BS-1026/2007-HOL

~DBW1F25.TMP

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 231.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HOLSTEBRO

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 5. maj 2008 i sag nr. BS 6-1026/2007:

HK/Danmark som mandatar for Sagsøger Adresse 1 7700 Thisted mod Sagsøgte Adresse 2 7700 Thisted

Parternes påstande

Sagsøgeren, HK Danmark som mandatar for Sagsøger, Thi-sted har i denne sag, der er anlagt den 18. september 2007 over for sagsøgte, Sagsøgte, Thisted, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale 100.000 kr. med procesrente af 50.000 kr. fra den 12. juli 2007, subsidiært fra den 18. juli 2007 og af 50.000 kr. fra den 29. februar 2008, alt til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har været udsat for seksuel chikane forøvet af sagsøgte.

Sagsfremstilling

:

Sagsøgeren blev ved uddannelsesaftale af 30. oktober 2006 ansat som elev som blomsterdekoratør hos "Virksomhed 1", Adresse 3, Thisted. Af-taleperioden var fastsat fra den 1. november 2006 til den 31. oktober 2008. Sagsøgte kom jævnligt i blomsterbutikken og bragte blandt andet blomster ud for "Virksomhed 1".

Den 27. marts 2007 fandt der en episode sted mellem parterne i frokoststu-en. Der er ikke enighed mellem parterne om, hvad der skete, men sagsøge-ren forlod arbejdspladsen, idet hun gav udtryk for, at hun havde fået et epi-lepsianfald. Sagsøgeren blev sygemeldt og senere blev elevforholdet ophæ-vet. Sagsøgeren havde således meddelt HK, Thisted afdelingen, at hun var blevet chikaneret på sin arbejdsplads af sagsøgte.

I et brev af 7. maj 2007 fra sagsøgtes daværende advokat bestred sagsøgte, at han skulle have krænket sagsøgeren, og sagsøgeren indgav en skriftlig re-degørelse til HK, Thisted afdelingen. Der blev afholdt et møde mellem par-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 2/11

terne, uden at dette løste sagen.

Der er i sagen fremlagt en patientjournal for sagsøgeren ført af læge Person 1, Thisted. I den første tilførsel af 12. februar 2007, er følgende anført:

"Har været udsat for sexchikane på arbejdsplads, er blevet sygemeldt af HK. Sagen kører, arbejdsgiver ingen forståelse for problemet. Det drejer sig om et ældre bud på arbejdspladsen, der har generet Sagsøger i frokoststuen, forsøgt at kysse, tage på "ballerne" og køre en hånd over brystet. Hun forsøgte flere gange at skubbe ham væk. Rystede over he-le kroppen bagefter, ringede efter sin far og blev hentet, lod arbejdsgi-ver tro det var på grund af epilepsien. Uarbejdsdygtig erklæring i 2-4 uger under sagen".

I en anden tilførsel af 8. maj 2007 er anført følgende:

"Fortsat sygemeldt fra denne arbejdsplads, sygemeldes for yderligere 2-4 uger, har talt med HK, Person 2 som behandler sagen. Da ved-kommende, der har chikaneret fortsat er på arbejdspladsen, anses p.t. for fortsat sygemeldt i henhold til denne arbejdsplads. Har fået ny læ-replads i Nykøbing til 1/7."

Parts - og vidneforklaringer:

Sagsøgeren har forklaret, at hun i første omgang beskæftigede sig med sammenplantninger, lidt blomsterbinding og med at sætte varer på plads. Hun var meget glad for sin elevplads og havde et stort ønske om at blive ud-dannet som blomsterdekoratør. Der var en del ansatte i virksomheden, her-under 3 andre elever. Sagsøgte var beskæftiget med at køre varer ud for bu-tikken.

Han mødte ikke dagligt, men var der ofte i de enkelte weekender. Hun havde ikke noget nærmere kendskab til sagsøgtes ansættelsesforhold. Parterne havde et rigtig godt forhold, og de kunne godt give hinanden et knus, når de mødtes. Hun betragtede sagsøgte lidt som en morfar-type. Det var sagsøgte, der tog initiativ til at give knus, og han kunne også godt finde på at give hende et klap på skulderen.

Hun hjalp ham blandt andet med at bære varer ud i bilen. Sagsøgte foreslog flere gange, at hun skulle tage med på en tur. Dagen før den i sagen omhandlede episode, kom sagsøgte til at ramme hendes ene bryst. Hun mente dengang, at der nok var tale om et u-held. Den 27. marts gik hun ved ca. 13.00 tiden ind i frokoststuen for at spi-se.

Sagsøgte var lige ankommet til butikken, og de havde hilst pænt på hi-nanden ved at give hinanden et knus. Døren ud til forretningen var lukket, da sagsøgte kom ind og spurgte efter Vidne 1. Sagsøgte fortalte, at han skulle ud at køre en tur. Pludselig tog sagsøgte fat i hendes ene arm, hvorefter hun rejste sig op.

Herefter trak sagsøgte sagsøgeren helt ind tæt til sig, hvorefter hans ene hånd gled ned på hendes ene balle. Samtidig hermed forsøgte han at kysse hende på munden og på kinden. Hun forsøgte at skubbe sagsøgte væk, men det lykkedes i første omgang ikke helt. Sagsøgte tog hendes såle-des ind til sig en gang til og forsøgte igen at kysse hende. Under denne ma-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 3/11

nøvre gled sagsøgtes ene hånd op på hendes ene bryst. Sagsøgeren fik ende-lig skubbet sagsøgte væk, som herefter forlod frokoststuen. Sagsøgeren satte sig ned og begyndte at ryste helt vildt. Hun gik efter et stykke tid ud på lage-ret, hvor hun fik fat i en anden ansat ved navn Vidne 2. Sagsøgeren fortalte Vidne 2, at hun " var gået helt levende" og at dette skyldtes hendes epilepsi.

Sag-søgeren fortalte ikke sandheden, idet hun frygtede, at de andre ansatte ikke ville tro på hende. Hun var også i tvivl om, hvorvidt det hele var hendes egen skyld. Sagsøgeren havde ikke været der i så lang tid og var lidt usikker på sig selv. Sagsøgeren fortalte også til Vidne 2, at hun havde ringet efter sin far, fordi hun gerne ville hjem. Dette var Vidne 2 helt indforstået med.

Senere i forløbet kom Vidne 3 til stede. De talte om hendes epilepsi-medicin. Hun fortalte heller ikke sin far, hvad der var sket. Hun kunne ikke samle sig om noget som helst. Hun vil tro, at faren kom ved ca. 13.30 tiden. Da hun var kommet hjem i sin lejlighed, lagde hun sig ned og græd en del. Hendes mor ringede, og hun brød nu fuldstændig sammen. Hun kunne ikke rigtig forklare, hvad der var sket.

Hendes kæreste, Vidne 4, kom hjem i lejlighe-den ved ca. 17.00 tiden. Hun fortalte nu Vidne 4 præcist, hvad der var overgået hende, og Vidne 4 underrettede både sagsøgerens mor og sviger-mor. Først om aftenen talte hun rigtigt med sin familie om, hvad der var sket i blomsterbutikken. Dagen efter rettede hun sammen med sin svigermor hen-vendelse til HK, Thisted afdelingen ved Vidne 5.

Hun var fortsat meget rystet og lod sig herefter sygemelde. Det var Vidne 5, der havde kontakten til arbejdspladsen. Der blev senere holdt et møde mellem parterne, hvor hun fortalte om, hvad der var sket. Der kom ikke nogen løs-ning på sagen, og det virkede i det hele taget, som om hun ikke længere var velkommen i butikken. Vidne 1 og Vidne 3 og de andre ansatte troede åbenbart ikke rigtig på hende.

Det var meningen, at hun skulle være startet pr. 1. juli 2007 i Nykøbing i en ny elevplads, men dette blev ikke til noget. Fra den 2. juli 2007 har hun været beskæftiget som ufaglært medarbejder på Virksomhed 2 i Thisted. Det har vist sig vanskeligt at finde en ny lærerplads, når hun ikke har ønske om at flytte fra Thisted.

Hun har det ikke godt med at være i store forsamlinger og kunne ikke lide at være alene i sin lejlighed. Sagsøgeren bor nu sammen med sin kæreste hos sine svigerforældre. Hun er fortsat meget omhyggelig med at låse døren og rulle gardinerne for. Hun har også haft forskellige mareridt, hvor sagsøgte har opsøgt hende. Hun har i det hele taget fået nogle barrierer i forhold til ældre mænd.

For ikke så længe si-den fik hun under et ridestævne øje på sagsøgte, hvorefter hun straks be-gyndte at ryste over hele kroppen. Det er rigtigt, at hun for en 2-3 år siden havde nogle samtaler med en psykolog. Baggrunden herfor var nogle famili-eproblemer. Sagsøgeren er født i 1987.

Det er også rigtigt, at en kammerat forgreb sig på hende under et ophold på et diskotek, hvor den pågældende kammerat forsøgte at slæbe hende ud på et toilet. Dette foregik, da hun gik i 10. klasse og der skete for så vidt ikke noget, idet hun slog fra sig. Det er rigtigt, at hendes mor efter episoden i marts måned 2007 er kommet til at si-ge noget til Vidne 3, som ikke passer.

Det er således ikke korrekt, når sagsøgerens mor har sagt, at sagsøgeren skulle være blevet taget mellem be-nene.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 4/11

Sagsøgeren har endvidere forklaret, at hun af Vidne 5 fra HK havde fået at vide, at hun skulle gå til læge med henblik på indhentelse af en lægeerklæring. Vidne 5 fortalte hende, at Vidne 1 havde bedt om en sådan erklæring. Der var tale om personligt fremmøde hos lægen, da den første erklæring blev udarbejdet. Hun mener også, at hun under forløbet har været i konsultationen en enkelt gang mere.

Hun er ikke i tvivl om, at sagsøgte i forbindelse med episoden den 27. marts 2007 ville andet og mere end at give hende et knus. Der var tale om en helt anden form for tilnærmel-se fra sagsøgtes side end normalt. Sagsøgeren var mere eller mindre i chok og derfor råbte hun ikke op, da det skete. Hun var som sagt i tvivl om, hvor-vidt hun havde gjort noget forkert.

Hun var også i tvivl om, hvorvidt hun skulle have givet udtryk for et eller andet, som kunne misforstås. Da faren kom for at hente hende, kunne han nok se, at det ikke var et epilepsianfald.

Sagsøgte har forklaret, at han den 1. juni fylder 80 år. Han er ikke ansat i blomsterforretningen, men som modydelse for at låne nogle lokaler af Vidne 1, er han af og til kørt ud med buketter til forretningens kunder. Han mødte ikke dagligt op i forretningen og var alene beskæftiget en time eller 2 ad gangen. Han hilste jævnligt på sagsøgeren, og parterne havde en ganske naturlig omgangstone.

Han har dog aldrig givet hende et knus, men det er meget muligt, at han er blevet opfattet som en slags bedstefar. Sagsø-geren derimod har lavet trut-mund til ham, men dette var ikke noget, han tænkte nærmere over. Derudover har sagsøgte måske givet en ansat et klap på skulderen, men ellers har der ikke været noget. Han må bestride, at han skulle have spurgt sagsøgeren om, hvorvidt hun ville med ud at køre.

Den 27. marts skulle han en tur rundt med blomster og mødte også ganske rigtigt sagsøgeren i frokoststuen, som sad og spiste. Sagsøgte spurgte efter Vidne 1, men sagsøgeren oplyste, at hun ikke havde set ham. Sagsøgte sagde herefter velbekomme og klappede sagsøgeren lidt på skulderen. Der var et bord mel-lem parterne. Herefter forlod han igen frokoststuen og han kørte ud på sin tur.

Sagsøgerens forklaring er det pure opspind. Da han vendte tilbage ved ca. 16.30-17.00 tiden, fortalte Vidne 1 ham, at han godt lige ville ta-le med ham. Sagsøgte blev meget chokeret, da han blev konfronteret med beskyldningerne og gav da også udtryk for, at der intet havde været imellem parterne. Det var iøvrigt Vidne 1, der mente, at han skulle anmode om bistand hos en advokat.

Han modtog ikke kopi af de breve, hans første advokat skrev. Han har efterfølgende haft nogle blodpropper, ligesom han også har været udsat for hjertestop.

Faglig konsulent, Vidne 5, HK Nordjylland, Thisted, har forklaret, at han den 28. marts 2007 blev opsøgt af sagsøgeren, der var ledsaget af sin svigermor. Sagsøgeren fortalte, at hun dagen før i frokoststu-en var blevet overfaldet af sagsøgte. Sagsøgte skulle således have forsøgt at kysse hende, ligesom han skulle have spurgt, om hun ville med ud at køre. Derudover skulle sagsøgte havde lagt en hånd på hendes bagdel og rørt ved hendes bryst. Det var ifølge sagsøgerens forklaring lykkedes hende at puffe

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 5/11

sagsøgte væk. Sagsøgeren var begyndt at ryste og havde ringet til sin far, idet hun skulle have oplyst, at hun havde fået et epilepsianfald. Sagsøgeren fortalte også, at hun ikke kunne sige til faren, hvad der var sket. Sagsøgerens svigermor spugte, om der var mulighed for henvisning til psykolog.

Vidnet var imidlertid ikke uden videre indstillet på, at der skulle ydes psykologbi-stand, men bad sagsøgeren om, i første omgang, at komme med en skriftlig redegørelse, hvilken redegørelse vidnet modtog den følgende dag. Vidnet vurderede, at det ikke var nødvendigt med psykolog. Det var derimod meget bedre, hvis sagsøgeren kunne få en anden læreplads.

Vidnet kan bekræfte, at sagsøgeren på intet tidspunkt i forløbet har skiftet forklaring. Der blev på et tidspunkt holdt et møde mellem parterne, hvor Advokat var til stede som advokat for Virksomhed 1 og for sagsøgte. Derudover deltog sagsøgeren og hendes mor, samt Vidne 3 og Vidne 1.

De sidstnævnte var mest optaget af, at sagsøgeren havde brugt epilepsi som undskyldning for ikke at møde op i forretningen, ligesom de også var opbragt over, at det på et tidspunkt var blevet sagt, at sagsøgeren skulle være blevet taget i skrid-tet. Vidne 3 fortalte under mødet, at sagsøgte havde for vane at være lidt fysisk overfor de ansatte.

For vidnet var formålet med mødet at finde en ny læreplads til sagsøgeren. Der blev ikke talt om, at sagsøgte skulle ophøre med at komme i blomsterforretningen, og vidnet kunne også fornemme, at de andre ansatte i forretningen ikke var specielt interesserede i, at sagsøge-ren vendte tilbage.

Vidnet forsøgte meget hurtigt at finde en anden læreplads i By 1, men blev afvist, idet man der åbenbart var klar over, hvem vidnet handlede på vegne af. Det var vidnets indtryk, at sagsøgeren var meget glad for at være ansat hos "Virksomhed 1". Det var Vidne 1, som bad om, at der blev indhentet en lægeerklæring på sagsøgeren.

Lægeerklæringen bekræftede, at sagsøgeren var psykisk ude af balance, og at hun ikke kunne påtage sig at arbejde i blomsterbutikken. Sagsøgeren kunne derimod godt klare arbejdet på andre arbejdspladser.

Vidne 6 har forklaret, at han som far til sagsøgeren blev ringet op over middag en dag i marts måned 2007. Vidnets datter gav udtryk for, at hun var dårlig, og at hun gerne ville hentes. Da han mødte op på sagsøgerens ar-bejdsplads, kunne han se, at sagsøgeren både græd og rystede. Han var sik-ker på, at der ikke var tale om epilepsi, men da hun ikke ønskede at sige, hvad der var sket, undlod vidnet at presse hende.

Han satte sagsøgeren af ved hendes bopæl ved ca. 16.00 tiden. Sagsøgeren var fortsat tavs, og det var først om aftenen, da sagsøgerens mor ringede til sagsøgeren, at det kom frem, hvad der var sket. Sagsøgeren fortalte således, at hun var blevet udsat for et overgreb på hendes arbejdsplads.

Sagsøgeren fortalte dagen efter, at sagsøgeren i frokoststuen var blevet taget både på bagdel og på det ene bryst, samtidig med, at sagsøgte forsøgte at kysse hende. Sagsøgeren er efter episoden blevet noget mere stille, og vidnet har ikke længere sagsøgerens fortrolighed. Sagsøgeren er i dag psykisk nem at slå ud, og hun kommer let til at græde.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han i et par år har været kæ-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 6/11

reste med sagsøgeren. Da vidnet en dag i marts måned 2007 kom hjem fra arbejde, var sagsøgeren helt ude af sig selv. Hun både græd og rystede. Sag-søgeren fortalte vidnet, at sagsøgte var kommet ind i frokoststuen. Sagsøgte spurgte, om sagsøgeren ville med ud at køre en tur. Herefter skulle sagsøgte have trukket sagsøgeren op at stå, hvorefter han skulle have taget hende på brystet og den ene balle.

Sagsøgeren prøvede at skubbe sagsøgte væk, hvil-ket også lykkedes til sidst. Vidnet fik fat i sagsøgerens mor, ligesom han og-så ringede hjem til sin egen mor. Efter episoden har sagsøgeren ændret sig markant. Dørene i parrets lejlighed skulle altid være aflåst. Hun kunne ikke være alene i lejligheden, som nu er blevet opsagt, og parret er flyttet ind hos vidnets forældre.

Vidnet kan huske en episode ca. et halvt år efter den første episode, hvor de var til et ridestævne. Da sagsøgeren fik øje på sagsøgte, re-agerede sagsøgeren meget kraftigt. Hun vendte ryggen til ham og gemte sig i bilen, indtil de kunne komme derfra. Her brød sagsøgeren sammen og græd. Vidnet kan også mærke, at sagsøgeren har en anden opførsel, når de færdes i byen.

Sagsøgeren er ikke meget for at komme tæt på andre mennesker. Han mener helt bestemt ikke, at han skulle have fortalt sagsøgerens mor, at sag-søgeren også var blevet taget i skridtet.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun er mor til Vidne 4. Hun har kendt Vidne 4's kæreste i længere tid. Sidste år blev hun i marts måned kontaktet af sin søn, som fortalte, at der var noget, som var helt galt. Sønnen fortalte, at sagsøgeren havde været udsat for et overgreb.

Sag-søgte skulle således have taget fat i sagsøgeren og rørt både ved hendes bal-ler og bryster, samtidig med, at han skulle have forsøgt at kysse hende. Vid-net fik at vide, at sagsøgeren havde det meget dårligt, og i første omgang, da Vidne 4 ringede, troede vidnet egentlig, at der var nogen, som var død. På vej ind til Thisted for at besøge sagsøgeren og Vidne 4, talte hun med poli-tiet.

Politiet ville gerne tale med sagsøgeren, men dette er ikke sket. Da vid-net mødte frem, kunne hun se, at sagsøgeren havde det meget dårligt. Hun både rystede og græd. Vidnet spurgte lidt ind til, hvad der var sket, og sagsø-geren fortalte nu, at sagsøgte havde trukket hende op fra en stol og prøvede at kysse hende, ligesom han også havde taget sagsøgeren både på den ene balle og på brystet.

I anden gang skulle det være lykkedes sagsøgeren at skubbe sagsøgte væk. Vidnet har kendt sagsøgeren i ca. 3 år og var derfor godt bekendt med, at sagsøgeren lider af epilepsi. Sagsøgeren fortalte vidnet, at hun havde brugt epilepsi som undskyldning, ligesom hun også talte om, hvad hun eventuelt kunne have gjort forkert. Sagsøgeren har siden episoden stort set opholdt sig hos vidnet og vidnets mand.

Sagsøgeren er blevet meget stille og er ikke længere den samme glade pige som før. Sagsøgeren aflyste eksempelvis sin deltagelse i et arrangement i Odense, idet hun viger tilbage for at være i en forsamling, hvor der er mange ældre mænd. Der har også været en episode ved et ridestævne i oktober måned, hvor sagsøgeren fik øje på sagsøgte, og hvor hun reagerede meget kraftigt.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun sammen med sin mand driver forretningen "Virksomhed 1". Det var hendes mand,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 7/11

Vidne 1, som havde ansættelsessamtale med sagsøgeren. Det blev af sagsøgeren oplyst, at hun led af epilepsi, og at hun løbende indtog medicin. Sagsøgeren var tilsyneladende glad for at være i forretningen, men det var, som om hun af og til godt kunne gå lidt i stå. Sagsøgeren kunne således godt svinge lidt i opførsel.

Det er rigtigt, at der er et godt indbyrdes forhold mellem de ansatte i forretningen, og at de ansatte godt kan finde ud af at give hinanden et knus. Dette kunne sagsøgte også godt finde på, og vidnet har aldrig modtaget kla-ger i den anledning. Da vidnet den 27. marts 2008 kom ind i frokoststuen, bemærkede hun, at sagsøgeren sad ved et bord og snakkede med Vidne 2.

Sag-søgeren fortalte, at hun havde fået noget epilepsi, og hun sad da også og ry-stede og græd. For vidnet lignede det en reaktion efter et epilepsianfald, hvilket også passede med, at sagsøgeren virkede lidt fjern. Sagsøgeren ville gerne have lov til at tage hjem, og hendes far kom da også og hentede hende. Det var som om sagsøgeren ikke rigtig vidste, hvad hun skulle, altså om hun ville tage hjem eller blive.

Senere samme dag fik vidnet en henvendelse fra sagsøgerens mor, som spurgte, hvem der kørte blomster ud. Moren fortalte, at sagsøgeren var blevet taget på brystet og i skridtet. Vidnet gav udtryk for, at hun gerne ville tale med sagsøgeren, men dette måtte vidnet ikke. Moren fortalte også, at sagsøgeren for ca. 14 dage siden nær også var blevet voldta-get på et diskotek.

Vidnet forsøgte efterfølgende flere gange at ringe til sag-søgeren, men det lykkedes ikke at få kontakt med hende. Senere fik vidnet besked fra HK om, at sagsøgeren var sygemeldt, og at hun ikke ville møde op på arbejde. Senere i forløbet igen modtog vidnet fra Thisted Kommune besked om, at sagsøgeren nu var blevet raskmeldt.

Da sagsøgerens prøvetid på 3 måneder var ved at udløbe, diskuterede hun med Vidne 1, om ansættel-sesforholdet skulle fortsætte. Sagsøgte kunne godt finde på at give de ansatte et knus på kinden, også til sagsøgeren. Sagsøgte har iøvrigt ofte spurgt de ansatte, om de ikke ville med ud for at aflevere blomster. På et møde med HK i maj måned 2007 blev sagen diskuteret.

Vidnet gav da udtryk for, at hun mente, at sagsøgte alene havde taget sagsøgeren på skulderen. Sagsøge-ren havde måske haft et anfald og kunne ikke rigtig huske, hvad der var sket.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han kan bekræfte, at de ved prøvetidens udløb var inde at vurdere, om det nu også var klogt at fortsætte med elevforholdet. Sagsøgeren havde epilepsi, men man vurderede fra vid-nets og vidnets kones side, at de godt ville fortsætte. Sagsøgeren var en stille person og var humørmæssigt også lidt svingende. Det er rigtigt, at hun lej-lighedsvis kunne virke lidt fraværende.

Sagsøgte er en ven af huset, og der består ikke et ansættelsesforhold mellem Virksomhed 1 og sagsøgte. Det er rigtigt, at man i forretningen godt kunne give hinanden et skulderklap eller lignende. Vidnet er dog selv personlig forsigtig med at komme for tæt på de ansatte. Der var på ingen måde tale om en seksuelt betonet omgangstone i butikken.

Vidnet oplevede ikke noget usædvanligt den 27. marts 2007, før han sidst på dagen modtog en opringning. Det var sagsøgerens mor, som rin-gede til Vidne 3 og fortalte, at sagsøgeren skulle være blevet taget på bryster, i skridtet og på bagdelen. Vidnet kontaktede efterfølgende nogle af de ansatte, og ingen af disse kunne bekræfte, at de på noget tidspunkt havde været udsat

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 8/11

for seksuel chikane fra sagsøgtes side. Sagsøgte var meget rystet, da vidnet talte med ham dagen efter. Han virkede også aldeles uforstående over for de fremsatte beskyldninger. Der begyndte at gå nogle rygter i byen, og vidnet besluttede sig derfor for at kontakte en advokat. Der blev afholdt et møde med HK, hvor Vidne 5 førte ordet. Sagen blev diskuteret, men der kunne ikke opnås enighed.

Vidnet fik bare at vide, at sagsøgeren var sygemeldt. På et tidspunkt kom der en melding fra kommunen om, at sagsøgeren nu ikke længere var sygemeldt. Vidnet afviste iøvrigt på mødet med HK, at der havde været en uønsket adfærd fra sagsøgtes side, og at man derfor ikke ville betale sagsøgeren en ekstra månedslån. Vidnet bad rigtig nok om at få en lægeerklæring vedrørende sagsøgeren.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun i dag har været ansat i ca. 5 år i Blomsterbutikken. Sagsøgte er kommet næsten dagligt, og de ansatte har opfattet ham som en slags bedstefar. Sagsøgte kørte til købmand eller med blomster eller lignende. Vidnet har af og til fået et knus af sagsøgte, men der har på intet tidspunkt været noget seksuelt forbundet dermed. Sagsøgeren faldt godt ind i virksomheden.

Vidnet blev ikke opmærksom på sagsøgeren den pågældende dag, før hun kom ind i et rum ved siden af det rum, hvor vidnet stod. Sagsøgeren græd og sagde, at hun havde det dårligt på grund af noget epilepsi. Sagsøgeren fortalte også, at hun allerede havde ringet efter sin far. Sagsøgeren rystede over hele kroppen, og vidnet var lidt nervøs over situationen, indtil Vidne 3 dukkede op.

Vidnet tror iøvrigt ikke, at der er sket noget forkert mellem sagens parter.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun begyndte at arbejde i bloms-terbutikken i marts måned 2004. Der var mellem de ansatte en rigtig god omgangstone og Vidne 3 optrådte meget betænksomt overfor de enkelte. De ansatte kunne godt finde på at give hiandnen et knus, og Vidne 3 tog sig også godt af sagsøgeren.

Sagsøgte var meget gemytlig og kunne godt finde på at lægge en arm rundt om dem, men der var ikke tale om noget seksuelt beto-net. Sagsøgte kunne godt finde på at spørge de ansatte, om de ville med ud at køre med blomster. Sagsøgeren var en meget stille pige, men det så iøv-rigt ud, som om at hun var glad for at være i virksomheden. Sagsøgeren kun-ne godt finde på at kysse ud i luften.

Sagsøgte kunne også godt finde på at give en ung pige fra Område en ordentlig krammer.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun har været ansat i Virksomhed 1 i snart 3 år. Der var god kontakt mellem de ansatte, som mere eller mindre optrådte som én stor familie. Også sagsøgeren var med i sammenhol-det, selvom hun for så vidt var meget stille. Sagsøgeren kunne også godt vir-ke lidt fjern. Senere fik vidnet at vide, at sagsøgeren led af epilepsi. Vidnet hørte senere igen, hvad der skulle være sket mellem parterne. Vidnet har ik-ke selv drømt om, at sagsøgte kunne finde på at forgribe sig på sagsøgeren.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at han i 5 år har arbejdet i blomster-forretningen som dekoratør. Der var et godt indbyrdes forhold mellem de

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 9/11

ansatte. Sagsøgeren virkede lidt stille i det, og hun var ikke så meget med i sammenholdet. Vidnet var ikke på arbejde den 27. marts 2007, men fik at vide af Vidne 1, hvad der skulle være sket. Dette nægtede vidnet at tro på, og han betragter historien som det rene opspind. I byen går der også rygter om, at sagsøgeren skulle have fået noget medicin.

Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun er 29 år gammel og at hun har været ansat i blomsterforretningen siden oktober 2006. Hun arbejder som butiksleder i By 2 og er udlært blomsterdekoratør. Vidnet har fle-re gange været i kontakt med sagsøgte, som godt kan finde på at lægge en hånd på hendes skulder. Dette har imidlertid aldrig generet vidnet.

Hun tror, at sagsøgte opfører sig på samme vis overfor alle de andre ansatte. Sagsøgte er snart 80 og virker som en ældre og venlig mand. Det må ligge sagsøgte fjernt at begå seksuel chikane. Vidnet har svært ved at tro på sagsøgeren, som i øvrigt ikke trivedes godt i virksomheden. Vidnet tror, at sagsøgeren har fundet på en historie for at kunne komme ud af ansættelsesforholdet.

Sagsøgeren virkeede i det hele taget indesluttet, mut og ked af det.

Parternes procedure.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand blandt andet anført, at sagsøgeren har et krav mod sagsøgte i henhold til erstatningsansvarslovens § 26. Dette krav skal bedømmes som efter ligebehandlingslovens § 16a om delt bevis-byrde. Sagsøgeren har bevist, at hun fra sagsøgtes side har været udsat for sexchikane, således som dette er formuleret i loven om ligebehandling af mænd og kvinder mv. § 1, stk. 6.

Sagsøgerens forklaring virker troværdig og overbevisende, og sagsøgerens forklaring skal i øvrigt sammenholdes med de vidneforklaringer, som er afgivet med hensyn til sagsøgerens efterfølgen-de reaktion på overgrebet. Den erstatning, der skal tilkendes sagsøgeren, bør have en størrelsesorden, der ligger på samme niveau som i ligebehandlings-loven.

Der er tale om en grov krænkelse af sagsøgeren, og den pågældende krænkelse har haft alvorlige følger for hende. Sagsøgeren har således ikke kunne færdiggøre sin uddannelse som blomsterdekoratør og har fortsat al-vorlige mèn efter det seksuelle overgreb.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand navnlig anført, at sagsøge-ren ikke har været udsat for sexchikane af hverken fysisk eller verbal karak-ter. Det bestrides i det hele taget, at sagsøgte har udvist en retsstridig kræn-kelse af sagsøgeren, og at der skal betales godtgørelse/erstatning.

Sagsøgte har endvidere anført, at der under ingen omstændigheder kan blive tale om at yde erstatning i overensstemmelse med lov om ligebehandling af mænd og kvinder. Sagen er ikke rejst i mod sagsøgerens arbejdsgiver, som pligtsubjekt, og spørgsmålet om erstatning/godtgørelse bør derfor alene be-handles med baggrund i erstatningsansvarslovens § 26. Sagsøgeren har un-der forløbet skiftet forklaring flere gange, og hun har ikke bevist, at hun har været udsat for en retsstridig krænkelse. Hvis retten imod forventning statu-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 10/11

erer overtrædelse af erstatningsansvarslovens § 26, bør godtgørelsen udmå-les til et meget mindre beløb end det beløb, der er krævet fra sagsøgerens si-de.

Rettens overvejelser og resultat:

Efter den skete bevisførelse, herunder navnlig sagsøgerens forklaring, som skal sammenholdes med de vidneforklaringer, der er afgivet om sagsøgerens efterfølgende reaktioner, finder retten det bevist, at sagsøgeren har været ud-sat for en seksuel krænkelse fra sagsøgtes side. Retten finder det bevist, at sagsøgte tog fat i sagsøgeren, der rejste sig op. Retten finder det også bevist, at sagsøgte trak sagsøgeren ind til sig og forsøgte at kysse hende samtidig med at han tog hende på bagdelen og rørte hendes bryst, da sagsøgeren for-søgte at komme fri.

Retten finder som følge heraf, at sagsøgeren har krav på en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. Retten finder ikke, at udmålingen af denne godtgørelse skal finde sted på baggrund af principperne i ligebehandlingslo-ven, men må tage sit udgangspunkt i det niveau, der er udviklet i retspraksis i forhold til erstatningsansvarslovens § 26.

Under hensyn hertil, og til arten og karakteren af overgrebet finder retten, at sagsøgte til sagsøgeren skal betale en godtgørelse, der passende kan fastsæt-tes til 5.000 kr.

Sagsomkostninger.

Under hensyn til sagens udfald set i lyset af parternes påstande finder retten, at sagens omkostninger skal ophæves, således at ingen af sagens parter skal betale omkostninger til den anden part.

Thi kendes for ret

:

Sagsøgte, Thisted, betaler inden 14 dage til sagsøgeren 5.000 kr. med procesrente fra den 12. juli 2007 til betaling sker.

Ingen af sagens parter betaler sagsomkostninger til den anden part.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 11/11

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29