73/2024

AM2025.03.14H Retten i Holbæks

DOM

Dato: 11. maj 2023 Rettens sagsnr.: 60-276/2023 Politiets sagsnr.: SAK-2022-1300219-1 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 2006 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 25. januar 2023 er modtaget i retten den 26. januar 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i Danmark i perioden fra december 2021 til den 7. april 2022, at have ladet sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, idet tiltalte lod sig hverve til terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division ved bl.a. den 11. december 2021 at have fremsendt et ansøgningsskema til indmeldelse i Feuerkrieg Division, hvori tiltalte angav, at han havde våbentræning og kendskab til eksplosiver samt kendskab til ideologien bag Feuerkrieg Division, og herefter tiltog sig en ledende rolle i Feuerkrieg Division. 2. straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21, ved i Danmark i perioden fra december 2021 til den 1. marts 2022 at have forsøgt at hverve personer til at begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a eller tilslutte sig en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter, idet tiltalte forsøgte at hverve Vidne1 til terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division ved bl.a. at have hjulpet Vidne1 med at udfylde et ansøgningsskema til indmeldelse i Feuerkrieg Division, som tiltalte den 13. januar 2022 sendte til et ledende medlem af Feuerkrieg Division kaldet Person1, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet politiet foretog anholdelse af tiltalte og Vidne1. 3. straffelovens § 114 e, 1. pkt., ved i Danmark i perioden fra december 2021 til april 2022 at have fremmet virksomheden for terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet tiltalte foretog følgende handlinger: den 6. januar 2022 i Chatgruppe1 til medlemmer af Feuerkrieg Division delte et link til en digital mappe, der blandt andet indeholdt bombe- og våbenmanualer samt militant ekstremistisk materiale, i januar 2022 via Telegram til Vidne1 sendte link til en digital mappe, der blandt andet indeholdt bombeog våbenmanualer samt militant ekstremistisk materiale, den 23. januar 2022 i Chatgruppe1 til medlemmer af Feuerkrieg Division rådgav og vejledte om, hvordan Feuerkrieg Division skulle organisere sig, herunder om strukturen for celler, den 2. februar 2022 via Telegram til en bruger kaldet Person2 sendte et link til en digital mappe, der blandt andet indeholdt bombe- og våbenmanualer samt militant ekstremistisk materiale, den 13. december 2021 via Telegram til et ledende medlem af Feuerkrieg Division kaldet Person1 sendte tre pdf-filer med instruktioner i udarbejdelse af eksplosiver og den 11. februar 2022 sendte et link til en digital mappe, der blandt andet indeholdt bombe- og våbenmaualer samt militant ekstremistisk materiale, og i slutningen af januar 2022 og begyndelsen af februar 2022 via Telegram i Chatgruppe2 i samarbejde med andre medlemmer af Feuerkrieg Division deltog i udarbejdelse af afsnit til og læste korrektur på dele af ”The Feuerkrieg Division Handbook” , der er en håndbog, som blandt andet beskriver sammenslutningens formål og forventninger til medlemmernes fremme af Feuerkrieg Divisions virksomhed og medlemmernes operationelle sikkerhed, samt indeholder opfordringer til at begå terrorisme, og som han i april 2022 delte med flere andre personer i en gruppechat på Discord. 4. knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 1. marts 2022 kl. 14.55 på bopælen Adresse, i By, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en dolk med en klinge på 16 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten fastsat tidsrum idømmes forbud mod at søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1.

Anklagemyndigheden har tillige nedlagt endelig påstand om, at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, hos tiltalte sker konfiskation af: en iPhone XR, en stationær PC af mærket FSP, en dolk med knivblad på 16 cm og tilhørende skede, en ammunitionskasse indeholdende halsedisse, reb, kompas, en ammunitionskasse indeholdende naziflag, naziarmbind, ”Mein Kampf” , ”Industrial Society and its future” samt to halsedisser, to tomme ammunitionskasser, camouflagetøj bestående af bukser, jakke og hat, en iPhone 7, et Feuerkrieg Division flag og en netværksharddisk af mærket Western Digital Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstandene om konfiskation og kontaktforbud.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne2, CTA medarbejder Vidne3, Europol medarbejder Vidne4, Vidne5, Vidne1 og Vidne6. [FORKLARINGER UDELADT] Sagens øvrige oplysninger Center for Terroranalyse har udarbejdet en retserklæring om SIEGE-kulturen.

Af erklæringen af 1. april 2022 fremgår bl.a. (fodnoter og billeder udeladt): ”… SIEGE-kultur og accelerationisme I det internationale højreekstremistiske miljø findes en række primært virtuelle fællesskaber, der dyrker en ekstremistisk kultur, der af tilhængerne betegnes SIEGE. SIEGE var navnet på et nyhedsbrev publiceret af den amerikanske nynazist Person5 i 1980erne.

Person5 har været nynazist siden 1966, hvor han som 14-årig tilsluttede sig American Nazi Party og senere National Socialist Liberation Front, der udgav nyhedsbrevet SIEGE. Person5's SIEGEnyhedsbreve blev i 1992 samlet til en bog, der af flere omgange, senest i 2018 er blevet suppleret med nyt materiale.

Bogen SIEGE udgør i dag det ideologiske grundlag for den SIEGE-kultur, der er vokset frem i højreekstreme miljøer i vesten på baggrund af Person5's artikler og verdensbillede. SIEGE-kulturen er domineret af virtuelle fællesskaber, men der findes flere eksempler på, at personer fra miljøerne også mødes og gennemfører aktiviteter i det fysiske rum.

SIEGE-kulturen betegnes som højreekstremistisk, fordi den udspringer af nynazismen og derfor deler en række karakteristika hermed, herunder antisemitismen og forestillingen om den hvide races overlegenhed. Det særlige for SIEGE-kulturen i forhold til andre højreekstremistiske retninger/ideologier er imidlertid ønsket om at fremprovokere et snarligt samfundskollaps, der skal føre til en racekrig.

I SIEGE-kulturen ses racekrigen som forudsætningen for skabelsen af fremtidige hvide etnisk homogene stater baseret på nationalsocialisme og hvidt overherredømme. SIEGE-kulturen tager udgangspunkt i begrebet ”accelerationisme”, der i SIEGE-kulturens fortolkning betyder at det ønskede samfundskollaps kan fremskyndes gennem brug af terror.

Denne terror udføres ikke på ordre fra en leder, men er derimod baseret på tanken om ”oneman armies”, hvor soloaktører fra SIEGE-kulturen på eget initiativ udfører terror mod mål, som de selv udpeger. Disse ”enkeltmands” angreb skal inspirere ligesindede til at begå yderligere terrorhandlinger, hvilket slutteligt skal få ”systemet” til at kollapse.

SIEGE-kulturens fjendebilleder er i vidt omfang sammenfaldende med fjendebillederne blandt andre højreekstremistiske og nynazistiske grupperinger, herunder had til bl.a. jøder og LGBTQ+miljøet, men med et stærkere fokus på kampen mod ”systemet”. SIEGE-kulturens ønske om et samfundskollaps gør repræsentanter for myndigheder, som fx politikere og politifolk, der opfattes som beskyttere af ”systemet”, til legitime mål.

I lyset af ønsket om et samfundskollaps har også kritisk infrastruktur været omtalt som mål blandt tilhængere af SIEGE-kulturen, ligesom SIEGE-tilhængere har opfordret til voldtægt, tortur og drab på kvinder og børn.

SIEGE-kultur og vold I modsætning til andre højreekstremistiske retninger, der ønsker samfundsændringer på baggrund af øget folkelig opbakning til højreekstremistiske synspunkter og værdier, anser tilhængere af SIEGE-kulturen langsomme politiske forandringsprocesser for formålsløse. I stedet fokuserer de på anvendelsen af vold som middel til at opnå gennemgribende samfundsmæssige forandringer.

Da det i lyset heraf er ligegyldigt, om SIEGE-kulturens aktiviteter fremstår acceptable over for større samfundsgrupper, dyrkes volden eksplicit i SIEGE-kulturen. Et særligt kendetegn ved SIEGE-kulturen er således et voldsforherligende og i nogle tilfælde okkult og sadistisk fokus.

SIEGE-kulturen er fx kendt for at hylde og dyrke den afdøde amerikanske kultleder Person29, der bl.a. beordrede drab på en gravid kvinde, ligesom SIEGE-tilhængere i fora på internettet har hyldet kendte højreekstremistiske terrorister som fx Person26 og Person15. Sidstnævnte dræbte 51 personer under et angreb på to moskeer i Christchurch, New Zealand, i 2019.

SIEGE-kulturen beundrer også militante islamister for deres brutalitet og metoder, hvilket fx kommer til udtryk gennem memes, der hylder Islamisk Stat (IS) eller imiterer kendte IS-bødler som ”Jihadi John”. [Billeder med eksempler på SIEGE-propaganda] SIEGE-propaganda har ofte et særdeles voldeligt udtryk.

Her eksempler på voldsforherligende propaganda fra SIEGE-grupperne Feuerkrieg Division og Sonnenkrieg Division Højreekstremistiske SIEGE-grupper SIEGE-kulturen udviklede sig primært gennem virtuelle højreekstremistiske fællesskaber, hvor forummet ”Iron March” i begyndelsen var centralt.

Ud fra dette forum udsprang en af de mest betydningsfulde SIEGEgrupper, Atomwaffen Division (nu National Socialist Order), der blev dannet i 2015 og var domineret af amerikanske tilhængere, og som har haft direkte kontakt med SIEGE-kulturens ideologiske grundlægger, Person5.

Atomwaffen Division etablerede efter sin oprettelse primært virtuelle celler i næsten halvdelen af de amerikanske stater og spredte sig også til Europa, hvor der blev oprettet celler i flere lande. Der opstod samtidig nye, primært virtuelle SIEGE-grupper, som nationale eller regionale gruppevarianter af samme internationale SIEGE-kultur.

I Storbritannien opstod fx Sonnenkrieg Division som en primært national gruppevariant, mens yderligere multinationale SIEGEgrupper dannedes sideløbende, fx The Base (oprettet 2018) og Feuerkrieg Division (oprettet 2018). The Base blev dannet i USA, og Feuerkrieg Division blev dannet i Estland, men begge organisationer har i dag celler i en række lande.

Fælles for alle SIEGE-grupper er, at de er opbygget i en cellestruktur med decentral ledelse. Medlemmerne rekrutteres typisk online, hvor hovedparten af aktiviteterne også foregår, herunder i lukkede virtuelle fora. SIEGE-kulturens appel til unge højreekstremister SIEGE-kulturen har især vundet indpas blandt meget unge højreekstremister.

Eksempelvis blev Feuerkrieg Division oprettet og ledet af en 13årig estisk dreng, der gik under navnet ”Person10”. Person10 blev anholdt af estisk politi i 2020. En britisk dreng på 14 år var leder af en britisk Feuerkrieg Divisioncelle, der blev oprettet i juni 2019. Da han blev anholdt af britisk politi, bestod cellen af seks personer, herunder en 16-årig dreng.

Den 14-årige leder blev den yngste person i Storbritannien, der har modtaget en terrordom. Han erklærede sig skyldig i 12 tiltalepunkter, herunder to omhandlende spredning af terrormateriale og ti omhandlende besiddelse af terrormaterialer. Den tiltalte blev af en dommer omtalt som sårbar og socialt isoleret.

I flere af sine publikationer henvender SIEGE-grundlæggeren, Person5, sig direkte til personer, der er socialt isolerede, og benævner det fx som ”a badge of honor”, hvis man ikke passer ind i det nuværende samfund. Han henviser samtidig til militant højreekstremisme som en vej til at opnå en bedre verden både for den enkelte højreekstremist og for samfundet som helhed.

SIEGE-kulturens særlige kendetegn Personer, der bekender sig til SIEGE-kulturen, optræder ofte på billeder iført uniform eller anden taktisk beklædning og ”skullmask” (dødningehovedmaske), mens de poserer med våben eller højreekstremistiske symboler.

I de virtuelle SIEGE-fællesskaber bliver der ofte delt racistisk, antisemitisk og eksplicit voldeligt og voldsforherligende materiale, ligesom diskussioner om angrebsplaner, mål, våben og fremstilling og anvendelse af hjemmelavede eksplosiver fylder meget i de virtuelle fællesskaber. I nogle tilfælde mødes medlemmer af SIEGE-celler i den fysiske verden.

Eksempelvis har Atomwaffen Division afholdt såkaldte ”Hate Camps” i USA, hvor der bl.a. blev gennemført paramilitær træning. [Billede] Person5 i midten flankeret af medlemmer af Atomwaffen Division med de karakteristiske skullmasks. I baggrunden ses Atomwaffen Divisions logo.

SIEGEgrupper og terror Flere medlemmer af SIEGE-grupper i vestlige lande har været involveret i voldelige handlinger, herunder drab, og flere er blevet tiltalt og dømt efter de nationale terrorparagraffer, ligesom flere SIEGE-grupper er blevet forbudt og opført på flere vestlige landes terrorlister.

I USA har flere personer med tilknytning til Atomwaffen Division været involveret i lovovertrædelser, herunder fem mord, der bl.a. omfattede et mord på en 19-årig jødisk homoseksuel mand.

I Storbritannien blev to medlemmer af Sonnenkrieg Division, begge teenagere, i juni 2019 dømt for at opfordre til terror i forbindelse med en propagandaplakat, hvor den britiske prins Person30 blev portrætteret med en pistol vendt mod tindingen og teksten ”SEE YA LATER, RACE TRAITOR” , hvilket sandsynligvis refererede til hans ægteskab med en ikkehvid kvinde.

Et ledende Sonnenkriegmedlem blev i 2021 dømt for ”finansiering og promovering af terrorisme” samt besiddelse af materiale som er ”brugbart for terrorister”. I Litauen blev et 20 årig medlem af Feuerkrieg Division i 2019 dømt for at have placeret en hjemmelavet bombe foran en Western Union bygning i hovedstaden Vilnius med det formål at ødelægge infrastruktur og forvolde økonomisk skade.

På bygningen havde han med spraymaling anført teksten ”FK Division”, ”SIEGE” samt et hagekors. Bomben detonerede ikke, men gerningsmanden blev efterfølgende anholdt og senere idømt to år og fire måneders fængsel for forsøg på terror, ulovlig besiddelse af eksplosiver og et skydevåben samt forsøg på at begå en kriminel handling.

I USA er to personer med forbindelse til Feuerkrieg Division blevet dømt for forbrydelser relateret til højreekstremisme. Den ene tiltalte, Person31, indrømmede ifølge United States Department of Justice, at han havde indgået i samtaler omhandlende ildspåsættelse mod en synagoge og fabrikation af Molotovcocktails og IED´er (improvised explosive devices) .

Person31 indrømmede desuden at han havde foretaget rekognoscering mod en bar, der ifølge tiltaltes opfattelse henvendte sig til LGBTQ-miljøet, med henblik på at forberede et muligt angreb. I Storbritannien er flere personer tilknyttet Feuerkrieg Division blevet tiltalt efter den britiske terrorlovgivning, herunder som nævnt Storbritanniens yngste person nogensinde til at modtage en terrordom.

I skandinavisk sammenhæng optræder materiale fra SIEGE-kulturen i mindst en terrorsag. Den 10. August 2019 dræbte den 22-årige norske statsborger Person 32, sin 17-årige stedsøster, der havde kinesisk baggrund. Han forsøgte derefter at gennemføre et væbnet angreb mod moskeen ved al-Noor Islamic Centre i byen Bærum udenfor Oslo.

I forbindelse med angrebet blev han overmandet, hvorved angrebet på moskeen blev forhindret. Under retssagen fremgik det bl.a., at Person32 var tilgået betydelige mængder højreekstremistisk materiale via internettet, herunder en PDFversion af Person5's bog ´SIEGE´. Person32 forklarede i forbindelse med retssagen bl.a., at handlingerne tog udgangspunkt i begrebet ”accelerationisme”.

I juni 2020 blev Person32 idømt 21 års forvaring. Flere vestlige lande har i de seneste år opført SIEGE-inspirerede grupper på de nationale terrorlister: SIEGE-grupper på den nationale terrorliste i Australien I Australien blev Sonnenkrieg Division tilføjet den nationale terrorliste den 11. august 2021. Det samme skete for The Base, der blev tilføjet den nationale terrorliste den 10. december 2021.

National Socialist Order (Atomwaffen Division) blev tilføjet den nationale terrorliste den 18. februar 2022. SIEGE-grupper på den nationale terrorliste i Canada I Canada blev Atomwaffen Division (National Socialist Order) og The Base tilføjet den nationale terrorliste den 3. februar 2021. Person5 blev tilføjet den nationale terrorlise den 25. juni 2021.

SIEGE-grupper på den nationale terrorliste i Storbritannien I Storbritannien blev Sonnenkrieg Division tilføjet den nationale terrorliste i februar 2020. Feuerkrieg Division blev føjet til terrorlisten i juli 2020. Atomwaffen Division (National Socialist Order) blev tilføjet i april 2021, mens The Base blev tilføjet den nationale terrorliste i juli 2021.

Beskrivelsen af Feuerkrieg Division på den britiske terrorliste Feuerkrieg Division (FKD) Proscribed July 2020 FKD is a white supremacist group founded in late 2018 that has an international footprint, with members across North America and Europe. The group celebrates the concepts promoted in a collection of essays which advocate the use of violence and mass murder in pursuit of an apocalyptic race war.

Whilst the bulk of FKD’s activity is online, members have engaged in distributing violent, racist and antiSemitic propaganda. In mid2019 the group reportedly called for the deaths of a European Parliament politician and YouTube’s chief executive officer. FKD’s members have been arrested on terrorism charges both in the UK and overseas.

In 2019, US authorities charged several individuals with a variety of offences, including weapons charges, plotting to bomb a synagogue and attack members of the LGBTQ community, plotting to bomb a major news network, and distributing information related to explosives and weapons of mass destruction.

In September 2019, UK police apprehended a 16-yearold on suspicion of the commission, preparation, and instigation of acts of terrorism.

As a result, the group distributed among its members a list of police buildings and an image of the Chief Constable of West Midlands Police, with a gun to his head and the words “Race Traitor” across his eyes, urging members to carry out attacks in retaliation for the arrest of one of its followers.

In October 2019, a 21-yearold appeared in court in London charged with terror offences relating to his purported support for FKD. He allegedly encouraged the mass murder of members of the Jewish and LGBTQ communities. FKD members have condoned and glorified acts of terrorism. This includes the Charleston church shooting; the Synagogue shooting in Pittsburgh; the Oklahoma City bombing; and the Christchurch shooting.

On 8 February 2020 FKD announced on its Telegram channel that it would be dissolving.

However, no reason was given for the group’s dissolution and it is assessed that the group and its members remain active through other channels. [Billede] Feuerkriegpropaganda med trusler vendt mod Chief Constable of West Midlands Police efter anholdelsen af en af gruppens tilhængere. …” Af en erklæring af 8. juni 2022 fra Center for Terroranalyse om Feuerkrieg Division fremgår bl.a. (fodnoter og billeder udeladt): ”… Feuerkrieg Divisions historie Feuerkrieg Division opstod i oktober 2018 som en international højreekstremistisk virtuel gruppe med tilhængere fra en række forskellige lande.

Den kultur Feuerkrieg Division tog udgangspunkt i blev etableret i 2011 gennem det internationale højreekstremistiske virtuelle fællesskab ”Iron March” , hvor personer med højreekstremistiske overbevisninger kunne diskutere og skabe kontakter til ligesindede over hele verden. Iron March´s slogan lød “Gas The Kikes! Race War Now! 1488!

Boots on the ground!” , og det virtuelle fællesskab blev et centralt samlingssted for især unge nynazister, der ønskede at organisere aktivisme i den fysiske verden. Ud af Iron March udsprang flere højreekstremistiske grupper, der primært var organiseret virtuelt, men hvor medlemmer lejlighedsvis også mødtes i den fysiske verden. Det gjaldt eksempelvis grupperne National Action (2013) og Atomwaffen Division (2015).

Iron March blev lukket i 2017 af ukendte årsager, men den kultur og de internationale netværk, der var startet på Iron March, levede videre i den nynazistiske kultur, der var skabt virtuelt. Flere højreekstremistiske grupper opstod i tiden efter lukningen som et spejlbillede af den kultur, der var opstået på Iron March eller som imitationer af de grupper, der allerede var udsprunget heraf.

Det drejede sig eksempelvis om Sonnenkrieg Division (2018) og Feuerkrieg Division (2018).

Ifølge Combating Terrorism Center (CTC), der er en akademisk institution ved United States Military Academy, West Point, er Iron March et eksempel på, at voldelige ekstremistiske bevægelser kan udvikles ud fra virtuelle fællesskaber uden tilstedeværelsen af en territorial base og uden regelmæssig personlig kontakt mellem medlemmerne.

CTC anfører endvidere, at Iron March udgjorde et lukket socialt rum, hvor unge nynazister, der ikke passede ind i etablerede nynazistiske organisationer, kunne skabe en transnational kollektiv identitet. Denne omtales af CTC som ”The skull mask network” på grund af den udbredte brug af dødningehovedmasker blandt medlemmerne, herunder af grupper som fx Atomwaffen Divison.

Iron Marchkulturen manifesterede sig efterhånden i etableringen af nye nationale eller internationale grupper, fx Feuerkrieg Division. Initiativtageren til Feuerkrieg Division var angiveligt en person, der anvendte et onlinealias lydende ”Alias (Person10)” .

Under overskriften ”European NeoNazi Group Organizing on Multiple Websites, Encourages Terrorism” beskrev den uafhængige internationale policyorganisation The Counter Extremism Project (CEP) I begyndelsen af februar 2019, den nyopståede højreekstremistiske gruppe, Feuerkrieg Division, der var begyndt at propagandere og rekruttere via forskellige onlineplatforme.

Den nye gruppe blev beskrevet som inspireret af nynazisten Person5's skrifter ”Siege” samt den ligeledes Siegeinspirerede højreekstremistiske gruppe Atomwaffen Division. Ifølge CEP gav Feuerkrieg Division´s leder et interview i en nynazistisk podcast i januar 2019, få måneder efter gruppens dannelse, hvori han bl.a. hyldede de højreekstremistiske terrorrister Person 33 og Person 34.

Ifølge CEP søgte Feuerkrieg Division efter personer, der var motiveret af Siege og ønskede at deltage i aktivisme i den fysiske verden. På den virtuelle GABplatform (socialt netværk) postede Feuerkrieg Division, ifølge CEP, talrige propagandabilleder og udtalelser, der tilskyndede til vold mod myndighederne, jøder, feminister, LGBT-personer og venstreorienterede.

CEP beskriver det som særlig bemærkelsesværdigt, at Feuerkrieg Division på GAB direkte opfordrede til mord på jøder og afbrænding af synagoger. Aktiviteterne i Feuerkrieg Division foregår hovedsagelig online, men medlemmer af gruppen har også offentliggjort billeder fra fysiske møder i flere lande. Ifølge CEP havde Feuerkrieg Division i begyndelsen af 2020 mellem 30 og 80 medlemmer i mere end 12 lande.

Den 8. februar 2020 annoncerede Feuerkrieg Division på online tjenesten Telegram, at gruppen ville opløse sig selv. Ifølge de britiske myndigheder, blev der ikke angivet nogen grund til meddelelsen om gruppens opløsning.

I april 2020 arresterede estisk politi, initiativtageren til Feuerkrieg Division, ”Person10” , der viste sig at være en 13-årig dreng, men andre overtog øjensynlig de ledende roller i organisationen og videreførte organisationens virtuelle aktiviteter.

De britiske myndigheder vurderede i forbindelse med tilføjelsen af Feuerkrieg Division til den britiske nationale terrorliste i juli 2020, at gruppen og dens medlemmer fortsat var aktive. [Billede] Screenshot af propagandabillede fra Feuerkrieg Division´s Gabside set den 7. februar 2019.

Propagandabilledet forestiller Oklahoma Citybombningen i USA, hvor højreog antimyndighedsekstremisten Person24 dræbte 168 personer i et terrorangreb i 1995. Teksten til billedet lyder ”LÆS SIEGE. AGÉR.” Mål og hensigtserklæringer Feuerkrieg Division er en højreekstremistisk gruppe inspireret af SIEGE-kulturen.19 SIEGE var navnet på et nyhedsbrev publiceret af den amerikanske nynazist Person5 i 1980erne.

Person5 har været nynazist siden 1966, hvor han som 14-årig tilsluttede sig American Nazi Party og senere National Socialist Liberation Front, der udgav nyhedsbrevet SIEGE. Person5's SIEGEnyhedsbreve blev i 1992 samlet til en bog, der af flere omgange, senest i 2018, er blevet suppleret med nyt materiale.

Bogen SIEGE udgør i dag det ideologiske grundlag for den SIEGE-kultur, der er vokset frem i højreekstreme miljøer i vesten på baggrund af Person5's artikler og verdensbillede. SIEGE-kulturen betegnes som højreekstremistisk, fordi den udspringer af nynazismen og derfor deler en række karakteristika hermed, herunder antisemitismen og forestillingen om den hvide races overlegenhed.

Det særlige for SIEGE-kulturen i forhold til andre højreekstremistiske retninger/ideologier er imidlertid ønsket om at fremprovokere et snarligt samfundskollaps, der skal føre til en racekrig.

I SIEGE-kulturen ses racekrigen som forudsætningen for skabelsen af fremtidige hvide etnisk homogene stater baseret på nationalsocialisme og hvidt overherredømme. [Billeder] Det tyske magasin, Der Spiegel, bragte i februar 2020 en artikel om Feuerkrieg Division i Tyskland, herunder bl.a. disse lækkede screenshots fra en Feuerkriegchatgruppe.

På billede 1 ses Feuerkrieg Divisionmedlem ”Person35” , der poserer med våben og en ”skullmask.” På billede 2 ses Feuerkrieg Division´s logo med dødningehovedet placeret sammen med Person5's SIEGE og en pistol. Billede tre viser to personer med indvandrerbaggrund på gaden med en kommentar fra ”Person35” lydende: ”Hm, to kill or not kill is the question”.

I modsætning til andre højreekstremistiske retninger, der ønsker samfundsændringer på baggrund af øget folkelig opbakning til højrekstremistiske synspunkter og værdier, anser tilhængere af SIEGE-kulturen langsomme politiske forandringsprocesser for formålsløse. I stedet fokuserer de på anvendelsen af vold som middel til at opnå gennemgri bende samfundsmæssige forandringer.

SIEGE-kulturen tager udgangspunkt i begrebet ”accelerationisme”, der i SIEGE-kulturens fortolkning betyder, at det ønskede samfundskollaps kan fremskyndes gennem brug af terror. Denne terror udføres ikke på ordre fra en leder, men er derimod baseret på tanken om ”oneman armies”, hvor soloaktører inspireret af SIEGE-kulturen på eget initiativ udfører terror mod mål, som de selv udpeger.

Disse ”enkeltmands” angreb skal inspirere ligesindede til at begå yderligere terrorhandlinger, hvilket slutteligt skal få ”systemet” til at kollapse. Ifølge Europol advokerer SIEGE for guerillakrig mod ”systemet” udført af små autonome celler.

Omtale af Feuerkrieg Division i internationalt anerkendte organisationer, der beskæftiger sig med terrorisme Feuerkrieg Division er omtalt af flere internationale organisationer, der beskæftiger sig med terrorisme. I Europols årlige udgivelse om terrortruslen mod EU-landene, European Union Terrorism Situation and Trend Report, er Feuerkrieg Division, omtalt i 2020udgaven i kapitlet Violent rightwing ideology.

Her beskrives de grupper, der bekender sig til det, der i rapporten beskrives som et koncept om ”Leaderless resistance”, hvor enkeltindividers voldshandlinger skal skabe grundlag for en racekrig. Ifølge Europol er SIEGE-skrifterne en af hovedinspirationskilderne for ovennævnte grupper, der ifølge Europol indbefatter Atomwaffen Division, Sonnenkrieg Division og Feuerkrieg Division.

Feuerkrieg Division er også beskrevet af Storbritanniens National Police Chiefs' Council og Counter Terrorism Policing, der er et myndighedssamarbejde mellem forskellige politienheder i Storbritannien, der i samarbejde med det britiske efterretningsvæsen arbejder på at forhindre, forebygge og efterforske terrorvirksomhed.

Feuerkrieg Division beskrives som en lille international nynazistisk organisation, der er baseret på ideologiske tanker om ”hvidt overherredømme”, og som advokerer for accelerationisme, der fordrer anvendelsen af vold og terror med henblik på at initiere en racekrig og et samfundskollaps.

Ifølge analytikere i Counter Terrorism Policing henvender grupper som fx Feuerkrieg Division sig i stigende grad til unge mennesker online. Den tidligere nævnte uafhængige internationale policyorganisation "The Counter Extremism Project” (CEP), der har som mål at kortlægge global ekstremisme, beskriver ligeledes Feuerkrieg Division.

CEP beskriver, at Feuerkrieg Divisiontilhængere abonnerer på en accelerationistisk tankegang, der indbefatter ønsket om en racekrig, der skal ”rense” samfundet for uønskede og eliminere det eksisterende samfundssystem. CEP beskriver desuden, hvordan Feuerkrieg Divisionmedlemmer i lækkede chatbeskeder diskuterer planer om voldelige angreb, herunder fremstilling af bomber.

CEP refererer også til chatbeskeder, hvor Feuerkrieg Divisionlederen ”Person10” taler om angreb mod jødiske skoler og drab på jødiske børn. Ifølge CEP er Feuerkrieg Division´s rekruttering i særlig grad målrettet teenagere, og det konstateres, at en række Feuerkrieg Divisionmedlemmer har været 14-16 år gamle.

I CEP´s opslag om Feuerkrieg Division er desuden en liste med eksempler på voldelige handlinger udført af Feuerkrieg Divisionmedlemmer samt eksempler på ekstremistisk retorik fra lækkede Feuerkrieg Divisionchatbeskeder. Den uafhængige tænketank The International Centre for CounterTerrorism (ICCT) har også beskæftiget sig forskningsmæssigt med Feuerkrieg Division.

Feuerkrieg Division omtales i rapporten Siege Culture After Siege: Anatomy of a NeoNazi Terrorist Doctrine (2021), som en af de grupper der er baseret på SIEGE-kulturen, der af ICCT beskrives som en genoplivning af den revolutionære nazisme og som en nynazistisk terrordoktrin. Feuerkrieg Division på nationale terrorlister Feuerkrieg Division blev den 17. juli 2020 føjet til den nationale britiske terrorliste.

Feuerkrieg Division beskrives af de britiske myndigheder som en international terrorgruppe, hvor medlemmer i både Storbritannien og USA er blevet anholdt og sigtet efter den nationale terrorlovgivning. Ifølge de britiske myndigheder hylder Feuerkrieg Division koncepter, der advokerer for brugen af vold og massemord med henblik på at starte en apokalyptisk racekrig.

Ifølge de britiske myndigheder har Feuerkrieg Divisionmedlemmer glorificeret terrorhandlinger, herunder de omfattende højreekstremistiske terrorhandlinger i byerne, Charleston, Pittsburgh, Oklahoma i USA og i Christchurch, New Zealand. Charlestonskyderiet foregik i 2015 i en kirke i byen Charleston, USA, hvor højreekstremisten Person33 skød og dræbte ni afroamerikanere.

Pittsburghskyderiet foregik i 2018 i en synagoge i byen Pittsburgh, USA, hvor højreekstremisten Person34 skød og dræbte 11 jødiske personer. Oklahomabombningen var et terrorangreb i 1995 i Oklahoma, USA, hvor højre-og antimyndighedsekstremisten Person24 bragte en bombe til sprængning foran en bygning, der blev benyttet af den amerikanske forbundsregering. Terrorangrebet kostede 168 personer livet.

Christchurchskyderiet foregik i 2019 i to moskeer i byen Christchurch, New Zealand, hvor højreekstremisten Person15 skød og dræbte 51 muslimske personer. Terrorefterforskning og terrordomme mod personer med tilknytning til Feuerkrieg Division CTA har kendskab til følgende udenlandske sager vedrørende terrorefterforskning og terrordomme mod personer med tilknytning til Feuerkrieg Division i perioden 2019-2022.

Storbritannien 2019. Den 23. juli 2019 anholdt politiet i Storbritannien en 14-årig dreng, der på grund af sin unge alder er beskyttet af navneforbud. Den 14-årige var initiativtager til og leder af Feuerkrieg Division i Storbritannien. Ifølge anklagerne havde den tiltalte i højreekstremistiske chatfora posted beskeder om at dræbe homoseksuelle, jøder og ikke-hvide ved hjælp af bl.a. bomber og skydevåben.

Den 14-årige leder blev på det tidspunkt den yngste person i Storbritannien til at modtage en terrordom. Den tiltalte erklærede sig skyldig i 12 tiltalepunkter, herunder to omhandlende spredning af terrormateriale og ti omhandlende besiddelse af terrormaterialer. Den tiltalte blev i februar 2021 idømt 24måneders ikkefrihedsberøvende rehabiliteringsdom for unge. USA 2019.

Den 8. august 2019 arresterede det amerikanske forbundspoliti, FBI´s Joint Terrorism Task Force, den amerikanske statsborger Person31, 23 år, efter fund af bombekomponenter i hans hjem. Person31 havde i månederne inden anholdelsen kommunikeret med Feuerkrieg Divisionmedlemmer online om mulige angreb.

Person31 erklærede sig i februar 2020 skyldig i besiddelse af komponenter til bombefremstilling samt angrebsplanlægning mod jødiske mål og LGBT mål og blev i november 2020 idømt to års fængsel. Storbritannien 2019. I september 2019 blev et 16-årigt Feuerkrieg Divisionmedlem, Person36, anholdt af West Midlands Police i Storbritannien.

Person36 var i besiddelse af flere knive og skydevåben og havde desuden forsøgt at fabrikere dele til et skydevåben.

Han var yderligere i besiddelse af terrormanualer samt videooptagelser fra det højreekstremistiske terrorangreb i Christchurch, New Zealand, i 2019.35 Efter anholdelsen af den 16-årige offentliggjorde Feuerkrieg Division en propagandaplakat, der annoncerede, at deres kammerat skulle løslades og samtidig truede en ledende politimand fra West Midlands Police, idet denne på propagandaplakaten blev portrætteret med en pistol vendt mod tindingen og en rubrik indsat over øjnene med betegnelsen ”raceforræder” .

Ved retssagen kom det frem, at Person36 var blevet optaget som medlem af Feuerkrieg Division efter at have gennemgået en online optagelsestest, hvori han bl.a. skulle svare på spørgsmål omkring sin holdning til jøder og fascisme. Ifølge avisreferater fra retssagen havde Person36 som svar på optagelsestesten bl.a. anført, at det jødiske folk skulle udryddes, og at han ville "gå ud og fremprovokere" en racekrig.

Person36 bestod optagelsestesten og blev føjet til en krypteret chatgruppe for Feuerkrieg Divisionmedlemmer på kommunikationstjenesten Wire. I november 2019 blev Person36 ved Birmingham Crown Court idømt fængselsstraf på fem år og seks måneders fængsel for forberedelse af en terrorhandling. USA 2019.

I september 2019 blev en nynazistisk, tidligere soldat, med tilknytning til Feuerkrieg Division, Person37, anholdt af FBI efter at have sendt bombemanualer og opskrifter til at producere napalm til en FBIundercoveragent.

Person37 tilstod i forbindelse med sagen, at intentionen var, at manualerne skulle anvendes til fremstilling af bomber, og han blev i august 2020 idømt to år og seks måneders fængsel for planer om at starte en racekrig og omstyrte regeringen. Litauen 2019. Den 5. oktober 2019 placerede Person38, et 20-årigt medlem af Feuerkrieg Division, en hjemmelavet bombe ved en Western Union bygning i Vilnius, Litauen.

På bygningen havde han med spraymaling anført teksten ”FK Division” , ”Siege” samt et hagekors. Det mislykkedes, at bringe bomben til sprængning. Det fremgår af en lækket Feuerkrieg Divisionchat, at Person38 inden sit angreb annoncerede i en Feuerkrieg Divisionchatgruppe, at han forlod gruppen.

Beskeden blev kommenteret af et andet Feuerkrieg Divisionmedlem, der skrev, at førstnævnte ville vende tilbage, og såfremt førstnævnte ikke fejlede, ville der ske ”noget stort”. To dage efter det mislykkede angreb offentliggjorde Feuerkrieg Division en video på sin Telegramkanal, der viste medieomtalen af det mislykkede angreb. Videoen havde titlen: "Vores trusler er ikke tomme".

Person38 vendte tilbage til Feuerkrieg Divisionchatgruppen en lille uge efter angrebet og skrev bl.a.: "Okay, jeg er tilbage. Alle ved sikkert, hvorfor jeg meldte mig ud. (...) Det eneste spørgsmål, der er tilbage er, hvornår I negere vil gøre jeres del".

Den 18. september 2020 blev gerningsmanden idømt to år og fire måneders fængsel for forsøg på at udføre en terrorhandling samt for at være i besiddelse af eksplosiver til brug i terrorhandlinger samt en overtrædelse af våbenloven (skydevåben). Storbritannien 2019.

I oktober 2019 arresterede Counter Terrorism Policing North East den 21-årige højreekstremist Person39, der bl.a. havde produceret og spredt propagandamateriale for Feuerkrieg Division. I den efterfølgende retssag erklærede Person39 sig skyldig i fire forhold omhandlende tilskyndelse til terrorisme og tre forhold omhandlende spredning af terrorpublikationer.

Person39 blev i 2020 i Leeds Crown Court idømt fire år og to måneders fængsel. Tyskland 2020. Den 5. februar 2020 blev et 22årigt tysk medlem af Feuerkrieg Division, Person35, der online anvendte aliaserne ”Alias10” og ”Alias11” anholdt. I november 2020 blev han i retten anklaget for at planlægge et terrorangreb mod jøder og muslimer i Tyskland.

Person35 havde bl.a. omtalt sine planer i chatfora og indkøbt dele til en AK47riffel på internettet med det formål at samle et funktionsdygtigt våben, der kunne bruges til angrebet. Han havde desuden praktiseret skydetræning, herunder i Tjekkiet, hvor han havde trænet i brugen af en AK47riffel.

Person35 havde desuden skaffet sig adgang til bombemanualer, samt manifester fra højreekstremistiske gerningsmænd som Person15 og Person22, der har udført terrorangreb mod muslimer og jøder i hhv. New Zealand og Tyskland i 2019. Person35 blev i december 2020 idømt to års fængsel, da retten i Nürnberg fandt det bevist, at han havde indkøbt dele til en AK47riffel med det formål, at dræbe et større antal mennesker.

Estland 2020. I april 2020 blev en 13årig dreng, der var leder af Feuerkrieg Division, anholdt i Estland under mistanke om mulig medvirken til Feuerkrieg Divisionbombeangrebet i Litauen i oktober 2019. På grund af den 13-åriges unge alder kunne denne ikke holdes juridisk ansvarlig for sine evt. handlinger.

Den anholdte brugte i Feuerkrieg Division Alias (Person10) , men er på grund af sin unge alder beskyttet af navneforbud. Storbritannien 2022. I februar 2022 blev Person4, 19 år, anholdt af betjente fra Wales Extremism and Counter Terrorism Unit, og fremstillet i Westminster Magistrates' Court sigtet for medlemskab af Feuerkrieg Division, der i Storbritannien er en forbudt organisation og på den nationale terrorliste.

Person4 blev yderligere sigtet for fire tilfælde af besiddelse af informationer anvendelig for terrorister, herunder bombemanualer. I forbindelse med sagen oplyste anklageren yderligere, at der på Person4's bærbare computer blev fundet en ufærdig "håndbog" for Feuerkrieg Divisions medlemmer. …” Der er under hovedforhandlingen dokumenteret billeder, lydklip, videoer og chats.

Retsgrundlag Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) blev straffelovens § 114 om terrorisme nyaffattet.

Under det lovforberedende arbejde afgav Retsudvalget betænkning. Af Retsudvalgets betænkning af 21. maj 2002 over lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 fremgår bl.a.: ”… En væsentlig del af den offentlige debat om bekæmpelse af terrorisme har kredset om de særlige lister over terrorister, terrororganisationer m.v. i henholdsvis FN- og EU-regi.

S, V, KF, SF, RV og EL ønsker derfor at understrege, at listernes eneste umiddelbare retlige virkning er pligten til at indefryse disse personers og organisationers finansielle midler.

Opstår der under en dansk straffesag spørgsmål om straf for overtrædelse af en af de foreslåede bestemmelser i straffelovens §§ 114114 b, vil de danske domstole skulle foretage en selvstændig vurdering på grundlag af bevismaterialet i den konkrete sag.

Det forhold, at en organisation optages på EU's lister over terrororganisationer, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation. …” Af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 61 og 122 fra Retsudvalget fremgår: ”… Spørgsmål nr. 61: "Hvis Danmark ændrer politisk opfattelse af, hvorvidt en organisation er en terrororganisation eller en bevægelse, der kæmper for demokrati, vil støtte til organisationen så pludselig blive kriminaliseret, idet det forudsættes, at alle faktiske forhold er de samme, herunder organisationens mål og midler? (F.eks.

Sudan, hvor Danmark hidtil har støttet kristne organisationer i Sydsudan, der kæmper mod styret i Nordsudan, men hvor USA nu har medtaget Sudan i koalitionen mod terror og derfor er begyndt at betegne organisationer i Sydsudan som terrororganisationer)." Svar: Nej.

Spørgsmålet om, hvorvidt en konkret organisation kan anses for en terrororganisation efter de foreslåede bestemmelser, vil ikke bero på en politisk beslutning, men derimod på en vurdering af retlig karakter, der i sidste ende foretages af domstolene.

Spørgsmål nr. 122: "Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 62, 74 og 75, jf. bilag 67, at det er op til domstolene at bedømme, hvorvidt en organisation er en terrororganisation.

Skal domstolene bedømme den enkelte organisation på baggrund af anmeldelser, faktiske begivenheder eller lignende, eller skal EU’s lister over terrororganisation anvendes som retningsgivende for domstolene?" Svar: Opstår der spørgsmål om straf for overtrædelse af en af de foreslåede bestemmelser i straffelovens §§ 114114b, vil det være op til domstolene under den konkrete straffesag at tage stilling til, om en organisation kan anses for en terrororganisation omfattet af § 114.

Ligesom i andre straffesager vil de danske domstole skulle foretage en selvstændig vurdering på grundlag af bevismaterialet i den konkrete sag. Retssagens udfald vil derfor – ligesom i andre straffesager – afhænge af, om anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden for tiltaltes skyld.

Det forhold, at en organisation optages på EU’s lister over terrororganisationer, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation efter de foreslåede bestemmelser. …” Straffelovens § 114 e blev oprindeligt indsat i straffelovens som § 114 b ved lov nr. 378 af 6. juni 2002.

I forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 35 af 13. december 2001) fremgå bl.a. følgende i de specielle bemærkninger: ”… § 114 b Bestemmelsen er ny og indeholder en udvidet medvirkensregel. Den omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger.

En person, som forsætlig fremmer den kriminelle virksomhed eller formål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terrorformål, og som dermed yder en form for bidrag til, at der foretages en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel, selv om den pågældende ikke har forsæt til at medvirke til en konkretiseret terrorhandling.

Bestemmelsen sigter navnlig til at gennemføre artikel 2, stk. 5, litra c, 1. led, i FNs terrorfinansieringskonvention, og vil samtidig kunne være af betydning for anvendelsen af artikel 2, stk. 3, litra c, 1. led, i FNs terrorbombekonvention. Den har dog et bredere anvendelsesområde, idet den ikke kun omfatter medvirken til terrorfinansiering (og terrorbombning), men medvirken til alle terrorhandlinger.

Medvirkensansvaret efter § 114 b begrænses af, at den pågældende person skal have forsæt til, at den gruppe eller sammenslutning, som støtten ydes til, har terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål. Støtte til en organisation, der både har humanitære formål og terrorformål, vil under denne forudsætning være omfattet af den særlige medvirkensregel.

Den særlige medvirkensregel i § 114 b forudsættes at være subsidiær i forhold til den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, jf. § 114 (strafferamme: fængsel indtil på livstid), og den særlige regel om medvirken i form af finansiering mv. i straffelovens § 114 a (strafferamme: fængsel indtil 10 år).

Heraf følger, at hvis en medvirkende har et konkretiseret forsæt til medvirken til en af de i § 114 nævnte handlinger, skal der straffes efter denne bestemmelse, jf. § 23. Hvis der ikke foreligger et tilstrækkeligt konkretiseret fortsæt til en bestemt terrorhandling, og der ikke er tale om medvirken i form af finansiering mv. heraf, jf. § 114 a, kan medvirkensbestemmelsen i § 114 b imidlertid anvendes.

Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kunne være den professionelle rådgiver, der yder generel rådgivningsbistand til en terroror ganisation, uden at denne rådgivning kan henføres til en bestemt terrorhandling. …” Ved lov nr. 882 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Opholdsog kontaktforbud for terrordømte) blev bestemmelsen om opholdsog kontaktforbud for terrordømte indsat i straffelovens § 79 b.

Ved lov nr. 883 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser) blev strafferammerne for overtrædelse af blandt andre straffelovens § 114 c, stk. 1, og stk. 3, samt § 114 e, hævet. Af de almindelige bemærkninger til det fælles lovforslag til de to lovændringer (LFF nr. 130 af 11. marts 2020) fremgår bl.a.: ”… 2.1.2.

Justitsministeriets overvejelser … Som anført under pkt. 1 ovenfor er det PET’s vurdering, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og at truslen bl.a. kan udgå fra radikaliserede personer i islamistiske miljøer. PET vurderer samtidig, at der i Danmark findes venstreog højreekstremistiske miljøer, som er parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden.

Desuden vurderer PET, at særligt socialt marginaliserede og sårbare unge, herunder personer, der kan være indrejst til Danmark som flygtninge, kan være sårbare over for en sådan radikalisering. Bestemte gruppeformationer i islamistiske miljøer, herunder både fysiske og virtuelle fællesskaber på sociale medier, kan ligeledes skabe grobund for radikalisering i militant islamistisk retning.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det derfor nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger, at der iværksættes tiltag, som kan modvirke såvel den radikaliserende indflydelse, terrordømte kan udøve på deres omgivelser, som en fortsættelse af den radikalisering, den dømte selv har været genstand for.

Justitsministeriet finder, at det forebyggende initiativ bør gennemføres ved at indsætte en ny bestemmelse om opholdsforbud og kontaktforbud i straffeloven som § 79 b. Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger.

Forbuddene skal herved varetage hensynene til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder.

Det er Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen bør give mulighed for, at personer, som dømmes for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114114 j, for det første skal kunne forbydes at opholde sig og færdes i nærmere afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko for, at den dømte enten vil kunne blive fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning. … Bestemmelsen bør for det andet give mulighed for, at de samme dømte personer skal kunne forbydes at kontakte personer, der ligeledes er dømt for overtrædelse af en af de nævnte terrorbestemmelser.

Et kontaktforbud bør udformes således, at den dømte afskæres fra kontakt, herunder både personlig og skriftlig, med andre terrordømte personer. Ved den nærmere udformning af forbuddene har Justitsministeriet lagt vægt på, at PET vurderer, at radikalisering ofte finder sted i særlige gruppefællesskaber, hvor individer uimodsagt kan opbygge og bekræfte hinanden i deres voldelige ekstremistiske verdenssyn.

Sådanne gruppefællesskaber trives bl.a. i fysiske ekstremistiske miljøer og i lukkede grupper på sociale medier. For at sikre den præventive virkning af forbuddene finder Justitsministeriet, at forbuddene skal kunne gives fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom, ligesom politiet skal kunne føre tilsyn med forbuddenes overholdelse.

Forslaget er inspireret af muligheden for efter straffelovens § 79 a, stk. 1, at give personer, der er dømt for rocker- eller banderelateret kriminalitet mv., et opholdsforbud samt muligheden for efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1 og 4, at give dømte seksualforbrydere et opholdsforbud og et kontaktforbud. 2.1.3. Den foreslåede ordning 2.1.3.1.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 79 b, stk. 1, hvorefter den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114114 j, ved dommen kan gives et opholdsforbud og et kontaktforbud. … 2.1.3.2.

Forslaget indebærer, at der kan gives et opholdsforbud og et kontaktforbud til en person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114114 j.

Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at de omfattede personer ikke fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og at forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de radikaliserede miljøer.

Såfremt domstolene efter en konkret vurdering finder, at den dømte skal idømmes forbud, vil den pågældende som udgangspunkt skulle gives både et opholdsforbud og et kontaktforbud. Forbuddene kan dog efter omstændighederne også gives enkeltvis.

Dette gælder f.eks., hvis betingelserne for kontaktforbud er opfyldt, mens betingelserne for opholdsforbud ikke er opfyldt, fordi der ikke vurderes at være et nærmere afgrænset område, hvor der er en særlig risiko for, at den dømte vil blive fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.

Det forudsættes, at forbud vil kunne gives, uanset hvilken af de i den foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte bestemmelser den pågældende dømmes for at have overtrådt. Det er endvidere som udgangspunkt uden betydning, hvor lang den ubetingede frihedsstraf er. Forbuddene forudsættes særligt anvendt i tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den dømtes radikalisering.

Udtrykket »radikalisering« er et ikkeentydigt begreb, der dækker over varierende grader af tilslutning til radikale synspunkter og handlinger. Radikalisering er en proces, der kan foregå på forskellige måder, og som kan ske over kortere eller længere tid, hvorved en person i stigende grad accepterer brugen af voldelige eller andre ulovlige midler til at opnå et bestemt politisk eller religiøst mål.

Der er ingen simple årsagssammenhænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål.

Det må i almindelighed anses for at være udtryk for en persons radikalisering, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af straffelovens § 114 eller forsøg herpå, idet handlingen i så fald vil være begået med det særligt kvalificerende terrorforsæt, jf. nærmere pkt. 2.2.1.2.1 nedenfor.

Ligeledes må det i almindelighed antages, at en overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114 a114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114114 j, er udtryk for den dømtes radikalisering, hvis den terrorrelaterede handling må anses som udtryk for støtte til en militant ekstremistisk ideologi, eller overtrædelsen indebærer accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk eller religiøst mål. … 2.1.3.6.

Det foreslås i § 79 b, stk. 5, at et opholdsforbud og et kontaktforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Den tidsmæssige udstrækning af forbuddene vil skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen.

Forbuddenes længde skal således afspejle risikoen for recidiv i form af, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø samt risikoen for, at den dømte radikaliserer andre personer. Endvidere skal længden afspejle karakteren og grovheden af den terrorrelaterede kriminalitet, som har begrundet forbuddene.

Der bør i den forbindelse lægges vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes. Det forudsættes, at et opholdsforbud og et kontaktforbud – der i almindelighed vil skulle gives sammen, jf. pkt. 2.1.3.2 – fastsættes for den samme tidsmæssige periode, idet dette udgangspunkt dog vil kunne fraviges under hensyntagen til de konkrete omstændigheder i sagen.

Ved fængsel i indtil 1 år forudsættes forbuddene efter den foreslåede § 79 b, stk. 1, som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år.

I sager, hvor den idømte fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.

Det gælder, uanset om et opholdsforbud og et kontaktforbud gives sammen, eller om der alene gives et opholdsforbud eller et kontaktforbud.

Fastsættelsen af længden af forbuddene vil i øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det ovenfor anførte vil – inden for den fastsatte varighed på 1 til 10 år – kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. … 2.2.

Skærpelser af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser 2.2.1. Gældende ret … 2.2.1.5. Straffelovens § 114 c 2.2.1.5.1.

Efter straffelovens § 114 c, stk. 1, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 10 år den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 (terrorhandlinger) eller 114 a (terrorlignende handlinger) eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter.

Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår af straffelovens § 114 c, stk. 2, at den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens § 114 b (økonomisk støtte til terror) eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter, straffes med fængsel indtil 6 år.

Endelig fremgår det af straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., at den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 (terrorhandlinger) eller 114 a (terrorlignende handlinger), straffes med fængsel indtil 6 år.

Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger, jf. stk. 3, 3. pkt.

Det bemærkes, at den skærpede strafferamme for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium af understøtte krigsførende Magter (Væbnede konflikter i udlandet m.v.) med henblik på at styrke det strafferetlige værn mod fremmedkrigere.

Straffelovens § 114 c er subsidiær i forhold til det egentlige medvirkensansvar efter straffelovens §§ 114, 114 a og 114 b, jf. § 23 og evt. § 21. 2.2.1.5.2. Straffen for overtrædelse af straffelovens § 114 c fastsættes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for henholdsvis normalstrafferammerne og de skærpede sidestrafferammer, jf. Folketingstidende 200506, tillæg A, L 217 som fremsat, og Folketingstidende 201516, A, L 187 som fremsat. 2.2.1.5.3. Rigsadvokaten er ikke bekendt med, at straffelovens § 114 c, stk. 1 og 2, er anvendt i praksis.

Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget nærmere om det forventede strafniveau for overtrædelse af bestemmelserne. Rigsadvokaten har for så vidt angår strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., oplyst, at Højesteret har fastslået, at normalstraffen er 4 års fængsel.

I praksis ses der at være udmålt straffe i niveauet 35 års fængsel afhængig af omstændighederne, f.eks. hvor længe den tiltalte har været tilsluttet en terrororganisation. Der foreligger ikke retspraksis om straffen efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., under skærpende omstændigheder, og det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget nærmere om det forventede strafniveau.

Højesteret fandt i dom af 14. november 2017 (U2018.769H) en tiltalt skyldig i 1) overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved to gange (i 2013 og i 2015), at have ladet sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, i 2) forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1, om terrorfinansiering ved at have forsøgt at støtte organisationen økonomisk med 20.000 kr., samt i 3) overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved offentligt at have billiget terrorhandlinger i København i 2015.

Strafferammen for overtrædelse af § 114 c, stk. 3, var efter de dagældende regler 6 år, og Højesteret fandt, at straffen for denne overtrædelse isoleret set burde fastsættes til 4 år. Højesteret fandt endvidere ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den af landsretten fastsatte samlede straf på fængsel i 6 år. … 2.2.1.7. Straffelovens § 114 e 2.2.1.7.1.

Efter straffelovens § 114 e, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 6 år den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 (terrorhandlinger), 114 a (terrorlignende handlinger), 114 b (økonomisk støtte til terror), 114 c (hvervning til terrorhandlinger, terrorlignende handlinger eller terrorstøttehandlinger) eller 114 d (oplæring i terrorhandlinger, terrorlignende handlinger eller terrorstøttehandlinger).

Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens 2. pkt. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger, jf. 3. pkt.

Det bemærkes, at den skærpede strafferamme blev indsat ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium af understøtte krigsførende Magter (Væbnede konflikter i udlandet m.v.) med henblik på at styrke det strafferetlige værn mod fremmedkrigere.

Straffelovens § 114 e er en særlig medvirkensregel, som er subsidiær i forhold til den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23. Hvis en medvirkende således har et konkretiseret forsæt til medvirken til en af de i straffelovens §§ 114114 d nævnte handlinger, skal der straffes efter denne bestemmelse, jf. § 23. 2.2.1.7.2.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 114 e fastsættes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for henholdsvis normalstrafferammen og den skærpede sidestrafferamme, jf. Folketingstidende 200506, tillæg A, L 217 som fremsat, og Folketingstidende 201516, A, L 187 som fremsat. 2.2.1.7.3.

Rigsadvokaten har oplyst, at det på baggrund af retspraksis umiddelbart vurderes, at en isoleret overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., vil medføre mellem 34 års fængsel. Som eksempel kan der henvises til Højesterets dom af 8. juni 2016 (U2016.3235H).

Det fremgår af dommen, at tiltalte af Østre Landsret blev fundet skyldig i bl.a. overtrædelse af straffelovens § 114 e (i gentagelsestilfælde) ved bl.a. gennem tiltaltes Facebookopslag og emails at have fremmet virksomheden for terrororganisationerne al-Qaida og grupper affilieret med al-Qaida, herunder Nusrafronten, ved at propagandere og udbrede budskaber for disse grupper.

Straffen blev af Østre Landsret fastsat til fængsel i 4 år. For Højesteret angik sagen alene frakendelse af statsborgerskab og udvisning, hvor landsrettens dom om frakendelse af statsborgerskab og udvisning blev stadfæstet.

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 7. marts 2019 (U2019.1834Ø), hvor fire tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e, jf. § 21, ved i marts 2017 at have forsøgt at rejse ind i Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, hvilket mislykkedes af forskellige grunde. De blev alle idømt fængsel i 3 år. … 2.2.2. Justitsministeriets overvejelser 2.2.2.1.

Justitsministeriet ønsker at skærpe kursen over for fremmedkrigere og andre terrordømte. Det er i den forbindelse væsentligt, at straffen for terrorisme og terrorrelaterede forbrydelser afspejler, at der er tale om meget alvorlige forbrydelser. Som anført under pkt. 1 er der de seneste 10 år blevet gennemført en række strafskærpelser for rockerog banderelateret kriminalitet.

Som eksempler kan nævnes, at sager om ulovlig besiddelse af skydevåben med ammunition på offentligt sted som udgangspunkt straffes med fængsel i 5 år i førstegangstilfælde, hvis besiddelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en rockereller bandekonflikt, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a.

I praksis ses der dog at være udmålt straffe på op til 9 års fængsel for besiddelse af skydevåben afhængig af de nærmere omstændigheder, herunder våbnenes antal og karakter, antallet af overtrædelser samt dømtes personlige forhold, når besiddelsen har haft baggrund i eller været egnet til at fremkalde en rockereller bandekonflikt, jf. f.eks.

Østre Landsrets domme af henholdsvis 18. juni 2019 (TfK2019.1173OE) og 9. maj 2019 (TfK2019.989OE).

Til sammenligning vurderer Rigsadvokaten på baggrund af retspraksis, at f.eks. overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., og § 114 d, stk. 3, ved henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorisme vil blive straffet med 35 års fængsel, mens overtrædelse af straffelovens § 114 b ved økonomisk støtte til terror må forventes at blive straffet med 46 års fængsel, jf. nærmere henholdsvis pkt. 2.2.1.5.3, pkt. 2.2.1.6.3 og pkt. 2.2.1.4.3 ovenfor.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det gældende strafniveau på terrorområdet – i modsætning til rocker- og bandeområdet – ikke i tilstrækkelig grad afspejler en nutidig opfattelse af strafværdigheden af terrorforbrydelser. … Det er Justitsministeriets vurdering, at strafskærpelserne bør gennemføres dels ved en generel forhøjelse af strafferammerne, dels ved en gennemgående forhøjelse af det gældende strafniveau med omkring det halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes – eller ville være fastsat – af domstolene.

Strafniveauet vil herved fremover afspejle regeringens skærpede kurs på området. … 2.2.3. Den foreslåede ordning 2.2.3.1.

Det foreslås for det første generelt at forhøje strafferammerne i straffelovens § 101 a, §§ 114 a114 j og § 136, stk. 2. … Endvidere foreslås det at forhøje strafferammerne fra 6 år til 8 års fængsel i straffelovens § 114 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 114 d, stk. 2 og 3, § 114 e, 1. pkt., § 114 f, § 114 h, § 114 i og § 114 j, stk. 1.

Ligeledes foreslås det at forhøje strafferammerne fra 10 år til 12 års fængsel i straffelovens § 101 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., § 114 b, § 114 c, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 114 d, stk. 1, 1. pkt., og § 114 e, 2. pkt.

Den skærpede sidestrafferamme i straffelovens § 114 c, stk. 3, 2. pkt., foreslås samtidig forhøjet fra fængsel indtil 16 år til fængsel indtil på livstid. … Herudover foreslås det med lovforslaget, at der sker skærpelser af straffen for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 2, §§ 114114 i og § 136, stk. 2, gennem en generel forhøjelse af strafniveauet med omkring det halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes – eller ville være fastsat – af domstolene.

Strafniveauet forudsættes således også forhøjet med omkring det halve for de bestemmelser, der ikke har været anvendt i praksis, og hvor det derfor ikke er muligt for Rigsadvokaten at vurdere det aktuelle strafniveau. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at strafferammerne og strafniveauet fortsat skal afspejle strafværdigheden af de enkelte forbrydelser.

Med forslaget er den eksisterende harmoni mellem strafferammen for selve terrorhandlingerne i straffelovens § 114 og de strafferammer, der bør gælde for bistandsforbrydelserne i form af finansiering af, hvervning og oplæring mv. til terrorhandlingerne, således videreført, jf. dog pkt. 2.2.3.2 nedenfor.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i opeller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. …” Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a.: ”… Efter straffelovens § 114 c, stk. 1, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 10 år den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter.

Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Med fængsel indtil 6 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens § 114 b eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter, jf. straffelovens § 114 c, stk. 2.

Tilsvarende straffes med fængsel indtil 6 år den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, jf. straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 3, 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at forhøje normalstrafferammerne i straffelovens § 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Den skærpede sidestrafferamme for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1, 2. pkt., under særlig skærpende omstændigheder foreslås ikke ændret.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 9, at forhøje normalstrafferammerne i straffelovens § 114 c, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 10, at forhøje den skærpede sidestrafferamme i bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil på livstid.

Det forudsættes samtidig, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 13, generelt forhøjes med omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, herunder også i forhold til overtrædelser, der falder ind under den skærpede sidestrafferamme i stk. 1, 2. pkt.

Det indebærer f.eks., at overtrædelser af straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., der i dag som udgangspunkt straffes med 4 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 års fængsel.

Endvidere indebærer det, at overtrædelser af bestemmelsen, der i praksis ses at være udmålt i niveauet 35 års fængsel, fremover vil skulle udmåles i niveauet 5 år til 7 år og 6 måneders fængsel, jf. pkt. 2.2.1.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand, herunder hvad der må anses som særligt skærpende omstændigheder. Lovforslaget ændrer således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde, strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne anses som skærpende eller formildende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. … Efter straffelovens § 114 e, 1. pkt., straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, med fængsel indtil 6 år.

Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13, at forhøje normalstrafferammen i straffelovens § 114 e, 1. pkt., fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. … Det forudsættes samtidig, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. og 2. pkt., generelt forhøjes med omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene.

Det betyder f.eks., at overtrædelser af straffelovens § 114 e, 1. pkt., der i dag som udgangspunkt straffes med 34 års fængsel, herefter som udgangspunkt vil skulle straffes med 56 års fængsel, jf. pkt. 2.2.1.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand, herunder hvad der må anses som særligt skærpende omstændigheder. Lovforslaget ændrer således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde, strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne anses som skærpende eller formildende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. …” Personlige forhold Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været mentalundersøgt på Retspsykiatrisk Klinik under sagen. Af retspsykiatrisk erklæring af 7. september 2022 fremgår bl.a.: ”… Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var det på tidspunktet for det påsigtede.

Han var ikke påvirket af rusmidler på tidspunktet for det påsigtede. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernesygdom. Observanden er vokset op under almindelige og ordnede forhold hos sine forældre på Vestsjælland og var hjemmeboende indtil varetægtsfængslingen i den påsigtede kriminalitet.

Han har haft kammerater fra daginstitutioner og sport og har gennemført almindelig og uproblematisk skolegang i folkeskolen, der afsluttedes med 9. klasse afgangsprøve i juni 2022.

Han har aldrig haft behov for mange kammerater og har ikke haft interessefællesskab med sine klassekammerater i de senere år, men har i stedet spillet computerspil med en international bekendtskabskreds og fattet interesse for historie, krig og natur. Desuden har han haft fritidsjob som svømmetræner og passet sine pligter hjemme.

Han har planer om at gennemføre 10. klasse på efterskole og efterfølgende studentereksamen, og tager det for givet, at han skal have en uddannelse. Observanden har aldrig haft nogle former for misbrug. Han har aldrig haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem.

Ved herværende undersøgelse fremtræder han uden sindssygdomssymptomer, men det vurderes, at han lider af Aspergers syndrom, en lidelse inde for autismespektret. Det vurderes ikke, at det er i en sværhedsgrad, der kan ligestilles med psykose. Ved den psykologiske undersøgelse findes han normalt begavet, såvel klinisk som testmæssigt uden tegn på manifest psykose eller anden alvorlig psykopatologi.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf. …" Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han under sin varetægtsfængsling har færdiggjort sin 9. klasse.

Han har også overvejet sine uddannelsesplaner efter folkeskolen. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 7. april 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "… Samtlige voterende udtaler: Om Feuerkrieg Division er en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, og om tiltaltes forsæt i relation hertil Efter bevisførelsen, herunder navnlig retserklæringen af 8. juni 2022 fra Center for Terroranalyse (CTA) om Feuerkrieg Division som uddybet ved CTA-medarbejderens forklaring, forklaringen afgivet af vidnet fra Europol, det under sagen dokumenterede propagandamateriale fra Feuerkrieg Division samt flere af de dokumenterede uddrag af chats og tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at Feuerkrieg Division er en navnlig virtuelt baseret, international, højreekstremistisk sammenslutning med ca. 2580 medlemmer fra flere forskellige lande.

Det lægges videre til grund, at sammenslutningen i hvert fald frem til tiltaltes anholdelse i april 2022 havde en vis organisering, bl.a. med en hierarkisk struktur, hvor nogle medlemmer var ledende eller betroede.

Endvidere havde sammenslutningen særlige optagelsesprocedurer, herunder anvendelse af ansøgningsskemaer og en særlig godkendelsesprocedure for optagelse af nye medlemmer i sammenslutningen (såkaldt vetting). Endelig blev der i sammenslutningens navn udarbejdet propagandamateriale og en håndbog.

Feuerkrieg Division er efter det oplyste ikke optaget på FN’s eller EU’s lister over terrororganisationer, men derimod på tilsvarende lister i Storbritannien og andre Commonwealthlande.

Imidlertid er det ikke i sig selv afgørende for, om en gruppe mv. må anses for en terrororganisation i straffelovens forstand, om den pågældende gruppe mv. er optaget på FN’s eller EU’s terrorlister, idet retten skal foretage en selvstændig vurdering heraf, jf. bl.a. Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 61 og 122 fra Retsudvalget og Retsudvalgets betænkning af 21. maj 2002 over lovforslag nr.

L 35 af 13. december 2001. På baggrund af CTA’s retserklæringer fremlagt under denne sag samt forklaringerne afgivet af medarbejderne ved CTA og Europol lægges det til grund, at Feuerkrieg Division i lighed med andre tilsvarende sammenslutninger tager udgangspunkt i den såkaldte SIEGE-kultur og dens fortolkning af begrebet accelerationisme.

Det fremgår af retserklæringerne, at tilhængere af SIEGE-kulturen fokuserer på vold som middel til at opnå gennemgribende samfundsmæssige forandringer, og at tilhængerne ønsker et samfundskollaps, der fremskyndes gennem brug af terror baseret på tanken om oneman armies, hvor soloaktører inspireret af SIEGE-kulturen på eget initiativ udfører terror mod mål, som de selv udpeger.

Disse angreb skal inspirere andre ligesindede til at begå tilsvarende terrorangreb, hvilket slutteligt skal få systemet til at kollapse og føre til den ønskede racekrig og hvidt overherredømme. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at flere medlemmer af Feuerkrieg Division, herunder tiltalte, i januar 2022 arbejdede på en Feuerkrieg Divisionhåndbog.

I håndbogens indledende afsnit fremgår bl.a. følgende: ”The Feuerkrieg Division is an international, decentralised network of revolutionary National Socialists who have acknowledged that there is no political solution and that sooner og later, a change must happen.

The purpose of this network is to train and prepare our members for the inevitable in many different ways (survivalism, hand to hand combat/firearms training, selfsustainability, etc). Our network is decentralised and operates without a singular leader.” Håndbogen indeholder et afsnit 3 benævnt ”Action”, hvori der bl.a. er en opfordring med ordlyden: ”Be the terror machine”.

Håndbogen indeholder i et andet afsnit en opfordring til medlemmerne om at holde sig i form og ”… prepare themselves for war” . I håndbogen citeres der fra udgivelsen ”Militant Accelerationism: A COLLECTIVE HANDBOOK”, som har et ekstremt voldeligt indhold, og som hylder nazismen og anvendelsen af terror og drab.

Under sagen er dokumenteret en del propagandamateriale fra Feuerkrieg Division, herunder plakater, der af medlemmer eller potentielle medlemmer skulle sættes op i offentligheden under såkaldte flyerruns. Propagandamaterialet indeholder klare referencer til nazismen og indeholder voldelige og racistiske budskaber, herunder med opfordringer til vold og revolution.

Et propagandabillede udgivet af Feuerkrieg Division forestiller Oklahoma Citybombningen i USA, hvor højre- og antimyndighedsekstremisten Person24 dræbte 168 personer i et terrorangreb i 1995. På billedet er følgende tekst anført: ”READ SIEGE TAKE ACTION”.

Af et andet propagandabillede med overskriften ”Our comrade wil be free” fremgår navnet på en politichef i England fra den politikreds, der var ansvarlig for anholdelsen af et 16-årigt medlem af Feuerkrieg Division. Politichefen er afbilledet med en tekstboks over øjnene, hvor der står ”Race Traitor”, ligesom en hånd holder en pistol rettet mod hans hoved.

Af CTA-erklæringen om Feuerkrieg Division fremgår, at en person i Litauen, der var knyttet til Feuerkrieg Division, bl.a. for forsøg på at udføre en terrorhandling blev idømt en fængselsstraf. Vedkommende havde i oktober 2019 placeret en hjemmelavet bombe ved en Western Union bygning samtidig med, at han på bygningen havde skrevet ”FK Division” og ”Siege” samt tegnet et hagekors.

Det fremgår videre, at andre personer med tilknytning til Feuerkrieg Division i bl.a. Storbritannien, Tyskland og USA er dømt for forsøg på terror eller terrorlignende handlinger under anvendelse af skydevåben eller bomber.

Vi finder på ovenstående baggrund og efter en samlet vurdering, at det må lægges til grund, at personer med tilknytning til Feuerkrieg Division som led i sammenslutningens virksomhed har begået handlinger eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a, og at Feuerkrieg Division dermed må anses som en terrorsammenslutning i straffelovens forstand.

Tiltalte har forklaret, at han forud for sin optagelse i Feuerkrieg Division vidste, at SIEGE var bygget på accelerationisme, der efter tiltaltes forklaring går ud på at ”fremskynde kollaps af det system, som vi lever i”. Videre har tiltalte forklaret, at han efter sin optagelse i Feuerkrieg Division lærte, at kollapset skulle ske ved hjælp af såkaldte oneman armies.

Han har også forklaret, at SIEGE generelt handler om at omstyrte magten i lande. Endelig har tiltalte forklaret, at han allerede ved sin optagelse i Feuerkrieg Division vidste, at sammenslutningen var på terrorlister i flere lande.

I ansøgningsskemaet, som tiltalte udfyldte for at blive optaget i Feuerkrieg Division, har han på et spørgsmål om, hvordan han vil beskrive, at verden vil se ud efter revolutionen, svaret: ”A pure national socialist Europe without niggers, spics, jews and race mixing”.

Efter bevisførelsen må det også lægges til grund, at tiltalte i hvert fald har været med til at forfatte og indtale en tale, hvor der på vegne af Feuerkrieg Division fremsættes trusler mod myndighedspersoner, jøder og en dommer og dennes familie i anledning af anholdelsen af et toneangivende medlem af Feuerkrieg Division i Storbritannien.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det må lægges til grund, at tiltalte med et ledende medlem af Feuerkrieg Division drøftede, hvordan talen kunne offentliggøres, og at tiltalte herunder foreslog, at der kunne sendes bomber til journalister for at formå dem til at offentliggøre talen.

En del af det ovenfor omtalte propagandamateriale er som filer fundet på tiltaltes computer, og det må henset til bevisførelsen i øvrigt anses for ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte var bekendt med indholdet og betydningen af budskaberne i det omtalte propagandamateriale. Tiltalte har forklaret, at han vidste, at andre medlemmer af Feuerkrieg Division, herunder stifteren, Person10, var blevet anholdt.

Det kan lægges til grund, at tiltalte tillige vidste, at et andet medlem, Person4, i begyndelsen af 2022 blev anholdt i Storbritannien, og at tiltalte antog, at anholdelsen i hvert fald til dels havde relation til den pågældendes tilknytning til Feuerkrieg Division. Tiltaltes forklaring må forstås sådan, at han også vidste, at nogle få medlemmer af Feuerkrieg Division havde udført fysiske anslag.

Tiltalte har forklaret, at han har skrevet i den sorte notesbog, der blev fundet af politiet under ransagningen den 1. marts 2022, og at han brugte notesbogen som en slags dagbog. Tiltaltes forklaring må forstås sådan, at han med henvisning til sammenslutningen Totenwaffen Division i dagbogen skrev, at han var ”… about to join a Nazi Terror Group” .

Det bemærkes i den sammenhæng, at tiltalte også har forklaret, at Totenwaffen Division var en kopigruppe af Feuerkrieg Division. Tiltalte har under sin forklaring vedstået, at han i dagbogen har skrevet, at han havde samlet bl.a. bombemanualer og andet ”… you will need for a terrorist attack” .

Han har også vedstået, at han i dagbogen har skrevet, at han vil ”… Blive i kontakt med FKD… og andre kontakter der er vigtige for at fortsætte operationer i virkeligheden og støtte den vide race i den sidste kamp imod Jøder” . Endelig har tiltalte erkendt, at han i dagbogen skrev: ”I have come to the realisation that there is no way to politically take back our nation we must use terrorism …”.

Tiltalte har erkendt, at han igennem flere år op til sine anholdelser havde indsamlet og, i hvad han kaldte The Forbidden Library, systematiseret et stort antal filer, der indeholder bl.a. detaljerede bombemanualer og instruktioner om skydevåben og ammunition samt militant ekstremistisk materiale og henrettelsesvideoer mv.

Tiltalte har i en chat med et potentielt kommende medlem af Feuerkrieg Division omtalt filsamlingen som ”the FKD library” . Som også fastslået nedenfor kan det, bl.a. på baggrund af tiltaltes erkendelse heraf, lægges til grund, at han delte hele filsamlingen og også dele heraf med andre medlemmer af Feuerkrieg Division, herunder med ledende medlemmer.

Vi finder under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering, at det kan lægges til grund, at tiltalte har været bekendt med eller i hvert fald har anset det for overvejende sandsynligt, at personer med tilknytning til Feuerkrieg Division som led i sammenslutningens virksomhed har begået handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a eller havde til hensigt at gøre det.

Forhold 1 Efter straffelovens § 114 c, stk. 3, straffes den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a. Domfældelse i sagens forhold 1 kræver således, at det med den fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte lod sig hverve til selv at begå en eller flere terrorhandlinger, jf. straffelovens §§ 114 eller 114 a.

Tiltalte har erkendt, at han i december 2021 udfyldte et ansøgningsskema til brug for optagelse i Feuerkrieg Division efter i en tid at have været tilknyttet sammenslutningen Totenwaffen Division. Det må lægges til grund, at Totenwaffen Division er en sammenslutning med store ideologiske lighedspunkter med Feuerkrieg Division.

Det fremgår af den omfattende chatkorrespondance i sagen, at tiltalte den 26. december 2021 af medlemmet Person9 blev budt velkommen i Feuerkrieg Division. Herefter og efter tiltaltes egen forklaring må det lægges til grund, at tiltalte ultimo december 2021 blev medlem af Feuerkrieg Division og således tilsluttede sig sammenslutningen.

Dette støttes også af tiltaltes dagbogsnoter, og at der under ransagningen af tiltaltes værelse den 1. marts 2022 blev fundet et Feuerkrieg Division flag, der hang på væggen. Som ovenfor anført har tiltalte været bekendt med eller i hvert fald anset det for overvejende sandsynligt, at Feuerkrieg Division var en terrorsammenslutning.

Det kan som ovenfor anført også lægges til grund, at tiltalte havde kendskab til ideologien bag Feuerkrieg Division, og at han var bekendt med, at det af sammenslutningen ønskede samfundskollaps skulle ske ved hjælp af accelerationisme og såkaldte oneman armies. Tiltalte har i sin dagbog fremsat ytringer, der må forstås sådan, at han støttede og gik ind for anvendelsen af terror.

Således har han i sin dagbog bl.a. skrevet, at han havde samlet filer med ”… everything you will need for a terrorist attack …” , at han for sig selv havde erkendt, at ”… there is no way to politically take back our nation we must use terrorism …” , ligesom han har skrevet, at han ville blive i kontakt med Feuerkrieg Division og andre kontakter, der var ”… vigtige for at fortsætte operationer i virkeligheden …” .

Tiltalte har endvidere i lukkede chats med andre medlemmer af Feuerkrieg Division fremsat ytringer, der kan forstås som tilkendegivelser om på et tidspunkt som medlem af Feuerkrieg Division at ville foretage fysiske handlinger. Han har således i en chat bl.a. skrevet: ”We dont have plans YET”, ligesom han i samme chat skrev: ”we need to make it in the news” .

Hertil kommer, at tiltalte i en chattråd om organiseringen af Feuerkrieg Division i celler anførte: ”well i mean it also makes operations easier” . Som ovenfor fastslået var tiltalte i besiddelse af et stort antal bombe- og våbenmanualer, men der er ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte under anvendelse af disse manualer har forsøgt at fremstille sprængstof, bomber eller våben.

Uanset at tiltalte har forklaret, at han har gået til riffelskydning, og uanset at det kan lægges til grund, at tiltaltes forældre på den ejendom, hvor tiltalte også boede, besad flere skydevåben med tilhørende ammunition, er der efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte selv rådede over eller havde uhindret adgang til skydevåben.

Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at tiltalte, der i gerningsperioden var 15 år, forud for anholdelserne af ham i denne sag havde foretaget konkrete handlinger til forberedelse eller planlægning af terrorangreb i form af f.eks. egentlig måludpegning, internetsøgninger, rekognoscering, anskaffelse af bombeingredienser, prøvesprængning eller andre handlinger, der kunne indikere, at han havde en materialiseret hensigt til at begå en terrorhandling.

Det bemærkes i den sammenhæng, at tiltaltes tilkendegivelse om at ville begå et masseskyderi mod en børnehave skete i en lukket chatgruppe med deltagelse af et mindre antal medlemmer af Feuerkrieg Division.

Hertil kommer, at tiltaltes forskellige tilkendegivelser om, at han havde kendskab til bombefremstilling og sprængstoffer, at han havde udført prøvesprængninger, at han ville forsøge at skaffe gødning til bombefremstilling, samt at han samarbejdede med personer tilknyttet ISIS, efter den øvrige bevisførelse ret åbenbart fremstår uden hold i virkeligheden.

Det kan efter bevisførelsen ikke afvises, at tiltaltes ovennævnte tilkendegivelser skete for at hævde sig internt i eller for at gøre sig mere interessant for de øvrige medlemmer af Feuerkrieg Division.

Det må lægges til grund, at der i forbindelse med terrorangreb udført af andre personer, der er ideologisk ligesindet med tiltalte, ofte er fundet manifester, hvori gerningsmanden forud for sit terrorangreb bl.a. har redegjort for baggrunden for sine handlinger. Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte har udarbejdet et sådant manifest eller taget skridt hertil.

Vi finder på ovenstående baggrund og efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger, at der foreligger en sådan tvivl om, hvorvidt tiltalte havde forsæt til selv at begå en eller flere terrorhandlinger, at det ikke fuldt ud med den fornødne sikkerhed er bevist, at han har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3.

Vi har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at det som ovenfor nævnt ikke er bevist, at tiltalte, der i gerningsperioden var 15 år, havde foretaget forberedelse eller planlægning af terrorhandlinger. Tiltaltes mere generelt formulerede tilkendegivelser om anvendelse af terror sammenholdt med hans tilslutning til Feuerkrieg Division kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering.

Tiltalte frifindes herefter i forhold 1. Forhold 2 Efter straffelovens § 114 c, stk. 1, straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a, eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter.

Domfældelse i sagens forhold 2 kræver, at det med den fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte dels forsøgte at hverve Vidne1 til Feuerkrieg Division, dels at dette skete med henblik på, at Vidne1 skulle begå eller fremme terrorhandlinger, jf. straffelovens §§ 114 eller 114 a, eller at Vidne1 skulle slutte sig til Feuerkrieg Division for at fremme, at sammenslutningen skulle begå handlinger af denne karakter.

På baggrund af de foreliggende chats samt tiltalte og Vidne1's forklaringer, lægger vi til grund, at tiltalte den 13. december 2021 introducerede Vidne1 til Telegram og senere til Feuerkrieg Divisions chatgruppe på Telegram, og at han i hvert fald siden sommeren 2021 og frem til den 13. januar 2022 sendte videoer, links til kanaler på Telegram og andet materiale med et indhold af højreekstremistisk karakter til Vidne1.

Det lægges videre til grund, at tiltalte ligeledes den 13. januar 2022 om morgenen sendte Vidne1 links til den åbne gruppechat i Telegram og til The Forbidden Library.

Det lægges efter Vidne1's forklaring til grund, at tiltalte sendte ham linket til The Forbidden Library, idet der efter tiltaltes opfattelse i filsamlingen bl.a. var nogle bøger, som ville være gode for Vidne1 at læse i forhold til hans ansøgning om medlemskab af Feuerkrieg Division.

Vi lægger endvidere til grund, at Vidne1 den 13. januar 2022 kl. 11.35 til tiltalte sendte et udfyldt ansøgningsskema om optagelse i Feuerkrieg Division. Tiltalte har forklaret, at han hjalp Vidne1 med at udfylde ansøgningsskemaet, mens Vidne1 har forklaret, at det var tiltalte, der sagde, hvad han skulle skrive i ansøgningsskemaet.

På baggrund af den fremlagte chat på Telegram mellem tiltalte og Person1 lægges det til grund, at tiltalte ca. 1½ time senere videresendte ansøgningsskemaet til Person1, der var et ledende medlem af Feuerkrieg Division. Af chatten mellem tiltalte og Person1 fremgår direkte, at Person1 lod det være op til tiltalte, om ansøgningen kunne godkendes, da Vidne1 skulle være med i tiltaltes celle.

Vi lægger derudover til grund, at tiltalte efter indsendelsen af ansøgningsskemaet, herunder den 25. januar 2022, sendte Vidne1 ekstremistisk og nazistisk materiale, herunder en såkaldt video-gif med en mand, der på klods hold får skudt sit hoved af. Det anførte må ses i sammenhæng med, at tiltalte den 6. januar 2022 i Feuerkrieg Divisions Chatgruppe1 skrev, at han havde fundet en, som kunne rekrutteres.

Tiltalte har under sin forklaring erkendt, at denne besked handlede om Vidne1. Det anførte må også ses i sammenhæng med, at tiltalte i samme chatgruppe den 11. januar 2022 skrev, at han havde to nationalsocialistiske venner, som han havde radikaliseret.

Dertil kommer, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte generelt har udvist interesse for og engageret sig i rekruttering og hvervning til Feuerkrieg Division. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til chats den 13. januar 2022 i Chatgruppe1 og chat med Person1, der bl.a. omhandler rekruttering og radikalisering af nye medlemmer via Roblox.

Når det ovenstående sammenholdes med det af Europolmedarbejderen forklarede om, hvordan Feuerkrieg Division og andre SIEGE-sammenslutninger hverver nye medlemmer bl.a. via onlinespil som Roblox og Minecraft, finder vi det efter en samlet vurdering bevist, at tiltalte som anført i tiltalen forsøgte at hverve Vidne1 til Feuerkrieg Division.

På den baggrund og når henses til det tidligere beskrevne om Feuerkrieg Divisions ideologi og virkemidler finder vi det bevist, at tiltalte, der som ovenfor anført havde forsæt til, at Feuerkrieg Division var en terrorsammenslutning, havde det fornødne forsæt til, at hans forsøg på at få Vidne1 til at tilslutte sig Feuerkrieg Division skete for at fremme, at Feuerkrieg Division skulle begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a.

Vidne1 har forklaret, at han aldrig blev medlem af Feuerkrieg Division, og der er ikke noget i de dokumenterede chats eller andet materiale i sagen, der understøtter, at han blev optaget i sammenslutningen. Herefter er tiltalte som beskrevet i tiltalen skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21.

Forhold 3 Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring samt de dokumenterede chats, Vidne1's forklaring, oversigten over deling af links til tiltaltes filsamling på mega.nz (filsamlingen, der af tiltalte er benævnt The Forbidden Library), den anonyme anmeldelse til PET sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, er det bevist, at tiltalte har fortaget de handlinger, der er beskrevet i forhold 3 a), b), d) og e).

Nærmere vedrørende forhold 3 a) bemærkes, at tiltalte har forklaret, at Chatgruppe1 var Feuerkrieg Divisions lukkede gruppechat på Telegram. Han har videre forklaret, at chatgruppen i januar og februar 2022 havde 2530 medlemmer, og at han i gruppen delte et link til sin filsamling The Forbidden Library, der som ovenfor nævnt bl.a. indeholdt detaljerede bombe- og våbenmanualer og militant ekstremistisk materiale.

Det lægges til grund, at flere medlemmer af Feuerkrieg Division, herunder den person, der i andre sammenhænge kaldte sig Person1, og Person4, tillige med tiltalte deltog i chatten den 6. januar 2022, hvor tiltalte delte linket til sin filsamling. Tiltalte har forklaret, at Person1 og Person4 var henholdsvis et ledende og et betroet medlem af Feuerkrieg Division, ligesom tiltalte selv var et betroet medlem.

Tiltaltes deling af sin filsamling må ses i sammenhæng med, at Person1 umiddelbart forinden i chatten havde givet udtryk for, at han prøvede at finde virksomme opskrifter til TNT. Hertil kommer, at tiltalte har forklaret, at han var bekendt med, at nogle få personer fra Feuerkrieg Division havde lavet anslag.

Vi finder under disse omstændigheder, at tiltalte, der som ovenfor fastslået havde forsæt i relation til, at Feuerkrieg Division var en terrorsammenslutning og som vidste, at sammenslutningens formål bl.a. skulle opnås igennem handlinger foretaget af oneman armies, ved at dele bombe- og våbenmanualer samt militant ekstremistisk materiale med ledende eller betroede medlemmer af Feuerkrieg Division, har udvist en handlemåde, der var egnet til af fremme virksomheden for en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 c eller 114 d.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 3 a). Om forhold 3 b) bemærkes, at det som anført under forhold 2 er fundet bevist, at tiltalte som led sit forsøg på at hverve Vidne1 til Feuerkrieg Division bl.a. sendte ham et link til sin filsamling kaldet The Forbidden Library. Vi finder, at en sådan handlemåde i sig selv er egnet til at fremme virksomheden for Feuerkrieg Division.

Da tiltalte som nævnt under forhold 2 ved sit forsøg på at hverve Vidne1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21, er der ikke for den samme handling grundlag for tillige at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e. Tiltalte frifindes derfor i forhold 3 b).

Om forhold 3 c) 6 nævninger og 2 dommere udtaler: Det må efter bevisførelsen, herunder navnlig den dokumenterede chat fra den 23. januar 2022 i Chatgruppe1 på Telegram, lægges til grund, at tiltalte aktivt deltog i en chat med andre medlemmer af Feuerkrieg Division om den bedst mulige organisering og cellestruktur i sammenslutningen.

Tiltalte tilkendegav klart sin holdning hertil, ligesom han for at understøtte nogle af sine synspunkter indsatte citater fra artikler om andre terrororganisationers organisering.

Han tilkendegav bl.a., at: ”… europe will break if u go down by country” , ”Europe has to be collected under stuff like north and central etc” , ligesom han senere skrev: ”well I mean it also makes operations easier” , “if we say ‘then our cell in Norway did this’ you have pretty much given them away” .

Når dette sammenholdes med tiltaltes øvrige aktiviteter for Feuerkrieg Division, finder vi, at tiltalte har rådgivet og vejledt om, hvordan Feuerkrieg Division skulle organisere sig, herunder om strukturen for celler, hvilket var egnet til at fremme Feuerkrieg Divisions virksomhed.

Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i dette forhold. 1 dommer udtaler: Tiltalen i forhold 3 c) omfatter alene den omstændighed, at tiltalte i en chat den 23. januar 2022 ved sin angivelige rådgivning og vejledning om, hvordan Feuerkrieg Division skulle organiseres, herunder om cellestruktur, skulle have fremmet virksomheden for Feuerkrieg Division.

Straffelovens § 114 e er en særlig medvirkensregel, der efter sin ordlyd i princippet omfatter enhver støtte til terrorsammenslutninger, hvis den omhandlede handlemåde er egnet til at fremme den kriminelle virksomhed for terrorsammenslutningen. I forarbejderne til bestemmelsen er imidlertid som eksempel på handlinger, der kan være omfattet af bestemmelsen nævnt professionel rådgivning.

Den omhandlede chat fremstår efter sit indhold som en mere overordnet debat blandt nogle få af Feuerkrieg Divisions medlemmer om, hvor mange medlemmer, der var i Feuerkrieg Division, og om hvordan disse medlemmer kunne organiseres i såkaldte celler.

Tiltalte, der på daværende tidspunkt alene havde været optaget i sammenslutningen i mindre end en måned, var deltager i debatten, men hans bidrag hertil fremstår ikke som egentlig professionel rådgivning, og det fremgår direkte af chatten, at han selv giver udtryk for, at det ikke er ham, der kan bestemme, hvordan organiseringen nærmere skal ske.

Tiltaltes egentlige bidrag består hovedsageligt i gengivelse af dele af kortere beskrivelser fra Wikipedia om organiseringen af to andre terrorgrupper.

På den baggrund og når nærmere henses til det mere generelle indhold af chatten og den sammenhæng, hvori den fandt sted, finder jeg efter en samlet vurdering, at tiltaltes deltagelse i chatten den 23. januar 2022 ikke var egnet til at fremme virksomheden for Feuerkrieg Division i den forstand, der omhandles i straffelovens § 114 e. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 3 c).

Efter resultatet af stemmeafgivningen er tiltalte skyldig i forhold 3 c). Samtlige voterende udtaler herefter: Vedrørende forhold 3 d) bemærkes, at tiltalte har erkendt, at han som beskrevet i tiltalen i en chat på Telegram delte et link til sin filsamling The Forbidden Library med en person, der kaldte sig Person2.

Af indholdet af chatten fremgår, at tiltalte vejledte Person2 om proceduren for optagelse i Feuerkrieg Division og i den forbindelse fremsendte et link til sin filsamling, der her af tiltalte benævnes ”the FKD library” . Vi finder, at tiltalte herved har forsøgt at formå Person2 til at tilslutte sig Feuerkrieg Division. Denne handlemåde findes i sig selv egnet til at fremme virksomheden for Feuerkrieg Division.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 3 d). Nærmere for så vidt angår forhold 3 e) bemærkes, at tiltalte som ovenfor anført har forklaret, at Person1 var et ledende medlem af Feuerkrieg Division. Navnlig efter indholdet af chatten den 13. december 2021 mellem tiltalte og Person1 må det lægges til grund, at tiltalte uopfordret sendte tre filer med instruktioner i udarbejdelse af eksplosiver til Person1.

Det kan efter bevisførelsen også lægges til grund, at tiltalte den 16. januar og den 11. februar 2022 gav Person1 adgang til sin digitale filsamling med bombemanualer mv. Delingen den 16. januar 2022 er dog ikke en del af tiltalen. Herefter og når henses til indholdet af filsamlingen samt det, der er anført ovenfor vedrørende forhold 3 a), er tiltalte også skyldig i forhold 3 e).

Navnlig efter indholdet af chatkorrespondance mellem tiltalte og andre medlemmer af Feuerkrieg Division og tiltaltes egen forklaring er det endvidere bevist, at tiltalte som beskrevet i anklageskriftets forhold 3 f) i samarbejde med andre ledende medlemmer af Feuerkrieg Division deltog i udarbejdelse og redigering af den omhandlede håndbog, der bl.a. har det indhold, som er nævnt i anklageskriftet, og som er nærmere beskrevet ovenfor.

Tiltalte har forklaret, at det var tanken, at håndbogen skulle gives til nye medlemmer af Feuerkrieg Division. Det er endvidere bevist, at tiltalte som beskrevet i tiltalen i april 2022 i en gruppechat på Discord delte i hvert fald dele af håndbogen med flere andre personer, herunder lederen af sammenslutningen Totenwaffen Division.

Efter indholdet af håndbogen finder vi, at håndbogen i sig selv klart er egnet til at fremme virksomheden for Feuerkrieg Division. Tiltalte har som nævnt deltaget i udarbejdelse og redigering af håndbogen, der efter tiltaltes egen forklaring skulle gives til nye medlemmer af Feuerkrieg Division.

Hertil kommer, at tiltalte har delt i hvert fald dele af håndbogen med andre, herunder et ledende medlem af en sammenslutning, der var ideologisk ligesindet med Feuerkrieg Division. Tiltalte findes på den baggrund skyldig i forhold 3 f).

Forhold 4 Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der ved politiets ransagning af tiltaltes værelse den 1. marts 2022 på hans computerbord blev fundet den dolk, der er nævnt i tiltalen. Efter bevisførelsen må det endvidere lægges til grund, at tiltalte allerede i januar 2022 anvendte dolken i sammenhæng med sit medlemskab af Feuerkrieg Division.

Således poserer han på fotos med dolken, mens han iført militæruniform med det tyske flag bl.a. heiler eller yderligere bærer en såkaldt skullmaske. Det bemærkes i den sammenhæng, at medarbejderen fra CTA har forklaret, at skullmasken er et kendetegn for SIEGE-kulturen og Feuerkrieg Division. Hertil kommer, at tiltalte også har taget et foto, hvor dolken anvendes i en opstilling sammen med bl.a.

Mein Kampf, den såkaldte Unabombers manifest, den ovenfor nævnte militæruniform samt naziarmbind. Tiltalte har endvidere delt sådanne fotos med andre medlemmer af Feuerkrieg Division.

Tiltaltes findes under de ovennævnte omstændigheder at have besiddet dolken i den forstand, der omhandles i knivlovens § 2, stk. 1, nr. 1, ligesom hans besiddelse af dolken helt åbenbart ikke kan anses for at være sket med et anerkendelsesværdigt formål som nævnt i knivlovens § 2, stk. 2. Tiltalte, der er uden tilladelse fra politiet efter knivlovens § 2, er herefter skyldig i forhold 4.

Den omstændighed, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at dolken ikke tilhører tiltalte, kan ikke føre til en anden vurdering.

Thi bestemmes

: Tiltalte er ikke skyldig i forhold 1 og forhold 3 b). Tiltalte er skyldig i forhold 2, forhold 3 a), 3 c), 3 d), 3 e), 3 f) og forhold 4. …" Sanktionsspørgsmålet Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21 og § 114 e, 1. pkt., samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Samtlige voterende udtaler om straffens fastsættelse: Der må ved straffastsættelsen lægges vægt på kriminalitetens meget alvorlige karakter og omfang, ligesom de i forarbejderne til lov nr. 883 af 16. juni 2020 tilsigtede strafskærpelser må indgå ved straffastsættelsen.

Der må også lægges vægt på tiltaltes alder på gerningstidspunktet, jf. herved straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1, og at der i forhold 2 er tale om en forsøgshandling. Der er på denne baggrund og efter en samlet vurdering afgivet 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år, 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Efter udfaldet stemmeafgivningen, jf. herved retsplejelovens § 216, stk. 2, fastsættes straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder. Kontaktforbud Samtlige voterende udtaler: De objektive betingelser for at give kontaktforbud som nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1, er opfyldt.

Efter forarbejderne forudsættes kontaktforbud særligt anvendt i tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den dømtes radikalisering. Tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21 og § 114 e, 1. pkt., og det må lægges til grund, at tiltalte har været en del af et radikaliseret miljø, og at han har forsøgt at hverve i hvert fald en anden person til samme miljø.

Vi finder herefter, at et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Ved fastsættelse af kontaktforbuddets længde må der skulle lægges vægt på bl.a. længden af den idømte straf. Der er på denne baggrund og efter en samlet vurdering afgivet 2 stemmer for at tiltalte pålægges kontaktforbud i 7 år og 10 stemmer for at tiltalte pålægges kontaktforbud i 6 år.

Efter udfaldet stemmeafgivningen pålægges tiltalte kontaktforbud efter straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1, i 6 år. Konfiskation Der er enighed blandt alle voterende om, at der hos tiltalte skal konfiskeres de genstande, der tilhører ham, og som har været brugt eller bestemt til at bruges til en strafbar handling, eller genstande med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Herefter tages konfiskationspåstanden til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte forbydes i en periode på 6 år at søge kontakt med personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1. Hos tiltalte konfiskeres en iPhone XR, en stationær PC af mærket FSP, naziflag, naziarmbind, ”Mein Kampf”, ”Industrial Society and its future”, tre halsedisser, camouflagetøj bestående af bukser, jakke og hat, et Feuerkrieg Division flag og en netværksharddisk af mærket Western Digital. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 25. afdelings

DOM

(landsdommerne Jesper Jarnit, Lene Jensen og Ditte Obel Skriver (kst.) med nævninger). Dato: 27. maj 2024 Rettens sagsnr.: S-1432-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 2006, (advokat Lasse Martin Dueholm, beskikket) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 11. maj 2023 (60276/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne1, CTA-medarbejder Vidne3 og Europolmedarbejder Vidne4.

De i byretten af vidnerne Vidne2, Vidne5 og Vidne6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

Supplerende retsgrundlag Straffelovens § 114 c fik følgende affattelse ved lov nr. 542 af 8. juni 2006, som byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1474 fra 2006 om det strafferetlige værn mod terrorisme: ”… § 114 c.

Med fængsel indtil 10 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter. Stk. 2. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter. Stk. 3.

Med fængsel indtil 6 år straffes den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114 eller§ 114 a. …” Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006): ”… Til §§ 114 b114 e … Udtrykket »handlinger« i de foreslåede bestemmelser anvendes i ubestemt betydning og kan derfor omfatte en eller flere handlinger.

Bestemmelserne er forbeholdt tilfælde, hvor der ikke kan straffes efter den gældende§ 114 eller efter bestemmelser, der indgår i den foreslåede bestemmelse i § 114 a, jf. straffelovens § 21 og/eller § 23, idet der ikke er forsæt til at forsøge og/eller medvirke til at begå en konkretiseret handling af den omhandlede beskaffenhed.

Hvis der er forsæt hertil, f.eks. fordi der købes en flybillet til brug for en konkret terroraktion eller en computer til brug ved formidling af trusler mod en bestemt di plomat, skal der straffes efter den gældende § 114, jf. § 21 og/eller § 23, henholdsvis den foreslåede nye bestemmelse i § 114 a, nr. 2, sammenholdt med den gældende § 266, jf. § 21 og/eller § 23.

Er der forsæt til ikke konkretiserede handlinger af den omhandlede beskaffenhed, f.eks. fordi der ydes økonomisk støtte til en terrorgruppe som sådan, skal der straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 114 b.

Er der forsæt til såvel konkretiserede som ikke konkretiserede handlinger, f.eks. fordi der hverves både til en bestemt terrorhandling og til at slutte sig til en terrorgruppe, skal der straffes i sammenstød for begge forbrydelser, jf. den gældende § 114, jf. § 21 og/eller § 23, og den foreslåede bestemmelse i § 114 c, stk. 1. … Til § 114 c … Stk. 3 retter sig mod den, der lader sig hverve til at begå handlinger af den i den gældende § 114 eller i den foreslåede affattelse af § 114 a omhandlede beskaffenhed.

Artikel 6 i Europarådskonventionen om forebyggelse af terrorisme indebærer ikke pligt til at kriminalisere det at lade sig hverve.

Lovforslaget er på dette punkt videregående, idet det er fundet naturligt at medtage en bestemmelse herom som modstykke til kriminaliseringen af hvervning til at begå terrorhandlinger, hvilket også er i overensstemmelse med den generelle tendens til at fremrykke det strafferetlige værn mod terrorhandlinger.

Det forhold at lade sig hverve til handlinger af den i den foreslåede bestemmelse i § 114 b omhandlede beskaffenhed omfattes ikke af stk. 3, idet finansieringsvirksomhed er fjernere fra de konkrete terrorhandlinger mv.

Den, der lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114 b, vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 114 b, jf. § 21 sammenholdt med § 23, f.eks. hvis der er tale om at lade sig hverve til et konkret indsamlingseller støtteprojekt.

Hvervning af en person til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår en eller flere ikke konkretiserede handlinger, kan straffes efter den gældende § 114 b, når der er tale om handlinger af den beskaffenhed, der nævnes i denne bestemmelse det vil sige den gældende § 114 eller § 114 a, nr. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 114 c går videre, idet denne bestemmelse tillige omfatter hvervning til handlinger af den beskaffenhed, der omfattes af de foreslåede bestemmelser i §§ 114 a og 114 b, nr. 3 (der svarer til den gældende § 114 a, nr. 3). § 114 c omfatter endvidere tilfælde, hvor der hverves til, at enkeltpersoner begår eller fremmer handlinger af den omhandlede beskaffenhed. … Ved hvervning til at fremme handlinger sigtes f.eks. til hvervning til at virke som chauffør ved transporten af bomber eller til, at den hvervede person slutter sig til en gruppe eller sammenslutning for at yde bistand til, at gruppen eller sammenslutningen fremmer handlinger af den nævnte karakter, f.eks. ved at forsyne en terrorgruppe med våben.

Ved hvervning af en person til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger, sigtes til tilfælde, hvor der hverves medlemmer eller tilhængere til en gruppe eller sammenslutning med henblik på, at de pågældende bidrager til, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af den nævnte karakter.

Forbrydelsen i § 114 c, stk. 1 og 2, fuldbyrdes, når en person er blevet hvervet. Forud for dette tidspunkt og ved manglende accept kan der i stedet efter omstændighederne straffes for forsøg. Forbrydelsen i § 114 c, stk. 3, fuldbyrdes, når en person har accepteret at ville begå handlinger af den omhandlede beskaffenhed, f.eks. en eller flere ikke konkretiserede bombesprængninger.

Det er uden betydning for strafansvaret efter §114 c, om der begås en sådan handling. Der er således ikke mulighed for at henføre forholdet under reglerne om frivillig tilbagetræden, jf. straffelovens §§ 22 og 24, hvis gerningsmanden efterfølgende fortryder hvervningen.

Der kan i stedet opstå spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 82, nr. 8, hvorefter det ved straffastsættelsen i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er forvoldt ved den strafbare handling. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ”…

Landsrettens begrundelse og resultat

Alle nævninger og dommere udtaler: Det tiltrædes af de grunde, som er anført af byretten, at personer med tilknytning til Feuerkrieg Division (FKD) som led i sammenslutningens virksomhed har begået handlinger eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, at FKD herunder havde forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller at destabilisere eller ødelægge de grundlæggende politiske, forfatningsmæssige eller samfundsmæssige strukturer i et land på en sådan måde, at handlingerne i kraft af deres karakter kunne tilføje landet alvorlig skade, samt at tiltalte var bekendt hermed.

Forhold 1 Alle nævninger og dommere udtaler: Som ovenfor anført må FKD anses for at være en terrorsammenslutning, hvilket tiltalte var bekendt med. Det må lægges til grund, at tiltalte lod sig hverve til denne sammenslutning ved bl.a. at indsende et ansøgningsskema, hvori han angav, at han havde våbentræning og kendskab til eksplosiver samt kendskab til ideologien bag FKD.

Spørgsmålet er herefter, jf. straffelovens § 114 c, stk. 3, om han lod sig hverve til at ”begå handlinger” omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a.

Efter forarbejderne til straffelovens § 114 c, stk. 3, kan ud trykket ”handlinger”, der er anvendt i ubestemt form, omfatte en eller flere handlinger, og bestemmelsen er forbeholdt tilfælde, hvor der ikke kan straffes efter straffelovens § 114 eller § 114 a, jf. § 21 og/eller § 23, idet der ikke er forsæt til at begå en konkretiseret terrorhandling eller terrorlignende handling.

For at kunne straffe efter § 114 c, stk. 3, kræves således alene, at man har ladet sig hverve til selv at begå – eller medvirke til at andre begår (jf. straffelovens § 23) – terrorhandlinger eller terrorlignende handlinger, uden at disse handlinger skal være konkretiserede.

Det kan efter bevisførelsen, herunder indholdet af de lukkede chats, tiltaltes dagbogsnotater og tiltaltes egen forklaring, lægges til grund, at tiltalte havde et indgående kendskab til FKD´s ideologi, herunder at den var baseret på Siegekulturen og accelerationismen, hvorefter der under anvendelse af terrorhandlinger skal skabes et accelereret samfundskollaps.

De enkelte terrorhandlinger udføres ikke efter ordre fra en leder, men på eget initiativ af uafhængige soloaktører (”one man armies”), der herved skal inspirere andre til at begå yderligere terrorhandlinger.

Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte var bekendt med, at medlemmer af FKD havde udført fysiske anslag, herunder bombesprængninger, at han var bekendt med, at flere medlemmer havde været anholdt, at han havde oprettet et bibliotek ”The Forbidden Library” , hvor han havde systematiseret bl.a. detaljerede bombemanualer, instruktioner om skydevåben og ammunition, militant ekstremistisk materiale samt henrettelsesvideoer, at han delte dette materiale med andre medlemmer af FKD, herunder ledende medlemmer, at han var med til at forfatte og indtale en tale, hvor der på vegne af FKD blev fremsat trusler mod myndighedspersoner, jøder og en dommer samt dennes familie i anledning af anholdelsen af et toneangivende medlem af FKD i Storbritannien, at han til et ledende medlem foreslog, at der kunne sendes bomber til journalister for at formå dem til at offentliggøre talen, at han bidrog med kapitlet ”RELIGION AND RACE” i FKD´s håndbog, at han deltog i vettingprocessen af nye potentielle medlemmer af FKD, og at han påtog sig en ledende rolle i FKD.

Under disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder tiltaltes ytringer i dagbogen/notesbogen og de mange chats, finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte, der lod sig hverve til FKD, havde til hensigt selv at begå eller medvirke til at andre skulle begå sådanne ikke konkretiserede handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, jf. § 114 c, stk. 3.

Landsretten har således tilsidesat tiltaltes forklaring om, at det hele var for sjov, som utroværdig.

Der er herved især lagt vægt på, at tiltalte efter sin første anholdelse den 1. marts 2022 fortsatte sine aktiviteter i FKD, at hans optegnelser i dagbogen/notesbogen bekræfter, at det, som foregik over internettet, var alvor, og at han efter sin første anholdelse foreslog ledende medlemmer af FKD at skifte platform med det formål, at politiet ikke skulle kunne finde beviser.

På denne baggrund er tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 2 Alle nævninger og dommere udtaler: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 3 Alle nævninger og dommere udtaler: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 a, d, e og f.

Af de grunde, som byrettens 2 dommere og 6 nævninger har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 c. Gerningsperioden i forhold 3 b ligger midt i hvervningsperioden angivet i forhold 2. På denne baggrund og af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er blevet frifundet for tiltalen i forhold 3 b.

Forhold 4 Alle nævninger og dommere udtaler: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at dolken havde en klinge på mere end 12 cm. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Thi bestemmes

: Tiltalte findes skyldig i forhold 1, 2, 3 a, 3 c-f og 4 og frifindes i forhold 3 b. …” Sanktionsspørgsmålet Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21, § 114 c, stk. 3, og § 114 e, 1. pkt., samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Der er afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år, 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 216, stk. 2, fastsættes straffen til fængsel i 7 år. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder, som er anført af byretten.

De voterende, som har stemt for en fængselsstraf på 6 og 7 år, har i skærpende retning især lagt vægt på, at tiltalte havde en ledende rolle i FKD. De voterende, som har stemt for en fængselsstraf på 3 år, har i formildende retning især lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, herunder hans meget unge alder.

Kontaktforbud Alle nævninger og dommere udtaler: Det tiltrædes som anført af byretten, at tiltalte skal meddeles et kontaktforbud, jf. straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1. Efter en samlet vurdering, herunder længden af den idømte straf, fastsættes kontaktforbuddet til 7 år.

Konfiskation Alle nævninger og dommere udtaler: Anklagemyndighedens påstand om konfiskation tages i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 7 år. Tiltalte forbydes i en periode på 7 år at søge kontakt med personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1.

Hos tiltalte konfiskeres en iPhone XR, en stationær PC af mærket FSP, en dolk med knivblad på 16 cm og tilhørende skede, en ammunitionskasse indeholdende halsedisse, reb og kompas, en ammunitionskasse indeholdende naziflag, naziarmbind, ”Mein Kampf ”, ”Industrial Society and its future ” samt to halsedisser, to tomme ammunitionskasser, camouflagetøj bestående af bukser, jakke og hat, en iPhone 7, et Feuerkrieg Division flag og en netværksharddisk af mærket Western Digital.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen og Mohammad Ahsan. Dato: 14. marts 2025 Rettens sagsnr.: 73/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 11. maj 2023 (60-276/2023) og af Østre Landsrets 25. afdeling den 27. maj 2024 (S-1432-23).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i sagens forhold 1-3, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anbringender

Tiltalte har til støtte for påstanden om frifindelse anført navnlig, at det ikke kan lægges til grund, at personer med tilknytning til Feuerkrieg Division som led i sammenslutningens virksomhed har begået eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a. Det indebærer, at det ikke kan lægges til grund, at Feuerkrieg Division er en terrorsammenslutning i straffelovens forstand.

Anklagemyndigheden har forsøgt at løfte sin bevisbyrde for, at Feuerkrieg Division er en terrorsammenslutning med andenhåndsviden. Det er således ikke tilstrækkeligt at fremlægge en erklæring fra Center for Terroranalyse, afhøre en medarbejder fra samme enhed og en medarbejder fra Europol uden at fremlægge råmaterialet.

Hertil kommer, at erklæringen fra Center for Terroranalyse, der indeholder en summarisk gengivelse af en række udenlandske domme om Feuerkrieg Division, alene er baseret på udenlandske mediers omtale af dommene. Hvis dommene skal tillægges nogen bevismæssig vægt ved vurderingen af, om Feuerkrieg Division er en terrorsammenslutning, skal de fremlægges og dokumenteres for de danske domstole, hvilket ikke er sket.

Sagens oplysninger

tyder mest på, at Feuerkrieg Division var et afgrænset og lukket fællesskab på internettet mellem ganske få unge mennesker uden reel forbindelse til den virkelige verden.

Til støtte for påstanden om formildelse har Tiltalte anført navnlig, at landsretten ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til, at han i gerningsperioden var 15 år gammel, at der ikke er udført terrorhandlinger, at der ikke er forvoldt nogen skade, og at han lider af Aspergers syndrom.

Det skal ved strafudmålingen også indgå som en formildende omstændighed, at han har været frihedsberøvet siden den 7. april 2022, hvor han var 15½ år gammel. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at de anbringender, som Tiltaltes frifindelsespåstand støttes på, reelt angår rigtigheden af landsrettens bevisbedømmelse, hvilket er undtaget fra Højesterets prøvelsesadgang.

På baggrund af landsrettens bevisresultat må Feuerkrieg Division anses som en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger, og Tiltalte må anses for at have haft forsæt til at lade sig hverve hertil (forhold 1), at hverve en anden person hertil (forhold 2) og at fremme terrorsammenslutningens virksomhed (forhold 3).

Det fremgår af Center for Terroranalyses erklæringer og af Europols rapport om Siege-kulturen, at højreekstremisme i dag ofte er kendetegnet ved onlinebaserede strukturer og benyttelsen af såkaldte one-man-armies, der ved en flerhed af terroranslag til sidst skal medføre et samfundskollaps.

Feuerkrieg Division har alle væsentlige kendetegn for at være en terrorsammenslutning, herunder et navn, et logo, en skriftligt formuleret ideologi, formål og handlingsplan, en ledelse og en optagelsesprocedure.

Landsretten har ikke anvendt straffelovens § 114 c, stk. 1 og 3, samt § 114 e, 1. pkt., urigtigt, idet det af forarbejderne til § 114 c, stk. 3, fremgår, at bestemmelsen angår tilfælde, hvor en person har forsæt til at begå en ikke konkretiseret terrorhandling, og den omfatter også medvirken til, at andre vil begå en sådan handling, jf. straffelovens § 23.

Endvidere fremgår det af forarbejderne til § 114 e, at bestemmelsen omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger. For så vidt angår straffens udmåling har anklagemyndigheden anført navnlig, at straffen efter straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., skal udmåles inden for strafferammen på 12 år i straffelovens § 114 c, stk. 1.

Ved straffens udmåling skal der lægges vægt på den strafskærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 883 af 16. juni 2020, hvor straffene for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser blev forhøjet med omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil var fastsat eller ville være blevet fastsat af domstolene.

Efter strafskærpelsen vil straffen for de pådømte forhold for en gerningsperson over 18 år ved modereret kumulation skulle fastsættes i niveauet 9-10 års fængsel. I formildende retning skal der lægges vægt på, at Tiltalte var 15 år i gerningsperioden, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1.

I skærpende retning skal der lægges vægt på bl.a., at han tiltog sig en ledende rolle i Feuerkrieg Division, og at han forsøgte at hverve en anden person, der var under 18 år. Straffen kan der- for passende fastsættes i niveauet 7 år og 6 måneder til 8 års fængsel.

Da Tiltaltes handlinger i den konkrete sag i høj grad er udtryk for radikalisering, er betingelserne for at meddele ham et kontaktforbud opfyldt, jf. straffelovens § 79 b. Kontaktforbuddet bør i lyset af den ”trappestigemodel”, der følger af forarbejderne til § 79 b, fastsættes til 8 år.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i perioden fra december 2021 til den 7. april 2022 at have ladet sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, idet han lod sig hverve til terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division (FKD) (forhold 1).

Endvidere er han fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21, ved i perioden fra december 2021 til den 1. marts 2022 at have forsøgt at hverve sin jævnaldrende klassekammerat Vidne1 til FKD (forhold 2).

Herudover er han fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., ved i perioden fra december 2021 til april 2022 på forskellig vis at have fremmet virksomheden for FKD, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d (forhold 3).

Endelig er han fundet skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved på bopælen uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en dolk med en klinge på 16 cm (forhold 4). Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 år og meddelte Tiltalte et kontaktforbud på 7 år, jf. straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1.

Sagen for Højesteret angår, om landsretten har anvendt straffelovens § 114 c, stk. 1 og 3, og § 114 e, 1. pkt., urigtigt, om der er grundlag for at nedsætte eller forhøje den idømte straf, og om Tiltalte skal meddeles et kontaktforbud samt den eventuelle længde heraf.

Om landsretten har anvendt straffeloven urigtigt Tiltalte har til støtte for, at landsretten har anvendt straffelovens § 114 c, stk. 1 og 3, og § 114 e, 1. pkt., urigtigt, anført navnlig, at FKD ikke er en terrorsammenslutning.

Det kan således ikke, som landsretten har gjort, lægges til grund, at personer med tilknytning til FKD som led i sammenslutningens virksomhed har begået eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a. Tiltaltes anbringende angår i realiteten rigtigheden af landsrettens bevisbedømmelse.

Dette spørgsmål kan imidlertid ikke prøves af Højesteret, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. Herefter, og da Højesteret finder, at landsretten ikke har anvendt loven urigtigt, tiltræder Højesteret, at Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1 og 3, og § 114 e, 1. pkt.

Strafudmålingen Ved strafudmålingen må der på den ene side lægges vægt på forbrydelsernes alvor, herunder at Tiltalte rådgav om FKD’s organisering, at han var med til at udarbejde og redigere FKD’s håndbog, at han i øvrigt indtog en ledende rolle i FKD, at han på sin computer havde oprettet et bibliotek, ”The Forbidden Library”, hvor han havde systematiseret bl.a. detaljerede bombemanualer, instruktioner om skydevåben og ammunition, og at han delte dette materiale med andre medlemmer af FKD.

På den anden side må der lægges vægt på navnlig, at Tiltalte i slutningen af gerningsperioden, der løber fra december 2021 til 7. april 2022, kun var ca. 15½ år gammel, og at han ved anholdelsen den 7. april 2022 kun havde været medlem af FKD i ca. 4 måneder. Efter en samlet vurdering finder Højesteret, at straffen skal fastsættes til fængsel i 5 år.

Kontaktforbud Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Tiltalte skal meddeles et kontaktforbud. Højesteret finder efter en samlet vurdering, herunder navnlig længden af den idømte straf sammenholdt med det, der fremgår af forarbejderne til straffelovens § 79 b om den periode, som et kontaktforbud forudsættes meddelt for, at kontaktforbuddet skal meddeles for en periode på 5 år.

Det følger af straffelovens § 79 b, stk. 5, at et kontaktforbud regnes fra endelig dom, og at kontaktforbuddet ved udståelse af fængselsstraf forlænges tilsvarende. Konklusion mv. Højesteret stadfæster landsrettens dom med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år, og at kontaktforbuddet meddeles for en periode på 5 år. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år, og at Tiltalte i en periode på 5 år forbydes at søge kontakt med personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.