AM2025.05.03Ø

AM2025.05.03Ø Københavns Byrets

KENDELSE

Dato: 1. maj 2025 Rettens sagsnr.: SS-104709/2025-KBH-94 Politiets sagsnr.: 0100-73316-00004-25 NAVNEFORBUD Anklagemyndigheden mod Sigtede, født september 1949 Grundlovsforhør Anklager mødte for anklagemyndigheden. Advokat Anders Boelskifte mødte og blev beskikket som forsvarer for Sigtede. Sigtede blev fremstillet kl. 16.15.

Sigtede bekræftede sit navn og sin fødselsdato, samt at han blev anholdt den 30. april 2025 kl. 20.01. Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede Sigtede for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 249, 2. pkt., jf. færdselslovens § 54, stk. 2, jf. § 117, stk. 2, nr. 2, ved den 30. april 2025 ca. kl. 15.30 at have ført personbil med reg.nr. … i krydset Ravnsborg Tværgade og Sortedam Dossering under særligt skærpende omstændigheder, idet sigtede førte ovennævnte personbil, selvom han på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn eller lignende årsager befandt sig i en sådan tilstand, at han var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, hvilket bevirkede at han påkørte et skilt, hvorefter han mistede herredømmet over bilen, hvorved han kørte op på fortovet og påkørte en større menneskemængde, alt hvorved Forurettede1 pådrog sig en betydelig legemsbeskadigelse, idet han pådrog sig et hovedtraume i form af blødninger fra hovedet samt kraniebrud, Forurettede2 pådrog sig en betydelig legemsbeskadigelse, idet han brækkede dele af ryggen, venstre ben og højre arm samt pådrog sig en flænge i hovedbunden og en mulig hjernerystelse, Forurettede3 pådrog sig en betydelig legemsbeskadigelse, idet hun pådrog sig et brud på venstre ribben, venstre lunge var klappet sammen og hun pådrog sig en ikke-kritisk miltlæsion Forsvareren oplyste, at han havde talt med sin klient inden retsmødet.

Sigtede nægtede sig skyldig. Forsvareren anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for Sigtede. Anklageren ville ikke protestere. Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse Efter sagens karakter vil en offentlig gengivelse af Sigtedes navn, stilling eller bopæl kunne indebære en unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

De hensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 3, taler ikke mod at nedlægge navneforbud.

Thi bestemmes

: Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Sigtede, eller at hans identitet på anden måde bliver offentliggjort. Anklageren anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3. Forsvareren ville ikke protestere.

Pressens repræsentant Person1, Medie1, nedlagde principielt protest under henvisning til, at det ikke er de forurettede, der har anmodet om navneforbud, og at at de måske ønsker at stå frem i pressen om sagen med identitet. Person2, Medie2, og Person3, Medie3, tilsluttede sig protesten.

Retten afsagde Kendelse Efter sagens karakter og de forurettedes aktuelle alvorlige tilstand vil en offentlig gengivelse af Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3’s navn, stilling eller bopæl kunne indebære en unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. De hensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 3, taler ikke mod at nedlægge navneforbud.

Thi bestemmes

: Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3, eller at deres identitet på anden måde bliver offentliggjort. Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3. Anklageren henviste til, at et åbent retsmøde vil være en unødvendig krænkelse for de forurettede.

Forsvareren protesterede herimod og henviste til navnlig, at offentligheden har en interesse i at høre anholdtes forklaring om det hændte. Pressens repræsentant Person4, Medie1, havde lejlighed til at udtale sig og protesterede mod dørlukning og henviste til, at det ikke er en unødvendig krænkelse, at pressen hører sigtedes forklaring.

Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at sagens behandling i et offentligt retsmøde ikke kan antages at udsætte de forurettede for en unødvendig krænkelse. Anmodningen tages derfor ikke til følge.

Thi bestemmes

: Anklagemyndighedens begæring om dørlukning tages ikke til følge. Sigtede forklarede om sine helbredsmæssige forhold, at han fra barns ben har lidt af astma. Han har siden fået diabetes 2 samt en depression, der bliver behandlet. Derudover har han nogle funktionssygdomme, hvor han har fået ny hofte og nye knæ. Det påvirker ham i hverdagen, da han er gangbesværet.

Det har han været de sidste 10-15 år med vekslende styrker. Hans balanceevne er ikke for god, og han går til genoptræning på en faldklinik. Han har gået der i 3 måneder og har også tidligere gået på andre tilsvarende faldklinikker. Han tror, at faldklinikken er tilfredse med ham, og han oplever fremgang både i at øge muskelmasse og i at finpudse finmotorikken. Han har øget tendens til at falde.

Der har indenfor de sidste 6 måneder været et par episoder i hans hjem, hvor han er faldet og ikke kunne komme op. Han har derfor fået til kaldeapparat. Han erkender at have ført bilen i går. Han er pinlig bevidst om det og er så ked af det. Men når han nægter sig skyldig, er det i forhold til, at han ikke var i en svækket tilstand, da han satte sig ind i bilen. Han havde sovet fint og havde taget sin medicin.

Det er hans vurdering, at han var i stand til at føre bilen. Han skulle besøge sin kone, der var indlagt på Bispebjerg Hospital. Hans bil holdt i højre side af vejen. Der holdt en bil tæt foran ham, hvorfor han bakkede lidt for at få plads til at svinge ud på vejbanen.

Han drejede rattet skarpt til venstre, og af en eller anden grund smuttede hans fod fra bremsen til speederen, og han kørte ind i en afspærring til noget vejarbejde på den modsatte side af vejen. Det chokerede ham så meget, at han gik fra snøvsen. Han blev nervøs og mistede herredømmet over bilen. Det resulterede i, at han påkørte menneskemængden. Det var så uvirkeligt for ham.

Han bremsede desværre ikke på noget tidspunkt. Han standsede ved at dreje skarpt, og så kørte han ind i en lygtepæl. Der var herefter nogen, der åbnede døren og tog sig kærligt af ham. Der var blandt andet en chefsygeplejerske, der holdt ham i hånden, da han var så chokeret. Hans døtre har et par gange sagt til ham, at han ikke burde køre bil. Derudover har hans kone også haft nævnt det, men ikke nogen udefra.

Han har hæftet sig ved, at han har kørt skadesløs næsten hele sit liv, og han har stor erfaring i at køre bil. Når hans døtre sagde, at han ikke burde køre bil, opfattede han det som et forsøg på at få ham ned med nakken. Forespurgt hvorfor hans kone også havde givet udtryk for det samme, forklarede anholdte, at han og hans kone hele tiden har konkurreret om, hvem der kørte bedst, og det mente hun, at hun gjorde.

Det er nok rigtigt, at han har meget rystende hænder. Han er måske lidt nervøst anliggende. Han er blevet undersøgt for Parkinson, men lider ikke af det. Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han kørte i en Volkswagen ID3, som han købte for 3-4 år siden. Der er forskel på at køre i en bil med manuelt gear og automatgear. Der er blandt andet ikke nogen kobling i en bil med automatgear.

Hvis han ikke rører speederen i elbilen, så kan den kun køre i et meget langsomt tempo. Da han satte i gang, kastede bilen sig nærmest over i noget vejarbejde. Han rettede op og drejede mod højre, men det skulle han måske ikke have gjort. Det betød, at han fløj ind i bænkene, der stod foran. Han havde sovet mindst 8 timer og måske helt op til 10 timer, og han var helt udhvilet.

Han får Metformin mod sukkersyge og Cipramil for sin depression. Der er ikke nogen røde trekanter på pilleæskerne med advarsel i forhold til færdselssikkerheden. Der er ikke nogen læger eller sygeplejersker, der har sagt til ham, at han skal passe på i forhold til kørsel på grund af sin medicin. Han tager også noget medicin, der skal sænke hans blodtryk. Der var heller ikke nogen advarselstrekanter på de pilleæsker.

Han havde drukket et eller to glas rødvin tirsdag aften. Han havde ikke indtaget alkohol i går. Han har heller ikke været påvirket af THC. Det har ikke været nævnt på faldklinikken, at han måske ikke skulle køre bil, fordi han har været faldet to gange indenfor de sidste 6 måneder. Det er ca. 3 måneder siden, han har set sin læge. Det passer meget godt, da han ser sin læge 3-4 gange om året.

Hans læge har aldrig stillet spørgsmålstegn ved hans evne til at køre bil. Adspurgt af anklageren forklarede sigtede, at han indenfor de sidste 10 dage har haft faldepisoder. Anklageren dokumenterede fra omslag med løbenummer 00004, fra bilag 3-1. Anholdte forklarede, at det var den 18. februar 2025, han faldt og slog hovedet, hvor han blev syet.

Anklageren dokumenterede fra omslaget med løbenummer 00004 fra sagens bilag 2, 3, 3-1, 4-9, 5, fra omslag med løbenummer 0001 fra sagens bilag 3, omslag med løbenummer 00017 fra sagens bilag 2-4, 12, 14, 17, 36, 37, 38-1, 50 og 51 og fra omslag med løbenummer 00004 fra sagens bilag 6. Anholdte blev af forsvareren foreholdt bilag 3 fra omslag med løbenummer 00004.

Anholdte forklarede, at han ikke erindrer at have rejst sig op i løbet af dagen i går, hvor han oplevede svimmelhed. Han har kørt ruten fra hans adresse til Bispebjerg Hospital adskillige gange over de sidste par år. Anklageren påstod Sigtede varetægtsfængslet i 13 dage i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, subsidiært retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1.

Anklageren henviste til navnlig, at flere personer har sagt til anholdte, at han ikke skulle køre bil, og han har helbredsproblemer med bl.a. gangbesvær, hvor han er faldet flere gange. Men anholdte valgte alligevel at køre bil, hvilket vidner om, at han ikke har indsigt i, at han ikke er egnet til at føre et køretøj.

Det resulterede i går i, at anholdte trådte på speederen i stedet for bremsen, og uagtsomt påkørte flere mennesker, hvoraf tre kom alvorligt til skade. Forsvareren protesterede og henviste til navnlig, at der ikke er begrundet mistanke om, at anholdte er skyldig i den rejste sigtelse, og at fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt.

Forsvareren henviste til navnlig, at anholdte har været veludhvilet og ikke indtager noget medicin, som gør, at han er ude af stand til at køre bil. Man kan ikke lægge vægt på anholdtes døtres udtalelse om, at han ikke burde køre bil eller at en tilfældig person på gaden har sagt, at han ikke burde køre bil.

Anholdte er jævnligt i kontakt med læger og har grund til at tro, at de ville have handlet, hvis han ikke skulle køre bil. Der er ikke grund til at tro, at anholdte onsdag var i sådan en tilstand som beskrevet i sigtelsen. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig og tilføjede, at hændelsen i går var så voldsom, at han ikke kommer til at køre bil igen.

Retten afsagde Kendelse: Anholdte har erkendt at have ført bilen, der i går eftermiddag påkørte flere personer. Det fremgår af afhøringsrapporterne vedrørende vidnerne Vidne1, Vidne2 og Vidne3, anholdtes egen forklaring, fotorapporterne samt politiets skitse af gerningsstedet, at anholdte kørte på Sortedam Dossering, da han gassede op og påkørte en vejafspærring.

Anholdte fortsatte herefter sin kørsel, hvor han påkørte en ladcykel og kørte videre med høj hastighed op på fortovet, hvor han påkørte en menneskemængde, og hvor de tre personer, der er nævnt i sigtelsen, pådrog sig betydelig legemsbeskadigelse. Anholdtes kørsel fortsatte herefter, hvor anholdte påkørte en bil, før bilen blev bragt til standsning, da den ramte en lygtepæl.

Dette kørselsforløb foregik over en ikke ubetydelig vejstrækning, og retten finder at kørslen ligger langt ud over, hvad et almindeligt trafikuheld indbefatter.

Når det sammenholdes med de lægelige oplysninger om anholdtes helbredsmæssige forhold, at flere personer har opfordret ham til at afholde sig fra at køre bil, og at anholdtes egen læge har oplyst til politiet, at han ikke var egnet til at køre bil, finder retten, at der er en særlig bestyrket mistanke om, at anholdte på grund af sygdom, svækkelse, eller lignende befandt sig i en tilstand, hvor han var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, og at anholdte herved under særligt skærpende omstændigheder uagtsomt tilføjede personer betydelig legemsbeskadigelse.

Retten finder, at der ikke er bestemte grunde til at frygte, at anholdte på fri fod vil begå ny tilsvarende lovovertrædelse. Retten bemærker, at anholdtes bil er totalskadet, og at han har fået frataget sin førerret. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er derfor ikke opfyldt.

Efter de foreliggende oplysninger om forholdets grovhed og de alvorlige personskader, som flere personer er påført ved anholdtes kørselsforløb, finder retten, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at anholdte ikke er på fri fod på nuværende tidspunkt. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt.

Varetægtsfængslingen står desuden ikke i misforhold til forstyrrelsen af anholdtes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis anholdte findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Thi bestemmes

: Sigtede varetægtsfængsles. Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber den 14. maj 2025. Sigtede blev vejledt om reglerne om kære. Sigtede og forsvareren kærede kendelsen med påstand om løsladelse. Der blev taget forbehold for indlevering af kæreskrift. Anklageren anmodede om, at næste retsmøde afholdes via videolink. Forsvareren havde lejlighed til at udtale sig. Retten bestemte, at næste retsmøde afholdes via videolink, jf. retsplejelovens § 748 b, stk. 1. Retten udsatte sagen kl. 18.05. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 19. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Lone Kerrn-Jespersen og Ulrik Birk Gotfredsen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Dato: 3. maj 2025 Rettens sagsnr.: S-1201-25 Det forbydes offentligt at gengive sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre sigtedes identitet.

Der foretoges Anklagemyndigheden mod Sigtede, født september 1949, (advokat Anders Boelskifte, beskikket) Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS-104709/2025-KBH-94) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 2. maj 2025 og kæreskrift af 2. maj 2025 fra advokat Anders Boelskifte.

Sigtede har med påstand om løsladelse kæret kendelse afsagt af Københavns Byret den 1. maj 2025 om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, til den 14. maj 2025 som sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 249, 2. pkt., jf. færdselslovens § 54, stk. 2, jf. § 117, stk. 2, nr. 2.

Landsretten fastsatte ved mail af 2. maj 2025 sendt kl. 15.12 frist til den 3. maj 2025 kl. 10.00 for anklagemyndighedens redegørelse for, hvorpå anklagemyndigheden i byretten støttede sin subsidiære påstand om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1. Der er ikke modtaget bemærkninger fra anklagemyndigheden.

Efter votering afsagdes kendelse: Sigtede er sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 249, 2. pkt. jf. færdselslovens § 54, stk. 2, jf. § 117, stk. 2, nr. 2, og efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten byrettens beskrivelse af selve kørselsforløbet til grund.

Landsretten tiltræder, at Sigtedes kørsel i hvert fald efter påkørslen af vejafspærringen ligger langt ud over, hvad et almindeligt trafikuheld indbefatter. Der er tale om en sigtelse for forhold begået ved uagtsomhed, men under særligt skærpende omstændigheder.

Sigtede har ikke et kørselsforbud, og det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at hverken hans egen læge eller andet sundhedspersonale, som han har haft kontakt til, har frarådet ham at køre bil.

På denne baggrund og uanset de alvorlige følger, som Sigtedes kørsel medførte, finder landsretten efter en samlet vurdering ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Sigtede skal være varetægtsfængslet.

Allerede som følge heraf finder landsretten, at betingelserne for varetægtsfængsling efterretsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, og Sigtede løslades derfor.

Thi bestemmes

: Sigtede løslades. Sagen sluttet.