SS-71/2008-HJR

Microsoft Word Viewer - SA07100F.DOC

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 143.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 20. maj 2008

Sag 71/2008 (1. afdeling)

Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Harry Tschernja, e.o.)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 25. januar 2008.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om formildelse, således at han dømmes til behandling på hospital for sindslidende med tilsyn af hospitalet og af Kri-minalforsorgen under udskrivning, og således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kan træffes bestemmelse om genindlæggelse. Han har endvidere nedlagt påstand om, at der fastsættes en længstetid for den foranstaltning, han idømmes.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

m.v. I en supplerende erklæring af 15. april 2008 fra Læge 2, Retspsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland, hedder det:

- 2 -

”Det skal herved oplyses, at denne patient under indlæggelsen har været ganske rolig, og der har ikke været nogen episoder med ham. Han har gavn af det faste regime, der er i afdelingen, og at han yderligere ikke har mulighed for indtagelse af stoffer.

Under samtale med patienten, fremkommer der systematiserede vrangforestillinger, men han er ikke hallucineret på syn og hørelse. Han er neutral af stemning og indgår på naturlig måde i afdelingens liv. Han tager medicin som ordineret.

Patienten er opmærksom på, at han skal undgå at tage stoffer og har talt om, at selvom der undertiden er hash i afdelingen, har han ikke selv røget hash. Han ved at han har svært ved styre sig, når han tager amfetamin og hash.”

Retslægerådet har den 7. maj 2008 supplerende udtalt:

”Den kortfattede udtalelse af 15.04.08 ved Læge 2, Retspsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland, bekræfter, at Tiltalte fortsat er sindssyg, idet han huser systematiserede vrangforestillinger. Han er veltilpasset i den psykiatriske afdeling og har behandlingsmæssigt gavn af afdelingens regime. Overlæ-gens udtalelse giver ikke Retslægerådet anledning til bemærkninger, herunder i forhold til rådets anbefaling af anvendelse af dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling.”

I forarbejderne til straffelovens § 68 a anføres bl.a. (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3623):

”Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af de gerningstyper, som kan føre til, at der fastsættes en tidsubestemt foranstaltning, der medfører, at den dømte skal anbringes i institution, eller som giver mulighed herfor. Herved udelukkes det, at der kan anvendes tidsubestemte foranstaltninger af denne type i anledning af berigelseskri-minalitet, der ikke er forbundet med vold eller trussel om vold.

Spørgsmålet om, hvor-vidt en forbrydelse i øvrigt er omfattet af bestemmelsen, f.eks. har karakter af en alvor-lig voldsforbrydelse, afhænger af en konkret vurdering af forbrydelsens beskaffenhed og de omstændigheder, hvorunder den er begået.

Den foreslåede bestemmelse i § 68 a, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der ”i almindelighed” ikke fastsættes nogen længstetid. Bestemmelsen udelukker således ikke, at der f.eks. ved trusler af den i § 266 nævnte art i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 68 a, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en længstetid på 5 år, hvis det efter en konkret vurdering findes tilstrækkeligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68, 1. pkt.”

Anbringender

Tiltalte har anført, at dommen til anbringelse i psykiatrisk afdeling står i misforhold til den begåede kriminalitet og risikoen for ny kriminalitet.

- 3 -

For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af længstetid for foranstaltningen har han an-ført, at overtrædelsen af straffelovens § 252, stk. 1, (forhold 3) ikke er omfattet af de lovover-trædelser, der er nævnt i straffelovens § 68 a, stk. 2, og at overtrædelserne af § 266 (forhold 4 og 5) er af en sådan karakter, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet i § 68 a, stk. 2, og således fastsætte en længstetid.

Anklagemyndigheden har om spørgsmålet om længstetid anført, at overtrædelsen af § 252, stk. 1, er en alvorlig voldsforbrydelse i § 68 a, stk. 2’s forstand. Dette indebærer, at såvel denne overtrædelse som overtrædelserne af § 266 fører til, at der ikke skal fastsættes en længstetid. Under alle omstændigheder må sammenhængen mellem overtrædelserne af § 266 og af § 252, stk. 1, føre til, at der ikke fastsættes en længstetid.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter lovovertrædelsernes karakter, navnlig forhold 3-5, Tiltaltes tidligere kriminalitet og de lægelige udtalelser tiltræder Højesteret, at det er nødvendigt, at han anbringes i psykiatrisk afdeling for at imødegå risikoen for, at han på ny begår alvorlig kriminalitet.

Højesteret tiltræder endvidere, at der under hensyn til karakteren af trusselsforholdene, og i hvert fald når henses til sammenhængen mellem disse forhold og overtrædelsen af straffelo-vens § 252, stk. 1, ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved domfældelse for trusler efter straffelovens § 266 ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straf-felovens § 68 a, stk. 2. Højesteret bemærker, at overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ikke kan anses for en voldsforbrydelse som nævnt i § 68 a, stk. 2.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

- 4 -