OLR — Østre Landsret
AM2024.05.27Ø
OL-2024-Ø-00029
AM2024.05.27Ø Retten på Frederiksbergs
DOM
Dato: 28. oktober 2022 Rettens sagsnr.: 5568/2022 Politiets sagsnr.: 0100-71281-00034-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1988 og Tiltalte2, født oktober 1984 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. juni 2022.
Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for begge overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf.§ 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, og under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 88, stk. 1., 2. pkt., ved i perioden fra den 27. marts 2020 til den 30. marts 2020 i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse også med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, som del af organiseret narkotikakriminalitet begået over længere tid og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særdeles skærpende omstændigheder at have indført 25 kg amfetamin til Danmark, idet Tiltalte1, der anvendte brugernavnet " Brugernavn1" på den krypterede kommunikations platform EncroChat, indgik aftale om levering af 25 kg amfetamin med pt. ukendte personer, der anvendte EncroChat-brugemavnene "Brugernavn2" og "Brugernavn3", hvorefter Tiltalte1 og Tiltalte2, der anvendte EncroChat-brugemavnet "Brugernavn4", aftalte nærmere om tid og sted for overdragelsen, hvorefter 25 kg amfetamin den 30. marts 2020 blev indsmuglet af en ukendt person i en personbil af mærket VW Passat med tyske nummerplader og efterfølgende overdraget til en anden pt. ukendt person ved Kolding Station, der efter instruktion fra Tiltalte2 modtog amfetaminen og overdrog betalingen herfor og herefter transporterede amfetaminen til Københavnsområdet, hvor den blev videresolgt til flere pt. ukendte aftagere. 2. begge overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste 8, nr. 70, og under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., ved den 1. april 2020 i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse også med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, som del af organiseret narkotikakriminalitet begået over længere tid og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særdeles skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af 1,5 kg kokain, idet Tiltalte2, der anvendte brugernavnet " Brugernavn4" på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, den 1. april 2020 i tidsrummet fra ca. kl. 8.40 til ca. kl. 11.30 indgik en aftale med Tiltalte1, der anvendte EncroChat-brugemavnet "Brugernavn1", om at sælge 1,5 kg kokain for 453.750,kr. til Tiltalte1, hvorefter en ukendt person efter instruktion fra Tiltalte2 den 1. april 2020 ca. kl. 12.30 ved Adresse1 i Ishøj overdrog 1,5 kg kokain til en anden ukendt person, der efter instruktion fra Tiltalte1 overdrog købesummen på 453.750,kr. 3. begge overtrædelse af straffelovens§ 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, til dels forsøg jf. straffelovens § 21, og under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 88, stk. 1., 2. pkt., ved i perioden fra den 30. marts 2020 til den 14. april 2020 i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse også med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, som del af organiseret narkotikakriminalitet begået over længere tid og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særdeles skærpende omstændigheder at have indført 30 kg amfetamin til Danmark og forsøgt at indføre yderligere 20 kg amfetamin, idet Tiltalte1, der anvendte brugernavnet " Brugernavn1" på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, indgik aftale om levering af 50 kg amfetamin med pt. ukendte personer, der anvendte EncroChat-brugernavnene "Brugernavn2" og "Brugernavn3", hvilket delvist mislykkedes, idet transportøren kun kunne fragte 30 kg, hvorefter Tiltalte1 og Tiltalte2, der anvendte EncroChat-brugemavnet "Brugernavn4", aftalte nærmere om tid og sted for overdragelsen, hvorefter 30 kg amfetamin den 14. april 2020 blev indsmuglet af en ukendt person og transporteret til Københavnsområdet, hvor amfetaminen ca. kl. 12.15 blev overdraget til en anden ukendt person, der efter instruktion fra Tiltalte2 modtog amfetaminen, som herefter blev videresolgt til flere pt. ukendte aftagere. 4.
Tiltalte1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, og under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 88, stk. 1., 2. pkt., ved i en periode frem til den 15. april 2020 på ukendt sted som del af organiseret narkotikakriminalitet begået over længere tid og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særdeles skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af 403,2 kg hash, idet Tiltalte1, der anvendte brugernavnene" Brugernavn1" og "Brugernavn5" på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, købte hashen af en ukendt person, der anvendte EncroChat-brugemavnet "Brugernavn6", for i alt 12.349.200,kr., hvorefter Tiltalte1 frem til den 26. april 2020 betalte den ukendte person 520.000,kr., 1.913.000,kr., 1.275.455,kr., og 1.996.900,kr. og i perioden fra den 26. april 2020 til den 7. juni 2020 betalte den ukendte person yderligere 1.500.000,kr., 1.498.500,kr. og 2.430.000,kr. efter at hashen løbende var blevet videresolgt til flere ukendte aftagere. 5. begge overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, og under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 88, stk. 1., 2. pkt., ved i perioden fra den 19. april 2020 til den 20. april 2020 i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse også med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, som del af organiseret narkotikakriminalitet begået over længere tid og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særdeles skærpende omstændigheder at have indført 30 kg amfetamin til Danmark, idet Tiltalte1, der anvendte brugernavnet " Brugernavn1" på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, indgik aftale om levering af 30 kg amfetamin med ukendte personer, der anvendte EncroChat-brugemavnene "Brugernavn2" og "Brugernavn3", hvorefter Tiltalte1 og Tiltalte2, der anvendte EncroChat-brugemavnet "Brugernavn4", aftalte nærmere om tid og sted for overdragelsen, hvorefter 30 kg amfetamin den 20. april 2020 blev indsmuglet af en pt ukendt person i en sort Mercedes Sprinter og transporteret til Københavnsområdet, hvor amfetaminen ca. kl. 19.25 blev overdraget til en anden ukendt person, der efter instruktion fra Tiltalte2 modtog amfetaminen, som herefter blev videresolgt til flere ukendte aftagere. 6. begge overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, og under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 88, stk. 1., 2. pkt., ved i perioden fra den 27. april 2020 til den 6. maj 2020 i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse også med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, som del af organiseret narkotikakriminalitet begået over længere tid og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særdeles skærpende omstændigheder at have indført 30 kg amfetamin til Danmark, idet Tiltalte1, der anvendte brugernavnene "Brugernavn1" og "Brugernavn7" på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, indgik aftale om levering af 30 kg amfetamin med ukendte personer, der anvendte EncroChat-brugernavnene "Brugernavn2" og "Brugernavn3", hvorefter Tiltalte1 og Tiltalte2, der anvendte EncroChat-brugernavnet "Brugernavn4", aftalte nærmere om tid og sted for overdragelsen, hvorefter 30 kg amfetamin den 6. maj 2020 blev indsmuglet af en ukendt person i en sort varebil af mærket Fiat med tyske nummerplader … og transporteret til Københavnsområdet, hvor amfetaminen ca. kl. 21.20 blev overdraget til en anden ukendt person ved Adresse2 i København NV, der efter instruktion fra Tiltalte2 modtog amfetaminen, som herefter blev videresolgt til flere ukendte aftagere. 7.
Tiltalte2 medvirken til overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, jf. straffelovens § 23, ved i perioden fra den 19. maj 2020 til den 20. maj 2020 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse med Person1 og Person2, hvis sager behandles særskilt, ved råd, dåd eller tilskyndelse at have medvirket til salg af 1 kg kokain, idet Tiltalte2, der anvendte brugernavnet "Brugernavn4" på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, den 19. maj 2020 kl. 10.27 kontaktede Person1, der anvendte EncroChat-brugernavnet "Brugernavn8", og bestilte en mindre mængde kokain som vareprøve, hvilken kokain Person2 overdrog til Tiltalte2 samme dag ca. kl. 12.15 ved et Butik1-supermarked i nærheden af Sydhavn station, hvorefter Tiltalte2 og Person1 aftalte nærmere om overdragelsen af 1 kg kokain, herunder tid, sted, pris og kodeord, hvorefter Person2 overdrog 1 kg kokain til en ukendt person ved Svømmehal den 20. maj 2020 ca. kl. 1830. 8.
Tiltalte1 overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler§ 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, ved den 3. marts 2022 kl. 10.00 på adressen Adresse3 i Glostrup at have været i besiddelse af 9 stk. Genotropin goquick 12 mg/1 til eget brug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 16 år, og at tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 15 år. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, subsidiært § 76 a, hos tiltalte Tiltalte1 af: koster 82/19: Rolex-ur af mærket Sky-Dweller koster B2/23: Guldhalskæde 9 stk.
Genotropin goquick 12 mg/I et skønsmæssigt fastsat udbytte på 600.000 kr. Anklagemyndigheden har derudover nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, subsidiært § 76 a, hos tiltalte Tiltalte2 af: koster C1/3: Guld Rolex-ur af mærket Sky-Dweller koster C1/4: 4.900 kr. et skønsmæssigt fastsat udbytte på 600.000 kr.
Tiltalte Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i forhold 1-6 og erkendt sig skyldig i forhold 8. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt om rettens mildeste dom. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskation af 9 stk. Genotropin goquick 12mg/1, men har bestridt konfiskationspåstandene i øvrigt.
Tiltalte Tiltalte2 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Tiltalte har bestridt konfiskationspåstandene i sin helhed.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af vidnerne, politiassistent Vidne1, politiassistent Vidne2, Vidne3 (for lukkede døre), daktyloskopitekniker Vidne4, politiassistent Vidne5, dataanalytiker Vidne6, Vidne7, politikommissær Vidne8 og politiassistent Vidne9. Tiltalte, Tiltalte1, har ikke ønsket at afgive forklaring.
Tiltalte har vedrørende spørgsmålet om konfiskation af et Rolex-ur dog afgivet følgende forklaring: [FORKLARING UDELADT] Tiltalte, Tiltalte2. har ikke ønsket at afgive forklaring. [FORKLARINGER UDELADT] Oplysningerne i sagen ID-rapporter Der er under sagen dokumenteret bl.a. følgende politirapporter vedrørende anvendelsen af de forskellige brugerprofilnavne på EncroChat: "ID-rapport encrobrugernavn Brugernavn1", bilag Z-3-2 (eks. s. 682 ff.) "ID-rapport encrobrugemavn Brugernavn7", bilag Z-4-2 (eks. s. 754 ff.) "ID-rapport encrobrugemavn Brugernavn5", bilag Z-5-2 (eks. s. 797 ff.) "ID-rapport encrobrugernavn Brugernavn4 - Tiltalte2", bilag Z7-2 (eks. s. 819 ff.) "ID-rapport på brugeren af EncroChat-profileme "Brugernavn9" og "Brugernavn8", ej bilageret (fysisk eks. s. 28 ff.).
Rapporter ad sagens enkelte forhold Der er under sagen dokumenteret bl.a. følgende politirapporter vedrørende de enkelte forhold samt den for bedømmelsen af forholdene relevante korrespondance på EncroChat: "Sammenskrivning omkring levering af 25 kg. amfetamin d. 30-03-2020", bilag Y-1 (eks. s. 592 ff. vedr. forhold 1). "Sammenskrivning omkring handel med 1,5 kg. kokain d. 01-04-2020", bilag Y-6 (eks. s. 655 ff. vedr. forhold 2). "Sammenskrivning omkring levering af 30 kg. amfetamin d. 14-04-2020", bilag Y-2 (eks. s. 610 ff. vedr. forhold 3). "Kommunikation omkring afregning for 403,2 kg. hash.", bilag Y-5 (eks. s. 649 ff. vedr. forhold 4). "Sammenskrivning omkring levering af 30 kg. amfetamin d. 20-04-2020", bilag Y-3 (eks. s. 628 ff. vedr. forhold 5). "Sammenskrivning omkring indsmugling af 30 kg. amfetamin d. 06-052020", bilag Y-4 (eks. s. 633 ff. vedr. forhold 6). "Sammenskrivning omkring overdragelse af prøve på et ukendt antal gram kokain ved Butik1 ved Sydhavn Station den 19. maj 2020", bilag S-2-1 (eks. s. 525-26 vedr. forhold 7). "Samlerapport angående levering af 1 kilo kokain den 20. maj 2020 klokken 18:30", bilag S-2-2 (eks. s. 527 ff.-også vedr. forhold 7).
Øvrig dokumentation Der er ud over det ovenfor anførte endvidere dokumenteret en lang række yderligere oplysninger fra sagen, herunder det nedenfor anførte. Det fremgår af en kriminalteknisk erklæring udstedt den 10. november 2021 som konklusion: "KT 10 [Koster nr.
A 1/9 foto af hånd som holder en pose med hvidt pulver] hidrører fra person registreret i AFIS under Tiltalte2, PNR … ." Det fremgår af en kriminalteknisk erklæring udstedt den 3. oktober 2022 [der erstatter tidligere udstedt erklæring af 27. august 2021] som konklusion: "KT 9 [Koster nr.
A 1/8 foto af fingre/50 kr.-seddel] hidrører fra person registreret i AFIS under Tiltalte1, PNR … ." Der er derudover dokumenteret historiske teleoplysninger for så vidt angår tiltalte Tiltalte1. Der er endvidere dokumenteret en lang række fotos i sagen. Der er afspillet videoovervågning opsat ud for Adresse4 i København vedrørende forhold 7.
Der er dokumenteret observationsrapport dateret den 30. juni 2020, bilag S2-3, (eks. s. 531 ff.). Der er dokumenteret rapport vedrørende priser på bl.a. kokain og amfetamin i Danmark februar 2021 (fysisk eks. s. 21-23), og rapport fremsendt af hollandsk politi vedrørende priser på bl.a. kokain og amfetamin i Holland for 2020 (eks. s. 442 ff.).
Ved dom afsagt den 20. december 2021 af Københavns Byret blev Person3 straffet med fængsel i 15 år for i forening med flere medgerningsmænd, herunder Person4, at have været i besiddelse af ikke under 100 kg kokain og 80 kg hash. Under hovedforhandlingen afgav Person3 forklaring, hvorunder han erkendte at være personen bag bl.a. encrobrugeren med kaldenavnet "Brugernavn10".
Personlige oplysninger Tiltalte1 Tiltalte er flere gange tidligere straffet, senest ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 29. april 2013 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer; konfiskation af amfetamin, ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 26. januar 2017 med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer; konfiskation af MDMA, ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 5. september 2017 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer; konfiskation af kokain, ved Retten på Frederiksbergs dom uden retsmøde af 17. april 2019 med bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer; konfiskation af hash, ved Retten i Nykøbing Falster dom af 7. februar 2020 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer; konfiskation af hash og ketamin; løsladt den 4. september 2020, prøvetid indtil den 4. september 2022, reststraf 43 dage, ved Københavns Byrets dom uden retsmøde af 11. september 2020 med bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf §4, stk. 1, og ved Retten i Glostrups dom uden retsmøde af 30. juni 2021 med bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf § 4, stk. 1.
Der er dokumenteret skatteoplysninger vedrørende tiltaltes økonomiske forhold i 2019-2020. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor på adressen Adresse3 i Glostrup sammen med sin samlever og deres søn. Hans firma er drevet videre af andre, mens han har været frihedsberøvet, og han kan fortsætte i firmaet, når han bliver løsladt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. marts 2022.
Tiltalte2 Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 14. august 2014 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, og ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 12. december 2014 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1.
Der er dokumenteret skatteoplysninger vedrørende tiltaltes økonomiske forhold i 2019-2020. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han flytter tilbage i huset igen sammen med sin kæreste og deres søn, når han bliver løsladt. Han regner med, at han igen skal sælge biler det sted, han tidligere var ansat. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. marts 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Skyldsspørgsmålet Om anvendelsen af EncroChat Anklagemyndigheden har under sagen dokumenteret data sikret fra EncroChat.
Ved rettens anvendelse af materialet fra EncroChat har retten været særligt opmærksom på fejlkilder og usikkerheder forbundet med materialet, jf. beskrivelsen heraf i Rigspolitiets redegørelse af 30. august 2021 benævnt "Anvendelse af data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform EncroChat i straffesager ("varedeklarationen").
Retten finder efter bevisførelsen, at disse mulige fejlkilder er eliminerede ved dokumentationen og tilstedeværelsen af en lang række øvrige faktorer af objektiv karakter, der underbygger rigtigheden af ikke blot tid og sted for de tiltaltes længerevarende korrespondancer med hinanden samt med en række andre til dels ukendte personer/medgerningsmænd, men også af det indhold, der chattes om via EncroChat, jf. i øvrigt nedenfor i det følgende.
Retten har således lagt vægt på sagens samlede beviser, herunder at begge de tiltaltes fingeraftryk er udvekslet i korrespondancer via EncroChat, de af de tiltalte via EncroChat udvekslede fotos med tydelige referencer til handel med narkotika, herunder to fotos af et karakteristisk sort bord med hvidt Apple-udstyr samt en større mængde kontanter på sendt den 6. juni 2020 af Brugernavn5 til Brugernavn6, hvilket bord meget vel er identisk med et bord, som politiet fandt under ransagningen af tiltalte Tiltalte1s bopæl samt et foto af en mindre pose indeholdende hvidt pulver.
Retten har endvidere lagt vægt på oplysninger indhentet via ANPG for så vidt angår bl.a. den varebil, som er registreret til tiltalte Tiltalte1s selskab, Selskab1, og tidspunkterne for disse registreringer sammenholdt med tidsstemplerne registreret i EncroChat, observationerne af tiltalte Tiltalte2 den 29. juni 2020 kl. 14.39 ved Butik1 ved Sydhavn Station, hvor tiltalte mødtes med en person, som retten lægger til grund er identisk med Person2, at de historiske teleoplysninger for så vidt angår den mobiltelefon med telefonnummeret … , som retten efter bevisførelsen lægger til grund blev anvendt af tiltalte Tiltalte1, sammenholdt med tidsstemplerne fra encroenheden benyttet af "Brugernavn1", på ingen måde taler imod, at brugeren af mobiltelefonen med telefonnummeret … og encroenheden er en og samme person, samt sagens oplysninger i øvrigt.
Identifikation af brugeprofiler Tiltalte1 Efter bevisførelsen lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte i en under sagen omhandlet periode startende den 27. marts 2020 og frem til den 5. maj 2020 var eneste bruger af profilen med navnet "Brugernavn1", at tiltalte fra den 6. maj 2020 og frem til den 3. juni 2020 var eneste bruger af profilen med navnet "Brugernavn7", samt at tiltalte i en delvist hermed overlappende periode fra den 29. maj 2020 til den 12. juni 2020 var eneste bruger af profilen med navnet "Brugernavn5".
Retten har herved lagt vægt på sagens samlede beviser, herunder det ovenfor anførte om fingeraftryksanalyse af finger på foto sendt af Brugernavn1, historiske teledata, hvorunder det tillige kan lægges til grund, at Encroenheden benyttet af Brugernavn1 hovedsageligt benyttede en telemast dækkende tiltaltes daværende bopæl på Adresse5 i Glostrup, herunder på tidspunkter, hvor tiltalte i beskeder på EncroChat oplyste at være hjemme på sin bopæl, at flere af de personer, som Brugernavn1 og Brugernavn5 kommunikerede med på EncroChat, iblandt deres kontakter har benævnt brugernavnene Brugernavn1 og Brugernavn5 som "DK-Tiltalte1" eller "Tiltalte1" henholdsvis "DK-Tiltalte1 new", at tiltalte skiftede brugernavn, idet der opstod problemer med encroenheden, at brugeren kaldet "Brugernavn3" i en besked på EncroChat den 31. marts 2020 kl. 10.48.52 og igen den 6. maj 2020 kl. 19.03.04 kaldt først Brugernavn1 og siden Brugernavn7 for Tiltalte1, at Brugernavn5 den 12. juni 2020 i samtaler med brugerne kaldet "Brugernavn11", "Brugernavn12" og Brugernavn4 oplyste, at han aktuelt var på hospitalet, idet hans kone skulle føde en dreng, hvilket blev fulgt op af et foto af en kvinde liggende i en seng, hvilket stemmer overens med oplysninger fra Det Centrale Personregister, hvoraf fremgår, at tiltalte rent faktisk blev far til en dreng den 12.juni 2020.
Tiltalte2 Efter bevisførelsen lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte i en under sagen omhandlet periode startende den 27. marts 2020 og frem til den 12. juni 2020 var eneste bruger af profilen med navnet "Brugernavn4".
Retten har herved lagt vægt på sagens samlede beviser, herunder det ovenfor anførte om fingeraftryksanalyse af finger på foto sendt af Brugernavn4, og at samtlige af de oplysninger af såvel personlig som faktisk karakter, som personen bag profilnavnet Brugernavn4 afgav i EncroChat, stemmer overens med tiltaltes personlige oplysninger og oplysningerne i sagen i øvrigt.
Dette gør sig således bl.a. gældende med hensyn til tiltaltes omtale af og ejerskab af en blå Mercedes E-klasse, tiltaltes udsagn om, at "den var ikke gået i By" sammenholdt med oplysninger fra Det Centrale Personregister, hvoraf fremgår, at tiltaltes fødested er By, at en person, som på EncroChat kalder sig "Brugernavn13", iblandt sine kontakter har benævnt Brugernavn4 som "DK-Tiltalte2", tiltaltes omtale af at skulle til Bornholm "med damens familie" henholdsvis at befinde sig på Bornholm, hvilket stemmer overens med oplysninger, herunder et foto af en blå Mercedes med reg.nr. … , fra færgeselskabet Bornholmslinjen, hvoraf fremgår, at booking af turen var foretaget fra et telefonnummer tilhørende Person5, som er mor til tiltaltes søn.
Dertil kommer, at tiltalte ubestridt er blevet observeret af politiet den 29. juni 2020 ved Butik1 ved Sydhavn Station, hvor han mødtes med Person2, og hvor der fandt en overdragelse sted mellem tiltalte og Person2 på lignende måde som omhandlet i sagens forhold 7, hvor tiltalte i umiddelbar forlængelse af en korrespondance med en bruger kaldet "Brugernavn8" på EncroChat, som personen bag profilnavnet "Brugernavn4" deltog i, skulle mødes med "en … serber" på cykel, hvilket rent faktisk skete.
Endelig har Brugernavn4 den 12.juni 2020 oplyst i en samtale med Brugernavn5, at han skulle have en dreng til december, hvilket ikke er uoverensstemmende med oplysninger fra Det Centrale Personregister, hvoraf fremgår at tiltalte blev far til en dreng født den 27. november 2020.
Person1 ad forhold 7 Efter bevisførelsen lægger domsmandsretten til grund, at Person1 i en under sagen omhandlet periode startende den 31. marts 2020 og frem til den 5. maj 2020 var eneste bruger af profilen med navnet "Brugernavn9", og at Person1 i en periode fra i hvert fald den 6. maj 2020 og frem til den 9. juni 2020 var eneste bruger af profilen med navnet "Brugernavn8".
Retten har herved lagt vægt på sagens samlede beviser, herunder at Brugernavn9 ultimo marts primo april 2020 på EncroChat til en bruger med kaldenavnet "Brugernavn14" skriver om "den lille" og "nyder den lille", hvilket stemmer overens med oplysninger fra Det Centrale Personregister, hvoraf fremgår, at Person1 netop var blevet far til en pige den 19. marts 2020.
Retten har endvidere lagt vægt på, at Brugernavn9 den 3. april 2020 kl. 13.13 på EncroChat til en bruger med kaldenavnet "Brugernavn15" oplyste, at han havde fået en bøde på 2.000 kr. og et klip, fordi hans runner ringede på Encro-telefonen, hvilket stemmer overens med oplysninger fra politiets bødesystem, hvoraf fremgår, at Person1 samme dag kl. 10.58 var blevet sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Retten har herudover lagt vægt på, at Brugernavn9 den 3. april 2020 kl. 15.14 på EncroChat til en bruger med kaldenavnet "Brugernavn16" oplyste, at han lige skulle til sin mors fødselsdag, hvilket stemmer overens med oplysninger fra Det Centrale Personregister, hvoraf fremgår, at Person1s mor, Person6, er født den … 1965.
Retten har yderligere lagt vægt på, at Brugernavn9 den 3. april 2020 i tidsrummet mellem kl. 16.04 og kl. 16.43 på EncroChat til brugere med kaldenavnene "Brugernavn17" og "Brugernavn18", der begge gerne ville mødes med Brugernavn9, oplyste, at han foretrak at mødes med dem ved Butik2 på Vej1, 2300 København S, hvilken forretning er beliggende blot cirka 350 meter fra Adresse6, hvor Person6 ifølge Det Centrale Personregister havde bopæl.
Retten har ydermere lagt vægt på, at Brugernavn9 den 24. april 2020 kl. 00.13 på EncroChat til en bruger med kaldenavnet "Brugernavn19" oplyste, at han lige var blevet anholdt, fordi han havde ført bil med THC i blodet, hvilket stemmer overens med oplysninger fra politiets bødesystem, hvoraf fremgår, at Person1 den 23. april 2020 kl. 21.20 på Adresse7 var blevet sigtet for at have ført personbil under påvirkning af cannabis.
Den 3. maj 2020 orienterede Brugernavn9 Brugernavn4 om, at han ville få en ny Encro samme dag, og at hans nye mail ville være Brugernavn8. Senere den 3. maj 2020 orienterede han en bruger med kaldenavnet "Brugernavn20" om det samme. Den 7. maj 2020 skrev Brugernavn8 på EncroChat til brugere med kaldenavnene "Brugernavn21", "Brugernavn22" og "Brugernavn23", at han var Brugernavn9.
Retten har endelig lagt vægt på at Brugernavn8 den 29. maj 2020 på EncroChat til Brugernavn20 oplyste, at han lige var hos sin mormor og morfar i Rødovre, hvilket stemmer overens med oplysninger fra Det Centrale Personregister, hvoraf fremgår, at Person1s mormor og morfar, Person7 og Person8, boede på Vej2 i Rødovre.
Forhold 1 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn1 i dagene op til den 30. marts 2020 kommunikerede med Brugernavn2 vedrørende "cold material", som med bil skulle transporteres ind i Danmark af en ukendt person og overdrages nær Kolding Station til en anden ukendt person, der ville ankomme med tog, men at leverancen flere gange blev udsat, idet personen, der skulle køre til Kolding Station, havde set for meget politi eller var usikker på at kunne komme uantastet over den danske grænse.
Det blev undervejs aftalt, at overdragelsen skulle finde sted den 30. marts 2020 kl. 12.00. Den 27. marts 2020 skrev Brugernavn1 og Brugernavn4 sammen om leverancen, og Brugernavn4 skrev den 27. marts 2020 kl. 19.48.23 til Brugernavn1, at det er "sygt man køre med 25 kilo sur når man er læge".
Det blev ligeledes aftalt mellem Brugernavn1 og Brugernavn2, at den ukendte person, der skulle ankomme med tog, skulle huske en "special bag for cold material" og "for frostest speed", hvilket Brugernavn1 videreformidlede til Brugernavn4. Endelig fremgår det af korrespondancen den 30. marts 2020 mellem Brugernavn1 og Brugernavn3, at der var tale om "speed".
Den 30. marts 2020 oplyste Brugernavn2 til Brugernavn1, at personen ville ankomme i en …farvet VW Passat, hvilken information blev videregivet til Brugernavn4 med henblik på, at denne kunne informere den ukendte person, der var på vej i toget. Brugernavn2 sendte samme dag kl. 10.28.31 et foto til Brugernavn1 og oplyste, at udvekslingen skulle finde sted ved den på billedet markerede Butik1.
Det lægges endvidere efter den dokumenterede korrespondance til grund, at overdragelsen fandt sted, hvilket efterfølgende blev bekræftet af de involverede parter.
Retten lægger efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af vidnet, politiassistent Vidne1, til grund, at "sur" og "frosted speed" er slangudtryk for amfetamin, der i øvrigt skal opbevares koldt, og at det således var amfetamin, der blev indsmuglet til Danmark.
Efter korrespondancen den 30. marts 2020 kl. 13.05 mellem Brugernavn1 og Brugernavn3, hvor Brugernavn1 udtrykkeligt bekræftede at have modtaget "25 kilo today" sammenholdt med, at der blev betalt 300.000 kr. for den modtagne mængde amfetamin, hvilket efter det oplyste om købspriserne på amfetamin på gadeplan i Holland stemmer overens med køb af25 kg, lægger domsmandsretten til grund, at mængden af det overdragne stof udgjorde 25 kg.
Retten lægger herefter til grund, at der som nærmere beskrevet i anklageskriftet var tale om indførsel af 25 kg amfetamin, som efter korrespondancen i tidsrummet mellem den 30. marts 2020 kl. 15.32 16.11 mellem Brugernavn1 og Brugernavn4 herefter blev videresolgt til flere ukendte aftagere. Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 2 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn1 og Brugernavn4 den 1. april 2020 skrev sammen om, at der var blevet leveret "pift", og at der var tale om "top pift". Brugernavn4 sendte samme dag kl. 9.33.46 et foto af narkotika til Brugernavn1 og oplyste igen, at billedet viste den omtalte "pift".
Brugernavn4 oplyste på forespørgsel fra Brugernavn1, at han kunne få" 1,5", og at Brugernavn1s mand skulle medbringe 453.750 kr., idet Brugernavn4 selv skulle betale 302.500 kr. for narkotikaen. Det blev samtidig aftalt, at Brugernavn1s mand skulle afhente stoffet på adressen Adresse1 i Ishøj.
Brugernavn1 forespurgte senere samme dag billeder af "shuf'', og Brugernavn4 sendte i den forbindelse kl. 11.09.52 et nyt foto af narkotika til Brugernavn1 og oplyste, at der var fire forskellige stempler på stoffet, som havde samme kvalitet som "det Rolex", Brugernavn1 havde.
Brugernavn1 og Brugernavn4 aftalte samtidig, at overdragelsen skulle finde sted samme dag kl. 12, og at der ville ankomme en "dansker med taske på ryggen" til fods, som skulle mødes med "en fyr med … pose", og at kodeordet i situationen mellem de for hinanden formodede ukendte mænd var "Rolex".
Det lægges endvidere efter den dokumenterede korrespondance til grund, at overdragelsen af kokain og penge faktisk fandt sted, hvilket efterfølgende blev bekræftet i korrespondancen mellem Brugernavn1 og Brugernavn4, der afslutningsvist oplyste, at "den er fixet". Retten lægger efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af vidnet, politiassistent Vidne1, til grund, at "shuf/shuffi" er slangudtryk for kokain.
Når dette sammenholdes med fotos af narkotikaen udvisende blokke af hvidt pulver samt slangudtrykket "pift", lægger retten til grund, at det var kokain, der blev overdraget mellem parterne. En indkøspris på 302.500 kr. for de 1,5 kg narkotika som oplyst af Brugernavn4 i korrespondancen på EncroChat er desuden i overensstemmelse med kiloprisen som forklaret af vidnet, politiassistent Vidne5.
Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 3 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn1 i umiddelbar forlængelse af den i forhold 1 omhandlede overdragelse kommunikerede med Brugernavn2 og Brugernavn3 vedrørende en ny fremtidig leverance, hvorunder Brugernavn1 hos Brugernavn2 bestilte 50 kilo næste gang, idet en person ønskede at aftage 25 af de 50 kilo.
Da Brugernavn1 orienterede Brugernavn4 om bestillingen, herunder at "der kommer 25 amf mere imorgen", svarede Brugernavn4, at hans mand ikke kunne hente de 25 kilo, før det andet var væk, idet han kun havde en lille fryser. Af en samtale mellem Brugernavn4 og Brugernavn1 den 2. april 2020 kl. 18.33 hhv. kl. 19.44 fremgår det, at det drejede sig om "30 ned".
Der pågik herefter en længere korrespondance mellem Brugernavn1 og Brugernavn2 vedrørende leverancen af de 50 kg, herunder at det ville blive leveret ad to omgange, idet 50 kg var for meget at transportere på en gang. Det blev derfor den 2. april 2020 om aftenen aftalt, at Brugernavn1 og Brugernavn4 ville modtage 30 kg den følgende dag og de resterende 20 kilo den følgende uge.
På grund af forskellige omstændigheder, herunder "alt for meget kontrol ved grænsen" samt manglende dokumenter til brug for at komme ind i Danmark, blev leverancerne flere gange udskudt, indtil Brugernavn1 og Brugernavn2 den 10. april 2020 aftalte, at den første leverance ville finde sted tirsdag den 14. april 2020 i København.
Brugernavn1 spurgte den 14. april 2020 Brugernavn2 om, hvor meget der var, og Brugernavn2 svarede "30k". Brugernavn4s oplysning til Brugernavn1 om, at Brugernavn4s mand kom med en rullekuffert, blev af Brugernavn1 videreformidlet til Brugernavn2, og det blev aftalt, at mødestedet skulle være en Bank-filial ca. 30 km. fra København.
Det lægges endvidere efter den dokumenterede korrespondance til grund, at overdragelsen fandt sted, hvilket efterfølgende blev bekræftet af de involverede parter i tidsrummet mellem den 14. april 2020 kl. 12.20.15-14.41.08.
De tiltalte har således indført og fået overdraget 30 kg amfetamin, ligesom de forsøgte at indføre yderligere 20 kg amfetamin, hvilket imidlertid mislykkedes grundet for de tiltalte tilfældige omstændigheder. Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 4 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn1 den 15. april 2020 kommunikerede med Brugernavn6 vedrørende handel med narkotika og status på et økonomisk mellemværende mellem de to parter.
Brugernavn1 oplyste i en besked af 15. april 2020 til Brugernavn6, at han fortsat havde 180 kg, hvortil Brugernavn6 svarede, at han i så fald måtte have solgt 220 kilo, idet han havde modtaget i alt 400 kg. Retten lægger efter de oplyste priser set i forhold til mængderne sammenholdt med Brugernavn1s omtale af narkotikaen som "hashish" til grund, at der var tale om hash.
Brugernavn6 sendte herefter den 26. april 2020 kl. 11.59.07 et regnskab til Brugernavn1, og Brugernavn6 sendte den 7. juni 2020 kl. 11.58.23 et opdateret regnskab til Brugernavn5.
Retten lægger efter disse regnskaber til grund, at tiltalte Tiltalte1 har været i besiddelse af i alt 403,2 kg hash, som han købte og i takt med videresalget løbende betalte for med de i anklageskriftet anførte beløb af en ukendt person, der på EncroChat anvendte brugernavnet Brugernavn6.
Herefter og efter anklagemyndighedens endelige påstand om, at forholdet henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og således at 2. pkt. ikke citeres er tiltalte Tiltalte1 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 5 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn1 i umiddelbar forlængelse af den i forhold 3 omhandlede overdragelse tirsdag den 14. april 2020 kl. 14.41.32 14.43.00 og igen den 15. april 2020 sidst på eftermiddagen kommunikerede med Brugernavn3 vedrørende en ny leverance af yderligere 30 kg amfetamin til levering den følgende mandag den 20. april 2020.
Det kan endvidere lægges til grund, at Brugernavn1 herefter den 19. april 2020 kommunikerede med Brugernavn2, og hvorunder det blev aftalt, at de 30 kg ville blive leveret den følgende dag, idet Brugernavn1 dog først skulle have betalt for tidligere leverancer.
Den 20. april 2020 kl. 10.52.34 spurgte Brugernavn3 Brugernavn1, om han havde modtaget de 30 kg, hvortil Brugernavn1 svarede, at han ikke havde modtaget dem endnu. Den 20. april 2020 kl. 16.53.41 spurgte Brugernavn3 igen Brugernavn1, om han havde modtaget "the speed", og Brugernavn1 svarede igen, at han ikke havde modtaget dem endnu, men at han havde fået besked på, at det ville blive leveret kl. 18.30.
Umiddelbart før leverancen skrev Brugernavn4 til Brugernavn1: "Hvad bil tyk", og Brugernavn1 svarede, at det drejede sig om en sort "Mercedes høj Sprinter". Da klokken havde passeret 18.50 skrev Brugernavn1 til Brugernavn3 for at høre, hvad der skete, og at Brugernavn3s mand ikke svarede.
Brugernavn4 skrev samme dag kl. 19.03 til Brugernavn1, at hans mands telefon nok var gået ud, hvorfor han muligt var blevet lidt forsinket, men at Brugernavn1 kunne sige til sin mand, at han skulle "kigge efter en perker der er … meter høj". Det lægges endvidere efter den dokumenterede korrespondance til grund, at overdragelsen fandt sted, hvilket efterfølgende blev bekræftet af de involverede parter.
Brugernavn4 skrev således samme dag den 20. april 2020 kl. 19.25.21 til Brugernavn1, at hans mand havde oplyst, at den nu var fikset. Den 21. april 2020 kl. 10.47.45 bekræftede Brugernavn1 ligeledes overfor Brugernavn3, at "I get stoff last day".
Retten lægger efter bevisførelsen, herunder sammenhængen med de forudgående forhold og omtalen af narkotikaen som "speed" til grund, at det også i dette forhold var amfetamin, der blev indsmuglet til Danmark. Det lægges endelig efter korrespondancen den 20. april 2020 i tidsrummet mellem kl. 21.40.38 og 21.51.14 mellem Brugernavn4 og Brugernavn1 til grund, at amfetaminen blev videresolgt til flere ukendte aftagere.
Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold. Forhold 6 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn1 den 27. april 2020 skrev til Brugernavn3 og bestilte yderligere 30 kg til levering ugen efter. Brugernavn1 og Brugernavn3 skrev herefter frem og tilbage om pris og kvalitet, tid og sted for leverancen etc.
Den 5. maj 2020 kl. 10.10.53 bekræftede Brugernavn3 på forespørgsel fra Brugernavn1, at der ville blive leveret 30 kg i den pågældende uge. Senere samme dag skrev Brugernavn1 sammen med Brugernavn2 og fik også af Brugernavn2 bekræftet, at der den følgende dag ville blive leveret 30 kg.
Efter en længere korrespondance mellem Brugernavn1 og Brugernavn2 om leveringssted, hvor først Adresse8 i Korsør og dernæst Adresse9 i Toftlund var i spil, blev det mellem parterne aftalt, at levering skulle finde sted på Adresse10 i Hvidovre den 6. maj 2020 kl. 16, hvilket Brugernavn1 straks orienterede Brugernavn4 om, hvortil Brugernavn4 svarede, at "de har ikke plads i fryseren".
Brugernavn1 skrev herefter til Brugernavn4, at han lige havde fået manden til at køre til adressen på Vej3, og at de ellers måtte "smid[e] lortet ud der ryger 2 kl. 14 så smid res[t]en ud".
Efter en længere korrespondance involverende Brugernavn3, Brugernavn7 og Brugernavn4 blev leveringsstedet ændret til Adresse2 i København NV, og Brugernavn3 sendte den 6. maj 2020 kl. 17.15.32 et foto at en sort varebil med grøn skrift og skrev umiddelbart efter: "This bus come".
Brugernavn7 sendte straks billedet videre til Brugernavn4, der oplyste ikke at kunne åbne det, hvorefter Brugernavn7 oplyste, at der var tale om en sort bil med grøn skrift og tyske nummerplader. Leveringen blev forsinket, og kl. 18.23.56 oplyste Brugernavn3 til Brugernavn7, at levering ville ske kl. 21.22.
Det lægges endvidere efter den dokumenterede korrespondance mellem Brugernavn7 og Brugernavn4 til grund, at overdragelsen fandt sted, idet Brugernavn7 kl. 21.26.42 spurgte Brugernavn4, om det var "fixet", hvortil Brugernavn4 svarede "yes".
Retten lægger efter bevisførelsen, herunder sammenhængen med de forudgående forhold og omtalen af, at narkotikaen skulle opbevares i fryser, samt det oplyste om mængden og prisen, til grund, at det også i dette forhold var amfetamin, der blev indsmuglet til Danmark. Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 7 Det lægges efter den dokumenterede EncroChat til grund, at Brugernavn4 den 19. maj 2020 kl. 10.27 forespurgte Brugernavn8, om han kunne "fikse en prøve", hvilket Brugernavn8 bekræftede.
Parterne aftalte, at Brugernavn4 skulle indfinde sig ved Butik1 ved Sydhavn Station samme dag kl. 12.15, og Brugernavn4 oplyste, at han ville møde op i sorte joggingbukser af mærket Prada og iført en mørkeblå Moncler sommerjakke. Brugernavn8 svarede herefter Brugernavn4, idet han skrev: "Oka[y] serber [p]å cykel".
Af en af politiet opsat videoovervågning ud for Person2' registrerede adresse på Adresse4 i København i forbindelse med efterforskningen af en anden sag fremgår det, at en person, som retten lægger til grund er identisk med Person2, samme dag kl. 12.06.27 forlod ejendommen på cykel. Brugernavn4 skrev kl. 12.11.26 til Brugernavn8, at den var fikset, og at den så "lækker ud".
Brugernavn8 opfordrede kl. 12.31.35 Brugernavn4 til at sende ham et billede af vareprøven. Den 20. maj 2020 aftalte Brugernavn4 og Brugernavn8 at mødes kl. 18.30 ved indgangen til Svømmehal vedrørende "den stang", og at kodeordet var "Prada" og "Faxe Kondi". Brugernavn4 oplyste kl. 15.48.38 som svar på et spørgsmål om, hvad der blev "afleveret ligeover", at "de giver 280".
Brugernavn4 oplyste, at hans mand ville være "en lidt tyk dreng, dansker og skaldet", og Brugernavn8 oplyste, at denne mand skulle mødes med "serber, … , cykel”. Af den af politiet opsatte videoovervågning ud for Adresse4 i København fremgår det, at Person2 samme dag kl. 18.09.15 forlod ejendommen på cykel, og at han havde en taske på ryggen.
Brugernavn4 og Brugernavn8 bekræftede den 20. maj 2020 kl. 18.47 over for hinanden, at alt var okay.
Retten lægger til grund, at "en stang" er et slangudtryk for et kilo kokain, at prisen på 280.000 kr. ikke er uoverensstemmende med det oplyste om prisen på et kilo kokain, og at Brugernavn4 og Brugernavn8s omtale af "Facebook" i sammenhængen understøtter, at der var tale om kokain, da det af udskrifter fra EncroChat fremgår, at blandt andre Brugernavn7, Brugernavn8 og Brugernavn4 har udvekslet flere fotos af rektangulære plader af hvidt pulver/stof med Facebooks logo aftrykt på toppen, ligesom både Brugernavn7, Brugernavn4 og en bruger med kaldenavnet "Brugernavn19" sammen skrev om "shufi" og "piv" i sammenhæng med "F", "Facebook mærket" og "Facebook logo".
At der er tale om kokain er endvidere understøttet af, at Person4 under sin anholdelse i en anden sag i sagskomplekset blev fundet i besiddelse af to kg kokain i en sportstaske, hvilken kokain var mærket med "Bentley" og Bentleys logo, hvilket må sammenholdes med, at Brugernavn1 den 28. marts 2020 fra Brugernavn2 modtog to billeder af, hvad der efter vidneforklaringen afgivet af politiassistent Vidne9 og bevisførelsen i øvrigt må lægges til grund er kokain.
Brugernavn1 spurgte på engelsk i en kommunikation den 29. marts 2020 kl. 21.41 med Brugernavn6 på EncroChat, hvilken pris han ønskede for "cc", hvilket efter rettens opfattelse meget sandsynligt udgør en forkortelse for cocaine.
Fremgangsmåden benyttet den 20. maj 2020 ses at være identisk med den fremgangsmåde, der blev benyttet den 29. juni 2020, hvor Person2 og en person, der ubestridt er tiltalte Tiltalte2, også mødtes tæt på Butik1 ved Sydhavn Station, og hvor det efter forklaringen afgivet af vidnet Vidne3 må lægges til grund, at der skete en overdragelse fra Person2 til tiltalte Tiltalte2, og hvilket yderligere understøtter, at tiltalte Tiltalte2 også den 20. maj 2020 har fået overdraget kokain af Person2 som nærmere angivet i anklageskriftet.
Det er herefter bevist, at tiltalte Tiltalte2 er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold. Forhold 8 Tiltalte Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffastsættelse Straffen for så vidt angår tiltalte Tilalte1 fastsættes til fængsel i 16 år, jf. straffelovens§ 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 2, jf stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, nr. 59 og nr. 70, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. og lov om forbud mod visse dopingmidler§ 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1,nr. 3, alt jf. straffelovens§ 89.
I medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, har det sit forblivende med reststraffen på 43 dage ved prøveløsladelsen af 4. september 2020, da forholdene med undtagelse af forhold 8 ikke er begået i prøvetiden.
Straffen for så vidt angår tiltalte Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 15 år, jf. straffelovens§ 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt.. og stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 og nr. 70, jf. til dels straffelovens § 23, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.
Retten har lagt vægt på den betydelige mængde og karakteren og flerheden af narkotiske stoffer, der i overvejende grad er indført til Danmark.
Der er endvidere lagt vægt på, at forholdene er begået over en vis periode, og at de tiltalte, der begge har indtaget ledende, koordinerende og meget centrale roller dog med tiltalte Tiltalte1 som den person, der har haft kontakten til de internationale leverandører har formået en række ukendte personer til at indføre, transportere, besidde og videreoverdrage de narkotiske stoffer samt betalingerne forbundet hermed.
Retten har for så vidt angår begge de tiltalte fundet, at straffelovens§ 88, stk. 1, 2. pkt., skal citeres, idet der på den anførte baggrund har foreligget særdeles skærpende omstændigheder.
Konfiskation Tiltalte Tiltalte1’s Rolex-ur De overførselskvitteringer, som tiltalte Tiltalte1 har fremlagt under sagen, viser, at betalingerne har fundet sted den 24. marts 2021, og allerede af denne grund har tiltalte dermed ikke godtgjort uanset at betalingerne har fundet sted elektronisk at betalingerne ikke er sket med udbytte fra den strafbare virksomhed, hvilket retten lægger til grund.
Retten tager derfor konfiskationspåtanden til følge. Tiltalte Tiltalte2’s Rolex-ur Tiltalte bar uret under anholdelsen af ham, og tiltalte havde en pose, der passsede til uret. Han fremkom ikke med nogen umiddelbar oplysning om, at uret ikke tilhørte ham, men derimod tredjemand.
Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler tiltalte Tiltalte2 eller vedkommende tredjemand at godtgøre eller sandsynliggøre, at uret ikke tilhører tiltalte Tiltalte2.
Denne bevisbyrde er ikke løftet ved forklaringen fra vidnet Vidne7 alene, idet forklaringen om, at han uden nogen form for sikkerhed har udlånt uret kvit og frit til tiltalte Tiltalte2, således at tiltalte Tiltalte2 kunne tage det med sig hjem og behandle det, som var det hans eget, findes ganske usandsynlig.
Herefter, og idet forklaringen ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet retten har bortset fra den af vidnet Vidne7 udleverede fakturakopi vedrørende et Rolex-ur, allerede fordi det ikke er dokumenteret, at fakturakopien vedrører det samme Rolex-ur, som tiltalte Tiltalte2 blev fundet i besiddelse af i forbindelse med sin anholdelse.
Retten tager derfor konfiskationspåtanden til følge. 600.000 kr. hos hver af de tiltalte Efter oplysningerne om arten og omfanget af de tiltaltes strafbare virksomhed, herunder de foreliggende oplysninger om, at indkøbsprisen for et kilo amfetamin i 2020 har ligget på knap 10.000 kr. for køb foretaget i Holland smamenholdt med oplysningerne om den tilsvarende engros pris på 20-30.000 kr. for køb af et kilo amfetamin i Danmark i 2020, må det lægges til grund, at de tiltalte samlet har opnået et udbytte på minimum 1.150.000 kr. for handel med amfetamin.
Når hertil lægges det yderligere udbytte forbundet med handel med over 400 kg hash samt 2,5 kg kokain, finder retten det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte hver især har opnået et uberettiget udbytte forbundet med handel med narkotika på skønsmæssigt minimum 600.000 kr. Disse beløb konfiskeres derfor ligeledes. De øvrige konfiskationspåtande tages ligeledes til følge som nedenfor bestemt.
Konklusion: Retten tager herefter påstandene om konfiskation til følge i deres helhed, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 16 år. Hos tiltalte konfiskeres et Rolex-ur af mærket Sky-Dweller (koster B2/19), en guldhalskæde (koster B2/23), 9 stk. Genotropin goquick 12 mg/1og 600.000 kr. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 15 år. Hos tiltalte konfiskeres et guld Rolex-ur af mærket Sky-Dweller (koster Cl/ 3), 4.900 kr. (koster Cl/4) og 600.000 kr.
De tiltalte skal hver især betale de af sagens omkostninger, der vedrører dem, herunder salæret til egen forsvarer. Statskassen skal dog for så vidt angår tiltalte Tiltalte1 endeligt afholde 4.525 kr. med tillæg af moms af det samlede forsvarersalær. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 22. afdelings
DOM
(landsdommerne Karen Hald, Alex Puggaard og Annacarina Staunstrup Hølledig (kst.) med domsmænd).
Dato: 27. maj 2024 Rettens sagsnr.: S-3488-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1988, (advokat Anders Schønnemann Olesen, beskikket) og Tiltalte2, født oktober 1984, (advokat Peter Secher, beskikket) Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 28. oktober 2022 (5568/2022) er anket af tiltalte Tiltalte1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.
Dommen er tillige anket af tiltalte Tiltalte2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnet analytiker Vidne10.
De i byretten af tiltalte Tiltalte1 og vidnerne politiassistent Vidne1, politiassistent Vidne2, Vidne3, daktyloskopitekniker Vidne4, politiassistent Vidne5, dataanalytiker Vidne6, Vidne7, politikommissær Vidne8 og politiassistent Vidne9 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Vidnet analytiker Vidne10 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som analytiker i NSK, hvor hun behandler krypteret data. Hun er uddannet kandidat i blandt andet IT fra Københavns Universitet og har været ansat i NSK siden 2023. Hun er bekendt med indholdet af notatet af 30. august 2021 om ”Anvendelse af data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform EncroChat i straffesager”, kaldet ”varedeklarationen”.
Om arbejdet generelt med data fra EncroChat har vidnet forklaret, at de modtager datasættene i Excel-filer, som hun samler og strømliner. De strømliner dato og tidsstemplet og tilføjer nøgle. De modtager data vedrører brugerprofiler henholdsvis korrespondance, og der kan være flere ark med korrespondance, som de samler i én fil. Tidsangivelsen kan stamme fra telefonens indstillinger.
Hvis tidsangivelsen i telefonen er indstillet forkert, kan det være en fejlkilde. Hun ved dog ikke, om det reelt er tilfældet. Der kan ikke være andre fejlkilder i relation til tidsangivelsen. Hvis samme besked optræder to gange med samme tidsangivelse, kan det skyldes, at samme linje er fremgået af flere ark, som de har samlet.
De har ikke modtaget dokumentation for, hvordan data oprindeligt er sikret, så det kan hun ikke udtale sig om. De ved ikke, om datasættene er forvanskede, inden de modtager dem. Mangel på beskeder i datasættene er ikke nødvendigvis udtryk for, at der ikke har været korrespondance. Hun formoder, at der også kan mangle beskeder med billeder. Hun ved ikke, om man kan gemme billeder på en EncroChat-telefon.
Hun har ikke oplevet, at de har modtaget billeder, der ikke har været en del af korrespondancen. Datasættene indeholder blandt andet billeder og hashværdier, kaldet MD5-værdi. Hashværdierne kan linkes til de modtagne billeder. Man kan udregne et billedes hashværdi ud fra billedets pixler. De billeder, som de modtager, har filnavne, men de bruger ikke filnavnene, da de kan mangle tal og bogstaver.
De udregner i stedet hashværdien for de modtagne billeder, og derefter linker de beregningerne med hashværdien, som fremgår af materialet. Hun ved ikke, om hashværdien indeholder oplysninger om optagelsestid og -sted. Vidnet formoder, at den angivne hashværdi stammer fra det oprindelige materiale, som de har modtaget fra Frankrig. Det kan man se i Excel-arket.
Hun ved ikke, hvad forskellen er på angivelserne ”es-messages” og ”dk-messages”, men det kunne være en angivelse af, at beskeden er sendt fra et spansk henholdsvis et dansk netværk. Kolonnen ”Data subset” indikerer blot, hvilke ark de pågældende data stammer fra. Hun ved ikke, hvad oplysningerne i kolonnen betyder.
Foreholdt metadatafilen har vidnet forklaret, at filen angiver både billede og dertil hørende hashværdi. Personlige oplysninger De tiltalte har under anken været fortsat frihedsberøvet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte Tiltalte1 anvendte profilerne med navnene ”Brugernavn1”, ”Brugernavn7” og ”Brugernavn5”, og at tiltalte Tiltalte2 anvendte profilen med navnet ”Brugernavn4” som anført i dommen. Endvidere lægger landsretten til grund, at Person1 (ad forhold 7) anvendte profilerne ”Brugernavn9” og ”Brugernavn8”.
Landsretten kan herved i det hele tiltræde de grunde, der er anført i dommen, med den bemærkning, at tiltalte Tiltalte2 for landsretten har bestridt, at han er blevet observeret af politiet den 29. juni 2020 ved Butik1 ved Sydhavn Station. Landsretten finder imidlertid, at det ikke ændrer ved bevisbedømmelsen.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte Tiltalte1 skyldig i forhold 1-6, og tiltalte Tiltalte2 findes skyldig i forhold 1-3 og 5-7. Landsretten har herved lagt vægt på de grunde, der er anført i dommen, med den ændring, at byrettens bemærkninger under forhold 7 vedrørende kokain mærket ”Bentley” og vidneforklaringen herom afgivet af politiassistent Vidne9 rettelig vedrører forhold 2.
Ved vurderingen af de tiltaltes skyld har landsretten endvidere lagt vægt på, at de tiltalte heller ikke for landsretten har ønsket at afgive forklaring, herunder for at afsvække bevisværdien af de fremlagte beviser.
Landsretten bemærker, at en tiltalts undladelse af at udtale sig eller undladelse af at svare på centrale spørgsmål kan virke som et bevisdatum mod den tiltalte, hvis anklagemyndighedens bevisførelse på afgørende måde peger i retning mod den tiltaltes skyld.
Dette er ikke udtryk for omvendt bevisbyrde, men i fuld overensstemmelse med dansk rets almindelige regel om fri bevisbedømmelse, ligesom det er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at en tiltalts nægtelse af at udtale sig kan tillægges betydning ved bedømmelsen af beviserne for den tiltaltes skyld. Strafudmåling Straffene findes passende udmålt.
Landsretten har herved lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten, og landsretten tiltræder, at forholdene er begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. herved straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., for så vidt angår begge de tiltalte.
Straffene fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser, idet straffen for så vidt angår tiltalte Tiltalte1 tillige fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. (forhold 4).
Konfiskation Landsretten tiltræder bestemmelsen om konfiskation hos tiltalte Tiltalte1, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2, idet de genstande, der er omfattet af påstanden herom, i mangel af anden antagelig forklaring må anses for at være erhvervet for midler hidrørende fra tiltaltes strafbare handlinger.
Som anført af byretten har betalingerne for Rolex-uret af mærket Sky-Dweller fundet sted den 24. marts 2021, det vil sige efter gerningstidspunkterne i forhold 1-6.
Landsretten tiltræder endvidere bestemmelsen om konfiskation hos tiltalte Tiltalte2, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2, idet Rolex-uret af mærket Sky-Dweller i mangel af anden antagelig forklaring må anses for at være erhvervet for midler hidrørende fra tiltaltes strafbare handlinger.
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at det påhviler tiltalte Tiltalte2 eller vedkommende tredjemand at godtgøre eller sandsynliggøre, at Rolex-uret ikke tilhører tiltalte Tiltalte2. Landsretten tiltræder herved, at forklaringen fra vidnet Vidne7 må tilsidesættes som ganske usandsynlig og utroværdig.
Vidne7 har for byretten forklaret blandt andet, at han bestilte uret i 2019 og fik det udleveret den 25. november 2020, og at han har betalt 277.000 kr. for uret ved overførsel af 150.000 kr. den 16. april 2019 henholdsvis 127.000 kr. den 25. november 2020.
Den af Vidne7 fremsendte mailkorrespondance med Butik3 og kvittering for bankoverførsel af 150.000 kr. til samme den 16. april 2019 må imidlertid efter indholdet af korrespondancen anses for at vedrøre bestilling af to andre Rolex ure; ”Rolex … Dark Rhodium” og ”Rolex … Black”.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering af de afgivne forklaringer, at Vidne7 har fremsendt et foto af urets certifikat dateret 24. november 2020. Endvidere blev tiltalte Tiltalte2 fundet i besiddelse af uret ved sin anholdelse den 3. marts 2022. Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 og Tiltalte2 stadfæstes. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
