BS-2951/2014-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 22. april 2015 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Bloch Andersen og Nanna Bille (kst.)).

12. afd. nr. B-2951-14: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Søren Locher) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Sonja Toft)

Lyngby Rets dom af 17. oktober 2014 (BS 155-33/2014) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger, der for landsretten har nedlagt følgende påstande:

1. Indstævnte straffes efter straffelovens § 268, subsidiært § 267, for at have fremsat fornærmelige ord og urigtige sigtelser, samt for at have udbredt fornærmelige ord og urigtige sigtelser eller at have medvirket til fremsættelsen og udbredelsen heraf, jfr. straffelovens § 23, som citeret i påstand 2, i bevidst skadevoldende øjemed.

2. Følgende sigtelser og udbredelse af sigtelser samt ærekrænkende udsagn kendes ubeføjede, og en bemærkning optages herom i domsslutningen, jfr. straffelovens § 273: 2.1.” Appellant, tidligere Sagsøger udviklede sig sådan, at han en periode var be ruset fra om morgenstun-den...”

”Person 1 fortalte, at Appellant, tidligere Sagsøger havde klemt hende hårdt, revet hende i håret og kastet hende mod gulvet. Hun fandt en stor tot hår på gul vet.”

- 2 -

2.2.” Hun har nu opgivet at tvinge Person 1 til samvær, da Person 1 har truet med at stikk e af.”

2.3.” Hun mener, at Appellant, tidligere Sagsøger stadig er alkoholiker...”

2.4. ”Han udøver psykisk vold mod Person 1, men han tør ikke udøve f y sisk vold.”

2.5.” Appellant, tidligere Sagsøger råbte ”fuck this child” til sagsøgte og barnet.”

[For god ordens skyld bemærkes, at der ikke er et nr. 2.6.]

2.7. ”… og Person 1 græd hver gang hun skulle se sin far, og når hun kom hjem, var hendes øjne svævende, og hun virkede ”doped” …

På hver eneste samvær fik Person 1 af vide, at hun skulle bo hos sin far. At hendes mor ødelagde hendes liv, og at hun blev hjemløs, hvis hun blev hos sin mor, og at hen-des hund også snart ville dø.

Appellant, tidligere Sagsøger har holdt Person 1 indespærret på hotelværelser, indtil hun makkede ret, taget hendes tøjdyr, som giver Person 1 tryghed, og efterladt hende alene på værelset. Person 1 fortæller, at hun føler, at hendes far vil gøre hendes mor noget ondt fysisk.

Person 1 er ude for psykisk vold…”

2.8.” Hun lever i angst, fordi hun er et psykisk voldsoffer…”

2.9.” Min klient har kendt Appellant, tidligere Sagsøger i mange år nu og ved, at han truer folk, der ikke gør, hvad Appellant, tidligere Sagsøger vil. (Person 2 er også blevet tru et)…

Appellant, tidligere Sagsøger mener, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tager Person 1 fra ham, og at han derfor har ret til at tage Person 1 fra hende. Person 1 er selv meget angst for, at hendes far skal tage hende, og at hun a ldrig vil se sin mor igen… Endvid ere er det blevet bekræftet af en gammel ven af Appellant, tidligere Sagsøger, at denne kidnapningsplanlægning og/eller, at Person 1 mor skulle ”out of the picture” var en r e alitet i 2011 og 2012.”

2.10.” Hvis Appellant, tidligere Sagsøger får Person 1 udleveret, så ser Person 1 ikke sin mor igen.”

2.11.” Mor forsøger, at overtale Person 1 til at se far, men fortæller også, at far har u d-øvet psykisk vold overfor Person 1.”

2.12.” Appellant, tidligere Sagsøger er alkoholiker”

”Appellant, tidligere Sagsøger var beruset fra om morgenstunden.”

”Appellant, tidligere Sagsøger skulle have hevet hår ud af Person 1's hoved… Person 1 fortalte hende, at Appellant, tidligere Sagsøger hav de revet hår ud af hendes hoved.”

”Udtalelsen ”fuck this child” blev sagt af Appellant, tidligere Sagsøger.”

”Hun mener også selv, at hun er udsat for psykisk vold fra Appellants, tidligere Sagsøger side…”

- 3 -

”Person 1 er et psykisk voldsoffer.”

”Den omtalte indespærring bestod i, at Person 1 måtte læse samme side igen og igen … før hun måtte forlade hotelværelset.”

3. Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale godtgørelse for tort i medfør af erstat-ningsansvarslovens § 26 på kr. 50.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sa-gens anlæg til betaling sker.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået stadfæstelse over for påstandene 1, 2.1-2.10 og 3.10 og frifindelse over for påstandene 2.11 og 2.12, samt at sagsomkostningerne for byretten tillægges moms.

Supplerende sagsfremstilling

Af oplysningerne i sagen fremgår blandt andet, at familiens læge, doktor Person 3, den 31. maj 2011 noterede følgende (i dansk oversættelse):

”t aget med af moderen barnet er afkræftet - chokeret - taler ikke somatisk undersøgelse - bange af sig - unormalt fraværende ”

I dom af 17. januar 2012 fra appelretten i Monaco er der endvidere under punktet “Om forældremyndig hed” anført følgende vedrørende episoden den 23. maj 2011 (i dansk over-sættelse):

“Idet Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte for at opnå eneforældremyndighed henviser til hændelsen af en voldelig episode i maj 2011, under Appellants, tidligere Sagsøger op-hold hos Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte forældre i selskab med barnet Person 1,

Idet hun erklærer, at barnet synes at være traumatiseret, fordi hendes far trak hende i håret, da han fjernede hende fra bedsteforældrene på moderens side, hvor de havde boet i flere dage,

Idet, uden at skulle bagatellisere den negative påvirkning, barnet måtte have følt ved denne hændelse, skal vi undersøge det vidnesbyrd, der er fremsendt i retssagen af bedstemoderen på mødrene side, som beskriver omstændighe-derne ved hændelsen,

Vidnesbyrdet angiver, at bedsteforældrene på mødrene side modtog deres svi-gersøn og barnebarn i en uge, mens deres datter opholdt sig i New York for at istandsætte sin lejlighed,

- 4 -

Bedsteforældrene på mødrene side havde sammensat et aktivitetsprogram for deres barnebarn, som var forskelligt fra de aktiviteter, faderen tilbød barnet, som ifølge dem førte til, at hun spillede for meget på computer. Denne kon-flikt om barnets beskæftigelse udartede indtil det punkt, hvor faderen ønskede at forlade stedet med sin datter, hvilket bedsteforældrene protesterede kraftigt imod,

Idet det dog bemærkes, at de politibetjente, der står for undersøgelsen af bed-steforældrenes klage gav udtryk for over for bedstefaderen, at vedkommende ikke havde ret til at forhindre faderen i at forlade huset med barnet,

Idet det i øvrigt bemærkes, at vi må notere os, at Appellant, tidligere Sagsøger, til trods for at have forældremyndighed over sin datter, gav efter og forlod bedstefor-ældrenes hjem alene,

Idet det bemærkes, at denne beklagelige hændelse foregik i barnets nærvær, har bedsteforældrene lige så meget ansvar for den som faderen,

Denne enkeltstående hændelse, og vidnesbyrd fremsendt i retssagen af Appellant, tidligere Sagsøger, der fastslår, at han er en opmærksom far, kan ikke være til-strækkeligt til at fratage ham forældremyndigheden over sin datter, …”

I retsbog af 6. december 2013 vedrørende hovedforhandlingen i forældremyndighedssagen er anført følgende vedrørende Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte forklaring:

”… Hun forklarede, at hun er 48 år gammel og bor til leje i en villa i By 1. Hun læser jura ved fjernstudium på et universitet i USA. Hun har siden foråret haft en kæreste, der bor på samme vej som hende. Person 1 og kæresten er glade for hinanden.

Hun har opholdt sig meget i USA fra hun var 16 år gammel til foråret 2012. Hun er uddannet klassisk balletdanser og har haft eget kompagni i USA. Hun har også arbejdet som balletlærer og koreograf. Hun har tillige en bach-elorgrad i psykologi fra et universitet i New York.

1 1999 havde hun fået interesse for jura gennem retspsykologi og skulle til at studere jura i Danmark, men hun mødte Appellant, tidligere Sagsøger og flyttede til Los Angeles. Da var hun 34 år gammel og Appellant, tidligere Sagsøger var holdt op med at arbejde. De rejste sammen verden rundt et år, og derefter blev hun hjemmegående. De oprettede en ægteskabskontrakt, som sikrede hende økonomisk. Deres økonomiske for-hold var rigtig gode.

Da Person 1 blev født i 2004, ville Appellant, tidligere Sagsøger gerne flytte til Monaco, medens hun gerne ville blive i USA. Appellant, tidligere Sagsøger var ikke meget sammen med Person 1, da Person 1 var helt lille. Da Person 1 var 4 måneder gammel flyttede de til Monaco. Derefter gik det ned ad bakke for forholdet, da Appellant, tidligere Sagsøger drak meget, og Person 1 var bange for ham.

Det var ikke fordi Appellant, tidligere Sagsøger gjorde Person 1 noget. Han var altid hjemme, men sad næsten altid bare bag en computer i stedet for at tage sig af Person 1. Han gik dog nogle få tute med Person 1. Hun ammede Person 1 i 2 år og var sammen

- 5 -

med Person 1 døgnet rundt. Person 1 gik i playschool nogle timer om ugen til hun var 3 år gammel. Fra Person 1 var 3½ år gammel gik hun på international skole i Monaco. Skolen er en del af et verdensomspændende netværk, så man uden problemer kan skifte fra skole til skole. Der gik Person 1 i 4 år. Appellant, tidligere Sagsøger udviklede sig sådan, at han en periode var beruset fra om morgenstunden, men fra 2008 drak han slet ikke. Til gengæld blev han aggressiv, kontrollerende og urime-lig.

På et tidspunkt ønskede Appellant, tidligere Sagsøger at flytte til Indonesien. Han havde tendens til altid at ville bo et andet sted, end han gjorde. Hun foreslog, at hun og Person 1 flyttede til New York et år, og så kunne han finde ud af, hvad han ville med sit liv. Hun og Person 1 flyttede til New York, hvilket de var enige om. Person 1 led meget under hans aggressivitet.

Forinden skulle hun over og møblere lejlig-heden Det var aftalt, at Person 1 imedens skulle passes af hendes forældre. Efter et døgn blev hun ringet op af moderen, som sagde, at Appellant, tidligere Sagsøger var gået amok. Hun talte også med Person 1, som var bange, hvorfor hun straks rejste til-bage til forældrene i Frankrig.

Person 1 fortalte, at Appellant, tidligere Sagsøger havde klemt hende hårdt, revet hende i håret og kastet hende mod gulvet. Hun fandt en stor tot hår på gulvet. Da besluttede hun at ville skilles. De aftalte, at hun og Person 1 skulle bo alene i lejligheden i Monaco, indtil de skulle flytte til New York.

Imidlertid udskiftede Appellant, tidligere Sagsøger låsen til lejligheden, så hun ikke kunne komme ind, og han spærrede alle hendes kreditkort. Hun fik ved fogedens hjælp ad-gang til lejligheden igen. Da opdagede hun, at alle hendes og alle Person 1's ting var fjernet fra lejligheden. Hun fandt senere tingene i sorte plastiksække i kælderen.

Det var nok fordi, han ville have det til at fremstå, som om hun havde forladt hjemmet, hvilket ville give ham forældremyndigheden over Person 1.

I Monaco havde Appellant, tidligere Sagsøger overvåget samvær med Person 1. I løbet af nogle uger fik hun af retten tilladelse til at tage Person 1 med til New York. Allerede dengang vurderede en psykiater, at Person 1 skulle i terapi med deltagelse af begge foræl-dre, men det blokerede Appellant, tidligere Sagsøger ved et forbud fra retten. Det gentog sig et halvt år efter, og Person 1 er stadig ikke kommet terapi.

Appellant, tidligere Sagsøger fik ret til samvær i New York, men han kom først, efter han ikke havde set Person 1 i 4 måneder. Der blev april 2012 indgået et forlig ved retten i Monaco. I samme forbindelse var Person 1 på en uges med Appellant, tidligere Sagsøger ferie i Italien. Hun havde ønsket, at samværet skulle optrappes, men han insisterede på en hel uge.

Appellant, tidligere Sagsøger forsøger at give Person 1 et forkert indtryk af fortiden, for eksempel at det kun var ham, der passede Person 1, da hun var lille. Person 1 vil ikke tale i telefon med sin far.

Når hun har talt i telefon med Appellant, tidligere Sagsøger, har hun efterfølgende modtaget et ukor-rekt referat, som hun skulle bruge megen tid på at korrigere. Derfor taler de ikke i telefon sammen mere. Hun vil heller ikke kommunikere på e-mail med Appellant, tidligere Sagsøger, da han sætter masser af uvedkommende personer på cc. Deres eneste kommunikation er ud veksling af sms’ er om helt praktiske ting.

Da hun flyttede til Danmark, kontaktede hun en psykolog, som Appellant, tidligere Sagsøger dog ikke ville møde. Derefter anbefalede skolen en psykolog, som de hver for sig talte med. De er dog ikke kommet videre, da Appellant, tidligere Sagsøger har blokeret for det.

- 6 -

Det var et led i deres kontrakt, at Appellant, tidligere Sagsøger skulle betale for, at Person 1 kunne gå på international skole i Danmark. Hun hørte fra Appellant, tidligere Sagsøger, men hun fik et brev fra skolen om, at Appellant, tidligere Sagsøger havde meddelt, at han ikke ville betale mere, så Person 1 skulle flyttes til en folkeskole.

Hun har derfor måtte betale både Appellants, tidligere Sagsøger godt 100.000 kr. om året i tuition, godt 3.000 kr. om måneden for ekstrahjælp og de udgifter til skolemad og transport, hun selv hidtil har betalt. Han handler sådan for at presse hende. Det er nødvendigt for Person 1 at gå på den internatio-nale skole, blandt andet fordi hun ikke taler dansk.

Samværet med Appellant, tidligere Sagsøger foregår på et hotel. Hun har prøvet at tvinge Person 1 til at deltage i samvær, men Person 1 stritter imod. Appellant, tidligere Sagsøger opsøger Person 1 på skolen, selv om Statsforvaltningen har forbudt det. Hun har nu opgivet at tvinge Person 1 til at deltage i samvær, da Person 1 har truet med at stikke af. Derfor verserer der en samværssag i fogedretten.

Hun vil gerne deltage i terapi der handler om Person 1, hvor begge forældre del-tager, men hun vil ikke deltage i parterapi, da hendes og Appellants, tidligere Sagsøger forhold ikke kan blive bedre. Appellant, tidligere Sagsøger har foreslået en psykolog fra Los Angeles, som er en af Appellants, tidligere Sagsøger tidligere venner, som skulle teste Person 1.

Det ville kræve, at Person 1 blev taget ud af skolen i flere uger. Hun sagde nej, dels på grund af det med skolen, dels da den pågældende som Appellants, tidligere Sagsøger tidligere ven ikke er neutral. Hun har nu fået en henvisning til en psykolog i By 2, som hun håber på, at de i fællesskab kan gå til.

Hun vil ikke anvende psykolog Person 4, som skolen har anbefalet, da Person 1 helst vil til en mandlig psykolog. Hun mener også, at Person 2, ham hun har fået anbefalet i By 2, er bedre kvalificeret.

Da Person 1 blev indskrevet på skolen i Danmark, gjorde hun opmærksom på, at Person 1 muligvis havde indlæringsproblemer, og i hvert fald havde oplevet mange forandringer i sit liv. Hun måtte derfor skrive under på, at hun ville betale for eventuelle ekstraforanstaltninger. Det er rigtigt, at hun har besluttet, at skolen ikke må se den psykolograpport, som Person 5 har udarbej-det.

Den indeholder oplysninger, som det ikke er fair over for Person 1, at skolen får. Det vil Person 5 nok være enig i. Når Person 1 skal på samvær, græ-der Person 1, og det udvikler sig til, at hun skriger. Selv har hun ikke problemer med Person 1 udover, hvad der er normalt for et mor/barn forhold. Det var Appellant, tidligere Sagsøger, som i enighed med hende tog kontakt til Person 4.

Appellant, tidligere Sagsøger har ikke haft samvær med Person 1 siden den 11. juli 2013. Hun og Person 1 var i efterårsferien i Frankrig hos Person 1's gudforældre. Det informerede hun ikke Appellant, tidligere Sagsøger om. Hun mener, at Appellant, tidligere Sagsøger stadig er alkoholiker, men han drikker ikke mere. Han udøver psykisk vold mod Person 1, men han tør ikke udøve fy-sisk vold. Hun er ikke længere bange for Appellant, tidligere Sagsøger. …”

I advokat Sonja Tofts brev af 19. marts 2014 til Statsforvaltningen er anført:

”… I ovenstående samværssag skal jeg på vegne af min klient, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, herved fremsende mine afsluttende bemærkninger:

- 7 -

Statsforvaltningen skal på det kraftigste opfordres til at indhente en ud-talelse fra psykolog Person 2 i By 2, enten skriftligt eller mundtligt, inden der bliver truffet en afgørelse i sagen.

Psykolog Person 2, der dels er tilknyttet PPR i By 2, men derudover også er privat praktiserende og internationalt anerkendt psykolog, har gennem nogen tid haft samtaler med Person 1.

Person 2 har også haft møder med begge forældre.

Min klient er af den klare opfattelse, at det er af yderste vigtighed, at Person 2 bliver hørt i denne sag. Han er den, der bedst kan beskrive den psy-kiske vold, som Appellant, tidligere Sagsøger med sin specielle psyke, har udsat sine nærmeste for i mange år.

Person 1 har ofte mareridt, og hun har over for Person 2 lavet voldsomme tegninger, der illustrerer, hvorledes hun ser sin familie blive slået ihjel af sin far, Appellant, tidligere Sagsøger. Person 2 ligger inde med disse tegninger.

I forhold til modpartens anmodning om, at der skal træffes afgørelse om mid-lertidig fastsættelse af samvær, skal jeg gøre opmærksom på, at Statsforvalt-ningen selv tidligere har oplyst, at den nuværende aftale er gældende indtil ny afgørelse træffes. Der ses således ikke at være grundlag for at træffe en mid-lertidig afgørelse.

Min klient gør således gældende, at al samvær skal ophøre, indtil Person 1 er ældre og psykisk stærk nok til at klare Appellant, tidligere Sagsøger.

Min klient har kæmpet for, at Person 1 og hendes far skulle have et normalt og godt forhold, og et liv sammen trods en forfærdelig og uhyggelig skilsmisse med et hav af trusler i den ekstreme retning fra Appellants, tidligere Sagsøger side.

Endvidere har min klient kæmpet for, at Person 1 fik psykologhjælp, men Appellant, tidligere Sagsøger blokerede i meget lang tid herfor, og det er først nu, efter at min kli-ent har fået forældremyndigheden alene, at Person 1 har kunnet få psykologhjælp.

Under parternes ægteskab har Person 1 ikke været væk fra sin mor mere end to gange og kun af ganske få dages varighed, og hun har ALDRIG været passet af sin far.

Far og datter har aldrig fået skabt et tillidsfuldt og trygt forhold, og Appellant, tidligere Sagsøger har heller ikke formået at skabe dette efter skilsmissen.

På grund af de mange traumatiske oplevelser i Person 1's liv i forbindelse med, at min klient forlod Appellant, tidligere Sagsøger, bestemte en dommer i Monaco, at der kun skulle være overvåget samvær på Socialforvaltningen (fra en halv time til et par timers varighed) imellem Person 1 og Appellant, tidligere Sagsøger, indtil min klients og Person 1's af-rejse til NYC i august 2011.

Appellant, tidligere Sagsøger så Person 1 meget lidt under skilsmissen, der verserede i et år. Statsforfat-ningen har tidligere modtaget en oversigt over disse samvær.

- 8 -

Appellants, tidligere Sagsøger fokus var dengang at angribe moderen i stedet for at have samvær med sin datter.

Efter parterne indgik forlig i april 2012 (som tre måneder senere endte i skils-misse i Monaco i juni 2012) og frem til den 11. juli 2013, hvor Person 1 sidst så sin far, har min klient kæmpet for, at Person 1 skulle have sin far i sit liv.

Min klient er fuldstændig klar, at det for et barn er nødvendigt, at have begge sine forældre, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har netop også kæmpet for dette.

Person 1 var meget angst, de første gange, hvor hun skulle være sammen med sin far alene. Min klient gjorde alt, hvad hun kunne for at berolige hende og opfor-dre hende til samvær. Det lykkedes hende også i starten at opildne hende til det, men hun fik et ulykkeligt barn hjem hver gang.

Samværene blev sværere og sværere, og Person 1 græd hver gang, hun skulle se sin far, og når hun kom hjem, var hendes øjne svævende, og hun vir-

kede ”doped ”. Person 1's omgivelser var alvorligt bekymret for, om Person 1 var ved at blive psykisk syg.

På hver eneste samvær fik Person 1 af vide, at hun skulle bo hos sin far. At hendes mor ødelagde hendes liv, og at hun blev hjemløs, hvis hun blev hos sin mor, og at hendes hund også snart ville dø. Appellant, tidligere Sagsøger sagde til Person 1, at hendes mor aldrig ville have haft hende, og at han, Appellant, tidligere Sagsøger, skulle tvinge Person 1 mor til at blive gravid.

At det altid var ham, der passede hende, da hun var lille, og aldrig hendes mor. Listen er lang, når Person 1 fortæller. Appellant, tidligere Sagsøger taler ekstremt HADEFULDT om alle dem, som Person 1 elsker, og som betyder noget i hendes liv. Endvidere blev Person 1 straffet af ham, hvis hun sav-nede sin mor.

Appellant, tidligere Sagsøger har holdt Person 1 indespærret på hotelværelser, indtil hun makkede ret, ta-get hendes tøjdyr, som giver Person 1 tryghed, og efterladt hende alene på værel-set. Person 1 fortæller, at hun føler, at hendes far vil gøre hendes mor noget ondt fysisk.

I Person 1's udtalelser til S tatsforvaltningen bruger Person 1 ordet “hurt my mother” , hvilket psykologen har opfattet som såre mor, men det er ikke det, Person 1 taler om. Ordet hurt på engelsk kan tolkes på to måder, og i Person 1 tilfælde er det ukorrekt opfattet/oversat.

Person 1 er ude for psykisk vold, og vel netop derfor er denne sag så vanskelig for advokater, dommere og domstole. Men dommerne er nu begyndt at se igennem tågerne, som kan ses i følge dom både ved forældremyndighedssagen, foged-sagen, injuriesagen (smidt ud og sat i civilretten), politiet (som ikke reagerer), samt Statsforvaltningen.

Person 1 siger tydeligt, at der en evig ordstrøm fra hendes far, som gør hende de-sperat – også om natten – og hun fortæller: “Det er ordene mor – ordene der gør mig sindssyg. Jeg løber nogle gange ud på hotelværelsets badeværelse bare for at komme væk fra ordene. Når jeg er hos far, sover jeg længe mor, fordi jeg ikke vil vågne, for så bliver dagene kortere, når jeg sover.

- 9 -

Lige siden min klient forlod Appellant, tidligere Sagsøger, har hun prøvet at få Person 1 hørt. Det er ikke lykkedes før nu – i Danmark, men det er ikke lykkes uden straf fra Appellants, tidligere Sagsøger side:

Skolens udtalelse blev Person 1 således straffet for af sin far. Person 1's første udta-lelse (hvor hun ikke turde sige ret meget) til Statsforvaltningen, blev hun også straffet for af sin far. (Person 1 har ikke set sin far efter anden udtalelse til stats-forvaltningen, hvor Person 1 siger lidt mere).

Person 1 fortæller, at når hun siger til sin far, at han ikke må konfrontere hende med hendes udtalelser, svarer han, at han kan gøre med hende, hvad han vil, da han er hendes far. Person 1 er bange for at tale, og det var hun længe, inden Statsforvaltningen kom ind i billedet. Derfor siger Person 1 ganske lidt i forhold til, hvor meget hun egentlig har at sige!

Person 1 straffes under samvær, og min klient straffes økonomisk og bliver rets-forfulgt med diverse retssager (injuriesager) samt anmeldt til politiet. Kort sagt: De er begge ude for psykisk vold, men psykisk vold er ikke noget, som man synes er relevant at beskæftige sig med i Monaco, hvor der kun tages hen-syn til fysisk vold i retsvæsnet.

Tilsagnet fra min klient vedrørende en børnesagkyndig undersøgelse blev truk-ket tilbage, fordi tilbuddet herom kom så sent i forløbet. Var den kommet i starten af sagen i Statsforvaltningen, havde den været guld værd for Person 1. I dag ville den kun gøre skade på Person 1. Person 1 er endelig i terapi (hos psykolog Person 2), og hun er begyndt at lukke op og skal ikke trues på nogen måde i denne åbningsproces.

Hun har tillid til Person 2 og er blevet lovet, at såfremt hun skal se sin far, vil han være der. Netop derfor ville det være meget kritisk, hvis en børnesagkyndig fra Statsforvaltningen pludselig sætter far og datter sammen. Person 1 føler sig allerede sviget fra skolens side, fordi hendes far har fået rapport fra skolen og derefter har straffet hende.

Hun føler sig også svigtet fra Statsforvaltningens side, fordi hendes far har fået rapporten, og Person 1 er blevet straffet af ham for den også. Nu lukker hun op til en psykolog, hun har fået tillid til og stoler på. Skal Statsforvaltningen komme tromlende ind her og ødelægge det? Selvfølgelig ikke!

Samværene har været en konstant udfordring og skabt megen sorg og smerte i Person 1. Hun lever i angst, fordi hun er et psykisk voldsoffer – hun har et usynligt plaster for munden. Hun har en mor, som gang på gang har udleveret hende til hendes far imod hendes vilje, selv om hun har grædt og skreget og bedt til, at hendes mor ikke gjorde det - hvilket Person 1 føler som værende et kolossalt svigt.

Min klient har løbet efter Person 1, hvor hun stak af på sit løbehjul, for at min kli-ent ikke skulle bringe hende tilbage til Appellant, tidligere Sagsøger, efter at han konfronte-rede hende med skolens udtalelse. Siden den dag har det været med hyl og skrig at få Person 1 overtalt til at se sin far. Hun har haft en taske stående, som hun selv har pakket, med tøj, vand og lommelygte – klar til at kunne stikke af, hvis hun skulle af sted til sin far eller senere, hvis fogeden kom for at tage hende.

Et barn har ret til begge forældre, men det er jo kun en ret skabt for barnet ba-seret på, at det vil forbedre barnets vilkår og liv. I Person 1's tilfælde vil det skade hende at have samvær med sin far nu. Et samvær må vente, måske i en længere periode, indtil Person 1 er stærk nok til at klare udfordringen.

- 10 -

Jeg vil understrege, at jeg ikke skulle have overdraget Person 1 til sin far i

maj 2013. Der skulle alt samvær have været ophørt.Jeg svigter hende ikkeigen og udleverer hende derfor ikke, før Person 1 er stærk nok psykisk til atklare sin fars adfærd, og hun selv har et ønske om at se ham.Person 1 er offer, og hun betaler en meget høj pris. Hun har problemer med indlæ-ring, trods der intet er galt med hendes IQ og”ability”.

Hun har problemer medindlæringshukommelse (korttidshukommelse), som netop er det område afhjernen, der bliver påvirket af følelsesmæssig stress, træthed osv. Appelindstævnte har udtalt til retten, både i forældremyndighedssagen og fo-gedsagen, at hun ikke udleverer Person 1 længere. Det står hun fast ved. Person 1fortsætter i terapi hos psykolog Person 2.

Og håbet er, at Person 1 får bearbejdetde traumer, hun har fra ægteskabets tid og fra skilsmisseperioden mht. de vold-somme og skræmmende hændelser, som Person 1 har været udsat for.

Hendes dagligdag skal nu have en lang pause fra far, hvor hun i fred og ro igen kan komme til at hvile i sig selv og fokusere på det, hun skal som barn: gå på opdagelse og indlære. Hun skal have lov til at være barn og beskyttes imod overgreb, som fylder hendes sind og tankevirksomhed.

Afslutningsvis skal det påpeges, at Appellant, tidligere Sagsøger bor i en hotellejlighed i Monaco, som han kan forlade for evig tid inden for 24 timer. Appellant, tidligere Sagsøger har også bopæl i Panama. Han orienterede mig om i december 2012, at han ledte efter et land-sted i junglen i Afrika eller i Sydamerika, som var selvforsynende.

Dette er se-nere bekræftet af nogle af Appellants, tidligere Sagsøger gamle venner. Min klient har selv oplevet, at Appellant, tidligere Sagsøger skabte en hytte i ørkenen (inden deres ægteskab), som var selvforsynende (Propane vandtanke, solceller, flere tons frysetørred mad, geværer og pistoler). Appellant, tidligere Sagsøger har deltaget i overlevelses camps, hvor han lærte at overleve i naturen uden hjælpemidler.

Appellant, tidligere Sagsøger var den gang paranoid over Y2K.

Person 1 har aldrig været i Appellants, tidligere Sagsøger hjem, og far og datter bor altid på hotel. Han har ikke noget arbejde, som holder ham fast nogen steder, og hans penge (mange, mange millioner) er gemt forskellige steder i verden og kan ikke følges.

Min klient har kendt Appellant, tidligere Sagsøger i mange år nu og ved, at han truer folk, der ikke gør, hvad Appellant, tidligere Sagsøger vil. (Person 2 er også blevet truet). Appellants, tidligere Sagsøger livssyn er øje-for-øje og tand-for-tand, hvilket sås tydeligt den dag, hvor han nægtede at give min klient flynumrene på gaden og sagde til hende: “Du gør det ved mig, så gør jeg det ved dig” .

Appellant, tidligere Sagsøger er overbevist om, at min klient nægter ham adgang til Person 1, og at det ikke er Person 1 selv, der ikke ønsker at se ham. Appellant, tidligere Sagsøger mener, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tager Person 1 fra ham, og at han derfor har ret til at tage Person 1 fra hende. Person 1 er selv meget angst for, at hendes far skal tage hende, og at hun aldrig vil se sin mor igen.

Den angst, som hun har, kommer udelukkende fra Appellant, tidligere Sagsøger, og den overføres selvfølgelig også til min klient. Endvi-dere, er det blevet bekræftet af en gammel ven af Appellant, tidligere Sagsøger, at denne kidnapningsplanlægning og/eller, at Person 1's mor skulle “out of the picture” var en realitet i 2011 og 2012.

- 11 -

Hvis Appellant, tidligere Sagsøger får Person 1 udleveret, så ser Person 1 ikke sin mor igen. Jeg er faktisk også overbevist herom, efter at jeg har gennemgået den store sag.

Jeg forstår så udmærket angsten hos mor og datter, men spørg også psykolog Person 2, som jeg har fået oplyst, også skulle have været udsat for Appellants, tidligere Sagsøger helt specielle psyke!! …”

Parterne har til sagen fremlagt en række e-mails, erklæringer m.m., herunder blandt andet e-mail af 25. marts 2014 fra Appellant, tidligere Sagsøger til psykolog Person 2, hvori er anført blandt andet:

“… Min advokat har bemyndiget mig til at sende en kopi af brevet, som Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte advokat sendte til Forvaltningen, som jeg vedhæfter.

Når du har læst det, vil jeg sætte stor pris på, hvis du kan svare på følgende ud-sagn med et ja eller et Nej.

1. Har jeg nogen sinde truet dig på nogen måde? Hvis ja, så forklar venligst truslen. 2. Føler du, at jeg har misbrugt Person 1 psykisk? Hvis ja, hvordan. 3. Kan al Person 1's angst stamme fra hendes mors irrationelle angst? …”

Psykolog Person 2 svarer samme dag blandt andet:

“… 1. Jeg har aldrig følt mig truet, men jeg har følt et pres for at intensivere be-handlingen med Person 1, for at du kan kunne få mulighed for at se hende tidli-gere. 2. Da jeg ikke har set dig og Person 1 sammen, kan jeg ikke svare på det spørgs-mål. 3. Jeg kan ikke svare ja eller nej på dette. Den vanskelige skilsmissesituation påvirker bestemt Person 1's velbefindende. …”

Psykolog Person 2 har ved brev af 28. januar 2015 bekræftet, at Person 1 har tegnet de under sagen fremlagte tegninger.

Det er oplyst, at der i 1. halvår af 2014 blev planlagt ”6 observerede samvær” mellem Person 1 og Appellant, tidligere Sagsøger. Efter fire samvær, hvor Person 1 udeblev, er der vedrørende det 5. samvær noteret følgende af Børnesagkyndig:

- 12 -

”… 5. samvær den 22. august 2014, fra kl. 14.00 til kl. 15.30. Far møder til aftalt tid og sidder og venter i receptionen. Mor og Person 1 møder ligeledes og de følges ind i et lokale for at vente.

Jeg aftaler med far, at jeg vil tale med mor og Person 1 først, hvorefter jeg vil vende tilbage til far. Person 1 sidder på mors skød og græder højlydt. Person 1 siger, at hun har ondt i maven og at hun ikke vil se far. Adspurgt hvorfor, siger Person 1, at det er fordi hun er bange for far og at hun ikke vil se ham og at hun bare vil hjem igen. Under samtalen er Person 1 højlydt grædende og sidder på skødet af sin mor og gemmer af og til ansigtet ved mors bryst.

Mor forsøger, at overtale Person 1 til at se far, men fortæller også, at far har ud-øvet psykisk vold overfor Person 1, da jeg på et tidspunkt spøger Person 1 om, hvor-for hun ikke vil se far. Jeg beder mor om ikke at tale om sagen, hvilket hun ef-terkommer.

Jeg går herefter ud og taler med far og fortæller, at Person 1 er meget opkørt og at det umiddelbart ikke er muligt at få hende talt til ro. Far købt gaver til hende, hvilket jeg går ind med til hende. Person 1 smider gaven fra sig og siger, at hun ikke vil have det. Hun sparker med benene og slår ud med armene, mens hun højlydt græder/skriger, at hun vil hjem og at hun ikke vil se far.

Efter aftale med mor, kommer far hen til døren, men ikke ind i rummet, hvor far vil sige farvel til Person 1. Person 1 reagerer endnu kraftigere, med sparken og skrigen, hvorfor far og jeg går tilbage til receptionen.

Far oplyses om, at jeg vil beskrive hvad der er sket og give sagsbehandleren besked. Far venter på en Taxa i receptionen og jeg går ind til mor og Person 1 og fortæller at de kan gå hjem. Person 1 har svært ved at forholde sig så meget i ro, at hun kan høre hvad jeg siger, og er flere gange på vej ud af døren. Mor har under hele forløbet, meget svært ved fysisk at holde Person 1, der forsøger at løbe ud af dø-ren.

Da Person 1 går ud af lokalet går hun lige hen forbi far og kigger vredt på ham, hvorefter hun går hen til mors ledsager. Far siger farvel, men hverken mor, Person 1 eller den mandlige ledsager, siger farvel til far. …”

Ankestyrelsen stadfæstede den 10. marts 2015 Statsforvaltningens afgørelse af 12. decem-ber 2014 om at ophæve samværet mellem Person 1 og Appellant, tidligere Sagsøger. Af afgørelsen frem-går, at det er Person 1's udtalte modstand mod samværet, der begrunder ophævelsen, og ikke oplysninger om Appellants, tidligere Sagsøger forhold.

- 13 -

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.

Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at episoden, hvor han er beskyldt for at have trukket en tot hår af Person 1's hoved, fandt sted den 23. maj 2011. Han havde fulgt Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til lufthavnen, hvorefter han og Person 1 kørte til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte forældre, som bor tæt ved grænsen til Spanien.

De kørte dertil, fordi Person 1 elsker sine bedsteforældre, og fordi mormo-ren ifølge Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte havde planlagt en masse aktiviteter for Person 1. Den første dag skete der imidlertid ikke noget. Den næste dag sagde Person 1, at hun kedede sig. Han tilbød hende der-for, at hun kunne spille på hans computer. Pludselig kom Person 1's mormor og sagde, at Person 1 burde lege udenfor.

Han brød sig ikke om den måde, som mormoren behandlede ham på. Han ringede til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og fortalte, hvad der var sket, og at han ville rejse sammen med Person 1. Mormoren sagde, at han bare kunne rejse. Det udviklede sig til et skænderi. På et tids-punkt tog han fat om livet på Person 1 og satte hende på sengen. Morfaren kom til og tog fat om hans hals, imens mormoren tog Person 1.

Det skete omkring kl. 21.30, hvorfor han valgte tage af sted uden Person 1. Han tænkte på det tidspunkt, at det var bedre, at han tog af sted uden hende, da hun trods alt havde set sin morfar angribe sin far. Han forestillede sig desu-den, at han ville hente Person 1 om morgenen den efterfølgende dag. Dette blev han imidlertid nægtet, da han ikke havde en dommerkendelse.

Han har efterfølgende fortrudt, at han ikke tog Person 1 med straks efter episoden med morfaren. Han rev ikke hår ud af hovedet på Person 1.

Hvis dette var tilfældet, var det i øvrigt et svigt fra Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte side, at Person 1 ikke straks blev tilset af en lokal læge, men først den 31. maj 2011, da Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Person 1 var tilbage i Monaco mere end 500 km. fra, hvor bedsteforældrene bor.

Det er korrekt, at han tidligere har haft et forbrug af alkohol. Det havde Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte imidlertid også. På et tidspunkt drak de begge meget, og de lovede hinanden, at det skulle være slut. Han har ikke gemt de sedler, de skrev til hinanden i den anledning, men det har Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte åbenbart. Han har ikke rørt alkohol siden 2005, måske lidt senere. En alkoholiker er en person, der sover på gaden, bliver anholdt osv. Noget sådant er aldrig sket for ham.

Vedrørende de fremlagte erklæringer fra Person 6, hvori Person 6 i første omgang udtaler sig til støtte for ham for efterfølgende at udtale sig kritisk, så ved han ikke, hvorfor Person 6 udtaler sig sådan. Han har arbejdet sammen med Person 6, som altid mangler penge. Efter at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte rejste til New York, var det meningen, at appellanten også

- 14 -

ville rejse til New York, og at Person 6 skulle med for at dokumentere det forhold, han på det tidspunkt havde til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Han betalte Person 6 herfor. Da de alligevel ikke rejste, bad han Person 6 om at betale pengene tilbage. Dette nægtede Person 6, og de blev derfor uven-ner. Person 6 har siden skrevet til ham, at han på ingen måde er nervøs for at lade appel-lanten være alene med børn.

Han er domicileret i Panama. Det har han været i måske et år.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt, at hun har haft et alkoholproblem, eller at hun har givet appellanten et løfte tilsvarende det, han gav hende i fødselsdagsgave, da hun fyldte 40 år.

Anonyme Alkoholikere, hvor Appellant, tidligere Sagsøger gik, og hvor hun også selv har deltaget i en støttegruppe, siger, at ”en gang alkoholiker altid alkoholiker, men tørlagt alkoholiker ”. Det er korrekt, at hun i forbindelse med forældre-myndighedssagen har omtalt Appellants, tidligere Sagsøger problem med alkohol, men hun har altid understreget, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke drikker nu.

Vedrørende episoden med hårtotten skete der det, at hun blev ringet op af Person 1, umiddel-bart efter at hun var landet i New York. Hun har aldrig hørt Person 1 så bange som da. Person 1 sagde, at far havde hevet hende i håret. I første omgang vidste hun ikke, hvor slemt det var, men da hun så størrelsen på hårtotten, kunne hun se, at det var alvorligt.

Person 1 blødte dog ikke eller lignende, hvorfor der ikke var grund til at opsøge en læge. Hun havde ikke brug for at “dokumentere” noget som helst. Hun var alene bekymret for Person 1. Person 1 var im idler-tid traumatiseret, og da hun efter en uge ikke viste tegn på bedring, men tværtimod blev mere og mere indadvendt og næsten var ophørt med at tale, tog de til familiens læge i Mo-naco.

Hun var ikke interesseret i at politianmelde episoden med hårtotten, da hun ikke ville ”gå efter” Appellant, tidligere Sagsøger. Hendes forældre anmeldte episoden, fordi hendes far og Appellant, tidligere Sagsøger havde været i et egentligt slagsmål. Episoden var dog “dråben” i forhold til hendes beslu tning om at forlade Appellant, tidligere Sagsøger.

Hun kunne ikke tillade, at konflikten imellem dem gik ud over Person 1.

Appellant, tidligere Sagsøger har fra start af kun været interesseret i at fastholde konflikten. Allerede da hun sag de, at hun ville skilles, sagde han, at han vil sagsøge hende, så længe han “står op” . Han har siden anlagt 20 forskellige sager imod hende, så han må siges at have holdt sit ord.

Person 1 fastholder, at hun har hø rt Appellant, tidligere Sagsøger sige: ”Fuck this child” . Det var muligvis i forbin-delse med fogedforretningen i Monaco, hvor Appellant, tidligere Sagsøger ville ind i deres lejlighed. Der er i det

- 15 -

hele taget store problemer i forholdet mellem far og datter, og Person 1 ønsker fortsat ikke at have samvær med sin far. Person 1 er 11 år og ved godt, at de er i retten i dag. Hun besluttede for en måneds tid siden at fortælle Person 1 om sagen, da hun fornemmede, at Person 1 under alle omstændigheder gik og bekymrede sig for, hvad der skete. Efter at de har talt det hele igen-nem, virker det som om, at Person 1 har fået mere ro.

Det går nu fantastisk godt med Person 1 i skolen. Hun har lært at læse og ligger over niveau i sin klasse. Der er åbent for indlæring, efter hendes opfattelse fordi Person 1 ikke er så stresset i sin dagligdag. Person 1 går fortsat hos Person 2.

Vedrørende tegningerne ved hun godt, at Person 1 har mareridt om, at Appellant, tidligere Sagsøger slår alle ihjel, hun holder af. Det er hende, der skal op med Person 1 om natten, når hun vågner og har brug for at tale. Person 1 er også bange for, at Appellant, tidligere Sagsøger vil tage hende væk fra indstævnte, skolen og vennerne.

Det er korrekt, at Person 1 i en periode på 1 1/2 år havde samvær med Appellant, tidligere Sagsøger. Person 1 fik det dog værre og værre i denne periode. Person 1 sagde blandt andet, at hun kunne mærke, at hun ikke ville få lov at blive hos indstævnte, og hun gav udtryk for, at hun frygtede, at hun en dag ikke ville komme tilbage efter samværet.

På nuværende tidspunkt giver Person 1 udtryk for, at det er utrygt, at de ikke ved, hvor i verden far bor. Person 1 ved, at hun altid må kontakte sin far, og de taler da også om ham. Person 1 ved, at det ikke er noget tabu. Indstævnte lægger dog ikke op til sådanne samtaler for tiden, men deltager, når Person 1 ønsker det.

Hun har aldrig mødt Person 6 eller hørt om ham, før hun fik den mail, hvori han udtaler sig kritisk om Appellant, tidligere Sagsøger. Det overrasker hende ikke, at der har været penge mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Person 6, da hun er vant til, at Appellant, tidligere Sagsøger bruger penge for at opnå det, han vil hos andre.

Hun mener, at Appellant, tidligere Sagsøger har boet i Panama siden 2011. Han har stadig en hotellejlighed i Mo-naco.

Det er korrekt, at Appellant, tidligere Sagsøger altid har afleveret Person 1 til tiden efter samvær. Appellant, tidligere Sagsøger er meget punktlig.

Foreholdt advokat Sonja Tofts brev af 19. marts 2014 kan hun ikke bekræfte, at hun har sagt, at Appellant, tidligere Sagsøger truer folk, herunder psykologen Person 2, men hun har videregivet nogle e-

- 16 -

mails til advokat Sonja Toft, og hun har sagt, at psykologen Person 2 følte et ekstremt pres. Hun kan bekræfte, at hun på et tidspunkt fortalte advokat Sonja Toft om korrespon-dancen med Person 6, og at hun i den forbindelse sagde, at Appellant, tidligere Sagsøger ønskede hende “out of the picture” . Det hun mente var, at Appellant, tidligere Sagsøger ønskede at fjerne Person 1 fra hende, ikke at han tænkte på mord. At det nu udlægges således er uhyggeligt. Hun har ikke sagt, at hvis “Appellant, tidligere Sagsøger får Person 1 udleveret, så ser Person 1 ikke sin mor igen” , men hun har sagt, at hun var bekymret.

Hun har ikke haft forsæt til at komme med ærekrænkende udtalelser.

Procedure Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten gentaget sit anbringende om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har fremsat de under påstand 2 anførte udsagn i “kvalificeret ond tro” , idet appelre t-ten i Monaco allerede én gang har afvist de i ytringerne implicitte sigtelser om, at han er alkoholiker, voldelig og farlig.

Det afvises, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ved de for lands-retten fremlagte bilag og ved de afgivne forklaringer har ført sandhedsbevis for sigtelserne. Vedrørende ytringerne fremsat i advokat Sonja Tofts brev af 19. marts 2014 må advokaten være at anse for et bud, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er således som det mindste fremkom-met med ytringerne til sin advokat, hvilket også er strafbart.

Alternativt har Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte medvirket til advokatens fremsættelse af ytringerne, hvorfor hun i så fald må straffes efter medvirkensbestemmelsen i straffelovens § 23.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har for landsretten ligeledes gentaget de for byretten fremsatte anbringender, herunder at hun ikke har haft forsæt til at overtræde straffelovens §§ 267 og 268, samt at de omtvistede udtalelser alle er fremkommet i forbindelse med en forældre-myndighedssag, hvorfor udtalelserne er fremsat i berettiget varetagelse af barnets tarv, jf. straffelovens § 269.

Der er desuden ført sandhedsbevis for påsagnene, hvorfor hun under alle omstændigheder skal frifindes. For så vidt angår udsagnene i brevet af 19. marts 2014, er disse fremsat af advokat Sonja Toft og afspejler det indtryk, advokaten har fået ved en gennemgang af oplysningerne i sagen, herunder navnlig de voldsomme tegninger, som Person 1 har lavet.

- 17 -

Landsrettens begrundelse og resultat

De udtalelser, der foreligger til bedømmelse i injuriesagen, er fremsat i en forældremyndig-hedssag mellem de samme parter. Udtalelserne er fremsat af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte under partsforklaringen under hovedforhandlingen og af hendes advokat i et processkrift til Statsforvaltningen under den efterfølgende samværssag.

I forældremyndigheds- og samværssager er det afgørende at få belyst barnets perspektiv, således at der kan træffes den afgørelse, der er til barnets bedste. I langt de fleste forældre-myndighedssager udgør partsforklaringer det vigtigste grundlag for bedømmelsen af, hvil-ken afgørelse der er til barnets bedste.

Bedømmelsen af forholdet mellem parterne og par-ternes forhold til barnet indebærer en stillingtagen til såvel de handlinger og valg, parterne har foretaget, som til, om parterne fremtidigt må antages at kunne samarbejde til barnets bedste. Parternes forklaring vil således angå forhold, der hører privatlivet til.

At sådanne oplysninger er relevante er endvidere forudsat i bemærkningerne til forældreansvarsloven, hvorefter oplysninger om (tidligere) misbrug eller om parternes konfliktniveau og barnets reaktion herpå vil kunne tillægges vægt ved rettens afgørelse af forældremyndigheden. Parterne er således berettiget til og i givet fald også forpligtet til at afgive forklaring herom under sagen.

Under partsforklaringen er parten undergivet den sædvanlige sandhedspligt, og parten er ikke begrænset til udelukkende at afgive forklaring om forhold, som parten kan føre sandhedsbevis for. Parten må således, under respekt af sandhedspligten, kunne udtale sig uden at skulle frygte efterfølgende sanktioner.

Landsretten finder, at de udtalelser, der er fremsat af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte under ho-vedforhandlingen den 6. december 2013 (nr. 2.1-2.4), ikke kan betragtes isoleret, men må ses i den sammenhæng, de er en del af, og under hensyn til forklaringen i sin helhed.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har under retsmødet den 6. december 2013 forklaret om sin op-fattelse af baggrunden for parternes brud og efterfølgende konflikt, herunder det forhold, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af sit ophør med alkohol blev stadig mere aggressiv. Hun har endvidere redegjort for Person 1's oplevelse af episoden den 23. maj 2011 samt for Person 1's mod-vilje mod samvær.

Under hensyn til de øvrige oplysninger i sagen, herunder navnlig den ovenfor citerede del af afgørelsen fra Appelretten i Monaco, de lægelige oplysninger og Person 1's tegninger, som i det hele understøtter, at Person 1 den 23. maj 2011 var udsat for en grænseoverskridende oplevelse, som i det mindste må have bidraget til det problematiske forhold mellem Person 1 og Appellant, tidligere Sagsøger, finder landsretten ikke, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte

- 18 -

ytringer under retsmødet den 6. december 2013 overskred det tilladelige i forhold til, hvad man som part i en forældremyndighedssag frit kan udtale sig om.

Udtalelsen ”Appellant, tidligere Sagsøger råbte ”fuck this child” til sagsøgte og barnet ” (nr. 2.5) er fremsat af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte den 6. december 2013 i retsmøde i Retten i Lyngby og den 17. december 2013 i fogedretsmøde i Retten i Lyngby. Landsretten finder ikke, at denne udtalelse kan anses for en strafbar ærekrænkelse efter straffelovens § 267.

For så vidt angår de udtalelser, der er fremsat i advokat Sonja Tofts processkrift af 19. marts 2014 (nr. 2.7-2.10), bemærker landsretten, at advokater har en naturlig forpligtelse til at medvirke til, at konflikterne i forældremyndighedssager ikke optrappes yderligere, men at der også må antages at bestå et betydeligt frirum for procederende bemærkninger. Lands-retten finder efter en samlet vurdering af processkriftet sammenholdt med sagen i øvrigt, at udtalelserne ikke overskrider grænserne for det tilladelige.

Udtalelsen “far har udøvet psykisk vold overfor Person 1 ” (nr. 2.11), der er fremsat af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte over for børnesagkyndig rådgiver Børnesagkyndig den 22. august 2014, er fremsat under kontrolleret samvær. Under hensyn sagens samlede forløb og under hensyn til, at ytringen fremkom som en kommentar til Person 1's voldsomme protester imod samværet, findes denne udtalelse heller ikke at overskride grænserne for det tilladelige.

Af de samme grunde som anført ovenfor findes udtalelserne (nr. 2.12), der er gengivet i dommen af 17. oktober 2014 fra Retten i Lyngby, ikke at overskride grænserne for det til-ladelige.

Landsretten tager som følge heraf Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte påstand om stadfæstelse, hen-holdsvis frifindelse til følge.

Appellant, tidligere Sagsøger skal betale sagsomkostninger for begge retter til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte med i alt 50.000 kr. Beløbet, der er inkl. moms, dækker Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte frifindes i øvrigt.

- 19 -

I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 50.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.