BS-34763/2018-HRS

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HORSENS

DOM

afsagt den 8. oktober 2019

Sag BS-34763/2018-HRS

Sagsøger (advokat Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen)

mod

Kriminalforsorgen (advokat Jens Balle)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er anlagt den 13. april 2018, drejer sig om lovligheden af et visi-tations- og ransagningsregime, som Sagsøger, som vare-tægtsfængslet var underlagt i 11 måneder, og som bevirkede, at han dagligt skulle kropsvisiteret og have ransaget sin celle.

Sagsøger, har fremsat følgende påstande:

Påstand I:

Sagsøgte skal anerkende, at afgørelsen af den 23. juni 2016 og efterfølgende af-gørelser om at udsætte sagsøger for helt automatiske og daglige kropsvisitatio-ner og celleransagning er ugyldige.

Påstand II:

2

Sagsøgte skal til sagsøger betale 80.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte, Kriminalforsorgen, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen Sagsøger blev den 8. juni 2016 varetægtsfængslet sigtet for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 114 c (hvervning til terror). Sagsøger er ved dom afsagt af Retten i Aarhus den 4. oktober 2017, stadfæstet af Vestre Landsret den 16. marts 2018, idømt fængsel i 3 år for overtrædelse af straffe-lovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at være rejst til Syrien i sensomme-ren 2013 og ladet sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat. Ved Vestre Landsrets dom blev Sagsøger tillige udvist med indrejseforbud for be-standig.

Af Kriminalforsorgens ”Vejledning om risiko- og analysebaseret håndtering af anholdte og arrestanter mv.” af 30. juni 2016 fremgår blandt andet:

”… Indledning Justitsministeriet offentliggjorde den 4. marts 2016 en række tiltag for at styrke indsatsen mod mobiltelefoner og andre ulovlige genstande i fængsler og arresthuse. Som led i udmøntningen heraf er det besluttet, at indføre sikkerhedsvurdering i forbindelse med indsættelse af f.eks. varetægtsarrestanter i Kriminalforsorgens institutioner. …”

Det fremgår endvidere af denne vejledning, at der sker en opdeling i sikker-hedsklasser med visitationsstandarder for de enkelte sikkerhedsklasser. Vedrø-rende sikkerhedsklasserne er anført blandt andet:

”Med henblik på dynamisk at understøtte korrekte placeringer i sikker-hedsklasserne er det vigtigt at være opmærksom på flowet af oplysnin-ger, deres karakter og aktualitet samt løbende at foretage sikkerheds-mæssige vurderinger. Der bør derfor regelmæssigt med minimum 3-måneders intervaller gennemføres en formaliseret gennemgang af kli-enterne, ligesom konkrete situationer som f.eks. disciplinærsager pr. au-tomatik medfører behov for sikkerhedsvurdering. Det forudsættes, at de enkelte områder/institutioner nærmere aftaler processen for revur-dering og opfølgning.

Der er som standard indført en række parametre i skemaet. Ikke alle af disse parametre vil være relevante for den enkelte klient, og det vil også kunne vurderes at andre parametre skal indgå i sikkerhedsvurderin-gen.

Der foretages en vurdering nederst i skemaet, hvor de relevante sikker-hedsmæssige betragtninger skal munde ud i en egnethedsvurdering re-

3

lateret til placering i en af sikkerhedsklasserne 1 til 4. Vurderingen fore-tages som en samlet vurdering af de ovenstående vurderinger, hvor skønnet ikke er formaliseret nærmere.

Ved vurderingen er det nødven-digt at være opmærksom på, at klientens status som enten varetægtsar-restant eller afsoner, sigtelsen og andre enkeltparametre kan have di-rekte indflydelse på sikkerhedskategorien - lige som der kan skulle iværksættes særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger - eksempelvis må en varetægtsarrestant nødvendigvis placeres i et arresthus, uanset at sikkerhedsvurderingen tilsiger kategori 4 (åbent fængsel).

På samme måde, vil afkrydsning i særlig opmærksomhed i forbindelse med ulov-lig kommunikation på indsættelsessedlen, indebære placering i sikker-hedsklasse 2.

…

Sikkerhedsklasse: Vurdering af hvilken sikkerhedsklasse en oplysning skal eller kan indebære.

Med henblik på dynamisk at understøtte korrekte placeringer i sikker-hedsklasserne er det vigtigt at være opmærksom på flowet af oplysnin-ger, deres karakter og aktualitet samt løbende at foretage sikkerheds-mæssige vurderinger. Der bør derfor regelmæssigt med minimum 3-måneders intervaller gennemføres en formaliseret gennemgang af kli-enterne, ligesom konkrete situationer som f.eks. disciplinærsager pr. au-tomatik medfører behov for sikkerhedsvurdering. Det forudsættes, at de enkelte områder/institutioner nærmere aftaler processen for revur-dering og opfølgning.

Der er som standard indført en række parametre i skemaet. Ikke alle af disse parametre vil være relevante for den enkelte klient, og det vil også kunne vurderes at andre parametre skal indgå i sikkerhedsvurderin-gen.

Der foretages en vurdering nederst i skemaet, hvor de relevante sikker-hedsmæssige betragtninger skal munde ud i en egnethedsvurdering re-lateret til placering i en af sikkerhedsklasserne 1 til 4. Vurderingen fore-tages som en samlet vurdering af de ovenstående vurderinger, hvor skønnet ikke er formaliseret nærmere.

Ved vurderingen er det nødven-digt at være opmærksom på, at klientens status som enten varetægtsar-restant eller afsoner, sigtelsen og andre enkeltparametre kan have di-rekte indflydelse på sikkerhedskategorien - lige som der kan skulle iværksættes særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger - eksempelvis må en varetægtsarrestant nødvendigvis placeres i et arresthus, uanset at sikkerhedsvurderingen tilsiger kategori 4 (åbent fængsel).

På samme måde, vil afkrydsning i særlig opmærksomhed i forbindelse med ulov-lig kommunikation på indsættelsessedlen, indebære placering i sikker-hedsklasse 2.

Nærmere om sikkerhedsklasserne Sikkerhedsklasse 1 (rød): Særligt skærpet regime med høj grad af fy-sisk/teknisk sikkerhed og høj personalebemanding. Særlige kriterier skal være opfyldt for at kunne placeres på en afdeling. Antallet af ind-satte i denne kategori er meget begrænset, ligesom der vil være særlige

4

retningslinjer for hvem der kan træffe aftale om anbringelse.

Sikkerhedsklasse 2 (orange): Særlige pladser målrettet større institutio-ner, der er sikret særligt mod ulovlig kommunikation og hvor der grun-det institutionens størrelse er et større personaleberedskab. Negativt stærke afdelinger og fokusafdelinger, hvor adfærd eller relationer til rocker/bandegrupperinger er afgørende for placeringen. Vær op-mærksom på, at der skelnes imellem varetægtsfængslede og afsonere ved placering - således vil relationen til særlige rocker -/bandegruppe-ringer have afgørende betydning for, hvor en afsoner placeres, uanset placeringen under varetægtsperioden og resultatet af risikovurderin-gen.

Sikkerhedsklasse 3 (gul): Almindelige fællesskabs og specialafdelinger i lukkede fængsler og arresthuse. Størrelsen af institutionerne, den fysi-ske og tekniske sikkerhed samt personaleressourcerne varierer indenfor kategorien. Bemærk at varetægtsarrestanter med relation til rocker-/bandemiljøet vil kunne placeres i denne klasse og ved overgang til af-soning automatisk rykke op i kategori 2 ved placering på en negativt stærk afdeling.

Sikkerhedsklasse 4 (grøn): Almindelige åbne fængselsafdelinger …

...

Udgangspunkter for placering af arrestanter Arrestanter kan alene placeres i sikkerhedsklasse 1-3, hvor udgangs-punktet for almindelige arrestanter vil være, at der kan foretages ind-sættelse i sikkerhedsklasse 3.

Arrestanter placeres efter sikkerhedsvurderingen i sikkerhedsklasse 2, hvis der efter en samlet vurdering er behov for placering i en arresthus-plads med forhøjet sikkerhed, eller hvis nedenstående betingelser er op-fyldt.

Arrestanter placeres i sikkerhedsklasse 1, hvis de formelle betingelser for placeringen er opfyldt og sikkerhedsvurderingen understøtter dette.

Arrestanter i samme sag: Hvis det af sagen fremgår, at et antal arrestan-ter er varetægtsfængsel i samme sag, skal disse som udgangspunkt pla-ceres adskilt fra hinanden. Efter drøftelse med politiet kan placering fin-de sted sammen, såfremt politiets accept heraf foreligger.

Særlig risiko for ulovlig kommunikation: Hvis der er foretaget afkryds-ning i rubrikken "Særlige forholdsregler m.h.p. at undgå ulovlig kom-munikation" vil udgangspunktet være en placering i sikkerhedsklasse 2. Såfremt placering i sikkerhedsklasse 2 ikke er praktisk muligt, skal der iværksættes andre foranstaltninger for at imødegå risikoen for ulov-lig kommunikation.

Hvis afkrydsningen ikke opretholdes på fristforlængelsessedlerne vil arrestanten - hvis ikke andet i sikkerhedsvurderingen understøtter fort-

5

sat placering i sikkerhedsklasse 2 - være egnet til placering i sikkerheds-klasse 3.

Terrorsigtede: Hvis arrestanten er sigtet for overtrædelse af bestemmel-ser i straffelovens kapitel 12 og 13 skal denne som udgangspunkt place-res i sikkerhedsklasse 2. Hvis dette ikke er muligt foretages placering i sikkerhedsklasse 3. Arrestanten skal i alle tilfælde efter konkret beslut-ning fra Koncern Sikkerhed underkastes forholdsordren om særlig skærpet opmærksomhed.

Beslutning herom træffes af direktoratet, der underrettes ved modtagelsen af terrorsigtede. Orientering foretages af institutionen pr. mail (…) med genpart til områdekontoret, hvorefter di-rektoratet hurtigst muligt træffer beslutning om eventuel iværksættelse af forholdsordren. Indtil beslutning herom er truffet fører institutionen et skærpet tilsyn med arrestanten.

Såfremt terrorsigtelsen frafaldes, kontaktes Koncern Sikkerhed med henblik på beslutning om for-holdsordrens opretholdelse.

…”

Det er oplyst, at Sagsøger har været placeret i ”Sikkerhedsklasse 2 (oran-ge)” .

Af vejledning af 20. maj 2016, udstedt af Direktoratet for Kriminalforsorgen, vedrørende ”Håndtering af klienter med særlig skærpet opmærksomhed” fremgår:

”...

Klienten skal dagligt underkastes personvisitation (med afklæd-ning) i medfør af sfbl. § 60, stk. 1, cellevisitation og detektering med ComStop mobildetekteringsenhed.

Der skal ske daglig visitation af de opholdsrum – herunder toilet og badefaciliteter – som den pågældende klient benytter.

Klienten skal personvisiteres (med afklædning) i medfør af sfbl. § 60, st. 1 og detekteres dagligt efter endte aktiviteter uden for afde-lingen.

…”

I perioden fra den 23. juni 2016 til den 22. maj 2017 har Sagsøger været underkastet forholdsordre om særlig skærpet opmærksomhed efter beslutning fra Kriminalforsorgen.

Af beslutningen fremgår følgende:

” Forholdsordre vedrørende klienten Sagsøger CPR nr. (Født 1991):

6

På grund af stor risiko for ulovlig kommunikation og at klienten er ind-sat jf. § 114, er det besluttet, at ovennævnte klient skal underkastes for-holdsordre om særlig skærpet opmærksomhed. Beslutningen er truffet af Koncern SIK og Områdekontoret Midt- og Nordjylland, sikkerhed.

Klienten skal dagligt personundersøges, celleundersøges og detekteres med COMSTOP.

Dokumentationen sker i personjournalen l klientsystemet under hoved-stikordet: Særlig skærpet opmærksomhed.

Kopi af personjournalen med dokumentation for undersøgelserne, ind-sendes ved mail til Områdekontoret hver fredag inden kl. 10.

Forholdsordren træder i kraft fra og med d.d. og gælder ind til videre i 3 måneder.”

Sagsøger modtog ikke ved udløbet af 3 måneders fristen - eller senere - skriftlig underretning om opretholdelse af forholdsordren.

Den 20. februar 2017 klagede Sagsøgers advokat over visitationsregimet til Kriminalforsorgen. I klagen var blandt andet anført følgende:

” Min klient oplyser, at han dagligt bliver visiteret, og at han dagligt får sin celle visiteret. Han fortæller blandt andet, at han skal klæde sig helt nøgen under disse visitationer - herunder at han skal have alt tøjet af på en gang. Videre fortæller han, at han - afhængig af hvem fra personalet der gennemfører visitationen - beordres til at sætte eller stille sig i ned-værdigende stillinger. Min klient oplyser videre, at dette er pågået si-den indsættelsen i sommeren 2016. I den første tid sad han i Aarhus Ar-rest.

Jeg skal på vegne af min klient hermed klage over dette.

(…)

Regelmæssige visitationer af indsatte kan være i strid med EMRK arti-kel 3 og /eller artikel 8. Den adfærd der udvises over for min klient kan således være ulovlig.”

Ved brev af den 3. marts 2017 svarede Kriminalforsorgen blandt andet følgen-de:

”Kriminalforsorgen har af sikkerhedsmæssige årsager besluttet at iværksætte initiativer over for indsatte, som er sigtet eller dømt for sær-lig kriminalitet.

Opmærksomheden skal i den anledning henledes på, at der i medfør af bestemmelsen kan gennemføres undersøgelser af den indsattes person, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages. Dette gælder også for din klient, idet

7

han er varetægtsfængslet efter straffuldbyrdelseslovens § 114 C (terro-risme/hvervning).

Personer, herunder arrestanter og afsonere, som er indsat efter denne bestemmelse eller lignende underkastes efter konkret vurdering særlig skærpet opmærksomhed med fokus på uautoriseret kommunikation og brud på eventuelt besøgs- og brevkontrol. Heri ligger blandt andet, at din klient anmodes om at afføre sig sit tøj, jf. undersøgelsesvejlednin-gens punkt 2, og at din klients celle visiteres dagligt.

(...)

Endvidere kan vi oplyse, at visitationerne i henhold til straffuldbyrdel-seslovens § 60, stk. 1, ikke indebærer berøring af de indsatte. Personalet undersøger den indsatte visuelt, og kan i den forbindelse anmode klien-ten om at medvirke ved for eksempel at løfte håret eller sætte sig på hug. Visitationerne udføres endvidere af personer af samme køn, med mindre der er tale om sundhedspersonale, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5.

Hvis der findes at være behov for en nærmere undersøgelse af den ind-sattes person, sker dette efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2 og 6, og undersøgelsesbekendtgørelsen. Endelig finder vi, at visi-tationerne er udført i overensstemmelse med proportionalprincippet i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3.

På baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder din klients iagttagelser, og idet at vi finder, at proportionalprincippet er imøde-kommet, giver det brev os ikke anledning til at ændre forholdene for din klient på nuværende tidspunkt. ”

Kriminalforsorgen har i et brev af 8. maj 2018 beskrevet det visitationsregime, Sagsøger var underlagt, på følgende måde:

”Forholdsordren foreskriver, at han dagligt skal visiteres med afklæd-ning, der skal foretages cellevisitation og detekteres med mobilfinder.

Endvidere kan det oplyses, at Sagsøger er bekymringsindberettet for radikalisering og dermed placeret i "Sikkerhedsklasse 2". Dette inde-bærer, at han personvisiteres med afklædning før og efter hvert besøg, udgang, transport, tilbagekomst fra arbejdsplads, ved konkret mistanke og ved cellevisitationer.

Sagsøger vil derfor skulle personvisiteres med afklædning mini-mum en gang om dagen.

Niveauet for den enkelte personvisitation med afklædning foretages ud fra et konkret skøn og vil derfor kunne variere. Selve visitationen vil al-tid indeholde en anmodning til den indsatte om i personalets påsyn at aftage beklædning. Efter de konkrete omstændigheder vil indsatte blive anmodet om at dreje sig rundt, stå med spredte ben og/ eller gå ned i hugsiddende stilling og eventuelt blive anmodet om at "sprede" balder-

8

ne. Indsatte vil ligeledes skulle løfte op i håret, hvis den indsatte har langt hår.

Det er således, blandt andre, et led i visitationsproceduren, at persona-let skal undersøge, om indsatte skjuler noget i mellem balderne. Under-søgelse heraf sker alt afhængig af situationen for at imødekomme både proportionalitets- og skånsomhedsprincippet, jf. straffuldbyrdelseslo-vens§ 60, stk. 4 og 5. ”

Sagsøger er ikke i perioden blevet fundet i besiddelse af kontrabande.

Der har i sagen været fremlagt personjournal for perioden 26. januar 2017 til den 19. april 2017. Heraf fremgår blandt andet, at der stort set dagligt er angi-vet, at Sagsøger er ”undersøgt på person” , ligesom hans opholdsrum er undersøgt, og at dette er sket uden bemærkninger.

Af personjournalen fremgår endvidere, at Sagsøger den 14. marts 2017 har nægtet at aflægge urinprøve, at han den 4. april 2017 har fået en bøde pga. manglende efterkommelse af personalets anvisninger vedrørende upassende sprogbrug, og at han den 18. april 2017 har fået en advarsel pga. tilsidesættelse af interne regler vedrørende slukning af lys.

Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han i den periode, sagen omhandler, dagligt og nogle gange flere gange om dagen blev kropsvisiteret. Omfanget af visitationer-ne varierede. Den ”lette” kropsvisitation forgik ved, at han skulle afklædes og udføre en piruette, hvorefter han ventede på, at hans celle blev visiteret.

Hvis det var en værre kropsvisitation, kunne den foregå ved, at han skulle gå ned i hug, hoste, bøje sig forover og sprede ballerne eller stå på ét ben skiftevis. Nog-le af fængselsbetjentene havde deres egne metoder, og en af betjentene benytte-de et spejl, der kunne trækkes ud, og spejlet blev herefter sat ind mellem hans ben, mens der samtidig blev lyst med en lommelygte.

Han husker ikke, om det var den betjent, der benyttede et spejl, der også bad ham bukke sig ned; men det var der andre fængselsbetjente, der gjorde. Han blev i så fald bedt om at bukke sig forover og sprede ballerne. Det var lige før, at det var en rektalunder-søgelse, men de rørte ikke ved ham. Han er ikke klar over, hvor mange gange han har skullet bukke sig forover, men det var mange, mange gange.

De fandt aldrig noget mellem hans baller. De gjorde også samtidig grin med ham – navn-lig to af betjentene. Det foregik dels ved, at betjenten for at være sjov smækkede med handsken, idet betjenten trak ud i handsken på sin hånd og gav slip igen lige foran ham.

Der var også en anden betjent, der kommenterede størrelsen på hans bagdel med en spydig kommentar, idet betjenten sagde noget om, at der kunne ”være meget deroppe” .

9

Han blev anholdt den 7. juni 2016 og fremstillet i retten den 8. juni 2016, hvor han blev varetægtsfængslet. Han blev herefter bragt til Køge Arrest, hvor han i 14 dage var isoleret og dagligt blev kropsvisiteret. Efter de 14 dage kom han til Aarhus Arrest og forventede, at dette ville betyde bedre forhold med færre visi-tationer, men det blev i stedet værre.

I Aarhus Arrest blev han derfor på sin stue, idet han troede, at han i så fald ville undgå kropsvisitationerne, men det var ikke tilfældet, idet han alligevel dagligt blev kropsvisiteret. I forbindelse med straffesagen var han til retspsykiatrisk undersøgelse, og han blev derfor kropsvisiteret, idet han forlod afdelingen.

Kropsvisitationerne bevirkede, at han blev deprimeret og gav ham en følelse af vrede og afmagt, idet han ikke kunne gøre noget ved situationen.

Parternes synspunkter Sagsøger har anført navnlig, at den etablerede nøgenvisitationsordning med inspektion af anus blev gennemført automatisk og på daglig basis i hele den periode, sagen omhandler – og endda også forud herfor. Nøgenvisitationen blev gennemført uden konkret mistanke, selvom han visse dage ikke forlod sin celle, og selvom han ikke blev fundet i besiddelse af kontrabande.

Selv om det må antages, at der også med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, som er meget bredt formuleret, kan foretages nøgenvisitationer, er grænsen for, hvornår disse med hjemmel i denne bestemmelse kan finde sted, overskredet i nærværende sag.

Der skal således udvises særlig varsomhed med at gennemføre rutinemæssige daglige visitationer, når der i forvejen foretages visitationer efter besøg og gårdtur mv. Der bør derfor ske en kvalificering af in-dikationskravet. Den etablerede nøgenvisitationsordning blev derfor iværksat og opretholdt uden tilstrækkelig klar og præcis lovhjemmel, og afgørelsen her-om er derfor ugyldig.

Ved de foretagne nøgenvisitationer foreligger der endvidere en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, subsidiært artikel 8. Der kan henvises til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. fe-bruar 2003 i sag nr. 52750/1999 (Lorsé mod Holland), særligt præmis 70-74, og dom af 4. februar 2003 i sag nr. 50901/1999 (Van der Ven mod Holland).

Endvi-dere blev der i forbindelse med nøgenvisitationerne fremsat nedgørende kom-mentarer, hvilket er en åbenbar overtrædelse af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 3, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 15. november 2001 i sag nr. 25196/1994 (Iwanczuk mod Polen) samt dom af 12. juni 2007 i sag nr. 70204/2001 (Frerot mod Frankrig).

Omstændigheder i sidstnævnte afgørelse ligner til forveksling denne sag, og det blev ved denne af-gørelse slået fast, at der ved de foretagne visitationer, som blev iværksat helt automatisk og uden konkret mistanke, forelå en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Dette blev på tilsvarende vis fastslået i Højesterets dom af 10. september 2019.

10

Som følge af ovennævnte skal Kriminalforsorgen betale en godtgørelse, som skal udmåles på baggrund af et skøn over krænkelsernes karakter, herunder an-tal og periodens længde, og under hensyntagen til Menneskerettighedsdomsto-lens praksis, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 og artikel 41. Godt-gørelsen kan herefter skønsmæssigt udmåles til 80.000 kr.

Kriminalforsorgen har anført navnlig, at den etablerede nøgenvisitationsord-ning har hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, og den er ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 eller artikel 8. Beslutningen herom og opretholdelsen heraf er derfor gyldig.

Sagsøger blev på baggrund af en konkret vurdering - og navnlig som føl-ge af, at han var terrorsigtet - indplaceret i ”sikkerhedsklasse 2” , hvorefter han dagligt skulle undergives nøgenvisitation. Nøgenvisitationerne var nødvendige for at imødegå risikoen for indsmugling af kontrabande med indhold, der kun-ne bruges i radikaliseringsøjemed.

Visitationsregimet blev kun opretholdt så længe, det var nødvendigt, og det skal i den forbindelse tillægges vægt, at Sagsøger var sigtet for terroris-me og i en række tilfælde blev indberettet for overtrædelse af ordensreglemen-tet.

Idet nøgenvisitationerne således havde hjemmel, ligesom de var sagligt begrun-dede og blev iværksat efter en konkret vurdering og endvidere var proportio-nale, idet de blev bragt til standsning efter 11 måneder, indebar visitationsregi-met ikke en krænkelse af hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 3 eller artikel 8, idet en forudsætning herfor i øvrigt er, at nøgenvi-sitationerne gennemføres på en arbitrær og nedværdigende måde, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

De sager, hvor Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol har statueret krænkelse af konventionen, er således grovere end der er tale om i denne sag, ligesom visitationerne er foregået over en væsentlig længe-re periode. Der skal være et sikkert grundlag for at tilsidesætte myndighedens skøn, hvilket ikke er tilfældet.

Selv i det tilfælde, at retten måtte nå frem til, at der foreligger en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det ikke ensbetydende med, at der skal udbetales en godtgørelse, idet anerkendelsen af krænkelsen i sig selv kan være tilstrækkelig kompensation. Subsidiært skal godtgørelsen fastsættes til et væsentlig lavere beløb end påstået. Der kan i den forbindelse til-lige henvises til Højesterets dom i U 2017.2929 H og U 2017.1314 H.

11

Rettens begrundelse og resultat

Omfanget af kropsvisitationerne og celleransagningerne Efter bevisførelsen, herunder navnlig Sagsøgers forklaring, journaltil-førslerne samt Kriminalforsorgens beskrivelse af det visitationsregime, som Sagsøger var underlagt, lægger retten til grund, at Sagsøger i den pe-riode, sagen omhandler, dagligt blev kropsvisiteret og fik ransaget sin celle.

Retten lægger på baggrund heraf endvidere til grund, at kropsvisitationerne in-debar, at Sagsøger blev afklædt, og at den nærmere fremgangsmåde va-rierede, idet han enten skulle dreje sig rundt eller stå på ét ben, eller også blev han bedt om eksempelvis at sætte sig på hug og eventuelt hoste eller at bøje sig forover og ”sprede ballerne” .

Det præcise antal kropsvisitationer med anven-delse af de enkelte fremgangsmåder er uoplyst. Sagsøger har forklaret, at det var ”mange, mange gange” , han blev bedt om at bøje sig forover og ”sprede ballerne” , og på baggrund heraf lægger retten til grund, at der jævnligt blev be-nyttet en sådan fremgangsmåde.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Sagsøger blev kropsvisite-ret før og efter besøg, udgang og transport og før og efter gårdtur mv., og at der herudover i 11 måneder rutinemæssigt og uden konkret mistanke dagligt blev foretaget kropsvisitationer, således at disse som minimum fandt sted én gang dagligt. Det er oplyst, at der ikke blev fundet kontrabande i forbindelse med kropsvisitationer og celleransagninger.

Straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, at Kriminalforsorgen uden retskendelse kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, her-under 1) når den indsattes indsættes i institutionen, 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter, 3) før og efter besøg eller 4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, ikke er udtømmende, og retten finder, at en beslutning om daglige krops-visitationer og celleransagninger – uden at der foreligger en af de i nr. 1 – 4 an-givne situationer, kan finde sted med hjemmel denne bestemmelse.

Som følge heraf er selve etableringen af visitationsregimer og indplacering i sikkerheds-klasser, med dermed angivne retningslinjer for omfanget af blandt andet visita-tioner, ikke i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, ligesom retten fin-der, at en forholdsordre, som den i sagen omhandlede, herunder afgørelsen om, at der skal ske daglige kropsvisitationer, kan udstedes med hjemmel i straffuld-byrdelseslovens § 60, stk. 1.

12

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Retten lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig Sagsøgers forklaring, til grund, at de daglige kropsvisitationer, som beskrevet ovenfor, jævnligt inde-bar, at Sagsøger i forbindelse med kropsvisitationerne skulle indtage yd-mygende stillinger. Rutinemæssige daglige kropsvisitationer er, selv om disse foretages afklædt og ved indtagelse af ydmygende stillinger, ikke nødvendigvis i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller arti-kel 8, idet kropsvisitationerne kan være nødvendige for at opretholde sikkerhe-den og forebygge forbrydelser.

Afgørelsen af 23. juni 2016 Efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, herunder karakteren af den kriminalitet, Sagsøger var sigtet for at have begået, og som ca. 14 da-ge forinden havde begrundet en varetægtsfængsling, finder retten, at Direktora-tet for Kriminalforsorgens afgørelse af 23. juni 2016, hvor Kriminalforsorgen skønnede, at der var stor risiko for ulovlig kommunikation, og hvorefter Sagsøger blev underkastet forholdsordre om skærpet opmærksomhed i en fore-løbig periode på 3 måneder, har hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.

Med samme begrundelse finder retten, at afgørelsen vedrørende kropsvisitatio-nerne ikke indebærer en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 3 og artikel 8. Retten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på kriminalitetens karakter, og at der således på daværende tidspunkt var tale om en foreløbig periode på 3 måneder.

Den bemærkes, at den omstændighed, at Sagsøger har forklaret, at der i forbindelse med kropsvisitationerne blev gjort grin med ham ved, at en af betjentene hev ud i handsken og slap igen, og at en anden kommenterede størrelsen på hans bagdel, ikke i sig selv kan be-virke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 er overtrå-dt.

Retten bemærker for så vidt angår celleransagningerne, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, at disse skulle være foregået på en måde, der skulle indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Som følge heraf, og idet retten ikke finder, at afgørelsen er i strid med propor-tionalitetsprincippet, er der ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen af 23. ju-ni 2016 som ugyldig.

De efterfølgende afgørelser Retten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at forholdsordren blev for-længet den 23. september 2016, den 23. december 2016 og den 23. marts 2017 og ophørte den 22. maj 2017. Der foreligger ikke skriftligt materiale herom – bort-set fra Kriminalforsorgens brev af 3. marts 2017, hvor en klage besvares.

13

Efter karakteren af kropsvisitationerne, herunder at disse foregik uden konkret mistanke, og idet der tillige fandt kropsvisitationer sted før og efter såvel besøg som gårdture mv., og den omstændighed, at kropsvisitationerne ikke i de første tre måneder, hvor Sagsøger var underlagt visitationsregimet, bevirkede fund af kontrabande, finder retten, at Kriminalforsorgen ikke har godtgjort, at det var nødvendigt at opretholde de daglige kropsvisitationer den 23. septem-ber 2016 og senere.

De daglige rutinemæssige kropsvisitationer er derfor fra dette tidspunkt sket i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1. Den om-stændighed, at det af personjournalen fremgår, at Sagsøger i tre tilfælde er idømt hhv. bøde og advarsel for overtrædelse af ordensbestemmelser, kan ik-ke føre til et andet resultat.

Efter det ovenfor angivne om karakteren af kropsvisitationerne, som jævnligt indebar ydmygende stillinger og undersøgelse af intime steder på kroppen i en periode, der efter de første 3 måneder, fortsatte i yderligere 8 måneder, finder retten, at kropsvisitationerne fra den 23. september 2016 til den 22. maj 2017 un-der disse omstændigheder jævnligt indebar en nedværdigende behandling af Sagsøger i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel. 3.

Daglige celleransagninger vil, som ovenfor angivet, kunne finde sted med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.

Der foreligger ikke nærmere op-lysninger om, hvordan ransagningen er foregået, og der er således heller ikke for så vidt angår de efterfølgende afgørelser oplysninger om, at celleransagnin-gerne skulle være foretaget på en måde, der skulle indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Som følge heraf, og efter ka-rakteren af indgrebene, er det ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilside-sætte det skøn, Kriminalforsorgen i forbindelse med afgørelserne har udøvet, og hvor det er vurderet, at daglige celleransagninger var nødvendige. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den del af Kriminalforsorgens afgørel-ser, der vedrører celleransagninger, som ugyldig.

Godtgørelse for tort Retten finder, at Sagsøger har krav på godtgørelse efter princippet i er-statningsansvarslovens § 26 sammenholdt med Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 13 for de krænkelser, der er sket ved, at han fra den 23. september 2016 og de følgende 8 måneder dagligt var udsat for kropsvisita-tioner, der jævnligt indebar en nedværdigende behandling ved indtagelse af ydmygende stillinger og undersøgelse af intime steder på kroppen.

Godtgørel-sen fastsættes efter et skøn over sagens samlede omstændigheder, herunder navnlig krænkelsernes karakter og formodede antal, og længden af den perio-de, de er foregået under, og under hensyn til Menneskerettighedskonventio-nens praksis, jf. konventionens artikel 41.

14

På den baggrund fastsætter retten godtgørelsen til 25.000 kr.

Sagsomkostninger Efter sagens resultat skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den an-den part eller til statskassen.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Kriminalforsorgen skal anerkende, at afgørelsen af den 23. september 2016 og efterfølgende afgørelser om at udsætte Sagsøger for helt automatiske og daglige kropsvisitationer er ugyldige.

Kriminalforsorgen skal til Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. april 2018.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.