Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

BS-1889/2012-VLR

OL-2012-V-00065

Endelig
Dato
20-09-2012
Sagsemne
Byrettens dom i sag om, hvorvidt en butik er ansvarlig for de skader, deres blomsterreoler har lavet på appelindstævntes bil, stadfæstes med den ændring, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for byretten
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

C074 - Småsag, dom, skr. behandling

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 43.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 20.september 2012 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Erik P. Bentzen, Mette Vinding (kst.)) i ankesag

V.L. B – 1889 – 12

Oasen Århus ApS (advokat Niels Hjortnæs, København) mod Køreskole v/ Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

Retten i Århus har den 18. juni 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 15-3129/2011).

Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav, og anken er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 410, stk. 4.

For landsretten har appellanten, Oasen Århus ApS, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Køreskole v/Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (herefter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger), har påstå-et dommen stadfæstet, dog således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tilkendes sagsomkostninger for byretten, subsidiært at sagsomkostningerne for byretten ophæves.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Oasen Århus ApS har supplerende gjort gældende, at risikobetragtninger alene ikke er til-strækkelige til at pålægge Oasen Århus ApS et erstatningsansvar. Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har indbragt spørgsmålet om sagsomkostninger for byretten inden kærefristen på to uger fra byrettens dom, og da omkostningsbeløbet er under 10.000 kr., kan landsretten ikke under

- 2 -

ankesagen tage stilling til sagsomkostningerne for byretten.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerende gjort gældende, at han bør tilkendes omkostninger for byretten, da han har fået medhold i byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

:

Anken omfatter alene spørgsmålet om, hvorvidt Oasen Århus ApS har handlet ansvarspå-dragende. Erstatningsopgørelsen på 10.644 kr. er ubestridt af Oasen Århus ApS, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ikke anket byrettens afgørelse vedrørende dette spørgsmål.

Oasen Århus ApS har som ejer af blomstervognene været ansvarlig for at sikre, at vognene ikke pludselig kunne rulle væk fra deres placering.

Det er ubestridt, at blomstervognene var placeret på et befærdet fortov langs en trafikeret vej uden fastlåste hjul, hvor eneste sikring mod, at vognene rullede, var, at de stod placeret i nogle fordybninger i asfalten. Denne sikring mod, at vognene rullede væk fra deres plads, har ikke været en tilstrækkelig sikring.

Vognene var placeret et sted, hvor det var nærliggen-de, at de ville forvolde skade, hvis de rullede væk. Når henses hertil, har Oasen Århus ApS handlet uagtsomt ved ikke i tilstrækkeligt omfang at sikre, at vognene ikke rullede ud i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger bil. Landsretten er således enig i byrettens resultat.

Efter retsplejelovens § 375 pålægger retten under behandlingen af en ankesag indstævnte at afgive svarskrift. I det omfang, indstævnte ikke rettidigt indleverer svarskrift, anses ind-stævnte for at have påstået stadfæstelse. Efter en naturlig forståelse af denne bestemmelse kan indstævnte modsætningsvis inden udløbet af fristen for indlevering af svarskrift frit nedlægge sin påstand, herunder påstå dommens bestemmelser om sagsomkostninger ændret.

Efter retsplejelovens § 410, stk. 5, finder retsplejelovens § 375 ikke anvendelse ved ankebe-handling af sager om mindre krav. Efter retsplejelovens § 410, stk. 3, skal indstævnte opfor-dres til at fremsætte sine bemærkninger til ankestævningen inden en af landsretten fastsat frist. Det fremgår af betænkning nr. 1436 om reform af den civile retspleje, som danner grundlag for lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (sagsomkostninger, retshjælp og fri proces), at:

- 3 -

”Der stilles ikke særlige formelle krav til et sådant svarskrift, og en sel v-stændig påstand om andet end stadfæstelse kan fremsættes af indstævnte uden, at k ontraanke er nødvendig.”

Det har således ikke været for at skærpe reglerne for kontraanke i småsager, at § 375 er undtaget fra reglerne om behandling af småsager.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har nedlagt påstanden om ændring af byrettens omkostningsafgørelse i et rettidigt indleveret svarskrift. Det forhold, at sagsomkostningerne er fastsat til et beløb, der ikke overstiger 10.000 kr., medfører ikke, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er afskåret fra under anken at påstå sagsomkostningsafgørelsen ændret. Landsretten tager derfor påstanden un-der påkendelse.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har under hovedforhandlingen i byretten nedlagt påstand om betaling af 49.913,14 kr. med procesrente af 44.913,14 kr. Det fremgår af retsbogen af 4. juni 2012, at 5.000 kr. af dette beløb reelt er en påstand om sagsomkostninger. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har alene fået medhold i, at Oasen Århus ApS skal betale 10.644,00 kr.

Hovedforhandlingen i byretten angik både ansvarsgrundlaget og erstatningens opgørelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har fået medhold i, at der var det fornødne ansvarsgrundlag, men har kun for en mindre del fået medhold i sin erstatningspåstand. Efter sagens udfald finder landsretten ikke grundlag for at pålægge Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at betale sagsomkostninger for byretten.

Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger alene har fået medhold i en mindre del af sin påstand, skal ingen af parterne beta-le sagsomkostninger for byretten til anden den part, jf. retsplejelovens § 408, stk. 1, jf. § 313, stk. 1.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ikke haft udgifter, der kan kræves dækket efter reglerne om sags-omkostninger i forbindelse med sagens behandling for landsretten, hvorfor ingen af parter-ne skal betale sagsomkostninger til den anden part for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, ingen af parterne skal betale sagsomkostnin-ger til den anden part for byretten.

- 4 -

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

John LundumErik P. Bentzen Mette Vinding

(kst.)

Byrettens dom i sag om, hvorvidt en butik er ansvarlig for de skader, deres blomsterreoler har lavet på appelindstævntes bil, stadfæstes med den ændring, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for byretten
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1678