34/2017

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 18. maj 2017

Sag 34/2017 (1. afdeling)

Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn M. Caning, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 21. oktober 2015 og af Østre Landsrets 13. afdeling den 26. august 2016.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Thomas Rørdam, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Henrik Waaben og Jan Schans Christensen. Procesbevillingsnævnet har den 3. februar 2017 meddelt begrænset tilladelse til anke til Høje- steret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at idømme forvaring er opfyldt.

Påstande

Dommen er anket af T med påstand om formildelse, således at han idømmes en tidsbestemt fængselsstraf på ikke over 6 år.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anbringender

T har anført navnlig, at kriminalitetskravet i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt. Han har herved henvist til, at forholdene ikke var af særlig farlig karakter eller begået under særligt skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden har ikke søgt forholdene henført

- 2 -

under § 216, stk. 3, og § 261, stk. 2. Forsøgshandlinger bør heller ikke tillægges samme vægt som fuldbyrdede forhold. Han er ikke sindssyg eller afvigende i betydelig grad, og hverken de lægelige udtalelser eller den måde, forholdene blev begået på, giver tilstrækkelig sikkerhed for at anse ham for farlig.

Det er heller ikke påkrævet at dømme ham til forvaring, da strafferammen på 8 år i straffe- lovens § 216, stk. 1, er tilstrækkelig til at forhindre gentagelse. Den manglende psykiatriske diagnose taler også imod, at forvaring skulle være påkrævet. Betingelserne i § 70, stk. 2, nr. 2 og 3, er derfor heller ikke opfyldt.

Anvendelsesområdet for forvaring er snævert, og det taler afgørende imod forvaring, at han ikke tidligere er straffet for seksualforbrydelser. Dømmes han til forvaring, er der risiko for, at denne bliver langvarig og disproportional. At han er udvist med indrejseforbud for bestandig, taler også for anvendelse af en tidsbestemt fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det efter forarbejderne til straffelovens § 70, stk. 2, ikke kan tillægges afgørende betydning, at T ikke tidligere er dømt for seksualforbrydelser. Han er nu dømt for over en periode på ca. 7 måneder at have begået tre grove voldtægter, der har været forbundet med frihedsberøvelse, og to forsøg herpå. Forholdene er utvivlsomt om- fattet af straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1.

Henset til omstændighederne ved voldtægterne kan det ikke tillægges afgørende betydning, at forholdene ikke er blevet henført under straffe- lovens § 216, stk. 3, om voldtægt af særlig farlig karakter eller under i øvrigt særligt skærpen- de omstændigheder.

Retslægerådets udtalelse viser, at T er til fare for andre, og at der er en væsentlig risiko for gentagelse. En tidsbestemt fængselsstraf vil ikke være tilstrækkelig til at forebygge denne risiko, og forvaring er derfor påkrævet.

Retsgrundlag Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af bl.a. straffeloven blev adgangen til at idøm- me forvaring efter straffelovens § 70 i sager om voldtægt eller anden alvorlig seksualforbry- delse eller i forsøg herpå udvidet. Straffelovens § 70, stk. 2, har følgende ordlyd:

- 3 -

”Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis

1) han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og

2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, her- under om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for an- dres liv, legeme, helbred eller frihed, og

3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.”

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 12, s. 100 f.):

”3.5. Justitsministeriets overvejelser 3.5.1. Generelle synspunkter Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en forstærket indsats mod seksual- forbrydelser, herunder navnlig seksualforbrydelser mod børn.

Der er voksende enighed om, at personlighedsmæssige forstyrrelser og seksuelle afvi- gelser for så vidt angår seksualforbrydelser indgår som meget væsentlige faktorer i både førstegangskriminalitet og tilbagefald (recidiv) til lignende kriminalitet.

Et centralt element i indsatsen bør derfor være en øget behandlingsindsats over for per- soner, der begår seksualforbrydelser, for at forebygge denne særlige kriminalitet og på- virke allerede dømte personer til ikke at begå ny lignende kriminalitet. … …

3.5.2. Forvaring Anvendelse af den tidsubestemte foranstaltning forvaring kommer på tale ved grove seksualforbrydelser som middel til at forebygge alvorlige krænkelser af andre menne- sker. Der er ved lovændringen i 1973 sat snævre grænser for denne foranstaltning, bl.a. fordi det er en stor belastning for den dømte ikke at vide, på hvilket tidspunkt der kan forventes løsladelse. Gennemsnitlig idømmes årligt kun 2-3 personer forvaring.

Som anført ovenfor under pkt. 3.3.2. er det erfaringen i Anstalten ved Herstedvester, at navnlig personer, der er idømt en tidsbestemt fængselsstraf, undertiden modsætter sig behandling i anstalten, selv om det har den følge, at de ikke prøveløslades, men må af- sone den fulde straf.

Da der ikke er – og af etiske grunde heller ikke bør være – mulighed for tvungen be- handling af personer, der ikke er sindssyge og dermed ude af stand til at handle for- nuftsmæssigt, må man i anstalten af og til løslade indsatte med tidsbestemte straffe uden at have været i stand til at iværksætte en behandling af disse personer.

Erfaringen viser, at indsattes villighed til at indgå i en behandling ofte er begrundet i ønsket om at opnå forskellige frihedsgoder, herunder prøveudskrivning fra forvaring.

- 4 -

Ved denne tidsubestemte foranstaltning ligger tilskyndelsen til at lade sig behandle i, at behandling kan være en forudsætning for at opnå prøveudskrivning. Der er endvidere i forbindelse med prøveudskrivning fra forvaring i princippet mulighed for at fastsætte vilkår om tidsubestemt tilsyn og om at fortsætte en påbegyndt psykiatrisk behandling eventuelt kombineret med kønsdriftsdæmpende medicin. Dette kan være nødvendigt, da medicinsk, kønsdriftsdæmpende behandling (”medicins k kastration”) ikke har en egent- lig langtidsvirkning, men skal fortsættes for at være effektiv.

Ved de grove seksualforbrydelser vil det derfor efter Justitsministeriets opfattelse være rimeligt at anvende forvaring i lidt videre omfang end hidtil over for personer, hvor be- handling skønnes at kunne forhindre yderligere kriminalitet af denne art. Der foreslås derfor en mindre lempelse af betingelserne i straffelovens § 70 for anvendelse af forva- ring ved disse lovovertrædelser. …

Justitsministeriet er opmærksom på den belastning, der er forbundet med, at en dom til forvaring indebærer, at frihedsberøvelsen er tidsubestemt. Dette forhold må imidlertid afvejes over for hensynet til at forhindre fremtidige forbrydelser af lignende karakter.

Under hensyn til, at der alene er tale om en mindre lempelse af betingelserne for anven- delse af forvaring, finder Justitsministeriet den foreslåede ordning forsvarlig. Hertil kommer, at det forhold, at den dømte indgår på behandling, kan medføre, at den pågæl- dende på et (langt) tidligere tidspunkt end ellers kan blive prøveudskrevet.

Og anklage- myndigheden vil føre løbende tilsyn med, om der er grundlag for at ophæve eller ændre en dom til forvaring.”

I de specielle bemærkninger til den foreslåede best emmelse hedder det bl.a. (Folketingstiden- de 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 12, s. 111):

”De foreslåede ændringer af straffelovens § 70, ind ebærer en mindre udvidelse af ad- gangen til at idømme forvaring for så vidt angår grove seksualforbrydelser. Baggrunden for forslaget er beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2.

Efter forslaget tilføjes der til § 70 et nyt stk. 2, som indeholder de lempeligere betingel- ser for idømmelse af forvaring for disse lovovertrædelser.

Den nugældende § 70, der bliver § 70, stk. 1, vil fremover alene omfatte de øvrige lov- overtrædelser, der kan medføre forvaring, dvs. drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler eller brandstiftelse. I forhold til denne bestemmelse lempes be- tingelserne for så vidt angår grove seksualforbrydelser, idet ordet ”navnlig” udgår af farlighedskravet (§ 70, stk. 2, nr. 2), ligesom ordet ”nærliggende” i samme bestemmelse ændres til: ”væsentlig”. Det indebærer, at en ”væse ntlig fare” ikke altid vil være ”nær- liggende”, mens en ”nærliggende fare” altid forudsæ ttes at være ”væsentlig”.

I dag er det ofte først ved tiltaltes tredje dom for seksualforbrydelser, at anvendelse af forvaring kommer på tale. Fremover bør forvaring kunne komme på tale også ved anden dom, hvor grovheden af den seneste seksualforbrydelse eller antallet af forhold under denne straffesag sammenholdt med oplysninger om tiltaltes aktuelle farlighed taler for

- 5 -

en tidsubestemt foranstaltning, hvor der bliver mulighed for ved behandling at modvirke risikoen for gentagelse.

Det skal heller ikke være udelukket at idømme forvaring allerede første gang en person tiltales for grove seksualforbrydelser, hvis der efter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risiko for gentagelse, som bør forhindres.

Efter den gældende bestemmelse idømmes årligt kun 2-3 personer forvaring. Ændringen af § 70 vil formentlig højst indebære, at yderligere 2-3 personer i gennemsnit årligt dømmes til forvaring. Justitsministeriet vil anmode Rigsadvokaten om at sikre, at der alene bliver nedlagt påstand om forvaring i overensstemmelse hermed.”

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens hovedspørgsmål er, om betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, for at dømme T til forvaring er opfyldt. Han er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Det fremgår af forarbejderne til § 70, stk. 2, at det ”ikke [skal] være udelukket at idømme forvaring allerede første gang en person tiltales for grove seksualforbrydelser, hvis der efter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risiko for gentagelse, som bør forhindres.” Hø- jesteret finder, at disse bemærkninger må forstås sådan, at det i sager, hvor den tiltalte ikke tidligere er dømt for en alvorlig seksualforbrydelse, må kræves, at de begåede forhold og op- lysningerne om tiltaltes person i særlig høj grad giver grundlag for at antage, at der er en risi- ko for gentagelse, som gør forvaring påkrævet.

T er nu dømt for tre forhold af voldtægt og frihedsberøvelse og for to forsøg herpå, jf. straffe- lovens § 216, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 1, jf. til dels § 21. I to af de fuldbyrdede forhold er han endvidere dømt for andet seksuelt forhold end samleje, jf. § 225. Forholdene er begået over en periode på ca. 7 måneder over for tilfældige unge kvinder, som T opsøgte om natten eller tidligt om morgenen på offentlig vej, og som han tvang eller forsøgte at tvinge ind i sin bil. I de fuldbyrdede forhold blev kvinderne kørt bort til afsides beliggende steder, hvor han begik overgrebene.

De forhold, som T er dømt for, opfylder kriminalitetskravet i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1.

Spørgsmålet er herefter, om det efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om Ts person må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller

- 6 -

frihed, og om anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare, jf. § 70, stk. 2, nr. 2 og 3.

Retslægerådet har udtalt, at T mest sandsynligt er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet. Retslægerådet har endvidere udtalt, at der må an- tages at være en væsentlig risiko for ny personfarlig kriminalitet, hvorfor T vurderes at udgøre en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring må antages at være påkrævet for at forebygge denne fare.

På baggrund af omfanget, karakteren og grovheden af de begåede seksualforbrydelser sam- menholdt med oplysningerne om Ts person, herunder Retslægerådets udtalelse, tiltræder Højesteret, at også betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 2 og 3, er opfyldt.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Da sagen er indbragt for Højesteret navnlig med henblik på stillingtagen til anvendelse af for- varing, når tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning, finder Højesteret, at statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

T har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

D O M

Afsagt den 26. august 2016 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, John Mosegaard og Niels Juhl (kst.) med nævnin- ger).

13. afd. N nr. S-2916-15: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. …89-…) (advokat Bjørn Mering Caning, besk.)

Københavns Byrets dom af 21. oktober 2015 (SS 3-13044/2015) er anket af T med påstand om frifindelse i alle anklageskriftets forhold. Endvidere påstås frifindelse for påstanden om udvisning samt for de rejste og pådømte erstatningskrav. Subsidiært påstås formildelse navn- lig således, at tiltalte idømmes rettens mildeste tidsbestemte fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, således at T idømmes forvaring og udvises med indrejseforbud for bestandig.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne A, …, politibetjent Musa Turan, B, …, C, D, politibetjent Tonny Jarner Møbius Jonesco, E, …, …, … og …. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet ...

Forklaringer afgivet af …, … og … er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har alene ønsket at forklare om forhold 1 og om et brev til sin kone vedrørende for- hold 5, idet han intet kender til de andre forhold. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ejer bilen, en Ford Focus, som han ikke låner ud. Han ringede til Falck, fordi han sad fast og ikke kunne køre videre. Det er rigtigt, at han sagde til pigen, at han havde kone og børn. Det var i

- 2 -

forhold til, at hun til politiet havde sagt, at han havde forfulgt hende. Tiltalte forklarede om brevet til konen, tillægsekstrakt 1, side 4-6, at han skrev brevet, efter hun havde talt med poli- tiet og kort før hendes forklaring i retten. Hun kunne ikke huske, hvad hun havde sagt til poli- tiet, og hun var nervøs. Han ville derfor hjælpe hende ved at genopfriske hendes hukommelse.

A har forklaret blandt andet, at da bilen ramte hende, kørte hun ikke ind i kantstenen, men over kantstenen. Hun væltede ikke. Vidnet udpegede stedet på kortbilag nr. 3. Hun bemærke- de bilen første gang ved Toftegårds Plads. Hun bemærkede, at bilen i hvert fald til sidst i for- løbet kørte meget langsomt. Det var det forreste af bilen, der ramte hende. Det var som et puf. Det var ikke et sidespejl, der ramte hende.

Hun var bange og skreg. Hun kunne ikke rigtig komme væk og løb så mod en boligblok. Hun vidste ikke, hvor mange der var i bilen, og tænkte først, at de ville voldtage hende eller tage hendes organer. Hun fik kontakt til beboere i boligblokken, og der blev ringet til politiet. Der kom en betjent op og talte med hende. Det virkede ikke, som om betjenten troede på, at hun var blevet forfulgt siden Toftgårds Plads.

Hun viste betjenten sms’en, hun havde sendt, om at hun følte sig forfulgt. Hun fulgte med ned, efter betjenten havde sagt, at manden gerne ville give en undskyldning. Tiltalte sagde, at han var rigtig ked af, at han havde forskrækket hende, at han var gift og havde børn, og at han havde ledt efter motorvejen. Hun var inde i sit hoved sikker på, at tiltalte havde haft en anden intention.

Det var først i marts 2015, at politiet foretog en grundig afhøring om forholdet.

Bilen havde passeret hende ca. 50 meter inden episoden og kørte derfor lidt stærkere end hen- de. Hun så, at det var en mørk bil, og hun havde lagt mærke til lyden. Hun har ingen viden om bilmærker.

Hun cyklede til højre ned ad en sidevej til Hvidovrevej ved en boligblok. Der var ingen andre mennesker. Det var midt om natten. Det er et sted, hun kender godt. På venstre side ligger der langs vejen boligblokke på den første tredjedel, og herefter er der buske. Det var ved buskene, hun blev ramt. Der er parkeringspladser på højre side af vejen. Vidnet blev forevist foto, eks- trakten side 73.

Man kan for enden af vejen kun dreje til venstre. Hun var ikke kommet så langt som til Hvidovre Hospital. Efter hun blev ramt og stod af cyklen, løb hun via parke- ringspladsen ned til boligblokkene. Hun lagde ikke mærke til, om nogen løb efter hende. Hun tænkte, at det kunne være nogen, der ville voldtage hende eller stjæle hendes organer. Alt løb gennem hendes hoved.

Det var begyndt at blive lyst, da hun kunne cykle hjem, så det var nok

- 3 -

ved 5-tiden. Hun sagde til betjentene, at hun følte sig forfulgt og påkørt og viste sms’en. Be- tjentene virkede lidt, som om de ikke gav hende respons. Inden hun igen blev kontaktet af politiet i februar 2015, gjorde hun ikke noget. Hun klagede således ikke over politiets behand- ling. Hvis hun ikke var blevet kontaktet igen af politiet, havde hun ikke gjort mere.

Hun har ikke været sygemeldt i en måned, men der gik en måned, før hun blev sygemeldt, og hun har herefter haft nogle sporadiske sygedage. Hun går til psykolog. Arbejdsgiveren betaler hendes psykologsamtaler. Hun cykler fortsat.

Musa Turan har forklaret blandt andet, at han mener, bilisten viste dem, at det var højre side- spejl, der ramte cyklen. Foreholdt ekstraktens side 75, midt, om sidespejlet kan han godt have sagt sådan til kollegaen. De vurderede, at det var et hændeligt uheld. Foreholdt foto, ekstrak- ten side 73, ser man op mod Hvidovrevej. De viste bygninger ligger langs Hvidovrevej.

Hvor billedet er taget, er der beboelsesbygninger langs vejen på højre side. Han mener, der er ind- kørsel til en parkeringsplads til disse beboelsesbygninger, men er ikke helt sikker. Der er vin- duer til begge sider. Man kan fra parkeringspladsen komme til motorvejen, hvis man fortsæt- ter mod vest via Avedøre Havnevej.

Han opfattede begge parter som troværdige og ikke, som om nogen af dem løj. Derfor gjorde de ikke mere.

… har forklaret blandt andet, at hun kun hørte ét skrig. Hun vågnede af det. Hun husker ikke, om skriget blev afbrudt. Det var et højt skrig. Vinduet stod åbent. Bilen var sort eller mørke- blå. Hun så den angivelige afrikaner oppefra. Hun ved ikke, hvem der havde sat opslag op med advarsel til kvinder mod at færdes alene. Hun gik til boligforeningens kontor, der hjalp hende med at kontakte politiet. Hun så ikke en kvinde ved bilen.

E har forklaret blandt andet, at tiltalte prøvede at få hende ind i bagagerummet ved at hive hende derhen. Hun kæmpede imod og kom ikke i bagagerummet. Det hele foregik inde i bi- len. Foreholdt ekstrakt side 771 kunne tiltaltes underbukser godt være som de viste. Det gæl- der også dunvesten, ekstrakt side 774.

- 4 -

Hun tænkte ikke over, om det var mærkeligt, at tiltalte spurgte, om han skulle køre hende hjem. Episoden i Mindelunden tog ca. en halv time.

Vidnet var efter selvmordsforsøget først indlagt på lukket psykiatrisk afdeling. Hun gik her- efter til psykolog, først dagligt og derefter jævnligt. Siden kom hun i en gruppe for voldtægts- ofre. Hun går ikke længere til psykolog. Hun går i skole. Hendes personlige ejendele er øde- lagte. Kravet på 6.700 kr. opretholdes derfor.

C har forklaret blandt andet, at … er en lille gade. Bilen holdt med fronten ind mod en byg- ning. Det var ikke en lovlig parkering. Bilen stod, så den var nem at køre ud igen. Bilens dør var ikke låst.

Hun kan ikke nærmere angive afstanden til manden første gang, hun så ham, men han gik i hendes retning og var til sidst lige ved siden af hende. Hun kunne se ham tydeligt nok til at give et signalement. Da hun så fotos, syntes hun, at hun huskede godt nok, men var også ban- ge for at give nogen skylden. Foreholdt politirapporten, ekstrakten side 330, 2. afsnit nederst, bekræfter hun at være vejledt sådan. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 330, sidste afsnit til og med side 331, kan det beskrevne godt passe. Det er korrekt, at ikke andre fotos end foto nr. 9 var i spil.

Hun har tidligere gået til psykolog og har efter en pause genoptaget psykologbehandling fra april 2016. Hun har fået en lægehenvisning på 12 samtaler. Hun har måttet droppe ud af sit studie og er begyndt på et nyt. Hun har ikke nogen kæreste. Det har været svært for hende at stole på mænd.

D har forklaret blandt andet, at hun først troede, gerningsmanden var en venlig mand, fordi han tilbød at køre hende. Under kørslen, hvor hun sad på bagsædet, fortalte han om sin mor og sin flytning til Danmark. Hun hørte dørene blive låst, men kan ikke sige, hvor de var, da dørene blev låst. Hun blev sat af på en parkeringsplads. Her åbnede hun selv døren.

Han blev siddende i bilen, mens hun steg ud, og han kørte så. Foreholdt ekstrakten side 742-744 har hun, inden hun så billeder hos politiet, skullet beskrive lufferne. Herefter så hun lufferne på fotos og kunne bekræfte, at det var hendes luffer. Hun har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det var hendes luffer.

- 5 -

Hun kan ikke sige, hvor lang tid der gik, fra manden talte om at finde en tankstation, til hun blev sat af. Hun har ingen tidsfornemmelse af forløbet.

Hun har ikke længere den kæreste, som hun havde i byretten, og har i dag ingen kæreste. Hun er flyttet til Tyskland. Hun går ikke til psykolog i Tyskland.

Foreholdt ekstrakt side 348, nederst, med et tidsinterval på ca. 33 minutter efter et over- vågningskamera fra Uno-X tanken lyder det ikke usandsynlig, men hun har som forklaret in- gen tidsfornemmelse.

Tonny Jarner Møbius Jonesco har forklaret blandt andet, at de fik opkaldet under patrulje- kørsel i nærheden af Dybbelsbro Station. De nåede derfor hurtigt frem. Kvinden påviste for dem området for gerningsstedet på en grus-plads.

B har forklaret blandt andet, at hendes og kærestens vasketøj lå i samme vasketøjskurv i deres lejlighed. Hun sagde til politiet, at hvis det ikke var den bil, skulle politiet ud og finde en ma- gen til. Hun kom ind i bagagerummet fra bagsædet, efter at højre sæderyg var blevet lagt ned. Hun så ikke gerningsmanden, før han greb fat i hende. Hun havde heller ikke bemærket en bil komme. Det hele kom bag på hende. Hun husker at have set en fotomappe hos politiet. Fore- holdt ekstrakten side 229-230 bekræfter hun gengivelsen af sin forklaring. Der var en hylde over bagagerummet. Den kan godt beskrives som et låg.

Hun nåede ikke at se gerningsmandens ansigt direkte, men hun kunne se, at han var mørk. Hun føler ikke, at hun kan genkende ham. Hun så ham bagfra og i bakspejlet. Hun husker ikke, om der kom lys i bilens kabine, når døre blev åbnet. Hendes signalement bygger på, hvad hun så bagfra og i bakspejlet. Hun kunne se, han var mørk, og kunne høre en accent. Det er også noget, man prøver at glemme.

Hun havde prøvet at forhandle med gerningsmanden om at blive sat af på Nørrebro. Det var, mens hun lå i bagagerummet. Det var hende, der fore- slog, at hun blev sat af på Nørrebro. Senere sagde han, de skulle noget/et ærinde på Amager. Det husker hun tydeligt. Gerningsmanden har taget fat i hende, og hun gjorde, hvad han sag- de, for at undgå vold.

- 6 -

… har forklaret blandt andet, at hans tidsangivelse på 3 minutter er usikker. Han hørte støn- nen, men mener kun at have hørt en person stønne. Pigen skreg, da hun så vidnet. Hun var skræmt og opgivende.

Han er pladsmand hos Stark. Starks område er afhegnet. Han pakkede varer til kunder. Det gør de 24 timer i døgnet. Han talte med vagtmanden, da de hørte stønnen i en afstand af ca. 30 meter fra et sted, hvor der er en vej med en parkeringsplads. Han har ikke set eller hørt en bil. Den stønnen, han hørte, kan sagtens også komme fra en person i nød. Det var stakåndet.

… har forklaret blandt andet, at hans far er ... De hørte om natten en pige skrige. Hun var me- get bange og sagde, at hun var blevet forfulgt siden Toftegårds Plads. Mens hun cyklede, hav- de en bil kørt langsomt efter hende. Han gik ned og opsøgte bilisten. De tog en snak. Bilisten var meget rolig og forklarede, at han var kørt galt og ikke kunne køre derfra.

Bilisten sagde, at han ledte efter en motorvej, og at han ikke ville skræmme hende. Bilisten spurgte om, hvor- dan pigen havde det. Han så pigens cykel, taske og sandaler fordelt på steder over en længere strækning. Hun har løbet ca. 700 meter. Bilisten var meget rolig. Pigen virkede skræmt og græd.

Der var ca. 300 - 400 meter fra, hvor cyklen lå, til vidnets bopæl og ca. 700 meter til, hvor bilen holdt. Foreholdt ekstrakt side 73 er der hegn og træer ud for parkeringskiltet. Der er ca. 10 opgange til højre og først indgang til de tre opgange nærmest lyskrydset. Man kan se stedet fra vinduer i beboelsen. Anklageren foreviste vidnet foto på ekstrakten side 69. Pigen havde valgt deres opgang, som lå længst væk. Man skal ikke helt ud til Hvidovrevej for at komme ind, men man skal tage en af de første tre opgange.

Hans Jakob Larsen har forklaret blandt andet, at der tages forbehold ved forurening. Hvis det er muligt, deler man sporet i to delprøver, som undersøges uafhængigt. I langt de fleste tilfæl- de viser de to delprøver overensstemmende resultater. Hvis resultaterne ikke stemmer overens, kan der være tale om forurening.

Nogle gange er det ikke muligt at dele sporet, og her er man særligt opmærksom på forurening og benytter andre metoder. Man forholder sig her til mulig forurening fra andre prøver og sammenligner med fund fra andre spor. På den baggrund ved man, at forurening kun sker én gang ud af mange millioner. Vidnet bemærker, at den generelle beskrivelse af DNA-beviset i hans forklaring i byretten ikke svarer til hans

- 7 -

eget ordvalg. Vidnet gentog derfor sin generelle forklaring med eget ordvalg og med gennem- gang af tabellen i ekstrakten side 648. Likelihood ratioen er måden, hvorpå man i erklærin- gerne angiver den bevismæssige vægt. Der foretages en sammenlægning med to senarier, nemlig det ene scenarie, at materialet passer med en bestemt person, og det andet scenarie, at det stemmer fra en tilfældig anden person.

Sandsynligheden på 4.150 for B er beregnet ud fra en blandingsprofil, hvori der er indgået mere end tre personer. Jo flere tilfældige personer, der passer på sporet, jo flere mulige kombinationer kan findes ved gennemgang af de 16 DNA- undersøgelsespunkter.

Udtrykket ”den danske befolkn ing” angiver, at beregningen af likeli- hood rationen bygger på en sammenligning med en tilfældig anden person i befolkningen i Danmark. Hvis man på forhånd ved, at gerningsmanden har et andet etnisk spor, f.eks. thai, så er det ikke på samme måde givet, at man kan bruge den danske befolkning. I praksis gør det dog ikke den store forskel.

Antallet af personer i befolkningen har ingen relevans. Man skal tage udgangspunkt i hvor mange andre personer, der har haft mulighed for at afsætte DNA. Likelihood på mere end en million angives ikke blandt andet på grund af risikoen for fejl ved en højere angivelse. Foreholdt ekstrakten side 150 uddybede vidnet sin forklaring om forurening. Det drejer sig om én forurening.

Det er normalt at tage forbehold som sket, hvis man ser en forurening. An- givelsen for B med en sandsynlighed på 4.150 gange mindre end for, en tilfældig anden per- son, er ren matematik. Retsgenetisk Afdeling har ingen viden om hvilke beviser, der i øvrigt indgår i sagen.

Sagens oplysninger

I dommens gengivelse af Retslægerådets erklæring af 24. september 2015, ekstrakten side 36 – 37, skal formuleringen side 37, 2-3. linje, ændre s fra ”vurderes at udgøre fare …” til ”vurde- res at udgøre væsentlig fare …”.

Forsvareren har ved brev af 27. juni 2016 anmodet Statsadvokaten om at besvare en række spørgsmål vedrørende forvaring og udvisning på samme tid. Spørgsmålene blev besvaret ved brev af 11. juli 2016 fra Statsadvokaten og brev af 16. august 2016 fra Kriminalforsorgen.

Personlige oplysninger

- 8 -

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har seks søskende i Danmark, hvoraf to er gift og har børn. Forældrene bor i Jylland. Bortset fra sin kones forældre i Zambia har han hverken kontakter i Zambia eller Congo. Han har statsborgerskab i Congo. Han har to drenge, der er født i Zambia, og en pige, der er født i Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

” Ad forhold 1

Efter As forklaring, øvrige vidneforklaringer og landsrettens bevisresultat vedrørende sagens forhold 2, 4 og 5 sammenholdt med tiltaltes forklaring om forholdet findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte i sin bil først kørte efter den cyklende A over en længere stræk- ning og herefter påkørte hende med henblik på at frihedsberøve hende og tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold, men at tiltalte blev hindret i sit forehavende dels som følge af As flugt, dels af at bilen sad fast.

Herefter og i øvrigt af de af byrettens flertal anførte grunde finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i dette forhold. Det tillægges herunder bevis- mæssig vægt, at tiltaltes bil efter GPS’en befandt sig 3,7 km fra gerningsstedet 2 minutter efter anmeldelsen, ligesom også DNA-beviset taler for tiltaltes skyld.

Ad forhold 3

Af de grunde, der er anført af byretten, og efter landsrettens bevisresultat vedrørende sagens forhold 2, 4 og 5 finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 4

- 9 -

Af de grunde, der er anført af byretten, og idet det efter bevisførelsen findes at kunne lægges til grund, at D var frihedsberøvet i i hvert fald en halv time, finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 5

Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyldig i alle forhold.

T h i b e s t e m m e s:

Tiltalte T findes skyldig i alle forhold. ”

Sanktionsspørgsmålet

Retten har i overensstemmelse med Retslægerådets erklæring af 24. september 2015 lagt til grund, at tiltalte mest sandsynligt er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. punktum, som mere formålstjenelige end straf til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.

Der er afgivet 17 stemmer for at idømme tiltalte forvaring.

Disse voterende udtaler:

Tiltalte har i fem tilfælde begået voldtægt og frihedsberøvelse eller forsøg herpå over for for- skellige unge piger, som tiltalte opsøgte ved nattetide på offentlig vej og forgreb sig på. Her- efter og af de af byrettens flertal nævnte grunde tiltræder vi efter forholdenes grove karakter, tiltaltes farlighed, og da forvaring findes påkrævet for at forebygge denne fare, at betingelser- ne for at idømme forvaring er opfyldt.

- 10 -

Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år. Denne voterende henviser til de grunde, der er anført af byrettens mindretal.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Udvisning Der er afgivet 18 stemmer for, at tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig. Retten har herved tiltrådt byrettens begrundelse.

Erstatning A har rejst krav om godtgørelse for tort med 25.000 kr. med tillæg af renter fra den 5. novem- ber 2015.

B har rejst krav om godtgørelse for tort med 100.000 kr. og krav om erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste, estimeret til 51.000 kr., godtgørelse for svie og smerte med 19.570 kr. og erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab med 4.507 kr., i alt 175.077 kr. med tillæg af rente fra den 30. oktober 2015.

C har rejst krav om godtgørelse for tort med 30.000 kr. samt erstatning for helbredelsesudgif- ter med 3.828 kr., i alt 33.828 kr. med tillæg af rente fra den 7. november 2015.

D har rejst krav om godtgørelse for tort med 70.000 kr. samt erstatning for helbredelsesudgif- ter og andet tab med 8.628 kr., i alt 78.628 kr., hvoraf 71.595 kr. er med tillæg af rente fra den 7. november 2015, og 7.033 kr. er med tillæg af rente fra den 22. september 2016.

E har rejst krav om godtgørelse for svie og smerte med 38.760 kr. og godtgørelse for tort med 70.000 kr. samt erstatning for andet tab med 6.700 kr., i alt 115.460 kr., hvoraf 86.770 kr. er med tillæg af rente fra den 7. november 2015, og 28.690 kr. er med tillæg af rente fra den 22. september 2016.

Alle erstatningssøgende har taget forbehold for yderligere erstatningskrav.

- 11 -

Tiltalte har over for alle krav bestridt erstatningspligten og kravets størrelse og nedlagde på- stand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre af retten fastsat beløb.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages kravene om tortgodtgørelse til følge i samme omfang som efter byrettens dom. Øvrige krav henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt sagsanlæg. Byrettens dom vedrørende erstatning stadfæstes derfor.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. februar 2015.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom stadfæstes, således at tiltalte T idømmes forvaring, og således at tiltalte ud- vises med indrejseforbud for bestandig regnet fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Dommens bestemmelse om tortgodtgørelser stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

D O M

Afsagt den 26. august 2016 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, John Mosegaard og Niels Juhl (kst.) med nævnin- ger).

13. afd. N nr. S-2916-15: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. …89-…) (advokat Bjørn Mering Caning, besk.)

Københavns Byrets dom af 21. oktober 2015 (SS 3-13044/2015) er anket af T med påstand om frifindelse i alle anklageskriftets forhold. Endvidere påstås frifindelse for påstanden om udvisning samt for de rejste og pådømte erstatningskrav. Subsidiært påstås formildelse navn- lig således, at tiltalte idømmes rettens mildeste tidsbestemte fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, således at T idømmes forvaring og udvises med indrejseforbud for bestandig.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne A, …, politibetjent Musa Turan, B, …, C, D, politibetjent Tonny Jarner Møbius Jonesco, E, …, …, … og …. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet ...

Forklaringer afgivet af …, … og … er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har alene ønsket at forklare om forhold 1 og om et brev til sin kone vedrørende for- hold 5, idet han intet kender til de andre forhold. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ejer bilen, en Ford Focus, som han ikke låner ud. Han ringede til Falck, fordi han sad fast og ikke kunne køre videre. Det er rigtigt, at han sagde til pigen, at han havde kone og børn. Det var i

- 2 -

forhold til, at hun til politiet havde sagt, at han havde forfulgt hende. Tiltalte forklarede om brevet til konen, tillægsekstrakt 1, side 4-6, at han skrev brevet, efter hun havde talt med poli- tiet og kort før hendes forklaring i retten. Hun kunne ikke huske, hvad hun havde sagt til poli- tiet, og hun var nervøs. Han ville derfor hjælpe hende ved at genopfriske hendes hukommelse.

A har forklaret blandt andet, at da bilen ramte hende, kørte hun ikke ind i kantstenen, men over kantstenen. Hun væltede ikke. Vidnet udpegede stedet på kortbilag nr. 3. Hun bemærke- de bilen første gang ved Toftegårds Plads. Hun bemærkede, at bilen i hvert fald til sidst i for- løbet kørte meget langsomt. Det var det forreste af bilen, der ramte hende. Det var som et puf. Det var ikke et sidespejl, der ramte hende.

Hun var bange og skreg. Hun kunne ikke rigtig komme væk og løb så mod en boligblok. Hun vidste ikke, hvor mange der var i bilen, og tænkte først, at de ville voldtage hende eller tage hendes organer. Hun fik kontakt til beboere i boligblokken, og der blev ringet til politiet. Der kom en betjent op og talte med hende. Det virkede ikke, som om betjenten troede på, at hun var blevet forfulgt siden Toftgårds Plads.

Hun viste betjenten sms’en, hun havde sendt, om at hun følte sig forfulgt. Hun fulgte med ned, efter betjenten havde sagt, at manden gerne ville give en undskyldning. Tiltalte sagde, at han var rigtig ked af, at han havde forskrækket hende, at han var gift og havde børn, og at han havde ledt efter motorvejen. Hun var inde i sit hoved sikker på, at tiltalte havde haft en anden intention.

Det var først i marts 2015, at politiet foretog en grundig afhøring om forholdet.

Bilen havde passeret hende ca. 50 meter inden episoden og kørte derfor lidt stærkere end hen- de. Hun så, at det var en mørk bil, og hun havde lagt mærke til lyden. Hun har ingen viden om bilmærker.

Hun cyklede til højre ned ad en sidevej til Hvidovrevej ved en boligblok. Der var ingen andre mennesker. Det var midt om natten. Det er et sted, hun kender godt. På venstre side ligger der langs vejen boligblokke på den første tredjedel, og herefter er der buske. Det var ved buskene, hun blev ramt. Der er parkeringspladser på højre side af vejen. Vidnet blev forevist foto, eks- trakten side 73.

Man kan for enden af vejen kun dreje til venstre. Hun var ikke kommet så langt som til Hvidovre Hospital. Efter hun blev ramt og stod af cyklen, løb hun via parke- ringspladsen ned til boligblokkene. Hun lagde ikke mærke til, om nogen løb efter hende. Hun tænkte, at det kunne være nogen, der ville voldtage hende eller stjæle hendes organer. Alt løb gennem hendes hoved.

Det var begyndt at blive lyst, da hun kunne cykle hjem, så det var nok

- 3 -

ved 5-tiden. Hun sagde til betjentene, at hun følte sig forfulgt og påkørt og viste sms’en. Be- tjentene virkede lidt, som om de ikke gav hende respons. Inden hun igen blev kontaktet af politiet i februar 2015, gjorde hun ikke noget. Hun klagede således ikke over politiets behand- ling. Hvis hun ikke var blevet kontaktet igen af politiet, havde hun ikke gjort mere.

Hun har ikke været sygemeldt i en måned, men der gik en måned, før hun blev sygemeldt, og hun har herefter haft nogle sporadiske sygedage. Hun går til psykolog. Arbejdsgiveren betaler hendes psykologsamtaler. Hun cykler fortsat.

Musa Turan har forklaret blandt andet, at han mener, bilisten viste dem, at det var højre side- spejl, der ramte cyklen. Foreholdt ekstraktens side 75, midt, om sidespejlet kan han godt have sagt sådan til kollegaen. De vurderede, at det var et hændeligt uheld. Foreholdt foto, ekstrak- ten side 73, ser man op mod Hvidovrevej. De viste bygninger ligger langs Hvidovrevej.

Hvor billedet er taget, er der beboelsesbygninger langs vejen på højre side. Han mener, der er ind- kørsel til en parkeringsplads til disse beboelsesbygninger, men er ikke helt sikker. Der er vin- duer til begge sider. Man kan fra parkeringspladsen komme til motorvejen, hvis man fortsæt- ter mod vest via Avedøre Havnevej.

Han opfattede begge parter som troværdige og ikke, som om nogen af dem løj. Derfor gjorde de ikke mere.

… har forklaret blandt andet, at hun kun hørte ét skrig. Hun vågnede af det. Hun husker ikke, om skriget blev afbrudt. Det var et højt skrig. Vinduet stod åbent. Bilen var sort eller mørke- blå. Hun så den angivelige afrikaner oppefra. Hun ved ikke, hvem der havde sat opslag op med advarsel til kvinder mod at færdes alene. Hun gik til boligforeningens kontor, der hjalp hende med at kontakte politiet. Hun så ikke en kvinde ved bilen.

E har forklaret blandt andet, at tiltalte prøvede at få hende ind i bagagerummet ved at hive hende derhen. Hun kæmpede imod og kom ikke i bagagerummet. Det hele foregik inde i bi- len. Foreholdt ekstrakt side 771 kunne tiltaltes underbukser godt være som de viste. Det gæl- der også dunvesten, ekstrakt side 774.

- 4 -

Hun tænkte ikke over, om det var mærkeligt, at tiltalte spurgte, om han skulle køre hende hjem. Episoden i Mindelunden tog ca. en halv time.

Vidnet var efter selvmordsforsøget først indlagt på lukket psykiatrisk afdeling. Hun gik her- efter til psykolog, først dagligt og derefter jævnligt. Siden kom hun i en gruppe for voldtægts- ofre. Hun går ikke længere til psykolog. Hun går i skole. Hendes personlige ejendele er øde- lagte. Kravet på 6.700 kr. opretholdes derfor.

C har forklaret blandt andet, at … er en lille gade. Bilen holdt med fronten ind mod en byg- ning. Det var ikke en lovlig parkering. Bilen stod, så den var nem at køre ud igen. Bilens dør var ikke låst.

Hun kan ikke nærmere angive afstanden til manden første gang, hun så ham, men han gik i hendes retning og var til sidst lige ved siden af hende. Hun kunne se ham tydeligt nok til at give et signalement. Da hun så fotos, syntes hun, at hun huskede godt nok, men var også ban- ge for at give nogen skylden. Foreholdt politirapporten, ekstrakten side 330, 2. afsnit nederst, bekræfter hun at være vejledt sådan. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 330, sidste afsnit til og med side 331, kan det beskrevne godt passe. Det er korrekt, at ikke andre fotos end foto nr. 9 var i spil.

Hun har tidligere gået til psykolog og har efter en pause genoptaget psykologbehandling fra april 2016. Hun har fået en lægehenvisning på 12 samtaler. Hun har måttet droppe ud af sit studie og er begyndt på et nyt. Hun har ikke nogen kæreste. Det har været svært for hende at stole på mænd.

D har forklaret blandt andet, at hun først troede, gerningsmanden var en venlig mand, fordi han tilbød at køre hende. Under kørslen, hvor hun sad på bagsædet, fortalte han om sin mor og sin flytning til Danmark. Hun hørte dørene blive låst, men kan ikke sige, hvor de var, da dørene blev låst. Hun blev sat af på en parkeringsplads. Her åbnede hun selv døren.

Han blev siddende i bilen, mens hun steg ud, og han kørte så. Foreholdt ekstrakten side 742-744 har hun, inden hun så billeder hos politiet, skullet beskrive lufferne. Herefter så hun lufferne på fotos og kunne bekræfte, at det var hendes luffer. Hun har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det var hendes luffer.

- 5 -

Hun kan ikke sige, hvor lang tid der gik, fra manden talte om at finde en tankstation, til hun blev sat af. Hun har ingen tidsfornemmelse af forløbet.

Hun har ikke længere den kæreste, som hun havde i byretten, og har i dag ingen kæreste. Hun er flyttet til Tyskland. Hun går ikke til psykolog i Tyskland.

Foreholdt ekstrakt side 348, nederst, med et tidsinterval på ca. 33 minutter efter et over- vågningskamera fra Uno-X tanken lyder det ikke usandsynlig, men hun har som forklaret in- gen tidsfornemmelse.

Tonny Jarner Møbius Jonesco har forklaret blandt andet, at de fik opkaldet under patrulje- kørsel i nærheden af Dybbelsbro Station. De nåede derfor hurtigt frem. Kvinden påviste for dem området for gerningsstedet på en grus-plads.

B har forklaret blandt andet, at hendes og kærestens vasketøj lå i samme vasketøjskurv i deres lejlighed. Hun sagde til politiet, at hvis det ikke var den bil, skulle politiet ud og finde en ma- gen til. Hun kom ind i bagagerummet fra bagsædet, efter at højre sæderyg var blevet lagt ned. Hun så ikke gerningsmanden, før han greb fat i hende. Hun havde heller ikke bemærket en bil komme. Det hele kom bag på hende. Hun husker at have set en fotomappe hos politiet. Fore- holdt ekstrakten side 229-230 bekræfter hun gengivelsen af sin forklaring. Der var en hylde over bagagerummet. Den kan godt beskrives som et låg.

Hun nåede ikke at se gerningsmandens ansigt direkte, men hun kunne se, at han var mørk. Hun føler ikke, at hun kan genkende ham. Hun så ham bagfra og i bakspejlet. Hun husker ikke, om der kom lys i bilens kabine, når døre blev åbnet. Hendes signalement bygger på, hvad hun så bagfra og i bakspejlet. Hun kunne se, han var mørk, og kunne høre en accent. Det er også noget, man prøver at glemme.

Hun havde prøvet at forhandle med gerningsmanden om at blive sat af på Nørrebro. Det var, mens hun lå i bagagerummet. Det var hende, der fore- slog, at hun blev sat af på Nørrebro. Senere sagde han, de skulle noget/et ærinde på Amager. Det husker hun tydeligt. Gerningsmanden har taget fat i hende, og hun gjorde, hvad han sag- de, for at undgå vold.

- 6 -

… har forklaret blandt andet, at hans tidsangivelse på 3 minutter er usikker. Han hørte støn- nen, men mener kun at have hørt en person stønne. Pigen skreg, da hun så vidnet. Hun var skræmt og opgivende.

Han er pladsmand hos Stark. Starks område er afhegnet. Han pakkede varer til kunder. Det gør de 24 timer i døgnet. Han talte med vagtmanden, da de hørte stønnen i en afstand af ca. 30 meter fra et sted, hvor der er en vej med en parkeringsplads. Han har ikke set eller hørt en bil. Den stønnen, han hørte, kan sagtens også komme fra en person i nød. Det var stakåndet.

… har forklaret blandt andet, at hans far er ... De hørte om natten en pige skrige. Hun var me- get bange og sagde, at hun var blevet forfulgt siden Toftegårds Plads. Mens hun cyklede, hav- de en bil kørt langsomt efter hende. Han gik ned og opsøgte bilisten. De tog en snak. Bilisten var meget rolig og forklarede, at han var kørt galt og ikke kunne køre derfra.

Bilisten sagde, at han ledte efter en motorvej, og at han ikke ville skræmme hende. Bilisten spurgte om, hvor- dan pigen havde det. Han så pigens cykel, taske og sandaler fordelt på steder over en længere strækning. Hun har løbet ca. 700 meter. Bilisten var meget rolig. Pigen virkede skræmt og græd.

Der var ca. 300 - 400 meter fra, hvor cyklen lå, til vidnets bopæl og ca. 700 meter til, hvor bilen holdt. Foreholdt ekstrakt side 73 er der hegn og træer ud for parkeringskiltet. Der er ca. 10 opgange til højre og først indgang til de tre opgange nærmest lyskrydset. Man kan se stedet fra vinduer i beboelsen. Anklageren foreviste vidnet foto på ekstrakten side 69. Pigen havde valgt deres opgang, som lå længst væk. Man skal ikke helt ud til Hvidovrevej for at komme ind, men man skal tage en af de første tre opgange.

Hans Jakob Larsen har forklaret blandt andet, at der tages forbehold ved forurening. Hvis det er muligt, deler man sporet i to delprøver, som undersøges uafhængigt. I langt de fleste tilfæl- de viser de to delprøver overensstemmende resultater. Hvis resultaterne ikke stemmer overens, kan der være tale om forurening.

Nogle gange er det ikke muligt at dele sporet, og her er man særligt opmærksom på forurening og benytter andre metoder. Man forholder sig her til mulig forurening fra andre prøver og sammenligner med fund fra andre spor. På den baggrund ved man, at forurening kun sker én gang ud af mange millioner. Vidnet bemærker, at den generelle beskrivelse af DNA-beviset i hans forklaring i byretten ikke svarer til hans

- 7 -

eget ordvalg. Vidnet gentog derfor sin generelle forklaring med eget ordvalg og med gennem- gang af tabellen i ekstrakten side 648. Likelihood ratioen er måden, hvorpå man i erklærin- gerne angiver den bevismæssige vægt. Der foretages en sammenlægning med to senarier, nemlig det ene scenarie, at materialet passer med en bestemt person, og det andet scenarie, at det stemmer fra en tilfældig anden person.

Sandsynligheden på 4.150 for B er beregnet ud fra en blandingsprofil, hvori der er indgået mere end tre personer. Jo flere tilfældige personer, der passer på sporet, jo flere mulige kombinationer kan findes ved gennemgang af de 16 DNA- undersøgelsespunkter.

Udtrykket ”den danske befolkn ing” angiver, at beregningen af likeli- hood rationen bygger på en sammenligning med en tilfældig anden person i befolkningen i Danmark. Hvis man på forhånd ved, at gerningsmanden har et andet etnisk spor, f.eks. thai, så er det ikke på samme måde givet, at man kan bruge den danske befolkning. I praksis gør det dog ikke den store forskel.

Antallet af personer i befolkningen har ingen relevans. Man skal tage udgangspunkt i hvor mange andre personer, der har haft mulighed for at afsætte DNA. Likelihood på mere end en million angives ikke blandt andet på grund af risikoen for fejl ved en højere angivelse. Foreholdt ekstrakten side 150 uddybede vidnet sin forklaring om forurening. Det drejer sig om én forurening.

Det er normalt at tage forbehold som sket, hvis man ser en forurening. An- givelsen for B med en sandsynlighed på 4.150 gange mindre end for, en tilfældig anden per- son, er ren matematik. Retsgenetisk Afdeling har ingen viden om hvilke beviser, der i øvrigt indgår i sagen.

Sagens oplysninger

I dommens gengivelse af Retslægerådets erklæring af 24. september 2015, ekstrakten side 36 – 37, skal formuleringen side 37, 2-3. linje, ændre s fra ”vurderes at udgøre fare …” til ”vurde- res at udgøre væsentlig fare …”.

Forsvareren har ved brev af 27. juni 2016 anmodet Statsadvokaten om at besvare en række spørgsmål vedrørende forvaring og udvisning på samme tid. Spørgsmålene blev besvaret ved brev af 11. juli 2016 fra Statsadvokaten og brev af 16. august 2016 fra Kriminalforsorgen.

Personlige oplysninger

- 8 -

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har seks søskende i Danmark, hvoraf to er gift og har børn. Forældrene bor i Jylland. Bortset fra sin kones forældre i Zambia har han hverken kontakter i Zambia eller Congo. Han har statsborgerskab i Congo. Han har to drenge, der er født i Zambia, og en pige, der er født i Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

” Ad forhold 1

Efter As forklaring, øvrige vidneforklaringer og landsrettens bevisresultat vedrørende sagens forhold 2, 4 og 5 sammenholdt med tiltaltes forklaring om forholdet findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte i sin bil først kørte efter den cyklende A over en længere stræk- ning og herefter påkørte hende med henblik på at frihedsberøve hende og tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold, men at tiltalte blev hindret i sit forehavende dels som følge af As flugt, dels af at bilen sad fast.

Herefter og i øvrigt af de af byrettens flertal anførte grunde finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i dette forhold. Det tillægges herunder bevis- mæssig vægt, at tiltaltes bil efter GPS’en befandt sig 3,7 km fra gerningsstedet 2 minutter efter anmeldelsen, ligesom også DNA-beviset taler for tiltaltes skyld.

Ad forhold 3

Af de grunde, der er anført af byretten, og efter landsrettens bevisresultat vedrørende sagens forhold 2, 4 og 5 finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 4

- 9 -

Af de grunde, der er anført af byretten, og idet det efter bevisførelsen findes at kunne lægges til grund, at D var frihedsberøvet i i hvert fald en halv time, finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 5

Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i dette forhold.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyldig i alle forhold.

T h i b e s t e m m e s:

Tiltalte T findes skyldig i alle forhold. ”

Sanktionsspørgsmålet

Retten har i overensstemmelse med Retslægerådets erklæring af 24. september 2015 lagt til grund, at tiltalte mest sandsynligt er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. punktum, som mere formålstjenelige end straf til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.

Der er afgivet 17 stemmer for at idømme tiltalte forvaring.

Disse voterende udtaler:

Tiltalte har i fem tilfælde begået voldtægt og frihedsberøvelse eller forsøg herpå over for for- skellige unge piger, som tiltalte opsøgte ved nattetide på offentlig vej og forgreb sig på. Her- efter og af de af byrettens flertal nævnte grunde tiltræder vi efter forholdenes grove karakter, tiltaltes farlighed, og da forvaring findes påkrævet for at forebygge denne fare, at betingelser- ne for at idømme forvaring er opfyldt.

- 10 -

Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år. Denne voterende henviser til de grunde, der er anført af byrettens mindretal.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Udvisning Der er afgivet 18 stemmer for, at tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig. Retten har herved tiltrådt byrettens begrundelse.

Erstatning A har rejst krav om godtgørelse for tort med 25.000 kr. med tillæg af renter fra den 5. novem- ber 2015.

B har rejst krav om godtgørelse for tort med 100.000 kr. og krav om erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste, estimeret til 51.000 kr., godtgørelse for svie og smerte med 19.570 kr. og erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab med 4.507 kr., i alt 175.077 kr. med tillæg af rente fra den 30. oktober 2015.

C har rejst krav om godtgørelse for tort med 30.000 kr. samt erstatning for helbredelsesudgif- ter med 3.828 kr., i alt 33.828 kr. med tillæg af rente fra den 7. november 2015.

D har rejst krav om godtgørelse for tort med 70.000 kr. samt erstatning for helbredelsesudgif- ter og andet tab med 8.628 kr., i alt 78.628 kr., hvoraf 71.595 kr. er med tillæg af rente fra den 7. november 2015, og 7.033 kr. er med tillæg af rente fra den 22. september 2016.

E har rejst krav om godtgørelse for svie og smerte med 38.760 kr. og godtgørelse for tort med 70.000 kr. samt erstatning for andet tab med 6.700 kr., i alt 115.460 kr., hvoraf 86.770 kr. er med tillæg af rente fra den 7. november 2015, og 28.690 kr. er med tillæg af rente fra den 22. september 2016.

Alle erstatningssøgende har taget forbehold for yderligere erstatningskrav.

- 11 -

Tiltalte har over for alle krav bestridt erstatningspligten og kravets størrelse og nedlagde på- stand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre af retten fastsat beløb.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages kravene om tortgodtgørelse til følge i samme omfang som efter byrettens dom. Øvrige krav henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt sagsanlæg. Byrettens dom vedrørende erstatning stadfæstes derfor.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. februar 2015.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom stadfæstes, således at tiltalte T idømmes forvaring, og således at tiltalte ud- vises med indrejseforbud for bestandig regnet fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Dommens bestemmelse om tortgodtgørelser stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

DOM

afsagt den 21. oktober 2015 i sag SS 3-13044/2015 Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer … 89-… (pt. Københavns Fængsler).

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af den ne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. maj 2015 og tilke ndegivelse er modtaget den 5. oktober 2015.

T er tiltalt for

l. Forsøg på frihedsberøvelse og voldtægt efter straff elovens § 261. stk. l. jf. § 21 og§ 216. stk. l. nr. l.jf.§ 21. ved den 7. juli 2014 i tidsrummet mellem ca. kl. 02 .00 og kl. 02.45 i bil at have forfulgt A fra Toftegårds Plads i Valby til Ro senhøj i Hvidovre, hvor tiltalte påkørte A, der var på cykel, alt med hen b lik på at frihedsberøve hende i sin bil og ved vold eller trussel om vold a t tiltvinge sig samleje med hende, hvilket mislykkede, idet A und løb og fik tilkaldt hjælp.

2. Frihedsberøvelse og voldtægt efter straffelovens§ 261. stk. l. og§ 216, stk. l. nr. l. ved den 4. oktober 2014 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.30 og kl. 03.15 at have berøvet B friheden og ved vold eller trussel o m vold at tiltvunget sig samleje med hende, idet tiltalte nær Emdrupvej i Kø benhavn greb fat om B og tvang hende ind i en bil, hvorefter tiltalte med B i bilen kørte til et ukend t sted, hvor han i bilen gennemførte samleje med hend e, hvorpå han beordre de hende om i bilens bagagerum og kørte til endnu e t ukendt sted, hvor han i bilen gennemførte vaginalt og analt samleje med hen de, hvorefter han kørte

Sid 75327

til Fragtvej i København, hvor han efterlod hende.

3. Forsøg på frihedsberøvelse og voldtægt efter straffelovens§ 261. stk. l. jf. § 21 og§ 216. stk. l. nr. l.jf.§ 21. ved den 25. oktober 2014 ca. kl. 04.50 ud for Urban sgade i København, at have grebet fat i C og herved og under trusler om a t ville slå hende ihjel at have tvunget hende ind i e n bil alt med henblik på at frihedsberøve hende i bilen og ved vold eller trussel om vold at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket mislykkede s, idet C sprang ud af bilen og undløb.

4.

Frihedsberøvelse og voldtægt efter straffelovens§ 2 61. stk. l. og§ 216. stk. l. nr. l. til dels jf. § 225. ved den 17.januar 2015 i tidsrummet mellem ca. kl. 04.00 og kl. 05.15 at have berøvet D friheden og ved vold eller trussel om vold at ha ve tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forh old med hende, idet tiltalte ved Engelstedsgade/Haraldsgade, København, under foregivende af at ville køre hende til hendes bopæl, lokkede hende ind i en bil og kørte hende til et afsides område ved V asbygade/Otto Busses Vej, København, hvor han låste bilens døre o g under den i situationen liggende trussel om vold tvang hende ti l at sutte på hans lem og gennemfø1ie samleje med hende.

5.

Frihedsberøvelse og voldtægt efter straffelovens § 261. stk. l. og § 216, stk. l. nr. l. til dels jf. § 225. ved den 8. februar 2015 i tidsrummet mellem ca. kl. 02.20 og kl. 03.30 at have berøvet E friheden og ved vold eller trusse l om vold at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold en d samleje med hende, idet tiltalte ud for Svendborggade l, København, greb fat om E og tvang hende ind i en bil, hvorefter han med E i bilen kørte til Mindelunden i Hellerup, hvor han under den i situat ionen liggende trussel om vold og under trusler om at ville slå he nde ihjel tvang hende til at tåle, at han slikkede hendes kønsdele, beføl te hende inden for og udenpå kønsdelene, gennemførte samleje med hende, b eordrede hen de til at sutte på og manipulere hans lem, ligesom han gned sit lem op ad hendes kønsdel.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tilta lte idømmes forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. !,jf.§22, nr. l, 2 o g 6,jf. § 32, stk. !,jf. stk. 2, udvises med indrejseforbud gældende for bestandig.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsid iært rettens mildeste dom.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåst anden.

A har i henhold til opgørelse af 28. september 2015 nedlagt på stand om, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i erstatning samt r enter en måned fra kravets fremsættelse i retten. Beløbet er opgjort således:

Godtgørelse i medfør af EAL § 26 I alt 25.000 kr. 25.000 kr.

Der er taget forbehold for at søge erstatning for u dgifter til psykolog. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. B har i henhold til opgørelse af 30. september 2015 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 175.077 ,00 kr. i erstatning med til læg af renter. Beløbet er opgjort således:

Andet tab Tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for svie og smerte Tort I alt 4.507,00 kr. 51.000,00 kr. 19.570,00 kr. l00.000,00 kr. 175.077,00 kr.

Der er taget forbehold for yderligere erstatning, h erunder for varigt men, erhvervsevnetab og yderligere udgifter til psykolog bistand.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

C har i henhold til opgørelse af 29. september 2015 ned lagt påstand om, at tiltalte skal betale 33.828,00 kr. i erstatning sam t renter en måned fra kravets fremsættelse i retten. Beløbet er opgjort s åledes:

Andet tab Godtgørelse i medfør af EAL § 26 3.828,00 kr. 30.000,00 kr.

Der er taget forbehold for yderligere erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

D har i henhold til opgørelse af28. september 2015 nedlagt på stand om, at tiltalte skal betale 76.395,00 kr. i erstatning med renter en må ned fra kravets fremsættelse i retten. Beløbet er opgjort således:

Andet tab Godtgørelse i medfør af EAL § 26 Psykologbistand 4.800,00 kr. 70.000,00 kr. 1.595,00 kr. I alt 76.395,00 kr.

Der er taget forbehold for yderligere erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

E har i henhold til opgørelse af 28. september 2015 ned lagt påstand om, at tiltalte skal betale 86.770,00 kr. i erstatning med renter en måned fra kravets fremsættelse i retten. Beløbet er opgjort således:

Andet tab Svie og smerte Godtgørelse i medfør af EAL § 26 I alt 6.700,00 kr. l 0.070,00 kr. 70.000,00 kr. 86.770.00 kr.

Der er taget forbehold for yderligere erstatning, h erunder blandt andet for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til psykolog.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnerne A, …, politib etjent Musa Turan, B, …, C, D, politibetjent Tonny Jarner Møbius, E, …, …, … , … og tiltalte T

Vidnet T har afgivet følgende forklaring som gengivet i rets bo gen:

"Vidnet forklarede, at hun den 7. juli 2014 var på arbejde i Tivoli. Hun fik fri kl. 01.00 og sad bagefter og snakkede med en ko llega, indtil hun tog hjem. Hun havde drukket en enkelt øl. Hun cyklede h jem, hvilket hun altid gør. Hun boede på Hvidovre Hospitals Kollegium. Det er en tur på 9 Y2 km. Hun har aldrig haft problemer og følte sig sikker p å sin cykel, uanset om det var om dagen eller kl. 03.00.

Hun havde ikke hørete lefoner med musik i øre ne, da hun gerne ville følge med i trafikken. Da hu n nåede til Toftegaards Plads, lagde hun mærke til lyden fra en bil. Motore n havde en tikkende lyd. Nogen gange forsvandt lyden, som om bilen var dreje t af, men den kom til bage. Ved krydset ved Kvickly på Hvidovrevej så hun bilen stoppe for rødt lys.

Hun holdt sig et stykke bag bilen, da der blev grønt, fordi hun ikke ville køre helt op til den på grund af utryghed. Hun skre v i en sms til en af sine venner, at hun følte, at en bil fulgte efter hende. Hun cyklede ned af stien ved boligblokkene. Pludselig var bilen med den samm e motorlyd bag hende igen. Det var en mørk eller mørkelilla bil. Hun ved ikke, om bilen havde to-

nede ruder. Den kørte tæt op på siden af hende. Hun kørte langs kantstenen. Bilen kørte ind i hende og "puffede" til hende. Hun ramte kantstenen og sprang af cyklen og løb fra stedet, mens hun råbte på hjælp. Hun vidste ikke, hvor mange personer, der var i bilen og tænkte, at der måske var flere, og at en ville løbe efter hende og vælte hende. Hun nåede at forestille sig det vær ste.

Hun fornemmede ikke, om der var nogen efter he nde. Bilen havde kørt efter hende i 20 minutter. Hun løb frem mod nogle b oligblokke. Hun ringede på en dør og skreg om hjælp. Hun råbte, at der var en efter hende. Hun blev lukket ind i opgangen af en far og søn. Hun kom ind i deres lejlighed, og de spurgte hende, hvad der var sket. Hun fortalte, hva d der var sket. Hun havde tabt sin cykelhjelm og sko undervejs.

Faren og sønn en gik ned og hentede hendes cykel og ting. De ringede til politiet, vist nok fra hendes telefon. Poli- tiet kom til stede, og hun talte med en betjent, me n hun følte ikke, at han troede på hende. Betjenten ville ikke lytte, når hu n sagde, at hun var blevet forfulgt. Den anden betjent kaldte over radioen og sagde, at føreren af bilen gerne ville sige undskyld til hende.

Hun acceptered e dette og gik med be- tjenten ned til bilen. Bilen stod ved tre kampesten .

Forevist ekstrakt l, side 71,72 og 73, fotos, forklarede vidnet, at bile n holdt ved kantstenen, da hun kom ned fra lejligheden.

Vidnet forklarede, at føreren sagde undskyld, og at han ikke ville forskrække hende, og at han var gift og havde tre børn og ledt e efter motorvejen. Hun undrede sig herover og tænkte, at så skulle han da ikke køre efter en på cy kel. Det var som om hans familieliv skulle godtgøre , at han ikke ville hende noget ondt. Føreren virkede meget stille og var rim elig rolig. Han var sort og ikke særlig høj. Hun tog imod undskyldningen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det v ar mørkt, men nok skyfrit. På Toftegårds Plads var der en del andre biler, men på det lange stykke ad Vigerslev Alle, var der vist ikke andre biler, der passerede hende. Hun hørte bilen med den særlige motorlyd skiftevis bag og for an sig. Hun kørte på cy kelstien. Der var belysning hele vejen, men hun kan ikke huske præcis hvor på strækningen, hun så bilen.

Det var ved Baunagerv ej, at hun lagde mærke til, at bilen blev ved med at være der. Bilen kørte ved siden af hende flere gange. Hun turde ikke kigge ind i bilen. Hun tænkte slet ikke på at tage nummerpladen, fordi hun bare ville hjem. Hun kan ik ke sige, hvilket bil mærke det var. Hun er på grund af bilens motorlyd h elt sikker på, at det var den samme bil, der havde kørt efter hende.

Da bilen kørte ind i hende, kørte den omkring 15-16 km/t. Det var ikke bilens sidespe jl, der ramte hende. Hun mener, at det var det forreste af bilen, der ramte hende.

Hun er ikke sikker på, hvad politiet sagde til hend e vedrørende tiltalte, da de et stykke tid efter episoden ringede til hende, men hun mener, at de sagde noget i retning af, at de havde anholdt en person, som de mistænkte for at have voldtaget tre andre piger.

Udspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun stadig cykler. Hun prøvede efterfølgende at arbejde episoden væk. Hun havde mange lukkevag ter på arbejdet. Hun frygtede for sit liv, hver gan g hun cyklede hjem. Hun var først sygemeldt i en måned, gik så på arbejde o g var derefter igen syge meldt en måned. Hun begyndte også at klæde sig, så hun lignede en dreng. Der gik et stykke tid efter episoden, før hun begyn dte hos psykologen."

Vidnet … har afgivet følgende forklaring som gengivet i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han den 7. juli 2014 havde b esøg af sin søn. Der var en pige, som ringede på døren og ville have hjælp. De åbnede døren, og hun kom op til dem på 2. sal. De forsøgte at hjælpe og berolige hende. Pigen var barfodet, meget træt og udmattet. Hun var i en chok tilstand. Pigen græd rig- tigt meget. Pigen fortalte, at der var nogen, der h avde fulgt efter hende i en bil over en længere strækning.

Pigen var faldet af cyklen og var løbet væk. Pigens ting lå på parkeringspladsen ved cyklen. Han og hans søn gik ned og fandt hendes cykel og personlige ting og tog det me d op. På stedet holdt en bil, der sad fast på en vejkant.

Forevist ekstrakt l, side 71, 72 og 73, fotos, forklarede vidnet, at bil en sad fast på en høj kantsten, hvor vejen drejer.

Vidnet og hans søn så bilisten, og sønnen talte med denne. Det var hans søn, der kontaktede politiet.

Udspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han talte med pigen. Han har boet i Danmark i 40 år og taler dansk. Når han i re tten har ønsket tolk, er det fordi han ikke før har været i retten og kan blive usikker.

Foreholdt ekstrakt 7, side 3, l. afsnit, forklarede vidnet, at han stod ved døren med sin søn og hustru. Hans søn gik først ned på gaden og efterfølgende gik han selv ned. Pigen blev i lejligheden sammen m ed hans datter, hustru og en nabo. Han talte ikke selv ret meget med pigen ."

Vidnet politibetjent Musa Turan har afgivet følgende forklaring som gen givet i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han den 7. juli 2014 kørte b eredskabspatrulje med en kollega. De var i uniform og kørte i politibil. De fik en melding om et mind re færdselsuheld mellem en bil og en cyklist, men m eldingen var ikke helt tydelig. En kvindelig cyklist skulle have søgt tilf lugt i området hos en bebo- er. De vidste, at der var to parter. Da de ankom, v ar det kun var føreren af køretøjet, der var på stedet. Førerens køretøj hang fast på en skrænt, og den kunne ikke køre videre.

Foreholdt ekstrakt l, side 72, foto, forklarede vidnet, at det var den sk rænt.

Kørebanen er til venstre og forhøjningen er mellem vejen og parkeringspladsen.

Vidnet mener, at føreren stod uden for køretøjet. H ans kollega talte kort med føreren. Han kan ikke huske, hvad der blev sagt. Fø reren virkede meget rolig og sagde gentagne gange, at det ikke var med vilje, at han kørte ind i cyklisten. Vidnet fik at vide, a t cyklisten var i en lejlighed, og han tog kontakt til hende der.

Cyklis ten forklarede, at et køretøj var fulgt efter hende, og at hun havde lagt mærke til det fra Valby. Køretøjet havde kørt tæt op af hende og påkørt hende, hvorefter hun var hoppet af cyklen og løbet fra stedet. Han k an ikke huske, om cyklisten sagde, hvad hun fornemmede i forbindelse med, at bilen kørte efter hende. Cyklisten var chokeret, græd og var me get oprevet.

Han kan ikke huske, om han så en SMS på cyklistens tele fon, men det kan godt være. Han skønnede cyklisten troværdig. Han tr oede på, at cyklisten var blevet forfulgt. Hans kollega foretog afhøringen af føreren. Han kontaktede sin kollega, og de kom frem til den konklusion, at det var et uheld.

Hans kollega sagde til ham, at han skulle spørge cyklisten, om hun ville tale med føre ren, der gerne ville give hende en undskyldning. Føreren havde forklaret , at han ikke var kendt i lokalområdet og var forvirret over vejene. Føreren forklarede også, at han cirkulerede rundt i området for at fin de motorvejen til Nordsjælland, hvor han boede.

De mente, at der ikke var noget, som indikerede, at det ikke skulle være sådan som forkl aret af føreren. Føreren mødtes med cyklisten, og han sagde undskyld flere gange, og at han ikke ville hende noget ondt, og at han var g ift og havde børn. Vidnet tænkte ikke nærmere over, at føreren fortalt e dette.

Foreholdt ekstrakt l, side 74, afhøringsrapport vedrørende telefonisk afhøring af vidnet den 7. marts 2015, forklarede vi dnet, at han godt kan have for klaret således. Der var en del vejarbejde på det ti dspunkt.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis føreren var kørt lige ud ad Rosenhøj, kunne han være kommet på motorvejen .

Vidnet tjekkede føreren og cyklisten i kriminalregi steret, hvor begge var ukendte. Det var føreren, der bragte det med at sige undskyld op. Vidnet tror ikke, at de nævnte over for føreren, om han havde v illet cyklisten noget ondt. Føreren nævnte selv det med s in ægtefælle og børn. Han kan ikke huske, om kollegaen nævnte for f øreren, at cyklisten havde følt sig forfulgt af ham. Han tænkt e på intet tidspunkt, at føreren havde haft ondt i sinde. Han og kollegae n drøftede sagen, og der var ikke noget, der gav dem anledning til at tro, at føreren havde villet cyklisten noget ondt."

Vidnet B har afgivet følgende forklaring som gengivet i rets bogen:

"Vidnet forklarede, at hun den 4. oktober 2014 om a ftenen var sammen med sin kæreste hos kærestens ven. De hyggede og skulle videre i byen. De havde drukket. Vidnet havde en kontrovers med sin kæreste og ville derfor ikke med i byen. Kæresten og hans ven tog en taxa, og hendes kæreste prøvede at få hende til at tage med, men hun ville ikke. Da de to andre var taget afsted, ville hun tage bussen hjem.

Hun havde ingen kontanter på sig til en taxa. Vennen boede på Emdrupvej, og hun var ikke kendt i området. Hun skulle til Nørrebro. Hun ledte efter et busstoppested. Hun gik ned ad Emdrupvej og drejede til højre, fordi det blev meget mørkt. Hun ved ikke, hvad vejen hed der. Der var et gangareal og græs. Hun satte sig og røg en cigaret. Klokken var mellem 00.00-01.00.

Der gik en ung pige forbi, og hun følte sig derfor ikke utryg. Hun gik herefter ned af en villavej. Det var nattemørkt Pludselig kom der en person bagfra og lagde en hånd over hendes mund. Hun husker det som en omfavnelse bagfra. Hun blev trukket tilbage mod en mørk bil. Hun sagde : "Nej, lad være". Bagdøren blev åbnet, og hun blev gelejdet ind på ba gsædet med overkroppen først.

Hun tog fra på bilen for at kæmp e imod. Hun var chokeret. Døren blev lukket, og manden gik op foran og satte sig ind på forsædet. Hun kan huske, at hun åbnede b agdøren igen, men han lukkede den i. Hun satte sig ind på midten af bagsæ det. Bilen begyndte at køre. Hun talte meget og gav ham sin taske og telef on for at "købe" sig ud af situationen.

Vidnet kan ikke huske, hvad hun sagde, men hun ville gerne ud af situationen. Hun vidste godt, hvad der skulle sk e. Hun sad oprejst. Hun kiggede i bakspejlet, men hun registrerede ikke før eren. Hun kunne se, at det var en mørk mand, og høre, at han havde accent. De kørte et stykke tid, hvo- refter han stoppede på en villavej. Hendes fornemme lse var, at de havde kørt i ca. fem minutter.

Han steg ud fra førersædet og s atte sig om til hende. Han fik hende ned på alle fire, hev hendes kjole op og prøvede at tage hendes strømpebukser og trusser af. Hun råbte "nej", men h jalp ham med strømpe- bukseme og trusseme, fordi hun alligevel ikke kunne komme ud af det. Tø jet sad helt nede om knæene. Hun gjorde modstand og skreg op. Han trængte ind i hende vaginalt bagfra og lavede samle jebevægelser.

Hendes tidsfomemmelse var væk. Alt føltes som et øjeblik. Hun havde skreget hele tiden, men hun stoppede på et tidspunkt med at skri ge og var helt stille. Han stoppede pludselig. Hun så ikke, om han anvendte pr ævention. Da han trak sig ud, kom de op at sidde. Han trak det ene af bag sædets ryglæn ned og ge lejdede hendes fødder ind i bagagerummet. Hun kæmpe de ikke imod og var helt lammet.

Da hun var halvt inde i bagagerummet, tryglede hun ham om at lade være. Han lukkede til bagagerummet, og hun lå i fosterstilling. Der var helt mørkt. Bilen begyndte at køre. Hun forsøgte ig en at tale sig ud af situa- tionen. Hun prøvede, om hun kunne bestikke sig ud a f situationen, da det for hende var et spørgsmål om, hvorvidt hun skulle dø.

Hun spurgte ham, om hun skulle hæve nogle penge, eller om de kunne hent e penge hos hendes mor. Han sagde, at de måske godt kunne stoppe og hæ ve penge. Hun kom i tanke om, at hun ikke havde sit kreditkort med. Han spurgte, hvor hendes mor boede. Hun sagde bare, at hendes mor boede på S jælland, idet hun ikke ønskede sin mor rodet ind i det.

Han sagde, at der ikke ville ske hende noget dårligt, hvis hun gjorde, som han sagde. Han sagde, at han bare ville have sex med hende. Hun spurgte, om han ville sætte hend e af på Nørrebro. Han

sagde, at han først skulle ordne noget, og derefter ville han sætte hende af.

Da hun snakkede videre, sagde han, at hun skulle ho lde kæft, og det gjorde hun. Hun har en fornemmelse af, at hun lå i bagager ummet i 20-30 minutter. Bilen stoppede, men hun ved ikke, hvor de var henne . Da hun kom ud fra bagagerummet, så hun nogle bygninger, en slags trel ænget gård, og for en den af bygningeme var der en vej. Det virkede som o m de var langt fra Kø benhavn.

Han åbnede bagagerummet og gelejdede hende ud. Det var rart at komme ud. Hun blev igen sat ind på bagsædet, og han lagde hende i samme stilling som før. Hun trak selv trusser og strømpeb ukser ned, fordi hun tænk te, at nu skulle det bare overstås. Han trængte ind i hende vaginalt og lavede samlejebevægelser. Hun prøvede at gøre det godt for ham, så det kunne blive overstået.

Hun stønnede også for, at ha n skulle blive færdig. Hun ved ikke, hvor længe det stod på. Han trak sig dere fter ud og trængte ind i hende analt. Han sagde i den forbindelse noget til hende, men det ønsker hun ikke at gengive. Hun ved ikke, om han fik udløsning. Hun registrerede, efter at han havde trukket sig ud nogle bevægelser bag sig, og hun hørte noget knit re, men så ikke hvad det var.

Det kunne godt have v æret en plastikpose. Hun ville ikke se på ham. Hun så ikke, at han rakte ud efter noget. Hun ved ikke, om han brugte kondom. Hun havde løjet og sagt, at h un ikke brugte præven- tion, fordi hun prøvede at blive gravid med sin kær este. Hun tiggede ham om, at hun måtte blive på bagsædet, fordi hun ikke ville ned i bagagerummet igen.

Han gik med til dette mod, at hun ikke kigged e ud af vinduet eller på ham. Hun gjorde præcist, som han sagde. De kørte fr a stedet. Hun lagde ikke mærke til noget på strækningen. Hun havde mistet si n ene støvle. Hun spurgte ham vistnok under kørslen, om hun måtte få sine ting. Han rakte hende hendes sygesikringsbevis.

Bilen standsede, og han hev hende ud og sagde, at hun skulle lægge sig med hovedet ned og i kke kigge op. Han satte sig ind i bilen og kørte fra stedet. Et par sekunde r efter at bilen var kørt, rejste hun sig op og løb fra stedet, alt imens hun græd og skreg. Hun løb over på den anden side afvejen, hvor hun så en stor bygn ing med et gårdareal. Hun ville gemme sig der. Hun mødte to vagter med hu nde.

De ringede efter politiet.

Forespurgt hvordan gerningsmanden så ud forklarede vidnet, at han var mørk, havde rundt, babyagtigt ansigt, var ung, ikke synderlig høj og var spinkel. Han var ikke en muskuløs fyr. Han var høje re end hun er, og hun er ca. 165 cm men lavere end hendes kæreste, der er 18 3 cm. Hun kan huske, at hun forklarede, at han havde et nordafrikansk ud seende, og at han ikke var dansk.

Det var bevidst, at hun ikke kiggede så mege t på ham. Han sagde til hende, at han var 18 år. Det tænkte hun ikke videre over. Hun er selv 25 år, og hun mener, at han sagtens kunne være 18 år, men han kunne også være omkring hendes alder. Han talte Nørrebro-gebrokkent dansk. Hun kan ikke huske, om hans stemme var mørk eller lys. Bilen var en mørk personbil, men ikke en stationcar.

Bilens bagagerum var lavere end førerhuset. Der var noget filt-lignende stof i bagagerummet. Hun kan ik ke huske, om betrækket i bilen var mørkt eller lyst eller af læder eller s tof. Hun registrerede ikke, om der var beskidt i bilen. Da hun skulle ud af bagage rummet, var der en lille kant, som hun skulle over. På bagsædet var en slags forhøjning med snore.

Foreholdt ekstrakt 2, side 115, forklarede vidnet, at hun den 3. december 2014 blev afhørt af politiet på Bellahøj. Hun har i kke brugt ordene batchback eller sedan, som hun ikke ved hvad er.

Foreholdt ekstrakt 2, side 118, rapport af 24. febr uar 2015, forklarede vid net, at hun har forklaret således om bilsæderne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 119, 3. afsnit, forklare de vidnet, at hun ikke kan huske, hvad hun har forklaret.

Vidnet forklarede, at hun af skader havde fået en rift eller blødning i ansigtet . Hun husker ikke, om hun havde mærker eller andet på kroppen.

Foreholdt ekstrakt 2, side 146, forklarede vidnet, at hun ikke ved præcist, hvordan skaderne er opstået. Det var først på hospi talet, at hun fik at vide, at der var skader. Hun kan ikke udelukke, at skaden ve d munden er opstået, da han tog hende om munden.

Hun kan ikke huske, om hendes tøj gik i stykker. Da hun blev spurgt om sæ den på hendes tøj første gang, kan hun ikke huske, hvad hun svarede, men hun kan godt have svaret, at det var fra hendes kær este. De var vist sammen samme dag. Hun er ikke sikker på, at tøjet var rent , da hun tog det på den dag.

Foreholdt ekstrakt 2, side 123, afhøring af22. mart s 2015, forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret således.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i kke lægger sit vasketøj sammen med andres vasketøj. Foreholdt ekstrakt 2, side 217, forklarede vidnet, at hun bor i lejlighed. Foreholdt ekstrakt 2, side l Ol, l08 og 116, forklarede vidnet, at hun godt kan have givet disse signalementer af gerningsmande n.

Foreholdt ekstrakt 2, side l 08, 2. afsnit, forklar ede vidnet, at hun har forkla ret således.

Foreholdt ekstrakt 2, side l09, 4. afsnit, forklarede vidnet, at hun måske har forklaret således, men hun kan i dag ikke huske, om gerningsmanden sagde sådan.

Foreholdt ekstrakt 2, side 112, 2. og 5. afsnit, fo rklarede vidnet, at gernings manden sagde sådan til hende.

Forevist ekstrakt 6, side 683 og 723, fotos af tilt altes bil, forklarede vidnet,

at det er en bil af den type og farve, som gernings manden kørte i. Hun kan ikke sige præcist, at det var den bil.

Udspurgt af bistandsadvokaten, forklarede vidnet, a t hun ikke fik sin taske med, og at læbestiften og concealeren lå i tasken s ammen med hendes nøgler, og hun efterfølgende var bange for, at han ville op søge hende på adressen, hvorfor hun fik udskiftet låsene. Hendes jakke, kjo le, strømpebukser og trusser er konfiskeret af politiet. Hun har gået ti l psykolog. Hun var kommet hjem efter længere udlandsophold og skulle starte p å studie i februar. Hun har erfaring som receptionist. Det skete er årsag til, at hun endnu ikke er i arbejde."

Vidnet … har afgivet følgende forklaring som gengivet i rets bogen:

"Vidnet forklarede, at han den pågældende dag arbej dede som såkaldt plads mand i Stark. Han stod sammen med vagtmanden og sna kkede, da de hørte noget pusle og stønne. Han kan ikke huske, hvad klo kken var, men det var om natten. Han tænkte, at der foregik et eller ande t. Han gik ud af porten, der var ikke låst denne nat. Vagten gik den anden v ej.

Da han kom ud af porten, så han en lille skikkelse, der løb ind på p ladsen. Han løb efter og tro ede, at det måske var nogen, der ville lave sjov. H an gik gennem en sti og ud på den store parkeringsplads, der var oplyst. Han s å en pige, der havde fart på. Pigen fik da øje på vagten, og hun tøvede lidt og drejede omkring, og så på vidnet. Hun begyndte at skrige. Hun tog et par s kridt tilbage.

Hun stod bare og kiggede på dem. Han bad hende slappe af og spurgte, hvad der var sket. Hun sagde, at hun var blevet voldtaget. Hun v ar skræmt og rædselssla- gen. Han har aldrig oplevet nogen være så skræmt. H an talte hende til ro og viste hende over i skuret, hvor der er vinduer over alt, så hun kunne have overblik og føle sig sikker. Hun kunne også låse dø ren.

Han bad vagten ringe til politiet og gik tilbage til pigen i skuret, hvo r han påbegyndte psykologisk førstehjælp af pigen. Pigen havde et blåt mærke i a nsigtet og huller i strømpebukserne. Han talte hende til ro, gav hende en Cola og spurgte, om hun røg. Han sagde også, at politiet var på vej. Ha n pressede lidt på for at få hende til at fortælle, hvad der var sket, så hun ik ke glemte det.

Hun fortalte ham, at hun havde været i byen og havde diskuteret med kæresten. Hun hav de valgt at gå hjem ad en mørk vej. Hun blev taget bagfra af en person, tvun- get ind i en bil og lagt ned i et bagagerum. Bilist en kørte herefter rundt, og derefter blev hun voldtaget. Hun vidste ikke, hvor lang tid, der var gået.

Hun sagde også, at hun havde været dum, fordi hun var g ået den vej, samt at hun var bekymret for kærestens og familiens reaktion. H an gav hende et kram og trøstede hende. Hun virkede meget troværdig. Han va r skeptisk i kort tid på grund af det, hun havde fortalt om skænderiet med k æresten, men hendes blik i øjnene sagde alt.

Fra de så hende første gan g, og til de ringede til politiet, gik der højest tre minutter.

Foreholdt ekstrakt 2, side 83, forklarede vidnet, a t det anførte anmeldelses-

tidspunkt passer meget godt.

Foreholdt af forsvareren ekstrakt 2, side 210 og fr em, forklarede vidnet, at han godt kan have sagt, at han hørte to personer st ønne. Det lød ikke, som om en person blev overfaldet.

Foreholdt ekstrakt 2, side 211, 3. afsnit, 5. og 6. linie, forklarede vidnet, at han har forklaret således til politiet. Pigen forta lte ham, at hun havde været så rædselsslagen, at hun havde valgt at føje manden , og at hun ikke havde nogen kampgejst og derfor gav op.

Foreholdt ekstrakt 2, side 211, 2. afsnit, 3. linie midt i, forklarede vidnet, at han har forklaret således om pigens skader. Det er rigtigt, at hun havde disse skader."

Vidnet C har afgivet følgende forklaring som gengiv et i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at hun den pågældende aften hav de været i byen med nogle venner, både piger og drenge. De havde fået n oget at drikke. Hun var ikke fuld. Hun fulgte to venner hjem, en pige og en dreng. Hun bor i ... Da hun kom hjem, stod hun foran sin opgang og røg en c igaret. Hun så en mand komme gående hen mod hende. Hun tænkte, at han måsk e bare ville låne en lighter.

Hun lagde mærke til, at han gik hurtigt og tænkte, at der var et eller andet helt galt. Han stillede sig på hendes venstre side og lagde sin hånd om hendes mund. Hun kan ikke huske, hvilken hånd han b rugte. Han tog også om hendes arm. Han sagde noget i retning af, at hvi s hun ikke fulgte med, ville han slå hende ihjel. Hun fulgte med, fordi hu n ik ke kunne andet.

Hun tænkte på, hvor han mon førte hende hen. … er en li lle gade. Da de kom til hjørnet af …, truede han hende til at sætte sig ind på bagsædet af sin bil via døren bag førersædet. Hun følte, at hun var med i en dårlig film. Hun satte sig kun ind, fordi hun blev truet. Manden satte sig ind på forsædet. Han sagde, at hun skulle give ham sin telefon. Hun havd e ikke sin telefon med, men kun nøgler.

Hun sagde, at hun ikke havde nogen telefon på sig. Han sagde igen, at hun skulle give ham sin telefon. Hun sagde, at han kunne tjekke hendes lommer. Han startede bilen, og hun tænkte, at hvis hun ikke kom ud nu, var det ikke til at vide, hvad der ville ske. Hun så sit snit til at åbne bagdøren og kom ud. Hun løb mellem de parkerede biler og hen til opgangen. Hun så, at han kørte efter hende i bilen.

Hun løb op og ringede på sin mors dør, og moderen ringede til politiet.

Manden var en ung, afrikansk udseende mand, 25-30 å r, lidt højere end hen de, måske 180 cm, normal af bygning, pænt klædt med mørkjakke og ligne de en, der kunne bo på Østerbro, havde kort hår og havde ikke skæg. Han var sort. Hun kan ikke huske, om politiet spurgte, om hun kunne genkende ham. Manden talte til hende på dansk, og hun kunne tydeligt forstå ham. Han sagde ikke meget.

Foreholdt ekstrakt 3, side 268, afsnit l, sidste linie i beskrivelsen, forklarede vidnet, at hun godt kan have sagt til politiet, at hun var i tvivl om, hvorvidt hun ville kunne genkende ham.

Hun gennemgik en fotomappe hos politiet, og hun kun ne genkende en mand. Hun var ikke 100% sikker, men dog ret sikker. Hun udpegede manden på foto nr. 9.

Mandens bil var mørk, og den var ret rummelig indve ndig. Der var en grå barneautostol på forsædet. Hun mener, at hun til po litiet beskrev den som en stationcar, men hun har ikke forstand på biler, og nævnte stationcar for at beskrive rummeligheden. Det undrede hende, at bilen var meget ren, når der åbenbart var børn, der kørte i den. Hun tror, at de n havde læderindtræk. Hun kan ikke huske, om det var mørkt eller lyst.

Foreholdt ekstrakt 6, side 723 og 725, foto af tilt altes bil, forklarede vidnet, at det sagtens kunne være en sådan bil. Hun kan ikk e sige, om det var den pågældende bil.

Foreholdt ekstrakt 6, side 689, billeder af autosto le, forklarede vidnet, at det var en barnestol som den i midten. Det ligner den, der var i bilen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun k unne mærke, at sæderne havde læderindtræk. Vidnet kunne mærke, at det nok ikke var stof.

Foreholdt ekstrakt 3, side 274, 2. afsnit, afhøring af26. februar 2015, forkla- rede vidnet, at hun rykkede sig, nærmest gled, på s ædet og derfor havde hun den fornemmelse af, at det var læderindtræk. Det va r medvirkende til, at hun kunne komme hurtigt ud.

Foreholdt ekstrakt 6, side 731 sammenholdt med side 747, forklarede vidnet, at det er stofbetræk på billedet. Det kan meget vel have været glat stofbetræk i bilen og ikke læder.

Ved fotokonfrontationen gik der lidt tid, inden hun sagde noget, men det føl tes ikke som l O minutter. Hun så på fire sider, og så fandt hun den side, hvor der var et billede af en person, der lignede gerningsma nden mest. Hun ville ikke udtale sig, før hun følte sig sikker nok.

Udspurgt af bistaudsadvokaten forklarede vidnet, at i den første lange tid ef ter episoden kunne hun ikke gå ned på gaden alene. Hun har gået til psyko log, og det har hjulpet. I et halvt år blev hun kør t til og fra arbejde. Hun bli ver meget nemt forskrækket, hvis der kommer nogen i nd eller går nogen udenfor."

Vidnet D har afgivet følgende forklaring som gengivet i rets -

bogen:

"Vidnet forklarede, at hun havde været til indflytt erfest i Haraldsgade med en veninde fra Højskolen. Der var både drenge og pi ger til stede. Hun havde drukket vodka. Hun var påvirket, men rimelig fattet . Omkring kl. 04.15 ville hun hjem. Veninden skulle tage metroen hjem til vid nets kæreste, hvor hun skulle sove, og vidnet skulle selv cykle hjem til k æresten.

Vidnet bekræfte de, at veninden hedder …, og det var …, der sendte hende en sms, som hun ikke så, da hendes telefon var gået ud. Hun gik hen til sin cykel, men cykelnøglen knækkede i låsen. Hun gik om bag bygnin gen i Haraldsgade og ville sætte sig ned for at tænke over, om hun skull e tage en taxa hjem, eller hvad hun skulle gøre.

Uden gps kunne hun ikke finde ud til sin kæreste, og derfor ville hun køre hjem til sig selv. Hun boede i Sundbyvester på Ama ger. Hun sad på en blomsterkasse, da der kom en per son bagfra. Personen sagde, at en pige på hendes alder ikke burde være a lene ude på dette tids punkt af døgnet. Han spurgte, hvad hun lavede derude. Hun sa gde, at hendes nøgle var knækket, og hun ville finde ud af, hvorda n hun kom hjem.

Han spurgte, hvor hun boede. Hun fortalte, at hun boede på Amager. Han sagde, at han skulle på arbejde og den samme vej, så han k unne køre hende hjem. Hun sagde ja. De gik hen til hans bil, der holdt i samme gade. De gik ikke langt. Hun tror, at motoren var slukket. Hun satte sig ind bag førersædet, men hun lagde ikke mærke til, om det var manden, de r åbnede døren.

Hun kan ikke beskrive ruten, men hun syntes, at de kørt e langt. Hun syntes, at de skulle køre over Langebro eller Knippelsbro og ment e, at de kørte for længe rundt i byen. Hun spurgte, hvor de var på vej hen. Manden fortalte, at han skulle finde en tankstation. De passerede en tankst ation, og hun spurgte, hvorfor de ikke kørte ind. Hun fik fornemmelsen af, at der var noget helt galt og bad om at blive sat af.

Hun tilbød ham også penge. Manden svarede ikke. Hun var efterfølgende med politiet ude og vis e stedet, og de kørte forbi den tankstation i Sydhavnen, som manden kørte forbi . De kom ind på et øde område, hvor manden parkerede bilen efter først at have lavet en lille ven ding. Han holdt ikke helt ude ved vejen og heller i kke helt i den anden ende af området. Han stoppede bilen, og hun gik i panik.

Ma nden havde låst bil dørene, mens de kørte. Hun ved ikke, hvordan han gj orde det. Hun spurgte ham, hvad han ville have. Han svarede ikke på det. Hun tilbød ham igen penge. Han svarede, at det ikke var, hvad han ville have. Hun rykkede sig helt op af sideruden for at beskytte sig. Han kravl ede mellem forsæderne om til hende. Hun bad ham lukke hende ud. Hun hamrede på ruden.

Hun vidste godt, at ingen ville kunne høre hende. Han sagde ti l hende i en meget be stemt tone, at hun skulle lade være. Hun spurgte ig en, hvad han ville have. Han sagde, at hun bare skulle gøre en ting for ham. Han ville have oralsex, og hun sagde, at det gjorde hun ikke. Han trak sine bukser ned. På det tids punkt spurgte hun ham, om han så ville lukke hende ud bagefter. Derefter gav hun ham oralsex.

Hun har ingen fornemmelse af t iden. Han fik ikke ud løsning. Hun sagde efterfølgende, at han så skulle lukke hende ud. Hun græd hele tiden. Hun sagde, at han havde lovet hende, at han ville lukke hende ud. Manden sagde, at hun skulle gøre en ting mere. Hun vidste ikke længere,

hvad der skulle ske. Vidnet "lukkede sig ude" af si n egen krop. Han sagde, at hun skulle tage sine bukser af, og hun sagde, at de t ville hun ikke. Hun mener, at det var ham, der trak hendes bukser af. D erefter trængte han ind i hende. Hun tror, at han havde kondom på, som han ha vde taget fra handske rummet, og hun mener, at han tog det på omme på for sædet. Hun kan huske, at han bagefter smed noget ud af vinduet.

Hun sad s tadig det samme sted i bilen. Det var ham, der styrede hende. Hun lå på 1y ggen. Han stoppede, og hun tror, at det var fordi hun råbte og var panisk. Hun trak sine bukser op. Han sprang om på førersædet og spurgte helt koldt, om han skulle køre hen de hjem. Hun sagde, at han skulle lukke hende ud, h vilket han gjorde og kørte fra stedet. Hun stod lidt og tænkte på, hvor hun kom fra.

Hun kom ud på en trafikeret vej og kom forbi tankstationen. Hu n havde ikke nogen for- nemmelse af, hvor langt hun gik. Hun så en betjent på motorcykel og gik over til ham. Hun sagde, at hun var blevet voldtage t. Hun ved ikke, hvad hun ellers sagde. Betjenten bad hende vise, hvor de t var sket. De kom til et sted, hvor hun kunne genkende noget. Hun havde mist et sit halstørklæde og sine handsker.

Hun tænkte, at hun måske havde glemt dem hos sin veninde.

Hun var på et tidspunkt til genafhøring hos politie t, hvor hun blev forevist et smykke og nogle handsker. Hun kunne se, at det var hendes handsker. Det var læderluffer.

Forevist ekstrakt 4, side 485, forklarede vidnet, a t det er hendes luffer. Hun oplyste betjenten om, at det godt kunne være, at de r stod hendes navn i dem.

Gerningsmanden var mørk, korthåret, højere end hend e selv, måske godt 180 cm, afrikansk udseende, ca. 30 år, ikke helt sp inkel, havde et lille ho ved. Hun er efterhånden begyndt at glemme hans udse ende. Hun husker ik ke, om han havde skæg. Han talte gebrokkent dansk m ed accent.

Foreholdt ekstrakt 4, side 474, forklarede vidnet, at hun har forklaret således om hans udseende til politiet.

Hun fik forevist fotomapper med en masse billeder, men hun kunne ikke genkende nogen. Hun kunne udelukke mange, og hun va r i tvivl ved nogle. Hun udpegede en eller to personer.

Foreholdt ekstrakt 4, side 489, rapport vedrørende fotokonfrontation, forklarede vidnet, at hun har forklaret således hos politiet.

Gerningsmandens bil var mørk, en nyere model, men h un har ikke så meget forstand på biler. Hos politiet så hun fotos af for skellige bilmodeller, men hun kunne ikke påvise modellen. Det var en firedørs bil med bagagerum. Indvendig var der grå stofsæder. Der var ingen børn esæder. Den var ganske ren og velholdt.

Forevist ekstrakt 6, side 725, forklarede vidnet, a t det meget vel kunne være

den bil.

Foreholdt ekstrakt 4, side 432, konklusion, side 3, forklarede vidnet, at hun husker skaderne, og at der blev taget en dna prøve. Hun ved ikke, om ska- derne stammede fra episoden.

Forevist ekstrakt 4, side 401, billeder, øverste og nederste billede, forklarede vidnet, at det var det sted, som hun foreviste poli tiet.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i kke mener, at der hang en Wunderbaum i bilens forrude. Foreholdt ekstrakt 4, side 475, 9. linie fra ne den, afhøringsrapport, forklarede vidnet, at hun ha r forklaret således til poli tiet.

Foreholdt ekstrakt 6, side 737, billede af tiltalte s bil indvendigt med en Wunderbaum hængende i forruden, forklarede vidnet, at det var sådan en, hun udtalte sig om. Hun mener ikke, at der hang en sådan i gerningsman dens bil.

Under voldtægten var dele af hendes krop nøgen og i berøring med bilens indtræk. Hun ved ikke, om hendes tårer løb ned på s æderne.

Foreholdt ekstrakt 4 side 475, forklarede vidnet, a t hun ikke kender ordet "hatchback". Hun har forklaret om bilen, således so m det er gengivet i rap porten. Hun så forskellige bilmodeller på computere n. Den der lignede mest, var hun meget i tvivl om.

Foreholdt ekstrakt 4, side 477, sidste afsnit, fork larede vidnet, at hun har forklaret således til politiet. Manden sagde "rolig nu". Han var en meget kold person. Hun tror, at han sagde det for at styr e hende og ikke for at bero lige hende.

Hun syntes, at det var mærkeligt, at manden ville k øre hende hjem bagefter. Hun tror ikke, at han ville køre hende hjem for at gøre det godt igen. Hun havde oprigtigt troet, at han ville køre hende hjem , da han oprindeligt tilbød det bag bygningen i Haraldsgade. Hun begyndte først at sætte spørgsmåls tegn ved det, da han ikke kørte mod Amager. Hun råb te og skreg af ham. Fra tankstationen og til det sted, hvor det skete, var der ikke langt. Hun har in gen fornemmelse af, hvor lang tid der gik, fra de kom til stedet, og ti l hun forlod stedet.

Foreholdt ekstrakt 4, side 475, forklarede vidnet, at hun i dag kun husker, at bilen blev låst på et tidspunkt, før de standsede.

Udspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun stadig går til psyko log. Vidnet kan ikke fungere socialt. Hun kigger si g altid over skulderen, og hun går helst ikke ud, når det er mørkt..."

Vidnet politibetjent Tonny Jarner Møbius har til retsbogen afgivet følgen de forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er politibetjent og gør tjeneste på Station City. Den 17.januar 2015 var han på arbejde. Han kørte pa trulje. Der kom en melding fra centralen om, at en kollega havde antru ffet en kvinde, der havde været udsat for voldtægt. Han var hurtigt fremme og så en kvinde ved mo torcykelbetjenten. Kvinden var meget rystet og sto d og dirrede. Kvinden havde svært ved at få ordene frem.

Hun havde en til knappet jakke og en trøje på og havde hævede øjne. Hun knugede sin taske tæt ind til kroppen. Det var hans indtryk, at hun havde grædt. Kvinden havde nog le aflejringer omkring læberne, der kunne være blod. Kvinden blev ikke skø nnet beruset. Kvinden fortalte i brudstykker, hvad der var sket. De iført e hende en DNA dragt. Kvinden sagde, at hun havde fået et lift fra en man d på Østerbro.

Det var hurtigt gået op for hende, at der var noget galt. H un havde villet give ham penge, men det ville han ikke have. Han var kørt ud på en grusparke ringsplads, hvor han havde voldtaget hende. De afve ntede en hundepatrulje og kørte derefter en påvisningstur med kvinden, der viste dem frem til en grus-plads. De afspærrede området for at sikre spor .

Han kender området, hvor folk søger tit ud, hvis de vil "forsvinde". De t er også kendt som et sted, hvor prostituerede og deres kunder tager hen. Han v ed ikke, hvad der blev fundet derude. De fortsatte til Østerbro, hvor kvin den viste stedet, hvor hun var blevet samlet op af manden.

Udspurgt afforsvareren forklarede vidnet, at han ik ke hørte noget om et kondom. Man afsøger altid gerningssteder for spor. Han ved ikke, om der kom noget ud af undersøgelsen."

Vidnet E har afgivet følgende forklaring som gengivet i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at hun havde været på arbejde. Efter arbejde tog hun hen til sin mor. Klokken var næsten 00.30, da hun gik f ra arbejdet. Hun og mo- deren hyggede sig. Hun drak ikke alkohol. Klokken c a. 02.00 gik hun hjem ad. Da hun kom hjem, satte hun sig på en bænk uden for døren og røg en ci- garet og hørte musik i sine høretelefoner.

Hun boede på daværende tidspunk t på krisecenter i Svendborggade på grund af uoverensstemmelser med sin kæreste. Hun havde på vejen hjem på Østerbrogade la gt mærke til en sort bil, der var standset ved et lukket solcenter og havde s lukket motoren. U middelbart efter startede bilen igen og kørte forbi hende. Hun følte sig ikke utryg. Da hun havde sat sig, så hun den sorte bil k omme kørende igen.

Hun tænkte, at hun ville gå ind. På grund af musikken i ørerne, kunne hun ikke høre noget. Der kom pludselig en person bagfra og g reb hende om øjnene og munden. Hun kunne ikke se noget. Personen havde han dsker på. Hun kæm- pede for at komme væk. Hendes taske røg fra hende. Hun kom op at stå, og hun prøvede at sparke ham, mens hun skreg. Hun rev hans hænder. Han sag-

de, at hun skulle tie stille, for ellers ville han slå hende ihjel. Hun blev ved med at skrige. Hans handske røg af. Han tyssede på hende, og hun røg ned på jorden. Bilen holdt oppe på fortovet. Han prøved e at få hende ned i baga gerummet, men hun kæmpede imod. Han hev hende i arm en og satte hende ind på bagsædet afbilen bag passagersædet. Hendes t aske lå på jorden. Han samlede hendes ting op.

Hun hev i håndtaget for at komme ud, men døren var låst. Hun tænkte, om hun kunne komme ud via for døren, men han var for tæt på. Hun græd og sagde, at han skulle lade v ære. Hun sagde, at hun ville give ham penge. Han sagde, at han ikke ville gøre hende noget. Man den sagde, at hun skulle tie stille og lægge sig ne d. Hun lagde sig ned og græd. Han var meget hård i tonen og sagde, at hun s kulle tie stille.

Hun kig gede på et tidspunkt hurtigt op og så, at de var ve d Svanemøllen Station. Hun kunne høre, at han kørte op ad en gmsvej. Han s lukkede motoren. Man den gik om i bagagemmmet og havde en hel pakke kond omer med, da han kom ind i bilen. Hun tror, at pakken var blålig. Ha n satte sig ved siden af hende. Hun var skræk-slagen. Der var helt stille. H un spurgte, om hun ikke måtte gå.

Han sagde, at hun skulle give ham et blow job, og så måtte hun gå. Hun sagde, at hun ikke havde lyst og gerne ville ud . Det fik hun ikke svar på. Der var mørkt, og hun vidste ikke, hvad hun sku lle gøre. Han sagde, at hun skulle tage tøjet af. Da gik det op for hende, at det var en voldtægt. Hun svarede, at hun ikke havde lyst til at tage tøjet a f, og at han skulle lade hende være.

Hun tænkte, at hun bare måtte gøre det. Hun t og selv tøjet af, men spurgte, om hun måtte beholde blusen på, fordi der var koldt. Han sagde, at der ikke var koldt. Hun tog blusen af. Han begyndte at røre og slikke hende i kønsdelen. Han tog også sit tøj af. Han trængte ind i hende. Men han kunne ikke fortsætte længe, fordi hans penis blev slap. H un tænkte, at han måske så ville blive sur på hende.

Hun prøvede at sætte s ig ind i, hvordan han tænkte, og tænkte, at han ville blive sur og aggres siv på hende. Hun sagde, at de kunne gøre det en anden gang, og han kunne få hendes telefonnummer. Han ville have et blowjob, og hun gav ham det. Han kunne alligevel ikke. Han sagde, at hun måtte tage sit tøj på, og han tog også sit tøj på. Han spurgte, om han skulle køre hende hjem.

Hun turde i kke sige, hvor hun boe de og oplyste sin mor adresse. Hun fik besked på at slukke sin mobil, før hun måtte gå. Det hele varede mindst en halv time. Han kan ikke have fået den opfattelse, at det var frivilligt. Senere fandt hun ud af, at de havde været i Mindelunden.

Foreholdt ekstrakt 5, side 541 og 542, næstsidste a fsnit, forklarede vidnet, at selve kondompakken var rød eller blå, men indpaknin gen af kondomet var sølvfarvet.

Vidnet forklarede, at manden var mørk og af afrikan sk afstamning. Han hav de kort hår med små krøller. Han var sidst i tyvern e, et hoved højere end hende selv, der er 159 cm. Han havde sort/bmne øjne , hans hud fremstod u ren eller med skønhedspletter, næsen var mnd og lid t flad. Han havde lidt mave, men var normal bygget, og hans arme var tynde . Hun kan ikke huske, om han havde skæg. Han havde en sort eller mørkeblå dunvest på, en silke-

agtig træningstrøje uden hætte og mørkeblå cowboybu kser på. Han havde korte handsker på med læder på fingrene. Hans under bukser var blå og vist nok med grøn!gule striber.

Hun kiggede en fotomappe igennem hos politiet og ud pegede en person. Manden på foto nr. 9 så for sød ud. Ddttykket og hu den på nr. 4 så rigtig ud. Det er rigtigt, at hun var 90 % sikker på, at nr. 4 var gerningsmanden.

Foreholdt ekstrakt 5, side 520, beskrivelse af gern ingsmanden, forklarede vidnet, at hun har forklaret således om hans underb ukser.

Foreholdt ekstrakt 6, side 774, fotos, forklarede v idnet, at det var en dyne vest som på det nederste billede, at manden bar.

Bilen var ældre og var på størrelse med en VW Golf eller VW Polo. Den var sort, radioen var en ældre en, der kan tages ud, og sæderne havde gråtternet stof. Der lå en grøn kasket i bilen. Foreholdt ekst rakt 5, side 521, forklarede vidnet, at hun godt kan huske halstørklædet. Der va r lommer med papir i bag forsæderne.

Forevist ekstrakt 6, side 721, 723, 725 og 726, for klarede vidnet, at det godt kunne være sådan en bil, men hun synes, at den ser lidt stor ud.

Foreholdt ekstrakt 5, side 665, erklæring fra Cente r for Voldsofre, forklare de vidnet, at hun havde de pågældende skader efter overfaldet. Skaden på ryggen fik hun nok, da hun faldt ned på jorden. Ska den på halsen kan være kommet, da gerningsmanden holdt hende på halsen. Ha n holdt hårdt om hendes mund og øjne.

Gerningsmanden talte gebrokkent dansk, og man kunne høre, at han ikke var opvokset i Danmark. Hun kunne godt forstå ham. Han fortalte, at han hed James. Han sagde, at hun havde ramt hans bil, og at hun var fuld. Hun sag de, at hun ikke kunne have ramt hans bil, og at hun var ikke fuld. Hun har ikke været i nærheden afhandskemmmet, og hun kan i kke huske, om hun har set, at han tog noget fra handskemmrnet.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der hang en gul W underbaum i forruden. Manden sagde ikke noget på tilbageturen. Hun var meget chokeret og sagde, da hun blev sat af, noget i retning af, a t han måtte have det godt. Hun ved ikke, hvorfor hun sagde sådan. Hun sad samm e sted hele tiden. Han udsatte hende ikke for anden vold end selve voldtæg ten.

Udspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun var meget langt ne de efter episoden, og hun blev smidt ud af skolen. Hun blev også smidt ud af krisecenteret og var hjemløs i en periode. Kommunen gav hende logi på et hotel. Hun kunne ikke fortælle om det skete til nog en, og da kommunen ikke ville hjælpe hende, kunne hun ikke mere og prøvede at tage sit eget liv. Hun

blev indlagt. Vidnet tænkte efter lang tid, at nu v ille hun gerne ud at arbejde, hvilket lykkedes, selv om ingen hjalp hende. Hendes moder kunne heller ik ke hjælpe hende. Hun gik op til sin læge og fik hen visning til psykolog."

Vidnet … har afgivet følgende forklaring som gengi vet i ret sbogen:

"Vidnet forklarede, at hun boede i … 3. sal. Den 8. februar 2015 lå hun og datteren og sov i lejligheden. De vågnede, da de hø rte et skrig. Hun gik ud fra værelset og ind i stuen, hvor hun kiggede ud af vinduet. Det lød som om, at skriget kom nede fra gaden, og det lød som en kv inde. Hun så ned på gaden. Der så hun en mand lukke bagdøren bag det fo rre ste passagersæde i en bil.

Han gik derefter om til førersædet og satte sig ind. Der var noget over skriget, og hun vidste ikke helt, hvad hun sku lle gøre. Hun ville ringe til politiet, men hun lod være, fordi hun ikke helt vidste, hvad hun havde set. Bilen var ikke en stationcar. Den var blå elle r sort og havde fire døre. Hun så den første del af nummerpladen, inden bilen kørte fra stedet. Hun sad med sin mobiltelefon og skrev det ind.

Foreholdt ekstrakt 6, side 795, forklarede vidnet, at det er et billede af hen des mobiltelefon med den første del af nummerpladen . Det kan godt passe, at det var kl. 02.52. Der gik ca. l O minutter efter episoden, før hun skrev nummeret ned.

Hun så manden fra oven. Han havde en lys trøje på o g en dunvest, der var mørk, måske sort. Han var omkring 30-35 år og mørk i huden, som fra Afrika. I forhold til bilen var han et hoved højere. Hans h år var kort. Hun fortalte personalet på Egmontgården om det passerede, fordi hun havde læst en sed del i opgangen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun l avede spørgsmålstegnet efter den noterede del af nummerpladen, fordi hun i kke kunne se sidste del af nummerpladen. Hun var ikke tvivl om den første d el."

Vidnet … har afgivet følgende forklaring som gengivet i rets bogen:

"Vidnet forklarede, at hun er gift med tiltalte, og de har tre bøm. Hun besøg te ham i fængslet en uges tid efter fængslingen. De r var en politimand til ste- de, og de fik at vide, at de ikke måtte tale om sag en.

Hun kan ikke huske, hvad de lavede den 4. oktober 2 014, den 25. oktober 2014 og den 17.januar 2015. Hun kan godt huske, hva d de lavede den 8. februar 2015, der var en søndag. Hun og tiltalte ha r tvillinger og en mindre pige, som de kørte hen til en fødselsdagsfest. Fest en startede kl. 11.00 eller 11.30. De afleverede børnene og hentede dem igen se nere. De tog hjem til tiltaltes søster for at hjælpe med at flytte. De ko m hjem om aftenen ved 21-

22.00-tiden. Hun kan ikke huske, hvad de lavede dag en før om lørdagen. Det er rigtigt, at tiltalte havde to jobs, og det e ne var som hjemmehjælper på Østerbro. Hun tror, at han skulle møde på arbejde o mkring 07.30. Tiltalte tog tit direkte fra sit nattearbejde som handicaphj ælper til dagarbejde. Hvis han var hjemme, tog han hjemmefra ved syvtiden. Han tog aldrig afsted at par timer før, han skulle møde på arbejde om morgen en.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun g odt kan huske afhøringen hos politiet. Politiet spurgte hende også, om de an dre datoer. Der var ingen, der viste hende en kalender eller prøvede at hjælpe hende med at huske, hvad de kunne have lavet de pågældende datoer. Som handicaphjælper pas sede tiltalte nogle tvillinger. Tiltalte tog i den forbindelse hjemmefra kl. 20.00-20.30 og var hjemme kl. 08.00, hvor han fulgt e børnene i institution. Tiltalte kunne være på arbejde i 12 timer. Nogle ga nge varierede det lidt.

Hun har boet i Danmark i 4 år. Tiltalte kom til Dan mark før hende. Før han rejste til Danmark, var hun gravid med tvillingerne . Da der var gået to år, kom tiltalte tilbage, og de blev gift. Tiltalte hen tede hende til Danmark. Det yngste barn er født i Danmark. Tiltalte har familie i Jylland, heriblandt hans forældre, tre søstre, hvoraf den ene er gift og har to børn, samt tre brødre, hvoraf den ene er gift.

Tiltalte har også familie i Afrika. Hun kan ikke hus ke, hvor længe tiltalte har haft de to jobs. Tiltal te har gået i skole fomd for, at han fik arbejde, men han gjorde ikke skolen færd ig. De lever af tiltaltes løn og de penge, som hun får fra kommunen. Deres bø rn er seks og to år.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at børnen e ikke har dansk stats borgerskab. Hun har ikke kørekort. Tiltalte har en Ford Focus. Når de kørte i bilen, sad børnene i børnesæder.

Forevist fra ekstrakt 6, side 689, forklarede vidne t, at det var de børnesæder, børnene sad på. Når hun ikke kørte med, skiftedes b ørnene til at sidde for an.,.

Vidnet retsgenetiker Hans Jakob Larsen har afgivet følgende forklaring som gengivet i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han er retsgenetiker og har været det siden l. januar 1999. Han arbejder med undersøgelse af biologiske s por i straffesager. Han har skrevet artikler om DNA beviset. Man vil i sage r som nærværende un- dersøge for tilstedeværelsen af biologiske spor, f. eks. i form af sæd. Man vil trække DNA ud af et biologisk spor.

Herefter måler man mængden af DNA, da der af sikkerhedshensyn stilles krav til mængden . Hvis der er nok, laver man en DNA profil, som er en undersøgelse af en ræk ke forskellige områder i kromosomet. Der er tale om områder, der varierer meget fra person til per son. Områderne skal sidde forskellige steder på kro mosomet, for at man kan beregne sandsynligheden.

De beregner den bevismæssi ge vægt af sporet, det vil sige hvor sandsynligt det er, at sporet kommer fra en bestemt person, og

hvor sandsynligt det er, at sporet kommer fra en ti lfældig person. Det er det te tal - den såkaldte likelihood ratio - der angive s i de retsgenetiske erklærin ger. l:1.000.000 er den hojeste grad de anvender, o g denne grænse er valgt, fordi den kan de stå inde for. Ved hojere grader af sandsynlighed er der en række andre faktorer, der spiller ind på resultatet , og som man i givet fald ville skulle korrigere for. Der måles på 16 områder på kromosomerne og to områder på kønskromosomerne.

Når det i deres erklæringer anføres, at en sandsynl ighed "taler imod" betyder det, at sporet i princippet kan stamme fra enhver. At noget "taler imod" ude lukker således ikke en bestemt person.

Foreholdt ekstrakt 5, side 653 sammenholdt med side 646, retsgenetisk er klæring af28. maj 2015, forklarede vidnet, at angiv elsen af en sandsynlig hed på 4.150 betyder, at tvivlen om, at B har bidra get med DNA i det målte spor er 4.150 gange mindre end for, at en tilfældig an den person har bidraget. Når det ved undersøgelsen af en anden del af be trækket fra bagsædet udtales, at det ikke kan beregnes, hvorvidt en DNA profil taler for eller imod, at det undersøgte stammer fra B, skal det forstås således, at der har været forhold, der har talt for, at hun har bidraget, men også forhold der har talt imo d.

Hvis man i sæd ikke kan udtrække DNA, kan forklarin gen være, at sæden har været gammel, eller at der har været for lidt D NA. Det er ikke usædvanligt, at man ikke finder sæd ved voldtægtsra mte. Der er lavet undersøgelser om, hvordan DNA afsættes. DNA kan afs ættes ved berøring, men hvis man netop har vasket hænder, afsætter man mindre DNA.

Foreholdt ekstrakt 2, side 160, sidste afsnit, rets genetisk erklæring, forklare de vidnet, at forbeholdet skyldes, at de rutinemæss igt foretager tjek mellem resultatet af en given undersøgelse med resultater af andre undersøgelser, og hvis resultaterne er for ens kan det være, at der e r sket forurening af det un- dersøgte biologiske materiale. Det er ikke sædvanli gt. De må tage forbehold i en ud af 5-10.000 prøver."

Vidnet … har afgivet følgende forklaring som gengiv et i rets bogen:

"Vidnet forklarede, at hun kun kender tiltalte, for di hun tilfældigt mødte ham en dag, da hun var på vej hjem fra byen. Hun ga v ham sit telefonnum mer. Tiltalte ringede efterfølgende en dag til hend e og spurgte, om han kun ne komme forbi. Hun sagde ja, og han kom hjem til h ende og fik en kop kaf fe. De var ikke seksuelt sammen. Hun husker ikke, o m det var i slutningen af september eller starten af oktober.

Tiltalte har ef terfølgende ringet nogle gange til hende, hvor hun ikke har taget telefonen. Tiltalte har også sendt hende sms 'er, som hun ikke har besvaret. Hun havde besluttet sig for, at han ikke var noget for hende. Tiltalte sagde, at han ha vde et firma sammen med

en ven, hvor de lavede alt muligt, f.eks. flytninge r og renoveringer. Tiltalte fortalte ikke, at han var hjemmehjælper.

Foreholdt ekstrakt 3, side 335, sidste afsnit, fork larede vidnet, at hun og til talte flirtede første gang, de mødte hinanden. Hun har ikke haft sex med til talte. Hun mødte ham kun den ene gang, efter at de havde mødt hinanden i byen. Hun blev overrasket, da politiet ringede til hende. Politiet spurgte, om hun kendte en, der hed Emmanuel, hvilket hun bekræf tede. De sagde, at der var begået en forbrydelse, men hun fik ikke at vide , hvad der drejede sig om. Tiltalte har aldrig truet hende. Tiltalte optrådte som en flink og rar mand."

Tiltalte E har under grundlovsforhøret den 14. februar 2015 afgivet følgende forklaring som ge ngivet i retsbogen:

"Anholdte forklarede vedrørende forhold l (forhold IV), at han har boet i Danmark i 6Yz år. Han kommer fra Congo. Han er gift , og de har to drenge på 5 år og en pige på 2 år. Han bor i … sammen kone n og børnene. Han arbejder som hjemmehjælper på Østerbro, og ved side n af arbejder han som handikapmedhjælper for to spastiske drenge. Han mød er kl. 07 på Østerbro som hjemmehjælper og har fri mellem kl. 14 og 15.

H an arbejder ikke som hjemmehjælper om natten. Fra søndag til torsdag mød er han kl. 22 og har fri mellem kl. 06 og 07 om morgenen i arbejdet som hand ikapmedhjælper. Lør dag den 7. februar var børnene til fødselsdag melle m kl. 11 og 13. Derefter hentede anholdte og familien børnene, og de kørte s anunen til deres familie i Mørkøv, hvor de besøgte anholdtes søster og hendes mand.

De var der til omkring kl. 23, hvor de kørte hjem. Omkring kl. 24 var de hjemme. Børnene sov, og de lagde dem i seng. Anholdte og hans kone gik i seng, da de kom hjem og stod op mellem kl. 8 og 9 næste morgen. Han var i lejligheden hele natten. Det kan hans kone bekræfte. Han har ikke væ ret i nærheden af Svendborggade omkring gerningstidspunktet, og han k ender ikke den kvin de, der er nævnt i sigtelsen.

Han sover i samme vær else som sin kone.

Anholdte forklarede vedrørende forhold 2 (forhold I II), at han ikke kan hu ske, hvor han var lørdag den 17.januar omkring kl. 4.45 til5.15. Foreholdt omslag 4, bilag 23, side 2, hvoraf skulle fremgå, a t anholdte mødte på arbej de lørdag den 17.januar kl. 7 og var på arbejde til kl. 15.30, forklarede an holdte, at det kan godt passe.

Når han kører på arb ejde i weekenden, kører han hjemmefra cirka en halv time før han skulle mød e. Hans kone er tidligt oppe om morgenen, da deres datter har diabetes og s kal have noget at spise ofte. Det er ikke sket, at han nogle dage var kørt på arbejde flere timer før han skulle møde.

Det sker ofte, at han møder direkt e på arbejde som hjem mehjælper, efter han har fået fri fra sit arbejde s om handikapmedhjælper. Det fremgår af hans telefon, hvornår han har været på arbejde.

Foreholdt af forsvareren, bilag 23, side 21, forkla rede anholdte, at det godt kan passe, at han var på arbejde som hjemmehjælper fredag den 16.januar 2015 mellem kl. 08 og 14.30. Hvis han ikke var på n attevagt fredag den 16.

januar, var han hjemme med familien. Det fremgår af hans telefon.

Anholdte bekræftede, at han blev anholdt i nat, hvo r han var kørende i en sort Ford Focus med indregistreringsnummer …. Det e r hans bil. Han har ikke lånt den ud i de seneste 5 måneder, efter hans søster flyttede til Mørkøv. Det er rigtigt, at han gemte nogle kondomer i bagag erummet under et tæppe ved reservehjulet. Han forklarede, at han havde vær et sammen med to ludere.

Første gang var den 12. februar 2015, og an den gang var i går den 13. februar 2015. Han forklarede videre, at hans kone v ar rejst til Holland den 12. febmar. Hun kommer hjem i morgen. Børnene e r hos anholdtes sø ster i Mørkøv. Han havde gemt kondomerne, for at ko nen ikke skulle finde dem. Han har haft bilen i 2 år. Den er 15 år gammel .

De kondomer, politiet fandt i lejligheden, er nogle han bruger sammen med konen. Forevist billede af halstørklæde, bilag 18, forklarede anholdte, at halstørklædet tilhører ham."

Tiltalte E har under hovedforhandlingen af givet følgende forklaring som gengivet i retsbogen:

"Tiltalte forklarede, at han taler og forstår dansk . Han arbejdede før sin fængsling som hjemmehjælper og handicaphjælper. En typisk dag som hjemmehjælper foregår således, at han møder ind på arbejde i Randersgade, og derfra tager han ud til beboerne. Han fik en lis te med beboernes navne og adresser, som han kørte efter. Han kender ikke Øste rbro så godt. Han bor i Holte med sin hustru og tre børn. Han har en sort F ord Focus. Han låner ik ke bilen ud. Hans ægtefælle har ikke kørekort. Kond omerne fundet i bilen har han brugt, når han var sammen med prostituerede . Han har købt dem, men kan ikke huske hvornår.

Foreholdt ekstrakt 5, side 673, l. afsnit, afhøringsrapport afS. februar 2015, bekræftede tiltalte, at han har forklaret således t il politiet. Han købte kondo merne af en prostitueret. Han kan ikke huske datoen . Han var på parkerings pladsen på taget af Fisketorvet sammen med prostitu erede. Det foregik uden for bilen.

Forevist ekstrakt 4, side 401, fotos af parkeringsp lads, forklarede tiltalte, at han ikke har været på den parkeringsplads. Han kan ikke huske, hvor mange prostituerede, han har været sammen med. Han har mø dt … to gange på kort tid. De havde alene et seksuelt forhold. Han h ar sms 'et til hende en gang, men han er ikke sikker på hvornår. Han ville gerne have kontakt til hende igen.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold J, at han kørte nogle venner hjem, og episoden skete, da han skulle finde vej hjem igen.

Forevist kort forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han kørte eller vejenes navne. Vennerne, der var et kærestepar, var blevet sat af et stykke

fra Rosenhøj, og han skulle finde motorvejen. Der v ar ingen cykelsti, og han så ikke pigen. Han kan huske, at sidespejlet ramte hende. Han blev forvirret og mistede kontrollen over bilen. Han kunne se, at han havde ramt hende og kørte galt. Pigen sprang af cyklen og løb fra stede t, mens hun skreg. Han rin gede selv til politiet og sagde, at han havde ramt en cyklist, og at hun var lø bet fra stedet.

Han steg ud af bilen for at se, hva d der var sket og så, at hen des ting lå på jorden. Kort efter kom politiet. Han konstaterede i forbindelse med, at en betjent satte hans sidespejl på plads, a t det var sidespejle!, han måtte have ramt hende med. Han ringede selv efter F alck. Han talte med pi gen og sagde undskyld, og at ikke var med vilje, at han havde ramt hende.

Politiet troede måske, at han var efter hende og fo rfulgte hende. At han for talte pigen, at han havde ægtefælle og børn var for anlediget af politiets afhø ring af ham.

Efter han blev anholdt, fi·emstillet og fængslet i denne sag, har politiet flere gange spurgt, om han ville lade sig afhøre. Han sag de nej, fordi politiet hav de været til stede om natten i forhold l og fået ha ns forklaring, hvorefter sa gen var afsluttet, og han kender ikke noget til de andre forhold.

Han ved ikke, hvordan handskerne/lufferne, som D, h ar gen kendt som sine, er havnet i hans bil. Han har ikke kunnet genkende nogen af pigerne. Han kan ikke forklare, hvordan hans DNA kan være fundet på vid net Es bryster.

Når han mødte på arbejde i weekenden mødte han kl. 08.00 efter aftale med chefen. Han tog hjemmefra 30-45 minutter før.

Forevist kort afS. maj 2014 hvoraf bl.a. fremgår, a t tiltaltes telefon den 25. oktober 2014 ca. kl. 03.30 gik på en telemast place ret på adressen Strandve jen l04, 2900 Hellerup, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han var henne, da han sendte sms'en til Trude Simonsen. Han kan ikke huske, hvad han lavede natten til den 25. oktober 2014."

Oplysningerne i sagen

Forhold l

Der er under sagen forevist fotos fra P-plads ved R osenhøj, 2650 Hvidovre, hvor tiltaltes bil var kørt fast.

Forhold 2

Af retsmedicinsk personundersøgelse af B af 4. okto ber 2014 fremgår bl.a.:

"Konklusion:

Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslirnhinden.

Undersøgte angav ingen ørnhed ved berøring af halse ns for-og/eller si deflader eller hårbunden.

Aftegn på vold påvistes en mindre hudafskrabning ved højre næseflø j, underhudsblødninger på venstre kind og på forsiden af halsen, mindre blodudtrædninger og slimhindeurlrifter i læbernes mundslimhinde og en hudafskrabning på højre håndryg. Læsionerne var alle friske, opstå et ved let stump vold og meget vel på det i sagen o plyste gerningstids punkt

Læsionerne i ansigtet, på halsen og i mundslimhinde n kan meget vel være opstået som oplyst, ved at en gerningsmand har holdt undersøgte om munden og halsen.

Om opståelsesmåden afhudafskrabningen på højre hånd kan intet sik kert siges.

Af yderligere tegn på vold påvistes en underhudsblø dning på venstre bryst. Denne var ikke frisk og opstået før det i sa gen oplyste gernings tidspunkt.

Ved belysning med ultraviolet lys af ryggen og bald erne fandtes ingen fluorescerende områder.

Ved den gynækologiske undersøgelse var der ingen ti lsmudsning med blod omkring kønslæberne eller på lårenes indsider, og der var ingen læsioner af kønslæberne eller vaginaindgangen. I va gina sås et ca. 2 x l cm stort område opadtil i vaginalvæggen med mulig blodudtræd ning/mulig slirnhindeafskrabning. Denne læsion var frisk, meget vel opstået på det i sagen oplyste gerningstidspunkt ve d penetration.

Ved undersøgelsen af endetarmsåbningen sås tilsmuds ning med muligt blodlignende sekret. Der sås ingen læsioner. Ved ki kkertundersøgelse af endetarmen, hvor der blev benyttet explorationsc reme, sås i endetar men en anelse afføring samt hvidligt sekretlignende materiale.

Ved påføring af såkaldt toloudin blåt sås øget farv eoptag på kønslæ berne eller ved endetarmsåbningen.

Ved mikroskopisk undersøgelse af sekret fra vagina, vaginalindgangen og hvidligt sekret fi·a endetarmsåbningen fandtes i ngen sædlegemer el ler sædlegemehoveder.

"

Det fremgår af politirapport af25. marts 2015 vedr ørende GPS oplysninger fra GPS fundet i tiltaltes bil bl.a.:

" Derimod indeholdt GPS·en oplysninger dateret omkrin g gerningstids punktet i herværende forhold. Gerningstidspunktet i herværende for hold er angivet som 4. oktober 2014 ca. kl. 00.30-0 1.30. Anmeldelses tidspunktet var den 4. oktober 2014 kl. 01.35.

Ad udlæsningen af GPS·en fremgik der, at GPS·en den 3. oktober 2014 kl. 23.37.10 UTC tid befandt sig omkring krydset Ellebjergvej/ Folehaven/Gammel Køge Landevej, 2450 København SV. GPS'en søgte ikke aktivt en rute, men var blot tændt. Den tændte GPS søgte satellitforbindelse og GPS Koordinater af sig selv. Nævnte GPS posi tionen var et udtryk for, hvor den første gang fik satellitforbindelse og dermed GPS Koordinater.

Det vil altså sige, at tidspunktet 3. oktober 2014 kl. 23.37.10 UTC ef ter dansk tidsregning (UTC+2) er 4. oktober 2014 kl . 01.37.10.) "

Af retsgenetisk erklæring af28. maj 2015 vedrørend e materiale fra tiltaltes bil fremgår bl.a.:

" 2g) KT nr. 39: Et betræk

Ifølge fremsender sikret fra KT 9: Bagsædet, midtst ykket.

Dna-profilen for område 2 taler for, at en del af d et undersøgte dna stammer fra B.

Dna-profilen for område 2 taler imod, at noget af d et undersøgte dna stammer fra andre af de på forsiden nævnte personer .

Dna-profilen for sporet fra område 2 blev beregnet til at være 4.150 gange mere sandsynlig, hvis en en del af det unders øgte dna stammer fra B, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra B. Beregningen er baseret på hyp pigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at in gen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til B. "

Forhold 3

Det fi·emgår af politirapport af27. februar 2015 ve drørende afsendelse af SMS fra tiltaltes telefon bl.a.:

" Kl. 0330 sendte … en SMS-besked til telefonnummer …. Telefonnummer … gik ved denne besked på en mast, der var placeret Strandvejen l 04, Hellerup. Celle pegende 270 grader. "

Forhold 4

Af retsmedicinsk personundersøgelse af 17.januar 2 015 af Lene Rabbech fremgår bl.a.:

" Undersøgelsen viste:

Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Med undersøgte i afklædt tilstand påvistes aftegn p å vold:

l. På bagsiden af højre skulder en rødlig, ikke skorpe dækket hudaf skrabning, der målte 0,4 x 0,1 cm.

2. På lænden i midtlinien to mindre stribeformede områ der med hud rødme. Områderne var parallelle og målte henholdsvi s 0,5 x 0,1 cm og lx 0,1 cm.

3. På indsiden af højre lår en brunlig underhudsblødni ng, der målte l cm i diameter.

4. På forsiden af højre knæ en svagt blålig underhudsb lødning, der målte 2,5 cm i diameter.

5. På forsiden af højre skinneben en brunlig underhuds blødning, der målte 2 x l cm.

6. På indsiden af venstre lår en brug underhudsblødnin g, der målte 0,5 cm i diameter. "

Der er under sagen forevist fotos af handske fimdet i tiltaltes bil, hvor der på

mærkat i handsken ses skrevet "LENE".

Det fremgår af retsgenetisk undersøgelse af20. mart s 2015 vedrørende bl.a. effekter fundet i tiltaltes bil bl.a.:

" J) KT nr. 33: Et par vanter Ifølge fremsender sikret fra: KT 9: Lommen bag højr e forsæde. Dna- profilen for område l for det påviste biologiske sp or på oven nævnte effekt, jf. erklæring af 19.03.2015, taler f or at det en del af det undersøgte dna stammer fra D.

Dna-profilen for område l taler imod, at noget af d et undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer.

Dna-profilen for område l blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra D, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fi·a D. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de på viste dna-faktorer stammer fra nære slægtningen til D.

"

Forhold 5

Af retsmedicinsk personundersøgelse af 8. februar 2 015 af E fremgår bl.a.:

" Konklusion:

Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørene eller i mund slimhinden.

Aftegn på vold påvistes hudrødme på næsen, underhud sblødning med en enkelt punktfmmet blødning på højre side af hals en, en underhuds blødning på højre side af ryggen og en mulig underh udsblødning/mu lig hudrødme med let hævelse opadtil på indsiden af højre lår.

Læsionerne i ansigtet var friske, opstået ved let s tump vold, meget vel som i sagen oplyst ved fastholdelse i ansigtet.

Læsionen på halsen var ligeledes frisk, opstået ved Jet stump vold, me-

get vel som oplyst ved halsgreb. Der er ikke fundet holdepunkter for, at grebet har været kraftigt og undersøgte har såle des ikke været i ma nifest livsfare. Det skal dog anføres, at enhver fo rm for vold mod hal sens for-eller sidefløje kan indebære livsfare ved chok udløst fra stru behovedet og/eller halskarrene.

Læsionen på ryggen var ligeledes frisk, opstået ved let stnmp vold og meget vel som oplyst ved fald. "

Det fremgår af retsgenetisk erklæring af 12. marts 2015 vedrørende prøver fra retslægelig undersøgelse af E bl.a.:

"

a) Fem negleskrab fi·a negle. højre hånd

Dna-profilen for negleskrabene, jf. erklæring af 11.03.2015, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra T. Dna- profilen taler ligeledes for, at en del af det undersøgte dna stammer fra E selv. Dna- profilen for taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at væ re mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra T, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra T. Be regningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske be folkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna -faktorer stammer fra slægtninge til T.

k) Materiale aftørret fra højre bryst

Dna-profilen for materialet, jf. erklæring af 11.03 .2015, er i overens stemmelse med, at materialet indeholdt dna fra to p ersoner.

Dna-profilen taler for, at den ene del af det under søgte dna stammer fra T frem for en tilfældig anden per son, og at de n anden del af det undersøgte dna stammer fra E selv frem for en tilf ældig anden person. Dna-profilen taler imod, at noget at det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at væ re mere end

1.000.000 gange mere sandsynligt, hvis den ene del af det undersøgte dna stammer fra T, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra E selv. Be regningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til T. "

Af retsgenetisk erklæring af20. marts 2015 vedrøren de effekter og materiale fra tiltaltes bil fremgår bl.a.:

"

i) KT nr. 17: Flere poser Ifølge fremsender sikret fra: KT 9: Handskerum, forrest i rummet

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ove nnævnte effekt, jf. erklæring af 19.03.2015 taler for, at en del af det undersøgte dna stam mer fra E.

Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fi·a nogle af de øvrige på forsiden anførte personer.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at væ re mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra E, end hvis ikke en del af det under søgte dna stammer fra E. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-fak torer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til E.

2b) KT nr. 53: Et stykke stof

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ove nnævnte effekt, jf. erklæring af 19.03.2015, taler for at en del af det undersøgte dna stam mer fra E.

Det kan ikke beregnes, hvorvidt dna-profilen taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra T og/eller fr a B på grund af særlige forhold ved dna-profilerne.

Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fi·a

D, fra … eller fra C.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at væ re mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra E, end hvis ikke en del af det under søgte dna stammer fra E. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-fak torer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til E. "

Det fremgår af politirapport vedrørende tiltaltes a rbejde hos Hjemmeplejen, bl.a.:

"... Ved gennemgang af vagtplanen sammenholdt med g erningstids punktet kan det konstateres, at sigtede arbejdede s om anført nedenfor på gerningstidspunkterne:

D. 4/10-14:

FRI. Dagen forinden er sigtede anført med tjeneste 721 -arbejde til kl. 14.00.

D. 25/10-15:

72 K- arbejde til kl. 14.30. Da der er tale om week endvagt starter vag ten kl. 07.00, ca. 2 timer efter gerningstidspunkte t.

D. 1771-15:

700- arbejde til kl. 15.00. Da der er tale om weeke ndvagt starter vag ten kl. 07.00, ca. 2 timer efter gerningstidspunkte t.

D. 8/2-15:

FRI. dagen forinden havde sigtede ligeledes fri..."

Der er under sagen forevist fotos af tiltaltes bil ud- og indvendig.

Personlige oplysninger

Af retspsykiatrisk erklæring afl8. august 2015 ved rørende tiltalte fremgår bl.a.:

" Psykologisk undersøgelse

Der er 19. maj 2015 ved cand.psych. Palle Bent Ande rsen psykologisk undersøgelse WAIS-IV og Rorschach (Exner).

Den sannnenfattende konklusion heraflyder: "Observ ation og testre sultat karakteriserer observanden som begavet lidt under middel, ganske vist kun med en total IQ på 79 (74-85 ved 95 % konfidensinter val), men præstationen er ujævn og vidner om intell ektuelle ressour cer.

Med den fremmedsproglige baggrund er det ikke uventet, at de la veste præstationer indfinder sig ved verbal forståe lse, men der ses også mærkbare tegn på manglende social relevansvurdering . Der forekom mer ingen eksempler på formelle tankeforstyrrelser eller særprægede sproglige formuleringer udover de udtryksformer, de r er forståelig og forenelig med den etnisk betingede sproglige begræn sning.

Ud fra den formelle opgørelse af personlighedsprøve n synes observan den utilbøjelig til at involvere sig følelsesmæssigt i andre mennesker. Han viser intet større behov for tilknytning, og de rfor er der ingen mo tiveret tilskyndelse til forståelse og indlevelse.

Han kan for så vidt fim gere udmærket socialt, når det drejer sig om prakti ske færdigheder, el ler når det vedrører instrumentelle kontaktforhold, men han formår ik ke at reflektere over sig selv og er ikke orientere t mod selvindsigt.

Han forekommer i følelsesmæssigt henseende overkontroll eret med en ind re opdæmmet vrede, som presser sig på, men som ikke f'ar et passende, moduleret afløb og i stedet pludselig kan bryde ige nnem i primitiv form. Reaktionsmønstret er derfor uberegneligt, bå de for omgivelserne og for ham selv.

Hans syn på sig selv, på andre men nesker og på tilvæ relsen som helhed er snæver og lidet modtagelig for nuancer eller ændringer, men ikke forvansket eller forstyrret i e n udstrækning, der peger mod en defekt realitetstestning. Der er ingen tegn på psykose suspekt tænkemåde.

Det samlede testbillede peger umiddelbmt mod en per sonlighedsfor styrrelse af blandet type, men observandens fremmed kulturelile bag grund er en komplicerende faktor. Undersøgelsesresu ltatet synes dog at dokumentere fravær af selvindsigt, et uberegneli gt, uforudsige ligt reaktionsmønster og manglende interesse i at forstå andre mennesker.

Klinisk vurdering

Observanden fremtræder med alderssvarende udseende. Han er velso igneret og vurderes normalt begavet. Observanden vu rderedes ikke på virket af alkohol eller euforiserende stoffer under undersøgelsen, ej heller præget af abstinenssymptomer. Han fremtrådte ikke angst eller påvirket af undersøgelsen, var rolig og afdæmpet, a ffektstabil og ikke impulsiv. Han medvirkede venligt og imødekommende o g svarede ge nerelt på stillede spørgsmål, men producerede intet selv og kunne fremstå noget garderet og afglidende. Den formelle kontakt var upåfal-

dende, den emotionelle kontakt lidt på observandens præmisser. Han blev vurderet begavet indenfor normalområdet. Hans dansk var for dårligt til, at man med sikkerhed kunne bedømme til stedeværelse af formelle tankeforstyrrelser, men der var ingen åben lyse sådanne. Stemningslejet var neutralt, og det psykemotoriske tempo er naturligt. Observanden beskrev ikke vrangforestillinger og be nægtede hallucina tioner, og der sporedes intet psykotisk under obser vationen, ligesom observanden ikke umiddelbart sporedes til fare hver ken for sig selv el ler andre.

Diskussion

Det drejer sig om en 25-årig mand, der er født og o pvokset i henhold svis Congo og Zambia, hvor han beskriver opvæksten som noget om skiftelig. I 2008 kom han med familien til Danmark som FN-flygtning. Observanden beskriver sin skolegang og sin psykiske tilstand som u påfaldende. Han efterlod i Zambia sin gravide barnd omskæreste nu hustru, som han blev familiesammenført med i Danmar k. I Danmark er observanden social-og sundhedshjælper og har vær et i arbejde som dette. Han bor med hustru og tre børn.

Observanden ses ikke tidligere straffet. Han er nu sigtet for tre tilfælde af voldtægt og frihedsberøvelse, et forsøg på voldt ægt og fi·ihedsberø velse samt et tilfælde af forsøg på voldtægt, hvorf or der er spurgt om forvaring. Observanden har nægtet sig skyldig i all e sigtelser.

Ved herværende klinisk og psykologisk undersøgelse findes ikke tegn på sindssygdom. Observanden vurderes klinisk normal t begavet og findes ligeledes dette ved psykologisk undersøgelse (samlet IQ 79 (74 til 85 ved 95% konfidensinterval), men med markant højere forarbejd ningshastighed på 93 (84-104) og bedre intellektuel le ressourcer på 85 (80-92) end totalværdien angiver).

Det var klinisk vanskeligt at få et indtryk af observandens personlighed, og en vurderi ng af personlig hedsprofil med NEO PI-R var ikke muligt pga. sprogp roblemer.

Ved den psykologiske undersøgelse fandtes testmæssigt b elæg for, at ob servanden synes utilbøjelig til at involvere sig fø lelsesmæssigt, ikke viste større behov for tilknytning og uden tilskynd else til forståelse og indlevelse samt manglede evne til at reflektere ove r sig selv og sin virkning på andre samt følelsesmæssigt overkontroll eret med indre op dæmmet vrede, hvorfor reaktionsmønstret kan være ub eregneligt.

Observanden er forsøgt vurderet med formelle redska ber til risikovur dering med PCL-R (instrument til vurdering af dysso ciale træk) samt HCR-20 (instrument til vurdering af fremtidig volds risiko) samt SVR- 20 (instrument til vurdering af risiko for fremtidi g seksuel kriminali tet). Overordnet er bedømmelsen svær, idet det er v anskeligt at opnå en detaljeret beskrivelse, idet observanden intet p roducerede selv, an-

gav sig "normal" og kunne fremstå noget garderet og afglidende. Ved PLC-R scorer observanden ubetydeligt lavt og klart under grænsen for egentlig dyssocialforstyrrelse, da han hverken er umiddelbart impulsiv eller med klassiske dyssociale træk. Ved vurdering af farlighed med HCR-20 scorer observanden ligeledes lavt.

På de his toriske data scorer han kun (2 af20 mulige) på baggrund af alder på tid spunktet for påsig tede samt mulig personlighedsforstyrrelse, ligesom han på kliniske da ta, scorer lavt (l af l O mulige, på mulig mangel på indsigt). Observan den scorer på risikohåndteringsdata, ligeledes lav t, hvorfor man over ordnet med dette instmment og PCL-R vurderer, at ri sikoen for vold sadfærd er lav.

Observanden er aktuelt sigtet for a lvorlige seksualfor brydelser, hvor der der er foretaget vurdering med SVR-20. På items for psykosocial tilpasning, som er overlappende med flere items i HCR-20, findes igen intet påfaldende.

I forhold til aktuelt påsigtede kriminalitet er der i SVR-20 lagt vægt på antallet af sigtelser, at det drejer sig om flere ofre samt tilfælde af gentagne voldtægter af samme offer over en periode, og at voldtægterne er sket u nder tmsler af en ka rakter, hvmunder mindst et af ofrene har oplevet si g truet på livet. Dis se faktorer er prognostisk set dårlige.

Man må såle des, uagtet risikoen for egentlig voldsadfærd vurderes lav, og der ikke vurderes at være overbevisende tegn på en dyssocial personlighedsfor styrrelse, antage, at observanden, hvis han findes skyldig i de påsigt ede handlinger, ud gør en væsentlig risiko for andres (kvinders) liv, legeme, helbred eller frihed og tilråde forvaring.

Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke a ntages at have væ ret dette på tidspunkterne for påsigtede handlinger . Han var ikke påvir ket af alkohol eller misbrugsstoffer på tidspunkter ne for påsigtede, og skulle det alligevel have været tilfældet, er der i kke holdepunkter for at antage tilstedeværelse af en abnorm rustilstand. Observanden lider ikke af epilepsi eller kendt neuropsykiatrisk lidel se.

Observanden indrejste til Danmark sammen med sine forældre og sø skende i 2008 og fik asyl. Han har 12 års skolegang i hjemla ndet og fi re år fra VUC her i landet og har uddannet sig til social- og sundheds assistent. Han har arbejdet som sådan og samtidig h aft vikararbejde som handicaphjælper. Hans hustru og tvillingedrenge er familiesam menførte, siden har parret ruet en datter. Hovedpar ten af hans tid går med arbejde og samvær med familien.

Ved herværende undersøgelse er observanden klinisk og psykologisk vurderet uden tegn på sindssygdom og nmmalt begavet . Det har kli nisk været vanskeligt at vurdere observandens perso nlighed, mens der ved den psykologiske undersøgelse fandtes noget ege nartede person lighedstræk relateret til tilknytning og evne til i ndlevelse samt muligt

uberegneligt reaktionsmønster. Der henvises i øvrig t til punktet Dis kussion, hvor observandens tilstand og vurderinger angående fremti dig risiko for andre er beskrevet nøjere.

Observanden findes herefter omfattet af straffelove ns § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end straf.

Der må antages at bestå en væsentlig fare for andre s liv, legeme, hel bred eller frihed, hvorfor anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i erklæ ring af24. september 2015 har udtalt:

"Med sagens tilbagesendeise skal Retslægerådet på baggrund affrem sendte akter med erklæring af 18.08.15 fra overlæge Anne Vollmer Larsen, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, om T udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan anta ges at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet.

T er født og opvokset i Afrika, hvorfra han i 2008, sanunen med sin familie, indrejste i Danmark. På trods af forholdene i hjemlandet har hans opvækstforhold overvejende været stabile. Efter ankomsten til Danmark lærte T hurtigt dansk, og efter afslutninge n af folkeskolen har han gennemført uddannelse som social- og sundhedsassist ent. Han har op nået arbejde indenfor sit fag og fremtræder velinte greret, med stabilt arbejde, ægtefælle og 3 børn. T har in tet misbrug og har ikke modtaget psykiatrisk eller psykologisk behand ling.

Ved mentalundersøgelsen findes T u den tegn på sindssygdom. Personlighedsmæssigt fremtræder han hver ken klini sk eller testpsykologisk at være afvigende i sværere grad. Samlet vurderes det dog at være vanskeligt at få et udtømmende ind nyk af personligheden ved klinisk undersøgelse, hvorimod han test psykologisk fremtræder med problemer ved indlevelse- og tilknytning til andre. Såkaldte risikovurderingsinstrumenter peger ikke entydigt p å stor risiko for ny sædelighedskriminalitet

Retslægerådet vurderer, at T mest sandsynligt er om fattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyl dig i det påsigtede kan der ikke peges på foranstaltninger efter sanune lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end eventuel forskyldt straf, til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.

Der må antages at være en væsentlig risiko for ny p ersonfarlig krimi nalitet, hvorfor T vurderes at udgøre fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring efter straffelovens § 70 må antages at være påkrævet for at forebygge denne fare. "

Det fremgår af konventionsafhøring af9.juli 2015 af tiltalte bl.a.:

" l) Tilknytning til hjemlandet & Danmark:

Afhørte oplyste om sin sociale tilknytning til hjem landet/udsendelses landet, at ... Afhørte oplyste om sin kulturelle tilknytning til h jemlandet/udsendels eslandet, at ... Afhørte oplyste om sin familiemæssig tilknytning ti l hjemlandet/ud sendelseslandet, at ...

Afhørte oplyste, at han er født i Congo og var stat sborger i Congo. Han har dog stort set ingen hukommelse om livet i C ongo. Han var sammen med sin forældre og sine 6 søskende flygtet til Zambia, da han var mellem 4 og 8 år.

Afhørte har 3 brødre og 3 søstre. Afhørte er den mi dterste af7 søsken de. 3 er ældre end ham, 3 er yngre.

Afhørte er vokset op i Zambia og gik i skole i Zamb ia. Han varfødt i Congo, menfølte større tilknytning til Zambia, da d et var her han var vokset op og havde sin omgangskreds.

I Zambia boede afhørte ogfamilien i hovedstaden, L usaka.

Afhørte mødte sin kone i Zambia. Hun er Zarnbianer og hele hendes familie borfortsat i Zambia.

Afhørte har ingen venner i Congo og har ikke kontakt til slægtninge i Congo. Han har i dag ingenforbindelse til Congo ud over sit statsbor gerskab Han har i dag heller ingen andenforbindelse til Zambia end til sin kones familie.

Afhørte oplyste om sin sociale tilknytning til Danm ark, at ... Afhørte oplyste om sin kulturelle tilknytning til D anmark, at ... Afhørte oplyste om sin familiemæssig tilknytning ti l Danmark, at ...

Afhørte kom sammen med sineforældre og søskende til Danmark i

2008. De havde søgt om asyl fra Zambia og det var Dansk Flygtnin gehjælp og FN, der sørgede for, at de kunne komme til Danmark. De rejste tillandet med fly. Afhørte forklarede, at d e ikke var truet i Zam bia, men at de, så vidt han vidste, havde levet som flygtninge i Zambia og ingen papirer havde på deres ophold.

Da familien kom til Danmark blev de bosat iAiestrup iVesthimmer lands Kommune. De boede ude på landet. Afhørtes for ældre og de ældste af børnene startede isprogskole. De mindste lærte hurtigt sproget og gik i almindelig skole. Afhørte huskede det som om, at de boede iAiestrup i 2-3 år, men da de fik problemer med rac istisk chika ne iden lille by,flyttede kommunen dem til Ars. Afhørt es forældre, af hørte og nogle af afhørtes søskende flyttede til A rs. Afhørte boede kun en kort periode i Ars sammen medforældrene. Han f lyttede efterføl gende til København, da han havde søgt omfamiliesa mmenføring.

Da afhørte kom til Danmark, var hans kone gravid i 5. måned. Hun ventede tvillinger. Afhørte søgte omfamiliesammenfø ring med sin ko ne og børn. !første omgangfik afhørtes kone aftlag og børnene fik til ladelse. Afhørte var derfor i Zambia og hente børne ne, da de var 2 år gamle. Ca. 6 måneder senere fik afhørtes kone tilla delse og kom til Danmark ifebruar 2012. De boede sammen iKøbenhavn. De har ef terfølgende fået en datter, som erfødt iDanmark.

Afhørte blev gift med sin kone i Zambia i 2011 ifor bindelse med, at afhørte besøgte hende og børnene i Zambia.

Afhørte har ikke rigtig en vennekreds iDanmark. Han har ingen rigti ge dan-ske venner. Han har nogle enkelte afrikanske venner/bekendt skaber, som han af og til ses med og som hjælper hi nanden med div. ting. …, som afhørte var sammen med, da han blev an holdt, er en ven, der bor i Norge. Afhørte har kendt ham imange år. Peter har en søster, der bor iKøbenhavn.

Afhørte er ikke medlem af en klub, forening eller lign. Han har ikke haft tid, da han har arbejdet meget. Han har kun ha ft tid til at passe sit arbejde ogfamilie. Han erivar eneforsørger, da hans kone ikke rig tig havde arbejdet. Afhørtes kone taler ikke dansk. Hun taler engelsk og sit modersmål. Hun havde dog lige inden afhørtes anholdelse haft arbejde ien sushiforretning, hvor hun arbejdede 3 timer om dagen. Det gjorde hun ikke længere, fordi afhørte sad ifængsel og hun måtte tage sig affamilien.

Afhørte havde selv arbejdet de sidste 2 år. Han hav de ica. 2 år arbej detfor ... Han havde også arbejdet for Københavns Kommune, som ... Han varførst elev iforbin delse med sin tid på sprogskole, menfik tilbudt en stilling som afløser

efter elevtiden og lige inden hans anholdelse havde han skrevet under på enfastansættelse. Han havde tidligere også haft praktikophold i Ikea, Føtex og Rema 1000.

Afhørte oplyste, at han siden han rejste til Danmar k med sine børnfra Zambia, ikke har været ude at rejse. Hverken han el ler konen har væ ret iZambia eller Congo siden. De har talt om, at rejse til Zambia, da afhørtes kones familie stadig bor der. De har dog ikke rejst dertil.

Afhørte oplyste vedrørende sin egenfamilies statsb orgerskaber: Afhørte selv var statsborger iCongo Afhørtes kone var statsborger iZambia Tvillingerne, der var født iZambia havde zambiansk statsborgerskab Datteren, der var født iDanmark havde statsborgerskab iCongo efter afhørte.

Børnene havde heller ikke været iZambia siden de kom til Danmark som 2-årige.

Afhørte forklarede, at hvis han blev udvist til Co ngo, ville han ikke ha ve noget sted at bo og ingenfamilie. Han ville føle det som et nyt land, han ikke kendte. Han kendte ikke til det aktuelle truss elsbillede iCon go. Afhørte følte, at han kendte Zambia bedre end Cong o.

"

Af udtalelse af25. september 2015 fra Udlændingesty relsen fremgår bl.a.:

" Opholdsgrundlag og længde

T indrejste i Danmark den 12. novem ber 2008. Den pågældende blev den 14. oktober 2008 meddelt ophold stilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, stk. 1 , jf. § 7, stk. l indtil den 12. november 2015.

Længden af Ts lovlige ophold i relati on til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 14. oktober 2008, hvor pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter ud lændingelovens§ 8, stk. l,jf.§ 7, stk. l,jf. herved udlændingelovens

§ 27, stk. 2. "

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans forældre og seks sø skende alle bor i Danmark. Han har ikke kendt famil ie i Afrika. Han var 17- 18 år, da han kom til Danmark. Han startede på spro gskole, var i praktik i butikskæder og fik arbejde som handicaphjælper. Han har altid kunnet klare sig selv. Han har alene faet kontanthjælp i en kort periode ..

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra d en 14. februar 2015.

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyl dsspørgsmålet:

"

KENDELSE

Forhold l:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Efter vidnet As forklaring lægges det til grund, at tiltalte T i sin bil kørte efter A, der var på cy kel, over en strækning på ca. 5 km fra Toftegårds Plads i Valby til Rosenhøj i Hvidovre, hvor han kør te ind i hende, så hun ramte kantstenen. Efter på kørslen sprang hun af cyklen og løb fra stedet, men s hun råbte om hjælp.

Ef ter vidneme … og Musa Turans forklaringer læg ges det desuden til grund, at tiltaltes bil efter påkørslen af A var kørt fast, s åledes at den ikke kunne køre videre.

Set i lyset af de nedenfor be skrevne forhold 2, 4 og 5, finder disse voterende det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte kørte efter og påkørte A med henblik på at frihedsberøve hende og tiltvinge sig samleje med hende ved vold e ller trussel om vold. På den baggrund finder disse voterende tiltalte skyldi g i forhold l.

En nævning udtaler:

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at t iltalte havde til hensigt at frihedsberøve eller voldtage vidnet A. Denne votere nde stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Efter stemmeafgivningen findes tiltalte herefter sk yldig i forhold l.

Forhold 2:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Det lægges efter vidnet Bs forklaring, der understø t tes af vidnet … forklaring og retsmedicinsk undersøgelse foretaget den 4. oktober 2014 af B, til grund, at B mellem kl. 00.00 og 01.00 den 4. oktobe r 2014 blev overfaldet bagfra af en mand, der fik hende ind på bagsædet af sin bil. Efter at have kørt et stykke parkerede manden bilen og tiltvang sig tr ods Bs protester og modstand samleje med hende. Efter følgende tvang ma nden hende ind i bilens bagagerum. Hun lå i bagagerummet i 20-30 minutter, mens de kørte. Manden satte hende igen ind på bagsædet af bilen, og tiltv ang sig både vaginalt og analt samleje med hende.

På grundlag af Bs signalement af gerningsmanden og den bil, som gerningsmanden kørte i, og oplysninger fra GPS'en i tiltaltes bil sammenboldt med retsgenetisk erklæring af 28. maj 2015, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, som var gerni ngsmand til det ovenfor beskrevne. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2.

Forhold 3:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Efter vidnet Cs forkiming lægger retten til grund, at hun den 25. oktober 2014 på et tidspunkt efter kl. 04.15 blev overfalde t af en mand, som tvang hende ind på bagsædet af sin bil. Da manden started e bil en, så hun sit snit til at åbne bagdøren og løbe væk.

På grundlag af Cs signalement af gerningsmanden og bil en sammenboldt med, at en SMS fra tiltalte i henbold til teleoplys ninger gik på en mast, der er placeret på Strandvejen l 04, 2900 Hellerup kl. 03.30 den 25. oktober 2014, og at der i forhold 4 og 5 vedrør ende lignende overfald er fundet dna spor, der med stor sandsynlighed stammer fra tiltalte, finder ret ten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, som var gernings mand til det ovenfor beskrevne.

Set i lyset af forhold 2 og de nedenfor beskrevne f orhold 4 og 5, finder ret ten det ligeledes ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte tvang Emilie Ru bek Vitoft ind på bagsædet afbilen med henblik på a t frihedsberøve hende og tiltvinge sig samleje med hende ved vold eller t russel om vold. På den baggrund findes tiltalte skyldig i forhold 3.

Forhold 4:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Efter vidnet Ds forklaring, der understøttes af vid net politibe tjent Tonny Jarner Møbius' forklaring og retsmedicinsk undersøg else foreta get af D den 17.januar 2015, lægger retten til grund, at hun på

et tidspunkt efter kl. 04.15 den 17.januar 2015 tog imod et tilbud fra en mand om at køre hende hjem, efter at nøglen til hen des cykel var knækket i cykellåsen. Under kørslen fik hun fornemmelsen af, at der var noget helt galt og bad om at blive sat af. Manden, der havde låst b ilens døre, kørte imidler tid videre ud til et øde område. Her kravlede han o m på bagsædet til hende og tvang hende til oralsex, og derefter tiltvang ha n sig samleje med hende.

På grundlag af Ds signalement af gerningsmanden og bilen, sammenholdt med retsgenetisk erklæring af20. marts 2015 og fund et af Ds handsker i tiltaltes bil ved anholdelsen af ham, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, som var gerningsmand ti l det ovenfor beskrevne. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 4.

Forhold 5:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Efter vidnet Es forklaring, der understøttes af vid net …s forklaring og retsmedicinsk undersøgelse foretaget af E den 8. februar 2015, lægger retten til grund, at hun den 8. februar 2015 efter kl. 02.00 blev overfaldet af en mand, dertrods kraftig modstand tvang hende ind på bagsædet af sin bil eft er at have prøvet at få hende ind i bagagerummet. Hun hev i håndtaget for a t komme ud, men dø ren var låst.

Manden kø1ie ud til et område med en grusvej, hvor han stands ede bilen. Han tvang hende til at tage tøjet af og rørte og slikkede hende i kønsdelen. Efterfølgende tiltvang han sig samleje m ed hende, og han tvang hende også til oralsex. Det hele varede mindst en h alv time.

På grundlag af Es signalement af gerningsmanden og bi len, vidnet …s forklaring om de fire første bogstaver og tal på nummerpladen af gerningsmandens bil sammenholdt med retsgenetis ke erklæringer af 12. og 20. marts 2015, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, som var gerningsmand til det ovenfor be skrevne. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 5.

Thi bestemmes

:

Tiltalte T findes skyldig i den rejste tiltale." Sa nktionsspørgsmålet Tiltalte er ved rettens kendelse om skyldsspørgsmål et fundet skyldig i over trædelse afstraffelovens § 216, stk. l, nr. !,jf. til dels§ 21 og§ 225 samt straffelovens § 261, stk. l, jf. til dels § 21.

Der er afgivet Il stemmer for at idømme tiltalte fo rvaring.

Det er afgivet l stemme for at fastsætte straffen t il fængsel i 8 år. Flertallet udtaler følgende: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om forvaring i medfør af straffe lovens§ 70, stk. 2. Det fi·emgår afforarbejderne ti l bestemmelsen (Folke

tingstidende 1996-97, Tillæg A, side 90 ff.) bl.a. , at bestemmelsen indebæ rer en mindre udvidelse af adgangen til at idømme f orvaring for grove sek sualforbrydelser i forhold til den hidtidige bestem melse. I bemærkningerne i lovforslaget til § 70, stk. 2, er anført bl.a.:

"I dag er det ofte først ved tiltaltes tredje dom f or seksualforbrydelser, at anvendelse af forvaring kommer på tale. Fremover bør forvaring kunne komme på tale også ved anden dom, hvor grovhe den af den se neste seksualforbrydelse eller antallet afforhold u nder denne straffe sag sammenholdt med oplysninger om tiltaltes aktuel le farlighed taler for en tidsubestemt foranstaltning, hvor der bliver mulighed for ved behandling at modvirke risikoen for gentagelse.

Det skal heller ikke være udelukket at idømme forva ring allerede før ste gang, en person tiltales for grove seksualforbr ydelser, hvis der efter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risi ko for gentagelse, som bør forhindres. "

Retslægerådet har i erklæring af 5. september 2015 udtalt bl.a., at der må an tages at være en væsentlig risiko for ny personfarl ig kriminalitet, hvorfor til talte vurderes at udgøre en væsentlig fare for andr es liv, legeme, helbred el ler fi·ihed, og at forvaring efter straffelovens § 70 må antages at være påkræ vet for at forebygge denne fare.

Disse voterende har ved fastsættelsen af straffen l agt vægt herpå og på rets psykiatrisk erklæring af 18. august 2015, indtrykke t af tiltaltes person, for holdenes grove karakter, antallet afforhold, og at forholdene er begået over en periode på ca. 7 måneder mod tilfældige kvinder.

Mindretallet udtaler:

Efter de lægelige oplysninger findes betingelserne for at idømme tiltalte for varing ikke opf'yldt. Denne voterende stemmer heref ter for at straffe tiltalte med fængsel i 8 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, såled es at tiltalte idømmes for varing.

Udvisning

Der er afgivet 12 stemmer for at udvise tiltalte me d indrejseforbud for be standig.

Tiltalte er i tre forhold fundet skyldig i fuldbyrd et voldtægt og frihedsberø velse samt i to forhold forsøg herpå, og tiltalte e r idømt forvaring. Betingel serne for udvisning af tiltalte i medfør af udlændi ngelovens § 22, nr. l, 2 og 6, er således opfyldt, hvorfor tiltalte skal udvise s, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf . herved udlændingelo vens § 26, stk. 2.

Tiltalte er født i den Demokratiske Republik Congo og indrejste i Darrmark fra Zambia den 12. november 2008 som 18-årig efter den 14. oktober 2008 at have fået asyl i medfør af udlændingelovens§ 8, stk. l, jf. § 7, stk. l.Til talte har efter det oplyste ingen kontakt til famil ie eller bekendte i den De mokratiske Republik Congo, hvorfra han flygtede til Zambia med sin fami lie, da han var mellem 4 og 8 år.

Tiltaltes ægtefæl le og parrets to børn blev i 2011 familiesammenført fra Zambia med tiltalte. Par ret har under opholdet i Darrmark fået et tredje barn. Tiltaltes ægtefælle o g de to ældste børn er stats borgere i Zambia, og det tredje barn er statsborger i Congo. Tiltalte har sine forældre og anden familie i Darrmark, hvor han har arbejdet som social- og sundhedsassistent samt hjemmehjælper.

Tiltalte tale r udmærket dansk. Til taltes ægtefælle modtager kontanthjælp og taler lid t dansk.

Efter en samlet vurdering af tiltaltes tilknytning til Darrmark og hans hjem land, herunder varigheden af hans ophold i Darrmark , hans alder på indrejse tidspunktet og hans familiemæssige tilknytning hert il, sammenholdt med omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet o g den idømte straf fin der retten, at en udvisning af tiltalte ikke vil væ re i strid med Darrmarks in ternationale forpligtelser, hvorfor påstanden om ud visning tages til følge som nedenfor bestemt.

Erstatning

De juridiske dommere finder efter de foreliggende o plysninger ikke tilstræk keligt grundlag for at tage de rejste krav på erst atning for andet tab, tabt ar bejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og psykologbistand under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. l. Efter karakteren af forhold 2, herunder omstændighederne i forbindelse med friheds berøvelsen, findes godtgørelsen for tort til vidnet B passende at kunn e fastsættes til 80.000 kr. De øvrige nedlagte krav fra A, C, D og E på godtgør else for tort findes passende og tages derfor til følge som nedenfor bes temt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte T idømmes forvaring.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indr ejseforbud for bestandig. Fristen for indrejseforbuddet regnes fra den l. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 139.150 kr.+ moms i sa lær til den beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Can ing.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til A, c/o ad vokat Helle Hald, Frederiksberggade 11, 1459 København K, betale 25.0 00 kr. med til læg af procesrente fra den 5. november 2015.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til B, c/o ad vokat Malou Ehmer, Thoravej 11,2400 København NV, betale 80.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. november 2015.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til C, c/o ad vokat Helle Hald, Frederiksberggade 11, 1459 København K, betale 30.0 00 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. november 2015.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til D, c/o ad vokat Helle Hald, Frederiksberggade 11, 1459 København K, betale 70.0 00 kr. med til læg af procesrente fra den 7. november 2015.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til E, c/o ad vokat Helle Hald, Frederiksberggade 11, 1459 København K, betale 70.0 00 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. november 2015.