BR — Byretterne
AM2021.11.26B
[AM2021.11.26B] Retten i Horsens AFGØRELSE - 26. november 2021 - Rettens nr. 3273/2020 - 37TC-89110-00069-19
Anklagemyndigheden mod T , født juli 1959
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 14. august 2020 og nyt anklageskrift er modtaget den 20. januar 2021.
T er tiltalt for overtrædelse af 1. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk.1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 9, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1), ved den 23. maj 2019 i tiden mellem kl. 09.00 og kl. 10.00 på Adresse1 , 9240 Nibe i forbindelse med udø- velse af erhverv som vognmand og chauffør, at have ført lastbil … med sættevogn … og i forbindelse med pålæsning af grise på sættevognen at have udsat 1 gris for grovere uforsvarlig behandling med karak- ter af mishandling, idet han sænkede etagedækkene uden at sikre sig, at ingen grise kom i klemme, hvilket medførte, at en gris på det nederste dæk blev klemt ihjel mellem en skillerumslåge på det nederste dæk og det overliggende etagedæk, alt hvorved grisen blev udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, va- rigt mén og væsentlig ulempe.
2. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 1, nr. 1 (dagældende bekendtgø- relse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1) om beskyttelse af dyr under transport, jf.
Rådets forordning nr. 1/2005, af 22. december 2004, artikel 3, litra c, og art. 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 11, pkt. 1.1, litra a, ved den 23. maj 2019 i tiden mellem kl. 09.00 og kl. 10.00 på Adresse1 , 9240 Nibe som ledsager, fører og vognmand i forbindelse med økonomisk virksomhed at have ført lastbil … med sættevogn … og i forbin- delse med transport af 680 grise, at have undladt at anvende transportmidlet på en sådan måde, at dyrene ikke kom til skade eller blev påført lidelse, og sådan at dyrenes sikkerhed blev tilgodeset, idet han i forbin- delse med pålæsning af grisene sænkede etagedækkene uden at sikre sig, at ingen grise kom i klemme, hvil- ket medførte, at en gris på det nederste dæk blev klemt ihjel mellem en skillerumslåge på det nederste dæk og det overliggende etagedæk.
3.
dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 9, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 1), ved den 23. maj 2019, ca. kl. 12.00 i forbindelse med udøvelse af erhverv som vognmand og chauffør at have ført lastbil … med sættevogn … ad Østjyske Motorvej 536 mod syd ved rastepladsen Ejer Bavne- høj Vest , 8660 Skanderborg og have undladt at beskytte flere af grisene i det forreste rum på nederste dæk over ”svanehalsen” bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet mindst 5 af grisene berørte loftet med ryggen og hovedet, når de stod op i deres naturlige stilling, hvilket betød, at disse grise blev udsat for væsentlig ulempe.
4. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 1, nr. 1 (dagældende bekendtgø- relse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1), jf.
Rådets forordning nr. 1/2005, artikel 3, litra g og art. 6, stk. 3, jf. bilag 1, kap. 11, pkt. 1.2, ved den 23. maj 2019 ca. kl. 12.00 som ledsager, fører og vognmand i forbindelse med økonomisk virksom- hed at have ført lastbil … med sættevogn … ad Østjyske Motorvej 536 mod syd ved rastepladsen Ejer Bavnehøj Vest , 8660 Skanderborg og i forbindelse med transport af 680 grise at have undladt at sikre, at alle grisene i det forreste rum på det nederste dæk over svanehalsen havde tilstrækkelig plads til, at der kunne sikres god ventilation over grisene, når de stod oprejst i normal stilling, og således at grisenes natur- lige bevægelser ikke blev begrænset, idet mindst 5 af grisene berørte loftet med ryggen og hovedet, når de stod op i deres naturlige stilling
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har i medfør af dyrevelfærdslovens § 62, stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at beskæftige sig erhvervsmæssigt med transport af dyr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
[FORKLARINGER UDELADT]
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har afgivet udtalelse den 21. august 2019.
Institut for veterinær- og husdyrvidenskab, Københavns Universitet, ved professor dr. med.vet. V1 har efter patoanatomisk undersøgelse af grisen afgivet udtalelse den 23. december 2019.
Det veterinære Sundhedsråd har besvaret spørgsmål ved en udtalelse af 7. juli 2020.
Der har været afspillet videooptagelse (forhold 3 og 4).
Tiltalte er tidligere straffet ved
• dom af 1. februar 2019 med bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2 og Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra g, • bødeforlæg af 16. august 2018 på 18.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under trans- port § 35, stk. 1, jf Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra b og bilag I, kap I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b, • bødeforlæg af 11. december 2012 med bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at bødeforlægget fra 2012 vedrører en ansat. Han fik bøde som arbejdsgiver. Bødeforlægget fra 2018 vedrører nogle "brokgrise", som bliver taget fra inden transpor- ten. Han blev ringet op af eksportøren, der oplyste at have en aftale om, at de pågældende "brokgrise" skulle køres til Padborg. Det viste sig, at aftalen var indgået med modtageren i Tyskland og ikke med de danske myndigheder.
Rettens begrundelse
og afgørelse Efter oplysningerne om afstanden mellem skillerummets øverste kant og loftet og oplysningen om grisens halstykkelse, jf. Fødevarestyrelsens udtalelse af 21. august 2019, Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 1 og de afgivne forklaringer er det bevist, at grisen blev klemt ihjel som følge af, at tiltalte sænkede etagedækkene.
Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte styrede nedsænkningen af etagedækkene til transportposition fra et panel på transportvognens bagerste ende, idet han samtidig så ind i vognen gen- nem et gitternet.
Det lægges endvidere efter tiltaltes egen forklaring til grund, at tiltalte var bekendt med, at der var problemer med at se grisene på det nederste dæk fra det tidspunkt, hvor der manglede omkring 5 cm. af nedsænkningen, hvilket tager ca. ½ minut.
Retten finder, at tiltalte under disse omstændigheder burde være særlig opmærksom på, at ingen grise var oppe over skillevæggene op til dette tidspunkt, og at tiltalte måtte sikre sig dette f.eks. ved at stoppe nedsænkningen flere gange, ligesom han måtte være sær- lig opmærksom på, om der var grise, der skreg.
Retten finder videre, at tiltalte har foretaget nedsænknin- gen uden i tilstrækkelig grad grad at sikre sig, at ingen grise kom i klemme, og at tiltalte derfor har handlet uagtsomt. Efter Det Veterinære Sundhedsråd svar på spørgsmål 3 er det bevist, at grisen ved fastklemnin- gen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at
grisen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og tiltalte er herefter skyldig i forhold 1 og 2 som beskrevet i anklageskriftet.
Efter embedsdyrlæge V2s forklaring sammenholdt med de optagne fotos og den foreviste videooptagelse finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 3 og 4.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk.1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 9, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1), dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 9, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 1, nr. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. de- cember 2006 § 35, stk. 1, nr. 1) om beskyttelse af dyr under transport, jf.
Rådets forordning nr. 1/ 2005, af 22. december 2004, artikel 3, litra c og g, og art. 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 11, pkt. 1.1, litra a og pkt. 1.2.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 56, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af forhold 1 og på tiltaltes tidligere domme for overtrædelse af dyreværnslovgivningen. Da tiltalte tidligere alene er idømt bøde og har efterfølgende har gjort tiltag til at forbedre forholdene, finder retten, at straffen kan gøres betinget, som anført nedenfor.
Tiltalte frakendes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 62, stk. 1. Henset til at der alene er udvist uagtsomhed, og da tiltalte som anført efterfølgende har søgt at forbedre forholdene, finder retten, at frakendelsen kan gøres betinget på de vilkår, der er anført nedenfor, jf. § 62, stk. 2.
Efter det oplyste om sagsbehandlingstiden er der ikke grundlag for at bestemme, at statskassen skal betale sagens omkostninger.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr. Frakendelsen er betin- get på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyrevelfærds- lovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skal frakendes retten til at beskæftige sig med er- hvervsmæssig transport af dyr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
