Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2021.08.16Ø

OL-2021-Ø-00048

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
16-08-2021
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.08.16Ø] Københavns Byrets

DOM

- 1. juli 2020 - SS 3-14934/2020 - 0100- 84111-02048-19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1989

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 2. juni 2020.

Sagen er i tiltaltes fravær fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.

Tiltalte er tiltalt for 1. (0100-84111-02048-19) overtrædelse af lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1. jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelsen om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 18. juni 2019 ca. kl. 12.40 i Nørrebroparken ud for Adresse1 i København, som led i den organise- rede hashhandel i Nørrebroparken og Jægersborggade, at have været i besiddelse af 14 joints med henblik på videreoverdragelse.

2. (0100-84111-03293-18) overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1. stk. 3, jf. bekendtgørelsen om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 14. december 2018 ca. kl. 10.30 ved hashbod …, Adresse2 på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel i Pusher Street og Green Light District på Christiania, at have været i besiddelse af 90,7 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 14 joints, 90, 7 gram hash og en hue.

Forsvareren har på vegne af tiltalte nedlagt påstand om frifindelse. subsidiært om rettens mildeste dom.

Forsvareren har protesteret mod konfiskation af en hue.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af vidnerne politiassistent Vidne1 og politiassistent Vidne2.

[FORKLARINGER UDELADT]

Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 20. februar 2019 fra Retsge- netisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut. hvoraf blandt andet fremgår:

”… Dna-profilen for den større mængde dna blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis den større mængde dna stammer fra Tiltalte. end hvis den større mængde dna stam- mer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenlig- ning med nære slægtninge til Tiltalte. …”

Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet

• ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 6. juli 2011 for overtrædelse af bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer § 27. stk. 1, jf. § 2 idømt en bøde på 3.000 kr. • ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 3. april 2014 for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2 og våbenlovens § 10, stk. 2.jf. § 4, stk. 1 idømt 10 dagbøder a 790 kr.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Efter vidnet politiassistent Vidne1s forklaring. og sådan som sagen er forelagt, finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for tiltaltes skyld.

Retten har herved lagt vægt på. at forsvareren på vegne af tiltalte har påstået frifindelse, at sagen i tiltaltes fravær er fremmet efter retsplejelovens § 855. samt at der for retten ikke foreligger oplysninger om. hvor- dan den anholdte persons identitet blev sikret. Retten finder derfor. at anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at den anholdte person var tiltalte. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Forhold 2 Ved politiassistent Vidne2s detaljerede og troværdige forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger. herunder resultatet af den retsgenetiske erklæring, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder. jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be- kendtgørelsen om euforiserende stoffer § 27. stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A. nr. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter, herunder at forholdet er begået som led i den organiserede hashhandel på Christiania.

Af samme grunde kan straffen ikke gores helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstje- neste.

Konfiskation Påstanden om konfiskation af 90,7 gram hash og en hue tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 90,7 gram hash og en hue.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 4.437,50 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer. advokat Mikkel Holm Nielsen.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets

DOM

- 16. august 2021 - 10. afdeling - S-1956-20 (landsdommerne Mikael Sjöberg, Lene Jensen og Anna Rudolf (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1989, (advokat Mikkel Holm Nielsen, besk.)

Københavns Byrets dom af 1. juli 2020 (SS 3-14934/2020) er anket af tiltalte med endelig påstand om frifin- delse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen. Sagen er fremmet i medfør af retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 855, stk. 3, nr. 4.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne politiassistent Vidne1 og politiassistent Vidne2.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent Vidne3.

Vidnet politiassistent Vidne1 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at der blev råbt, da han kom ind i Nørrebroparken. Da han gik ind i parken, var det med henblik på anholdelse, efter at en kollega havde foretaget observation mod tiltalte. Han satte efter tiltalte på cykel. Han husker ikke, om han havde set tiltalte før episoden, men han har set ham efter episoden. Tiltalte har tilknytning til hashhan- delen.

Han observerede tiltalte hele vejen til Butik1 og foretog selv anholdelsen af tiltalte. Han gik ind i Butik1 og legitimerede sig og lagde tiltalte i håndjern. Han sikrede sig tiltaltes identitet ved at spørge om hans navn og cpr-nummer. Han fik bekræftet tiltaltes identitet ved at slå op i det nationale fotoregister. Han visiterede tiltalte og fandt hash på ham.

Vidnet politiassistent Vidne2 har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at han ikke fik sikret sig al hashen, som lå på jorden. Der var flere skiver hash. Han observerede mod tiltalte i op mod 30 sekunder, inden han eftersatte tiltalte. Han var få meter fra hashbod …, så han kunne tydeligt se, hvad der lå i boden.

Tiltalte var en ung mand på ca. 25 år, 175 cm høj, iført grå løbehue med hvid skrift og en jakke med lommer, som han havde puttet produkterne ned i. Det var ikke første gang, han havde set tiltalte og tiltaltes bror som sælgere. Han har senest set dem aktive i torsdags på Christiania. Anholdelsen skete på forpladsen i Pusherstreet.

Vidnet politiassistent Vidne3 har vedrørende forhold 1 forklaret blandt andet, at han arbejdede i bandeen- heden, hvor de havde fokus på hash i Nørrebroparken. Han havde arbejdet med det i ca. 1½-2 år. De skulle køre en indsats, og på dagen satte de et hold ind. Hans opgave var at være observatør. Hashhandelen fore- går fra kl. 10 og til kl. 24. Vidnet var på sin plads kl. ca. 09.30.

Han kunne se en person, som kom gående unaturligt på stisystemet. Ca. kl. 10 kom 3-5 andre personer, som sammen med tiltalte udgjorde en gruppe med hver deres rolle, f.eks. som sælger eller vagt. Nu begyndte hashhandlen. De skiftede salgssted ca. kl. 12.00.

Han kunne hurtigt se, hvem sælgeren var. Sælgeren blev af en af de andre fra sælgerens gruppe dirigeret omkring en busk, hvor vidnet sad. Ca. kl. 10.00 stod der allerede 3 købere for at købe hash. Køberne blev af vagten dirigeret mod salgsstedet omkring busken. Han så ikke, da hashen blive anbragt på salgsstedet. Kø- berne gik ind i busken, hvor sælgeren havde gjort hashklumpen klar.

Han kunne ikke se handlerne, men han kunne se, at køberne gik ind i busken med penge og kom ud igen med hash. Han ved, at sælgeren var iden- tisk med tiltalte, som han i sin observationsrapport har benævnt A. Han husker ikke, om han tidligere havde truffet tiltalte, eller om det først skete efter episoden.

Tiltaltes rolle var at være sælger, og de andre i tiltal- tes gruppe sørgede for, at tiltalte fik stof til at sælge og kom af med pengene fra salget. Da gruppen skiftede salgssted, forsøgte de at anholde tiltalte. Han henledte sin kollega Vidne1s opmærksom på tiltalte, og Vidne1 cyklede efter ham. Han hørte over radioen, at tiltalte kastede joints fra sig og blev anholdt i Butik1.

De sendte en anden kollega over til Butik1 for at bistå ved anholdelsen. Han fik melding om, at tiltalte ved anholdelsen havde stoffer i lommen. Han husker ikke, om han kendte tiltaltes navn før eller efter anholdel- sen. Da han skrev observationsrapporten, kendte han tiltaltes identitet.

Personlige forhold Tiltalte er endvidere bl.a. straffet den 20. september 2019 med bøde for overtrædelse af lov om euforise- rende stoffer samt den 15. oktober 2019 med dagbøder for tyveri.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 Efter forklaringerne afgivet af politiassistent Vidne1 og politiassistent Vidne3, som er sikre og troværdige, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2 I den nye erklæring af 31. juli 2020 fra Retsgenetisk Afdeling, som er en 16-strengs DNAundersøgelse, er sandsynligheden den samme som i den tidligere 10-strengs DNAundersøgelse. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig efter anklageskriftet.

Straffen, der tillige fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89, fastsættes til fængsel i 3 måne- der.

Der er ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at det er første gang, tiltalte dømmes for besid- delse af hash med henblik på videreoverdragelse, og på den anden side lagt vægt på mængden af hashen, og at tiltalte er fundet skyldig i to forhold.

Der er intet grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Hos tiltalte konfiskeres 14 joints og 90,7 gram hash, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte frifindes for konfi- skation af en hue.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 14 joints og 90,7 gram hash.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2021.08.16Ø
Organiseret hashhandel i Nørrebroparken og på Christiania.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/31530359-597f-4270-95fa-d337c7b0ac66