57/2024

AM2025.02.19H2 Københavns Byrets

DOM

Dato: 25. september 2023 Rettens sagsnr.: 1-11247/2023 Politiets sagsnr.: 0100-72330-00007-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født 1995 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 26. april 2023. Tilkendegivelse er modtaget den 20. april 2023.

Tiltalte1 er tiltalt for voldtægt efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, (dagældende § 216 stk. 1, nr. 2), ved den 22. august 2018 ca. kl. 05.00 på Adresse i København at have skaffet sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede1, der befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet Tiltalte1, mens Forurettede1 sov, afklædte hende fra underlivet, hvorefter han udøvede oralsex på hende, hvilket forehavende han stoppede, idet Forurettede1 vågnede Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse, jf. straffelovens § 68.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid, jf. straffelovens § 68a, stk. 2. Tiltalte1 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i torterstatning. Tiltalte1 har ikke anerkendt erstatningspligten og har endvidere bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede1 (forklaringen blev afgivet for lukkede døre), Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Der er dokumenteret retspsykiatrisk erklæring af 18. november 2022, hvoraf blandt andet fremgår: "...

Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg. men han befandt sig i en tilstand, som kan ligestilles med sindssyge på tidspunktet for det påsigtede forhold, hvor han hverken var påvirket af alkohol, hash eller andre rusmidler. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Observanden voksede op med sine tre søskende i By1 hos sin mor, men har altid haft kontakt til faren.

Opvæksten var tryg, men da familien i en periode på fem år flyttede til By2, trivedes observanden ikke. Da familien vendte tilbage til By1, blev observanden student og flyttede siden til København i 2016 for at studere. Han har nu orlov fra Uddannelse og arbejder som “facer”. Han bor sammen med to andre unge og sin kæreste i et kollektiv og har et solidt netværk i øvrigt.

Observanden havde som ung voksen et korterevarende misbrug af hash. som er ophørt. Han anvendte tillige forskellige former for centralstimulerende rusmidler i begrænset omfang og har aldrig haft et misbrug af sådanne rusmidler, lige så vel som han aldrig har haft et misbrug af alkohol, som han ikke konsumerer.

Observanden har aldrig været igennem et længerevarende behandlingsforløb ved psykolog eller psykiater, men henvendte sig i både 2019 og 2021 på psykiatrisk skadestue med belastningssymptomer som følge af den verserende sag. Under et forløb på sexologisk klinik fra december 2021 og frem berettede observanden om sexsomnia (søvngængersex) og blev henvist til neurologisk udredning ved søvnlaboratoriet.

Søvnundersøgelsen var normal, hvilket dog ikke udelukkede sexsomnia, og baseret på anamnesen blev der iværksat relevant medicinsk behandling, idet tilstanden blev anført som værende uacceptabel. Ved herværende undersøgelse findes observanden normalt begavet og uden tegn på psykose eller anden dybereliggende psykopatologi. Han virker belastet af den verserende sag, men samarbejder til fulde til undersøgelsen.

Der er intet, der tyder på en underliggende personlighedsforstyrrelse eller seksuelt afvigende holdninger. Samlet set findes, at observanden med overvejende sandsynlighed lider af den neurologiske lidelse sexsomnia, og at han på tidspunktet for det påsigtede befandt sig i en tilstand, som kan ligestilles med sindssygdom.

Han er til fulde indstillet på at lade sig behandle for sex-somnia, og i den sammenhæng findes det afgørende at støtte op omkring tilslutningen til denne behandling for at forebygge fremtidig ligeartet kriminalitet. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1.

Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. ..." Der er fremlagt en udtalelse fra Retslægerådet af 27. februar 2023, hvoraf blandt andet fremgår: "...

Vedr. j.nr.: 0100-72330-00007-21 Tiltalte1. CPR nr. (Født 1995) Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af sagens akter med retspsykiatrisk erklæring af 18. november 2022 ved overlæge Person13, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, udtale, at Tiltalte1 ikke er sindssyg, men på tidspunktet for det påsigtede befandt han sig i en tilstand som ligestilles med sindssygdom.

Han skal da ikke have været påvirket af alkohol eller andre rusmidler, og der er ikke mistanke om en abnorm rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Tiltalte1 er opvokset i Land med et kortere ophold i Danmark. Forældrene var ikke samboende. Faren var kendt med alkoholmisbrug, men moren var omsorgsfuld.

Tiltalte1 er student, han har kortvarigt læst på universitetet og er senere påbegyndt Uddannelse fra hvilken han aktuelt holder pause. Han har nu lønindtægt. Tiltalte1 pådrog sig hovedtraume som niårig med bevidstløshed og indlæggelse i en uge. Han har siden haft indsovningsbesvær.

Han blev herefter udredt i børne- og ungdomspsykiatrien. hvor man mistænkte hjerneskade med symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) og behandling herfor blev anbefalet. men ikke påbegyndt. Tiltalte1 har tidligere haft misbrug af hash og har tidligere eksperimenteret med centralstimulerende rusmidler. Tiltalte1 har aldrig været i længerevarende psykiatrisk eller psykologisk behandling.

Han har i 2019 og 2021 haft kontakt til psykiatrisk modtagelse grundet såkaldte belastningssyndrom, blandt andet grundet søvngængersex (sexsomnia) og selvmordsforsøg. Grundet erkendt risiko til at opsøge seksuel kontakt i søvne, anmodede han i 2020 sin praktiserende læge om henvisning til regional enhed med ekspertise i sexologiske problemer (Sexologisk Klinik), hvor han var i behandlingsforløb i et halvt år i 2021.

Tiltalte1 er fra august til september 2022 på søvnlaboratorium udredt ved blandt andet søvnundersøgelse (polysommografi) over to døgn. Ved denne undersøgelse blev intet abnormt påvist: undersøgelsen kan hverken bekræfte eller udelukke forekomst af søvngængersex. Tiltalte1 er aktuelt i behandling med lav dosis af beroligende medicin (clonazepam).

Ved den aktuelle mentalundersøgelse og psykologiske delundersøgelse findes Tiltalte1 stemningsneutral og emotionelt belastet af aktuelle sag. Tankegangen er samlet og relevant uden forstyrrelser af den formelle tænkning og tankeindholdet er upåfaldende. Han er personlighedsmæssigt umoden, men uden forstyrret personlighedsstruktur. Han er ikke psykotisk, og han er ikke fundet seksuelt afvigende.

Ved den formelle begavelsesvurdering er IQ bestemt til 112. Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte1 med overvejende sandsynlighed lider af en neurologisk lidelse søvngængersex (sexsomnia), og at han på tidspunktet for det påsigtede befandt sig i en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom, således at han herefter med overvejende sandsynlighed kan henføres til straffelovens § 16, stk. 1.

Retslægerådet skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. ..." Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han for et halvt år siden har genoptaget sin uddannelse for ikke helt at sumpe til.

Det går godt. Det gik også godt inden sagen, men det kom til at fylde alt for meget, da han blev politianmeldt, og han tog derfor en pause fra uddannelsen. Det kollektiv, som han og hans kæreste boede i, er lukket. Han bor for tiden hos sin mor, og hans kæreste bor på Bornholm. Det er hans plan at flytte til Bornholm og derfra gøre uddannelsen færdig. De to har planer om herefter at flytte til Land.

Hans kæreste er Stilling. Tiltalte1 er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Uanset hvad der er baggrunden for den sene anmeldelse af forholdet svækker dette ikke forurettedes troværdighed, herunder ikke hendes klare erindring om, hvad der skete den 22. august 2018 tidligt om morgenen.

Efter hendes forklaring er det herefter bevist, at tiltalte har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. den dagældende § 216, stk. 1, nr. 2, som beskrevet i tiltalen. Det er endvidere efter karakteren af overtrædelsen af bestemmelsen bevist, at der er tale om en forsætlig handling.

Tiltalte1 har således overtrådt straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. dagældende § 216, stk. 1, nr. 2. Efter den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets udtalelse befandt tiltalte sig på gerningstidspunktet i en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom, således at han herefter med overvejende sandsynlighed kan henføres til straffelovens § 16, stk. 1.

Efter de lægelige udtalelser bestemmes det herefter, at tiltalte skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Foranstaltningen giver mulighed for indlæggelse. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes herefter ingen længstetid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Erstatning Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformanden bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid. Tiltalte1 skal betale sagens omkostninger, herunder 39.870 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat David Neutzsky-Wulff. Tiltalte1 skal endvidere inden 14 dage til Forurettede1 betale 35.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. oktober 2023 til betaling sker. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 15. afdelings

DOM

(landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Rikke Skovby med domsmænd). Dato: 14. maj 2024 Rettens sagsnr.: S-2764-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født 1995, (advokat David Neutzsky-Wulff, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 25. september 2023 (1-11247/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forurettede1 har gentaget det for byretten fremsatte krav om godtgørelse for tort med 100.000 kr. Tiltalte1 har bestridt såvel pligten til at betale godtgørelse som kravets størrelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt Vidne1 og Forurettede1. Den i byretten af Vidne2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte1 har supplerende forklaret bl.a., at han rettelig fortalte sin søster og bror om hændelsen i forbindelse med, at de sammen holdt jul i Land. Den 21. august 2018 om aftenen havde han spillet nogle spil på sin bærbare computer, inden han og Forurettede1 lagde sig til at sove. De lagde sig til at sove stort set samtidig. Forurettede1 havde ikke sagt noget om, at han ikke måtte sove i samme seng som hende.

Det er ikke forekommet, at den ene af dem har sovet på en madras på gulvet. Når sofaen i stuen var ledig, har han sovet på denne, men det var ikke tilfældet den pågældende nat. Han har ikke oplevet i søvne at være gået til et andet rum og dér haft samleje med en anden person. Han og Forurettede1 har løbende haft samtaler forud for den 22. august 2018 om situationer, hvor han har haft sex med hende i søvne.

Han oplevede det som meget ubehageligt, at han ikke havde nogen erindring om hændelserne, men Forurettede1 havde det OK med det. Han erindrer fortsat ikke, at de skulle have aftalt, at de ikke skulle sove i samme seng. De havde alene aftalt, at de ikke skulle være intime sammen. Hverken han eller Forurettede1 var ret meget i lejligheden i den periode.

Når han kommer ud af et anfald med sexomnia, vågner han bare og kan intet huske. Hans nuværende kæreste har fortalt ham, at han nogle gange taler, mens han er i denne tilstand. Han rettede henvendelse for at få hjælp fra sexologisk klinik i slutningen af 2020. Han er stadig i gang med studierne, og han er netop blevet tilbudt et studiejob i Udenlandsk virksomhed, med tiltræden i august 2024.

Han har altid drømt om et sådant arbejde, men han frygter at måtte droppe denne mulighed, hvis byrettens dom bliver stadfæstet. Han tager stadig medicin i form af Rivotril, og han har regelmæssig kontakt med sin læge. Vidne1 har supplerende forklaret bl.a., at første gang, han hørte om episoden i august 2018, var, da tiltalte og Forurettede1 fortalte om det til vennegruppen.

Mens han boede i lejligheden, slog tiltalte og Forurettede1 op med hinanden, og dette førte til, at en af dem nogle gange sov på sofaen i stuen. Forurettede1 har supplerende forklaret bl.a., at [Dørlukning]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Fem voterende udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi af de grunde, der er anført af byretten, til grund, at tiltalte den 22. august 2018 udøvede oralsex på Forurettede1, der på grund af søvn befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig dette.

Denne handling falder objektivt set inden for gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (tidligere § 216, stk. 1, nr. 2). Det findes derimod ikke bevist, at tiltalte forinden skulle have afklædt Forurettede1 ”fra underlivet ”, hvorfor tiltalte skal frifindes for denne del af tiltalen.

Efter tiltaltes egen forklaring, der understøttes af den af Forurettede1 afgivne forklaring samt af den retspsykiatriske erklæring og udtalelsen fra Retslægerådet, lægger vi endvidere til grund, at også tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i sovende tilstand.

I mentalundersøgelsen og i udtalelsen fra Retslægerådet er det således anført, at tiltalte med overvejende sandsynlighed lider af den neurologiske lidelse sexomnia. Det er endvidere Retslægerådets vurdering, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der kan sidestilles med sindssygdom, og derfor er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, om utilregnelige personer.

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte kan anses for at have handlet forsætligt.

Som anført i Højesterets dom af 19. oktober 2017, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, side 491ff, kan der ved vurderingen af, om en utilregnelig person har handlet forsætligt, ikke lægges vægt på den pågældendes manglende forståelse eller manglende målbevidsthed, idet der foreligger det nødvendige strafferetlige forsæt, når den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig.

Vi finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at den af tiltalte udførte handling, der er af klar seksuel karakter, har en sådan beskaffenhed, at en normal gerningsmand under i øvrigt samme omstændigheder ville blive anset for at have begået en forsætlig overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1.

Det findes således alene at være i kraft af tiltaltes neurologiske lidelse, at de seksuelle handlinger er udøvet uden, at tiltalte har haft en bevidsthedsmæssig opfattelse af det passerede. Vi tiltræder på denne baggrund, at tiltalte må anses for at have handlet forsætligt.

En voterende udtaler: Jeg finder, at der ikke er ført et til domfældelse tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæster herefter med den ovenfor anførte begrænsning byrettens bevisresultat.

Sanktionsfastsættelsen Landsretten tiltræder på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen, at tiltalte er straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1. Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det endvidere, at tiltalte skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling som anført i dommen, og at der ikke skal fastsættes en længstetid.

Godtgørelse Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder de juridiske dommere, at godtgørelsen for tort passende kan fastsættes til 15.000 kr. Godtgørelseskravet, der skal anses for fremsat i retsmødet den 20. september 2023, kan efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, kræves forrentet fra den 20. oktober 2023.

Med de ovenfor anførte ændringer stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 stadfæstes med den ændring, at godtgørelsen nedsættes til 15.000 kr., der forrentes fra den 20. oktober 2023. Tiltalte1 skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Mohammad Ahsan. Dato: 19. februar 2025 Rettens sagsnr.: 57/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, (advokat David Neutzsky-Wulff, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 25. september 2023 (SS 111247/2023) og af Østre Landsrets 15. afdeling den 14. maj 2024 (S-2764-23).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forurettede, Forurettede1, har gentaget sin påstand om godtgørelse på 100.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, med rente efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte1 har nedlagt påstand om frifindelse for kravet om godtgørelse.

Anbringender

Tiltalte1 har anført navnlig, at en tiltalt kun overtræder straffelovens § 225, jf. § 216, hvis den pågældende har handlet forsætligt, og at det følger af UfR 2018.491 H, at kravet om forsæt også gælder for personer omfattet af straffelovens § 16.

I dommen er det bl.a. fastslået, at der i sådanne tilfælde gælder en objektiveret forsætsbedømmelse, og af dommen følger, at utilsigtede eller hændelige handlinger hverken kan tilregnes normale eller utilregnelige gerningspersoner som forsætlige.

Landsretten har efter bevisførelsen lagt til grund, at han befandt sig i en sovende tilstand, da han realiserede gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216. stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2). Den sovende tilstand er kendetegnet ved fravær af bevidsthed.

Handlinger, der foretages i en sådan tilstand, kan derfor ikke tilregnes en gerningsperson som forsætlige, men må i stedet anses som utilsigtede eller hændelige, hvilket må føre til, at han frifindes.

Denne forståelse harmonerer med den erstatningsretlige vurdering af sovende personers skadevoldende handlinger og praksis for så vidt angår den strafferetlige vurdering af personer, der under kørsel mister bevidstheden på grund af epileptiske anfald.

Selv om der for personer omfattet af straffelovens § 16 gælder en objektiveret forsætsbedømmelse, må det kræves, at gerningspersonens handling er en manifestation af den pågældendes vilje. I en situation som den foreliggende, hvor handlingen er begået i en sovende tilstand, er der ingen bevidsthed om handlingen og heller ingen vilje bag den. Også af den grund må han frifindes på grund af manglende forsæt.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte1 handlede med forsæt, da han den 22. august 2018 realiserede gerningsindholdet i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2).

Det følger af UfR 2018.491 H, at der ved vurderingen af forsættet for en person, der er omfattet af straffelovens § 16, skal lægges vægt på, om den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der kan tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig, og at der ikke kan lægges vægt på den pågældende persons manglende forståelse eller målbevidsthed.

Som anført i landsrettens dom ville en normal gerningsperson under i øvrigt samme omstændigheder blive anset for at have begået en forsætlig overtrædelse af de nævnte straffebestemmelser, og det var alene i kraft af hans tilstand, at de seksuelle handlinger blev udført, uden at han havde en bevidsthedsmæssig opfattelse af det passerede.

Derfor – og da handlingen ikke kan anses for utilsigtet eller hændelig – må det lægges til grund, at Tiltalte1 handlede forsætligt. Da landsretten har lagt til grund, at Tiltalte1 på gerningstidspunktet var utilregnelig, fordi han befandt sig i en tilstand, som må ligestilles med sindssygdom, er han straffri, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Han bør derfor undergive sig ambulant psykiatrisk behandling, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse, jf. straffelovens § 68. Der bør ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. § 68 a, stk. 2, 1. pkt.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), ved i august 2018 at have udøvet oralsex på Forurettede1, der på grund af søvn befandt sig en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig dette.

Landsretten lagde til grund, at Tiltalte1 på tidspunktet for den seksuelle handling befandt sig i en sovende tilstand, og fandt ham omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, om personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed.

Landsretten henviste bl.a. til en udtalelse afgivet af Retslægerådet, hvori det var anført, at han med overvejende sandsynlighed led af den neurologiske lidelse sexsomnia, og at han på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der kunne sidestilles med sindssygdom.

Endvidere fandt landsretten med henvisning til Højesterets dom af 19. oktober 2017 (UfR 2018.491), at Tiltalte1 havde handlet forsætligt, fordi den seksuelle handling havde en sådan beskaffenhed, at en normal gerningsmand under i øvrigt samme omstændigheder ville blive anset for at have begået en forsætlig overtrædelse af de nævnte straffelovsbestemmelser.

Landsretten anførte, at det alene var i kraft af hans neurologiske lidelse, at den seksuelle handling var udøvet, uden at han havde haft en bevidsthedsmæssig opfattelse af det passerede. Han blev i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, frifundet for straf og blev idømt ambulant psykiatrisk behandling med mulighed for indlæggelse og uden en længstetid.

Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om Tiltalte1 efter landsrettens bevisresultat har handlet forsætligt. Retslægerådet har som nævnt udtalt, at han med overvejende sandsynlighed led af den neurologiske lidelse sexsomnia, og at han på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der kunne sidestilles med sindssygdom, og landsretten har lagt til grund, at han på det nævnte tidspunkt var i en sovende tilstand.

Højesteret finder på det således foreliggende grundlag, at den seksuelle handling ikke kan tilregnes Tiltalte1 som forsætlig. Højesteret frifinder herefter Tiltalte1 for den rejste tiltale. Højesteret finder ikke grundlag for at tage påstanden om tort under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, og ophæver derfor landsrettens bestemmelse om tortgodtgørelse.

Thi kendes for ret

: Højesteret frifinder Tiltalte1 og ophæver landsrettens bestemmelse om tortgodtgørelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.