14/2015

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

Sag t4nots HØJESTERETSKENDELSE afsagt mandag den 11. maj 2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert) l tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 19. september 2014. l påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt.

Påstande

Kærende, l , har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens anke af Retten på Frederiksbergs dom af30.juni 2014 afvises. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

T blev ved Retten på Frederiksbergs dom af30.juni 2014 idømt 14 års fæng- sel for narkotikakriminalitet begået i forening med seks andre. Den 14. juli 2014, som var ankefristens sidste dag, ankede T ; dommen til Østre Landsret med påstand om formildelse. Den 22.juli 2014 kontraankede anklagemyndig­ heden dommen til domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt til skærpelse.

- 2 - T påstod ankJagemyndighedens kontraanke afvist med henvisning til, at hans anke inden for 14 dage efter dommens afsigelse alene vedrører strafudmålingen, og at ankla­ gemyndigheden under disse omstændigheder er afskåret fra at iværksætte anke, der også om­ fatter spørgsmålet om skyld, efter udløbet af 14 dage efter dommens afsigelse.

Østre Landsret afsagde kendelse den 19. september 2014, hvorved påstanden om afvisning ikke blev taget til følge.

Landsretten anførte i sin begrundelse bl.a. følgende: noer ses hverken efter bestemmelsernes ordlyd eller på andet grundlag at være holde­ punkter for at forstå bestemmelserne således, at anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte er begrænset til alene at vedære strafudmålingen i til­ fælde, hvor den af tiltalte iværksatte anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Herefter, og da anklagemyndighedens kontraanke er iværksat inden 14 dage efter, at man blev bekendt med tiltaltes anke, tages forsvarerens begæring om afvisning af an­ klagemyndighedens anke ikke til følge. "

Anbringender

\ 1 har til støtte for sin påstand om afvisning gjort gældende bl.a., at en kon- traanke efter retsplejelovens § 905 (efter ankefristens udløb) alene kan ske som modanke over for det, som tiltaltes rettidigt indgivne anke vedrører. Anklagemyndighedens anke skal således begrænses til de forhold, som omfattes af 1 1 1 S anke.

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om smdfæstelse af landsrettens afgørelse gjort gældende bl.a., at der hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder er holde­ punkter for at antage, at anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte er begrænset til alene at vedrøre strafudmålingen i tilfælde, hvor tiltaltes anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Retsgrundlag Retsplejelovens § 905, stk. 1, lyder således: "Er en dom eller afgørelse anket efter §§ 902 eller 903, kan også modparten anke (kon­ traanke), når en sådan anke iværksættes inden 14 dage efter, at modparten har Bet med­ delelse om den anden parts anke. jf. dog stk. 2 og 3."

- 3 - Bestemmelsen blev oprindeligt affattet ved lov nr. 90 af Il. april 1916, hvor den fremgik af lovens § 949, stk. 2, med følgende ordlyd: "Er der i en Ikke-Nævningesag fra den ene Side rejst Anke, som ikke omfatter Bevisbe­ dømmelsen, kan Modparten, selv om den ellers foreskrevne Ankefrist for hans Vedkommende er udløbet, indenfor 4 Dage, efter at han har modtaget Meddelelse om Anken, pasanke Dommens Afgørelse af Bevisspørgsmaalet." I forarbejderne til bestemmelsen ( 1892-Proceskommisionens udkast tillov om strafferetsple­ j en, spalte 193) står der bl.a.: "Fremdeles er der, forsaavidt angaar almindelige Underretssager, med hensyn til hvilke der fra den ene Side rejses Anke, som ikke omfatter Bevisbedømmel sen, givet Mod­ parten Ret til, uanset Appelfristens udløb, at paaanke Dommens Afgørelse af Bevis­ spørgsmaalet, naar dette gøres inden 4 Dage efter Modtagelsen af Ankemeddelelsen.

Det kan jo f.Eks. tænkes, at en Tiltalt af Underretten vel er anset for at have foretaget en vis Handling, men af Retsgrunde er frifunden, og at Overanklageren derefter pasanker Underrettens Afgørelse afRetsspørgsmaalet.

Der bør da aabenbart gives Tiltalte, der paastaar slet ikke at have foretaget den paagældende Handling, Adgang til nt forsvare sig i Appelinstansen ogsaa paa dette Punkt." Ved lov nr. 300 af30.juni 1922 udgik§ 949, stk. 2, og bestemmelsen fik et nyt stk. l med følgende ordlyd: "Er Anke fra den ene Side rejst, kan dog Modparten, selv om den i §§ 947 eller 948 for hans Vedkommende foreskrevne Frist er udløbet, paaanke Sagen, naar Ankemeddelel­ sen iværksættes inden 14 Dage, efter at den anden Parts Anke er meddelt ham ." Endvidere blev der i lovens § 962 tilføjet et nyt stk. 4 med følgende ordlyd: "Er Anke i henhold til Bestemmelserne i 2det Stykke rejst, kan ogsaa Modparten under Iagttagelse af den i§ 949, lste Stykke, nævnte Frist pasanke Sagen." l forarbejderne tillov nr. 300 af30.juni 1922 (Rigsdagstidende 1920-21, tillæg B, sp. 4212) hedder det bl.a.:

<, f • - 4 - "Ændringsforslagene Nr. 15-20 gaar ud paa at udvide Adgangen til Modanke i Straffe­ sager. Ved Retsplejelovens Ankebestemmelser for saadanne Sager med noget korte Fri­ ster har det nemlig vist som en væsentlig Ulempe, at der, naar den ene Part anker, og Fristen for Anke er udløbet, inden den anden faar Meddelelse om Anken, ikke er Ad· gang for denne til ogsaa at anke.

Højesterets Ankeudvalg har ganske vist for at bøde derpaa givet Adgang til Anke efter Fristens Udløb i medfør af§ 949 i adskillige Til­ fælde, men særlig for Politisagers Vedkommende tiltrænges en lovmæssig Adgang til indenfor en vis Frist at have Adgang til Modanke." Ved lov nr. 538 afS.juni 2006 blev bestemmelserne i retsplejelovens § 949, stk. l, og§ 962, stk. 4 {der ved lov nr. 369 af13.juni 1990 blev til stk. 5) videreført i§ 905, stk. l, med den nugældende ordlyd.

I forarbejderne til § 905 {Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 5426) står der bl.a.: "Stk. J viderefører med redaktionelle ændringer de gældende bestemmelser i retspleje­ lovens§ 962, stk. 5, og§ 949, stk. l, om en parts mulighed for at anke efter udløb af ankefristen, hvis anken iværksættes inden 14 dage efter meddelelse om modpartens anke ( kontraanke ). "

Højesterets begrundelse og resultat

Efter ordlyden af bestemmelsen i retsplejelovens § 905, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder er der ikke grundlag for at begrænse anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte til alene at vedrøre strafudmålingen i tilfælde, hvor tiltaltes anke ikke omfat­ ter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Da anklagemyndighedens kontraanke er iværksat inden for fristen i retsplejelovens § 905, stk. 1, stadfæstes landsrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelse stadfæstes. -ooOoo­ Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 11. maj 2015.

KOPI TIL SAGEN- Aktnummer 2015·5161-0152-10 Højesteret Prins Jørgens Gård 13 1218 København K KÆRESVARSKRIFr Højesteretssag nr. 1412015- T DATO 11. marls 2015 JOURNAL NR . RA·2015•5t6t ·0152 SAGSBEHANDLER.

ARI Ved brev af 25. februar 20 l S hnr Højesteret anmodet om en udtalelse i anledning af, at Procesbevillingsnævnet den 22. januar 2015 meddelte T v/advokat Hanne Reumen tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse af 19. september 2014 til Højesteret. Advokat Hanne Reumen har indgivet kæreskrift til Højesteret den 23. februar 2015. Anklagemyndighedens påstand er stadfæstelse.

Advokat Hanne Reumen har i forbindelse med kæreskriftets indgivelse anmodet om mundtlig behandling af kæremålet, jf. retsplejelovens § 972. stk. 2. Jeg skal i den forbindelse udtale, at jeg ikke finder grundlag for mundtlig forhandling af kæremålet.

Som det fremgår af bestemmelsen i retsplejelovens § 972, stk. 2, kan den overordnede ret undtagelsesvis pA begæring eller af egen drift anordne mundtlig forhandling. når særlige grunde findes at tale derfor. RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 18 t 22D KØBENHAVN K TELEFON 72 18 90 00 FAX 72 IIB 110 04

Advokat Hanne Reumert har ikke begrundet sin anmodning om mundtlig forhandling. Jeg skal hertil bemærke, al der efter min opfanelse ikke er særlige grunde for mundtlig forhandling af kæremålet. Det er silledes min opfanelse, at såvel sagens faktiske om­ stændigheder som det retlige grundlag mA antages at blive tilstrækkelig belyst ved nærværende kæresvarskrift. l.

Sagens faktiske omstændigheder Om sagens faktiske omstændigheder kan jeg oplyse, at T 1 ved Frede· riksbergs Rets dom af 30. juni 2014 blev idømt 14 drs fængsel for omfattende narko- RIGSADVOKATEN kriminalitet begået i forening med seks andre tiltalte. Ved brev af 14.juli 2014 ankede delse.

T Frederiksberg Rets dom til formil- Ved ankemeddelelse af 22. juli 2014 kontraankede statsadvokaten dommen til dom­ fældelse i overensstemmelse med anklageskri(tet samt til skærpelse.

Ved breve af 29. juli 2014 og 18. september 2014 p4stod advokat Hanne Reumen an­ klagemyndighedens beviskantmanke afvist under henvisning til, at anklagemyndighe­ den efter advokatens opfattelse ikke kunne beviskontraanke hendes klients udmåling­ sanke.

Den 19. september 2014 afsagde Østre Landsret følgende kendelse: "En dom, der er anket af en tiltalt, kan af anklagemyndigheden kon­ traankes, hvis en sådan anke iværksættes inden 14 dage efter modtagel­ se af meddelelse af tiltaltes anke, jf. retsplejelovens § 905, stk. J.

Hvis ank.lagemyndigheden kontraanker til skade for tiltalte, kan dette efter § 907, stk. l, ske ved en meddelelse, der skal være landsretten i hænde inden udløbetuffristen herfor.

Der ses hverken efter bestemmelsens ordlyd eller pil. andet grundlag at være holdepunkter for at forsti bestemmelsens således, at anklagemyn­ dighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte er begrænset til alene at vedrøre strafudmålingen i tilfælde, hvor den af tiltalte iværk­ satte anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Herefter, og da anklagemyndighedens kontraanke er iværksat inden 14 dage efter, at man blev bekendt med tiltaltes anke, tages forsvarerens begæring om afvisning af ankingemyndighedens anke ikke til følge ... 2.

Kærendes anbringender Advokat Hanne Rcumert har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens anke af 22. juli 2014 af Frederiksberg Rets dom nf 30. juni 2014 vedrørende bevisbedømmelsen, indgivet den 22. jull2014, afvises. SIDE Z

Advokat Hanne Reumert har til støtte for sin pii.o;tand anført, at anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte er begrænset til alene at vedrøre straf­ udmulingen i tilfælde, hvor den af tiltalte iværksatte anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Det er således advokatens opfattelse, at anklagemyndigheden ikke efter udløbet af den "oprindelige" ankefrist på 14 dage fra byrettens dom kan kontraanke skyldsspørgsmii­ let, nAr kontraanken er en følge n f ti l taltes udmålingsanke.

Advokat Hanne Reumert gør afslutningsvis gældende, at en tiltalt i en situation som den foreliggende altid kan kontra-anke anklagemyndighedens kontraanke med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang.

Advokat Hanne Reumen henviser endvidere til sine breve af 3. oktober 2014 og 3. ja­ nuar 2015 til Procesbevillingsnævnet. l brev nf 3. oktober 2014 nnføres yderligere, at anklagemyndighedens undladelse af inden ankefristens udløb at anke skyldsspørgsmå­ let bibringer tiltalte en berettiget forventning om, Ilt anklagemyndigheden ikke kan an­ ke dette spørgsmAl efter ankefristens udløb, medmindre tiltalte selv anker til frifindel­ se.

Der henvises i øvrigt til kæreskriflel. 3. Regelgrundlaget Det følger af retsplejelovens § 905, stk. l, at når en dom eller afgørelse er anket efter §§ 902 eller 903, kan også modparten onke (kontraanke), når en sådan anke iværksæt­ tes inden 14 dage efter, at modparten har fået meddelelse om den anden pans anke.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 907, at hvis noklagemyndigheden vil anke eller kontraanke til skade for tiltalte, skal en meddelelse herom være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke. Bestemmelsen i § 905 fremgik indtil 2006 af retsplejelovens § 949, stk. 2, som oprin­ deligt affattet ved lov nr. 90 nf 11. april 1916.

Bestemmelsen havde ved lov nr. 90 af Il. april 1916 følgende ordlyd: "Er der i en ikke-nævningesag fra den ene side rejst anke, som ikke om­ fatter bevisbedømmelsen, kan modpnnen, selv om den ellers foreskrev­ ne ankefrist for hans vedkommende er udløbet, indenfor 4 dage, efter at han har modtaget meddelelse om anken, plianke dommens afgørelse af bevisspØrgsmålet" RIGSADVOKATEN SIDE 3

Af foro.rbcjderne til bestemmelsen (Proceskommissionen af 11. maj 1892's udkast til lov om strafferetsplejen, bemærkningerne til kapitel XXVIII) fremgår følgende: "Fremdeles er der, for så vidt unglir almindelige underretssuger, med hensyn til hvilke der fra den ene side rejses anke, som ikke omfatter bevisbedømrnelsen, givet modparten ret til, uanset appelfristens udløb, at pAankc dommens afgørelse af bevisspørgsmollet, nAr dette gøres in­ den 4 dage efter modtagelsen af ankemeddelelsen.

Det kan jo f.eks. tænkes, at en tillalt af underretten vel er anset for at have foretaget en vis handling, men af retsgrunde er frifunden, og at overanklageren der­ efter pianker underrettens afgørelse af retsspørgsmAiet.

Der bør da åbenbart gives tiltalte, der påstår slet ikke at have foretaget den pigæl­ dende handling, adgang til at forsvore sig i appelinstansen også på dette punkt." Ved lov nr. 300 af 30. juni 1922, blev § 949 ændret.

Ved ændringsloven tilføjedes et nyt stk. l, som fik følgende ordlyd: "Er anke fra den ene side rejst, kan dog modparten, selv om den i §§ 947 eller 948 for hans vedkommende foreskrevne frist er udløbet, på­ anke sagen, nAr ankemeddelelsen iværksættes inden 14 dage, efter at den anden parts anke er meddelt ham." Bestemmelsens stk. 2 udgik herefter.

Ved samme lov blev der i§ 962 (om politisager) indsat et nyt stk. 4, som fik følgende ordlyd: "Er anke i henhold til bestemmelserne i stk. 2 rejst, kan også modparten under iagttagelse af den i § 949, stk. t, foreskrevne frist påanke sagen ...

Om bestemmelserne fremgår følgende af betænkning af 27. april 1921 afgivet af Lundstingets Udvalg (Rigsdagstidende tillæg B, spalte 4212): "Ændringsforslagene nr. 15-20 [§§ 949, 950, 951. 962, 966 og 969, RA 's bemærkning] gdr ud på at udvide adgangen til modanke i straffe­ sager.

Ved retsplejelovens ankebestemmelser for sådanne sager med noget korte frister har det nemlig vist som en væsentlig ulempe, nt der, nAr den ene part anker, og fristen for anke er udløbet, inden den anden fAr meddelelse om anken, ikke er adgang for denne til også at anke.

Hø­ jesterets ankeudvalg har ganske vist for at bøde derpå givet nelgang til anke efter fristens udløb i medfør nf § 949 i adskillige tilfælde, men særtig for politisagers vedkommende tiltrænges en lovmæssig nelgang til indenfor en vis frist at have adgang til mod anke." Bestemmelserne i retsplejelovens §§ 949, stk. l, og 962, stk. 4, (senere stk. 5), havde samme ordlyd frem til 2006, hvor bestemmelserne ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 med redaktionelle ændringer blev videreført j § 905, stk. t.

Bestemmelsen i § 905, stk. 1, fik ved lovændringen følgende ordlyd: RIGSADVOKATEN SIDE 4

"Er en dom eller afgørelse anket efter§§ 902 eller 903. kan ogsil rnod­ panen anke (kontraanke), når en sådan anke iværksættes inden 14 dage efter, at modpanen har fået meddelelse om den anden parts unke." Af forarbejderne til bestemmelsen (L 168 af l. marts 2006, de specielle bemærkninger til § 905) fremgår følgende: ..

Stk. l viderefører med reduktionelle ændringer de gældende bestem­ melser i retsplejelovens § 962, stk. 5, og § 949, stk. l, om en parts mu­ lighed for at anke efter udløb af ankefristen, hvis anken iværksættes in­ den 14 dnge efter meddelelse om modpartens anke (kontronnke)." Bestemmelsen i retsplejelovens § 905, stk. l, er senest ændret ved lov nr. 493 af 17. juni 2008, hvor der blev indsat en henvisning til de særlige frister, der gælder efter be­ stemmelsens stk. 2 og 3. 4.

Rigsadvokatens bemærkninger Advokat Hanne Reumert har til støtte ror påstanden om afvisning af anklagemyndig­ hedens kontraanke bl.a. anført, at anklagemyndigheden er afskdret fra at iværksætte anke (kontraanke), der omfatter spørgsmålet om tiltaltes skyld, efter udløbet af 14 da­ ge efter dommens afsigelse, når tiltalte alene har anket spørgsmålet om strafudmålin­ gen.

Sådan som bestemmelsen i § 905, stk. l, er formuleret, er der efter min opfattelse ikke holdepunkter for denne antagelse, ligesom jeg heller ikke finder, at der i bestemmel­ sens tilblivelseshistorie i øvrigt er holdepunkter herfor.

Således var der efter ordlyden af bestemmelsen, som den var formuleret ved lov nr. 90 af II. april 1916, utvivlsomt adgang til at anke (kontraanke) spørgsmilet om tiltaltes skyld, selvom modpanen alene havde anket spørgsmålet om strafudm&lingen.

Jeg finder ikke, at der i forarbejderne til bestemmelsen er holdepunkter for en antagel­ se om, at alene tiltalte skulle have adgang til at kontraanke spørgsmålet om skyld, selvom modpanen alene havde anket strafudmllingen. Såfremt dette havde været hen­ sigten, måtte det efter min opfattelse være fremgået direkte af ordlyden af bestemmel­ sen. Det er imidlenid ikke tilfældet.

Bestemmelsen anvender tværtimod formulerin­ gerne "fra den ene side" og "modparten" og således ikke "fra anklagemyndighedens side'' og "tiltalte".

De efterfølgende ændringer og forarbejderne hertil giver heller ikke grundlag for en antagelse om, at anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte er begrænset til alene at vedrøre strafudmAlingen i tilfælde, hvor den af tiltalte iværk­ satte anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. FliGSADVOKATEN SIDE 5

Jeg skal her særligt henvise til, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, som den blev formuleret ved lovændringen i 1922, at formålet med ændringen var at for~ længe fristen for kontraanke. Der er ikke i øvrigt i forarbejderne tilkendegivelser om, at retstilstanden som en følge af den ændrede fonnulering var ændret.

Endelig skol jeg henvise til, at det af forarbejderne til lovændringen i 2006 fremgår, at der alene var tale om en redaktionel ændring og altså ikke en ændring af retstilstanden.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at hverken bestemmelsens ordlyd eller for· AIOSADVOKATEN arbejder giver holdepunkter for en antagelse om, at anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte er begrænset til olene at vedrøre strafudmilingen i tilfælde, hvor den af tiltalle iværksaue anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Jeg skal endvidere bemærke, at heller ikke ordlyden af retsplejelo­ vens § 907 støuer denne antagelse. Jeg finder heller ikke, ot der i den juridiske littemtur er holdepunkter for en anden op­ fattelse. H. Munch-Petersen anfører således i .. Den danske retspleje", Femte del, Anden gen­ nemsete og ændrede udgave, 1926, på side 271, følgende: ..

Efter§ 949, l. stk., som er tilføjet ved tillægsl. 30. juni 1022 § 75, skal når anke fra den ene side er rejst, modparten, selv om ankefristen for hans vedkommende er udløbet, kunne påanke sagen, nAr ankemeddelel· se iværksæues inden 14 duge." Fra nyere liuemtur kan nævnes Eva Smith m.fl., "Stmffeprocessen", 2. udgave, 2008, side 813: "Har den ene part anket, kan den anden part anke (kontrnnnke) inden 14 dage efter, at appellantens ankemeddelelse er meddelt den anden, jf. nænnere §§ 905, stk. 1.[ ... ] Bortset fra kontnumkefristen er der ikke i retsplejeloven fastsat betin­ gelser for kontraanke.

Det står således tiltalte frit ror at kontraanke an­ klagemyndighedens initiativanke. Anklagemyndighedens kontraanke har den konsekvens, at ankeinstansen stAr frit i sin bedømmelse af sa­ gen og ikke er bundet af forbuddet mod refonnatio in pejus.

Hvor be­ slutning om anklagemyndighedens initiativanke træffes efter en række overvejelser om sagens karakter, procesøkonomi mv., jf. ovenfor under 12.1.. står anklagemyndigheden friere, når tiltalte har bestemt. at sagen skal prøves i endnu en instans. Anklagemyndigheden kan derfor træffe bestemmelse om at kontraanke ogsra i situationer, hvor man ikke i øv~ rigt ville have taget initiativ til anke.

Anklagemyndighedens kontraanke SIDE 8

sker efter en konkret beslutning i den enkelte sag og ikke som en re· fleks på tiltaltes anke." Endelig kan nævnes Jørgen Jochimsen, .. HovedforhwxUing i straffesager", 2. udgave, 20 10, side 319 ff. Den nævnte litteratur gennemgår reglerne for kontraWlke med udgangspunkt i be­ stemmelsens ordlyd, og det bliver ingen steder anfØrt, at en kentruanke skulle være begrænset ar karakteren af modpartens initiativanke.

Advokat Hanne Reumen har til støtte for sin pAstand endvidere gjon gældende, at an­ klagemyndighedens undladelse af inden ankefristens udløb at anke skyldsspørgsmålet bibringer tiltalte en berettiget forventning om, at anklagemyndigheden ikke kan anke dette spørgsmål efter ankefristens udløb, medmindre tiltalte selv anker til frifindelse. Jeg er ikke enig i dette synspunkt.

Det er således min opfattelse, at der altid er en vis risiko forbundet ved at anke en sag, og at denne risiko omfatter muligheden for, at man kan blive dømt i videre omfang end i første instans. Denne risiko må stå tiltalte klan.

Jeg finder ikke, at der i lovgivningen eller i litteraturen i øvrigt er holdepunkter for at antage, at tiltalte i et tilfælde som det foreliggende skulle have en berettiget forvent­ ning om, at anklagemyndigheden ikke kan anke skyldsspørgsmålet, nAr anklagemyn­ digheden ikke inden ankefristens udløb har anket dette.

Som det fremgår af det ovenfor anføne citat fra Eva Smith m.fl .• "Straffeprocessen", 2. udgave, 2008, beror anklagemyndighedens overvejelser om initivntivanke på en samlet vurdering af sagens karakter og procesøkonomi. og ikke udelukkende på en vurdering af, om sagen vil kunne få et andet udfald, dersom den ankes.

Tager tiltalte derimod initiativ til at anke, træder særligt hensynet til proceseøkonomi i baggrunden ved anklogemyndighedens vurdering af, om der skal kontraankes.

For så vidt o.ngiir det af advokat Hanne Reumen anføne, hvorefter en tiltalt i en situa­ tion som den foreliggende altid vil kunne kontra·nnke anklagemyndighedens kontra­ anke med pAstand om frifindelse i det ikke erkendle omfang, skal jeg indledningsvis bemærke, at retsplejeloven ikke indeholder direkte bestemmelser, der regulerer denne situation.

Det er imidlertid min opfattelse, at retten i en situation som den foreliggende, hvor der som følge af en kontraanke iværksættes en fuld bevisanke, stilles frit i forhold til vur­ deringen af beviserne, og siledes i sagens natur vil kunne frifinde tillalte, uanset om retten ikke udtrykkeligt har truffet beslutning om, at vedkommendes udmålingsanke FliGSADVOKATEN SIDE 7

udvides til en bevisanke. Jeg skal herved henvise til princippet i retsplejelovens § 927, stk. 2. På denne buggrund paslås stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 19. september 2014. Kopi af dette kæreskrift er sendt til den beskikkede forsvarer advokat Hanne Reumert. Med venlig hilsen Eva Rønne RIGSADVOKATEN &IDE J

S2Jl9000-TVU UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Dellårbydes oft'eøtllgt at sensive tiltalt~;:~IIIYII, m Iling eUer bopa:l cUcr p& IIIdea mide ofi'cntlil&'ft biiiS ldentf~L Den 19. september 2014 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Brcdgade42, Kø­ benhavn. Som dommere .fungerede landsdommerne Tine Vuust. Gunst Andenen og Malou Kragb Halliug (kst.}, førstnø::vnte som rettens fonnand.

Som protokolfører fungerede Camilla V. Thomsen. Der foretoges 23. afd. nr. S-2119-14: Anklagemyndigheden mod l) ... 2) ... 3) ... 4) T ~ ottobex l 1ØG (advokat Hmmc Rcumert, besk.) Ingen var indkaldt eller mødl Der fremlagdes brev af29. juli 2014 fra den for tiltalte· l 's beskikkede for­ svarer, advokat Hanne Reomerl, samt brev af 13. august 2014 fra Statsadvokaten i Køben­ havn.

-2- Der Jia:nlagde endvidere brev af 18. september 2014 fra advokat Hanne Reumcrt.

Advokat Hanne Rcumert har pAstiet anklagemyndighedens kontraanke afvist under hen­ visning til, at den aftUtalte Iværksatte anke inden for 14 dage efter dommens afsigelse alene vedrørte straftulmAl ingen. og at anklagemyndigheden under disse omstændigheder er afskåret fra at iværksætte anke, der ogsA omfåtter spørgsmålet om tiltaltes skyld, efter ud­ løbet af 14 dage efter dommens afsigelse.

Advokat Hanne Reurnert har endvidere anført, at for det tilfælde, at anklagemyndigheden mAtte 1l tilladelse til at anke skyldsspørgsmAlet, skal hendes indlæg betragtes som en kon­ traanke til frifindelse i det ikke erkendte omfang, hvilket bør kunne ske inden for 14 dage efter den af anklagemyndigheden iværksatte kontraanke.

Advokaten, der har anmodet om. at spørgsmilet om adinittering af anken afgøres forlods og sa:rskilt, har til støtte herfor nærmere anført bl.a.: "Anken blev indgivet sl sent som muli~ idet .

T , slfremt an­ klagemyndigheden ville initiativanke for sl vidt angik skyldsspørgsmllet (jfi'. rp\ § 912, stk. l, nr. 4), ville have kontraanket med pAstand som fiifmdelse i det ikke erkcodte omfang (og formildelse), men da anklagemyndigbeden ikke au- kede slcytdsspørgsmAlet, ønskede l 1 ikke at skulle Igennem endnu en meget lang hovedforhandling (i byretten var der afsat 25 retsdage) med deraf følgende risiko for at blive pliagt meget høje sagsomkostninger, så­ fremt han ikke fik medbold i sin påstand, hvorfor han alene bar anket strafud­ mll\ngcn.

Det er efter min meoing ikke overeasstemmende med retsplejelovens Rgler om forskellen pA bevisanker og udm!llngsanker, samt reglerne om fiister for b.h. v. indgivelse af anke og afkontraaulce, slfremt anklagemyndigheden kan af\ten~, om den domfældte anker sin sag-og slftemt den domfældte alene anker til fonnildelse, jfr. rpl. § 912, stk. 1, nr. 2, herefter afvente at ankeliisten på de 14 dage udløber, sAledes at anklagemyndigheden herefter kan Indgive en initiativ· anke vedrørende slcyldsspørgsmllct-og derved afskære den domficldte fra at kontraanke dette.

Såfremt anklagemyndigheden indenfor ankefristens udløb havde initiativanket skyldsspørgsm!let jfi'. rpl. § 912, stk. 1, nr. 4-havde T kontraanket med pistand om frifindelse i det ikke erkendte om· fang (og formildelse), som det frcmglr."

~ 3~ Statsadvokaten bar fastholdt, at ankc:o er sket rettidigt under henvisning til, at der ikke ses hjemmel til en antagelse om, at anklagemyndigheden inden for fristen i retsplejelovens § 905 skulle være begrænset af tiltaltes udmllingsanke som anført af forsvareren.

Statsadvokaten har ikke haft bemærlmbtger til spørgsmAlet om eventuel kontraanke fra tiltaltes side eller begæringen om, at spørgsmAlet om ankens admitterfng afgøres forlods. De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes kende l s e: En dom, der er anket af en tiltalt, kan af anklagemyndigheden kontraankcs, hvis en sAdan anke iværksættes inden 14 dage efter modtagelse af meddelelse aftiltaltes anke, jf. rets­ plejelovens § 905, stk. l.

Hvis anklagemyndighedens kontraanker til skade for tiltalte. kan dette efter§ 907, stk. l, ske ved en meddclolsc, der skal være landsretten i hænde inden udløbet af fristen herfor.

Der ses hverken efter bestemmelsernes ordlyd ellerplandet grundlag at være holdepunkter for at forstå bestemmelserne sllcdcs, at anklagem.yndigbcdeo.s mulighed for at kon.traaokc tilskade for tiltalte er begrænset til alene at vedrøre strafudmAlingen i tilfælde, hvor den af tiltalte iværksatte anke ikke omfatter biXlømmclsen afbeviscrne for tiltaltes skyld.

Herefter, og da anklagemyndighedens kontraanke er iværksat inden 14 dage after, at man blev bakendt med tiltalte~~ anke, tages forsvarerens begæring om atVisning af anklagemyn­ dighedens anke ikke til følge.

Spørgsmålet om. hvorvidt det herefter skal tillades tiltalte at ændre sin anke til ogsA at om­ fatte bedømmelsen af beviserne for hans skyld i forhold, hvori ban ved byrettens dom blev fundet skyldig. skal afgøres efter retsplejelovens § 910, stk. 2, idet tiltaltc:a oprindeUge udmAiingsBDke ml anses som udtryk for et ankeafkald i relation til bcvisbedømmelsen.

Da oveiSkridolsc øf ankefristen i relation til udvidelsen af tiltaltes aøke ikke kan tilregnes ham, idet ban var bibngt den fejlagtige opfattelse, at anken ikke vlllc kunne omfilttc bedøm­ melsen af beviserne for hans skyld, tillader landsretten, at tiltaltes anke udvides som anført.

-~- T h i b c s t c m m e s: Tiltaltes begæring om afvisning af anklagemyndighedens anke tages ikke til følge. Det tillades tiltalte at udvide sin anke til ogsA at omfatte bedømmelsen af beviserne for hans skyld i forhold, hvori han ved byrettens dom blev fundet skyldig. Retten hævet. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre L1111dsret, den 19..09-2014 Camllla V. Thomsen KoDtorfuldmægtig