigtig rigtig tit. Jeg har børnene og de er første prioritet uanset om du er hjemme eller ej. Jeg bad dig ikke kom-me hjem."
har vidnet forklaret, at det kunne være en klassik beskedhistorik, når hun var sammen med børnene. Den konkrete dag endte rigtig skidt.
Tidligere i deres forhold, hvor vidnet pakkede tiltaltes ting og ville gøre det forbi, handlede det om tiltaltes relation til Bandidos og om, at hun ville be-skytte sine børn. Det var hendes tanke, at det ikke var i orden at introducere en mand, der havde relation til Bandidos overfor børnene. Problemet var ba-re, at det hele gik så hurtigt, og det er nemt at sidde og være bagklog nu.
Tiltalte fortalte vidnet, at noget af det, han elskede allermest ved hende, var, at hun elskede ham for den, han var, og ikke på grund af hans relation til Bandidos. Tiltalte vidste godt, at hvis hun kunne vælge, ville hun sige, at han ikke skulle være med i Bandidos. Han var ikke i tvivl om, at hun ikke brød sig om, at han var med i Bandidos. Han vidste også godt, at hun ikke følte sig tilpas i klubben.
Det var meget specielt at være med til arrangementer i klubben, og det var et miljø, hun ikke er vant til. Det var egentligt ikke selve personerne i klubben, der var skræmmende. Det var mere forestillingen om, at det var en rocker-klub. Tiltalte kunne godt lide at kalde hende for sin rockerkone. Han sagde ofte: "Du er en fucking rockerkone, kend din plads." Det kan godt være, at hun har brugt ordet "rockerkone" i en sjov vending for at vende en stemning. Tiltalte brugte det i betydningen, at hun var mindre værd som person end
side 52
ham.
Hun har været med til 2 fester i klubben, og derudover har hun været til no-get spisning i klubben nogle gange. Klubhuset lukkede på et tidspunkt, og derfor kom de der ikke længere. Der var en motorcykelklub i Nørresundby, der hed Klub, hvor tiltalte var meget glad for at komme. Hun vil ikke definere den klub som en rockerklub.
Det var en god blanding af lidt ældre mænd og lidt skæve personligheder, der kom i klubben. Tiltalte kunne fylde rigtig meget i klubberne og skabe lidt drama omkring sin person. Mange sagde til hende, at hun ikke virkede til at høre hjemme i det miljø. Hun fik nogle gode snakke med nogle af de piger, der kom i klubben, men det var tydeligt, at hun ikke passede ind.
Hun vil ikke sige, at hun blev venin-der med nogle af de andre piger i klubben, for de sås ikke udenfor klubben.
Hun havde ikke et godt kendskab til, hvad tiltalte havde lavet i sin fortid. Hun kendte kun til det, han selv lukkede op for. Hun var med ham i retten sidste år, hvor han var tiltalt for stalking mod en ekskæreste. Det gjorde hen-de lidt klogere på tiltalte. Da hun fik at vide, at han havde siddet i fængsel, tænkte hun, at det var meget lidt sandsynligt, at hans fortid var, som han hav-de fortalt. Man skulle passe på med at sætte sig op imod tiltalte eller være spørgende, fordi han kunne blive så vred. Det var bedre bare at acceptere det, han sagde.
Stoffer var en del af hverdagen. Tiltalte tog stoffer næsten hver dag. Han havde svært ved at rumme følelser og for at dulme dem, tog han stoffer. Han sagde, at der ikke var noget, der hed fysisk afhængighed af kokain. Vidnet tænkte, at tiltalte i hvert fald var psykisk afhængig af kokain.
En måned tid inde i deres forhold, gik det nok op for vidnet, at tiltalte tog stoffer, og hans forbrug eskalerede helt vildt senere i forholdet. Hun sagde til tiltalte, at han havde brug for hjælp, og at hun nok skulle være der for ham. Han gav hende ret, men kort tid efter vendte han det rundt og beskyldte hen-de for at gøre ham syg.
Når tiltalte var påvirket, var han langt mere utilregnelig, end når han ikke var påvirket. I de første timer, efter tiltalte indtog kokain, var han glad og rar at være sammen med. Men han blev ved og ved med at tage stoffer og sovepil-ler og blev til sidst fuldstændig utilregnelig. Han tog de ture, hvor han røg helt ned, et par gange om ugen. Vidnet ringede engang efter ambulancen, fordi han havde taget en overdosis.
Vidnet har forklaret, at hun ikke havde stiftet bekendtskab med stoffer, inden hun mødte tiltalte. De tog ikke stoffer sammen. Hun har på et tidspunkt taget en enkelt streg. Hun husker ikke datoen. Det gjorde ikke noget specielt for hende, og hun skammer sig over det i dag. Hun har ikke rørt stoffer siden.
Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at de tog kokain og drak alko-
side 53
hol nonstop, når hun ikke havde børnene.
Hun ved, at tiltalte over to omgange har solgt kokain, men det var ikke no-get, hun var en del af. Han brugte hendes MobilePay til overførsler ved sal-get. Det var tilbage i august 2024. Det har hun også forklaret til politiet. Der er en række overførsler på hendes MobilePay, måske omkring 10 overførsler, der vedrører salg af kokain. Tiltalte havde ikke fået lov til at bruge hendes MobilePay, men gjorde det bare. Hun sagde til tiltalte, at han ikke skulle bru-ge hendes Mobilepay til overførsler ved salg af narkotika.
Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at de solgte stoffer sammen, og at hun var økonomichefen i den forbindelse. Det er korrekt, at hun admini-strerede klassekassens MobilePay box i Barn 1's klasse, men det havde intet med salg af narkotika at gøre. Hun tænker, at tiltalte vil have det til at se ud som om, at de var lige gode om det. Det gør hende ked af det, at han har for-klaret sådan, for det er en grov beskyldning. Tiltalte har altid sagt, at det handler om at lyve så godt, at man selv tror på det. Det viser eksemplet her meget godt.
Vidnet har tidligere været kæreste med én, der hedder Vidne 2. De endte deres forhold på en træls måde, men alligevel med respekt for hinanden, så-dan at de stadig kan hilse på hinanden. Tiltalte kunne ikke fordrage Vidne 2, fordi vidnet havde haft et forhold til ham, og fordi tiltalte mente, at Vidne 2 skyldte vidnet penge. Tiltalte har engang gennemtæsket vidnet -kun fordi hun tidligere havde haft andre kærester end tiltalte.
Vidnet har fortalt tiltalte, at hun engang overførte 25.000 kr. til Vidne 2 i forbindelse med et huskøb. Tiltalte greb den og brugte en masse kræfter på at prøve at få de 25.000 kr. tilbage. Han ville ikke slippe det. Hun havde intet med det at gøre.
Vidnet har forklaret, at hun intet har at gøre med hærværket hos Vidne 2 eller ved hans forældres sommerhus at gøre. Tiltalte var meget vred på Vidne 2, og tiltalte har også engang råbt ad Vidne 2 i offentligheden på grund af jalousien og de 25.000 kr.
Vidnet har vedrørende forhold 3, 4 og 6 forklaret, at hun er bekendt med, at der er anmeldt hærværk hos Vidne 2 og i Vidne 2's forældres sommerhus. Hun blev bekendt med det umiddelbart i forbindelse med, at hærværket blev begået. Da hærværket blev begået hjemme hos Vidne 2, tog tiltalte direkte fra vidnets hus og ud til Vidne 2's hus. Det var en vrede i tiltalte, der blus-sede op ved begge lejligheder.
Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at hærværket er begået i fore-ning med vidnet. Hun kunne aldrig finde på at gøre sådan noget. Hverken Vidne 2 eller hans forældre fortjener det.
side 54
Da tiltalte og vidnet lærte hinanden at kende, havde vidnet et billede på sin Instagram, der viste Vidne 2 og vidnet i Vidne 2's forældres sommerhus. Tiltalte og vidnet havde tidligere snakket om, hvor sommerhuset lå. En dag, da tiltalte og vidnet var ude at køre, drejede tiltalte ind ved Område, og han sagde, at han bare lige skulle se sommerhuset.
Vidnet blev siddende i bilen, og hun synes, at det var super ubehageligt. Tiltalte var væk i et stykke tid, og da han kom tilbage, havde han en hammer og en nøgle i hånden. Han fortalte vidnet, at han havde smadret nogle ting i sommerhuset. Han sagde: "bare ro-lig, jeg har låst efter mig." Hun husker ikke, hvordan hun reagerede, men hun har helt sikkert ikke reageret udadtil, som hun havde det indeni.
De kørte derfra, og et stykke derfra kastede tiltalte nøglen ud ad vinduet. Da de kom hjem til vidnet, talte de med vidnets lillebror om, hvad der var foregået. Lille-broren tog vidnet i forsvar og sagde til tiltalte, om han var klar over, hvilken uheldig situation, tiltalte havde sat vidnet i. Hun frygtede i situationen for konsekvenserne for sin lillebror ved at sætte sig op imod tiltalte.
Vidnet vidste, hvor nøglen til sommerhuset var, men hun havde ikke fortalt det til tiltalte. Nøglen lå et sted, hvor den var nem at finde. Hun vidste ikke, at tiltalte ville gå ind i sommerhuset.
Vidnet har vedrørende forhold 1 forklaret, at de ting tiltalte gjorde ved hende blev værre i løbet af de cirka 6 måneder, de var sammen. Første gang, hun blev udsat for vold, var en dag, de var ude at køre. Hun havde børnene i den uge, og hun skulle køre tiltalte til klubben i Skalborg. Tiltalte havde ikke mødt børnene endnu. Hun mener, at det var omkring den 1. april 2024.
De kørte omkring By 1, og tiltalte havde en kaotisk samtale med sin fætter i telefonen. På et tidspunkt holdt de stille, og tiltalte gik ud ad bilen, og han hidsede sig op og råbte i telefonen. Da han kom ind i bilen igen, forsøgte vid-net at få ham til at falde til ro, hvilket han fandt provokerende. Han tog he-refter fat i hendes baghoved med sin venstre hånd og pressede hendes hoved ned i sit skød.
Han tog sit hoved helt ned til hendes hoved og råbte noget i retning af, at hun skulle holde sin kæft, og at han ellers ville smadre hende. Hun var meget chokeret over det, der skete. De holdt stille på det tidspunkt. De holdt på en lille smal landevej, hvor der kun kan køre en enkelt bil ad gan-gen. Da han slap taget om hendes baghoved, undskyldte han, og han blev ked af det. Han sagde, at han var presset.
De holdt stille i et stykke tid, og hun sagde til sidst, at de snart var nødt til at køre mod Aalborg, fordi hun skulle nå at hente sine børn. Da hun satte bilen i gang og kørte omkring 40-50 km/t, trak han i håndbremsen, og med sin højre hånd begyndte han at slå hende i fronten af ansigtet med flad hånd. Han slog 4-5 gange. Det var meget hårde slag. Hun blev svimmel og begyndte at savle.
Hun kiggede op i bakspejlet og kunne tydeligt se, at hun var blevet rød i ansigtet på grund af slagene. Bilen var røget ud til højre, så de holdt skævt på vejen. Tiltalte panikkede efterføl-gende fuldstændig og begyndte at græde. Han sagde, at han ikke ville køres til Aalborg, fordi han var bange for, at han så ikke skulle se hende igen.
Han var bange for, at hun røvrendte ham og ville sladre om det, der lige var sket. Vidnet endte med at ringe til sin lillebror og bad ham hente børnene.
side 55
Tiltaltes "hjem" på daværende tidspunkt var klubben, da han ikke havde no-get egentligt hjem. Hun endte med ikke at køre ham til klubben, og han kom med vidnet hjem og sov i hendes garage. Hun fik puttet børnene. Tiltalte græd ude i garagen. Hun var helt i chok, fordi hun aldrig havde prøvet noget lignende. Han fik hende til at love ham, at hun ikke gik nogen steder. Han undskyldte og lagde sig fladt ned. Det er første og eneste gang, tiltalte har undskyldt for den vold, han begik mod hende.
Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at han tog fat i hendes arm og rykkede hende frem mod rattet. Episoden står meget klart for hende. Det var en lille landevej ved By 1, og der var meget øde. Hun vil tro, at hun kørte 40-50 km/t, da han rykkede i håndbremsen og rattet. Det er ikke korrekt, at de kun trillede afsted, da han gjorde det.
Med den placering de havde, da de holdt stille igen, var det også tydeligt, at bilen havde været oppe i fart og ik-ke kun trillet. De kunne lige så godt være endt ude på marken med det sving, bilen lavede, da tiltalte trak i håndbremsen. Det gav en reaktion i bilen, da han trak i håndbremsen. Hun kan ikke sige med sikkerhed, om det præcist var de ord, han råbte, men det var noget i den retning.
Hun er sikker på, at han sagde, at han ville smadre hende, hvis hun ikke holdt sin mund.
Episoden gav hende anledning til at tænke, om det var en mand, hun skulle blive hos, og hun ville ønske, at hun havde forladt ham, da hun havde modet til det. Hun fik en følelse af, at hun var nødt til at hjælpe en mand som tiltalte, der fremstod så ødelagt. Hun havde en tanke om, at hun kunne redde ham. Hun krammede ham efterfølgende i bilen og sagde, at han ikke skulle være bange.
Vidnet har vedrørende forhold 2 forklaret, at hun ikke husker de præcise da-toer i dag. Da hun afgav forklaring til politiet, kom hun frem til datoerne ved at se de beskeder, som vidnet og tiltalte havde sendt til hinanden.
Tiltalte var ikke påvirket den dag. Det var en aften, hvor de var gået i seng. Hun kunne mærke på ham, at han var urolig, og hun spurgte, om der var no-get galt. Han sagde, at der ikke var noget i vejen, men fortalte så, at han ikke kunne få ud af hovedet, hvem hun havde været sammen med tidligere. Han ville gerne have en fuld rapport om, hvem hun havde været sammen med før ham.
På det tidspunkt var hun bekendt med hans jalousi, og hun var bange for, hvad det kunne føre til, hvis hun nævnte nogle konkrete navne. Hun fandt derfor på et navn. Hun tror, at navnet var "Fiktivt navn". Hun var bange for, at tiltalte ville opsøge personen og smadre ham, hvis han fik navn og adresse på en rigtig person. Vidnet sad derfor i saksen, for hun kunne ikke give tiltal-te informationer om adresse mv.
Hun endte med at sige, at hun ikke rigtig kendte Fiktivt navn, og at det var et one night stand. Tiltalte blev herefter meget vred og voldsom overfor vidnet. Han tog hårdt fat i hendes ører, og han fik hende vendt om på maven og satte sig over det nederste af hendes lår, mens han gav hende knytnæveslag ind i siden ved nyreregionen, særligt i højre side,
side 56
og i baghovedet, mens han kaldte hende en masse grimme ting. Hun tror, at han slog hende i baghovedet, for at man ikke skulle kunne se det bagefter. Tiltalte er ikke længere væk, når han er ude af sig selv, end at han godt ved, hvad han laver. Det foregik i sengen, mens hun lå på maven. Tiltalte ved godt, at hun døjer med sine nyrer.
Vidnet har videre forklaret, at inden tiltalte vendte vidnet om på maven, pres-sede han sit hoved hårdt ned til hendes hoved og sagde noget til hende med sammenbidte tænder. Hun husker ikke, hvad han sagde, men det var ikke no-get rart. Han trak derefter hovedet tilbage og begyndte at nikke hende skal-ler. Hun husker ikke, hvor mange skaller hun fik, men det var flere. Han tog fat om hendes hals og pressede til.
Hun mener, at halsgrebet var med én hånd. Han havde hårdt fat om hendes hals, og hun havde svært ved at trække vejret. Hun panikkede, da det var første gang, han tog fat om hendes hals. Hun har senere hen i forbindelse med en anden episode erfaret, at han kan gøre det endnu hårdere. Slagene i siden og i baghovedet var med knytnæver. Det var flere slag.
Hun kan ikke garantere, at han ikke var påvirket den dag, men hun havde været sammen med ham hele dagen. Det virkede som om, at han blev fanget i sine tanker, og da han gav slip på det, kom det til udtryk i et vredesudbrud, og han kunne ikke være i det.
Foreholdt side 15 og side 23, 3. sidste afsnit, i sagens fil 1 - afhøringsrapport anm/forurettet, den 30. september 2024:
"Da der var faldet ro på, stod de begge i døren ud til indkørslen og røg. Af-hørte sagde til Tiltalte at det hun lige havde været udsat for, kunne hun ikke leve i. Hun stod og græd da hun sagde dette til Tiltalte. Tiltalte sagde til afhørte at hvis hun så meget som overvejede at gå fra ham, vil han dræbe afhørte og han vil dræbe hendes børn og dræbe alle, som af-hørte holdte af, og afhørte ville aldrig kunne gemme sig for ham. Han hav-de Bandidos bag sig og vil altid kunne finde hende. Dette havde han sagt mange gange. "
har vidnet forklaret, at hun husker afhøringen. Det er korrekt, at hun har for-klaret sådan til politiet. Det var noget, han sagde, efter han havde slået hen-de, og da der var faldet lidt ro på situationen, og de var ude for at ryge.
Grunden til, at hun ikke gik fra tiltalte, selvom hun nu 2 gange havde været udsat for vold af ham, var, at hun frygtede både for sit eget og for sine børns liv. Hun kunne ikke gennemskue, hvad der ville ske, hvis hun gik fra ham. Det var ikke kun vidnet, han truede. Det var alle, hun holdt af, både venner og familie. Tiltalte truede både selv med at gøre noget, ligesom han truede med, at Bandidos ville komme efter både hende og hendes familie og venner. Hun kendte ikke noget til miljøet i Bandidos, så det gjorde hende ekstra ban-ge, at tiltalte også truede med det. Idag er hun klar over, at Bandidos ikke vil
side 57
gøre hende noget.
Foreholdt side 47-48 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 22. juni 2024:
"jeg savner dig"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"jeg savner også dig"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jeg kan ik leve med du bange"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Så må vi noget ved det sammen,"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jamen hvad ?"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg synes den er svær at tage over beskeder Jeg ser bare at du ændrer dig rigtig meget når du ikke får sovet nok. Det er som om der sker en ændring i din væremåde overfor mig og din kærlighed til mig. Jeg skal nok også passe på ikke at trykke på dine knapper, men det er rigtig svært at være i.. også fordi det ofte er en hel dag det varer. Jeg vil ikke være bange for dig, men jeg er ikke vant til at være i sådan en situation"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Okay Jeg skulle bare være hoppet i havet i går..."
har vidnet forklaret, at hun nu kan se, hvor meget hun pakkede det ind. Hun ville normalt være mere ligefrem overfor alle andre. Hun var nødt til at drosle det ned for at få sit budskab igennem, uden at tiltalte reagerede for voldsomt. Hun havde italesat mange gange overfor tiltalte, at hun var bange. Det førte ikke til nogen ændring i deres forhold. Det eskalerede blot derfra.
Hun husker ikke, hvorfor hun ved, at det skete den 1. maj 2024, men hun fandt frem til datoerne ved at se sine beskeder igennem.
Foreholdt side 22 i sagens fil 2 har hun forklaret, at når hun har sagt den 1.
side 58
maj i afhøringsrapporten vedrørende dette forhold, skyldes det, at hun den-gang enten kunne huske det, eller at hun har haft noget konkret at hænge det op på, for eksempel deres beskeder.
Vidnet har vedrørende forhold 5 forklaret, at den 29. juni 2024 ikke umiddel-bart siger hende noget, men hun husker den dag, hvor tiltalte og Vidne 1 hav-de aftalt, at de skulle til Hjørring for at se fodbold på storskærm. Voldsepiso-den i forhold 5 skete dagen efter fodboldarrangementet.
Tiltalte var denne dag meget påvirket og havde ikke sovet i mange timer. Han blev utilregnelig og vred, når han havde taget stoffer og ikke havde so-vet. Han ville gerne have, at hun var tæt på ham.
Hun havde børnene på det tidspunkt, og hendes store dreng, Barn 1, var til-meldt fodboldskole, så de skulle hente noget fodboldtøj i Forening. Tiltalte var vred over, at hun gik fra ham for at køre med Barn 1. Da hun kørte hjemme-fra, begyndte han at skrive og ringe til hende, og det tog derfor lang tid, før de nåede til Forening, fordi hun skulle besvare alle hans opkald og beskeder.
Hun følte, at hun havde ham i telefonen i en evighed. Det var planen, at de skulle op til drengenes farmor, hvilket tiltalte var meget imod. Vidnet sagde til til-talte i telefonen, at han ikke skulle hidse sig op og råbe, når børnene var der. Han brev vred over, at hun valgte børnene fremfor ham.
Hun mener, hun kørte til Forening, hentede fodboldtøjet og derefter kørte hjem til tiltalte for at forsøge at få ro på tiltalte. Børnene ventede ude i bilen, mens hun gik ind for at tale med tiltalte. Da hun kom ind, kom tiltalte stormende imod hende fra stuen med hånden hævet over hovedet. Han slog hende en enkelt gang med flad hånd i venstre side af ansigtet. Det var en hård lussing.
Tiltalte nåede ikke engang at sige noget, før han slog. Hun forsøgte at undvi-ge ved at dukke sig. Han kom bare stormende imod hende. Han begyndte at skubbe hende bagud, og de endte inde på Barn 2's værelse. Hun endte nede på gulvet, og han sparkede hende på benet flere gange. Hun husker ikke an-tallet af spark, men det var mere end ét.
Hun blev ved med at sige til tiltalte, at han skulle stoppe, fordi børnene var der. Han havde tidligere kunne kon-trollere sin vrede, når børnene var der, men hun tror, at han her mistede kon-trollen, fordi børnene ikke var inde i huset. Det stoppede, fordi Barn 1 kom ind til dem. Hun skyndte at rejse sig op. De var i Barn 2's værelse, da Barn 1 kom ind.
Tiltalte stoppede med at sparke vidnet, da han kunne høre, at ho-veddøren blev åbnet. Barn 1 spurgte, hvorfor det tog så lang tid. Børnene spurgte hende efterfølgende i bilen, hvad der var galt, for de kunne godt se på hende, at der var noget galt. Hun rystede og var meget bange. Der var rø-de mærker i hendes ansigt efter slaget.
Hun sad på førersædet i bilen, og bør-nene kunne derfor ikke se den side af ansigtet, hvor hun var blevet slået. Hun var ved at blive så vant til behandlingen fra tiltalte, at hun lærte at tilpasse sig og få kontrol over og ro på sin krop efter vold fra tiltaltes side.
Tiltalte kunne finde på at blive endnu mere vred, hvis han kunne mærke, at
side 59
hun rystede og virkede bange. Hun kunne ofte få tiltalte til at falde til ro ved at nusse ham, putte ham hos hende eller synge for ham. Hvis han stadig kun-ne mærke, at hun var urolig, blev han bare vred en gang mere.
Tiltalte havde slet ikke sovet efter fodboldarrangementet. Hun husker, at han kom hjem den nat, og han havde kokain og en flaske rom med sig, som han fortsatte med at tage og drikke af. Han var ikke klar til at gå i seng. Hun kunne ikke tolerere, at der var stoffer i hendes hus, når børnene var der.
Hun og børnene kørte mod Forening om formiddagen mellem kl. 10-12. Derefter kørte de hjem, og efterfølgende kørte de videre til børnenes farmor, Person 11.
Foreholdt side 26, 3. afsnit, i sagens fil 1 - afhøringsrapport Anm/forurettet:
"Afhørte og børnene havde yderligere et ærinde – men afhørte besluttede sig for at køre vej af huset for at berolige Tiltalte, da hun var af den overbe-visning, at det vil være godt for situationen."
har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet, og at det var sådan, det skete. Hendes ærinde var, at hun skulle videre hjem til Person 11 efterfølgende.
Da hun havde været hjemme hos Person 11, havde hun ikke lyst til at tage hjem, så hun tog drengene med i plantagen, hvor hun ringede til tiltaltes mor og fortalte, at det var gået galt mellem hende og tiltalte igen, og at hun var bange og ikke turde at tage hjem. Tiltaltes mor sagde, at vidnet ikke skulle tage hjem til ham med børnene, for hun vidste ikke, hvad han kunne finde på at gøre ved dem.
Vidnet kan godt se nu, at hun skulle være gået fra ham. Det var ikke første gang, hun involverede tiltaltes mor i, hvad tiltalte udsatte hende for.
Foreholdt side 137-143 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 30. juni 2024:
"Vil du være sød at lade være med at give mig dårlig samvittighed over at jeg laver noget med drengene, som de gerne vil? Det behøver du ikke have en mening om"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Waw du har ik givet mig andet end dårlig samvittighed i 2 dage også tilla-der du dig og sige det. Også når jeg er hjemme så skrider du bare"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Stop dig selv. Jeg bærer over med dig rigtig rigtig tit. Jeg har børnene og de er første prioritet uanset om du er hjemme eller ej. Jeg bad dig ikke kom-me hjem."
side 60
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Så meget jeg selv synes jeg ligger i det her og har forsøgt og gøre alt så nemt for dig de sidste par dage og har ik følt andet end utaknemlighed og brok, over du fx var alene hjemme i går. Også når jeg kommer hjem har du så travlt med og komme væk… jeg ikke idiot Forurettede 1….."
"Nej din din ex mor er vigtigere"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg gider simpelthen ikke høre på det. Jeg er her altid for dig. Jeg HADER når du tager stoffer og reagerer sådan der.. og det sker tit. Jeg var ikke utilfreds med at være alene i går. Så forstår du lig åbenbart ik-ke på det punkt. Nu gider jeg ikke skrive mere. Jeg hygger med mine drenge og det skal du ikke ødelægge igen pga. du har taget noget"
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Det ik kun i dag! Og pga det jeg fucking kig på liste føder igår og havde det så fucking skidt… og du var så ligeglad og fattede mine hentydninger hvad det gjorde ved mig… du har knækkede mig totalt igår"
"Utaknemmelighed.."
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg aner ikke hvad du råbte af mig. Vi kommer ikke hjem før du sover"
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1: "Gør hvad du vil jeg er done"
"Den kæmpe store personlighed ændring jeg ser fra dig ved jeg ikke 100% om det noget jeg vil kunne trives med i længden"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg kører med drengene"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"og"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg kan ikke sidde og skændes med dig foran dem"
side 61
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jeg kan ik mere Forurettede 1! Jeg gir for meget ift hvad jeg får tilbage"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Værsgo.. så er du fri"
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Og det bevis nok! Du er jo så ligeglad med mig, præcis som jeg har for-nemmet længe"
"Din ligegyldig siger alt. Havde fortrukket du havde fortalt mig på en ordenlig måde du ikke elsker mig og er ligeglad med mig"
"Men det er så nemt alle i den her fucking verden kan blive fri for mig…"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Tag noget ansvar Tiltalte. Det er ikke mig der pludselig tvivler på dig."
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Du har ik vidst mig andet end hvor ligegyldig jeg er for dig! Jeg er fandme den eneste der prøver og tage ansvar for vores kærlighed… så nej tag selv noget ansvar for dit liv og værd ærlig overfor mennesker som faktisk oprig-tigt elsker dig"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Stop dig selv. Jeg har aldrig sagt eller vist andet end jeg elsker dig. Hvis ikke det er nok, så må du jo sige stop. Jeg stopper med at skrive nu"
har vidnet forklaret, at tiltalte henviste til, at hun var alene hjemme i forbin-delse med fodboldarrangementet. "Ex mor" er vidnets ekssvigermor. Når hun skriver, at hun hader, at han tager stoffer, handlede det om hans reaktion og hans vold i forbindelse med, at han tager stoffer.
Når tiltalte skriver, at hun har knækket ham, handlede det om, at hun dagen forinden havde fået en al-lergisk reaktion, og at tiltalte mente, at han havde taget rigtig meget hensyn til hende i den forbindelse. Hendes plan var først at komme hjem med dren-gene, når hun var sikker på, at han sov. Når hun skrev "Stop nu" handlede det om, at han kimede hende ned på alle platforme for at opnå kontakt.
Da hun skrev til tiltalte, at så var han fri, var det for at udfordre ham. Det er kun
side 62
brudstykker af deres korrespondance, som ses i beskederne, da de samtidig skrev på Snapchat og sideløbende også talte i telefon sammen. Hun var me-get nervøs ved at skrive, som hun gjorde. Hun blev lidt mere modig over for tiltalte, når hun havde sine børn hos sig, fordi hun så samtidig passede på dem. Når tiltalte blandt andet skrev, at han elsker hende, er det én gang ud af mange, hvor han skrev sådan.
Han syntes, at han havde taget hensyn til hen-de dagen før i forbindelse med hendes allergiske reaktion, og at hans indsats gjorde, at han fortjente at blive sat op på en piedestal. Det er typisk for tiltal-te at reagere på den måde. Han har et stort behov for at blive set som en ver-densmand, der står for en masse gode ting. Hun forstår mest af alt korres-pondancen som mundhuggeri, der ikke rigtig førte til noget.
Foreholdt side 146 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 30. juni 2024 kl. 13.08:
"Jeg mente at du også er rigtig hård ved mig. Du slår mig Tiltalte.. det gør så ondt indeni. Og nu gjorde du det igen og sparkede mig. Jeg har blods-prængninger inde i min hånd for at afværge at du slog. Så hårdt slår du. Det går ikke.."
har vidnet forklaret, at hun her henviste til, at hun havde afværget et slag fra tiltalte. Det var fra episoden inde på Barn 2's værelse.
Foreholdt side 146 og 147 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 30. juni 2024:
"Nej det gør det ik. Du kan åbenbart ik bare lytte på når jeg fortæller dig hvor hård du er overfor mig ! Du skal igen igen igen bare skyde tilbage igen"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg vil gerne lytte, men vi kan ikke snakke sammen når jeg er bange for at komme hjem"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"behøver du ik at være jeg tager mit eget liv"
har vidnet forklaret, at tiltalte tit sagde, at han ville tage sit eget liv. Han kendte hende godt nok til at vide, at hun ville hjælpe ham, hvis han sagde så-dan. Når tiltalte skrev sådan, var det et tegn på, at hans humør var ved at vende til det bedre, og han blev mere sårbar, så hun kunne nå ind til ham igen.
Foreholdt side 147-148 i sagens fil 2 - beskeder fra Forurettede 1 til tiltalte den 30. ju-ni 2024:
side 63
"Tiltalte, stop nu. Vi kan ordne det hele sammen"
"Er du der?"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jeg ved ærligt ik hvad jeg skal tro eller føle. Det har gjort så ondt på mig de sidste dage og følt mig så Ligegyldig for dig og jeg føler jeg vil gør alt for dig, lavd mit totalt om fordi jeg godt kan se hvad passer bedst end i liv med dig og hvad der rimeligt overfor dig og børnene også alligevel stå med følelsen af hvorfor for jeg jo alligevel intet værd for hende"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Du har været der enormt meget for mig de 2 sidste dage og jeg værdsætter det rigtig meget. Jeg er så glad for din hjælp og måden du deltager i vores familie. Det føles helt rigtigt at du er her Undskyld af hele mit hjerte, at jeg har givet dig følelsen af at du ikke ræk-ker, gør noget forkert eller at jeg er utaknemmelig. Det er min fejl, for så-dan skal du ikke føle.
Jeg elsker dig og jeg elsker alt det du gør for os. Jeg tager det hele til mig og jeg vil meget gerne vise hvor glad jeg er for dig, hvis jeg må. Det håber jeg Jeg elsker dig Tiltalte og du har taget hele min verden med storm. Det er en stor kærlighed. Med stor kærlig følger der store følelser, det har vi snakket om før. Jeg hå-ber sådan at du ikke glemmer den kærlighed vi har, midt i det her.
Lad os kramme en masse når du vågner. Det trænger jeg til og jeg håber du også har lyst"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Tak fordi du tog beskederne til dig! Det så føler jeg mig lyttet til og forstå-et Jeg elsker også dig, og der ingen grænser for hvad jeg vil gør for dig. Så længe jeg kan mærke du værdsætter mig og elsker mig"
har vidnet forklaret, at det var en kæmpe kærlighedserklæring, hun kom med til tiltalte, og hun roste ham hele vejen rundt. Beskeden viser, at det tit var vidnet, der endte med at sige undskyld. Vidnet var ved at drukne, og hun gjorde det nødvendige for at holde sig oven vande. Det var den slags, der gjorde, at hun måske kunne undgå at få tæsk, når hun kom hjem. Det er hen-de, der er bange, der skriver sådan.
Hun kan godt forstå, at det virker mær-keligt at skrive sådan, fordi hun lige var blevet udsat for vold af tiltalte, men det var ren overlevelse. Det eneste vidnet ønskede var at komme væk fra ham, men tiltalte truede hende med at slå hende, hendes børn og hendes nær-meste ihjel, hvis hun gik. Tiltalte sagde samtidig, at Bandidos ville støtte
side 64
ham. Vidnet var bange og følte, at hun ikke kunne gøre noget. Hun forsøgte at tage ansvar for sine børn i den kaotiske situation. Hun tænker i dag, at hun skulle være taget væk fra ham og gemt sig. Hun kan ikke tilgive sig selv i forhold til sine børn, og at hun ikke forlod ham tidligere. Han var så farlig, og hun var meget bange for ham.
Der blev typisk et vendepunkt, når tiltalte fik noget søvn. Bare han fik 2-3 ti-mer, blev han efterfølgende nemmere at være i nærheden af. Hun skulle hele tiden veje og vurdere ham, fordi det var så usikkert, hvad han kunne finde på.
Det er vigtigt, at man forstår, at de kærlighedserklæringer hun sendte til tiltalte, var ren overlevelse fra vidnets side.
Følgende dele af forklaringen er afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. :
Vidnet har vedrørende forhold 9 forklaret, at Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 65
Dørlukning
Dørlukning
DørlukningDørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 66
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 67
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 68
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
DørlukningDørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 69
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 70
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 71
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 72
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 73
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 74
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 75
Dørlukning
DørlukningDørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning Dørlukning Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 76
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 77
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 78
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 79
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 80
Dørlukning Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 81
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørene åbnet på ny. Vidnet har videre forklaret, at hun har haft skader på næse og hals og blå mærker på arme og ben. Hun har ligeledes været hævet i baghovedet bag ved ørerne, så hun havde svært ved at redde sit hår bag ved ørerne, i forbindelse med at tiltalte har slået hende i baghovedet.
Forevist foto på side 23 i sagens fil 3 har vidnet forklaret, at hun ikke med sikkerhed kan sige, at mærket på hendes læg stammer fra vold fra tiltalte. Hun har ikke dokumenteret nogle af skaderne med fotos, fordi tiltalte ofte tjekkede hendes telefon, og hun turde derfor ikke have sådan nogle billeder på sin telefon.
side 82
Det er primært tiltaltes mor og Forurettede 5, der har bemærket skaderne. Hun har ikke været ved lægen i forbindelse med de enkelte forhold.
Vidnet har vedrørende forhold 14a og 14b forklaret, at det typisk var døds-trusler, tiltalte kom med, og at han kom med dem løbende i deres forhold. Truslerne kom typisk, hvis hun tog lidt afstand fra ham. Han ville enten selv slå hende ihjel eller få Bandidos til at gøre det. Han brugte Bandidos i mange sammenhænge. Udadtil i bybilledet råbte han, at han var Bandidos.
Han kun-ne godt lide at være i centrum, og folk der snakkede med ham, fik et indtryk af, at han var en behagelig mand. Hun troede på tiltalte, når han truede hen-de, og hun var rædselsslagen, men hun har efterfølgende fundet ud af, at han ikke havde så meget at have det i.
Vidnet har vedrørende forhold 15 forklaret, at hun fik mange telefonsvarer-beskeder i de dage. Tiltalte græd på mange af dem, men der var også mange truende beskeder. Det var lidt en rutsjebanetur. På det tidspunkt havde hun ikke anmeldt tiltalte. Hun blev opfordret til at anmelde det, da hun kom på krisecenter.
Den dag i dag, ved hun ikke, hvad hun skal gøre, når tiltalte kommer ud igen. Hun ved ikke, hvor hun kan bo, og hun har flere gange overvejet at trække anmeldelserne tilbage, fordi tiltalte er så syg og sagtens kan finde på at kom-me efter hende. Hun har brug for, at han får noget hjælp, så hun og hendes børn kan være i sikkerhed. Hun tænker, at der er noget alvorligt galt med ham.
Tiltaltes jalousi betød, at ganske almindelige hverdagsting blev svære. Hun kunne eksempelvis ikke hilse på en gammel kammerat nede i byen, uden at tiltalte blev kørt helt op.
Tiltalte tjekkede ofte hendes trusser og sengetøjet. Specielt hvis hun var gået i seng inden ham. Han mærkede efter, om sengetøjet var fugtigt. Hun kunne vågne ved, at han havde fingrene i hendes trusser eller fingrene oppe i hende, fordi han ville tjekke, om hun havde været sammen med en anden. Det er ik-ke korrekt, når tiltalte har forklaret, at det var hende, der tjekkede tiltaltes tøj. Hun har aldrig kommenteret hans tøj udover den ene gang, hvor hun fandt noget makeup på hans vasketøj.
Foreholdt side 111 i sagens fil 1 - besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Alle de gang med pletter og fugtige dyner og puder"
har vidnet forklaret, at det handlede om, at han tjekkede hendes trusser og sengetøj. Hun kunne ikke gå i bad, uden at han mistænkte, at hun havde væ-ret sammen med anden. Hun skiftede nogle gange trusser i hemmelighed, for-di tiltalte misforstod det, hvis han opdagede, hun skiftede trusser midt på da-gen.
side 83
Foreholdt side 405 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 15. august 2024:
"Jeg overvejede endda ikke at gå i bad fordi jeg var bange for at høre det.."
har vidnet forklaret, at det var det, hun henviste til, når hun ikke turde gå i bad uden, hun havde varslet ham om det først. Hun skrev til ham og fortalte, når hun støvsugede, selvom han ikke var hjemme, for at undgå at vække hans mistanke.
Hun synes, at ens telefon er noget privat, og hun har aldrig tjekket tiltaltes telefon. Han tjekkede alt, hvad han kunne komme i nærheden af på hendes telefon, herunder hvad hun måtte have slettet. Det gjorde han helt fra begyn-delsen af deres forhold. Det var meget over hendes grænse. Tiltalte kendte hendes kode til alt. Hun ændrede nogle koder, imens de var sammen, så der var visse ting, han ikke kunne få adgang til.
Hun mener, at tiltalte sendte hende en anmodning om at de skulle kunne se hinandens lokation på Snapchat. Han holdt øje med, hvor hun var, og han kunne tvivle på, hvor hun var, hvis Snapchat viste lidt forkert på kortet. Hun tog derfor ofte billeder af de steder, hun var, eller af dem, hun var sammen med for at dokumentere, hvor hun var. Han tjekkede hendes lokation hver gang, de ikke var sammen. Han ringede kontant og tjekkede op på hende, når de ikke var sammen, herunder når hun var sammen med sine børn.
Hun slog først lokationen fra på Snapchat, da hun forlod ham. Hun er ikke enig i, at de var enige om at slå lokationen til, så de kunne tjekke hinanden.
Hun måtte slet ikke se nogen mænd, hvis ikke tiltalte var i nærheden. Han spurgte allerede efter en måned ind til hendes relationer på Snapchat, og hun fik besked på at slette mange af sine kontakter. Hun havde selv slettet nogle på forhånd for at beskytte dem. Det var noget, de jævnligt snakkede om.
Tiltalte sagde, at hun ikke skulle snakke med andre mænd, og det var sådan, det var at være rockerkone.
Foreholdt side 70-71 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 22. juni 2024:
"Jeg får bestilt den opvaskemaskine med levering i stedet"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Okay skat" Jeg vil altså gerne hjælpe med at vi får den hentet!"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
side 84
"Det ved jeg min skat. Vi får bare ikke rigtig gjort det og jeg er træt af at vaske op i hånden"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Forstår skat"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Vi skal bare finde en der kan hjælpe med at installere den"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Ja skat! Skal nok lige finde ud af om jeg kender en"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg kender et par stykker, men jeg ved ikke hvordan du har med at jeg spørger dem"
har vidnet forklaret, at hun har en tæt ven, der hedder Person 12, der er dygtig til mange ting, og hun ved, at hun altid vil kunne ringe til ham. Der var også en far til en i Barn 1's klasse, der tidligere havde arbejdet som VVS'er, så hun havde forskellige muligheder for at få hjælp til opvaskemaskinen, men hun vidste godt, hvordan tiltalte havde det med det.
Foreholdt side 72-73 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 22. juni 2024:
"Kommer an på hvem når du siger det sådan"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Der er blandt andre Person 12 og ellers har en af fædrene fra Barn 1's klasse en gang tilbudt mig at hjælpe med noget vvs."
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Når har en fædrene det"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Ja.. imens hans kone stod ved siden af"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
side 85
"Jeg finder selv en"
har vidnet forklaret, at tiltalte allerede der blev vred, fordi hun havde to muli-ge mandlige kontakter, hun kunne spørge om hjælp. Tiltalte var sikker på, at hun ville have sex med dem, hvis de kom hjem til hende. Hun ville ikke turde at række ud til mandlige kontakter uden tiltaltes samtykke.
Vidnet spurgte altid tiltalte, om det var i orden, at hun tog ud til Forurettede 5. Hun sørgede altid for at sende mange snaps til tiltalte, når hun var ude, så han hele tiden kunne følge hendes rute på Snapkortet og se, hvad hun lavede. Det var så kontrolleret. Hun havde ingen fri ret til at gå ud at handle eller gå en tur. Det hele skulle dokumenteres overfor ham.
Hun var stoppet med at ryge, inden hun mødte tiltalte, men hun startede igen, da de begyndte at ses. Hun ryger ikke længere. Hun måtte ikke ryge for mange cigaretter, hvis han ikke var hjemme. Hvis der havde været gæster, og de havde røget et andet mærke, end det tiltalte og vidnet røg, var hun nødt til at redegøre for det. Tiltalte var hele tide mistroisk i forhold til, om hun havde været sammen med en anden mand.
Vidnet var stille og genert, inden hun mødte tiltalte, men hun kunne stå ved sine holdninger. Det ændrede sig under deres forhold, og hun døjer stadig med sit selvværd i dag. Hun turde ikke at steppe op overfor tiltalte, og hun blev mere og mere underdanig.
Hun er ikke enig i, at hun begyndte at kunne stå mere op for sig selv, mens hun var sammen med tiltalte.
Vidne 1 blev kaldt for Kaldenavn, dengang vidnet var sammen med ham, fordi hun nogle gange godt kunne være lidt hård og bestemmende. Hun tror, at det er sådan hendes familie ville beskrive hende.
Nogle gange kom hendes retfærdighedsfølelse op i hende i forhold til ulighe-derne i deres forhold, og hun fandt modet til nogle gange at sige noget.
Hun følte sig meget begrænset i sit liv sammen med tiltalte. Hun ville gerne arbejde, og hun trives bedst med at lave noget, men tiltalte var imod, at hun skulle arbejde. Tiltalte fandt dog et arbejde til hende i sin fars forsikringsfir-ma. Hun var slet ikke interesseret i at arbejde med forsikringer, men hun var nødt til at tjene nogle penge, da deres indtægter ikke kunne dække deres for-brug.
Hun kan stadig i dag føle, at de begrænsninger, tiltalte satte op for hende, har sat sig dybt i hende. Det er f.eks. tilfældet, hvis hun kører en tur eller skifter trusser.
Hendes selvværd blev mindre og mindre i løbet af forholdet. I starten havde
side 86
hun det lidt som om, at hun skulle hjælpe ham. Til sidst synes hun, den eneste udvej var at dø, eller at han gjorde brug af sine trusler om selvmord, for hun kunne ikke se en vej ud ad forholdet. Det er ikke, fordi hun ønsker, at tiltalte skal dø, men der er så mange bekymringer, der ikke ville være i hendes liv, hvis han ikke var her.
Hun involverede løbende tiltaltes mor i, hvad der foregik. Hun husker ikke, hvornår hun første gang involverede tiltaltes mor.
Da vidnet talte med Forurettede 5 den 5. september, fortalte vidnet i store træk om den vold og de voldtægter, der var foregået, og om de trusler, tiltalte var kommet med, så hun var sikker på, at Forurettede 5 forstod alvoren. Dagene fra den 7. september til den 11. september var meget kaotiske, og hun har svært ved at huske dem præcist fra hinanden. Når hun skrev med Forurettede 5, foregik det i kodesprog, fordi tiltalte hele tiden tjekkede hendes telefon.
Forurettede 5 involverede ikke vidnet i, hvad hun satte i gang på det tidspunkt, men hun havde blandt andet kontaktet et krisecenter.
Vidnet involverede Forurettede 5, inden vidnet modtog beskeden fra kvinden, som tiltalte havde skrevet med.
Det var nøje planlagt, da vidnet gik fra tiltalte den 11. september. Det var ho-vedsageligt Forurettede 5, der havde styr på planlægningen af det. Forurettede 5 sagde, at hun havde styr på det. Allerede forud herfor havde vidnet en snak med Forurettede 5 om, at nu var hun klar til at forlade tiltalte, men at det først kunne lade sig gøre den 11. september, fordi den dag skulle vidnet på arbejde, og hun havde derfor en undskyldning for at forlade hjemmet. Krisecenteret havde re-serveret et værelse til vidnet.
Vidnet tog til lægen den 10. september under påskud af at have blærebetæn-delse. Hun sendte tiltalte en besked om det, da han sov, da hun forlod hjem-met. Hun havde ikke en tid ved lægen og på vejen derop, blev hun i tvivl, om det var det rigtige at gøre.
Foreholdt side 570 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 10. septem-ber 2024:
"Jeg er ved lægen skat. Der er mega mange mennesker, så det var godt jeg tig tidligt af sted"
har vidnet forklaret, at der ikke var særlig mange mennesker ved lægen, men at lægen ikke ville lade hende gå, så hun var nødt til at holde tiltalte hen med en løgn. Vidnet bad lægen om hjælp. De var to læger om at hjælpe hende ind på en stue, fordi hun fik et angstanfald. Det var meningen, at lægerne skulle lave en undersøgelse af hende, men lægen skulle først have kontakt til politi-et, og det turde vidnet ikke vente på, da hun havde en aftale med tiltalte, der
side 87
skulle til en samtale ved Kriminalforsorgen. Hvis hun ikke kom hjem til det, var hun bange for, at tiltalte ville ane uråd.
Hun fortalte lægen om volden, truslerne og voldtægterne. Hun fortalte, at den seneste voldtægt var foregået lørdagen forinden, og lægen ville derfor gerne undersøge vidnet som beskrevet. Vidnet var imidlertid nødt til at køre for at holde sin aftale med tiltalte.
Lægen opfordrede hende på det kraftigste til at anmelde forholdene til politi-et. Lægen sagde også, at hun skulle lave en underretning på børnene, da det-te var lovpligtigt. De aftalte, at kommunen ikke skulle indblandes, før vidnet og børnene var i sikkerhed. Hun talte med politiet, mens hun var hos lægen, og hun aftalte med betjenten, at de skulle sætte gang i en eftersøgning, hvis de ikke kunne opnå kontakt til hende dagen efter, da det ville være et tegn på, at hun ikke var okay.
Vidnet kørte derefter hjem og hentede tiltalte, og de kørte sammen til Krimi-nalforsorgen. Hun var så bange for, at politiets og Kriminalforsorgens syste-mer snakkede sammen, og at tiltalte derved kunne få noget at vide om hen-des plan, mens han var til samtale ved Kriminalforsorgen.
Hun sad i bilen og ventede, mens tiltalte var inde hos Kriminalforsorgen, og hun overvejede at stikke af, mens hun sad der, men i det samme kom tiltalte tilbage til bilen. Han var meget vred og opførte sig mærkeligt. Han spurgte, om de ikke skul-le køre en tur, men han ville ikke sige hvorhen. De kørte ud i Plantage. Hun var overbevist om, at han nu ville slå hende ihjel.
Hun lagde sin pla-cering op sammen med et billede på Instagram, så man ville kunne finde hen-de, hvis hun blev meldt savnet. Hun er sikker på, at tiltalte kunne mærke på hende, at hun virkede anderledes. Hun sagde blot til ham, at hun var træt.
De steg ud af bilen, da de kom til skoven. Tiltalte ville hele tiden have hende væk fra stien og ind i skoven. De endte med at gå ind i skoven, hvor han ville have sex med hende. De havde sex i få minutter, og hun gik med til det. Hun turde ikke sige ham imod på det tidspunkt, fordi hun var sikker på, at han vil-le slå hende ihjel i skoven. Mens de havde sex, stoppede han pludseligt og spurgte, om de ikke skulle gå længere ind i skoven. Hun foreslog, om de ikke hellere skulle tage ind til byen og få en øl, hvilket han heldigvis gik med til. Hun var meget lettet, da de endelig kom ud af skoven.
De tog på Bar og spillede 500, mens de drak en øl. Tiltalte sagde, at vidnet virkede ved siden af sig selv, og han lagde mærke til, at hun ikke var, som hun plejede. De endte med at tage hjem, hvor de spiste aftensmad og så en kærlighedsfilm sammen. Hun begyndte at græde til slut i filmen og sagde blot til tiltalte, at hun græd på grund af filmen, selvom det i virkeligheden var på grund af nervøsitet. Hun kan ikke huske, om de havde sex. Tiltalte var ik-ke voldsom den aften. Hun husker deres sidste aften sammen som noget ro-ligt.
side 88
De gik i seng. Hun sov næsten ikke hele natten. Om morgenen røg hun en masse cigaretter. Hun skrev et udkast til en lang besked til sin familie, men ventede med at sende den til, hun tog afsted. Hun pakkede ikke noget, men tog sit pas med, fordi Forurettede 5 havde sagt, at det var en god ide. Hun havde kun de smykker med, som hun havde på sig. Hun lod de andre smykker bli-ve, så tiltalte ikke skulle fatte mistanke, og fordi hun ønskede at nå så langt væk som muligt, før han opdagede, at hun var væk.
Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at hun tømte sit smykkeskrin, inden hun gik. Hun tog sine yndlingssmykker på, men lod resten ligge.
Hun gik ind i soveværelset og kyssede tiltalte farvel og sagde, at hun tog på arbejde, hvorefter hun kørte derfra. Vidnet ringede til nogle af sine nærmeste på vejen, men hun husker ikke hvem. Hun husker dog at have ringet til tiltal-tes mor og sagt, at nu var det nu. Hun kørte til Brønderslev, hvor Forurettede 5 ventede på hende. De kørte derefter sammen til et krisecenter i Aalborg. Til-talte ringede til hende, lige da hun var kørt hjemmefra. Det var en kort sam-tale, som hun fandt på en undskyldning for at afbryde.
Hun er ikke helt klar over, hvornår tiltalte opdagede, at hun var væk. Den sidste kontakt, hun havde med tiltalte, var ved middagstid, hvor hun var på krisecenteret. Hun skrev en besked til tiltalte om, at hun var langt væk. Det var dem fra krisecenteret, der sagde, at hun skulle skrive dette og samtidig give ham en deadline til at være ude af hendes hus.
Foreholdt side 339 i sagens fil 1 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 11. septem-ber 2024:
"Hej Tiltalte Jeg er taget væk. Jeg har søgt langt væk fra Nordjylland og inden ved hvor jer er - på den måde er alle mest sikre. Jeg er alene. Jeg kan ikke længere leve i frygt og være bange. Det har jeg prøvet at forklare dig mange gange og nu kan jeg ikke mere. Jeg vil gerne have du forlader mit hus senest på fredag og tager alle dine ting med dig."
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Det os okay kan vi tage en sidste snak over mobil"
har vidnet forklaret, at det er den besked, hun skrev til tiltalte, og at tiltalte ikke har hørt fra hende siden.
Foreholdt side 11 i sagens fil 2, besked fra Forurettede 1 til sin familie 11. september 2024, har hun forklaret, at det var den besked, hun sendte til sin familie og sine nærmeste for at forklare sin situation.
Udover Forurettede 5, tiltaltes mor, Vidne 1 og hendes læge var der ikke andre, der
side 89
på forhånd vidste noget. Der var meget få mennesker, der ikke faldt pladask for tiltalte. Den eneste, der havde gennemskuet ham fra start, var hendes sø-ster, Person 13. Hun havde fra start en fornemmelse af, at tiltalte ikke var et godt menneske.
Vidnet kontaktede ikke sit arbejde, da hun tog væk, men tiltaltes far kontak-tede hende efterfølgende og sagde, at arbejde var det sidste, hun skulle tænke på, og at hun ikke behøvede at forklare, samt at han bakkede hende op. Det samme gjorde tiltaltes mor.
Vidnet anmeldte forholdene allerede om fredagen, hvor hun var ankommet på krisecenteret om onsdagen, men hun talte først med politiet den 23. sep-tember 2024, fordi de ventede på, at den politimand, som sidder med denne type sager, var tilbage på arbejdet. Efter politimanden kom forbi, gik der yderligere en dag, før hun blev afhørt, fordi hendes bistandsadvokat også skulle have mulighed for at deltage ved afhøringen.
Hun opholdt sig på krisecenteret, indtil tiltalte blev anholdt og vare-tægtsfængslet den 14. oktober sidste år. Hun måtte ikke tage nogen steder imens. Hun blev først endeligt meldt ud af krisecenteret i starten af januar 2025.
Da hun kom hjem til sit hus sammen med politiet, opdagede hun, at der var mange ting, der var ødelagt. Det kom ikke bag på hende. Det bragte mange dårlige minder frem at være der igen. Tiltalte havde sendt hende et budskab ved at ødelægge alle de ting, der havde en affektionsværdi for hende. Han havde også skrevet på hendes skabe.
Hendes søster havde forinden været i huset og havde filmet rundt, og ud fra filmen kunne hun se, at hun manglede nogle højtalere, og at hendes smykkeskrin var væk. Fjernsynet var også øde-lagt. Tiltalte nåede at sælge Sonos højtalerne. Han nåede ikke at sælge Barn 1's Playstation og skærm. De ting har vidnet fået igen af tiltaltes far.
Det var et sort smykkeskrin med smykker i. Alt indholdet var væk. Hun fandt efterfølgende et lille vedhæng ude i indkørslen og en dåbshalskæde i toilettet.
I dag tænker vidnet, at det nærmere handlede om omsorg end om kærlighed i relation til tiltalte. Hun havde en naiv tro på, at hun kunne hjælpe ham med at blive rask. Hun elskede ham ikke. Det troede hun nok, at hun gjorde. Hun skrev det som regel til ham, for at han skulle føle, at hun elskede ham og for at afhjælpe en situation. Hun var bange for ham.
Hun synes ikke, at tiltalte ser ud til at have det særlig godt i dag. Hun har fundet ro ved tanken om, at det ikke er hendes skyld, at tiltalte er havnet i den situation, som han er.
Hun er ikke bekendt med, hvilke grunde til udsmidning der findes i Bandidos. Hun vidste ikke, at man bliver smidt ud af klubben, hvis man begår voldtægt.
side 90
Grunden til, at vidnet gik fra tiltalte og anmeldte ham, var ikke, at han havde været sammen med andre kvinder. Det var det mindste problem i det hele. Hun blev i forholdet, fordi hun frygtede for sit eget og sine børns liv.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det var hende, der i februar 2024 tog kontakt til tiltalte. Hun gjorde sig ikke tanker om vesten på tiltaltes facebookprofil eller om, hvad der stod på vesten. Hun spurgte heller ikke ind til, hvad det var for en vest, eller om han var medlem af en motorcykelklub.
De var meget hjemme hos vidnet i starten. De hyggede sig og hørte musik. De drak vin, men ikke ret meget i starten. Tiltaltes alkoholforbrug eskalerede senere i deres forhold, hvorimod hun selv efterhånden helt stoppede med at drikke. Det gjorde hun for at være ædru til at kunne håndtere de voldelige episoder. Hun husker ikke præcist, hvornår hun stoppede med at drikke al-kohol.
Foreholdt side 101 i sagens fil 2- besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 22. juni 2024:
"Du gør så meget godt for mig min skat. Jeg griner som aldrig før og lever lidt ekstra. Og jeg ved at du altid står lige ved siden af mig - det elsker jeg Det er sødt af dig med baggrunden"
har vidnet forklaret, at hun ikke husker den specifikke besked. Hun ved ikke, hvorfor hun skrev, at hun grinede som aldrig før og levede lidt ekstra, for det var ikke sådan, hun havde det. Det var således ikke sandheden, hun skrev. Hun kan godt forestille sig, at tiltalte troede på det, hun skrev. Hun sendte mange søde beskeder til ham, selvom der havde været voldsepisoder.
Hun gjorde det for at opretholde ro, og da han reagerede rigtig voldsomt, hvis han kunne mærke, at hun trak sig. Hun elskede ham ikke på tidspunktet, hvor hun sendte beskeden, men hun havde en omsorg for ham, og hun ønske-de ikke noget dårligt for ham. Hun gik fra ham, fordi hun var bange for ham.
Foreholdt side 307 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 3. august 2024:
"Jeg har aldrig oplevet en der passer på mig som du gør. Jeg ved at du vil gøre alt for mig min skat, og det giver en tryghed Du elsker af hele dit hjerte - der er ikke noget halvt med dig. Du er en fan-tastisk papfar der giver plads til børnene. Du er en utrolig loyal ven for dem du har nær. Skat, dit hjerte, empati, sympati og kærlighed er så meget større end du gi-ver dig selv credit for. Du er så meget bedre end du tror. Og du kan stole på mig når jeg skriver alt det her. Det er jo mig der ser og lever med dig"
har vidnet forklaret, at hun skrev beskeden på et tidspunkt, hvor tiltalte var
side 91
rigtig langt nede og overvejede at tage sit eget liv. Når han var i det humør, blev han rigtig farlig, og så gjorde hun, hvad der skulle til for at få ham til at falde til ro. Hun tænkte, at han blev glad, når hun skrev, at han kunne stole på det, hun skrev. Det var frygteligt at navigere rundt i hans følelser og tem-perament. Hun ved ikke, hvordan det var for tiltalte at navigere i, eller om han stolede på det, hun skrev.
Hvis hun i løbet af de første 14 dage af deres forhold var blevet spurgt, om hun var forelsket i tiltalte, havde hun svaret ja.
Hun ville ikke være en del af hans verden med Bandidos, og det var derfor, hun kort inde i forholdet pakkede hans ting og kørte ud for at aflevere dem. Hun fandt tiltalte i klubhuset. Han var påvirket og ikke til at komme i kon-takt med, og derfor fik hun ikke afsluttet forholdet som planlagt. De havde på det tidspunkt talt om, hvor klubhuset lå, og hun havde også været til fest i klubhuset.
Hun mener ikke, at hun hentede ham efter et møde i klubben i den første uge. I starten følte hun tryghed sammen med tiltalte, og de hyggede sig sammen, men det ændrede sig med tiden. Da de var i Bologna, lå de en aften i sengen og sang. Hun følte sig tryg i den situation. Når man er i et forhold som deres, søger man de små episoder, hvor man kan føle sig tryg.
Deres forhold kørte meget op og ned. De havde ikke på noget tidspunkt en god og velfungerende hverdag. Forholdet var primært dårligt, men der var også gode ting.
De talte flere gange om, at han havde brug for hjælp, og at hun nok skulle være der for ham. Hun tænker, at hun mente det i situationen, men ikke nød-vendigvis, at hun ville være der som hans kæreste. Det turde hun dog ikke si-ge til ham.
Hun husker ikke, hvornår hun fandt ud af, at tiltalte tog stoffer, men det var nogle måneder inde i deres forhold. Hun så ham ikke gøre det til den første fest i klubben eller hjemme hos hende i starten. Hun var ikke klar over det, da hun fandt ham på sofaen i klubhuset, men der fik hun nok en idé om det. Det er ikke rigtigt, at hun så ham tage stoffer i klubhuset i den første uge. Som tiden gik, fyldte tiltaltes misbrug af stoffer og alkohol mere og mere.
Det var hjemme hos hende selv, hun tog en streg kokain. Hun husker ikke, hvornår det var, men de var alene hjemme. Hun ved ikke, hvorfor hun gjorde det. Tiltalte roste hende tit for ikke at være en af de piger, der tog stoffer.
I slutningen af august 2024 kom der omkring 10 indbetalinger på hendes Mobilepay, mens hun var hjemme sammen med børnene. Det var omkring det tidspunkt, hun fandt ud af, at han solgte stoffer. Hun skrev til ham, at han ikke skulle bruge hendes Mobilepay til betaling. Den blev ikke brugt til salg, når hun var med ude. Hun sagde også, at hun ikke ville have stoffer i sit hus. Vidnet er sikker på, at indbetalingerne ikke var i forbindelse med et arrange-
side 92
ment i Klub. Hun er sikker på, at det var sidst i august, fordi hun hus-ker, at indbetalingerne kom samtidig med en barnedåb, hvor hun havde bør-nene hjemme hos sig.
Foreholdt side 549 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 6. september 2024:
"Hvad er det der ligger på toiletspanden?
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Noget jeg tog fra inden jeg blandede den pose til Vidne 8 skat"
har vidnet forklaret, at hun husker, at Vidne 8, der er hendes lillebrors ven, var på besøg, men hun var ikke klar over, at der skulle blandes stoffer til ham.
Vidnet deltog indimellem i arrangementer i motorcykelklubber. Hun vil tro, at hun var med til arrangementer omkring 10 gange, herunder 5 gange i Klub. Tiltalte kan ikke på noget tidspunkt have været i tvivl om, at hun ikke var tilhænger af, at han var tilknyttet Bandidos. Hun så ikke Klub som noget voldsomt. Det var helt almindelige mennesker, der kom der, og hun lagde ikke så meget i det at være med derude.
Bandidos' klubhus luk-kede ret hurtigt, efter hun og tiltalte var begyndt at ses. Derefter begyndte nogle af medlemmerne fra Bandidos at komme i Klub, men det var ikke ret mange. Hun havde et håb om, at tiltalte stoppede med være en del af Bandidos, og han sagde da også flere gange, at han ville stoppe for hendes skyld.
Forevist fotos på side 6 og 7 i sagens fil 3 har vidnet forklaret, at det er en supporttrøje, hun har på. Hun brugte den kun derhjemme. Hun ville aldrig ta-ge den på i offentligheden, og hun lagde ikke noget i budskabet. Hendes brug af trøjen kan have sendt et signal til tiltalte, men ud fra de ting, hun sagde, var han helt bevidst om hendes holdning til hans relation til Bandidos.
Foreholdt side 360-361 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 12. au-gust 2024:
"Bare kald mig Stilling 2 Tiltalte"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Ejjjjj hvor er jeg glad på dine vegne skat!!!! Jeg ved hvor meget det letter dig letter dig."
har vidnet forklaret, at beskederne er skrevet på et tidspunkt, hvor tiltalte var presset over, at han ikke havde en motorcykel, og var i dårligt humør over,
side 93
at han var blevet degraderet. Hun skrev, at hun var glad på hans vegne, fordi hun vidste, at han gerne ville høre det, men det var løgn. Hun mente det ikke, men det var tiltalte ikke klar over.
Tiltalte havde en kammerat fra klubben, der havde en kammerat, der kunne hjælpe med at skifte bremser og dæk på hendes bil, der herefter blev synet. Hun går ud fra, at det skete på lovlig vis.
Det er korrekt, at vidnet fik nogle slankepiller af tiltalte. Hun vidste ikke, hvor han havde dem fra, eller om de var lovlige. Det spekulerede hun ikke over.
Hun var med til en demonstration i Aarhus i forbindelse med, at Bandidos blev midlertidigt forbudt. Hun husker ikke, hvornår det var. Hun deltog ikke aktivt i demonstrationen. Det var tiltalte, der sagde, at hun skulle med. Hun brød sig ikke om at være der.
Hun erfarede, at miljøet omkring Bandidos ikke var så farligt, som hun troe-de, men af hensyn til sine børn, og til hvad andre ville tænke, holdt hun fast i, at hun ikke ville have en relation til den verden.
I starten jokede de med det at være en rockerkone, men senere blev det så-dan, at tiltalte sagde, at hun skulle gøre ting, da det var hendes pligt, fordi hun var en rockerkone.
Forevist video fra den 17. juli 2024 har vidnet forklaret, at videoen er opta-get dagen før, de tog til Bologna. Hun kan huske, at de sad der, men ikke hvad de talte om. Samtalen på videoen er taget ud af en kontekst. Hun er u-sikker på, om det med rockerkone fortsat blot var for sjov på det tidspunkt.
Foreholdt side 393 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte fra den 15. au-gust 2024:
"Okay min skat Person 3 spurgte bare om jeg kunne tænkte mig at drikke en kop kaf-fe med hende søndag"
har vidnet forklaret, at Person 3 er kæreste med en fra Bandidos. De lavede ik-ke en aftale om at ses.
Vidnet husker ikke, om der var snak om, at tiltalte skulle tage til Norge for at arbejde i de uger, hvor hun havde børnene. Han brugte meget tid på at for-tælle hende, at han var og blev i Danmark på grund af hende. Han ville meget gerne have børn med hende. Det gav han udtryk for meget tidligt i deres for-hold. Han ville gerne have, at hun skulle have fjernet sin spiral. Hun brugte forskellige undskyldninger for ikke at få den fjernet.
Forehold side 197 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 10. juli 2024:
side 94
"Haha nej, det er helt rigtigt Jeg synes du er lækker og mega dejlig"
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Og jeg synes du er helt igennem fantastisk når jeg sidder og kigger på dig med dit guld omkring dig"
"Og drømmer mig helt væk i tanken om dig med vores datter i maven"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Det er en fantastisk tanke og jeg glæder mig min skat"
har vidnet forklaret, at hun snakkede tiltalte efter munden. Hun mente ikke det, hun skrev. Hun tror, at han havde en fornemmelse af, at hun ikke ønske-de at få børn med ham, og de havde også diskussioner om det.
Hun fortalte fra starten, at hun havde et godt forhold til Vidne 1. Tiltalte gav udtryk for, at det var en god prioritering. Det ændrede sig dog hurtigt. Det gav anledning til en del konflikter, men hun holdt fast i relationen, da det var vigtigt for hende.
Tiltalte og Vidne 1 så hinanden alene et par gange, men Vidne 1 endte med at trække sig, da han fik en forkert vibe, når han var sammen med tiltalte. Hun tror, at det havde noget at gøre med stoffer, og at tiltalte løj meget. Vidne 1 vidste godt, at tiltalte tog stoffer. Vidnet tror ikke, at Vidne 1 og tiltalte tog stoffer sammen. Det var efter arrangementet i Hjørring, at Vidne 1 trak sig.
Foreholdt side 181-183 i sagens fil 2 side - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 8. juli 2024:
"Er han her?
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Ja skat"
"Ham og Person 5 er vidst helt gal"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Er han inde i stuen?"
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
side 95
"Han spørg om Barn 1 har brug for ham"
"Vi er sammen herinde"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Nej jeg tror det gør det værre. Er han fuld?"
har vidnet forklaret, at det var Vidne 1, de skrev om. Han kom sent om afte-nen. Hun ved ikke, om tiltalte og Vidne 1 havde skrevet sammen, inden Vidne 1 kom. De var venner på Snapchat og så fortsat hinanden hjemme hos vidnet, men Vidne 1 ville ikke lave noget selv med tiltalte.
Hun og tiltalte brugte penge på hygge, mad og vin. De var ikke enige om, hvad de skulle bruge penge på, og hun påpegede flere gange, når de var ude at handle, at de ikke havde råd til alt det, tiltalte tog ned fra hylderne.
Det var ikke meningen fra starten, at vidnet skulle med til Bologna, men til-talte spurgte, om hun ville med. Hun husker ikke, hvem der fik idéen om at blive dernede et par dage ekstra. Hun overvejede at blive hjemme, da hun ik-ke syntes, de havde råd.
Efter hun havde forladt tiltalte, fik hun af to af hans kammerater at vide, at tiltalte havde brugt penge på prostituerede under deres forhold. De fortalte, at tiltalte havde sendt videoer til dem af prostituerede, der gjorde sig klar. Hun kender den ene af kammeraterne af navn, og den anden har hun mødt i Klub. Hun tror, at de begge har relation til Bandidos. Den ene af dem ringede til hende og fortalte om det, og den anden kontaktede hende på Mes-senger.
Hun havde et job, da hun mødte tiltalte. Hun tog to sygedage i den første uge sammen med tiltalte. Ugen efter var hun på arbejde. Hun mistede sit arbejde i marts eller april 2024. Hun husker ikke, hvornår hun havde sidste arbejdsdag. Tiltalte var meget negativt indstillet overfor, at hun skulle arbejde, da der var mænd på arbejdsmarkedet. Hun søgte flere jobs, men tiltalte brød sig ikke om de ledige jobs, hun fandt. Derfor endte hun med at få et arbejde hos tiltal-tes far, så han kunne holde øje med hende.
Forevist video af den 2. juli 2024 kl. 09.40 har vidnet forklaret, at hun husker videoen og episoden. Videoen er optaget i en sjov situation, hvor de talte om jobs. De kunne godt tale om jobs, hvor stemningen ikke var negativt ladet. Der kunne være øjeblikke, hvor stemningen var som på videoen. Lige i det øjeblik, der ses på videoen, fyldte det måske ikke så meget, at hun var bange for tiltalte.
Vidnet har tidligere arbejdet for en mand, der stillede store krav til hende, og som var nærgående overfor hende. Hun fortalte tiltalte om det, og han blev
side 96
meget vred.
Hun var glad for, at hun fik mulighed for at tjene nogle penge ved at arbejde hos tiltaltes far, men selve arbejdet som assurandør var hun ikke glad for. Hun gav dog udtryk for overfor tiltaltes far, at det var et job, hun var interes-seret i.
Forevist foto på side 16-17 i sagens fil 3 har vidnet forklaret, at billedet er ta-get den dag, hun fik jobbet hos tiltaltes far. Stemningen mellem tiltalte og vidnet var god i den situation, og tiltalte var glad for, at hun havde fået job-bet.
Vidnet husker ikke, hvornår tiltalte begyndte at sende hende forslag til huse. Hun holdt fast i, at hun var glad for at bo, hvor hun gjorde, men tiltalte var meget opsat på at finde noget andet, fordi han havde svært ved at være i hu-set, hvor hun og Vidne 1 havde boet sammen.
Foreholdt side 559-561 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 9. sep-tember 2024:
"Hjemmeside 1"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Det ser skønt ud"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Ja for helvede! Kunne man godt lige"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Sagtens"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Hjemmeside 2"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg elsker dig"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"jeg elsker og dig minskat"
har vidnet forklaret, at hun godt kan huske de huse, han henviste til. De var
side 97
ikke realistiske for dem. Hun var på vej væk på det tidspunkt. Hun ved ikke, hvorfor hun skrev, at hun elskede ham. De pågældende dage er noget slørede for hende, da hun var ved siden af sig selv på det tidspunkt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at holde det hemmeligt, at hun ville forlade ham. Hun var bange for, at han ville slå hende ihjel, hvis han fandt ud af, at hun var på vej væk. Han kunne mærke, at der var noget galt, og derfor skruede hun op for kærlighedserklæringerne i den periode.
Forud for den 1. april 2024 havde der ikke været noget voldeligt imellem dem, men jalousien var opstået inden den dag.
Hun ved ikke, hvad tiltalte lavede med Person 3 i Bologna. Han var påvirket den aften. Hun stod op for sig selv den aften, da hun blev presset på sin ret-færdighedsfølelse. Det turde hun kun, fordi de var sammen med Bandidos. Tiltalte var mere rolig, når han var sammen med Bandidos, og hun troede ik-ke, at han turde gøre hende noget, når de var der.
Hun kendte ham så godt på det tidspunkt, og hun vidste, at han var mindre frembrusende, når de var sammen med Bandidos. Tiltalte havde givet udtryk for, at han hang i en tynd tråd i Bandidos, og at han derfor ikke skulle lave ballade. Hun ved ikke, om det ville blive opfattet som ballade, at han gjorde hende noget.
Der var gan-ge, hvor tiltalte var påvirket uden efterfølgende at være voldelig overfor hen-de, men det var sjældent. På det tidspunkt var hun ligeglad med, om han var sammen med andre piger.
Hun havde mistanke om, at tiltalte var sammen med andre piger, men hun turde ikke konfrontere ham med det. Da hun fandt t-shirten med make-up på, tog hun en risiko ved at konfrontere ham med det, men hun blev vred og ramt på sin retfærdighedsfølelse. Det skete flere gange, at han kom hjem med make-up på tøjet, og hun konkluderede ud fra det, at han var sammen med andre piger.
Foreholdt side 478 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 20. august 2024:
"Hvorfor har du slået deling af din lokation fra?"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Har jeg heller ik??"
har vidnet forklaret, at hun havde børnene hjemme på det tidspunkt. Hun vil-le gerne vide, hvor han var, da hun skulle bruge sin bil, og hun blev igen ramt på sin retfærdighedsfølelse. Det kan godt være, at tiltalte opfattede hende som jaloux, herunder i Bologna og da hun fandt t-shirten med make-up.
Foreholdt side 34 sagens fil 1 - Afhøringsrapport Anm/forurettet:
side 98
"På trods af Tiltaltes behandling af afhørte, blev hun ked af, at han så andre kvinder. "
har vidnet forklaret, at hun i starten af deres forhold blev ked af det, når han var sammen med andre kvinder, men det ændrede sig undervejs. Det var kun de første gange, hvor hun fik fornemmelsen af, at han havde været sammen med en anden, at det rørte hende.
Foreholdt side 34 sagens fil 1 - Afhøringsrapport Anm/forurettet:
"Adspurgt om det ikke kunne være rart, hvis Tiltalte fik en interesse for andre kvinder, så afhørte ikke skulle udsættes for voldtægt og andet. Fokus vil bli-ve rettet imod andre kvinder end afhørte. Afhørte mente ikke det vil gøre den store forskel, da Tiltalte har et voldsomt sexdrive. Han vil have sex hver dag. På trods af Tiltaltes behandling af afhørte, blev hun ked af, at han så andre kvinder."
har vidnet forklaret, at hun til sidst ikke blev ked af det, når han var sammen med andre, men det gav hende en følelse af uretfærdighed, og at hun var tvunget til at sluge mange kameler.
Forevist videoer af 13. juli 2024 kl. 23.08 - 2722, 2723 og 2724 har vidnet forklaret, at de er optaget efter By 2 Koncert. Da Forurettede 5 var taget afsted, gik vidnet og tiltalte i seng. Her blev tiltalte urolig og irriteret over, at han var gået glip af en hel dag med fest og sjov, og derfor tog han i byen. Hun mener ikke, at der var en aftale om, at han skulle i byen, når hun kom hjem.
Oprindeligt havde der været snak om, at tiltalte, vidnet, Vidne 1 og Person 5 skulle til koncerten sammen, men planen ændrede sig, fordi vidnet havde bør-nene den dag. Tiltalte kunne mærke på hende, at hun var lidt ærgerlig over ikke at komme til koncert, og han tilbød derfor at passe hendes børn.
Foreholdt sagens fil 5 i sin helhed - Messengergruppe med vidnet, tiltalte, Vidne 1 og Person 5 den 6. juni 2024, har vidnet forklaret, at den Person 14, der blev skrevet om i tråden, ikke er ham, der var hjemme hos vidnet og tiltalte. Der blev sendt mange emojis i tråden, og dem kan man ikke se. Hun tror, at det var for sjov, når Vidne 1 skrev, at tiltalte skulle give coke.
Hun kan ikke forestille sig, at Vidne 1 tager coke. Hun tror, at det var for sjov både fra til-talte og Vidne 1's side, når de skrev om coke. Hun husker hele samtalen som noget fis. Når Vidne 1 skrev "Kæft en kedelig fest!!!" var det ment i sjov, og det havde ikke noget med coke at gøre. Det var ligeledes skrevet i sjov, når tiltalte skrev "Vidne 1 luder og bajer den dag? og Vidne 1 svarede "100p bror-mand".
Adspurgt af forsvareren har vidnet vedrørende forhold 1 forklaret, at de kør-te på nogle små landeveje ved By 1 i retning mod By 6. Til-
side 99
talte havde problemer med sin fætter i telefonen og var irriteret. Hun skulle køre tiltalte til Aalborg. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke kørte den direkte vej til Aalborg. Tiltalte trak i håndbremsen, da de kørte ind mod By 1 igen. De var ca. 3 minutter fra By 1, da han trak håndbremsen.
Hun ved ikke, hvorfor hun ikke afsluttede forholdet efter episoden. Hun blev enormt bange for tiltalte, og hele situationen var meget uvant for hende. Til-talte undskyldte rigtig mange gange, og han blev ked af det. Hun kan godt se nu, at hun skulle været gået fra ham på det tidspunkt. Hun har svært ved at huske, hvad hun tænkte i situationen. Hun blev påvirket af, at han blev så ked at det, og at han var så ødelagt. Hun havde en følelse af at ville hjælpe ham.
Tiltalte blev ekstremt farlig, hvis hun begyndte at trække sig det mindste fra ham, og hun var bekymret for, at han ville blive voldelig, hvis hun sagde, at hun ville gå fra ham. Tiltalte har været voldelig overfor hende langt flere gan-ge end de gange, der er nævnt i anklageskriftet.
Foreholdt side 15 og side 22 i sagens fil 1 - afhøringsrapport af anm/foruret-tet:
"Hver gang hun prøvede at gøre Tiltalte opmærksom på, at hun ikke vil være kærester længere, blev Tiltalte voldsom hidsig"
har vidnet forklaret vidnet, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret sådan til politiet.
Adspurgt af forsvareren har vidnet vedrørende forhold 2 forklaret, at hun er kommet frem til, at det var den 1. maj 2024 ved at tjekke beskeder på sin te-lefon. Hun er ikke 100 % sikker på datoen, og det sagde hun også til politiet. Det kan være svært at skelne episoderne fra hinanden, særligt nu hvor der er gået så lang tid. Hun er sikker på, at tiltalte slog hende bag ørerne. Hun hus-ker ikke, om de havde sex den aften.
Hun ved nu, at Bandidos ikke vil gøre hende noget, men helt frem til anmel-delsen, var hun usikker på, hvordan de ville reagere. Hun tror, at de havde en fornemmelse af, hvad der skete i forholdet. Efter tiltalte blev fængslet, fortal-te hun nogen af dem om, hvad der var sket mellem dem. Det var ikke i den forbindelse, at hun fik fortalt, at tiltalte havde været sammen med prostitue-rede. Mange af dem har rakt ud til hende efterfølgende og sagt, at det var godt, hun anmeldte tiltalte, og at de var kede af det, der var sket. Bortset fra det, har hun ikke kontakt med dem.
Adspurgt af forsvareren har vidnet vedrørende forhold 3 og 4 forklaret, at hun ikke var med nogen af gangene. Hun fortalte allerede i starten af deres forhold tiltalte om ekskæresten Vidne 2. I starten kunne hun tale med tiltal-te om alt, og der var ingen grænser for, hvad hun kunne fortælle, men der opstod ret hurtigt jalousi fra tiltaltes side. Hun fortalte ham, at hun havde
side 100
overført nogle penge til Vidne 2, men at det var fortid, og at det ikke var noget, hun tænkte mere over. Hun var ikke 100 % enig i, at hun skulle over-føre de penge til Vidne 2, men hun gjorde det.
Adpsurgt af forsvareren har vidnet vedrørende forhold 6 forklaret, at hun var ikke med til at lave hærværk i Vidne 2's forældres sommerhus. Hun mener ikke, at hun og tiltalte havde en samtale om, hvornår Vidne 2 ikke var hjemme. Tiltalte kan måske have hørt, at Vidne 2 var i Tyskland, da de mødte hans ekskæreste på Bar. Hun kunne aldrig finde på at lave hær-værk. Det er slet ikke hende at gøre sådan noget.
Det er rigtigt, at hun tidli-gere har forklaret, at hun aldrig kunne finde på at tage stoffer, selvom hun havde gjort det en enkelt gang sammen med tiltalte. Forskellen er, at det, da hun valgte at tage kokain, kun gik ud over hende selv, hvorimod at lave hær-værk ville gå ud over andre, og det kunne hun aldrig finde på.
Allerede da til-talte så et billede fra sommerhuset, talte de om, hvor det lå, fordi tiltalte hav-de en relation til samme område. Hun var med i bilen den dag, hvor tiltalte begik hærværket i sommerhuset. Da de kom til den vej, hvor sommerhuset lå, parkerede tiltalte og spurgte, hvor huset lå. Hun sagde, at det lå for enden af vejen.
Hun turde ikke andet af frygt for, at han ellers ville tro, at hun ville beskytte Vidne 2. Hun blev siddende i bilen. Hun husker ikke, om hun for-talte politiet, at det var hende, der viste vej til sommerhuset. Hun tænker u-middelbart, at det ville være relevant at nævne.
Foreholdt side 599 og side 600 i sagens fil 1 - Afhøringsrapport Vidne:
"Tiltalte parkerede et stykke fra sommerhuset og gik i retning mod sommerhu-set. Afhørte blev siddende i bilen. "
har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun fandt ikke anledning til at fortælle politiet, at det var hende, der viste ve-jen dertil. Hun svarede på de spørgsmål, hun blev stillet. Tiltalte ved godt, at hun ikke havde noget med hærværket at gøre.
Adspurgt af forsvareren har vidnet vedrørende forhold 5 forklaret, at episo-den skete den dag, hvor hun var hos Vidne 1's mor, hvilket man vil kunne se ud fra beskederne fra den pågældende dag. Hun har kigget i sin telefon for at finde frem til datoerne. Vidnet og tiltalte kommunikerede primært via Snap-chat, men deres samtale forsvandt, da hun blokerede tiltalte, så hun havde ik-ke mulighed for at tjekke deres kommunikation længere. Hun sagde til politi-et, at der var nogle samtaler på Snapchat, som hun ikke kunne tilgå, da hun havde blokeret tiltalte.
Tiltalte havde en livlig fantasi, når det kom til Forurettede 5 og Vidne 1, og han for-søgte at skabe splid mellem vidnet og dem. Hun havde forud for sin forkla-ring i retten hørt, at tiltalte havde forklaret, at han havde været sammen med Forurettede 5. Det kom ikke bag på hende, at tiltalte havde forklaret sådan.
side 101
Forurettede 5 tog stor afstand fra tiltalte det første lange stykke tid, men hun be-gyndte efterhånden at åbne lidt mere op overfor ham. Vidnet mindes ikke, at hun nogensinde har været jaloux over tiltalte og Forurettede 5's kommunikation via Snapchat.
Hun gik ikke fra tiltalte efter episoden den 29. juni 2024, fordi hun var bange for han. Han havde sagt, at han ville slå hende ihjel, hvis hun gik fra ham, og at Bandidos ville komme efter hende og hendes nærmeste. Hun overvejede ikke at tage op til tiltaltes mor på det tidspunkt. Hun var lammet af frygt.
Tiltalte truede flere gange med at begå selvmord, og nogle gange tænkte hun, at han bare skulle gøre det. Hun endte med at udvise omsorg for ham. Det var først til sidst, at hun fik styrken til at forlade ham.
Adspurgt af anklageren og foreholdt side 22 i sagens fil 1 - afhøringsrapport Anm/forurettet:
"Tiltalte sad ovenpå afhørte så hun var låst fast og slog med knytnæver i af-hørtes nyrer og primært altid i afhørtes baghoved."
har vidnet vedrørende forhold 2 forklaret, at det er korrekt, at hun har for-klaret sådan til politiet, og at det var sådan, det foregik. Tiltalte slog hende således også i baghovedet, men det er åbenbart ikke medtaget i anklageskrif-tet.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt side 22 og 23 i sagens fil 1 - afhørings-rapport Anm/forurettet:
"Han kunne også finde på at tage fat i afhørtes ører og klemme til. På et tidspunkt havde hun fået klemt en ørering ind i huden på øret. Nikke skaller og kvæle afhørte."
har vidnet forklaret, at tiltalte under den episode, hvor han slog hende i nyre-ne, klemte så hårdt på hendes øre, at hendes ørering blev trykket ind i øret.
Foreholdt side 148 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 30. juni 2024:
"Du har været der enormt meget for mig de 2 sidste dage og jeg værdsætter det rigtig meget. Jeg er så glad for din hjælp og måden du deltager i vores familie. Det føles helt rigtigt at du er her Undskyld af hele mit hjerte, at jeg har givet dig følelsen af at du ikke ræk-ker, gør noget forkert eller at jeg er utaknemmelig. Det er min fejl, for så-dan skal du ikke føle. Jeg elsker dig og jeg elsker alt det du gør for os. Jeg tager det hele til mig og jeg vil meget gerne vise hvor glad jeg er for dig, hvis jeg må. Det håber jeg Jeg elsker dig Tiltalte og du har taget hele min verden med storm. Det er en
side 102
stor kærlighed. Med stor kærlig følger der store følelser, det har vi snakket om før. Jeg hå-ber sådan at du ikke glemmer den kærlighed vi har, midt i det her. Lad os kramme en masse når du vågner. Det trænger jeg til og jeg håber du også har lyst."
har vidnet forklaret, at det var en besked, hun sendte for at få ro på situatio-nen og forhindre, at tingene eskalerede. Hun vidste, at det var det, der skulle til for at få ham til at falde til ro. De havde talt om tiltaltes temperament, og at han havde svært ved at navigere i sine følelser. Hun havde ikke store følel-ser for ham. Det handlede kun om frygt. Hun ved ikke, hvad tiltalte tænkte, når hun sendte sådan en besked, men eftersom det fik ham til at falde til ro, så troede han nok på det, hun skrev. Hun mente det ikke, når hun skrev, at hun elskede ham. På det tidspunkt ville hun bare væk.
Adspurgt af forsvareren har vidnet vedrørende forhold 9 forklaret, at det var en flaske af hård plast, der blev kastet efter hende. Tiltalte lå i hjørnet af sofa-en, og hun stod ved enden. De kom op at diskutere, og han kastede derefter flasken efter hende. Det var hendes opfattelse, at den blev kastet direkte mod hende. Den ramte dog væggen lige ved siden af hende. Den ramte i skulder-højde.
Forevist video fra den 17. juli 2024 kl. 16.13 har vidnet forklaret, at de var ude at spise. Hun havde egentlig ikke børnene på det tidspunkt, men hun lån-te dem nogle timer den dag, da hun ellers ikke ville se dem i to uger.
Hun er ikke helt sikker på, at det var kl. 18, tiltalte var voldelig mod hende, men hun er sikker på, at det var den 17. juli 2024, fordi hun kan huske, at hun, da hun stod i lufthavnen den 18. juli på vej til Bologna, tænkte på kontrasten i at skulle på ferie med ham dagen efter, at han havde været voldelig overfor hen-de.
Børnene blev afleveret hos deres far, efter de havde spist, hvorefter hun og tiltalte kørte hjem. Efter episoden lakerede hun negle og pakkede til tu-ren. Det var ikke atypisk, at dagen bare gik videre, når der havde været vold. Hun mener, at episoden blev udløst af, at hun havde været for sød overfor Vidne 1 i telefonen.
Tiltalte tog ofte vidnets telefon for at tjekke beskeder og andre ting. I starten sagde hun til ham, at hun syntes, at den var privat, men det var han ligeglad med. Hun havde ikke adgang til hans telefon. Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at hun ville have, at hans telefon skulle ligge fremme, når de sad sammen i sofaen. Der var altid meget gang i den på tiltaltes telefon.
Det var via sin egen telefon, at hun så, at han fulgte mange forskellige kvinder på Instagram. Hun spurgte ham ind til det, og han svarede, at det var for at op-retholde sit image som Bandidosrocker. Hun syntes ikke, det var træls, men det rørte ved hendes retfærdighedsfølelse, at der var så stor forskel. I de før-ste uger af deres forhold, hvor hun var forelsket, var der ikke noget at være jaloux over.
Forelskelsen ophørte, første gang han slog hende.
side 103
Følgende dele af forklaringen er afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
Vidnet har forklaret, at Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 104
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 105
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
DørlukningDørlukning
Dørlukning
side 106
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning Dørlukning Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 107
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning Dørlukning
side 108
Dørlukning Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
side 109
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning Dørlukning Dørlukning
side 110
Dørlukning Dørlukning Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørlukning
Dørene åbnet på ny.
Vidnet har videre forklaret, at det var om morgenen den 4. september 2024, hun fortalte Forurettede 5, hvad der foregik.
Foreholdt side 15 og side 37 i sagens fil 1 - afhøringsrapport Anm/forurettet:
"Afhørte ringede til til Vidne 1 og fortalte at den var helt gal og bad ham om at ringe til Forurettede 5, som kunne fortælle ham omkring situationen. Af-hørte havde fortalt Forurettede 5 omkring Tiltalte og volden den 5. september."
har vidnet forklaret, at hun mener, at det var om onsdagen og dermed den 4. september, hun fortalte det til Forurettede 5.
Foreholdt side 543 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 5. september 2024:
"Jeg vælger dig. Og jeg vil vælge dig igen og igen. Uden tøven. Uden tvivl. Jeg bliver ved med at vælge dig"
har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun sendte beskeden før eller efter, at hun talte med Forurettede 5. Hun sendte beskeden for at skabe ro, og fordi tiltalte havde behov for at blive fodret med kærlighed. Hun kan ikke afvise, at hun også sendte beskeder af den karakter uden, at der var fordi der var be-hov for at skabe ro efter noget voldeligt. Hun skruede en del op for kærlig-heden i de dage, da tiltalte kunne mærke, at der var noget galt.
Forevist fotos på side 6 og 8 i sagens fil 4 har vidnet forklaret, at hun er ret
side 111
sikker på, at det var en onsdag, hun talte med Forurettede 5. Så når onsdag var den 4. september, så var det den 4. og ikke den 5. september. Det var således en fejl, at hun sagde den 5. september til politiet.
Foreholdt side 551 i sagens fil 2 - besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 7. september 2024:
"Ville du lave det med venner om?
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Ja troede det bare var inden i morgen men gør det nu. 2 sek skal lige ind og se hvordan man gær"
"Meget bedre ik"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Tak bare luge husk på, at det ikke var det jeg bad dig om"
har vidnet forklaret, at hun ville kunne se, hvem tiltalte var venner med. For-inden havde en kvinde skrevet til vidnet, at hun havde skrevet med tiltalte og aftalt at mødes. Vidnet sendte et screenshot af beskeden fra kvinden til tiltal-te, fordi hun ville høre, hvad han havde at sige til det. Hun bad ham ikke om at lave noget om i sine indstillinger på Facebook.
Vidnet følte sig provokeret af det, og derfor tog hun konfrontationen med tiltalte. Det var en principsag, fordi der var så stor forskel på, hvad de hver især måtte. Hun tog konfronta-tionen og den risiko, det indebar, selvom hun var på vej væk fra ham på det tidspunkt.
Den 7. september tog hun sine to yngste drenge med ud at handle, mens til-talte sov, da hun havde behov for, at der blev kommunikeret noget ud til Vidne 1.
Senere samme dag kom politiet. Tiltalte havde instrueret hende i, hvad hun skulle gøre i en situation, hvor politiet kom. Hun skulle blandt andet give ham mulighed for at gemme sig, inden hun åbnede døren. Fra entréen kan man se en del af stuen, men ikke den del, hvor tiltalte sad. Da hun kom ind i stuen igen, var han væk. Hun ved ikke, hvornår han havde forladt stuen.
Foreholdt side 15 og side 38 i sagens fil 1 - afhøringsrapport Anm/forurettet:
"Han havde forinden givet klare instrukser til afhørte om, at hun ikke måtte lukke politiet ind, hvor meget hun skulle åbne døren og hvad og hvor meget hun skulle sige til politiet. Hvis Tiltalte ikke havde stået bag døren, var afhørte klar til at åbne op om-kring Tiltalte og de ting han havde gjort ved hende. "
side 112
har vidnet forklaret, at det var døren ind til stuen, hun henviste til. Hun var overbevist om, at han fortsat var i stuen. Hun turde ikke gøre noget eller sige noget til politiet af frygt for, at de ikke troede på hende og ikke tog hende og børnene med.
Forurettede 5 så blå mærker på vidnets ben i løbet af sommeren. Hun fik blå mær-ker mange gange. Hun mener, at Forurettede 5 så dem, vidnet havde fået i forbin-delse med, at hun blev sparket inde på Barn 2's værelse.
Det var den 9. september, den endelige plan blev lagt.
Foreholdt side 563-566 i sagens fil 2 besked fra Forurettede 1 til tiltalte den 9. sep-tember 2024:
"Jeg kommer til at savne dig i dag"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Jeg savner dig allerede minskat! Men synes du gør det super godt med det arbejde"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Det er sødt af dig min skat. Tak"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Det er bare sandheden min smukke"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Jeg prøver i hvert fald min skat"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Det gør du og du gør det super"
og besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"Tak Der regner ikke så meget nu"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Det altid noget minskat"
og beskeder fra Forurettede 1 til tiltalte:
side 113
"Ja"
"Hvad så skat?"
"Tak for den søde... og sjove seddel"
og besked fra tiltalte til Forurettede 1:
"Haha selv tak minskat"
har vidnet forklaret, at hun må have været på arbejde den 9. september 2024.
Foreholdt side 568 i sagens fil 2 - besked fra tiltalte til Forurettede 1 den 9. september 2024:
"Er desserten snart klar"
har vidnet forklaret, at hun ikke husker, om de havde sex den pågældende af-ten, men det havde de formentlig. Hun havde gang i en helt masse planlæg-ning og forsøgte så vidt muligt at undgå, at tiltalte blev mistænkelig.
Den 10. september 2024 var vidnet ved lægen. Hun blev nødt til at køre, før hun var blevet undersøgt, da hun skulle køre tiltalte til samtale ved Kriminal-forsorgen og var bange for, at han ellers ville fatte mistanke.
Da de havde været ved Kriminalforsorgen, kørte de ud i en skov, hvor de havde sex. De havde en enkelt gang tidligere haft sex ude i en skov.
Forevist billede af 5. september 2024 - mediefiler fil 8, billede 2483, har vid-net forklaret, at hun ikke husker billedet. Det ligner, at hun er i en skov, men hun kan ikke huske, hvor eller hvornår billedet er taget. Det giver ikke me-ning for hende, at de var i en skov den 5. september.
Det er korrekt, at tiltalte var på nogle ture til udlandet, hvor han var væk i nogle dage, mens de var sammen. Hun overvejede at forlade ham i den for-bindelse, men selv når han ikke var hjemme, holdt han øje med, hvor hun var. Hun havde ikke en plan og turde derfor ikke forlade ham ved disse lejlighe-der.
Da Barn 1's PlayStation gik i stykker, købte hun en anden til ham af tiltalte. Hun gav omkring 2.000 kr. for den. Hun kan ikke huske, om hun overførte beløbet til ham, eller om hun betalte en gæld for ham.
Hun kom på krisecenter den 11. september 2024, og det var en person på krisecenteret, der var bindeled mellem krisecenteret og politiet, der hjalp hen-de med at kontakte politiet. Hun måtte ikke gå fra krisecenteret og blev der-
side 114
for ikke undersøgt hos lægen. Hun ved ikke, hvorfor politiet ikke kom og es-korterede hende til lægen. Hun forsøgte dagligt at få fat på politiet for at an-melde forholdene og afgive forklaring, men hun måtte vente til den 23. sep-tember med at afgive forklaring, da den betjent, der skulle optage rapport, først var tilbage på arbejde denne dag.
Hun er sikker på, hun ikke på noget tidspunkt fjernede blokeringen af tiltalte på Snapchat. På et tidspunkt fik hun en notifikation på Snapchat vedrørende hendes korrespondance med tiltalte. Det reagerede hun meget voldsomt på. Hun åbnede ikke korrespondancen i første omgang og overvejde det heller ikke, da hun var bange for indholdet.
Hun blev efter noget tid opmærksom på, at deres korrespondance lå højere oppe i hendes oversigt, end den burde, og end den havde gjort, da hun gennemgik sin telefon for at finde materiale til politiet. Hun åbnede herefter korrespondancen og kunne se, at notifikatio-nen skyldtes, at der var taget screenshots. Det tog hun selv screenshots af. Hun troede, at det var tiltalte, der havde gjort det.
Det var ikke hende, der orienterede politiet om, at der var taget screenshots fra tiltaltes profil. Det si-ger hende ikke noget, at tiltalte har forsøgt at kontakte hende via Facetime.
Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at hun var på krisecenter fra den 11. september 2024 og frem til årsskiftet. Hun var i den periode syge-meldt og fik sygedagpenge. Hun havde en stor smykkesamling. Hun har ud fra sin hukommelse og billeder fundet frem til, hvad der mangler og googlet sig frem til priserne herpå, bortset fra arvestykkerne, som hun ikke kender prisen på.
Hun har fået repareret skaderne på sit hus. Hendes børn og Vidne 1 blev på opfordring fra politiet og af hensyn til deres sikkerhed placeret i som-merhus, da vidnet selv tog ophold på krisecenter, og indtil tiltalte blev vare-tægtsfængslet. Hun afholdt udgiften hertil. De var i to sommerhuse.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun var sygemeldt frem til den 31. december 2024, men at der vist gik en uge fra den 11. september, før hun blev sygemeldt. Hun fik nyt arbejde i januar 2025, og det er derfor en ta-stefejl, når lægen har skrevet, at hun fik nyt job i december 2024. Hun blev sygemeldt fra dagpenge, da hun ikke nåede at blive egentlig ansat ved tiltal-tes far, men blot var i praktik. Hun deltog i en julefrokost på arbejdspladsen i december.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun i for-bindelse med reparation af huset fik noget maling af tiltaltes far, men at det kun rakte til en del af stuen. Hun måtte derfor købe yderligere maling, og det er det, der er medtaget i kravet. Hun fik også et fjernsyn af ham, men hun opfatter det som et lån, indtil hun har råd til at købe et fjernsyn. Hun lånte derudover 3.000 kr. af ham til betaling af leje af sommerhus til Vidne 1 og børnene. Beløbet er endnu ikke betalt tilbage. Hun har ikke længere kontakt til tiltaltes far, da politiet frarådede det.
Forurettede 5 har som vidne forklaret, at hun er veninde med Forurettede 1. De
side 115
har kendt hinanden i snart 30 år, og de er som familie for hinanden. De er fortrolige og kan snakke om alt. Før Forurettede 1 mødte tiltalte, var Forurettede 1 mor med stort M, ambitiøs og viljestærk. Hun var ikke bange for at stå ved sine me-ninger, heller ikke i forsamlinger, og hun var ikke konfliktsky. Hun kunne si-ge fra og stå op for sig selv.
Når Forurettede 1 mødte nye mennesker, valgte hun at se det bedste i dem, indtil det modsatte var bevist. Alkohol fyldte ikke noget i Forurettede 1's liv. Vidnet kunne drikke et glas vin til maden sammen med Forurettede 1, men de kun var kun i byen og drikke cirka én gang om året. Vidnet har aldrig op-levet Forurettede 1 tage stoffer eller vise interesse for det. De så hinanden ofte og tal-te også ofte i telefon.
Da Forurettede 1 var i forhold med Vidne 1 og Vidne 2, var hun som beskrevet, bortset fra at hun måske blev lidt "kæreste-kedelig."
Vidnet hørte om tiltalte kort efter, at Forurettede 1 havde været på første date med ham. Forurettede 1 virkede glad og syntes, det var nyt og spændende. Hun fortalte, at tiltalte var en spændende person, og at han var meget lyttende og forstående. Det kan godt passe, at det var i slutningen af februar 2024. Vidnet mødte først tiltalte i maj 2024.
Årsagen til, at der gik så længe, var, at Forurettede 1 efter nogle uger fortalte, at tiltalte havde fortalt, at han var med i Bandidos. Det fik vidnet til at tage afstand. Hun sagde til Forurettede 1, at hun syntes, det var vold-somt, og at det ikke passede ind i Forurettede 1's liv. Det bekymrede hende, at Forurettede 1 skulle være en del af det miljø.
Forurettede 1 var egentlig enig i, at det ikke var noget for hende og gav udtryk for, at det blot var en flirt.
Vidnet opdagede, at tiltalte var hos Forurettede 1 hele tiden, og at han efter kort tid mødte hendes børn. Det lignede ikke Forurettede 1. Hun konfronterede Forurettede 1 med det. Forurettede 1 sagde, at det ikke var meningen, at han skulle møde børnene så tidligt. Hun virkede nervøs og undskyldende, da de talte om det. Hun sagde ikke no-get om, hvorfor det var gået så hurtigt. Vidnet så nogle sider af Forurettede 1, som bekymrede hende.
Da vidnet mødte tiltalte, var hendes førstehåndsindtryk egentlig fint. Han vir-kede sød og behagelig. Hun prøvede at acceptere Forurettede 1's valg og stole på, at han var god nok. Hun kan ikke huske, om han fortalte om sin relation til Bandidos i den forbindelse. Han var charmerende og rar at snakke med, men det ændrede sig.
Vidnet fornemmede, at tiltalte og Forurettede 1 ofte var ude at hygge sig, og at de drak en del. Det var ikke noget, der var bekymrede hende, men det var an-derledes i forhold til, hvordan Forurettede 1 plejede at være. Hun fik hurtigt et indtryk af, at tiltalte godt kunne lide at feste, og at hans forbrug af alkohol eskalere-de, hvorimod Forurettede 1 stoppede helt med at drikke. Det var i hvert fald den for-nemmelse, vidnet fik via de sociale medier.
Vidnet kunne mærke, at tingene ikke blev ved med at være så lyserøde, og hun snakkede ikke så meget med Forurettede 1 som tidligere. Det havde altid været nemt at få fat i Forurettede 1, men nu blev det sværere at komme i kontakt med hen-de. Hun lagde mærke til, at Forurettede 1 ofte var aktiv om natten. Vidnet konfronte-
side 116
rede Forurettede 1 med dette, men Forurettede 1 kom blot med nogle undskyldninger. Efter-følgende ændrede Forurettede 1 sine indstillinger, så vidnet ikke kunne se, hvornår Forurettede 1 var aktiv.
En morgen i starten af august 2024 kom Forurettede 1 hjem til vidnet. Forurettede 1 fortalte, at det var lidt hårdt derhjemme, og at tiltaltes forbrug af alkohol og stoffer havde taget overhånd. Hun gav udtryk for, at hun ikke havde lyst til at være i relationen længere, men at hun lige skulle finde ud af, hvordan hun skulle af-slutte det. Vidnet støttede Forurettede 1. Det talte ind i den bekymring, vidnet havde haft fra start. Forurettede 1 nævnte ikke noget om vold og voldtægt.
Tiltalte var stolt af at være med i Bandidos, og tiltalte gav udtryk for, at han ikke ville have et arbejde. Hans hverdag var i det hele taget langt fra Forurettede 1's normale hverdag. Han vidste, at vidnet var imod hans relation til Bandidos. Han sagde, at hun bare kunne spørge ind til det, og det gjorde hun. Hun hus-ker ikke, at tiltalte nævnte noget om, hvad kodeks er i Bandidos.
Vidnet forsøgte at besøge Forurettede 1 i de uger, hvor Forurettede 1's børn var hjemme, da hun fornemmede, at der var lidt mere ro på i de uger, men tingene var ikke, som de plejede. Forurettede 1 var anderledes. Forurettede 1 var mere stille og var ved siden af sig selv, særligt når tiltalte var til stede. Det var ikke normalt, at Forurettede 1 var stil-le.
I Forurettede 1's tidligere forhold var det hende, der havde bukserne på, men i forhol-det med tiltalte virkede det til at være modsat. Det var tiltalte, der havde sty-ringen. Hvis han fx ville køre en tur, så gjorde de det.
I august 2024 skulle vidnet køre Forurettede 1 til en samtale i Aalborg. Det var efter samtalen om, at det var svært derhjemme. Da hun hentede Forurettede 1, fulgte tiltal-te med og satte sig ind i bilen. Vidnet var ikke klar over, at han skulle med, og det tror hun heller ikke, at Forurettede 1 var. Da de kørte hjem fra Aalborg, ville tiltalte have vidnet til at hente nogle stoffer.
Det afviste hun, men spurgte, hvad han skulle med dem. Han sagde, at han skulle sælge dem, og at han kunne gemme stofferne i Forurettede 1's have. Forurettede 1 sagde fra overfor det, og det var en af de eneste gange, hun hørte Forurettede 1 sige fra overfor tiltalte. Det gentog sig, da tiltalte foreslog, at han bare kunne gemme stofferne i Vidne 1's have.
Hun har ikke været i byen med tiltalte, men i slutningen af juni 2024 mødte hun tiltalte og Vidne 1 til et storskærmsarrangement i Hjørring. Hun var sam-men med to veninder. Den ene var Person 4. Forurettede 1 var ikke med. Vidnet var ikke intim med tiltalte den aften. Det passer ikke, når tiltalte har forklaret, at de kyssede den aften. Hun ved, at tiltalte tidligere har startet et usandt rygte om, at hun og Vidne 1 havde haft sex. Tiltalte fortalte hende, at det var Vidne 1, som påstod, at de havde haft sex, og da hun konfronterede Vidne 1 om ryg-tet, sagde han, at det havde han aldrig sagt.
Hun har oplevet, at tiltalte bankede på hjemme hos hende natten på en hver-
side 117
dag omkring klokken 2-3. Han stod udenfor med en flaske hvidvin i hånden. Han var beruset. Han sagde, at han var sikker på, at Forurettede 1 og Vidne 1 ville fin-de sammen igen, fordi de havde skrevet sammen. Vidnet sagde, at det måtte han tale med Forurettede 1 om. Tiltalte kørte derfra efterfølgende. Vidnet fortalte Forurettede 1 om episoden, og Forurettede 1 sagde, at hun slet ikke havde skrevet med Vidne 1 den pågældende dag.
Vidnet så stort set ikke Forurettede 1 i de første måneder af Forurettede 1 og tiltaltes forhold. Derefter så de nok hinanden én gang om ugen. Derudover havde de spora-disk telefonisk kontakt. Det var hendes fornemmelse, at der var begrænsnin-ger for Forurettede 1. Hvis Forurettede 1 var på besøg hos hende, ringede tiltalte konstant.
De kunne ikke have en samtale på grund af alle opkaldene og beskederne fra til-talte, og det endte ofte med, at Forurettede 1 kørte hjem, fordi hun blev stresset over tiltaltes kontakt. Han har en gang konfronteret Forurettede 1 med, at hendes lokation på Snapchat viste, at hun ikke var ved vidnet, men i huset ved siden af. Forurettede 1 måtte dokumentere, at hun var på besøg hos vidnet.
Hun talte med Forurettede 1 om, at det ikke var holdbart.
Forurettede 1 fortalte ikke ret meget om forholdet udover i starten, og vidnet spurgte heller ikke så meget ind til det. Det var ikke normalt for dem, men hun gik ud fra, at Forurettede 1 ville sige det, hvis der var noget galt. Forurettede 1 fortalte lidt om deres sexliv, herunder at de havde god sex. Hun fortalte ikke om eksperimentende sex.
Vidnet lagde hurtigt mærke til tiltaltes jalousi. Til storskærmsarrangementet gav tiltalte udtryk for, at han var usikker på, om Forurettede 1 virkelig ville ham, og om hun så andre mænd. Forurettede 1 fortalte, at tiltalte var jaloux særligt i forhold til hendes relation til Vidne 1, da Forurettede 1 og Vidne 1 har et tæt forhold, og det ville Forurettede 1 ikke gå på kompromis med.
Tiltalte spurgte ind til Forurettede 1 og Vidne 1's for-hold den nat, han kom hjem til vidnet. Vidnet sagde, at hun godt kunne for-stå, hvis det var svært at komme ind i, hvis man ikke var vant til at have en kæreste, der havde så nært et forhold til en tidligere kæreste.
Tiltalte var overbevist om, at Vidne 2 skyldte Forurettede 1 penge, og han syntes, at hun skulle have dem tilbage. En dag, hvor vidnet var hjemme hos tiltalte og Forurettede 1, fortalte tiltalte, at han havde smadret en rude og sat et "til salg"-skilt op hjemme hos Vidne 2. Forurettede 1 sagde, at hun ikke havde noget med det at gøre og tog afstand fra det.
Forurettede 1 sagde, at hun syntes, det var dumt gjort, og at han skulle holde sig fra Vidne 2. Det var en af de få gange, vidnet ople-vede Forurettede 1 sige fra overfor tiltalte. Det var hendes fornemmelse, at det ikke var første gang, Forurettede 1 hørte om det. Tiltalte virkede som om, at han syntes, det var sjovt. Vidnet har ikke kendskab til hærværket på Vidne 2's foræld-res sommerhus.
Det var ikke vidnets indtryk, at Forurettede 1 var jaloux i forholdet med tiltalte, og hun er generelt ikke jaloux anlagt. Forurettede 1 gav ikke udtryk for, hvordan hun havde det med, at tiltalte så andre kvinder.
side 118
Vidnet havde ikke på noget tidspunkt mistanke om, hvad der foregik i for-holdet. Hun ville ønske, at hun havde haft det. Hun var bekymret for Forurettede 1, da det hele var så ulig hende, men hun havde ikke mistanke om, at der fore-gik noget, der ikke skulle foregå.
I løbet af sommeren 2024 så vidnet en ridse på Forurettede 1's næse. Hun påtalte det. Forurettede 1 sagde, at hun var kommet til at kradse sig. Hun har også set et enkelt blåt mærke på Forurettede 1's lår. Forurettede 1 sagde, at hun ikke kunne huske, hvordan hun havde fået det, men at hun nok havde været en klumpe dumpe, hvilket ikke var atypisk Forurettede 1.
Da vidnet skulle køre Forurettede 1 til samtale i Aalborg, havde Forurettede 1 forinden fortalt vidnet, at det var lidt svært i forholdet med tiltalte, og vidnet var begyndt ik-ke at bryde sig om tiltalte. Tiltalte virkede som en, der var lidt oppe at køre, da han foreslog, at de skulle købe stoffer. Vidnet gik lidt til ham og spurgte, hvad han dog skulle bruge stofferne til. Tiltalte blev lidt provokeret over det.
Han sagde, at han ville gemme dem i Forurettede 1's have, hvilket Forurettede 1 afslog med det samme. Resten af turen var Forurettede 1 og tiltalte meget stille. Det er den eneste gang, vidnet hørte tale om salg af stoffer, og hun er ikke i tvivl om, at det er løgn, når tiltalte har forklaret, at han og Forurettede 1 solgte stoffer sammen.
Den 4. eller 5. september 2024 skrev Forurettede 1 til vidnet, om hun skulle komme forbi, når hun havde afleveret børn. Forurettede 1 skrev det som om, at det var noget, de havde aftalt. Da Forurettede 1 kom, var hun meget stille. Vidnet spurgte, om det var helt skidt derhjemme, og så brød Forurettede 1 fuldstændig sammen. Hun rystede ustyrligt og græd. Hun har aldrig oplevet Forurettede 1 reagere så voldsomt.
Hun spurgte, om tiltalte havde slået hende. Det var en fornemmelse, der fik hende til at spørge. Forurettede 1 svarede ja og sagde, at det havde han gjort hele tiden. Svaret chokerede vidnet, og hun forsøgte at finde hoved og hale i det.
Forurettede 1 fortalte, at volden startede meget tidligt i forholdet, og at hun var bange for, at han ville slå hende ihjel, og at der skulle ske noget med vidnet, Vidne 1 og børnene. Forurettede 1 sagde, at vidnet ikke måtte sige noget til nogen. Forurettede 1 var nødt til at tage hjem til tiltalte igen, da han overvågede hendes telefon. Det havde hun tidligere fortalt.
Hun lovede Forurettede 1, at hun nok skulle finde ud af noget. Forurettede 1 fortalte også, at de havde haft sex, når hun ikke havde lyst, at han slog hende i baghovedet, og at han var meget grov. Det var i helt korte træk, Forurettede 1 fortalte, hvad der var sket. Vidnet var chokeret og kunne ikke klare tan-ken om, at Forurettede 1 skulle tilbage til tiltalte.
Hun følte sig hjælpeløs og var vred på sig selv over, at hun ikke have opdaget, hvad der foregik. Da Forurettede 1 var ta-get afsted, begyndte hun at kontakte diverse krisecentre. Det lykkedes hende at reservere et værelse på et krisecenter til den efterfølgende onsdag.
Hun kan ikke huske, hvordan hun fik det kommunikeret videre til Forurettede 1, men det var formentlig, mens Forurettede 1 var på vej hjem fra arbejde, at de snakkede sam-men.
Når vidnet kommunikerede med Forurettede 1, skrev de kryptisk og i koder. Vidnet
side 119
var på arbejde på Sjælland dagen inden, Forurettede 1 skulle på krisecenter. Vidnet fortalte sin chef om det hele, og at hun var bekymret for Forurettede 1, sig selv og si-ne børn. Hendes chef sendte hende derfor hjem. Vidnet skrev til Forurettede 1 på vej hjem fra Sjælland, at hun var på vej hjem, fordi hun var blevet syg. Forurettede 1 sva-rede, at det, var der nok nogen derhjemme, der blev rigtig glade for i mor-gen. De vidste begge, at vidnet ikke var syg, og at det var Forurettede 1, der var glad for, at hun var på vej hjem.
Lørdag den 7. september ringede Forurettede 1 og sagde, at hun ikke havde ret lang tid, men at vidnet var nødt til at fortælle Vidne 1, hvad der skete. Vidnet hav-de tidligere opfordret Forurettede 1 til at fortælle det til Vidne 1, men det var Forurettede 1 ik-ke klar til på det tidspunkt. Inden hun var færdig med at tale med Forurettede 1, rin-gede Vidne 1. Han fortalte, at Barn 1 var kommet hjem til ham, da tiltalte hav-de råbt og skreget og var gået amok. Hun fortalte Vidne 1, hvad hun vidste og bad ham undlade at kontakte tiltalte. Hun fortalte ham også, hvad planen var.
Da vidnet var i kontakt med Forurettede 1 nogle dage efter, fortalte Forurettede 1, at Vidne 1 havde været hjemme hos dem om lørdagen, da de skulle tale med deres fælles søn om hans diagnose. Tiltalte, der havde taget stoffer og ikke havde sovet, havde været i soveværelset, men blev ved med at ringe til Forurettede 1 og sige, at hun skulle komme ned i soveværelset.
Hun var gået derned, og han havde sagt, at han, hvis hun ikke fik Vidne 1 ud af huset, ville tage en kniv og skære halsen over på ham. Forurettede 1 havde herefter bedt Vidne 1 om at gå med det sam-me. Herefter havde tiltalte voldtaget hende analt, mens børnene var i huset. Barn 1 var efterfølgende kommet ind i soveværelset, da han havde fornem-met, at der var noget galt. Tiltalte havde råbt ad ham.
Barn 1 var blevet bange og løbet hjem til sin far.
Vidnet bad Forurettede 1 tage til lægen, fordi hun fra krisecenteret havde fået oplyst, at det var vigtigt med fysiske beviser. Forurettede 1 tog til lægen dagen efter, men hun blev ikke undersøgt, da hun ikke kunne være hjemmefra i så lang tid, som undersøgelsen ville tage.
Den 10. september skrev vidnet til Forurettede 1 og spurgte, hvornår hun skulle møde på arbejde den 11. september. Forurettede 1 svarede ved 9-tiden. Den 11. september kørte vidnet til Jysk i Brønderslev og ventede på, at Forurettede 1 skulle ringe. Hun ventede længe. Da Forurettede 1 endelig ringede, kunne hun næsten ikke forstå, hvad Forurettede 1 sagde.
Hun sagde til Forurettede 1, at hun skulle køre til Jysk i Brønderslev, hvor vidnet ventede på hende. Forurettede 1's ben og krop rystede, og hun kunne næ-sten ikke stå op, da hun kom. Hun fik Forurettede 1 ind i bilen, og de kørte sammen mod Aalborg. De snakkede ikke ret meget i bilen, da Forurettede 1 ikke var i stand til det.
Hun forsøgte at berolige Forurettede 1, der var meget bekymret for sine børn og hendes nærmeste. Hun var på grund af tiltaltes trusler bange for, at han, hvis han ikke kunne finde hende, ville han gå efter hendes nærmeste.
Da Forurettede 1 var blevet indlogeret på krisecenteret, tog vidnet i sommerhus med
side 120
sine børn. Dagen efter vågende hun kl. 5 ved, at tiltalte ringede til hende. Hun tog den ikke, hvorefter han begyndte at skrive til hende. Senere på da-gen skrev han til hende og truede med, at hun skulle tage sin telefon, at hun boede et farligt sted op til en vej, og at en bil kunne komme og ramme hen-des børn. Vidnet blev bange, og filmen knækkede for hende, da hun ankom til krisecenteret.
Hun viste beskederne på krisecenteret, og en person fra po-litiet, der bliver kaldt Person 17, og som står for sikkerheden på krise-centeret, vurderede, at det var bedst, at hun ikke tog hjem. Hun blev derfor indlogeret på krisecenteret sammen med Forurettede 1. Hun kunne godt se, at risiko-en for, at tiltalte ville opsøge hende, var stor.
Forud for at Forurettede 1 forlod tiltalte, fortalte hun, at han havde slået hende fra starten, at han havde voldtaget hende om lørdagen, og at han havde truet hende med at slå hende og hendes nærmeste ihjel, hvis hun forlod ham. På krisecenteret åbnede Forurettede 1 mere op og fortalte løbende om de andre ting, der var sket. Forurettede 1 frygtede for sit eget og andres liv.
Hun fortalte, at de var ude at køre, første gang han slog hende og om mange andre episoder med slag, herunder både lette og hårde slag. Hun fortalte om trusler og om voldtægter, hvor hun havde fået noget bundet om halsen.
Hun fortalte, at hun dagen in-den, hun tog på krisecenter, var bange for, at tiltalte havde fattet mistanke, og at hun derfor havde lavet et opslag på Instagram, der viste, at de var i Plantage, så de kunne finde hende, hvis der skete noget. Forurettede 1 frygtede, at tiltalte ville slå hende ihjel.
Om natten under opholdet på krisecenteret måtte vidnet holde om Forurettede 1 som et lille barn, fordi Forurettede 1 reagerede så vold-somt på det, hun havde været igennem.
Det var ikke hendes indtryk, at Forurettede 1 overdrev, når hun fortalte om vold og voldtægter. Hun fortalte om en episode, hvor hun var løbet ud af huset efter en voldtægt, og at hun ikke turde andet end at gå tilbage til huset. På et tids-punkt havde hun lavet en aftale med Forurettede 1 om, at hun, hvis Forurettede 1 sendte en be-sked med kun et hjerte, skulle ringe 112 med det samme. De sender derfor aldrig beskeder med hjerter til hinanden mere.
Vidnet blev virkelig bange, da hun fik trusselsbeskederne fra tiltalte, da hun var bange for, at han ville gøre alvor af det. Hun havde på det tidspunkt en fornemmelse af, at tiltalte var utilregnelig, særligt hvis han var påvirket.
Det er ikke hendes indtryk, at Forurettede 1 er til hård sex som f.eks. kvælningssex, og de har aldrig talt om det.
Når vidnet ser tilbage på det i dag, var der måske ting, som hun burde have reageret på. Der var røde flag, som fx det forhold, at Forurettede 1 trak sig fra hende, og at hun ændrede væremåde. Vidnet skulle have holdt fast i sin mavefor-nemmelse om, at tiltalte ikke var god for Forurettede 1, men hun havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det var, som det var. Når man ser de spor, det har sat i Forurettede 1, så ved man, at hun har været udsat for noget meget vold-somt, og det er et under, at Forurettede 1 stadig står op den dag i dag.
side 121
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at Forurettede 1 også sagde sin mening i deres relation. Vidnet gik selv fra sin kæreste Person 16 i starten af sommeren 2024. De andre gange Forurettede 1 har haft en kæreste, påvirkede det ikke deres kontakt. Hun husker ikke, at have talt med tiltalte om, at Forurettede 1 blev kæreste-kedelig, når hun var i et forhold.
Hun ved ikke med sikkerhed, at Forurettede 1 stop-pede med at drikke alkohol nogle måneder inde i forholdet, men det var det indtryk, hun fik. Dels fordi Forurettede 1 fortalte det, dels fordi der i starten var man-ge billeder og stories af, at Forurettede 1 og tiltalte drak alkohol, men i løbet af som-meren var der ikke længere billeder og stories, hvor Forurettede 1 drak.
De første par gange, hun mødte tiltalte, fik hun et godt indryk af ham. De havde ikke en tæt relation. De havde hinanden på Snapchat, og de sendte snaps til hinan-den, men det var ikke mange. I starten af august 2024 sendte vidnet en be-sked til tiltalte, hvor hun bad ham behandle Forurettede 1 ordentligt.
Vidnet kan ikke huske, hvornår det var, hun så et blåt mærke på Forurettede 1, ud-over at det var sommer, som for hende er juni og juli.
Vidnet er sikker på, at Forurettede 1 ikke har taget stoffer. Hvis hun har gjort det sammen med tiltalte, så er vidnet sikker på, at Forurettede 1 har fortrudt det.
Det kommer ikke bag på vidnet, at tiltalte har forklaret, at vidnet og tiltalte har kysset, men det er løgn. Hun var bekendt med tiltaltes forklaring herom.
Vidnet var på krisecenteret i omkring 5 uger, indtil tiltalte blev vare-tægtsfængslet. De fik på et tidspunkt en oplysning om, at tiltalte var i Norge.
Vidnet har ikke på noget tidspunkt været i soveværelset sammen med Forurettede 1 og tiltalte. Hendes forklaring om vold og voldtægt er udelukkende baseret på de oplysninger, hun har fået af Forurettede 1.
Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at det var Person 17, der sagde, at hun skulle blive på krisecenteret frem til tiltaltes varetægtsfængs-ling. Hun blev sygemeldt fra sit arbejde, men efter to uger blev hun opsagt. Der var ikke nogen, der bad hende skaffe en lægeerklæring som dokumenta-tion for sygemeldingen. Hun skulle betale for at bo på krisecenteret.
Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 3 og 4 forklaret, at han og Forurettede 1 tidligere har været kærester. De gik fra hinanden i januar 2024 i fred og fordragelighed. Der var ikke noget mellemværende imellem dem. De køb-te et hus sammen i 2023, men Forurettede 1 endte med at springe fra efter fortrydel-sesfristens udløb, og han blev nødt til at købe huset alene. De aftalte, at hun i den forbindelse skulle betale 25.000 kr. til ham som kompensation for de ud-gifter, der var forbundet hermed.
Den 18. april 2024 fik han en besked fra tiltalte, som han ikke kendte, om, at han skyldte Forurettede 1 penge. Vidnet svarede, at det ikke var rigtigt. Tiltalte be-
side 122
skyldte ham herefter for at have behandlet Forurettede 1 dårligt. Vidnet skrev, at de begge skulle lade ham være og blokerede både tiltalte og Forurettede 1. Den 15. maj 2024 mødte han Forurettede 1 og tiltalte i et supermarked, hvor tiltalte begyndte at råbe ad vidnet, der stod med sin 9-årige søn, at han skyldte Forurettede 1 25.000 kr.
I september 2024 blev der givet et tilhold, så tiltalte ikke må kontakte ham. Baggrunden herfor var, at der havde været en lang række episoder, hvor til-talte og Forurettede 1 havde generet ham. Den 22. maj 2024 mødte de op på hans bo-pæl med en trailer og sagde, at der var nogle ting, som Forurettede 1 manglede at få. Det afviste vidnet, men de gik rundt og kiggede.
De fandt nogle ting, og da de havde båret dem ud til traileren, sagde tiltalte, at bare fordi Bandidos var blevet forbudt, så var de her stadig. Han spurgte tiltalte, om han truede med Bandidos, hvortil tiltalte svarede, at han var Bandidos, og at vidnet skulle vænne sig til det. Der har også været en episode, hvor han blev jagtet af til-talte.
Han har flere gange oplevet, at Forurettede 1 stod ved siden af tiltalte, når der skete noget, men han ved ikke, om hun var med, da tiltalte udøvede hærværk mod hans hus. Han tænker ikke, at tiltalte kunne vide, at hans forældre havde et sommerhus, eller hvor det var, uden Forurettede 1's hjælp.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han og Forurettede 1 tidligere var kærester. De var sammen i 12 år og har tre børn sammen, som de deler i en 7/7-ordning. De har det godt sammen. Inden Forurettede 1 mødte tiltalte, kunne hun stå op for sig selv og give udtryk for sin holdning. Det er korrekt, at han blev kaldt Kaldenavn, da han var sammen med Forurettede 1. Det var med henvisning til, at han var en tøffelhelt.
Det var for sjov, men Forurettede 1 kunne godt være lidt bestem-mende, og hun vidste godt, hvad hun ville. Han har ikke oplevet, at Forurettede 1 har taget stoffer, og hun har altid været imod stoffer. Hun drak kun ved festlige lejligheder og ikke til dagligt. Forurettede 1 er en kærlig og omsorgsfuld mor, men også bestemt i forhold til opdragelse.
De gik fra hinanden for cirka 3 ½ år siden. De var vokset fra hinanden. De skiltes på god fod. Deres sexliv var normalt og bestod ikke af hverken hård eller dominerende sex. Der var ikke slag og kvælningssex, og det var heller ikke noget, de talte om. Han tror ikke, at nogen af dem havde lyst til det.
Vidnet kendte ikke tiltalte, før Forurettede 1 blev kæreste med ham. Det var en ven, der fortalte ham, at Forurettede 1 havde fået en kæreste. Vidnet tjekkede tiltaltes Fa-cebookprofil og så her nogle ting, der indikerede en relation til Bandidos, herunder noget med røde og gule farver. Der stod ikke direkte noget om Bandidos.
Han synes ikke, at det var en verden, som børnene skulle være en del af, og han tog derfor afstand fra forholdet. Han sagde til Forurettede 1, at han syn-tes, at det var dumt. Det forstod hun godt, og hun sagde, at børnene ikke vil-le blive involveret. Han havde ikke mødt tiltalte på det tidspunkt. Han blev ikke glad, da han fandt ud af, at børnene havde mødt tiltalte, men han stolede på Forurettede 1's dømmekraft.
side 123
Vidnet mener, at han mødte tiltalte første gang sidst på foråret. Tiltalte var flink og rar. Han tænkte, at det var bedst at komme godt ud af det med tiltal-te, når han var sammen med Forurettede 1, og at han måske kunne være et godt men-neske, selvom han havde en relation til Bandidos. Der blev talt om tiltaltes relation til Bandidos, men han kan ikke huske indholdet af samtalerne. Hans kendskab til Bandidos stammer fra medierne.
Vidnet fik et okay forhold til tiltalte. De var til et storskærmsarrangement i Hjørring i slutningen af juni 2024, hvor de mødte Forurettede 5 og nogle af hendes veninder. Han så ikke, om tiltalte tog stoffer den dag. ”Tys-tys tur” siger ham ikke noget. Han så ikke tiltalte kysse med Forurettede 5. Han har efterfølgen-de fået at vide af Forurettede 5, at tiltalte har sagt, at vidnet har fortalt, at vidnet har været sammen med Forurettede 5. Det har han aldrig sagt eller været.
Han og tiltalte var også på et tidspunkt i byen sammen i By 2. Det var før-ste gang, de mødtes. De havde aftalt at mødes til en øl, men det blev til man-ge øl.
Efter turen til Hjørring, valgte vidnet at trække sig fra tiltalte, da han følte, at noget ved tiltalte var off. Der var noget ved tiltalte, der gjorde ham utryg, og det var ikke en person, han havde lyst til at være venner med. Det er korrekt, at han har fået en tatovering med tiltaltes efternavn. Den betyder dog ikke noget og er ikke udtryk for, at de var venner. Han har mange navne tatoveret på sin krop.
Forurettede 1's mandlige bekendtskaber påvirkede normalt ikke vidnets og Forurettede 1's rela-tion, og vidnet kom også godt ud af det med Vidne 2. Da Forurettede 1 mødte til-talte, blev det hele lidt underligt. Tiltalte begyndte at tage over på kommuni-kationen vedrørende børnene. Det studsede han over. Han kunne ikke ringe til Forurettede 1 på samme måde som tidligere.
Hun var kortfattet, når de talte sam-men, hvorimod de tidligere talte meget sammen og jokede. Hun blev mere stille og var ikke sig selv. Hun trak sig særligt, når tiltalte var til stede. Vid-net havde en dårlig fornemmelse, når han var sammen med dem. Han har ik-ke oplevet Forurettede 1 sige fra overfor tiltalte.
Der var episoder, hvor han tænkte, at Forurettede 1 normalt ville have sagt fra, men hvor hun ikke gjorde det.
Vidnet kunne via de sociale medier se, at der blev drukket en del alkohol. Han tænkte ikke videre over det og lagde ikke så meget i det, når det ikke var i de perioder, hvor Forurettede 1 havde børnene. Det var ikke normalt, at Forurettede 1 drak meget.
Før hun mødte tiltalte, så vidnet og Forurettede 1 hinanden ofte. De boede kun om-kring en kilometer fra hinanden. Da tiltalte kom ind i billedet, var han altid med, når vidnet så Forurettede 1.
Vidnet havde ikke en mistænkte om, at der foregik noget af det, som tiltalte
side 124
er tiltalt for. Han så Forurettede 1 som meget viljestærk og ikke en, som fandt sig i al-ting. Hun var stædig og havde sin mening. Det faldt ham derfor ikke ind, at der kunne foregå så alvorlige ting. Når han så dem, var hun dog overdrevent føjende i forhold til tiltalte. Hun gjorde mange ting for ham, og det lignende hende ikke. Hun var ligesom i det hele taget mere "bag ved" tiltalte. Vidnet oplevede hende, som han husker det, ikke som utryg eller bange.
Den 7. september 2024 var vidnet hos Forurettede 1, da de skulle tale med deres søn, Barn 2, om hans diagnose. Vidnet husker ikke, hvornår han kom hjem til Forurettede 1, men det var om formiddagen. Han kan ikke huske, hvilket tøj Forurettede 1 havde på. Han så ikke tiltalte, men tiltalte var hjemme, og han tror, at tiltalte var i soveværelset. Forurettede 1 blev ved med at sidde med sin telefon, mens de snakkede.
Vidnet tænkte, at hun skrev med tiltalte. Hun gik flere gange fra stuen. Han tror, at hun gik ned i soveværelset. Pludselig sagde hun, at han skulle gå. Han mener, at hun lige havde været i soveværelset, da hun sagde det. Han kunne se, at hun var utilpas og virkede panikken. Hun rystede. Han spurgte, hvorfor han skulle gå. Hun svarede hertil, at han bare skulle gå.
Han gik herefter, men det var med en træls mavefornemmelse. Det lignede hende ikke at være sådan, når det handlede om børnene. Hun ville normalt tage sig god tid. Han havde aldrig oplevet, at noget vigtigt med børnene blev skubbet væk. Efter noget tid ringede Barn 1. Han var panikslagen og sagde, at han var stukket af hjemmefra, da tiltalte havde råbt ad ham, og stemningen i huset var meget ubehagelig.
Vidnet, der var rystet, sagde, at Barn 1 skulle komme hjem til ham. Barn 1 var meget ked af det. Han bliver normalt ikke ked af det, så vidnet vidste, at der måtte være sket noget usædvanligt. Han vil tro, at Barn 1 ringede et par timer efter, at Forurettede 1 havde bedt ham gå. Vidnet kørte over til Forurettede 1 for at få fat i de to andre drenge. På vejen derover forsøgte vid-net at ringe til hende flere gange.
Da han fik kontakt, kunne han høre tiltalte råbe i baggrunden. Tiltalte råbte ”hvad så Vidne 1, hvad så Vidne 1” . Da vid-net kom derover, kom Forurettede 1 ud til døren og sagde, at han skulle køre. Hun sagde ikke, hvorfor han skulle køre. Han kunne se, at hun var bange. Han så ikke tiltalte.
Senere på dagen ringede Forurettede 5 til ham og fortalte, hvad der var sket, og at Forurettede 1 ville væk. Vidnet tænkte, at han skulle have drengene hjem til sig. Han husker ikke præcist, hvor meget han fik at vide den dag, udover at det var noget med vold. Vidnet blev chokeret, da han fik at vide, hvad der foregik, og han tænkte på Forurettede 1 og børnene.
Foreholdt side 210 og 214 i sagens fil 1 – afhøringsrapport vidne den 31. ok-tober 2024:
"Da afhørte fik oplyst hvad der foregik fra Forurettede 1's veninde Forurettede 5, blev han chokeret og syntes lige pludselig at mange ting omkring Forurettede 1 og hendes op-førsel, gav mening"
har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han
side 125
henviste til, at tiltalte havde overtaget kontakten vedrørende børnene, og at Forurettede 1 havde trukket sig og var blevet mere stille. Han havde ikke haft nogen mistanke om de ting, som Forurettede 5 fortalte ham. Børnene har, som han husker det, ikke fortalt, at de har oplevet noget ubehageligt.
Vidnet så på et tidspunkt, at Forurettede 1 havde et sår på næsen. Han lavede lidt sjov med det, men tænkte ikke mere over det. Han mener, at Forurettede 1 sagde, at hun havde krattet sig selv.
Vidnet havde ikke meget kontakt med Forurettede 1 i dagene op til, at hun forlod til-talte. Vidnet blev holdt orienteret gennem Forurettede 5. Børnene kom hjem til vidnet om mandagen, og det var han glad for. Onsdag den 11. september 2024 ringede og skrev tiltalte til ham. Han kan ikke huske, om han besvarede opkaldene. Hans indtryk af beskederne var, at tiltalte ville gøre alt for at få fat i Forurettede 1.
Foreholdt side 217-218 i sagens fil 1 – udskrift samtale mellem sigtede og vidnet - har vidnet forklaret, at han tænkte, at der var jalousi fra tiltaltes side. Det var ubehageligt, at tiltalte ville ødelægge Forurettede 1's liv. Han opfattede det som en trussel. Når han tænker tilbage, så skulle han have holdt fast i sin me-ning om, at man ikke skal være sammen med en, der er rockerrelateret. Han fortryder, at han slap den tanke.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ved, at farverne gul og rød kan knyttes til Bandidos. Han har ikke selv nogen relation til dem. Han og Forurettede 1 var ikke forelskede, da de gik fra hinanden. Han kan ikke sige, hvor-når forelskelsen ophørte. Forurettede 1 og tiltalte virkede forelskede i starten af deres forhold. Han fornemmede, at tiltalte var jaloux anlagt, og at der var noget ja-lousi rettet mod vidnet.
Vidnet mødte tiltalte, før tiltalte mødte børnene. Han kan ikke huske, om de i den forbindelse talte om vidnet holdning til, at tiltalte skulle møde børnene, men han sagde, at det var Forurettede 1's beslutning. De klingede godt ved deres før-ste møde. Én øl blev til mange. De fik ikke andet end alkohol.
Det var tiltaltes personlighed og væremåde, der fik vidnet til at trække sig fra ham. De havde dog fortsat kontakt, fordi tiltalte jo var sammen med Forurettede 1, men det var ikke som venner. Han er ikke sikker på, at tiltalte havde en for-nemmelse af, at vidnet trak sig.
Der var ikke snak om stoffer under deres byture, og de tog ikke stoffer på disse ture. Vidnet har prøvet stoffer for mange år siden, og han har ikke væ-ret i besiddelse af ecstasy. De har joket med kokain. Han ved ikke, hvorfor de jokede med det. Tiltalte talte nogle gange om kokain, men vidnet kan ikke huske i hvilken kontekst. Vidnet kan ikke huske, hvad han sagde, når han jo-kede med det.
side 126
Under byturen i Hjørring blev de kropsvisiteret af politiet, men der blev ikke fundet noget, og vidnet havde ikke noget på sig, han ikke måtte have. De tog, som han husker det, efterfølgende hjem til vidnet, og han tror, at det var der, vidnet blev tatoveret. Han fulgte tiltalte hjem om morgenen. Han kan ik-ke huske tidspunktet. Han kan ikke huske, om de var sammen kl. 07.52.
Forevist video fra den 30. juni 2024 kl. 07.52 (27.29), side 1 i sagens fil 8, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske situationen, han kan dog se, at han var fuld. Han ved ikke, hvad det betyder, når tiltalte siger på videoen, at til-talte havde stået i en situation, hvor han var glad for, at han havde haft vid-net.
Der var på tale, at vidnet, vidnets kæreste Person 5, Forurettede 1 og tiltalte skulle til By 2 Koncert sammen, og der blev vist oprettet en gruppe, som de skrev i. Han har ikke talt med nogen om korrespondancen forud for sin forklaring i retten.
Foreholdt fil 5 – udskrift fra Cellebrite - i sin helhed har vidnet forklaret, at han skriver ”bro” til alle drenge i sin omgangskreds og ikke kun til dem, vid-net er tæt med. Det var for sjov, at de skrev om coke. Vidnet var ikke med sikkerhed vidende om, at tiltalte tog kokain, men han havde nok en idé om det. Når han skrev: "Du har tvunget mig!! Du giver coke!!", var det ren sjov. Vidnet tog afstand fra tiltalte efterfølgende, og de kom ikke til By 2 Kon-cert sammen.
Det er korrekt, at vidnet var hjemme ved tiltalte og Forurettede 1 en aften efter stor-skærmsarrangementet, men han og Person 5 var ikke uvenner den aften. Vid-net lagde dog godt mærke til, at tiltalte gav udtryk for, at vidnet og Person 5 var uvenner. Grunden til, at vidnet var hjemme hos Forurettede 1 og tiltalte, var, at tiltalte, mens tiltalte havde været på besøg hos vidnet, havde fortalt, at Barn 1 var ked af det, og at det nok var en god idé, at vidnet tog med hjem til Forurettede 1 og talte med Barn 1.
Foreholdt side 181-182 i sagens fil 2 – beskeder mellem tiltalte og Forurettede 1 den 8. juli 2024, herunder besked fra Forurettede 1 til tiltalte:
"er han her?"
og beskeder fra tiltalte til Forurettede 1:
"Ja skat!"
"Ham og Person 5 er vidst helt gal"
"Han spørg om Barn 1 har brug for ham?"
"Bare forstyrret og ked af det pga Person 5"
side 127
har vidnet forklaret, at han ikke kan genkende, at der var noget med ham og Person 5 den aften. Han ved ikke, hvorfor tiltalte skulle finde på det. Det var normalt ikke et problem, at han kom hos dem.
Vidne 3 har som vidne vedrørende forhold 7 forklaret, at han var på Bar den 14. juli 2024 efter at have været frivillig til By 2 Koncert. Han drak alkohol efter koncerten, men han var ikke fuld. På Bar mødte han tiltalte, som han ikke havde mødt før. Vidnet spurgte ind til tiltaltes tatoveringer på armene. Tiltalte viste ham herefter sine tatoveringer på lårene.
Tiltalte hev i den forbindelse op i sine shorts og forklarede, at den ene havde relation til Bandidos, og at den betød ”support your local Bandi-dos” Det var tiltalte selv, der tog initiativ til at vise tatoveringen. Vidnet bad ikke om at se den. Han kan ikke huske, om tatoveringen var delvis synlig, før tiltalte trak op i sine shorts. De talte ikke yderligere om Bandidos.
Efterføl-gende har han undersøgt tatoveringen og dens betydning nærmere. Han så ikke nogen provokere tiltalte den aften. Han så ikke nogen gå ind i tiltalte el-ler spilde øl på ham.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han undersøgte tatoveringen og betydningen af den efterfølgende af nysgerrighed. Han er ikke usikker på, hvad der blev sagt den nat, men han er usikker på, hvordan tatoveringen præ-cist så ud. Han kan ikke huske, om han så tatoveringen på højre eller venstre lår først. Han kunne ikke umiddelbart se tatoveringerne, da de sad ved et bord.
Tiltalte viste, som han husker det, ikke andre tatoveringer på sine ben. Tiltalte sad til højre for ham, og han rykkede væk fra bordet for at vise tato-veringen. Han lagde ikke mærke til, hvordan tiltaltes shorts var placeret, da tiltalte rykkede sig væk fra bordet, eller om tatoveringerne var delvist synlige på det tidspunkt.
Foreholdt side 613-614 i sagens fil 1 - afhøringsrapport vidne:
"Han trak lidt om i bukserne og viste ham sine tatoveringer på lår. På det ene lår står der Forurettede 1. På det andet lår viste han en tatovering der viste rela-tioner til Bandidos."
har vidnet forklaret, at han mener, at forklaringen blev oplæst for ham. Det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Det kan godt være, at han først så tatoveringen med "Forurettede 1".
Foreholdt fra samme rapport:
” A fortalte at det var en støtte-support tatovering.”
har vidnet forklaret, at han er sikker på, at tiltalte sagde, at det stod for ”support your local Bandidos” . Han kan ikke huske, om han sagde dette til politiet.
side 128
Forurettede 2 har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at han den 14. juli 2024 var i byen i By 2 efter at have været frivillig til By 2 Kon-cert. Han var beruset, men han kan huske, hvad der foregik. Vidnet mødte tiltalte på blandt andet Bar, hvor tiltalte snakkede med én af vidnets venner. Der var ingen uoverensstemmelser mellem dem.
Da vidnet og hans venner forlod Bar, mødte de tiltalte, og de fulgtes gennem byen. Tiltal-te gik sammen med Forurettede 4. Vidnet og Forurettede 3 gik 10-20 meter bag dem. Da de havde gået omkring 500 meter, hørte vidnet en flaske blive smidt. Han kiggede op og så tiltalte slå Forurettede 4 i hovedet. Vidnet og Forurettede 3 skyndte sig derop for at se, hvad der skete og for at stoppe det.
Da de kom derop, var tiltalte aggressiv og slog både vidnet og Forurettede 3 to gange i hovedet. Der var god stemning, da de mødte tiltalte, og der var ikke noget, der gav anledning til vold. De lagde på ingen måde op til slagsmål. De slog ikke tiltalte. Vidnet kan ikke genkende, at de skulle have omringet tiltalte, eller at de var truende på nogen måde. Han var efterfølgende ved lægen, men har ikke været syge-meldt.
Han har ikke nogen mén, og han har ikke noget erstatningskrav.
Forurettede 3 har som vidne vedrørende forhold 7 og 8 forklaret, at han den 14. juli 2024 var i byen i By 2 efter at have arbejdet som frivil-lig til By 2 Koncert. Vidnet var beruset, men han kan tydeligt huske, hvad der foregik den aften. Han og Vidne 3 faldt i snak med tiltalte på et værts-hus. På et tidspunkt viste tiltalte en tatovering på sit lår, hvor der stod ”SYLB” og sagde, at det stod for ”support your local Bandidos” . De talte om de tatoveringer, de havde, og tiltalte trak herefter op i sine shorts og viste tatoveringen. Der var ikke nogen, der provokerede tiltalte.
Da vidnet og hans venner forlod værtshuset, stødte de på tiltalte. De hilste på ham og gik videre sammen. Forurettede 4 og tiltalte gik forrest, og vidnet og Forurettede 2 gik 10-20 meter bag dem. Han kunne ikke høre, hvad Forurettede 4 og tiltalte snakkede om. Han så, at tiltalte kastede en flaske op mod Forurettede 4, der gik længst ude mod vejen. Den blev kastet over Forurettede 4 og ramte herefter ud på vejen.
Det så ud til, at den blev kastet mod Forurettede 4. De løb op til Forurettede 4 og til-talte, hvorefter tiltalte slog Forurettede 4 i ansigtet, og derefter slog han også Forurettede 2 og vidnet. Vidnet blev ramt på næsen. Han måtte gå et skridt tilbage og faldt over kantstenen. Da vidnet rejste sig, slog tiltalte både ham og Forurettede 2 én gang mere. Vidnet blev denne gang ramt på kæben.
Tiltalte begyndte at råbe ad dem og være truende overfor dem. De sagde, at de ikke ville slås med tiltalte. De forsøgte at afværge situationen og stoppe det. Vidnet husker det som, at Forurettede 4 først blev slået, da vidnet og Forurettede 2 kom op til Forurettede 4 og tiltalte. De var ikke provokerende i deres attitude. De slog ikke tiltalte, og han kan ikke se, at tiltalte kan have troet, at de ville slå.
De stod overfor hi-nanden. Tiltalte var meget aggressiv. Det kom ud af det blå. Da de spurgte, hvad tiltalte lavede, sagde han på en truede måde, at de bare skulle løbe. På et tidspunkt jagtede han dem ned ad gaden. Han sagde også, at de skulle danse for ham. Vidnet opsøgte efterfølgende læge og på grund af tidligere problemer med næseskillevæggen, blev han henvist til speciallæge, men det
side 129
fik han ikke fulgt op på. Han var ikke sygemeldt efter episoden.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han så det som, at flasken blev kastet mod Forurettede 4. Tiltalte og Forurettede 4 gik næsten skulder ved skulder. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 4 råbte noget, da flasken blev kastet. Da vid-net og Forurettede 2 nåede op til tiltalte og Forurettede 4, var tiltalte meget aggressiv. Han kan ikke huske, hvor hurtigt de kom derop.
Der var ikke nogen, der for-søgte at skille nogen fra hinanden, for der var ikke håndgemæng. Tiltalte slog bare, hvorefter han hurtigt vendte sig og gav det næste slag. De gik op til dem for at afværge en eventuel situation. De stod indenfor en armslængde fra hinanden, da tiltalte slog dem. Vidnet overvejede på intet tidspunkt at gøre noget fysisk mod tiltalte.
Politiassistent Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 21 forkla-ret, at han arbejder for National Enhed for Særlig Kriminalitet, og at han blandt andet beskæftiger sig med kriminelle grupperinger, herunder sager om videreførelse af LTF og Bandidos. Den 13. september 2024 var han på Aal-borg Stadion. Han var der som privat person.
Han stod på vesttribunen, da han ved en ølbod i den nordlige del af tribunen observerede tiltalte, der havde en kasket på, som vidnet genkendte som en kasket, der kan relateres til Ban-didos. Det var første gang, vidnet så tiltalte. Det var en almindelig sort kas-ket, hvor der foran var broderet eller trykt "THE FAT MEXICAN" og bagpå stod der "SUPPORT".
Der var også en lille gul og rød flap, hvilket symboli-serer Bandidos' farver. ”The Fat Mexican” henviser til Bandidos’ logo og ”Support” er udtryk for støtte til Bandidos MC.
Efter det midlertidige forbud mod Bandidos MC i Danmark har vidnet og hans kollegaer observeret, at der bæres kendetegn, der ikke er så synlige som tidligere. Dette gælder denne kasket. Men den viser stadig et tilhørsforhold til Bandidos. Det er Bandidos MC som organisation, der sælger den pågæl-dende kasket. Vidnet genkendte en af dem, som tiltalte stod sammen med, som et fuldgyldigt medlem af Bandidos i Aalborg-afdelingen.
Han tog kontakt til det lokale politi med henblik på at udfinde personen med kasketten. Efterfølgende lavede han en signalementsøgning i politiets syste-mer for at finde frem til personen. Han søgte på kort fuldskæg og tatovering på halsen, hvorefter tiltalte, som han kunne genkende via foto, kom frem. Han er sikker på, at det var en support-kasket, tiltalte havde på den dag. SYLB står for "Support Your Local Bandidos". Det er et gængs udtryk i Bandidos. Han lavede også en søgning på kasketten og fandt en tilsvarende på en hjemmeside, hvor SYLB indgik i hjemmesideadressen.
Forevist foto på side 679 i sagens fil 1 har vidnet forklaret, at det var sådan en kasket, tiltalte havde på.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han overvejede at tage et bil-lede af tiltalte, men han var i civil og vurderede, at det derfor ikke var hen-
side 130
sigtsmæssigt at gå tæt på, og det var ikke muligt at tage et billede på afstand. Han kunne kun genkende den ene af de personer, som tiltalte stod med.
Han orienterede Nordjyllands Politi om forholdet, og han lavede en rapport med egne iagttagelser i politiets systemer.
Politiassistent Vidne 5 har som vidne vedrørende forhold 21 for-klaret, at han arbejder ved Nordjyllands Politi og er tilknyttet afdelingen med operativ specialefterforskning. Han arbejder blandt andet med rocker- og bandemiljøet.
Vidnet var på arbejde den 13. september 2024 og var på Aalborg Stadion sammen med tre af sine kollegaer. De var til stede før, under og efter kampen for at monitorere. I den forbindelse så han tiltalte, som han kender fra tidlige-re, udenfor stadion forud for kampen. Han lagde på det tidspunkt ikke mær-ke til tiltaltes beklædning, eller hvem han var sammen med.
Under kampen opholdt vidnet og hans kollegaer sig omkring sikkerheds-rummet. De blev kontaktet af en kollega, der oplyste, at tiltalte havde indfun-det sig på vesttribunen iført en kasket, der kunne knyttes til Bandidos. Vidnet og hans kollega gik ind i sikkerhedsrummet, hvor de på videoovervågningen udfandt tiltalte, der var iført en sort kasket.
De kunne ikke zoome så meget ind på overvågningen, at de kunne se, hvad der stod på kasketten. Efter kam-pen tog de opstilling med henblik på at få kontakt til tiltalte, men de så ham ikke og fik således ikke kontakt. Der var mange bandefolk til stede på stadi-on den dag. De opholder sig typisk på vesttribunen, som er det sted, hvor den inkarnerede del af fodboldmiljøet ofte befinder sig.
De så en større flok personer med tilknytning til Bandidos efter kampen, men de så ikke tiltalte i den forbindelse.
Foreholdt side 685 og side 687 i sagens fil 1, anmeldelsesrapport, har vidnet forklaret, at når tiltalte står som antruffet i forbindelse med kampen, så hen-vises der til, at han så ham forud for kampen og på overvågningen.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han var 30-40 meter fra tiltal-te, da han så ham inden kampen. Vidnet så ikke, om tiltalte bar en kasket på det tidspunkt.
Efter det midlertidige forbud mod Bandidos har de haft et særligt fokus på, om folk bar kendetegn, men til en kamp som denne, havde de mere fokus på, om folk forsamlede sig i strid med forbuddet. Det er ikke defineret, hvad der skal til, for at man har forsamlet sig i strid med forbuddet.
Han vil tro, at der er opsat overvågning ved indgangene til stadion, men han ved ikke, om den i givet fald blev tjekket i forsøget på at udfinde tiltalte. Han så ikke, hvilken indgang tiltalte benyttede, men der er en oplagt indgang, når man skal på vesttribunen.
side 131
Anmeldelsen gik på, at tiltalte var iført Bandidos merchandise, og det var år-sagen til, at det var det, de efterfølgende koncentrerede sig om.
Vidne 6 har som vidne vedrørende forhold 6 forklaret, at Forurettede 1 tidligere var kærester med hans søn Vidne 2. Forurettede 1 var, som han husker det, sidst i vidnets sommerhus i efteråret 2023. I sommeren 2023 holdt hun som-merferie i sommerhuset sammen med sine børn. Nøglen til huset lå gemt bag en bjælke under et tag ved brændestablen. Man kunne ikke se den med det blotte øje. Man skulle vide, hvor den var for at finde den. De troede, at de havde fjernet nøglen på tidspunktet for hærværket, men det må de have glemt.
Den 16. juli 2024 kom vidnet op til sommerhuset. Han satte sin egen nøgle i døren, men opdagede, at der allerede var låst op. Han kunne se, at der lå glasskår, og at der havde været nogen inde og lave ravage. Han kontaktede derfor politiet, der kom til stedet. De inspicerede skaderne sammen og for-søgte at finde genstande, der kunne lede til gerningsmanden.
Vidnet fik spor-poser udleveret af politiet i tilfælde af, at han efterfølgende fandt noget, der skulle sikres. Vidnet fandt et hår, der var 40-45 cm langt. De lå ovenpå nogle af glasskårene. Han konkluderede derfor, at det var efterladt på stedet i for-bindelse med hærværket. Han sikrede håret i en sporpose, som han videregav til politiet. Det var hans tanke, at håret kom fra Forurettede 1.
Vidne 7 har som vidne vedrørende forhold 6 forklaret, at hun er bekendt med, at tiltalte og Forurettede 1 har opsøgt hendes søn Vidne 2. Hun vil tro, at det var i april 2024. I første omgang modtog Vidne 2 en besked med en trussel om at betale nogle penge. Vidne 2 fortalte vidnet, at han havde fået en ubehagelig besked. Han var meget berørt og rystet over det.
Vidnet gjorde sig tanker om, hvem der kunne have lavet hærværk i sommer-huset, men det, der fyldte mest for hende, var, at hendes søn skulle udsættes for så meget ubehag.
Politiassistent Vidne 8 har som vidne vedrørende forhold 11 forklaret, at han har været ansat ved politiet i 30 år. Han er i dag tilknyttet Nordjyllands Politi og arbejder primært med personfarlig kriminalitet og nar-kosager. Han har arbejdet meget med sædelighedssager gennem årerne.
Det kan godt passe, at han oprettede en anmeldelsesrapport i nærværende sag den 23. september 2024. Det var den dag, han første gang stiftede be-kendtskab med sagen. Han husker ikke, om han havde været fraværende fra arbejde i dagene forud herfor, men der gik nogle dage, fra han blev bekendt med sagen og til, at han foretog sig yderligere. Han var ikke involveret i spørgsmålet om, hvorvidt der skulle rettes henvendelse til Center for vold-tægtsofre.
side 132
Tiltaltes telefon blev beslaglagt i forbindelse med grundlovsforhøret, og tiltal-te udleverede koden til telefonen. Tiltalte gav udtryk for, at politiet kunne finde noget i Snapchat, der talte til hans fordel. Telefonen blev på sædvanlig vis sat på flytilstand og sendt til ind til teknikerne, der foretog udlæsning af telefonen. Den medfølgende kode gjorde, at det var lettere og hurtigere at få adgang til telefonen.
Efter telefonen havde været til udlæsning, gennemgik han også telefonen ma-nuelt. Han husker ikke, om han var inde på telefonen, inden den blev sendt til udlæsning. Han mener, at han tjekkede Snapchat, da tiltalte havde givet ud-tryk for, at der var noget af interesse. Han fandt mapper med film og billeder. Han forsøgte at finde noget, der kunne have relevans for sagen.
Han husker ikke, om der var en gruppechat mellem tiltalte og Forurettede 1 på det tidspunkt. Til-taltes telefon var på flytilstand og havde derfor ikke adgang til internettet. Det er hans opfattelse, at det har betydning for, hvad man kan se på telefon-en. Han ved ikke, om en Snapchat-korrespondance forsvinder, hvis man sæt-ter telefonen på flytilstand.
Han kan ikke huske, om han var inde i en Snap-chat-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1.
Foreholdt side 33 i sagens fil 4 - mail af 23. oktober 2024 fra advokat Ras-mus Amandusson til politiassistent Vidne 8:
"... Tiltalte ønsker pt. Ikke at lade sig afhøre,
Men vi har en anmodning om efterforskning, som du bedes i gang sætte.
På Tiltaltes telefon bedes i sikre materiale under snapchat.
1. Konkret skulle der efter det oplyste, være en lang række film/ billeder mv, som dækker den periode hvor der påstås, at skulle være sket overgreb. ( vi har et ønske om, at få det materiale frem, med henblik på, at det evt. kan indgå i afhøring af såvel Tiltalte som Forurettede 1) 2. Ligeledes ønskes sikring af den mellem parterne værende sms meddelses kæde, derindstilles til, at den sikres fra Tiltaltes telefon, således at evt. sletninger vil være anført
Når dette materiale er tilvejebragt, vil vi på baggrund af evt. indhold i dette overveje afhøring ..."
og side 41 i sagens fil 4 - mail af 24. oktober 2025 fra politiassistent Vidne 8 til advokat Rasmus Amandusson:
"... Han nævnte selv, da vi kørte ham i arresten, at der var noget på hans tele-fon, han gerne ville have vi kiggede nærmere på.
side 133
Hans telefon er sendt til undersøgelse… dog kan jeg bemærke, at der umid-delbart under snapchat og andre sociale platforme på Tiltaltes telefon, ikke fandtes det helt store… men det må en udlæsning kunne gøre os klogere på. ..."
har vidnet forklaret, at han må have tjekket telefonen manuelt forud for ud-læsningen, men at han ikke umiddelbart fandt noget af relevans for sagen. Han kiggede også i telefonen efter udlæsning. Han fandt ikke noget af betyd-ning for sagen, som ikke er inddraget i sagen. Han åbnede Snapchat og kig-gede i mapper med filer og billeder. Han kan ikke huske, om han stødte på en kontakt med Profilnavn.
Han stødte på feriebilleder, da han kiggede i telefonen, men han mente ikke, at de havde den store relevans for sagen, og han tog dem derfor ikke med i sagen, men han mener, at han beskrev billederne i en rapport. Han ledte grundigt efter noget, der kunne have interesse, men han fandt ikke noget.
Han fik af Forurettede 1 udleveret en udskrift af hendes og tiltaltes korrespondance på Messenger. Han overvejede ikke på det tidspunkt at sikre hele korrespondan-cen. Han kiggede i Forurettede 1's telefon og vurderede, at han havde fået det, der var relevant for sagen.
Han håndterede efterforskningen i denne sag på samme måde som andre sa-ger af denne type. Det er et skøn fra gang til gang, hvad man gør med tele-foner, herunder om man foretager udlæsning af forurettedes telefon. Det er efter hans opfattelse mere relevant at få sigtedes telefon. Han mener ikke, at de på tiltaltes telefon fandt en korrespondance på Messenger med Forurettede 1.
Det er korrekt, at tiltaltes telefon på et tidspunkt blev udleveret til hans da-værende forsvarer, advokat Rasmus Amandusson.
Han overvejede ikke, om han kunne finde noget på Snapchat via Forurettede 1's tele-fon, da hun på deres opfordring havde blokeret tiltalte. Han ved ikke, hvad der sker, når en person blokeres fra Snapchat, herunder om der er ting, der forsvinder.
Han spurgte flere gange, om tiltalte ønskede at lade sig afhøre, men det blev afvist. Efter han modtog mail af 23. oktober 2024, gik han ud fra, at tiltaltes forsvarer, ville kontakte ham, såfremt tiltalte ville lade sig afhøre. Han har ik-ke spurgt, om tiltalte ville lade sig afhøre, efter forsvareren fandt materiale på telefonen. Forurettede 1 er blevet afhørt efter dette.
Han er bekendt med, at tiltaltes telefon, efter den var udleveret til forsvare-ren, blev koblet på internettet, og at det gav anledning til en mistanke om, at tiltalte havde adgang til sin telefon. Han er også bekendt med, at det førte til, at tiltaltes celle i arresten blev ransaget. Da han fandt ud af det, gjorde han
side 134
såvel arresten som Forurettede 1 bekendt med, at det var forsvareren og ikke tiltalte, der havde adgang til telefonen.
Han fik oplyst, at der var noget på Forurettede 1's Snapchat, der havde ændret sig. Han gik ud fra, at det skyldtes, at forsvareren havde telefonen tilkoblet inter-nettet. Oplysningen om ændringer fik dem ikke til at undersøge, om det nu var muligt at se korrespondancen på Snapchat, men da forsvareren opfordre-de til det, fik de Forurettede 1's telefon udlæst. Det havde de undladt i første omgang, da de havde tjekket tiltaltes telefon uden at finde noget.
Han mener, at han gjorde forsvareren opmærksom på, at de, hvis forsvareren fandt noget af relevans, gerne ville have det ind på sagen.
De bad om at få tiltaltes telefon tilbage, da den efter deres opfattelse fortsat var beslaglagt. Vidnet skal som efterforsker forsøge at belyse alle sider af en sag. Han havde en forventning om, at det materiale, som forsvareren fandt, ville blive sendt til dem. Han er ikke bekendt med, hvordan Snapchat teknisk fungerer. Han overvejede ikke at spørge nogen til råds om, hvordan man kunne finde frem til korrespondancen i Snapchat. Han går ud fra, at det kræ-ver, at telefonen har adgang til internettet.
Det er korrekt, at forsvareren har anmodet om at få udleveret Messenger-korrespondancen fra udlæsningen af Forurettede 1's telefon, men han mener ikke, at der er anmodet om den fulde udlæsning.
De fandt en Messenger-korrespondance og videoer af seksuel karakter ved udlæsningen af Forurettede 1's telefon. Vidnet var ikke manuelt inde at kigge i Forurettede 1's telefon. Der var 5 klip af seksuel karakter på Snapchat med en datering den 17. august 2024. Han mener ikke, at der var andet af relevans for sagen. Han ville i givet fald have lavet en rapport herom.
Der blev ikke lavet rapport om materiale, der ikke blev vurderet relevant for sagen, herunder heller ikke om materiale af seksuel karakter uden relevans for sagen. Han var ikke inde at kigge i samtalen mellem tiltalte og forurettede. Han ved ikke, hvad der sker, når man blokerer en person i Snapchat. Det kan være problematisk, hvis ma-teriale af betydning forsvinder, når der blokeres.
Det vil være forbundet med en risiko at koble en telefon op til internettet, da det kan ændre øjebliksbille-det på telefonen.
Han er bekendt med et begrebet bias.
Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at det ikke er normal kutyme at udlevere en beslaglagt telefon, men da tiltalte insisterede på, at der var mate-riale af betydning for sagen på telefonen, og politiet ikke havde fundet det, syntes han, at det var rimeligt, at tiltalte og hans forsvarer fik lov at undersø-ge telefonen. Han gjorde opmærksom på, at han, hvis de fandt noget, gerne ville have det udleveret. Han fik efterfølgende tilsendt nogle billeder og film-klip, som han inddrog i sagen.
side 135
Da han selv lavede en manuel gennemgang af telefonen, fandt han, som han husker det, klip med oralsex.
Foreholdt side 232 i sagens fil 1 - Rapport, Udlæsning af sigtede telefon:
"Sigtedes telefon er kommet retur fra udlæsning den 20. november 2024.
Den er manuelt kigget overfladisk igennem.
Selve udlæsningen, som fylder over 18 gb er vedhæftet sagen på vedlagte USB stik. Udlæsningen er blevet gennemgået.
...
Under henvisning til forsvarer Amandusson´s anmodning kan flg. oplyses:
Der findes ikke på sigtedes telefon en samtale-tråd mellem sigtede og Forurettede 1. Der er navngivet en ”chat” med sigtede og forurettede som del-tagere – der findes dog ingen korrespondance.
Det er politiets formodning at sigtede har slettet disse samtaler."
har vidnet forklaret, at det er korrekt, at politiet fandt samtalen, men der var ikke noget indhold.
Foreholdt side 233 og 234 i sagen fil 1 - Rapport, Udlæsning af tiltaltes tele-fon:
"Der var relativt få billeder af forurettede. Der sås få billeder af hende af seksuel karakter. Der var ingen billeder hvor der var vist sex med sigtede og forurettede."
og
"Vedrørende filmklip med forurettede og sigtede af seksuel karakter, var der tale om to klip af ca. 10 sekunders varighed. Begge klip viste forurettede, som er påklædt, udførte oralsex – angiveligt på Tiltalte. Begge seancer viste ingen tegn på tvang/mishandling.
Der findes ingen video klip, hvor forurettede og sigtede har andet sex end ovennævnte.
Der er feriebilleder og filmklip fra ferie, hvor sigtede og forurettede er sam-men. Intet fundet af relevans for sagen."
side 136
har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har skrevet en rapport med det-te indhold. Han vurderede, at de to klip var uden betydning for sagen, da der ikke var noget, der tydede på, at det ikke var frivilligt.
Han vil anslå, at han tre gange spurgte, om tiltalte ville lade sig afhøre. Det blev afslået hver gang. Han spurgte ikke, om tiltalte ville lade sig afhøre efter udlevering af telefonen, da han gik ud fra, at forsvareren ville kontakte ham, hvis tiltalte ville udtale sig i sagen. Det gjorde forsvareren ikke.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at bekymringen i forhold til at slå netadgang til på telefonen var, at man kunne risikere at telefonens indhold blev ændret eller slettet.
Foreholdt side 44 i sagens fil 4- Rapport, Udlevering af sigtedes telefon til forsvarer Amandusson:
"På anmodning af forsvarer Amandusson, ønsker han med Navn – nu Tiltalte, at gennemgå sigtedes telefon ift. sagen.
Telefonen er efter anmodning - sammen med fuld udlæsning på USB stik sendt til Amandusson.
FULDMAGT: Det tillades hermed at forsvarer Amandusson med Tiltalte – sammen må gennemgå telefonen i Frederikshavn Arrest ifb. med klientbesøg. Det betinges at telefonen kun må gennemgås og ikke anvendes til kontakt ”udenfor” arresten. Der er fortsat ”besøgs og brevkontrol”
Efter endt besøg skal telefonen udleveres til arrest personale og deponeres ved Tiltaltes effekter"
har vidnet forklaret, at der i forudsætningen om, at telefonen skulle gennem-gås manuelt i arresten, ligger en betingelse om, at den ikke skulle kobles på internettet. Det materiale, der blev fundet på telefonen, skal naturligvis indgå i sagen.
Han mener ikke, at det var forsvarerens fund af materiale på telefonen, der førte en berigtigelse af gerningstidspunktet i forhold 11. Det er korrekt, at Forurettede 1 blev afhørt til de fem videoklip dateret den 17. august 2024. De tog ud-gangspunkt i, at forhold 11 var begået den 17. august 2024, da Forurettede 1 kunne koble det sammen med et arrangement i Klub den dato. Efterfølgende blev de opmærksomme på, at forholdet var begået efter midnat og dermed den 18. august 2024.
Da de pågældende videoer kom frem, førte det til en fornyet afhøring af Forurettede 1, og derfor har de naturligvis betydning for sagen.
side 137
Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at videoerne ikke var tilgængeli-ge på den første udlæsning af telefonen eller ved den manuelle gennemgang. De blev først tilgængelig, efter forsvareren havde fået telefonen. Det har han tjekket med teknikerne.
Specialkonsulent Vidne 9 har som vidne forklaret, at han er IT-kriminaltekniker ved Nordjylland Politi og beskæftiger sig med at udlæse og datasikre blandt andet telefoner. Han blev kontaktet af en sagsbehandler på sagen, der oplyste, at han havde konstateret, at der var beskeder og vide-oer på forurettedes telefon, som ikke fremgik af udlæsningen af tiltaltes tele-fon. Han kiggede udlæsningerne igennem og bekræftede herefter, at der var beskeder på forurettedes telefon, som ikke fremgik af udlæsningen af tiltaltes telefon, svarende til hvad sagsbehandleren havde konstateret.
Der er faste procedurer ved udlæsning af telefoner. Telefonen skal som ud-gangspunkt sættes på flytilstand, så snart politiet kommer i besiddelse af den, da der ellers er risiko for, at de ting, der er på telefonen, kan blive ændret, manipuleret eller slettet. Det er derfor fast procedure at afskære internetad-gangen. Hvis flytilstanden efterfølgende slås fra, vil telefonen synkronisere med de ting, der fx er lagret online. Det kan ændre indholdet på telefonen, herunder hvis der i mellemtiden er skabt adgang fra en anden enhed.
Vidnet har ikke været involveret i selve udlæsningen af telefonerne i sagen. Han har kun været involveret i sagen i forbindelse med den nævnte kontakt med sagsbehandleren.
Årsagen til, at noget fremgår på den ene telefon og ikke på den anden, kan blandt andet være, at indholdet på den ene telefon er slettet eller gendannet. I forhold til materiale på Snapchat, så kan det skyldes, at man ikke længere er venner, eller at kontakten er blokeret på den ene telefon. Der er mange muli-ge årsager til, at der kan være divergens på telefonerne. Der er ikke noget u-normalt i det.
En blokering har betydning for indholdet af den blokeredes Snapchat. Samta-len vil typisk forsvinde og ikke fremgå af en udlæsning. Det kan dog også skyldes, at materialet er manuelt slettet. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke var konsensus i indholdet på de to telefoner. Det materiale, der var på foru-rettedes telefon, var ikke på udlæsningen af tiltaltes telefon.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at koden til telefonen bruges i forbindelse med datasikring af telefonens indhold og til udlæsning af telefon-en. I hans afdeling laver de ikke en manuel gennemgang af de telefoner, de får ind. Det er som udgangspunkt sagsbehandleren, der står for det.
I forhold til internetbaserede kommunikationstjenester som fx Snapchat kan man, når telefonen er på flytilstand, ved en udlæsning kun se det indhold, der er gemt på selve telefonen, og ikke det, der ligger "i skyen". Efterfølgende
side 138
kan der laves en udlæsning af skyen, og det er også sket i denne sag.
Når udlæsningen er lavet, kan man ikke skade materialet ved at give telefon-en internetadgang, så hvis en part efter en udlæsning gør opmærksom på, at der mangler noget materiale, kobler de nogle gange telefonen til internettet. Første skridt er dog normalt at udlæse modpartens telefon, da det at aktivere den sigtedes telefon kan give en uhensigtsmæssig aktivitet på fx forurettedes telefon.
En blokering vil som udgangspunkt få en samtale til at forsvinde fra telefon-en, men data om samtalen vil være gemt hos Snapchat, og når blokeringen fjernes, vil samtalen som udgangspunkt vises igen. Han ved ikke, om korres-pondancen forsvinder fra begge telefoner, når der bliver blokeret, eller om den fortsat er synlig hos den, der er blokeret.
Han konstaterede, at man på udlæsningen af tiltaltes telefon ikke kunne se det, der ses på udlæsningen af forurettedes telefon. Der var helt blankt under samtaler på tiltaltes telefon. Han kan ikke redegøre nærmere for, hvad det drejede sig om på forurettedes telefon, udover at det var nogle beskeder.
Der er med rettens tilladelse foretaget dokumentation af Person 8's forklaringer til politirapport, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4.
Tiltalte er tidligere straffet, herunder ved:
betinget dom af 13. december 2017 med fængsel i 40 dage med betingel-
ser indtil den 28. juni 2018 for overtrædelse af straffelovens § 244 mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom under tilsyn af Kriminalforsorgen på vil-kår og skal indenfor en længstetid på 6 måneder udføre ulønnet samfunds-tjeneste i 60 timer. betinget dom af 20. december 2021 med fængsel i 30 dage med betingel-ser indtil den 11. juli 2022 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom og skal indenfor en længstetid på 4 måneder udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer. dom af 11. juli 2022 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af straffe-lovens § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, Knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1 og § 1, samt lov om euforiserende stoffer.
Fællesstraf med den betingede dom af 20. december 2021, jf. straffelovens § 60, stk. 2. Løs-ladt den 15. november 2022 med en prøvetid indtil den 28. februar 2023. Reststraf 72 dage. dom af 28. februar 2023 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266 og § 123, stk. 1.
Fælles-straf med reststraffen på 72 dage ved prøveløsladelsen af 15. november 2022, jf. straffelovens § 60, stk. 2. Løsladt den 2. august 2023. dom af 26. august 2024 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 264 e, nr. 1, § 232, § 264 d, stk. 1, § 242 og § 263, stk. 1, i det hele jf. § 81, nr. 12.
side 139
Agder Tingretts dom af 7. maj 2025 med en bøde på 10.000 kr. for over-
trædelse af den norske straffelovs § 271.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 12. marts 2025 blandt andet:
"Klinisk vurdering Observanden møder fra Arresten i Frederikshavn, ledsaget af Nordjyllands Politi. Han skønnes ikke påvirket af nogen former for rusmidler og er ej hel-ler sløvet af medicin. Han er klar og orienteret og findes at være i neutralt stemningsleje. Han svarer uden latenstid og er også spontant fortællende -dog er han på nogle områder mere garderet uden dog at være fjendtlig eller mistænksom. Han vurderes associerende i et normalt tempo uden tegn til for-melle eller sproglige tankeforstyrrelser. Han er ej heller præget af hallucina-toriske oplevelser, paranoide ideer eller andre former for vrangforestillinger.
Han fremtræder ikke egentlig selvforringende, men han er til en vis grad selv-bebrejdende i forhold til den situation, han er havnet i. Han fremtræder ikke umiddelbart ansvarsfralæggende eller udadprojicerende, om end han beskri-ver konflikter til sine to seneste kærester, men vedkender et vist medansvar i forhold til disse konflikter. Han giver en god formel kontakt med et vist emotionelt medsving. Han er venlig og samarbejdsvillig. Der er ingen affektlabilitet i form af vrede, ag-gression eller grådtendens. Psykomotorisk er han upåfaldende uden tegn til rastløshed eller uro.
Observanden er velsoigneret, alders- og tidssvarende samt sæsonmæssigt på-klædt.
Konklusion Tiltalte findes herefter uden tegn til organisk hjernelidelse eller demen-tiel tilstand. Der er ingen mistanke om sygdomme indenfor den epileptiforme sygdomskategori.
Han findes lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af multiple psyko-aktive stoffer, primært alkohol og centralstimulantia, og har da også været påvirket af noget sådant i flere af de nu påsigtede forhold, men der er ikke mistanke om en deraf fremkaldt patologisk rustilstand.
Han har tidligere deltaget i misbrugsbehandling, men har haft tilbagefald med i perioder dagligt og i særdeleshed regelmæssigt misbrug.
Han er ved psykologisk undersøgelse/testning vurderet begavet i normalom-rådet. Han findes desuden præget af den ovenfor beskrevne afhængighedstil-stand, men også med en antisocial personlighedsstruktur. Han findes præget af selvsikkerhed og tiltro til egne evner, men med udfordringer i forhold til langsigtet planlægning og konsekvensberegning. Der findes i den psykologis-
side 140
ke testning tilbøjelighed til bortforklaring og udadprojektion, om end han og-så formår at tage ansvar for visse af hans handlinger. Der findes ved testning tegn på, at han fremstår med et vist overfladisk følelsesliv, hvor han udviser problemer i forhold til at regulere sit temperament og med begrænset impulskontrol.
Testen viser ved en samlet opgørelse af såkaldt to-talscores, at selve testen kan fortolkes som værende omkring gennemsnittet for mandlige lovovertrædere.
Der er ved samme testning foretaget en såkaldt HCR-20 voldsrisikovurdering, hvor man ved en systematisk gennemgang af historiske, kliniske og risikohåndteringsvariable vurderer, at der foreligger en lav til moderat risiko for vold fremadrettet, særligt i følelsesmæssige pressede situationer som eksempelvis skænderier i parforhold, subjektiv oplevelse af uretfærdighed samt i forbindelse med indtag af rusmidler i nattelivet.
På trods af tidligere sigtelser og domme er der, sammenholdt med Tiltaltes egen fremstilling, på nuværende tidspunkt begrænset information, der peger i ret-ning af en psykopatisk personlighedsorganisering. Til gengæld fremtræder han både ved selvrapportering og interview med tydelige dyssociale træk.
Tiltalte har kun kortvarigt været i kontakt med det psykiatriske behandlingssy-stem ved enkelte ambulante vurderinger i forbindelse med affektreaktioner. Han er på disse tidspunkter, ligesom ved aktuelle undersøgelse, vurderet u-den tegn til symptomatologi indenfor hverken den psykotiske eller affektive formkreds og derfor heller ikke lidende af sindssygdom eller tilstande, der kan ligestilles hermed, ej heller på tidspunkterne for de påsigtede forhold, og han findes derfor ikke at være tilhørende den i straffelovens § 16, hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds.
Han er vokset op med forældre, der blev skilt i Tiltaltes voksenalder. Faderen er erhvervsaktiv, moderen på førtidspension grundet belastningsreaktion. Han har gennemført 9. klasse med afgangsprøven, men ikke fuldført 10. klasse. Han har efterfølgende haft forskellige ufaglærte ansættelser og har senere ud-dannet sig som Stilling 1 og har haft beskæftigelse som sådan.
Han har været etableret i to længerevarende parforhold og har fra disse for-hold i alt fire børn i alderen fra 4 til 10 år. Han har regelmæssig kontakt med de to ældste børn.
Tiltalte findes herefter ud fra en samlet vurdering, på baggrund af sin svære afhængighedstilstand med misbrug samt den dertilhørende udviklede personlighedsstruktur af dyssocial type, at være tilhørende den i straffelovens § 69 omtalte personkreds.
Man kan dog ikke, i fald han kendes skyldig i de nu påsigtede forhold, anbe-fale som mere formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet psykiatrisk foranstaltning frem for straf som forskyldt.
Ud fra tidligere kriminalitet, men i særdeles ud fra aktuelle undersøgelse og
side 141
den tilhørende psykologiske testning, vurderes Tiltaltes afhængighedstilstand med misbrug at udgøre en væsentlig årsag til de påsigtede forhold, men man vurderer ikke, at han frembyder en væsentlig og nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og skal derfor ikke anbefale, at straffelovens § 70 i form af anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet.
Ved kombinationsdorn, prøveløsladelse etc. skal anbefales vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der den 9. juli 2025 har udtalt blandt andet:
"Ved aktuelle mentalundersøgelse findes ingen symptomer på sindssygdom hos Tiltalte. Han vurderes personlighedsafvigende med en række anti-sociale/dyssociale træk blandt andet begrænset evne til at sætte sig i andre menneskers sted, tilbøjelighed til at lægge skyld og ansvar hos omgivelserne og vanskeligheder med impulskontrol, vredeshåndtering og langsigtet plan-lægning. Ved klinisk og struktureret risikovurdering for fremtidig vold findes lav til moderat.
Efter Retslægerådets opfattelse kan Tiltalte med baggrund i det oven-for anførte henføres til personkredsen omtalt i straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke, jf. sam-me lovs § 68, 2. pkt., pege på foranstaltninger som er mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for fremtidig kriminalitet, ligeartet med det nu påsig-tede, end straf.
Med baggrund i oplysningerne om Tiltaltes personlighedsmæssige ege-nart, det tidligere pådømte og aktuelt påsigtede, finder Retslægerådet, at der må påregnes en vis risiko for, at han vil kunne frembyde en såvel nærliggende som væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring med en vis sandsynlig kan være påkrævet for at imødegå denne fa-re."
Af supplerende udtalelse til mentalerklæringen af 28. august 2025 fremgår blandt andet:
"Den 14. august 2025 har Nordjyllands Politi, Anklagemyndigheden, anmo-det om en supplerende udtalelse med henblik på at få en vurdering at, hvor-vidt en dom afsagt at Agder Tingrett den 7. maj 2025 har betydning for konklusionen i den tidligere udarbejdede retspsykiatriske erklæring at 12. marts 2025 samt den supplerende udtalelse at 6. august 2025.
Der er medsendt dombog fra Agder Tingrett at 7. maj 2025, hvor der frem-går, at “Tiltalte, født Dato1994 bor i Danmark. Han er dansk statsborger og sitter for tiden i fengsel i Aalborg. Han møtte til havedforhandlingen via video-
side 142
link. Han er etter det opplyste uten inntekter og har fire barn under 18 år.”
Det ses at dombogen fra Agder Tingrett af 7. maj 2025, at Tiltalte stod tiltalt for straffelovens § 271, ved mandag den 30.9.2024 på Loftet Pub i Grimstad at have kastet et askebæger at glas mod torurettede, således at askebægret knu-stes i væggen, hvorefter han tømte en øl/drink i hovedet på forurettede og slog ham i hovedet med glasset. Der blev udmålt en bødestraf på 10.000 kr., subsidiært fængsel i 10 dage. Det fremgår desuden, at Tiltalte var påvirket at al-kohol på tidspunktet for det pådømte.
Følgende skal udtales:
Man skal ud fra en samlet vurdering fastholde den i retspsykiatrisk erklæring fra den 12. marts 2025 afgivne konklusion.
Tiltalte vurderes fortsat at være præget at en betydelig afhængighedstilstand med misbrug at forskellige euforiserende stoffer og rusmidler, herunder også al-kohol.
Der ses tillige uændret en personlighedsstruktur med forstyrrede træk at dys-social karakter, hvorfor Tiltalte vurderes at være tilhørende den i straffelovers § 69 omhandlede personkreds.
Man kan dog ikke, som mere formålstjenlig foranstaltning, til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, for hvilket en ikke ubetydelig risiko er til stede helt afhængig at Tiltaltes misbrug, i fald han kendes skyldig, anbefale psy-kiatrisk behandling frem for straf som forskyldt.
Udfra den tidligere kriminalitet, herunder også den nu fremsendte dom fra 7. maj 2025 med bøde på 10.000 kr. eller 10 dages fængsel, samt den tidligere foretagne retspsykiatriske undersøgelse inkl. psykologisk test, vurderes, at Tiltaltes afhængighedstilstand med misbrug gennem adskillige år udgør en væsentlig årsag til de pådømte forhold.
Den seneste dom fra den 7. maj 2025 ændrer ikke på den tidligere vurdering af, at Tiltalte ikke frembyder en så væsentlig og nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af straffelovens § 70 i form af for-varing i stedet for fængselsstraf findes påkrævet.
Ved kombinationsdom, prøveløsladelse etc. skal anbefales vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling."
Retslægerådet har i supplerende udtalelse af 5. september 2025 oplyst blandt andet:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til rådets tidligere afgivne udtalelse af 9. juli 2025, og nu, på grundlag af fremsendte akter med
side 143
to supplerende lægeerklæringer af henholdsvis 6. og 28. august 2025, begge ved Overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, udtale, at Tiltalte ved dom af 26. august 2024 er blevet fundet skyldig i bl.a. identitetsmisbrug, blufærdighedskrænkel-se og stalking, ligesom han er fundet skyldig i vold ved norsk domstol.
Han var påvirket af alkohol på tidspunktet for sidstnævnte, mens der ikke foreligger sikre oplysninger herom for tidspunkterne for de øvrige forhold. Han er uændret beskrevet uden tegn på sindssygdom eller anden al-vorlig psykisk lidelse, præget af afvigende personlighedsstruktur med dysso-ciale træk som forværres af et omfattende blandet rusmiddelmisbrug.
Efter Retslægerådets opfattelse kan Tiltalte uændret henføres til per-sonkredsen omtalt i straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det på-sigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., pe-ge på mere formålstjenlige foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet, end straf.
I tilfælde af kombinationsdom, prøveløsladelse eller betinget straf skal anbe-fales vilkår om efter tilsynsmyndighedens bestemmelse at undergive sig læge-ligt ledet misbrugsbehandling.
Med baggrund i det om Tiltaltes personlighedsmæssige egenart oply-ste, det tidligere pådømte og aktuelt påsigtede, finder Retslægerådet uænd-ret, at der må påregnes en vis risiko for, at han vil kunne frembyde en såvel nærliggende som væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring med en vis sandsynlighed kan være påkrævet for at imødegå denne fare."
Der er fremlagt et statusnotat af 29. september 2025 fra misbrugsbehandle-ren ved Aalborg Arrest.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han gerne vil genoptage kontakten til sine børn. Han havde jævnligt kontakt til si-ne to store børn, inden han blev anholdt. Han havde ikke kontakt til de to mindste børn. De to store børn har kontakt til hans far og søster. Han har al-drig haft et bedre forhold til sin far, end han har nu, og faren besøger ham hver uge i arresten. Han får også jævnligt besøg af sin farmor og sin fars kæ-reste.
Han vil ikke længere have noget med det kriminelle miljø at gøre, og han vil fremover holde sig fra stoffer og alkohol, da han godt ved, at han ikke kan styre det.
Det seneste år har været det hårdeste år i hans voksne liv, men det har samti-dig også været det bedste år, når han ser på den udvikling, han har været igennem.
side 144
Han har fået arbejde som gangmand i arresten, hvilket har givet ham mere frihed under varetægtsfængslingen. Det er et udtryk for, at både personalet og de andre indsatte har vist ham en stor tillid. Arbejdet består blandt andet i, at han serverer mad, vasker op og gør rent i arresten. Han har et fantastisk forhold til personalet i arresten. Han har fundet ud, at der er hjælp at hente, hvis man beder om hjælp, og han har med åbne arme taget imod den hjælp, han har kunnet få i arresten.
Han er meget uforstående overfor, at han er fundet skyldig i tiltalen. Han har ikke det store til overs for Forurettede 1 idag, men han tror, at han en dag vil være i stand til at kunne takke hende for at have reddet hans liv. Han har i sit vok-senliv aldrig haft det bedre, end han har nu.
Han har et ønske om fremadrettet at leve et mere stille og roligt liv, og han vil gerne realisere sine drømme. Arbejdsmæssigt har han et ønske om at bru-ge sine egne livserfaringer til at arbejde med mennesker og hjælpe dem til at få et bedre liv.
Han har i arresten gennemført misbrugsbehandling. Han er startet op på ef-terbehandlingen og er skrevet ind til at fortsætte det næste år. Han har tidli-gere forsøgt at blive clean, men han har ikke før haft samme succes som nu, måske fordi han ikke selv var klar til at blive stoffri. Han er nu helt klar til at forblive clean, og stoffer er et sluttet kapitel for ham.
Han vil fortsat deltage i misbrugsbehandlingen, og han synes derudover, at det har været spændende at arbejde med sig selv. Han har ikke haft udfor-dringer med rammerne i arresten, og han vil ikke have været det seneste år foruden.
Tiltalte har endvidere forklaret, at han sidder i Aalborg Arrest, og at han tid-ligere sad i Frederikshavn Arrest. Han blev flyttet til Aalborg, fordi de i Fre-derikshavn mistænkte, at han var i gang med at grave sig ud. De kaldte det et muligt igangværende flugtforsøg.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. oktober 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt følgende
Kendelse:
Samtlige dommere og nævninger skal udtale:
Generelle bemærkninger vedrørende forhold 1, 2, 5 og 9-19
side 145
Retten finder, at Forurettede 1 har afgivet en sammenhængende, detal-jeret og troværdig forklaring. Hun har under forklaringen fremstået tydeligt berørt af hændelsesforløbet, herunder særligt for så vidt angår forhold 10, 11 og 13, og hun har givet udtryk for det, når der var noget, hun ikke kunne huske eller var usikker på. Forklaringen fremstår således selvoplevet og uden tendens til overdrivelse.
Forklaringen støttes på flere punkter af tiltaltes egen forklaring, de vidne-forklaringer, der er afgivet dels i retten, dels til politirapport, korrespondan-cen mellem tiltalte og Forurettede 1 samt de omstændigheder, hvorun-der Forurettede 1 forlod tiltalte den 11. september 2024, og tiltaltes re-aktion herpå.
Dertil kommer, at der ikke under bevisførelsen er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at betvivle rigtigheden af forklaringen.
Retten finder således, at det, at Forurettede 1 forblev i forholdet med tiltalte og løbende bekræftede tiltalte i deres relation, ikke giver grundlag for at betvivle rigtigheden af forklaringen. Retten har herved lagt vægt på Forurettede 1's forklaring om baggrunden herfor, herunder ændringen over tid i karakteren af deres forhold og eskaleringen af tiltaltes vold og trusler mod hende og den deraf følgende frygt for sit eget og sine børns liv.
På denne baggrund lægger retten Forurettede 1's forklaring til grund ved den bevismæssige bedømmelse af de enkelte forhold.
Forhold 1
Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte, da bilen holdt stille, tog fat i hen-des baghoved med sin venstre hånd og pressede hendes hoved ned i sit skød, mens han råbte, at hun ville blive smadret, ligesom han trak i bilens hånd-bremse og rat, mens de kørte med 40-50 km/t, således at det gav en reaktion i bilen, samt at de lige så godt kunne være endt ude på marken med det sving, bilen lavede. Hun har endvidere forklaret, at han slog hende 4-5 gange i hovedet med flad hånd.
Retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte har handlet som beskre-vet i tiltalen, og at tiltalte ved under de omstændigheder at trække i hånd-bremsen og rattet på hensynsløs måde har forvoldt fare for Forurettede 1's liv eller førlighed og dermed tillige har overtrådt straffelovens § 252, stk. 1.
Tiltalte er på den baggrund skyldig efter tiltalen.
Forhold 2
side 146
Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte ved den pågældende lejlighed blev vred og voldsom, hvorefter han vendte hende om på maven og satte sig over det nederste af hendes lår, mens han tildelte hende flere knytnæveslag i blandt andet nyreregionen, ligesom han tildelte hende flere skaller og tog halsgreb på hende, så hun havde svært ved at trække vejret.
Herefter er det bevist, at tiltalte er skyldig efter tiltalen, dog således at knyt-næveslagene rettelig blev tildelt i nyreregionen. Retten bemærker, at volden efter karakteren og omfanget er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Forhold 3-6, 8, 14 b, 17 og 19-20
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te er skyldig i disse forhold, dog således at gerningsdatoen i forhold 5 rettelig er den 30. juni 2024 om formiddagen.
Forhold 7
Efter forklaringerne fra Vidne 3 og Forurettede 3 lægger retten til grund, at tiltalte – i forbindelse med en samtale om tatove-ringer på beværtningen Bar – på eget initiativ fremviste en tatovering med teksten ”SYLB” på sit ene lår ved at trække op i sine shorts, og at tiltal-te i den forbindelse fortalte, at tatoveringen stod for ”Support Your Local Bandidos” .
På den baggrund finder retten det godtgjort, at tiltalte i forbindelse med epi-soden besad eller anvendte foreningen Bandidos MC’s kendetegn, selv om foreningen på daværende tidspunkt var foreløbigt forbudt, alt som nærmere beskrevet i tiltalen.
Tiltalte er derfor skyldig efter tiltalen.
Forhold 9
På baggrund af Forurettede 1's forklaring finder retten det godtgjort, at tiltalte kastede en flaske af hård plast efter hende i den hensigt at ramme samt skubbede hende ned i et sofabord og slog hende i hovedet med flad hånd. Det er ikke efter forklaringen godtgjort, at tiltalte havde forsæt til at ramme hende i hovedet med flasken, eller at flasken snittede hende.
Efter det oplyste om flasken og efter Forurettede 1's forklaring om, at flasken blev kastet i skulderhøjde, finder retten ikke grundlag for at henføre denne del af forholdet under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og det hen-føres i stedet, som den øvrige del af forhold 9, under straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, med samtidig citering af § 21, idet der er tale om forsøg.
side 147
Med disse begrænsninger findes tiltalte skyldig efter tiltalen.
Forhold 10, 11 og 13
Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede 1 godt kan have haft sex, som nærmere beskrevet i disse forhold, men at det fandt sted uden vold og/ eller trussel om vold og med samtykke.
Forurettede 1 har i alle 3 forhold forklaret om vold, trusler, samlejer og andre seksuelle forhold end samleje som angivet i tiltalen, bortset fra at hun vedrørende forhold 10 ikke har forklaret, at tiltalte hev hende i håret.
Retten finder, som tidligere anført, at Forurettede 1's forklaring er tro-værdig, og at den fremstår selvoplevet og uden tendens til overdrivelse.
Dertil kommer, at den støttes af Person 8's forklaringer til politirapport, herunder om Forurettede 1's betroelser til hende samt om Forurettede 1's fremtræden dagen efter det i forhold 11 beskrevne. Forklaringen støttes i forhold 13 tillige af Vidne 1's forklaring om hans obser-vationer den pågældende dag. Endelig støttes forklaringen af omstændighe-derne, hvorunder Forurettede 1 forlod tiltalte den 11. september 2024 og af Forurettede 5's forklaring om Forurettede 1's betroelser i for-bindelse hermed og i forlængelse heraf, samt af at Forurettede 1 efter det sidste af de 3 forhold opsøgte læge.
Efter omstændighederne i forbindelse med forholdene, herunder omfanget af den vold, Forurettede 1 blev udsat for og truet med i forbindelse med alle 3 voldtægter, at hun gav udtryk for, at hun var bange, at hun tydeligt og gentagne gange sagde fra, at hun græd undervejs, samt at Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte ikke kan have været i tvivl om, at det var langt over grænsen, findes det bevist, at det må have stået tiltalte klart, at han ved vold og trussel om vold i alle 3 forhold tiltvang sig samleje og andre seksuelle for-hold end samleje.
Tiltalte er derfor skyldig efter tiltalen med den begrænsning, at han i forhold 10 ikke hev hende i håret.
Forhold 12
Tiltalte har erkendt at have slået Forurettede 1 flere gange i hovedet med flad hånd.
Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte derudover også pressede sin arm ned på hendes hals, således at hendes vejrtrækning blev påvirket. Hun har ik-ke forklaret, at tiltalte ved den lejlighed tog halsgreb på hende.
side 148
Med den ændring, at tiltalte ikke tog halsgreb, men pressede sin arm ned på Forurettede 1's hals, er det herefter godtgjort, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 14 a
Efter tiltaltes forklaring om, at han ikke kan afvise at have truet Forurettede 1 på livet, når han var påvirket, sammenholdt med Forurettede 1's forklaring, der blandt andet støttes af beskedkorrespondancen mellem Forurettede 1 og tiltalte den 28. juli 2024 og af tiltaltes udtalelser i forhold 14b, er det bevist, at tiltalte i den angivne periode har fremsat trusler som be-skrevet i dette forhold.
Herefter, og idet udtalelserne findes omfattet af straffelovens § 266, er tiltalte skyldig efter tiltalen.
Forhold 15
Tiltalte har erkendt at have udtalt sig, som beskrevet i tiltalen, hvilket støttes af den afspillede telefonsvarerbesked.
Efter indholdet af telefonsvarerbeskeden og efter sagens oplysninger i øvrigt finder retten, at der ikke foreligger det fornødne sikre grundlag for at fastslå, at udtalelsen fremkom i anledning af Forurettede 1's forventede eller al-lerede afgivne forklaring til politiet, men nærmere at den fremkom som et forsøg på at opnå kontakt i anledning af, at Forurettede 1 kort forinden havde forladt tiltalte.
Retten finder derfor ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelo-vens § 123, men udtalelsen findes efter sit indhold omfattet af straffelovens § 266. Med den anførte ændring er tiltalte herefter skyldig efter tiltalen.
Forhold 16
Forurettede 1 har forklaret, at hun under samlivet blev mere og mere underdanig, og at hun i tiltagende grad indordnede sig under tiltalte.
Forklaringen støttes af Forurettede 5 og Vidne 1's observati-oner af Forurettede 1 i perioden, ligesom den støttes af beskedkorres-pondancerne mellem tiltalte og Forurettede 1.
Retten finder det efter Forurettede 1's forklaring bevist, at tiltalte i peri-oden fra den 1. april 2024 til den 4. oktober 2024 adskillige gange brød ud i voldsom vrede rettet mod Forurettede 1 og herunder udsatte hende for vold, trusler og voldtægter, som nærmere angivet i tiltalen, og som beskrevet i litra a. Efter Forurettede 1's forklaring er det ligeledes godtgjort, at til-talte jævnligt kontrollerede hendes trusser og sengetøj, som angivet i litra b,
side 149
fulgte hendes færden via lokalitetsfunktionen på Snapchat, som nærmere an-givet i litra c, bestemte at hun skulle slette mange, men ikke alle, kontakter på sin telefon og på sociale medier, til dels som angivet i litra d, pålagde hen-de at fortælle, inden hun tog nogen steder hen, som anført i litra e, jævnligt tjekkede hendes telefon mv., som beskrevet i litra g, samt forhindrede hende i at gå fra ham ved at true med at slå hende og hendes børn ihjel, som angivet i litra h, samt efter bruddet opsøgte hende gentagne gange, som beskrevet i lit-ra i.
Det er ikke ved Forurettede 1's forklaring bevist, at hun alene måtte gå i bad, skifte trusser og sengetøj, når tiltalte havde givet tilladelse hertil, eller at han kontrollerede hendes forbrug af cigaretter og drikkevarer.
Retten lægger til grund, at tiltaltes adfærd, der efter det beskrevne udgjorde et mønster i den omhandlede periode, medførte, at Forurettede 1 ind-ordnede sig under tiltaltes regler, og at Forurettede 1 som følge af ad-færden blev fastholdt i relationen til tiltalte frem til den 11. september 2024, hvor hun efter en nøje planlægning forlod ham og tog ophold på krisecenter.
Retten finder, at forholdet har haft karakter af groft nedværdigende, forulem-pende og krænkende adfærd, der var egnet til at styre Forurettede 1 som beskrevet, hvilket tiltalte har måttet indse.
Med de anførte begrænsninger er tiltalte derfor skyldig efter tiltalen.
Forhold 18
Efter forklaringen fra Forurettede 1, der til dels støttes af forklaringen fra Forurettede 5, er det godtgjort, at tiltalte – i forbindelse med at han forlod Forurettede 1's adresse den 11. september 2024 – stjal smykker og Sonos højtalere.
Retten finder efter sagens oplysninger ikke grundlag for at fastslå den nær-mere værdi af det stjålne.
Med den anførte begrænsning er tiltalte derfor skyldig efter tiltalen.
Forhold 21
Det kan efter de afgivne forklaringer, herunder tiltaltes egen forklaring, læg-ges til grund, at tiltalte var til stede på Aalborg Portland Park den pågælden-de dag. Efter forklaringen fra politiassistent Vidne 4, der til dels støt-tes af det fremlagte foto, finder retten det godtgjort, at tiltalte under superli-gakampen bar en kasket med rød og gul farve bagpå og teksten ”THE FAT MEXICAN” og ”SUPPORT” , og at dette henviste til den på daværende tids-punkt foreløbigt forbudte forening Bandidos MC.
side 150
Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte bar kasketten på en måde og under omstændigheder, hvorved han deltog i videreførelsen af foreningen, men finder, at tiltalte ved at bære kasketten besad eller anvendte foreningens kendetegn, som nærmere beskrevet i den subsidiære tiltale.
Tiltalte findes på den baggrund skyldig i overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 2.
Sanktionsspørgsmålet mv.
Samtlige dommere og nævninger skal udtale:
Tiltalte er i denne sag fundet skyldig i blandt grov vold, trusler og voldtægt, herunder voldtægt under anvendelse af grov vold. Kriminalitetskravet i både straffelovens § 70, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte frembyder nærliggende og/eller væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og om anvendelse af forva-ring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare, jf. straf-felovens § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3.
Tiltalte er tidligere straffet 4 gange for voldsforbrydelser omfattet af straffe-lovens § 244, stk. 1, hvor han i ét af disse tilfælde tillige er straffet for over-trædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og i et andet tilfælde tillige straffelo-vens § 266 og § 123. Forholdene er i flere tilfælde begået mod tidligere kæ-rester.
Dertil kommer, at tiltalte ved dom af 26. august 2024 er straffet for overtrædelse af straffelovens § 264 e, nr. 1, § 232, § 264 d, stk. 1, § 242 og § 263, stk. 1, nr. 1, hvor forholdene var begået mod en tidligere kæreste, samt at han ved norsk straffedom af 7. maj 2025 er idømt bøde for overtræ-delse af den norske straffelovs § 271 om vold mv.
Ifølge mentalerklæringen og den supplerende udtalelse hertil er tiltalte fundet omfattet af straffelovens § 69. Man kan, i fald han kendes skyldig, ikke anbe-fale en mere formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af ligeartet eller an-den kriminalitet frem for straf som forskyldt.
Ud fra tidligere kriminalitet, men i særdeleshed ud fra aktuelle undersøgelse og den tilhørende psykologis-ke testning, vurderes tiltaltes afhængighedstilstand med misbrug at udgøre en væsentlig årsag til de påsigtede forhold, men man vurderer ikke, at han frem-byder en væsentlig og nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og anbefaler derfor ikke forvaring efter straffelovens § 70 i stedet for fængsel.
Retslægerådet har i udtalelse af 9. juli 2025 og supplerende udtalelse af 5. september 2025 tillige fundet tiltalte omfattet af personkredsen i straffelo-vens § 69. Såfremt tiltalte findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet ikke pege på foranstaltninger som er mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for fremtidig kriminalitet, ligeartet med det nu påsigtede, end straf.
side 151
Med baggrund i oplysningerne om tiltaltes personlighedsmæssige egenart, det tidligere pådømte og aktuelt påsigtede, har Retslægerådet fundet, at der må påregnes en vis risiko for, at tiltalte vil kunne frembyde en såvel nærlig-gende som væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring med en vis sandsynlighed kan være påkrævet for at imødegå denne fare.
Efter en samlet vurdering af karakteren af og omstændighederne ved de be-gåede volds-, trussels- og voldtægtsforhold sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes person, herunder øvrig og tidligere kriminalitet samt de forelig-gende lægelige oplysninger om tiltalte, og efter udtalelserne fra Retslægerå-det i øvrigt finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at anvende forvaring i stedet for fængsel i medfør af straffelovens § 70, stk. 1 og/eller stk. 2.
Retten lægger efter Retslægerådets udtalelser til grund, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige til imødegåelse af risiko-en for ny kriminalitet. Tiltalte skal derfor idømmes frihedsstraf.
Tiltalte idømmes herefter fængselsstraf i 6 år, jf. straffelovens § 132 a, stk. 2, § 216, stk. 1, 1. pkt., § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., § 242, § 243, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 252, stk. 1, § 266, § 276, jf. § 285, stk. 1 og § 291, stk. 1 og stk. 2, jf. straffelo-vens § 89, idet der er tale om en tillægsstraf.
Retten har herved lagt vægt på, at forholdene begået mod Forurettede 1 er begået over en længere periode, på karakteren af særligt forhold 10, 11 og 13 og de omstændigheder, hvorunder forholdene fandt sted, samt på karakte-ren og omfanget af den begåede vold og de fremsatte trusler og på det oply-ste om de psykiske følger, forholdene har haft for Forurettede 1. Retten har desuden lagt vægt på tiltaltes forstraffe for personfarlig kriminalitet.
Efter de tilståede forholds karakter i forhold 4, 8, 14 b, 15, 17 og 20, og da de øvrige tilståede forhold ikke har sparet politiet for en ressourcetung efter-forskning, og der vedrørende sidstnævnte forhold ligeledes er tale om en me-get begrænset ressourcebesparelse ved domstolene, er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet for straffastsættelsen, for så vidt angår de tilståede forhold.
Påstanden om konfiskation tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Erstatning og godtgørelse
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages godtgørelseskravet fra Forurettede 1 i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 til følge med et beløb
side 152
på 130.000 kr. Der er herved lagt vægt på karakteren af og omstændigheder-ne i forbindelse med de 3 voldtægter og det oplyste om de psykiske følger, overgrebene har haft for Forurettede 1.
Efter forklaringen fra Forurettede 1, de fremlagte lægelige oplysninger og udbetalingsmeddelelserne vedrørende sygedagpenge fra kommunen tages kravet om godtgørelse for svie og smerte for perioden fra den 11. september til den 31. december 2024, svarende til 32.890 kr., til følge, jf. erstatningsan-svarslovens § 3.
Kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har i forhold til den resterende del af Forurettede 1's krav aner-kendt såvel erstatningspligten som kravets størrelse for så vidt angår en So-nos højtaler vedrørende forhold 18. Påstanden tages på den baggrund til føl-ge med et beløb på 1.750 kr.
De juridiske dommer finder, efter de foreliggende oplysninger om de øvrige krav rejst af Forurettede 1, ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage disse under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Retten finder ligeledes ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage de fremsatte krav om erstatning og godtgørelse fra Forurettede 5 under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Erstatningskravet fra Vidne 2, der er anerkendt såvel pligt- som stør-relsesmæssigt, tages til følge med 5.057 kr.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år.
Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 164.640 kr. til Forurettede 1 v/ bistandsadvokat Malene Krogsgaard, Advokatfirmaet Vingaardshus, Vin-gårdsgade 22, 9000 Aalborg. De 162.890 kr. forrentes efter erstatningsan-svarslovens § 16, mens de 1.750 forrentes fra den 6. november 2025.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 5.057 kr. til Vidne 2, Adresse 2, By 2. Beløbet forrentes med procesrente fra den 7. november 2025.
Dommer
side 153
