54/2013

Sag 54/2013 (2. afdeling)

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt tirsdag den 4. juni 2013 Anklagemyndigheden mod TI (advokat Troels Lind Pedersen, beskikket) og T2 (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Odense den 4. december 2012 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 20. december 2012. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Thomas Rørdam , Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Oliver Talevski.

Påstande

De kærende, T l og T2, har nedlagt påstand om, at byretten burde have realitetsbehandlet for­ svarernes begæring med henblik på vurdering af, om den af politiet iværksatte adgangskontrol var i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om offentlighed i retsplejen, og byretten burde i den forbindelse have givet de af politiet afviste tilhørere adgang til at over­ være retsmødet eller en del af dette alt efter retsformandens bestemmelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

T1 og T2 blev ved dom afsagt af Retten i Odense den 23. januar 2013 fundet skyldige i bl.a. røveri og tyveri og og idømt henholdsvis 12 og 8 års fængsel. Tl og T2 har efter det oplyste begge relationer til Bandidos.

- 2 - I forbindelse med hovedforhandlingen i straffesagen mod T1 og T2, der foregik for åbne døre, etablerede politiet den 4. december 2012 adgangskontrol til retsbygningen i henhold til politi­ lovens§ 4. Politiets adgangskontrol indebar, at A og B, der ønskede at overvære hovedforhandlingen i straffesagen, den 4. december 2012 blev nægtet adgang til retsbygningen.

Det er ikke oplyst, om der var andre personer, som blev nægtet adgang til retsbygningen den 4. december 2012. Advokat Mette Grith Stage klagede den 5. december 2012 til Fyns Politi over, at politiet havde afvist at give A og B adgang til retsbygningen, og ved brev af20. december 2012 fast­ slog Fyns Politi, Ledelsessekretariatet, at afvisningen var uberettiget.

Det hedder i afgørelsen bl.a.: "Den 5. december 2012 har De klaget over, at Deres klienter A og B den 4. december 2012 blev nægtet adgang til retsbygningen, hvor de ønskede at overvære sagen mod T2. De har oplyst, at Deres klienter blev afvist, uden at deres generalier blev tjekket, og at Deres klienter fik at vide, at sagen var lukket, medmindre de skulle vidne.

Efter min gennemgang af sagen mener jeg ikke, at det var berettiget, at politiet nægtede A og B adgang til retsbygningen ved den pågældende lejlighed.

Jeg beklager derfor afvisningen af Deres klienter." Rigsadvokaten har i sit svarskrift for Højesteret af 1. maj 2013 givet følgende oplysninger om den adgangskontrol, som politiet etablerede i forbindelse med hovedforhandlingen i straffesa­ gen: "I forbindelse med min behandling af ansøgningen om tredjeinstansbevilling anmodede jeg via Statsadvokaten i Viborg Fyns Politi om en udtalelse vedrørende politiets tilste­ deværelse ved Odense Byret den 4. december 2012 og frem.

Fyns Politi oplyste i den anledning bl.a., at der i forbindelse med planlægningen af poli­ tiindsatsen ved de aktuelle retsmøder indledningsvis skete en beklagelig fejl, som inde­ bar, at de betjente, som havde fået til opgave at foretage adgangskontrol ved retsbyg­ ningen, fik en fejlagtig opgavebeskrivelse udleveret.

Dette medførte, at de tilstedevæ­ rende betjente foretog en fuldstændig adgangskontrol på stedet, uanset at dette ikke var i overensstemmelse med den konkrete trusselsvurdering. Fyns Politi har oplyst, at dennne fuldstændige adgangskontrol bl.a. medførte, at to per­ soner blev nægtet adgang den 4. december 2012 og yderligere to personer den 5. decem­ ber 2012.

To af disse personer var faderen og en bror til den ene tiltalte i sagen, T2. Ad­ gangskontrollen afskar derimod ikke generelt personer fra at overvære hovedforhand-

- 3 - l ingen. Bl.a. fik en journalist og en kæreste til en af de tiltalte efter det oplyste adgang til retslokalet. Om eftermiddagen den 5. december 2012, da Fyns Politi var blevet opmærksom på den fejlbehæftede instruks, ændrede politiet indsatsen ved retsbygningen.

Som det også fremgår af den avisartikel, som advokaterne vedlagde ansøgningen til Procesbevillings­ nævnet, udtalte Fyns Politi samme dag, at de afvisninger, der var sket, ikke var i over­ ensstemmelse med politiets trusselsvurdering. Fyns Politi harenvidere skriftligt beklaget det skete over for advokat Mette Grith Stage, som på vegne af de 4 afviste personer havde klaget til politiet over episoden."

Anbringender

TI har anført, at retten har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt politiets foranstalt­ ninger i forbindelse med retsmøder er i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om offentlighed i retsplejen. Princippet om offentlighed i retsplejen er en væsentlig retssikkerhedsgaranti for tiltalte. Eventuelle fravigelser bør kun ske ved udtrykkelig lovhjemmel.

I den konkrete sag var der tale om afvisning af tilhørere i strid med retsplejelovens bestem­ melser om offentlighed i retsplejen. Politiets afvisning var ikke sagligt begrundet, idet der slet ikke blev givet nogen begrundelse ud over, at nogle ikke identificerede vidner havde udtrykt bekymring over at skulle afgive forklaring.

Afvisning af tilhørere med denne begrundelse henhører under retsformandens kompetence, jf. retsplejelovens § 28 b, stk. 3, og bestemmel­ sen anvendes kun i absolutte undtagelsestilfælde.

T2 har henholdt sig til T l s anbringender og supplerende anført, at politiet ikke foretog en in­ dividuel vurdering af, om de personer, der ønskede at overvære retsmødet den 4. december 2012, udgjorde nogen reel risiko for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkelt­ personer og den offentlige sikkerhed i retsbygningen, og at politiet derved satte skøn under regel.

Rigsadvokaten har anført, at kompetencen til at afgøre spørgsmål om adgangskontrol i forbin­ delse med afviklingen af en retssag er hos politiet. Domstolene kan efter omstændighederne være kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende foranstaltninger efter politilovens § 4.

Dette indebærer imidlertid ikke, at retten i ethvert tilfælde, hvor politiet foretager adgangs­ kontrol, skal forholde sig udtrykkeligt til politiets beslutning herom.

- 4 - I den foreliggende sag traf Retten i Odense afgørelse om ikke at gå nænnere ind i en vurde­ ring af politiets beslutning. Der ses ikke at have foreligget konkrete oplysninger for retten, som indikerer, at den etablerede adgangskontrol mere principielt skulle rejse spørgsmål om adgangskontrollens overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsplejemæssige hen­ syn.

Der er således ikke grundlag for at antage, at der på politiets foranledning reelt var eta­ bleret dørlukning. Rettens afgørelse om ikke nærmere at behandle spørgsmålet om lovlighe­ den af politiets beslutning, er derfor i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for kompetenceforholdet mellem domstolene og politiet.

Såvel byrettens som landsrettens præmisser i den foreliggende sag kan synes ganske generelt formulerede og omtaler ikke overvejelserne om eventuelle retsplejemæssige hensyn.

Uanset dette må kendelsen, hvorefter den konkret etablerede adgangskontrol henhører under politiets kompetence, anses for truffet i overensstemmelse med den kompetencernæssige ramme, som lovgivningen indeholder, og som er lagt til grund i Højesterets kendelse i UfR 2005 s. 2436.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Byretten traf ved kendelse af 4. december 2012 afgørelse om ikke at tage en anmodning fra forsvarerne for de tiltalte, TI og T2, til følge. Denne anmodning gik ud på, at personer med tilknytning til de tiltalte, som politiet havde nægtet adgang til domhuset, blev sikret adgang til at komme til stede og overvære retsmødet eller en del af dette.

Det fremgår af kendelsen, at byretten fandt, at retten ikke havde hjemmel til at træffe bestemmelse om, at personer, som politiet i henhold til politiloven havde nægtet adgang til retsbygningen, skulle have mulighed for at overvære retsmødet. Landsretten tiltrådte byrettens opfattelse og stadfæstede kendelsen. Kæremålet for Højesteret angår, om det var med rette, at byretten ikke tog den nævnte anmod­ ning til følge.

Som sagen er oplyst for Højesteret, er spørgsmålet i den forbindelse, om by­ retten den 4. december 2012 burde have givet A og B, som politiet havde afvist, adgang til at overvære hovedforhandlingen. Det er ikke oplyst, om der var andre personer, som politiet den 4. december 2012 havde nægtet adgang til retsbygningen. Kompetencespørgsmålet

- 5 - Politiet har bl.a. til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 4, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt for at forebygge den nævnte fare, kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til områder, jf. politilovens § 4, stk. 2.

Efter disse bestemmelser kan politiet også etablere adgangskontrol i forbindelse med hovedforhandlingen i f.eks. en straffe­ sag og nægte personer adgang til retsbygningen og dermed til at overvære hovedforhandlin­ gen. Politiets dispositioner efter politilovens § 4 kan indbringes for politidirektøren, hvis afgø­ relser kan påklages til Rigspolitichefen som led i den administrative rekurs, jf. retsplejelovens § 109.

En afgørelse efter politilovens § 4 kan endvidere efterprøves ved domstolene ved an­ læg af en civil retssag, jf. grundlovens § 63. Det er rettens opgave i forbindelse med en retssag, f.eks. en straffesag, at sikre sig, at retsple­ jelovgivningen, herunder kravet om offentlig rettergang, bliver overholdt, og at retsplejernæs­ sige hensyn i øvrigt bliver iagttaget.

Politiets kompetence efter politilovens § 4 udelukker ikke, at retten af egen drift eller efter anmodning træffer afgørelse om, hvorvidt politiets dis­ positioner efter politilovens § 4 er i overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsple­ jemæssige hensyn, jf. Højesterets kendelse i UfR 2005 s. 2436.

Byrettens prøvelse af politiets adgangskontrol i en sag som den foreliggende består i -på det grundlag, som byretten havde, eller som byretten med rimelighed kunne have tilvejebragt bl.a. ved uddybende spørgsmål til den mødende anklager-at bedømme, om politiets beslutning om at nægte en person adgang til retsbygningen var i overensstemmelse med retsplejelovgiv­ ningens krav om offentlig rettergang.

Efter det anførte burde byretten den 4. december 2012 have realitetsbehandlet forsvarernes anmodning og vurderet, om politiets adgangskontrol var i overensstemmelse med retspleje­ lovgivningens krav om offentlig rettergang. Den konkrete vurdering Fyns Politi, Ledelsessekretariatet, traf den 20. december 2012 afgørelse om, at det ikke var berettiget, at A og B den 4. december 2012 blev nægtet adgang til retsbygningen.

Det fremgår af Rigsadvokatens svarskrift for Højesteret, at der var sket en fejl i forbindelse med planlæg­ ningen af politiindsatsen i straffesagen. De betjente, som havde fået til opgave at foretage ad­ gangskontrol, fik en fejlagtig opgavebeskrivelse udleveret. Dette medførte, at betjentene fo­ retog "fuldstændig adgangskontrol" på stedet, uanset at dette ikke var i overensstemmelse

- 6 - med den konkrete trusselsvurdering. Politiet blev om eftermiddagen den 5. december 2012 opmærksom på den fejlbehæftede instruks og ændrede politiindsatsen ved retsbygningen.

Højesteret finder på den anførte baggrund, at det ved en realitetsbehandling af forsvarernes anmodning må antages allerede den 4. december 2012 at ville være kommet frem, at det ikke var i overensstemmelse med politiets trusselsvurdering, at politiet nægtede A og B adgang til retsbygningen. Byretten burde derfor efter Højesterets opfattelse have tilsidesat politiets be­ slutning herom.

Højesteret tager herefter TI s og T2s påstande til følge som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes

: Byretten burde den 4. december 2012 have realitetsbehandlet forsvarernes anmodning om vurdering af politiets adgangskontrol og have givet A og B adgang til at overvære hovedfor­ handlingen i straffesagen mod T l og T2. Statskassen skal betale kæremålsomkostningerne for Højesteret.

S3908000 -LCII

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

KENDELSE

!\[<;agt den 20. december 2012 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Lotte Wetterling og Dorte N mb y (k st.)). h 7. atå. kære nr.

S-3908-12: Anklagemyndigheden mod l) T1 (cpr.nr. (advokat Troels Lind Pedersen, besk.) 2) 1'2... (cpr.nr. (advokat Mette Grirh Stage, besk.) De beskikkede forsvarere for T1 og har kæret Odense Rets kendelse af 4. december 2012 (2-7669/20 I 2), hvorefter anmodningen fra for­ S\'arerne om , at persmv:r med tilknytning til de tiltalte, som af politiet er blevet nægtet ad­ gang til domhuset. sikres adgang til at komme ti l stede og overvære retsmødet eller en del af dette, ikke blev taget til følge.

Kendelsen er afsagt under hovedforhandlingen af sagen. Landsretten tinder, at kendelsen er omfattet af retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6, og derfor kan kæres uanset dette. Lnndsretten er enig i byrettens afgørelse og i begrundelsen herfor.

,. " '"' -~ - Landsretten henviser ~nuvidere til Ostre Landsrets kendelse af 9. september 2004 (kæresag S-1880-04), trykt i UtR 2005.910, samtOstre Landsrets kendelse af26. september 2011 (l~æresag S-2479-11 ). Heret1er bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den >'( '/'1 :' ,< ·' l "\ . ( . \ r \ l \L~~!-) .. ',c ~···

,. RET TEN l ODENSE -2. afdeling .. -" Udskrift af retsbogen Den 4. december 2012 kl. 09.00 blev retten i Odense sat afdommeme B. Thorsen (retsformand). N. Fritberg Jørgensen og Alex Nymark og med næv­ ninger. Som protokolfører fungerede kontorfuldmægtig Lissi Larsen. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-7669/2012 Politiets nr.

SA6-20 12-6277-0112 Ank.lagemyndigheden mod T-1 og - Fortsat hovedforhandling " Statsadvokaten for Fyn, Syd- og SøndeJjylland var mødt ved statsadvokat­ fuldmægtig Heidi Caibæk og statsadvokatmedhjælper og anklager Kirsten Flummer. De tidligere fremlagte bilag var til stede. Advokat Troels Lind Pedersen var mødt som beskikket forsvarer for T1 ··-Advokat Mette Grith Stage var mødt som beskikket forsvarer tor "12.

De tiltalte 11 og Som nævninger var mødt 1. Svend Erik Lorentzen 2. Susanne Døssing 3. Knud Skov Ahmkiel 4. Birgitte von Sehested Lambrechtsen 5. Rasmus Skov Larsen 6. Margrethe Amy Junget Work og som suppleanter 7. Irene Maria Møller 12 var fremstillet.

8. Christina Lykke Pedersen Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefk:1lge. \/'l mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold l, at han husker, at der den 21. januar 20 l O var hankrøveri i . Han havde lige faet fri fra arbejde og gik ud på parkeringspladsen. Der holdt en mørk Mercedes i()fan lægehuset og ban­ ken. Han undrede sig over det.

Han gik videre hen til sin bil. Han kUlll1e se, at der gik to personer rundt inde i bar'rl<en ifØrt hvide dragter. Han kunne se, at de havde noget i hænderne. Han ved ikke, om det kun var den ene, der havde noget i hænderne. Han ringede til politiet. Der gik nogle minutter, in­ den han fik fat i politiet, og der gik yderligere nogle minutter, inden de to personer kom ud fra banken.

Han fortalte politiet, at der var bankrøveri i ·, og at røveme stadig var i banken, og at det var to personer, der var inde i banken. De to pt:rsoner !øb hen til den sorte Mercedes og kørte væk fra stedet. Han nåede at læse noget af registreringsnummeret på den bil, de to personer flygtede i. Han oplyste betjentene om nummeret, da de kom fi·em. Han sagde det også til et andet vidne. Sammen kunne de huske num­ meret.

De to personer, der var i banken, havde hvide malerdragter på. Han mener, at de havde noget på hovedet. Han vil tro, at de var ca. 185 cm bøje, men det var svært at vurdere deres hJJjde. 'J 'l. mødte som vidne og blev gjorl bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold L at han husker. at han skulle hente to pizzaer den 21. januar 20 J O.

Han så, at der foregik et ellerundet ved banken. Der kom to persnner rendende>ud af banken i noget. der lignede hvide ma­ lerdragter. Den ene havde noget i hånden. De løb hen til en mørk Mercedes. Han tog registreringsnummeret og at1everede nummeret til nogen i banken. Det, den ene person havde i hånden, lignede et gevær. Han k~m ikke med sikkerhed sige, om det var et gevær. Han talte ikke med politiet.

Han blev efterlyst på forsiden af ·. Han så episoden på 10-20 meters af­ stand. Han ved ikke. hvem han gav registreringsnummeret til. Der stod en t1ok på 6-7 mennesker l(mm hmuæn. Han kunne se X1 , der er filial- direktør. \fiJ) mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. side 2 Vidnet t(Jrklarede vedrørende forhold L at hun den 21. januar 201 O var ansat i Y.:l-..

Bank i . l fun husker den pågældende dag meget tyddigt

. ' de lidt engelsk sammen. Han husker ikke, om de også talte dansk sammen. De 2 personer var vel 180 cm høje. Han tør ikke sige, om de var lige høje. Foreholdt ekstrakt 2, tune 5, side 126, afhøringsrapport af vidnet af 21. janu­ ar 20 l O, der hverken er underskrevet eller gennemlæst, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har torklaret som gengivet. I dag husker han, at det var store "karle", der kom ind.

Det sii ud som om, at den ene havde en pude pii maven. Han mener, at de snakkede lidt engelsk. Hun husker, at de også snakkede dansk. Han mener ikke, at de talte med østeuropæisk accent. Den ene medbragte et koben. Han har også forklaret, at den ene var bevæbnet med en riffel. De to personer gik ud samtidigt. Han blev siddende og afventede. Han så ik­ ke. hvordan de to personer kom væk frar banken.

Foreholdt ekstrakt 2, fane 5, side 127, 5. afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret som gengivet. Det lød ikke som om, de var eng­ lændere, fordi de ikke talte engelsk på højt niveau. Det lød som skolccn­ gelsk. De ville nok "sløre deres herkomst." V li mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vid­ neansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold l, at hun har haft en kundeboks i X2:. Bank i . Hur,1 husker ikke, hvornår hun _fik den, r,1en det skal nok passe, at det var den l O. mqj 2005. Hun havde den også den 21. januar 2010. Hun tik w;d røveriet stjålet noget valuta. Det var ca. 100.000 kr. i euro og dollar.

Hun anmeldte forholdet Foreholdt ekstrakt 2, mappe 2, fane l, side 12 og 13, amneldelsesrapport af 22. januar 20 l O. forklarede vidnet, at det nok skal passe, at der blev stjålet 25.000 US dollars og 12..000 Euro . .. ,. Anklagerne hafaldt med forsvaærnes og rettens tiltræden forelsen afvidner- ne VCu og \F/ Der afholdte~; pause fra kl. 9.50 til kl. l 0.35.

Forsvareme oplyste, at flere pårørende til de tiltalte, som ønskede at overvæ­ re retsmødet. var blevet afvist af poli~i·~t ·,·ed indgangen til domhuset. For­ svarerne protesterede mod dette og anførte, at det tilkommer retten at tage stilling tiL hvem der kan overvære retsmødet.

Der er intet sagligt belæg for på forhånd at hindn~ nogen i at overvære retsmodet De afviste personer bør derfor have adgang til at komme til stede og overvææ retsmodet eller en del af dette. Anklager Flummer oplyste, at anklagemyndigheden har modtaget en række side 5

henvendelser fra vidner i sagen, der havde udtrykt utryghed ved at skulle mode op i en sag mod to medlemmer af :Bonde med risiko for, at vente- værelset kunne være fyldt af <.mdre medlemmer, pmspects eller tillli.'lrere, hvorfor anklagemyndigheden den 23. november 2012 anmodede politiet om at iværksætte de fornød11e sikkerhedsforanstaltninger.

H1m bekræilede, at politiet havuc atvist pc~·soncr fra at fi'i. adgang til Domhuset. efter at politiet har foretaget en vurdering af risikoen for vidnerne i sagen. Kompetencen til at træffe en sådan beslutning t1ikommer politiet.

Retsformanden afsagde Kendelse Retten tinder ikke, at der i retsplej el o 'Vens kap. 2 eller i § 151 er fornøden hjemmel til for retten at iTæffe besiemmelse om, at personer, der af politiet i medfør aflov om politiets virksomhed er blevet nægtet adg1mg til retsbyg­ ningen, skal have mulighed for at overvære retsmødet.

Spørgsmålet er i øv­ rigt tidligere atgjm1 af Østre Landsret ved kendelse af 5. oktober 2011, i for­ bindelse med et kæremål, hvor bl.a. den ene af de i dag tilstedeværende f()r­ svarcre var til:•tccte og kææde byretkns afgørelse af 17. august 2011 .

Som følge af det tmførte bestemmes: Anmodningen fra de tii.~nlte:; forsvarere om, at personer rned lilknytning til de tiltalte, som af politiet er blevet nægtet adgang til domhuset, sikres ad­ gang til at kommr~ til stede og overvære retsmødet eller en del af dette, tages ikke til følge. \JS nwdte som vimte og blev gjort bekendt med vidncplig- ten og vidneansvaret. •'t· Vidnet forklaTede vedrørende forhold 1., at han den 21. jruluar 20 l O havde været på arbejde i Brug!:.

Den pågældende m~rgc:n vur hal' færdig med rengøringen i Brug9~•:; og kom ud til sin t)il, som hoidt parkeret pt par­ keringspladsen. Hun ~:a, at der holdt fll. mørk Mercedes med tonede bagruder på parkeringspladsen. Der sad to per::oner i bilen. Klokke:! var ca. kL 8.50 ~ 9.1 O, da han satte si.~ ind i ~in biL der holdt ved siden af den mørke tv1erce-'· . des, der var en 4-hjulstrækkcr med tonede bagruder.

Han kiggede over mod bilen (:()r Rt ~.ikn: sig. a:: han ikke smækkede sin bildør op i den, og så den person, der .<:ad på passagersædet. V cd kommende havde en mørk hættetrøje på, og han var kronraget. fmeren så vidnet ikke. Lidt efter kørle tvfercedesen over på X?.'S parkeringsplads, som lå lige ved siden af den parkerings~ plads. han selv holdt p:l. Bilen holdt ret kort ti.cl. ved banker~.

Det drejer~c sig om 2~3 minutter. hvon:+er den hJrl, ~ fra stedet. Banken havde ikke åbent på det tidspunkt Pa den p·todsatte side af Brug:,en ligger der et lille butikstorv. side 6

··- Vidnet forklarede v•:drørcnde ferhold 2, at han i forbindcbe med \':tterforsk­ ningen afrvveriet d::;n J. marts 2010 skulle eftertorske Yedrørende den an- vendte biltype. Bilens 'arve hed , Han fandt ti'em til det.. da han havde steinummeret pa bilen, der blev fundet i skoven. Han tog kontakt til )(LI Danmark, der ud fra stelnummeret kunne oplyse ham navnet pa far- ven.

Han har ikke set bilen, men han har set billeder af bilen. Xli Dan­ mark lavede et træk fra CRM-registerct for at finde ud al~ hvor mange biler af den pågældende lype og farve, der var i Danmark fra 2002 til 2010. Bilen blev produceret første gang i 2002. Han mener, at )(Ll skulle have hele kalenderåret. Pr. 1. marts 2010 kunne , XL-1 se, at der var ll Porsche med den konkn:t.: farve.

XLJ Danmark sendte alle stelnumre p<\ bil- er, der havde t~1rvcn, og han start~d~~ fra en ende af med at tage kontakt til ejerne, der havde bi ter i den t"fuve· fra sidst i februar 20 !0. Han spurgte ejer­ ne, om de havde været i i Jagene op til røveriet i . Konklusionen var, at det havdemgen <1f personeme. En havde været pa ti.l en hun- deudstilling, men ikke i nærheden af ..

Der havde også stået en bil ved Y/:.; i Odense, men .X15 oply~;te, at ingen på det tidspunkt havde haft ad­ gang tii bilen. Den bil, røveme havde bmgt, var ikke på listen hos XLI Danmark. Biien var afr·1eldt et urs tid t()rinden i forbindelse med et bmgsty- vcri et år ti1r. Han vi] tll san,en prøve at sknrte <;:n farveprøve fra X ti Danmark.

Forespurgt uf advokat ·froels Lind Pedersen forkiarede vicinct, al h<m mener, at de hos X4 D .. uunark sagde., z;.t der god t kunne hove værei imponeret nogle biler fra USA i Si1Jnme farve, men xq Danm9.rk mente ikke, at det var sæ1lig sandsynligt på grund affarvcn i forhold til antallen af Porschc Fore h o Id r eksrmkt 2 t~me l O. side l !8, mai l c-1f 6. janu:.zr 2012 fra .X~~ fork\nred;: \ 'i<Jh'~. at Lier goat knu havf; kørt biler rundt i den pågæl­ dende brv•.: f'ra den 1 . n3r1s ti l den 3 l . der.ember 20 l O. :;el vom de i kJæ :s• hemgår af i ;sten.

Sagen udsat trl fortsat hovedforhandling til onsdag den 5. dec<fmhcr 2012 kl. 1),00. Sagen udsat. H. T!Jor~:en il! Udskriftens rigti~h e d bt:lGæftes. RE!"f[N T ODE\ :;E -':;.:Jfdcliilf!:. den 7. december :21J I l side 18

side 19 :'!t;~.· ]\/ Hfssl'l.w sen kontorhildm~t:g ti l!- ·~ ,, v