Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2019.05.07Ø

OL-2019-Ø-00021

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
07-05-2019
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2019.05.07Ø] Retten i Svendborgs

DOM

- 12. marts 2019 - R5-4210/2018 - 2300- 71281-00047-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1966 og Tiltalte2, født februar 1969.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. december 2018.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Begge de tiltalte straffelovens § 191, stk. 1, l. pkt., jfr. stk. 2, jfr. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jfr. § 1, jfr. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jfr. § 2, jfr. bilag 1 liste A nr. 1, til dels jfr. § 21, stk. 1 - forsøg, ved i perioden fra sommeren 2017 indtil den 30. november 2017, i forening, på adressen Adresse1, By, med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, at have besiddet og fore- stået dyrkning af 518 skunkplanter i forskellige stadier, ligesom de tiltalte var i besiddelse af 5.640 gram hø- stet skunk, svarende til et samlet estimeret udbytte på 20.403 gram hash, hvilket imidlertid mislykkedes, idet videresalg blev forhindret af politiet.

2. Begge de tiltalte straffelovens § 276 - tyveri, ved i perioden fra sommeren 2017 indtil den 30. november 2017, i forening, på adressen Adresse1, By, ved omgåelse af el måleren, at have stjålet el til en værdi af 31.655 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 518 skunkplanter, 5.640 g høstet skunk, produktionsud- styr til dyrkning af skunk, jf. bilag H-1-1 koster nr. A1-1/15 til A1-1/27, A1-2/5 til A1-2/13, A1-3/1, A1-4/1, A1-5/1 til A1- 5/7 og A1-6/1 til A1-6/3, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte Tiltalte1 har erkendt sig delvis sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte Tiltalte2 har erkendt sig skyldig i forhold 1, idet han erkender medvirken i mindre omfang, samt nægtet sig skyldig i forhold 2.

Virksomhed har påstået, at de tiltalte skal betale 31.655 kr. i erstatning.

Tiltalte, Tiltalte1, har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte, Tiltalte2, har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne1 og pa. Vidne2.

[FORKLARINGER UDELADT]

Øvrige oplysninger Der er foretaget analyse af det fundne plantemateriale, og det fremgår af retskemisk erklæring af 21. de- cember 2017, at der blev fundet THC i alle prøver.

Det er ved supplerende retskemisk erklæring af 13. december 2018 oplyst, at det modtagne materiale ikke afveg fra øvrige beslag af plantemateriale indeholdende THC, som Retskemisk Afdeling rutinemæssigt ana- lyserer. Det anføres videre, at Retskemisk Afdeling ingen erfaring har med vurdering af materialers eg- nethed til rygning, men indholdet af THC i materialet er sammenligneligt med andre materialer, der, ifølge det oplyste, er tilsigtet rygning.

Tiltalte, Tiltalte1, er relevant straffet ved

• dom af 14. marts 2013 med betinget fængsel i 40 dage for overtrædelse af bekendtgørelse om eufori- serende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, liste B, nr. 43, ved at have besiddet 12,82 gram kokain,

• dom af 14. februar 2017 med 25 dagbøder a 20 euro i Forbundsrepublikken Tyskland for overtræ- delse af narkotikabestemmelserne.

Der er udarbejdet personundersøgelser af Kriminalforsorgen.

Tiltalte, Tiltalte1, har om sine personlige forhold forklaret, at han siden sommeren 2018, hvor personunder- søgelsen blev lavet, har haft fuldtidsarbejde med renovere møbler, men denne dom er afgørende for en egentlig fastansættelse. Han har arbejdet med renovering af danske møbelklassikere i ca. 20 år. Han har ikke modtaget kontanthjælp siden august 2018. Han har planer om at flytte sammen med sin hustru. Han har ikke misbrug af alkohol eller stoffer. Han vil gerne udføre samfundstjeneste.

Tiltalte, Tiltalte2, har om sine personlige forhold forklaret, at han fik god hjælp ved psykologbehandlingen. Han tager ikke stoffer. Han er villig til at udføre samfundstjeneste. Hans forhold er uændrede i forhold til personundersøgelsen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Begge tiltalte har erkendt at havde deltaget i dyrkningen af de skunkplanter, som blev fundet i lagerhallen.

Tiltalte1 har forklaret, at han havde stået for planlægningen og dyrkningen af de planter, som blev fundet i lagerhallen, ligesom han havde kontakten til de personer, som finansierede driften af skunkvæksthuset.

Tiltalte1 og Tiltalte2 har begge forklaret, at Tiltalte2 alene bistod med praktisk hjælp og arbejde ved indret- ning af stedet og pasning af planterne.

Begge tiltalte har til brug for personundersøgelsen oplyst, at de ikke selv bruger hash.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at de fundne planter alle var dyrket med henblik på fortjeneste ved brug af topskuddene. Det lægges efter den retskemiske erklæring af 21. december2017 endvidere til grund, at der blev fundet THC i samtlige prøver, som blev undersøgt, både det som blev fundet i hal 1 og 2 og i bal- jerne. Tiltalte1’s forklaring om, at nogle af planterne viste sig ikke at være egnede til formålet, findes derfor uden betydning for beregningen af den samlede mængde. De tiltalte findes herefter skyldige i forhold 1.

Forhold 2 Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt forelig- ger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Det er ikke godtgjort, at tiltalte, Tiltalte2, har foretaget eller medvirket til handlinger med hvorved ger- ningsindholdet i straffelovens § 276 er opfyldt. Tiltalte2 frifindes derfor for tyveri af el.

Straffen for Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bi- lag 1 liste A nr. 1, til dels jf. § 21, stk. 1, og § 285, stk. 1, jf. § 276.

Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på mængden, samt at Tiltalte1 stod for planlægning og gennemførelsen af produktionen på stedet.

Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen for Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jfr. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1 liste A nr. 1, til dels jf. § 21, stk. 1.

To dommere stemmer for, at straffen gøres delvis betinget, således at 2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens jf. straffelovens § 62, 63 og § 64, jf. § 58, stk. 1.

En dommer stemmer for, at straffen idømmes ubetinget. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på, at Tiltalte2 primært har bistået med praktisk hjælp, at han ikke har opnået en økonomisk gevinst, samt at han er ustraffet.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjene- ste i 100 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Der konfiskeres 518 skunkplanter, 5.640 g høstet skunk, produktionsudstyr til dyrkning af skunk, jf. bilag H- 1-1 koster nr. A1-1/1 5 til A1-1/27, A1-2/5 til A1-2/13, A1-3/1, A1-4/1, A1-5/1 til A1-5/7 og A1-6/1 til A1- 6/3.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til egen forsvarer.

Tiltalte1 skal inden 14 dage til Virksomhed, Adresse2, 5300 Kerteminde, betale 31.655 kr. med tillæg af pro- cesrente fra d.d.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 2. afdelings

DOM

- 7. maj 2019 - S-787-19 (landsdommerne Peter Thønnings, Kaspar Linkis og Nicolai Uggerhøj-Winther (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1966, (advokat Charlotte Kjærgaard, besk.)

Svendborg Rets dom af 12. marts 2019 (R5-4210/2018) er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Det af Virksomhed rejste erstatningskrav er ikke omfattet af anken.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Vidne2.

De i byretten af medtiltalte Tiltalte2 og vidnet Vidne1 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af rets- plejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at en del af produktionen var fejlslagen og derfor ikke bør indgå i politiets beregning af mængden. Det gælder for stiklingerne, fordi de var ”gået i blomst” for tidligt, hvilket ikke er rentabelt. De stod derfor alene under 12-timers-belysning, hvilket ikke er en belysning egnet

til vækst. Det samme gælder for den tørrede skunk, som er et affaldsprodukt. Det er opstået på en måde, der kan sammenlignes med såkaldt knibning af planter, hvor man fjerner det, som alligevel ikke bliver til noget, så planten ikke skal bruge energi på det. Dette skunk lå i fire baljer, der også blev brugt til andet af- fald som eksempelvis cigaretskod og coladåser.

Baljerne stod inde i hal 1, fordi de havde problemer med at skaffe sig af med affaldet. Det flød med affald på stedet. Han er enig i, at de rådne planter ikke er indgået i politiets beregning af mængden. Han er også enig i, at de høstklare og næsten høstklare planter tæller med. Det er ikke en tørremaskine, politiet har fundet i lagerhallen, men en såkaldt trimmermaskine.

Man bruger ikke tørremaskiner i skunkproduktion.

Han arbejder 50-60 timer om ugen med renovering af møbler. Han vil miste sit job, hvis han skal afsone. Han bor fortsat sammen med sin far og bror, mens hans kone bor i udlandet.

Vidnet politiassistent Vidne2 har supplerende forklaret blandt andet, at han arbejder i civilpatruljen til dag- lig og derfor regelmæssigt undersøger skunkhuse. Dette skunkhus var meget organiseret. Der var planter i 3 stadier – stiklinger, næsten høstklare og høstklare planter. Stiklingerne så fine ud, de blev vandet og var un- der lys.

Stiklinger er efter hans opfattelse normale planter, der kan være høstklare på 3 måneder. Han er ikke ekspert på området, men ved dog noget om skunkproduktion. Det er korrekt, at der var tørret skunk i baljer på stedet. Det var ikke blandet andet sammen med affald. Baljerne stod i hal 1 nede til venstre ved nogle borde. Det skunk, der var i baljerne, fremstod som klar til brug.

Det er ikke i sig selv usædvanligt at opbevare skunk i baljer. Det er producentens beslutning. Han har i sin rapport beskrevet lamperne og deres antal, men ikke beskæftiget sig nærmere med dem. Det gælder også lampernes lysindstillinger. En tørrema- skine ligner en stor kartoffelskræller. Der var sådan en maskine i skunkhuset, hvor der også var såkaldte trimmermaskiner.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten, og da det for landsretten fremførte ikke kan føre til et andet resul- tat, findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten tiltræder endvidere, at der er sket konfiskation som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2019.05.07Ø
Tillige straffet for tyveri af strøm
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2416de61-01b9-4ada-b76e-20732571a06c