Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2020.09.25Ø

OL-2020-Ø-00037

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
25-09-2020
Sagsemne
Covid-19, Covid-19 / § 81 d, røveri i tankstationer kiosker forretninger
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

1

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

__________ D O M

Afsagt den 25. september 2020 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Kristian Porsager Seierøe og Casper Klindt Sølbeck (kst.) med domsmænd).

5. afd. nr. S-1883-20: Anklagemyndigheden mod T Født maj 1984 (advokat Peter Trudsø, besk.)

Glostrup Rets dom af 3. juli 2020 (B5-7808/2020) er anket af T med påstand om frifindelse for tiltalen om røveri i sagens forhold 2, idet forholdet erkendes som tyveri, og i øvrigt formildelse, herunder således at lovovertrædelsen i forhold 2 ikke skal anses for omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1.

Anklagemyndigheden har anket dommen med påstand om skærpelse.

Forklaringer Tiltalte har vedstået sine forklaringer afgivet for byretten under grundlovsforhøret den 4. juni 2020 og hovedforhandlingen den 3. juli 2020, men har ikke afgivet supplerende forklaring.

Der er afgivet supplerende forklaring af vidnet F .

Den i byretten af vidnet V1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidnet F har forklaret blandt andet, at tiltalte kastede bakken med blomsterne mod ham. Blomsterbakken ramte vidnet på overkroppen, og den faldt herefter ned på benene. Det gjorde ikke ondt. Der var en kunde og to butiksansatte omkring dem, da vidnet fik tiltalte ned at ligge, og tiltalte og vidnet havde ansigterne mod hinanden, da tiltalte begyndte at spytte. Vidnet blev ikke ramt i ansigtet

2 af spyttet, idet han hurtigt fik drejet hovedet. Der var nok en afstand på en halv meter mellem deres ansigter, da tiltalte spyttede. Vidnet opdagede, at tiltalte begyndte at spytte ved, at han hørte lyden af spyt. Tiltalte spyttede to eller tre gange og råbte ”Jeg har corona”. Hele forløbet gik ret hurtigt. Det er vidnets indtryk, at det inden for få minutter gik op for tiltalte, at han ikke kunne slippe væk. Vidnet fik ikke taget en corona-test efter episoden. Politiet sagde til ham, at det ikke var nødvendigt.

Personlige oplysninger Tiltalte har været fortsat varetægtsfængslet under anken.

Retsgrundlag Straffelovens § 81 d blev indsat ved lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19).

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Stk. 1. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119-122, 133-134 b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189, § 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 286, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og 293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. …”

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Forslag nr. 157 af 26. marts 2020 til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19)) hedder det blandt andet:

”1. Indledning Danmark befinder sig lige nu midt i en pandemi. Udbruddet af covid-19 har medført nye former for kriminalitet, der baserer sig på den frygt og usikkerhed, som fremkomsten af covid-19 har bragt med sig.

De seneste uger har bragt flere eksempler på, at kriminelle udnytter den alvorlige og ekstraordinære situation, vi som land befinder os i, for deres egen vindings skyld. Der er bl.a. set eksempler på kriminalitet, som udnytter borgernes tillid til myndighederne.

3 Det er helt centralt, at vi kommer disse former for kriminalitet til livs, da borgernes tillid er afgørende i en krisetid som den foreliggende.

Der er således set eksempler på falske e-mails og SMS’er, som angiver at have Sundhedsstyrelsen som afsender, og hvor formålet med meddelelserne er at lokke modtageren til at oplyse sit CPR-nummer eller NemID. Hvis vedkommende indtaster sine personlige oplysninger, kan disse herefter misbruges af afsenderen.

Der er ligeledes set eksempler på tricktyveri især rettet mod ældre borgere, hvor borgeren opsøges på sin adresse af en person, som udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne, hospitalet eller hjemmeplejen under påskud af, at de vil orientere vedkommende om, hvordan man kan forebygge smitte med covid-19. På den måde får personen adgang til boligen og til at stjæle kontanter, bankkort eller lignende fra borgeren.

På landets sygehuse oplever man endvidere, at der bliver stjålet værnemidler, såsom håndsprit og mundbind. Genstande, der måske nok er af begrænset økonomisk værdi, men som i den aktuelle situation er en knap ressource, der er afgørende for, at sundhedsmyndighederne kan varetage deres helt essentielle opgaver.

Regeringen har desuden med opbakning fra Folketinget præsenteret flere økonomiske hjælpepakker, der har til formål at holde hånden under dansk økonomi i denne ekstraordinære situation og herved hjælpe danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder ud på den anden side af krisen. Det er afgørende, at disse hjælpepakker ikke udnyttes svigagtigt.

Det kan ikke accepteres, at personer og virksomheder udnytter den aktuelle situation til at begå strafbare handlinger.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at straffen kan forhøjes med indtil det dobbelte for overtrædelse af lovens § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste), § 161 (falsk erklæring på tro og love), § 163 (urigtig erklæring til det offentlige), § 171 (dokumentfalsk), § 263 a (udbredelse af adgangsmidler til datasystem), § 276 (tyveri), § 276 a (indbrudstyveri), § 278 (underslæb), §§ 279 og 300 a (hhv. forsætligt og groft uagtsomt bedrageri), § 279 a (databedrageri), § 280 (mandatsvig), § 281 (afpresning), § 282 (åger), § 283 (skyldnersvig), § 288 (røveri), §§ 289 og 289 a (hhv. svig og særligt grov svig med offentlige midler), §§ 290 og 303 (hhv. forsætligt og groft uagtsomt hæleri), § 290 a (hvidvask), § 293 (brugstyveri) og § 301 (uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger), hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. … 2.

Lovforslagets hovedpunkter

4 2.1 Skærpet straf for visse forbrydelser … 2.1.2. Justitsministeriets overvejelser Der er siden udbruddet af covid-19 i Danmark konstateret eksempler på kriminalitet, som baserer sig på den frygt og usikkerhed, som covid-19-epidemien har bragt med sig.

Ved visse kriminalitetsformer udnyttes borgerens tillid til offentlige myndigheder i en krisesituation som den foreliggende. Dette er bl.a. tilfældet for de falske e-mails og SMS’er, som angiver at have Sundhedsstyrelsen som afsender, hvor formålet med meddelelserne er at lokke modtageren til at oplyse sit CPRnummer eller NemID. Rigspolitiet har oplyst, at der er sket en mindre stigning i antallet af anmeldelser om bedrageri. I perioden 1. marts til 23. marts 2020 er der således registreret 45 anmeldelser med tilknytning til covid-19.

Andre former for kriminalitet udspringer af, at visse genstande på grund af covid-19 har fået en ekstraordinær værdi, og derfor åbner mulighed for store gevinster for kriminelle. Det gælder f.eks. visse værneog desinfektionsmidler, men kan også omfatte andre produkter, der generelt er mangel på som følge af covid-19-epidemien. Rigspolitiet har oplyst, at der i perioden 1. marts til 23. marts 2020 er registreret 16 anmeldelser om tyveri/indbrud eller forsøg på at stjæle værnemidler. Der er endvidere i samme periode registeret 8 anmeldelser om tricktyveri med tilknytning til covid-19.

Det går ud over alle borgere i Danmark, når personer stjæler værneog desinfektionsmidler fra hospitaler, og dermed begrænser myndighedernes muligheder for at forebygge og beskytte befolkningen mod smitte. Det samme gælder tricktyverier og bedrageri, hvor kriminelle udgiver sig for at være fra f.eks. sundhedsmyndighederne, og forsøger at udnytte borgernes generelle bekymring for smitte med covid-19.

Det er helt afgørende – særligt i en tid som denne – at opretholde den generelle tillid i samfundet, herunder i forhold til myndighederne. Straffen for sådanne overtrædelser bør derfor stå mål med deres potentielle skadevirkninger for samfundet som sådan.

Tilsvarende gælder for virksomheder og erhvervsdrivende som på svigagtig vis måtte søge at udnytte hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, der har til formål at holde hånden under dansk økonomi i denne ekstraordinære situation og herved hjælpe danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder ud på den anden side af krisen. Sådanne overtrædelser bør straffes ekstra hårdt.

Der bør således sættes hårdt ind over for de personer og virksomheder, der udnytter den alvorlige situation, som Danmark befinder sig i, til at begå strafbare handlinger. Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at skærpe straffen, herunder også under visse omstændigheder tillægsbøder, markant for visse straffelovsovertrædelser, hvis overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i

5 Danmark. Endvidere finder Justitsministeriet, at der er behov for at skærpe strafniveauet yderligere, hvis lovovertrædelsen består i svig mv. med offentlige midler i relation til hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.

2.1.3.

Den foreslåede ordning Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 81 d, stk. 1, hvorefter straffen kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis en overtrædelse af lovens § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste), § 161 (falsk erklæring på tro og love), § 163 (urigtig erklæring til det offentlige), § 171 (dokumentfalsk), § 263 a (udbredelse af adgangsmidler til datasystem), § 276 (tyveri), § 276 a (indbrudstyveri), § 278 (underslæb), §§ 279 og 300 a (hhv. forsætligt og groft uagtsomt bedrageri), § 279 a (databedrageri), § 280 (mandatsvig), § 281 (afpresning), § 282 (åger), § 283 (skyldnersvig), § 288 (røveri), §§ 289 og 289 a (hhv. svig og særligt grov svig med offentlige midler), §§ 290 og 303 (hhv. forsætligt og groft uagtsomt hæleri), § 290 a (hvidvask), § 293 (brugstyveri) og § 301 (uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger) har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Kriminalitetsformerne omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 d, stk. 1, afspejler den type kriminalitet, der forventes at kunne udspringe af covid-19- epidemien i Danmark.

Det forudsættes, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser som udgangspunkt forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan- mark.”

Af samme lovforslags specielle bemærkninger fremgår blandt andet:

”Til § 1 Til nr. 1 … Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark« indebærer, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det er uden betydning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode. Det er endvidere uden betydning, om epidemien stadig er i gang på det

6 tidspunkt, hvor lovovertrædelsen begås, hvis handlingen i øvrigt har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.

Det må dog i almindelighed antages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation.

Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.”

Retsudvalget afgav den 1. april 2020 betænkning over forslaget (Folketingstidende 201920, Tillæg B). Heri hedder det blandt andet:

”3. Udtalelse fra justitsministeren Justitsministeren har over for udvalget oplyst følgende:

”Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at det i tilknytning til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, ønskes anført, at et yderligere eksempel på en lovovertrædelse, der efter omstændighederne vil kunne anses for at have baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, idet gerningsmanden ved lovovertrædelsen udnytter den situation, som epidemien har medført, vil være indbrudstyverier m.v. i butikker, restauranter, frisørsaloner, uddannelsesinstitutioner, kontorbygninger eller lignende, som efter myndighedernes påbud eller opfordring holder lukket i et forsøg på at forebygge og hindre smittespredning.

Det vil dog fortsat bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.”

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF, NB, IA, SIU og JF) kan tilslutte sig justitsministerens udtalelse. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

For så vidt angår skyldsspørgsmålet er alene forhold 2 omfattet af anken, idet tiltalte i dette forhold dog har erkendt tyveri af varer til en samlet værdi af 295 kr. Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført i byrettens dom, bevist, at tiltalte har kastet en bakke med blomster mod F , har truet F som anført i anklageskriftet og har spyttet mod F , samtidig med at han råbte

7 ”jeg har corona” eller lignende, og landsretten finder, at tiltalte herved har forsøgt at bringe stjålne genstande i sikkerhed ved vold og trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, jf. § 21.

Landsretten lægger herved vægt på, at corona/covid-19 er en alvorlig – i nogle tilfælde dødelig – smitsom sygdom, og at spyt mod en person på tæt hold ville være egnet til at smitte den pågældende, hvis tiltalte havde været smittet.

Ved straffens udmåling er spørgsmålet for landsretten navnlig, om forhold 2 er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1.

Betingelsen om, at overtrædelsen ”har baggrund i eller sammenhæng med covid-19epidemien” indebærer efter forarbejderne, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien har medført.

Det fremgår videre af forarbejderne, at det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.

Det må lægges til grund, at tiltaltes udtalelse om, at han havde corona, samtidig med at han spyttede mod butiksindehaveren, var et spontant forsøg på at undslippe og bringe de varer, han umiddelbart forinden havde stjålet i butikken, i sikkerhed.

Selv om tiltalte som anført af byretten herved udnyttede den generelle frygt og usikkerhed i samfundet for covid-19, finder landsretten det på denne baggrund betænkeligt at fastslå, at der efter lovovertrædelsens karakter, formål og kontekst var tale om kriminalitet, der helt eller delvis var motiveret af eller havde til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien har medført.

Landsretten finder derfor ikke, at straffelovens § 81 d, stk. 1, finder anvendelse.

Landsretten nedsætter herefter straffen, der udmåles som en fællesstraf, jf. straffelovens § 61, stk. 2, som også omfatter straffen på 30 dages fængsel idømt ved den betingede dom af 15. januar 2020, til fængsel i 5 måneder.

Landsretten har ved udmålingen lagt vægt på grovheden af truslerne i forhold 2 samt tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet og det hurtige recidiv til berigelseskriminalitet efter dommen af 15. januar 2020.

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 3. juni 2020, og landsretten finder, at der er grundlag for undtagelsesvis at anse den idømte straf for udstået i medfør af straffelovens § 86, stk. 1, 5. pkt.

8

Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T ændres således, at T straffes med en fællesstraf af fængsel i 5 måneder. Straffen anses for udstået med den skete frihedsberøvelse.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 01-10-2020

Mia Schumacher Coombe Retsassistent

1 Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 3. juli 2020

Rettens nr. B5-7808/2020 Politiets nr. 0700-76313-00014-20

Anklagemyndigheden mod T Født maj 1984

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. juni 2020.

T er tiltalt for

1. tyveri efter straffelovens § 276, ved den 13. februar 2020 ca. kl. 09.15 i Forretning1 i København, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have stjålet to parfumer, en kniv, en elpære og en rygsæk til en samlet værdi af 548 kr.

2. røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, jf. § 81 d, ved den 3. juni 2020 ca. kl. 09.30 udenfor Forretning2 i By for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om vold, at have forsøgt at bringe en stjålen ting i sikkerhed, idet sigtede stjal diverse varer i Forretning2 til en samlet værdi af 295 kr., hvorefter han kastede en bakke med blomster på F , da F forsøgte at standse ham udenfor butikken, samt udtalte: "Jeg dræber dig", "Jeg ved hvor du bor", "Jeg slår din kone og dine børn ihjel" og "Jeg voldtager din mor, din kone og dine børn" eller lignende og herefter spyttede F flere gange i ansigtet mens han råbte "Jeg har Corona", eller lignende.

2

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem- melse med anklageskriftet og har påstået tiltalte straffet med fængsel.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og har i forhold 2 erkendt sig skyldig i butikstyveri for 295 kr. og har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straf- felovens § 288, stk. I, nr. 2.

Sagens oplysninger

Tiltaltes forklaring vedrørende forhold 2 er gengivet således i grundlovsfor- høret:

"Sigtede forklarede, at han i går var kunde i Forretning2 . Han havde drukket en del og var beruset. Han har et alkoholmisbrug, men bruger ikke euforiserende stoffer. Han handlede og betalte for nogle varer. Men han tog også stjal en flasske alkohol, som han puttede i en pose eller taske. Han husker det ikke helt nøje. Han kan ikke sige, hvorfor han gjorde det, men han manglede penge, blandt andel på grund af sit misbrug.

Da han havde betalt for nogle af varerne, gik han ud af butikken. Der var ik- ke nogen, der sagde nget. Lige ude foran døren blev han overfaldet af butiks- manden, der kastede ham ned, og han blev trådt på arme og ben. Butiksman- den kom bagfra og kastede ham ned, selv om han stod stille. Andre kom til og lagde sig på ham på en ikke pæn måde. Han følte sig mishandlet og be- gyndte da at stritte imod.

Der stod vel 20 folk omkring, hvoraf 4-5 stykker blandede sig. Han mener bestemt ikke, at han har spyttet, Han kan ikke afvi- se, at han på grund af fuldskab eventuelt har råbt "corona", for han var vred. Han har aldrig kastet med nogen blomster, og han går ud fra, at politiet har undersøgt blomsterbakken for fingeraftryk. Han har ikke udøvet nogen vold, men han kan ikke huske, hvad han har sagt.

Men sigtelsen lyder meget vold- som."

Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen er gengivet således i retsbogen:

"Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han den 13. februar 2020 stjal de i forhold I nævnte effekter i Forretning1 . Han har set overvågningsbilleder fra sagen, og han kan genkende sig selv.

Tiltalte vedstod forklaringen geng ivet i grundlovsforhøret.

Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 2, at han stjal varer i Forretning2 , og en butiksansat lagde sig ovenpå tiltalte uden for butikken. Til- talte kan ikke huske, om den butiksansatte sagde noget. Han har ikke kastet med en blomsterbakke. Han kan ikke huske, om der var blomsterbakker uden for butikken.

3 Forevist fotorapport, forhold 5, bilag 1 3, foto 3, forklarede tiltalte, at han ik- ke husker at have set disse blomster. Han har ikke kastet med en blomster- bakke.

Der var rigtig mange mennesker uden for butikken. Tiltalte blev sur, fordi den butiksansatte lagde sig ovenpå ham. Tiltalte kunne ikke få luft, og han prøvede derfor at vriste sig fri. Han vendte og drejede sig, men det var be- grænset, hvor meget han kunne røre sig. Han slog ikke. Han var ikke volde- lig. Der var flere mennesker til stede. Han blev overfaldet uden for butikken. Det er påfaldende, at videoovervågningen uden for butikken ikke virkede.

Han spyttede på den butiksansatte, da han lå på jorden. Det var en reaktion, da han ikke kunne fa luft. Det kan godt passe, at tiltalte råbte "corona" eller noget lignende. Det var fordi, han ikke kunne fa luft. Han tænkte ikke nær- mere over det. Det var en refleks. Han kan ikke huske, om han råbte andet. Han ved ikke, om han fremsatte trusler. Han var ikke i godt humør, så det kan tænkes, at han har sagt noget, der ikke var så pænt. Han var vred over det, den butiksansatte gjorde. Han sagde tydeligt til den butiksansatte, at han ikke kunne fa luft.

Han kan ikke huske, hvad der skete med de varer, han havde stjålet. Han var meget beruset og påvirket af piller. Han havde været på druk i flere dage.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han stjal en flaske alkohol i bu- tikken. Det kan passe, at det var en flaske Chivaz Regal, og han stjal også en vandmelon og to dåser torskerogn og en færdigret. Han stjal varerne inde i butikken. Han mener, at han puttede varerne ned i en taske eller en pose.

Forevist fotorapport, forhold 5, bilag 13, foto 3 og foto 4 forklarede tiltale, at han ikke kan huske den blå indkøbspose.

Han blev pågrebet uden for butikken. Det skete lige, da tiltalte var kommet ud af butikken. Han blev trykket på brystkassen og på halsen. Tiltalte spytte- de på et tidspunkt. Han ved ikke, om han ramte den butiksansatte."

Vidnet V1's forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han var i Forretning2 i den 3. juni 2020 om formiddagen. Han var taget dertil sammen med sin kone, og de mødte ved ind- gangen til butikken en mand, der spurgte, hvor flaskeautomaten var. De sva- rede, al den var i bunden af butikken. Manden gik herefter hen mod kassen, hvilket var i den forkerte retning i forhold til flaskeautomaten. Vidnet sagde til manden, at han skulle gå ligeud gennem butikken.

Vidnet bemærkede senere, at manden lagde varer i en sort rygsæk. Da vidnet senere så manden, havde manden lukket rygsækken, og der var ingen varer i mandens kurv. Vidnet var overbevist om, at manden

4 var i gang med at stjæle varer fra butikken. Vidnet og vidnets kone gik hen til kassedamen, hvor vid- net fortalte, at der var en butikstyv i butikken. Vidnet udpegede tiltalte som butikstyven over for kassedamen. Kassedamen trykkede på en knap, og butiksejeren F kom hen til kassen. Vidnet og hans kone betalte for deres varer og gik ud af butikken.

Vidnet og vidnets kone var et sted mellem indgangen til butikken og deres bil, da de hørte tumult. Vidnet så, at F havde fat i tiltaltes skulder, og F ville have tiltalte til al sættes sig på nogle paller, der stod uden for butikken, og herefter startede "balladen". Tillalte forsøgte at vriste sig fri, men F holdt fat i tiltaltes jakke og bad ham om at sætte sig på en af pallerne uden for.

F prøvede at sige til tiltalte, at han skulle sætte sig ned. Tiltalte ville ikke sætte sig ned, og han slog til ting. Lige pludselig fløj det rundt med blomster. Vidnet opfattede det ikke som om, at der blev kastet med blomster. Tiltalte ville ikke sætte sig ned. F var ikke aggressiv, men han holdt fast i tiltalte. F havde fat i tiltaltes skulder og han gav ikke slip på tiltalte.

Tiltalte fægtede med arme og ben og ville fri. Der kom 4-5 mand til, og tiltalte kom ned at ligge. Vidnet havde fat i tiltaltes venstre arm, men tiltalte var ret stærkt. F havde også fat i tiltalte, men på den anden side af vidnet. F havde fat i tiltaltes skulder og arm på højre side. Tiltalte råbte pludselig "cornora" og spyttede efter F . Vidnets kone trak vidnet tilbage og sagde, at det ikke var det værd.

Vidnet og vidnets kone er i risikogruppen. Vidnet så ikke, hvor spyttet ramte. Vidnet trak sig 2 meter tilbage, og F holdt fortsat fat i tiltalte. F havde fat i tiltaltes skulder, og tiltalte fægtede med arme og ben. Det var helt tydelig t, at tiltalte ville fri. Tiltalte blev ikke trykket på sin brystkasse eller hals. Vidnet hørte ikke, om tiltalte sagde, at han ikke kunne få luft.

Han hørte ikke tiltalte sige andet end "corona". Tiltalte sagde andet end "corona", men vidnet husker ikke, hvad tiltalte ellers sagde. Han mener ikke, at der blev sagt ukvemsord. Der blev ikke sagt "dumme svin" eller lignen de, men der var en intens stemning. Han hørte ikke tiltalte sige, at han ville dræbe F . Der kom en dame cyklende. Damen var vagt, og hun gik hen til tiltalte og fik talt tiltalte lidt til ro.

Der stod en flaske whisky eller rom på pallen uden for butikken. Han bemærkede ikke andre varer.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han så, at tiltalte stjal varer fra butikken. Vidnet så tiltalte lægge varer i sin rygsæk.

Forevist fotorapport, forhold 5, bilag 13, foto 3, forklarede vidnet, al det var den flaske, han bemærkede på pallen uden for butikken. Han ved ikke, hvordan flasken var havnet der.

Vidnet mener, at tiltalte havde sin rygsæk over skulderen, da tiltalte og F kom ud af butikken. Han mener, at tiltalte kun havde rygsækken over den ene skulder. Vidnet koncentrerede sig om F , og vidnet havde sin opmærksomhed på, om vidnet skulle træde til. Det gik meget hurtigt. Der kom hurtigt flere personer til. Han vil tro, at der kom 5-6 personer til.

Tillalte kom ned at ligge. Der var ikke nogen, der sad oven på tiltalte, og der blev ikke presset mod tiltaltes bryst. Den, der var nærmest tiltaltes brystkasse, var den dame, der kom til, og som åbnede noget af tiltaltes tøj, fordi tiltalte var meget varm."

5 Vidnet F forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han ejer Forretning2 i By . Han var på arbejde den 3. juni 2020 om formiddagen. Han var på lageret, da han blev kontaktet af en medarbejder, der sad ved kassen. Medarbejderen sagde, at en kunde havde set en anden kunde stjæle en flaske spiritus. Medarbejde- ren udpegede tiltalte som den formodede butikstyv, og vidnet talte også med den kunde, der havde set tiltalte stjæle.

Vidnet fulgte tiltalte, og vidnet så, at tiltalte gik til kassen og betalte for nogle varer og gik ud af butikken. Vidnet gik efter og tog fat i tiltaltes rygsæk, som tiltalte havde over begge skuldre, og vidnet bad tiltalte om at vise vidnet, hvad han havde i sin rygsæk. Tiltalte ville ikke vise vidnet, hvad han havde i sin rygsæk.

Tiltalte vendte sig om og begyndte at løbe, men vidnet havde fat i håndtaget på tiltalte rygsæk, så det lykkedes ikke tiltalte at komme væk. Tiltalte vendte sig om og tog en bakke med blomster, som han kastede efter vidnet. Vidnet blev ramt af blomster- bakken. Vidnet fik herefter tiltalte ned at ligge, men tiltalte kæmpede imod. Vidnet forsøgte at få tiltalte i ro. Der kom flere personer til.

Vidnet holdt fast i tiltaltes håndled, og han havde et ben på tiltaltes lår. Tiltalte lå på ryggen. Vidnet trykkede ikke på tiltaltes brystkasse eller hals. Det gik meget hurtigt, og der kom flere kunder til, der også holdt fat i tiltaltes ben og arme. Tiltalte havde under hele episoden sin rygsæk på ryggen. Vidnet har aldrig prøvet noget sådant før.

Der har været flere butikstyve i hans butik, men han har ikke oplevet en situation som denne.

Vidnet sagde stop til tiltalte og tog fat i rygsækken lige uden for butikken. Tiltalte vendte sig om, og vidnet bad tiltalte om at vise, hvad tiltalte havde i rygsækken. Han kan ikke huske, om han bad tiltalte om at sætte sig ned. Tiltalte tog en blomsterbakke, som stod uden for butikken, og tiltalte kastede blomsterbakken mod vidnet. Vidnet blev lidt sur, da han blev ramt af blomsterbakke.

Forevist fotorapport, forhold 5, bilag 13, foto 3, bekræftede vidnet, at det var en sådan blomsterbakke, som tiltalte kastede mod vidnet.

Vidnet blev ved med at holde fat i tiltalte, fordi han ville have tiltalte stoppet. Da vidnet var blevet ramt af bakken med blomster, forsøgte vidnet at trække tiltalte ned på jorden, men tiltalte gjorde modstand og prøvede at komme fri. Det lykkedes vidnet at få tiltalte lagt ned på jorden. Vidnet havde fat i begge tiltaltes arme, og han havde et knæ på tiltaltes lår.

Der kom 2-3 yderligere personer til for at hjælpe. Tiltalte sagde, at han ikke ville dø, og at han ikke ville have et knæ i halsen. Tiltalte spyttede flere gange mod vidnet, og tiltalte råbte, at han havde corona. Vidnet drejede hovedet væk, da tiltalte spyttede mod vidnet. Vidnet bemærkede ikke, om han blev ramt af spyttet. Vidnet drejede hovedet væk.

Han hørte, at tiltalte spyttede, og han så ud af øjenkro- gen, at tiltalte spyttede. Tiltalte råbte "Jeg dræber dig" og ''Jeg ved, hvor du bor", og tiltalte sagde, at han ville voldtage og dræbe vidnets mor, kone og børn, og al han ville proppe ting op i numsen på vidnets børn. Vidnet sagde til tiltalte, at det var han ked af at høre. Han vil tro, at det hele skete inden for 10 minutter.

Det var nok midt i forløbet, at tiltalte sagde sådan. Tiltalte ville fri, men tiltalte blev holdt fast.

Tiltaltes udtalelse om, at han havde corona kom relativt tidligt i forløbet. Til- talte sagde, at han havde corona, og at de ikke måtte have et knæ på tiltaltes hals, og at de ikke måtte slå ham ihjel.

6 Efter lidt tid kom der en kvindelig vagt forbi, og hun gik hen til tiltalte og fik talt ham lidt til ro. Vagten var der, indtil politiet kom. Den kvindelig e vagt tog rygsækken af tiltalte.

Vidnet kiggede ikke i rygsækken. Politiet tømte rygsækken. Der var 4-5 stjålne varer i rygsækken.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der er videoovervågning både i butikken og uden for butikken. Den pågældende dag gik serveren ned, og derfor virkede overvågningen ikke uden for butikken.

Tiltalte havde sin rygsæk over begge skuldre. De stjålne varer lå i rygsækken. Der røg ikke varer ud af rygsækken under forløbet. Tiltalte forsøgte på et tidspunkt at åbne rygsækken, og det var vidnet ikke så interesseret i af hen- syn til sin egen sikkerhed.

Politiet tømte tiltaltes rygsæk. Han mener, at politiet satte flasken med spiri- tus på en palle uden for butikken. Der lå blandt andet en pakke med rejer i tiltaltes rygsæk, og pakken med rejer var gået i stykker. Vidnet bemærkede ikke andet, der var gået i stykk er.

Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om han blev spyttet i ansigtet. Han be- mærkede ikke umiddelbart, at han blev ramt.

Vidnet havde ikke set tiltalte før. Tiltalte fremstod beruset og lugtede af al- kohol.

I forløbet var der flere personer omkring tiltalte. Der kom personer til for at hjælpe vidnet. Vidnet var opmærksom på, hvad han gjorde, og han var be- vidst om, at han skulle passe på. Der kom andre til og hjalp vidnet. Der var 2-3 personer, som aktivt deltog i at holde tiltalte.

Vidnet har ikke efterfølgende fået taget en coronatest. Vidnet talte med poli- tiet, der sagde, at tiltalte nok ikke havde corona. Da tiltalte sagde, at han havde corona, tænkte vidnet. at tiltalte nok havde corona, men da tiltalte sag- de, at han ikke ville have et knæ i halsen, tænkte vidnet, at det nok bare var en tom trussel."

Personlige forhold Tiltalte er straffet blandt andet ved • dom af 15. januar 2020 med 30 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens§ 285, stk. l, jf. § 276 a, og§ 291, stk. 1, prøvetid 1 år fra endelig dom, • dom af 9. oktober 2018 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffe- lovens § 264, stk.1, nr. 1, § 266, og§ 291, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og • dom af 27. februar 2017 med fængsel i 8 måneder, hvoraf 3 måneder skul- le afsones, for overtrædelse af straffelovens § 244, § 245, stk. 1, og § 266, samt§ 287, stk. 1, jf. § 276.

7

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er boligløs og uden beskæftigelse.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. juni 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Forhold 1 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1.

Forhold 2 Tiltalte har erkendt at have stjålet varer i Forretning2 for 295 kr. og har forklaret om det efterfølgende forløb uden for butikken.

Vidnet F har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring om hændelsesforløbet uden for butikken, og retten lægger vidnets for- klaring, der på flere punkter støttes af vidneforklaringen afgivet af V1 , til grund.

Retten finder det efter bevisførelsen bevist, at tiltalte stjal varer i Forretning2 og at tiltalte havde stjålne varer fra butikken i sin rygsæk, da F rettede henvendelse til tiltalte uden for butikken, og at tiltalte herefter kastede en bakke med blomster på F , og at tiltalte på kort afstand spyttede mod F samtidig med, at tiltalte udtalte, at han havde corona, hvilket retten finder er en trussel om øjeblikke lig anvendelse af vold, ligesom det efter F's vidneforklaring er bevist, at tiltalte fremsatte de øvrige trusler angivet i forhold 2.

På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte i det anførte omfang er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. I, nr. 2.

Det fremgår af straffelovens § 81 d, at straffen for overtrædelse af straffelo- vens § 288 kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har bag- grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at betingelsen om, at overtræ- delsen "har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan- mark" indebærer, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal ha- ve været motiveret af eller have haft til formål at udnytte den situation i lan- det, som covid-19-epidemien i Danmark har medført.

8 Det fremgår desuden af forarbejderne, at det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.

Henset til at tiltalte i forbindelse med forhold 2 for at bringe stjålne genstande i sikkerhed på kort afstand spyttede mod V1 og samtidig udtalte, at han havde corona, finder retten, at tiltaltes handling har sammen- hæng med covid-19-epidemien i Danmark, og at tiltalte ved denne udtalelse havde til formål at udnytte den angst, der generelt er i samfundet for at på- drage sig coronavirus, og at tiltalte derved udnyttede den situation i landet, som covid-19-epidemien har medført.

Som følge heraf finder strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81 d, stk. 1, anvendelse.

Straffen fastsættes til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 81 d, og§ 287, 1, jf. § 276.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 15. januar 2020, jf. straffelovens § 61, stk. 2.

Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren af forhold 2 og omstændighederne herved, ligesom retten har lagt vægt på tiltaltes for- straffe for ligeartet kriminalitet.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 7 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Anne Horstmann dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 6. juli 2020

Mia L.F. Lindahl retsassistent

AM2020.09.25Ø · UfR: U.2020.4286 og TfK: TfK2020.1169
Landsretten lagde blandt andet vægt på, at covid-19 er en alvorlig, i nogle tilfælde dødelig, sygdom, og at spyt på kort afstand kan vil være egnet til at smitte. Efter en konkret vurdering fandt landsretten, at der var tale om et spontant forsøg på at bringe de stjålne varer i sikkerhed, hvorfor det var betænkeligt at fastslå, at lovovertrædelsen var helt eller delvist motiveret af eller havde til formål at udnytte den situation, som covid-19-epidemien havde medført. Forholdet blev derfor ikke henført til straffelovens § 81 d.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/6777578f-e23a-4a75-ad90-f0cdc0ac8ca4