Tilbage til sager

BRByretterne

SS-3396/2011-ARH

OL-2011-BYR-00113

Appelleret
Dato
13-06-2011
Sagsemne
Sag om, hvorvidt frihedsberøvelse kan opretholdes indtil udvisning kan finde sted
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

R1.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 243.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Århus

Den 13. juni 2011, kl. 11:15 blev retten sat i retssal B af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 7-3396/2011 Politiets nr. 4200-84110-00916-11

Anklagemyndigheden mod Sigtede cpr-nummer Født 1983

Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde rap-port og bilag.

Advokat Kjellund, der var mødt, blev beskikket som advokat for Sigtede

Som italiensk tolk fungerede Tolk.

Sigtede blev fremstillet kl. 11:15 og bekræftede sit navn og sin fødselsdato.

Sigtede blev gjort bekendt med, at han har pligt til at give oplys-ninger om sine personlige forhold mv. og medvirke til at tilvejebringe nød-vendig rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 40, og at undladelse heraf er forbundet med strafansvar.

Anklageren redegjorde for sagen, herunder at Sigtede har været til-bageholdt af politiet siden den 12. juni 2011, kl. 01:34, idet hans tilstedevæ-relse ikke skønnes at kunne sikres ved mindre indgribende foranstaltninger end frihedsberøvelse.

Sigtede bekræftede oplysningen om tidspunktet for tilbageholdels-en og vedstod sin forklaring til politirapport. Han forklarede supplerende, at han kom til Danmark for ca. 2 måneder siden. Han er her på grund af arbej-de. Han arbejder her i Århus for Udenlandsk virksomhed og i Randers. Han bor i en lejlig-hed her i centrum af Århus. Det er korrekt, at han var i besiddelse af eufori-serende stoffer til eget brug. Han har købt det her i Århus. Han købte det af en fyr, som han tilfældigvis mødte i Århus. Det var den tyrk, som han var sammen med, da han blev standset.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han arbejder som elektrotekniker. Ifølge sin kontrakt skal han være her i hvert fald til december.

Std 75236

side 2

Udlændingeservice beslutning af 12. juni 2011 blev delvist dokumenteret.

Anklageren påstod frihedsberøvelsen kendt lovlig og anmodede om, at fri-hedsberøvelsen bliver opretholdt i 4 uger med henblik på fremskaffelse af rejselegitimation og for at sikre udlændingens tilstedeværelse ved forventet udsendelse.

Den beskikkede advokat, protesterede. Der er alternativer i udlændingelo-vens § 34. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at fængsle. Der kan ikke ses bort fra den specielle tilknytning, som sigtede har til Danmark i kraft af sit arbejde. Proportionalitetskravet er ikke opfyldt, uagtet at der er tidligere overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde

Kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder at sigtede har erkendt det for-hold, der er rejst tiltale for, må det antages, at betingelserne for frihedsberø-velse under behandlingen af sagen om afvisning eller udvisning er opfyldt, jf. udlændingelovens § 37, jf. § 36. Retten har herved lagt vægt på, at sigte-de yderligere to gange inden for det seneste halve år er straffet for besiddelse af euforiserende stoffer i Danmark. Henset hertil, og uagtet sigtede efter det oplyste har fast bopæl på en ikke nærmere angivet adresse i Århus, er en fri-hedsberøvelse indtil udvisning kan finde sted ikke uproportional, hvorfor

bestemmes :

Frihedsberøvelsen af Sigtede godkendes og kan opretholdes til mandag, den 11. juli 2011.

Sigtede kærede kendelsen med påstand om frihedsberøvelsen bortfalder.

Anklageren forkyndte Udlændingeservice beslutning af 12. juni 2011, og sigtede fik udleveret en kopi heraf.

Retten fastsatte salær på 1.300 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Kjellund. Salæret betales foreløbigt af statskassen.

Sagen sluttet.

Retten hævet kl. 11:50.

side 3

Dommer

Sag om, hvorvidt frihedsberøvelse kan opretholdes indtil udvisning kan finde sted
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2287