AM2025.10.16V

AM2025.10.16V Retten i Horsens

KENDELSE

Dato: 2. september 2025 Rettens sagsnr.: 1848/2025 Politiets sagsnr.: 3700-10171-00044-25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født november 1974 Ved ankedom af 26. august 2020 afsagt af Vestre Landsret blev Dømte dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, og § 121.

Domfældte blev dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 68. Der blev fastsat en længstetid på 5 år.

Anklagemyndigheden har den 7. august 2025 indbragt sagen for retten, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen forlænges med 2 år. Domfældte har påstået, at foranstaltningen ikke skal forlænges.

Sagens oplysninger

Ved kendelse af 15. maj 2023 afsagt af Retten i Horsens blev foranstaltningen opretholdt. Ved kendelse af 4. december 2024 afsagt af Retten i Horsens blev foranstaltningen ændret således, at domfældte skal undergive sig psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf og således, at overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der har været fremlagt udtalelse fra Neuropsykologisk Klinik af 8. februar 2006. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har i en udtalelse af 6. maj 2025 bl.a. oplyst følgende: "...

Nye sigtelser: Dømte ses aktuelt ved forespørgsel hos Sydøstjyllands Politi den 04.04.2025 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, ved den 14.02.2024 kl. 13.08 i Boligområde, 8660 Skanderborg at have begået hærværk ved at have slået en personbils motorhjelm med knytnæve, hvorved der skete skade for ca. 500-1500 kr. lov om euforiserende stoffer ved den 14.02.2024 kl. 13.08 i Boligområde, 8660 Skanderborg at have dyrket 7 cannabisplanter svarende til 199,5 gram hash med henblik på videreoverdragelse. straffelovens § 121, ved den 22.01.25 kl. 12.00 i forhallen på Skanderborg Kommune, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, hvor forurettede Person, ansat som socialrådgiver ved Skanderborg Kommune blev kaldt "psykopatsvin", "du skal udstilles dit psykopatsvin".

Konklusion/anbefaling: Dømte har nu været underlagt idømte foranstaltning gennem omkring 4½ år. Siden marts 2021 har han været tilknyttet den specialiserende retspsykiatri ved Retspsykiatrisk Klinik, AUH Psykiatrien. I kontakterne med Dømte har han ofte udvist samme adfærd, som han bl.a. er dømt for med nedgørende tale og anvendelse af skældsord. Denne kontaktform har indtil nu kunne rummes i vores regi.

Der ses dog nu en eskalation heraf, og han har spyttet primærbehandler i ansigtet og sparket mod bilen. Dertil nye sigtelser. Der er ligeledes en tiltagende konflikt med en nabo, hvor politiet flere gange har været tilkaldt. Der har vedvarende været udfordringer med støtte i eget hjem, og han har 2 gange under vores forløb haft bostøtte. Senest fra juli 2023 til maj 2024.

Forløbene har været besværlige og problemfyldte. Der er i marts foretaget ny afgørelse ang. bostøtte, som Dømte har klaget over. Han modtager nu ikke bostøtte. Der planlægges en længere indlæggelse med henblik på etablering af relevant antipsykotisk behandling med henblik på en bedring af hans psykiske tilstand og afdæmpning af aggression, således at risikoen for kriminalitet nedsættes.

Således anbefales det, at sagen indbringes for retten med henblik på forlængelse af længstetiden. ..." Domfældte har forklaret, at han ikke kan genkende meget af udtalelsen fra psykiatrien. Der er beskrevet ting, som han ikke har sagt, og han har ikke reageret, som beskrevet i udtalelsen. Personalet i psykiatrien er meget nærtagende, og han oplever frustration og vrede over deres reaktioner.

De har ladet stå til og har løjet. Kontakten med psykiatrien har været afbrudt, hvilket bistandsværgen er bevidst om. Flere ting er blevet overdrevet og dramatiseret. Han har taget dem i flere løgne. Der har været cannabisplanter i hans hjem, men det var lovlige CBD-planter og ikke THC-planter. Psykiatrien har sagt, at de ikke vil gøre noget ved planterne i hans hjem.

Der har været afholdt driftsteammøder uden hans tilstedeværelse. Han har dokumentation på, hvordan kommunen ikke har overholdt lovgivningen. Han har før skrevet til kommunen, at de ikke overholder aftaler, og den afgørelse, der er truffet. Kommunen mener, at han frasiger sig bostøtten, fordi han henholder sig til afgørelsen, men de sender nogle andre ud.

Han kan ikke blive boende i sin nuværende bolig, fordi det er for belastende. Derfor har han en aftale på mandag med sin socialrådgiver, hvor de skal finde et bosted til ham. Han har ikke behov for behandling, og det ville være bedre, at han fik lov at være i fred. De har holdt møder bag hans ryg. Der er elementer i afgørelsen, hvor man kan vælge og vrage. Han får ikke de elementer, som han har ret til.

Det er kommunen, der er problemet. Det er grunden til hans frustration. Han er uenig i diagnosen paranoid skizofreni. Han er fejldiagnosticeret. Han har henvist til den neurologiske undersøgelse fra 2006, men psykiatrien vil ikke forholde sig til den, da den ligger i kommunalt regi. Han var ikke psykotisk i december 2023.

Han kan huske alt, hvad han har sagt og gjort, hvilket ikke er muligt, hvis man er i en psykotisk tilstand. Han ser det som en krænkelse af sin ytringsfrihed. Han ser det sådan, at han er dømt til at være et brokkehoved, og at man vil lukke munden på ham med en medicinsk spændetrøje. I december 2023 var han under pres. Der var omkring 20 medarbejdere i psykiatrien, som provokerede ham.

Han talte om sine frihedsrettigheder, herunder sin ytringsfrihed. Han satte sig i en sækkestol, hvorefter personalet overtrådte psykiatriloven ved at tage fat i ham og indlægge ham. Han blev misforstået i forbindelse med mentalerklæringen, der blev indhentet til brug for dommen af 6. marts 2020. Der blev lavet en falsk THC-test. Han har ikke rørt noget, der ligner hash eller THC.

Man må have lavet testen for at sige, at han var i en psykotisk tilstand. Hans mor var der også. Han har nævnt ting, som kun han og hun kender til. Da han var barn, omkring 10-11 år gammel, blev han over et års tid udsat for seksuelle overgreb af sin far. Det var ikke kun blufærdighedskrænkelse. Faren har ”stukket pikken i røvhullet på ham”.

Han blev så bange, at han begyndte at skide i bukserne for at undgå overgrebene. Hans morfar gjorde noget, da andre ikke ville, og fik ham til at gå på toilet. Han er ikke blevet tilbudt behandling i den forbindelse. Der er ikke blevet lyttet til hans ønske om psykologsamtaler. Han har mødt meget modgang i det psykiatriske system, hvilket han også gør på sin aktuelle afdeling. Han har sat sig ind i hele serviceloven.

Lovgivningen har været et holdepunkt for ham. Han nægter sig skyldig i de verserende sigtelser. Det er korrekt, at han har været til afhøring hos politiet sammen med sin advokat. Her var der uoverensstemmelser mellem ham og en politiansat, fordi han ville optage med sin telefon. Han fik at vide, at han ikke måtte optage, men betjenten endte med at acceptere, at det var hans rettighed.

I modsat fald ville betjenten have overtrådt straffelovens § 150. Forholdene, han er dømt for, ligger langt tilbage, hvorfor foranstaltningen er urimelig. Det vil ikke være godt, at den forsætter, ligesom det ikke er godt, at konflikterne fortsætter. Han bliver behandlet nedværdigende. Hvis han kommer på et bosted, vil han kunne få den støtte og sociale kontakt, som han har behov for.

Kontakten med den kommunale bostøtte har været sporadisk, og mange gange har han måtte tage kontakt. Der har været mange aflysninger, herunder begrundet i sygdom. Myndighederne udnytter, at han ikke har råd til en advokat eller en privat socialrådgiver. Han bestræber sig på at være konstruktiv og undgå konflikt. Han har ikke svært ved at styre sit temperament, men når han bliver presset, så skal noget ud.

Han har på intet tidspunkt været fysisk udadreagerende. At kommunen har gjort, som den har gjort, er ikke vrangforestillinger, fordi han har dokumentation for det. Han har lige fået en afgørelse fra Patientklagenævnet, hvor det lægges til grund, at han er blevet overmedicineret. Han er blevet behandlet med et medikament, der sløver ham, og som har den bivirkning, at hans underliv ikke fungerer.

Han kan derfor ikke have et sexliv. Det er umoralsk, da han ikke er dømt for nogen seksualforbrydelser. Medicinen påvirker ikke de såkaldte vrangforestillinger. Har spurgt ind til, hvad de mener med, at han har vrangforestillinger, men de generaliserer sådan, at hver gang han åbner munden, så er han bare psykotisk og har vrangforestillinger.

Nogle politibetjente var kommet for at tage hans telefon fra ham, fordi opfattelsen var, at han tog billeder og udspionerede personalet. Politiet tog hans telefon, som han i øvrigt ikke havde på sig. Senere fik han telefonen igen, da der ikke var billeder på den. Han har ikke spyttet en behandler i ansigtet. Han skal ikke kunne sige, hvorfor de skriver sådan, men han har taget dem i flere løgne, som de har benægtet.

Har forklaret til politiet, at han var kommet til at nyse. Bistandsværgen har oplyst, at han har været bistandsværge for Dømte i 3,5 år. Han og Dømte har lært hinanden godt at kende, og de har en fredelig måde at samarbejde på. Hans rolle er alene at hjælpe Dømte og ikke at stille krav til ham. For nuværende synes han, at det går godt med Dømte, og han synes, at Dømte lytter til det, som han siger.

Han kan ikke udtale sig om Dømtes diagnose. Hans rolle indebærer, at han aldrig skal sige noget ufordelagtigt om Dømte, og han skal handle efter Dømtes ønsker. Han tænker derfor, at man kan prøve en ophævelse af behandlingsdommen og lade Dømte flytte ind på et bosted. Dømte virker mere rolig i dag. Han ser ikke, at alle forsøger at gøre Dømte ondt.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter de lægelige oplysninger i udtalelsen fra retspsykiatrien lægger retten til grund, at domfældte er diagnosticeret med paranoid skizofreni, er uden sygdomserkendelse, og at der er observeret en eskalation i domfældtes adfærd svarende til den, som han er dømt for. Den lægelige anbefaling om forlængelse af længstetiden er begrundet i nedsættelse af risikoen for kriminalitet.

Domfældte har under sin forklaring i retten bl.a. afvist at have et behandlingsbehov, ligesom han har anført, at han er fejldiagnosticeret. Retten finder på baggrund af ovenstående, at domfældte har et behandlingsbehov, der er motiveret af kriminalitetsforebyggende hensyn. Domfældte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, og § 121 ved forhold begået i 2018.

Efter de foreliggende oplysninger er domfældte sigtet i 3 nye forhold, hvoraf ét vedrører overtrædelse af straffelovens § 121 begået den 22. januar 2025. Domfældte er imidlertid ikke siden 2020 dømt for ny kriminalitet.

Retten finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder karakteren af den begåede kriminalitet, tiden der er forløbet siden forholdene blev begået, og det beskrevne behandlingsbehov, sammenholdt med proportionaliteten af en forlængelse af længstetiden, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en forlængelse af længstetiden, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt.

Derfor bestemmes: Anklagemyndighedens påstand om forlængelse af den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved Vestre Landsrets dom af 26. august 2020, som ændret ved Retten i Horsens’ kendelse af 4. december 2024, tages ikke til følge. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 15. afdelings

KENDELSE

(dommerne Hanne Aagaard, Anne Hedegaard Toft og Tobias Stenkær Albrechtsen (kst.)) Dato: 16. oktober 2025 Rettens sagsnr.: S–1568–25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født november 1974, (advokat Lars Borring ved advokat Rasmus Munch Søndergaard) Retten i Horsens har den 2. september 2025 afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. 1848/2025).

Påstande

Anklagemyndigheden har gentaget påstanden for byretten om, at den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved Vestre Landsrets dom af 26. august 2020, og som blev ændret ved Retten i Horsens’ kendelse af 4. december 2024, forlænges med 2 år. Dømte har påstået stadfæstelse. Kæremålet er tillagt opsættende virkning. Kæresagen har været behandlet mundtligt.

Forklaring Dømte har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Dømte har supplerende forklaret, at han fortsat ikke mener, at han har behov for behandling. Han får på nuværende tidspunkt medicin. Han er stadig frihedsberøvet og indlagt på psykiatrisk afdeling i By. Det er hans opfattelse, at han ikke har en psykisk lidelse, men at han har en frontallaphjerneskade. Medicinsk behandling er ikke nødvendig.

Efter retsmødet i byretten den 26. august 2025 tog han tilbage til psykiatrisk afdeling. Samme eftermiddag sagde overlægen, at foranstaltningen rent juridisk var udløbet. Lægen spurgte, om han frivilligt ville blive på afdelingen, indtil byrettens afgørelse forelå. Han svarede, at han gerne ville udskrives, men de tilbageholdt ham i stedet på psykiatrilovens § 5 og senere § 10.

Han har ikke fået nogen skriftlig afgørelse vedrørende tilbageholdelsen. Rettens afgørelse betyder ikke noget for psykiatrien eller Patientklagenævnet. Konsekvensen er, at han fortsat er frihedsberøvet. Det har han været siden den 20. maj 2025, og han er underlagt tvangsmedicinering. Han får bivirkninger af den antipsykotiske medicin. Han ryster blandt andet.

Han får også parkinsonmedicin, men det hjælper ikke 100 % på rystelserne. Han kan ikke få indblik i baggrunden for, at han bliver tilbageholdt. Han bad om hjælp til at komme frem til retsmødet i landsretten, men han er endt med at blive kørt til retsmødet af sin advokat. Han ser tvangstilbageholdelsen som magtfuldkommenhed og ligegyldighed fra de ansatte i psykiatrien.

Hans utilfredshed med det tidligere bostøttefirma er ikke udtryk for vrangforestillinger. Han har forsøgt at undersøge nogle ting vedrørende det firma, som han fik bostøtte fra, fordi firmaet bl.a. tager sig betalt for mere bostøtte, end firmaet giver. Firmaet har været under lup i flere år. De vrangforestillinger, som kommunen mener, han har, handler om hans utilfredshed med bostøttefirmaet.

Han er ikke blevet mindre overbevist om, at bostøttefirmaet har ”fiflet” med tingene, efter at han er begyndt at få medicin. Det er ikke udtryk for vrangforestillinger men realiteter. Han går meget op i lovgivningen. Det gør han, fordi han går op i sine frihedsrettigheder, og i at offentlige ansatte ikke skal kunne træde på borgerne og ignorere egne og Ankestyrelsens afgørelser.

Man kan godt sige, at det er en slags forsvarsmekanisme, at han holder sig ekstra hårdt til loven. Det er for at få den respekt og værdighed, han har ret til. Han mener ikke, at han er blevet behandlet med respekt og værdighed de sidste 5 år. Han er ordstyrer for nogle debatgrupper, hvor de drøfter politiske og intellektuelle spørgsmål.

Han tror ikke, at folk ville deltage, hvis han var psykisk syg og ikke kunne finde ud af at være ordstyrer. Han vil få det bedre, hvis han stopper medicinen. Han har det ikke ret godt lige nu. Han har ikke oplevet, at medicinen har forbedret hans helbred. Hvis frihedsberøvelsen af ham ophører, flytter han hjem. Han vil gerne bo på et bosted.

Kommunen er indstillet på, at der skal foretages en ny neuropsykologisk udredning af ham, fordi han mener, at han er fejldiagnosticeret. De tidligere konflikter med bostøttefirmaet skyldtes den konstante udskiftning af personale. Der står i serviceloven, at der skal være kemi mellem borgeren og bostøtten, ellers giver bostøtten ingen mening. Han har ikke skabt konflikterne med bostøttefirmaet.

Han tror, at konflikterne vil kunne undgås, og at han vil få det bedre, hvis han kommer på et bosted. Han har brug for samtaleterapi og psykolog, men det har myndighederne indtil videre været ligeglade med. De vil hellere parkere ham. Han føler sig sløv på grund af medicinen. Han er slet ikke sig selv. Han kan godt beherske sig uden medicin. Han har aldrig været voldelig eller spyttet.

Han har kun udtrykt sig verbalt om sine rettigheder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt., kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden under særlige omstændigheder fastsætte en ny længstetid for en foranstaltning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr.

L 144 af 8. december 1999 om forslag til lov om ændring af straffeloven (Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69), at der hermed sigtes til tilfælde, hvor den dømtes tilstand er forværret på en sådan måde, at den pågældende frembyder fare for andre, eller hvor der i øvrigt ved længstetidens udløb foreligger et åbenbart behov for at fortsætte en behandling eller pleje, der er motiveret af kriminalitetsforebyggende hensyn.

Dømte er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Det fremgår af udtalelse af 6. maj 2025 fra overlæge Person2, Retspsykiatrisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, at Dømte er uenig i diagnosen, som han mener er stillet på et utilstrækkeligt grundlag. Han anfægter tillige diagnosesystemet.

Det fremgår af udtalelsen, at diagnosen er fastholdt uændret til trods for Dømtes indsigelser, og at Dømte ikke på det tidspunkt modtog medikamentel behandling.

Det fremgår også, at der over det seneste år synes at have været et øget konflikt- og trusselsniveau med flere episoder med truende og udadreagerende adfærd, og at dette gav anledning til en revurdering af behandlingsindsat-sen, hvor der forventedes en længerevarende indlæggelse med henblik på at etablere relevant antipsykotisk behandling.

Dømte har forklaret, at han har været indlagt på psykiatrisk afdeling siden den 20. maj 2025, og at han ikke ønsker at forsætte den medicinske behandling, hvis foranstaltningen ophæves. Dømte er i april 2024 sigtet for tre forhold begået den 14. februar 2024 og den 22. januar 2025 vedrørende overtrædelse af straffelovens § 121, § 291, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer.

På baggrund af disse oplysninger sammenholdt med overlægens konklusion og anbefaling i udtalelsen af 6. maj 2025 finder landsretten, at der foreligger et åbenbart behov for at fortsætte behandlingen, som er motiveret af kriminalitetsforebyggende hensyn.

Der foreligger dermed sådanne særlige omstændigheder, at der skal fastsættes en ny længstetid for foranstaltningen, idet det bemærkes, at proportionalitetshensyn ikke på nuværende tidspunkt kan føre til en anden vurdering.

Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at længstetiden for den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved Vestre Landsrets dom af 26. august 2020, og som blev ændret ved Retten i Horsens’ kendelse af 4. december 2024, forlænges med 2 år.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, således at længstetiden for den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved Vestre Landsrets dom af 26. august 2020, og som blev ændret ved Retten i Horsens’ kendelse af 4. december 2024, forlænges med 2 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.