53729/2025

Der skulle ikke ske afvisning af hjemvist sag, selv om der ikke var anmodet om genoptagelse af sagen inden fristens udløb Under forberedelsen af en sag, hvor A og X ApS havde krævet erstatning af et revisionsfirma Y I/S og interessenterne i firmaet blev spørgsmålet om, hvorvidt kravet var forældet udskilt til særskilt afgørelse. Ved Retten i Holstebros dom af 26. februar 2024 blev Y I/S og interessenterne i firmaet frifundet for A og X ApS’ krav. Vestre Landsret ændrede ved kendelse af 11. december 2024 dommen og hjemviste sagen til byretten til fortsat behandling. Byretten meddelte den 13. december 2024, at retten havde modtaget sagen retur fra landsretten og fastsatte en frist til den 10. januar 2025 for parterne til at komme med bemærkninger til sagens videre forløb. Den 10. januar 2025 sendte A og X ApS en meddelelse til byretten og anmodede om en frist på 4 uger til indlevering af et processkrift med henblik på tilskæring af sagen efter landsrettens afgørelse. Fristen for at anmode om genoptagelse af sagen efter retsplejelovens § 388 udløb imidlertid den 8. januar 2025. Højesteret fastslog, at fristen i retsplejelovens § 388 er absolut, og at rettens meddelelse af 13. december 2024 ikke kunne ændre på, hvornår fristen udløb. Højesteret udtalte imidlertid, at rettens meddelelse af 13. december 2024 var egnet til at skabe en forventning om, at en anmodning om genoptagelse af sagen den 10. januar 2025 ville være rettidig, og at det måtte lægges til grund, at dette var årsagen til, at A og X ApS først den 10. januar 2025 anmodede retten om at fastsætte en frist for at afgive et processkrift med henblik på tilskæring af sagen efter landsrettens afgørelse. På den baggrund, og da A og X ApS med det samme, da de blev opmærksomme på, at fristen i § 388, 1. pkt., ikke var overholdt, anmodede om, at der blev set bort fra overskridelsen af fristen, bestemte Højesteret, at der undtagelsesvis var grund til at tillade genoptagelse trods fristoverskridelsen, jf. § 388, 2. pkt. Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved byretten. Landsretten var nået til et andet resultat.