BR — Byretterne
BS-18249/2020-LYN
OL-2020-BYR-00139
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 185.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I LYNGBY
DOM
afsagt den 11. november 2020
Sag BS-18249/2020-LYN
EL OG VVS CENTER BORNHOLM ApS (advokat Peter Paldan Sørensen)
mod
Sagsøgte (advokat Mads Berendt)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 4. maj 2020. Sagen vedrører, om der er indgået en aftale med sagsøgte om udførelsen af det fakturerede arbejde.
Sagsøger, EL OG VVS Center Bornholm ApS, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal betale 44.385,14 kr. med tillæg af procesren-te fra 16. april 2018.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Sagen har været indbragt for Ankenævnet for Tekniske Installationer, der ved kendelse af 19. juli 2019 har frifundet sagsøgte.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte og Vidne.
Sagsøgte har navnlig forklaret, at hun er uddannet som sociolog fra Københavns Universitet. Hun har primært arbejdet på Københavns og Grønlands Universitet som underviser og forsker. Hun har ikke erfaring med entrepriser.
Hun er lejer af en kold klippehytte på Ø, og efter hun gik på pension, ville hun gerne bruge hytten mere. Hun havde eksperimenteret med flere var-mekilder, og øen er overgået gradvist til fjernvarme, hvorfor hun ville forsøge sig med dette. Det almindelige niveau for udstyret i hytterne har også været sti-gende. Bygningerne er fredet i klasse A.
Hun har søgt administrationen i mere end ti år, og hun søgte og fik nu tilladelse til varme i hytten, da hytten var ble-vet mere og mere nødlidende, da den kun blev opvarmet i en måned til halvan-den om året. Der er ikke andre hytter, der har fået indlagt fjernvarme. Hestehyt-ten ved siden af hendes fik indlagt vand og varme, da den overgik til admini-strationen.
Fjernvarmeledningen ligger i siden af vejen 2½ meter fra hendes hus. Admini-strationen fortalte hende, at der skulle kobles en ledning ud til fjernvarmeled-ningen. Da hun har en lejebolig, ville øen betale for det hele ved at få fjernvar-me ind i boligen. Det var også, fordi hun var den første hytte, så de ville ekspe-rimentere med dette. Administrationen ville betale for gravearbejdet ind til hu-set, hvilket er kompliceret, da der skulle sprænges i klippegrund.
Hun kom i kontakt med VVS-firmaet, da hun tale med administrationen, som accepterede, at hun satte arbejdet i gang. Administrationen foreslog, at hun skrev til sagsøger. Hun skrev og ringede til dem. Overslagsprisen (bilag B) på 10.000 kr. fik hun fra Vidne, der er ansat hos sagsøger. Hun opfattede det som den samlede pris, da hun havde talt med firmaet om, hvad hun ville bruge af penge på projektet.
Hun havde sagt 20 til 25.000 kr. maksimalt. Hun accepte-rede overslagsprisen. De satte radiatoren op i juni 2017, og regningen på 21.000 kr. (bilag C) kom i begyndelsen 2018. Hun talte med sagsøgers kontor om pri-sen, men hun gjorde ikke noget videre ved det, da hun er vandt til, at det på Ø kan komme til at tage sig lidt anderledes ud.
Hun betalte uden at tænke sig om, og hun blev først senere opmærksom på, at der var dobbelt moms, hvorfor hun fik 4.500 kr. tilbage.
Hvis hun havde vist, at regningen ville blive dyrere end 25.000 kr., ville hun nok have fortsat med el-radiator. I marts 2018 modtog hun en regning på 53.000 kr. Hun forstod ikke, hvorfor hun fik regningen, og det kom helt bag på hende. Hun fik først en opringning fra souschefen på Ø om, at regningen vil-le komme. Hun havde talt med ham om projektet i forbindelse med ansøgnin-
3
gen. Hun blev først efterfølgende bekendt med, at sagsøger først havde fakture-ret øens administration. Sagsøger har forklaret hende, at de har normale ar-bejdsprocedurer med administrationen, da øen er en stor kunde. Hun har ikke fået noget at vide om, at de ville sende en regning, hvorfor det var en stor over-raskelse. Hun gjorde indsigelse, da hun modtog regningen. Hun ville ikke have rekvireret arbejdet, hvis hun havde vidst, at det kostede 21.000 + 53.000 kr. Hun har ikke fået oplyst anden pris, end det der fremgår af overslaget. Hun lejer hyt-ten på livstid, så hun kan ikke tage arbejdet med sig.
Vidne har som vidne forklaret, at han er uddannet VVS-montør og ud-lært i 1996. Han har været hos sagsøger siden 2008, hvor han er VVS-overmon-tør. Ø er bl.a. hans ansvarsområde. De har installeret fjernvarme, hvil-ket der er i omkring 80 % af ejendommene på Ø. Udover sagsøgtes hytte er der ikke andre hytter, der har fået installeret fjernvarme. Forvaltningen står for det i jorden, og det inde i ejendommen står beboerne for. Forvaltningen står normalt også for stikledningerne ind til huset, hvor lejerne fik sat et sæt ventiler af i lejemålet, og lejerne så betalte for resten.
Han og sagsøgte havde en dialog på telefon og skriftligt. Han har ikke selv set hytten. Sagsøgte ville have dem til at sætte en enkelt radiator op i sin hytte, hvilket de gav et tilbud på (bilag B). De talte ikke om betaling for arbejdet ind til huset. Regningen af 7. februar 2018 (bilag C), der vedrørte arbejdet inde i huset, blev sendt til sagsøgte.
Den anden regning af 7. februar 2018 (bilag 7) blev først sendt til administrationen. Da administrationen ikke ville betale regningen, sendte de en kreditnota og derefter en regning til sagsøgte, da nogen skulle be-tale. Han kan ikke forstå, at administrationen ikke har betalt, men der er ikke helt konkrete retningslinjer på processen.
Han husker ikke, at han og sagsøgte talte om, hvad hun ville betale, udover hun accepterede tilbuddet.
Parternes synspunkter Sagsøger EL OG VVS Center Bornholm ApS har i sine processkrifter gjort gæl-dende:
"... at sagsøgeren har udført det af fakturaen omfattede arbejde, at reg-ningen ikke er for dyr samt at arbejdet er udført ifølge aftale, idet Øadministrationen alene stod for opgravning og hulboring indtil Ejendom (som sagsøgte disponerer over) for fjernvarme, og det er kun-den, sagsøgtes egen regning at få rør fremført og tilsluttet til hytten, hvilket arbejde er det, som sagsøgeren har faktureret for.
Rente kræves 30 dage efter påkrav jf. rentelovens § 3 stk. 2, med Natio-nalbankens officielle udlånsrente + 8% jf. rentelovens § 5, stk.1..."
og
4
"... at sagsøgte har været bekendt med, hvilket arbejde, hun skal betale for, og det gøres gældende, at sagsøgte på ingen måde har dokumente-ret, at det af sagsøgeren opkrævede beløb er ubilligt, eller skal betales af andre end hende, der disponerer over lejemålet..."
Sagsøgte, har i sine processkrifter gjort gældende:
"... at sagsøger overfor sagsøgte har afgivet et overslag/tilbud på at op-
sætte en radiator i sagsøgtes lejemål for kr. 10.000,00,
atsagsøger har faktureret sagsøgte for arbejdet, atsagsøgte har honoreret fakturaen, atsagsøgte ikke er blevet forelagt et tilbud fra sagsøger om, at arbej-det ville koste ca. kr. 74.000,00,
atsagsøgte, hvis sagsøger havde tilbudt sagsøgte at udføre arbejdet for denne pris, aldrig ville have rekvireret arbejdet,
atsagsøgte må opfatte sagsøgers faktura af 7. februar 2018, sagens bi- lag C, som en endelig afregning overfor sagsøgte, hvorfor sagsøger ikke kan fremkomme med yderligere fakturaer, jf. princippet i AB92, 5 22, stk. 7 (nu AB18, 5 36, stk. 5), og jeg bemærker supple-rende, at sagsøger ikke i forbindelse med sin fremsendelse af den som bilag C fremlagte faktura overfor sagsøgte tog forbehold om yderligere fakturering..."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten må efter såvel Sagsøgte som Vidnes forklaringer lægge til grund, at det var helt sædvanlig praksis, at administrationen på Ø, der havde givet tilladelse til installation af fjernvarme i Sagsøgtes hytte, betaler for rørføringen frem til boligen, og lejeren betaler for instal-lationen i boligen.
Efter samme forklaringer må det lægges til grund, at sagsøger havde afgivet en form for tilbud (bilag B) på netop installationen i boligen, og at prisen for den øvrige installation ikke på noget tidspunkt var blevet drøftet med sagsøger. Dette støttes tillige af, at regningen (bilag 7) er udstedt og blev sendt til admini-strationen på Ø.
Sagsøger har således ikke bevist, at der er indgået en aftale med Sagsøgte om udførelsen af rørføring fra fjernvarmeledningen frem til Sagsøgtes bolig. At administrationen i mail af 23. juni 2020 (bilag 6) har an-
5
ført, at Sagsøgte skriftligt er gjort opmærksom herpå, uden at kunne fremlægge dokumentation herfor, kan ikke føre til et andet resultat.
Retten finder således ikke grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse, hvor-for Sagsøgte frifindes.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift incl. moms.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte frifindes.
EL OG VVS Center Bornholm ApS skal inden 14 dage til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 6.750 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
