117/2016

Kæremål vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt afbeskikkelse af en forsvarer burde være sket, blev afvist som følge af manglende retlig interesse Under et møde i arresten mellem den varetægtsfængslede T og dennes forsvarer, advokat A, tog T uden samtykke advokat As mobiltelefon, som han anvendte til at ringe og opdatere sin Facebook-profil. Mobiltelefonen blev kort tid efter fundet uden for et af arrestens vinduer. Advokat A orienterede politiet herom, som sigtede T for tyveri eller brugstyveri af mobiltelefonen. Sigtelsen blev sammenlagt til behandling med de øvrige sigtelser mod T, og anklagemyndigheden anmodede retten om at afbeskikke advokat A under henvisning til, at der ikke må ske beskikkelse af en forsvarer, som selv er forurettet ved forbrydelsen. By- og landsretten fandt, at beskikkelsen af advokat A skulle tilbagekaldes. Advokat B blev herefter beskikket som ny forsvarer for T. Efter at Procesbevillingsnævnet havde givet tilladelse til, at spørgsmålet om afbeskikkelse af advokat A blev indbragt for Højesteret, meddelte T via sin nye advokat B, at han ønskede at beholde advokat B som forsvarer uanset udfaldet af kæresagen. Sagen angik for Højesteret i første række spørgsmålet om, hvorvidt advokat A havde retlig interesse i at få prøvet spørgsmålet om afbeskikkelse, og i anden række om tilbagekaldelsen af beskikkelsen var berettiget. Advokat A oplyste over for Højesteret, at han havde indbragt kæremålet for Højesteret efter aftale med T, men at han efter beskikkelsen af advokat B ikke længere havde mulighed for at spørge T, hvordan han nu stillede sig til kæresagen. Højesteret fastslog, at advokat A ikke havde retlig interesse i at få prøvet, om det var med rette, at han var blevet afbeskikket som forsvarer for T. Højesteret lagde herved vægt på, at advokat A ikke længere var forsvarer for T, og at advokat A heller ikke repræsenterede T i kæresagen for Højesteret.