BS-25782/2021-KOL

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 170.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 3. december 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-25782/2021-KOLMor(beskikket advokat Birgitte Dejgaard)modFar(beskikket advokat Bitten Kjærsgaard)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretshuset har den 5. juli 2021 indbragt sagen for retten.Mor har nedlagt følgende påstande: Barn 1, Barn 2 og Barn 3's samvær med sagsøgte fastsættes således:

Løbende samvær:

Principalt: Fra torsdag i ulige uger til mandag i lige uger, med afhentning og aflevering i skolen.

2

Subsidiært:

Fra onsdag i ulige uger til mandag i lige uger, med afhentning og aflevering i skolen

Sommerferie:

2 sammenhængende uger, fra søndag kl. 10 til søndag 10.

Sagsøgte vælger først placering af ferien i de lige år, og sagsøger vælger først placering af ferien i de ulige år.

Den, der vælger først placering af ferien skal give skriftlig besked til den anden senest 1. marts.

Hvis dette ikke er sket, overgår valgretten til den anden, der herefter giver besked om placering af ferien inden 1. april.

Vinter/efterårsferie:

Hvert år i vinterferien fra søndag i uge 6 kl. 10 til søndag i uge 7 kl. 10.

Efterårsferien hos sagsøgeren.

Jul/nytår:

I ulige år fra sidste skoledag til den 27. december kl. 10.

I lige år fra den 27. december kl. 10 til første skoledag efter juleferien.

Påsken:

I de år, hvor påskehelligdagene falder i en ulige uge, begynder samværet onsdag før skærtorsdag kl. 10 og afsluttes tirsdag efter 2. påskedag, med aflevering i sko-len.

I deår, hvor påskehelligdagene falder i en lige uge, fortsætter det løbende

samvær til onsdag før skærtorsdag kl. 10.

Andre helligdage:

Følger det løbende samvær, dog således, at hvis de falder forud for eller i forlængelse af samværet forlænges samværet med helligdagen.

Det løbende samvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i sagsøgerens ferie med børnene.

Såfremt afhentning/aflevering ikke kan ske på skolen, er det den forælder, der skal have børnene, der henter hos den anden.

Far har fremsat følgende påstand:

Hverdagssamvær for så vidt angår børnene og Far:

Barn 1, født Dato 2006

3

Barn 2, født Dato 2011

Barn 3, født Dato 2014.

Principalt:

Frifindelse således, at samværet forbliver en 7/7-ordning, skiftedag mandag med aflevering og afhentning i institution med børnene.

Subsidiært, såfremt forsat børnene får bopæl hos Mor:

8/6 ordning, fra tirsdag til mandag, med aflevering og afhentning i institution. 9/5 ordning, fra onsdag til mandag, med aflevering og afhentning i institution.

Feriesamvær – uanset hvor børnene har bopæl:

Sommerferie: tages bekræftende til genmæle.

Vinter/efterårsferie: tages bekræftende til genmæle.

Jul/nytår: tages bekræftende til genmæle.

Påsken: Skal indgå i hverdagssamværet.

Alle andre helligdage: tages bekræftende til genmæle.

Bortfald af samværet:

Hverdagssamværet bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i

samværsforælderens ferie med børnene.

Såfremt afhentning/aflevering ikke kan ske på skolen, er det den forælder, der skal have børnene, der henter hos den anden.

Bopæl:

Såfremt der sker ændringer i samværet, således at børnene ikke længere skal være i 7/7 ordning, nedlægges følgende påstand:

Barn 1, født Dato 2006, Barn 2, født Dato 2011 og Barn 3, født Dato 2014 skal have bopæl hos sagsøgte.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til loven.

4

Kommune har i perioden 4. december 2020 til 28. marts 2021 udført en børnefaglig undersøgelse for alle 3 børn. Der er gennemført børnesamtaler i Fa-milieretshuset.

Retten har indhentet udtalelser fra Skole på alle børnene.

Psykolog Børnesagkyndig og Dommer har afholdt en samtale med Barn 3. Hovedindholdet af samtalen fremgår af notat af 25. november 2921, hvor bl.a. er anført følgende:

”…

Samtale med Barn 2

… Indtryk af Barn 2 Barn 2 fremstod med tydelige tegn på autisme. Efter kort tid stod det tydeligt klart, at hun har indlæringsvanskeligheder og ikke er kognitivt alderssvarende udviklet. Det var svært at etablere en god kontakt med hende. Hun havde vanskeligt ved at give blikkontakt og havde reduceret mimik.

Det var svært at bedømme, om Barn 2's udsagn om at ville være mere hos faren, reelt var udtryk for hendes eget ønske og behov. Hun var udpræget konkrettænkende og kunne på ingen måde redegøre for, hvad der ville være godt for hende ved at opholde sig mere hos sin far. Det var intet ved hendes spartanske beskrivelse af relationen til moren og opholdet i hjemmet hos moren, som gav anledning til bekymring.

Beskrivelsen af storebroren Barn 1's valg af film i hjemmet hos faren, farens tilladelse til det samt Barn 2's beskri-velse af sin egen og Barn 3's reaktion herpå, er dog temmelig foruroligende.

Samtale med Barn 1

… Indtryk af Barn 1 Barn 1 fremstod i høj grad som en ung mand med autistiske træk og hans kontak-tevne var tydeligt påvirket heraf. Han gav stort ingen blikkontakt. Det var noget nærumuligt at etablere en dialog med ham. Hans verbalisering var monotont fremført og han kunne i sin intonation til tider virke lidt vredladen. Hans kognition fremstod reduceret og langt fra alderssvarende. Han var gennemgående a-mimisk og svær at aflæse sindsmæssigt.

Samtale med Barn 3

… Indtryk af Barn 3 Barn 3 fremstod som en rimelig robust pige. Hendes ønske om at kunne være sam-men med hver af forældrene for i lidt tid at kunne have dem for sig selv, virkede

5

som et oprigtigt ønske. Hun var gennemgående nem at skabe kontakt til, dog blev den gode kontakte med hende periodisk afbrudt, da samtalen kom til at dreje sig om nogen, der måtte skælde ud eller skændes. Barn 3 virkede til at være den af de tre børn, der er mest i klemme i forældrenes indbyrdes konflikter og mest bevidst om, at hun er klemme.

…”

Begge parter har fri proces under sagen.

Forklaringer

Mor har forklaret bl.a., at hun er 42 år. Hun er uddannet Stilling 1. Hun arbejder i en Institution. Hun skal være Stilling 2 i institutionen.

Hun bor i lejlighed i By 1. Hun bor alene med børnene. De har altid boet i om-egnen af By 1. Hun har sin mor og venner som netværk i nærheden. Hun har en kæreste.

Hun og Far mødte hinanden på seminaret i 2005. De var kærester gennem 11 år. Heraf var de gift i 1½ år. De har fået Barn 1, Barn 2 og Barn 3 sammen. Hun mener, at hun har været den primære omsorgsperson. Det er hende, som har trø-stet og taget sig af børnene, stået for husholdningen, overholdelse af kalenderaf-taler mv.

Barn 1 og Barn 2 har atypisk autisme. Det har givet en del udfordringer. Udfor-dringerne har navnlig været i forhold til institutioner og kommunen. Hun synes for så vidt, at de har været gode til at deles om kampen for børnene. De har imid-lertid ikke været gode til at dele det med hinanden. De gik fra hinanden i som-meren 2016. Det var meget kaotisk. Far var hurtig til at offentliggøre bruddet.

Fars ny kæreste, Person 1, var inde i billedet, før skilsmissen gik på plads. De fik aldrig lavet nogle ordentlige aftaler. Det var meget hårdt for hende – også at kon-statere, at Far havde en ny kæreste, før tingene var gået på plads. Far flyt-tede, og hun blev i huset med børnene. Samværet blev til en 12/2 ordning. Det fungerede egentlig fint. Hun fik en ny hverdag til at fungere.

I december 2016 aftalte de en 8/6 ordning til Barn 1 og 10/4 ordning for pigerne med optrapning til 9/5. Det var i forbindelse med et møde i Familieretshuset. I august 2019 var samværet blevet optrappet til 7/7 ordning for alle børnene. Hun var egentlig imod dette. Hun syntes ikke, at det var godt for børnene. Der var mange konflikter. Det havde været bedre for børnene, at de fik ro og havde en fast base.

Alligevel gik hun med til det. Barn 1 har en stor retfærdighedssans, og han syntes, at far og mor skulle have dem lige meget. Det gik hun derfor med til. Hun mener, at det er meget stressende for børnene med en 7/7 ordning. De mistrives, og Barn 1 er blevet selvskadende. Børnene siger, at det gør ondt i hjertet. De har svært ved at sove. Barn 3 er meget utryg, når hun kommer hjem fra Far. Hun og

6

Far kommunikerer en gang imellem pr. sms, når der har været noget. Hun føler, at Far er afvisende overfor hendes bekymringer for børnene. Hun tror, at de ser forskelligt på det. I marts 2020 søgte hun om, at de kunne komme til konflik-tmægling i Familieretshuset. Det afviste Far. Det er kun sket en enkelt gang, at de har kunnet sidde sammen med Barn 1 og tale om dennes selvskadende ad-færd.

Foreholdtskolens underretning af 4. december 2020 (bilag 1) angående Barn 3's oplysninger om vold fra Fars side, har hun forklaret, at det kom bag på hende. Hun har fra børnene kun hørt om råben og skænderier. Hun talte med børnene. Hun sendte herefter også selv en underretning. Bagefter kom skolen med en un-derretning på Barn 1. Det var også i december 2020. Konfliktniveauet var meget højt i december.

Barn 3 fik mange problemer i skolen. Barn 1 var begyndt at være selvskadende. Der var samtaler med en pædagog, som Barn 1 havde betroet sig til. Hunhar ikke tidligere talt med børnene om vold. Det er rigtigt, at børnene nægtede deres udsagn i børnesamtalen. Hun mener, at Barn 2 og Barn 1 med deres diagnoser,ikke kan overskue tingene. De kunne mærke, at de havde sat noget alvorligt i gang.

Foreholdt en børnefaglig undersøgelse i henhold til servicelovens § 50 (samlet fil side 123), har hun vedrørende rapportens side 2 (samlet fil side 124), forklaret, at hun er enig i baggrunden for, at der blev iværksat børnefaglig undersøgelse.

Foreholdt undersøgelsens side 11 (samlet fil side 133) har hun forklaret, at hun er enig i, at de har store samarbejdsvanskeligheder og uenigheder om opdragelse af børnene. Det handler meget om måden at tale til børnene på og om at lytte til børnene. Hun og Far er meget forskellige. Der er mange regler hos Far. Hun har også regler, men det handler om måden at håndhæve reglerne på.

Børnene har hver deres eget værelse hos hende. Barn 2 og Barn 3 vil sove på Barn 2's værelse sammen med mor. Barn 1 sover alene. Børnene har også meget struktur hjemme hos hende. Hun tror, at børnene mistrives med de mange skift, der er en konsekvens af 7/7 ordningen, når tingene er så forskellige. Navnlig Barn 1 har svært ved at håndtere det.

Vedrørende en skoleudtalelse for Barn 1 (samlet fil side 85) har hun forklaret, at Barn 1 er på Snapchat. Hun havde set, at Barn 1 havde lagt noget op om en rus-sisk film, der drejede sig om voldsporno og tortur. Det blev hun chokeret over, og hun henvendte sig til Far om det. Det viste sig, at det var Far, som havde købt filmen til Barn 1 på nettet. Hun synes, det er et eksempel på forskellene i deres opdragelse. Barn 1 blev meget forvirret over, hvad Barn 1 måtte eller ikke måtte.

7

Selvom alt nu er delt lige over, det være sig samvær/bopæl og andet, er konflik-terne fortsat. De har deltaget i møder i børnefamiliecenteret. Der har kun været en samtale om deres konflikter/samarbejde. Ellers har det mest drejet sig om bør-nene. Hun synes dog, at det er som om, at tonen i sms-korrespondancen er blevet venligere.

Hvis de bliver uenige om noget, er der dog en tendens til, at de havner tilbage i konflikterne. Børnene har det stadig lige svært. Barn 1 er selvskadende igen. Far og Person 1 har deltaget i Barn 3's korarrangement. De har også deltaget i et forældrearrangement i skolen. Hun tror det er svært for Barn 3 at være i. Barn 3 kom på overarbejde. Barn 3 kunne fornemme, at alt ikke alligevel var godt.

Barn 1 er en omsorgsfuld og pligtopfyldende dreng. Han er dog udfordret pga. sin diagnose. Navnlig blev han udfordret over nye forhold i skolen efter som-merferien. Barn 1 blev selvskadende igen. Han begyndte at skære i sig selv.

Hun synes, at Barn 1 er blevet meget mere deltagende i familien, åben og talende. Barn 1 er blevet mere bevidst om sig selv.

Barn 2 har svært ved at mærke sig selv. Barn 2 er meget påvirkelig af andres stem-ninger. Hun har svært ved at overskue konsekvenserne af sine egne handlinger. Barn 2 har en del angst. Hun er utryg, når hun kommer hjem fra Far.

Barn 3 er en følsom og impulsstyret pige. Hun er god til at fortælle om sine følel-ser. Barn 3 fortæller mest om Person 1 og hundene. Hun siger ikke så meget om far.

Hun tror ikke, at Barn 3 og Barn 1 tør holde fast i oplysningerne om vold. Hun tror dog også, at vold er mange ting for dem.

Hun mener, at det vil være bedst for børnene at have færre skift. Det vil kunne give dem mere ro og skærme dem mod konflikter og råben/skænderier hos far. Hunoplever, at det mest er Person 1, som børnene giver udtryk for, at de savner. Huner bekymret, navnlig for Barn 1's selvskadende adfærd. Hun er bange for Barn 3's udvikling. Barn 3 er ved at udvikle et voldsomt temperament. Hun er bange for, at Barn 2 vil lukke sig helt inde.

Adspurgt af sagsøgtes advokat har hun forklaret, at hun selv har en hems, som hun kan bruge, når børnene ikke gider sove med hende mere. Barn 2 og Barn 3 får tryghed ved at sove med hende. Hun mener, at det er bedst for en 8-årig og en 10-årig at sove med mor, hvis de gerne vil det. Hun mener ikke, at dette vil få nogen konsekvenser for børnene. Barn 3 er ikke den eneste, som ikke kan sove hjemmefra, på f.eks. spejderlejr. Barn 3 sover ikke ude hos venner. Barn 3 har le-geaftaler, men ikke soveaftaler. Barn 3 har en god fantasi. Barn 3 kan godt digte godnathistorier. Hun tror dog ikke, at Barn 3 lyver.

8

Far ville gerne have mere samvær end 12/2, som det oprindeligt var aftalt. De var enige om mere samvær. Økonomi spiller ingen rolle for hende i relation til deltbopæl. Det er rigtigt, at det blev afgjort, at børnebidraget bortfaldt, da samværet blev til 8/6. Hun ventede på afgørelsen, før hun accepterede det. Tonen er blevet venligere. Konflikterne går begge veje. Hun forsøger at bedre på situa-tionen.

Hun har inviteret Far og Person 1 op til arrangementer i kirken med kor, og i skolen. Hun foreslog også efter Barn 1's konfirmation, at de skulle være sam-men og spise og have kaffe. Dette blev afvist af Far. Hun har en enkelt gang pga. sit arbejde anmodet Far om hjælp til at tage børnene. Det er sjældent, at hun taler om Far og Person 1 hjemme. Hun taler kun positivt og pænt om Far og Person 1.

Foreholdtoplysningerne i skoleudtalelsen vedr. Barn 1 (samlet fil side 85) har hun forklaret, at hun forsøger at undlade at inddrage Barn 1 i voksenproblemer. Når skolen skriver om det, så tror hun, det handler om, at Barn 1 har overhørt en samtale mellem hende og hendes mor om, at Far ikke var mødt til underret-ningsmødet.

Hun tror, at Far afslog konfliktmægling, fordi han ikke kan være i samme rum som hende.

Far tog børnene med til Berlin under coronanedlukningen

Far har forklaret bl.a., at han er 39 år. Han bor i By 2 sammen med sin kæreste Person 1. Han arbejder som Stilling 3 med voksne. Han har også arbejdet med unge. Han har 12 til 13 års erfaring som Stilling 3. Han har altid været enten under uddannelse eller i arbejde, mens han og Mor levede sammen.

Han er uenig i Mors oplysninger om, hvorledes de havde fordelt opgaverne mel-lem sig. De har kunnet deles om tingene. Mor har haft barselsperioder og ledig-hedsperioder. Han var under uddannelse, da de fik Barn 1. Han var derfor meget hjemme. Med Barn 2 gik Mor hjemme. Han fik dog næsten 3 måneder hjemme. Med Barn 3 arbejdede han nat og var meget hjemme om dagen. Han og Mor gled ligesom fra hinanden.

Han opdagede, at Mor havde kontakt til andre mænd. De havde fælles Apple ID. Han kunne derfor se, at hun var andre steder, end hun sagde. Med hensyn til Berlin-turen så han kun hendes beskeder, fordi børnene var logget ind. Han har ikke mulighed for at logge ind på hendes Messenger-konto. Efter han fandt sammen med Person 1, blev tingene meget konfliktfyldte. Før det gjorde han bare, hvad Mor sagde.

Han flyttede hjem til sine forældre, da de brød op. Det var Mor, som ville have ham ud. Han fortsatte med at betale til hus og børn. Han mistede bopælen for børnene, fordi han var flyttet ud. Den oprindelige aftale om en 12/2 samværsord-

9

ning var egentlig pga. hans arbejde på det tidspunkt. Han så dog børnene mere end det. Han havde også samvær med børnene på hverdage. De var i Familie-retshuset og fik lavet en optrapning. Han havde fået ændret sine arbejdstider. På et tidspunkt var de på en 8/6 ordning. Han sagde til Mor, at nu var han ikke længere forpligtet til at betale børnebidrag. Han måtte imidlertid bede om en af-gørelse.

I de 8 til 10 måneder der gik med det, fortsatte han med at betale. Deref-ter endte det med en 7/7 ordning. Han tror også, at det handler om penge. Til-buddet om konfliktmægling kom lige efter konflikten med Berlin-turen. Han var på det tidspunkt så vred, at han sagde nej. Mor har også sagt nej. Han havde håbet på mere konfliktmægling gennem børnenetværket. Det gav han også ud-tryk for.

Det er derfor, at de har skrevet, at han var uenig i målene. Han tror, at børnenevil få det bedre, hvis konflikterne bliver mindre. De deltager stadig i børnenetværket. Han er enig i, at kommunikationen er blevet bedre. Det drejer sig om dagligdags ting. Det kan f.eks. være, om Barn 1 skulle corona vaccineres. Barn 1 spurgte på et tidspunkt efter en film. Barn 1 havde set filmen i brudstykker på YouTube.

Han kunne derfor lige så godt købe filmen til Barn 1 på nettet. Han har talt med Barn 1 om, hvordan behandler kvinder. Barn 1 kan godt skelne tin-gene.

Han og Person 1 deltager i de arrangementer, de kan. Det være sig i skole og til ko-rarrangement. Han er uenig i, at Barn 3 havde svært ved at være i det. Mor havde kun inviteret ham. Mor har aldrig inviteret Person 1. Han har ikke fravalgt teams-møder med skolen. Det var fordi, at hans kamera ikke virkede. Han har et for-nuftigt samarbejde med skolen. Han synes også, at der er et ok samarbejde med kommunen.

Det er rigtigt, at han har lavet kommentarer til den børnefaglige un-dersøgelse. Barn 2 er i en pigegruppe hver anden tirsdag i hans uge. Barn 3 besø-ger Person 2 hver anden uge i Mors uge. Barn 1 deltager ikke. Det vil Barn 1 ikke få noget ud af.

Han har ikke slået børnene. Han har heller ikke råbt og skreget af børnene. Han og Person 1 har dog haft skænderier, som børnene har overhørt. Barn 3 slog sig i sko-len og fik ikke hjælp af de voksne. Han henvendte sig derfor til skolen, som havde en andenudlægning af det passerede. Barn 3 indrømmende, at det hun havde fortalt, ikke passede. Barn 3 har fortalt ham, at hun havde fortalt i skolen, at far slog.

Barn 3 gav udtryk for, at det var for at lave sjov. Han kan ikke genkende beskrivelsen af, hvad han skulle have gjort. Barn 1 har en gang spurgt Person 1, om far slog hende. Barn 1 har sagt, at det var fordi, mor havde fortalt Barn 1, at far en gang havde slået Barn 1. Det skulle have været med et bælte. Han har aldrig udøvet vold mod børnene.

Han stiller krav til oprydning og tømning af skoletasker. Barn 1 vil gerne have en plan for, hvad der skal ske. Når Barn 1 kommer hjem, går Barn 1 ind til sig selv. Barn 1 kommer så senere ud fra værelset. Barn 1 er meget interesseret i styr- ketræningfor tiden. Der er en struktur i det, som passer til Barn 1. Barn 1 går

10

også lange ture. Barn 1 kan lide, når man laver noget. Barn 1 oplyser, at han hos Mor opholder sig meget på værelset. Barn 1 synes, at Barn 3 larmer meget. Derfor opholder Barn 1 sig meget på sit værelse hos Mor. Det er noget som Barn 1 for-tæller ham. Barn 1 har oplyst, at Barn 3 har bidt mor. Han tror, at Barn 1 er hos mormor fast om fredagen og lørdagen i Mors uge.

Mor har vist ham et selvmord-sbrev, som hun havde fundet på Barn 1's værelse. Han fandt en urtekniv hos Barn 1. Han talte med Mor om dette, og de satte sig sammen med Barn 1. Mor var først afvisende. Han fik overbevist Mor. Barn 1 slog det bare hen. Barn 1 var ufor-stående overfor deres reaktion. Han tror, at Barn 1 havde en kæreste på skolen, som var selvskadende.

Han sagde til Barn 1, at Barn 1 ikke måtte overnatte hos den pågældende pige. Mor gav imidlertid Barn 1 lov til det. Han tror ikke, at Barn 1 er egentligt selvskadende. Han tror, at det har noget med den pågældende pige at gøre. Barn 1 siger, at Barn 1 helst vil bo hos far, så der kommer styr på Barn 3. Han synes ikke, at regler er trælse. Det er ikke nogen popularitetskonkur-rence for børnene.

Det er hans opfattelse, at børnene har brug for rammer og gu-idning med de udfordringer, de har. Barn 2 siger, at hun helst vil bo hos far. Barn 2 giver udtryk for, at det er mere trygt. Hjemme hos far er Barn 3 ikke efter hende. Det er rigtigt, at Barn 3 og Barn 1 meget henvender sig til Person 1. Det er ikke udtryk for, at de ikke har lyst til at tale med ham. Hjemme hos ham sover Barn 3 alene.

Nu kan Barn 3 ikke længere sove hjemmefra til spejderlejr, soveaftale mv. Barn 2 ringede i søndags og var helt opløst. Barn 2 var bange for Barn 3, og hvad Barn 3 ville fortælle om Barn 2, når de kom hjem. Alle børnene fylder hver især en hel del. Barn 3 har udtalt, at Barn 3 synes det er synd for mor, at mor skal være alene. Barn 3 har også sagt, at hun gerne vil have en ekstra dag hos far.

Børnene kan ikke læse en kalender. Han mener ikke, at han har meget temperament. Han er konsekvent. Han omtaler kun Mor positivt overfor børnene. Børnene må ringe til Mor når de vil. Det er hans indtryk, at det ikke altid er på samme måde, når det er omvendt. I påsken bad Mor om hjælp. Han tror, at hun var tryg i det.

Adspurgtaf sagsøgerens advokat, har han forklaret, at han mener, at børnene trives med 7/7 ordningen. Han mener, at der er grund til bekymring for børnenes trivsel pga. børnenes udfordringer. Det har intet med deleordningen at gøre. Den børnefaglige undersøgelse blev igangsat pga. mistanken om vold, og hans og Mors konflikter og mangel på samarbejde. Det helt almindelige samarbejde funge-rer via kommunikation på sms.

Han og Mor er i stand til at samarbejde om prak-tisk ting. De kan ikke samarbejde, når de er uenige. Han har tilkendegivet overfor kommunen, at der bør være mere fokus på hans og Mors samarbejde, således en bedringautomatisk vil hjælpe børnene. Han prøver at tale pænt til Mor. Han hjælperbørnene ved at være tydelig og sætte rammer. Han hjælper børnene i skiftene ved at vise dem, hvad der skal ske og hvornår.

Der er selvfølgelig kon-flikter i hans hjem. Det er ikke store konflikter. Han mener, at det drejer sig om irettesættelser af Barn 3 og hans og Person 1's diskussioner.

11

Hvis han skal have mindre samvær, vil han selvfølgelig bakke op om det. Barn 3 lyver om vold. Han har taget Barn 3 i usandheder i andre sammenhænge. Han mener, at Barn 1 er blevet påvirket af Mor til at sige, at far har slået ham. Han tror ikke, at børnene italesætter det som vold, hvis der har været et skænderi. Han tror ikke, at børnene er bange for ham eller bange for, at han og Person 1 skulle gå fra hinanden.

Han har ikke sagt noget til Person 1 om, at hun ikke skulle sende skilsmissepapirer ind. Han er ikke enig i, at den på gældende film, han købte til Barn 1, er voldsporno. Det er en gyserfilm. Den havde ligget på YouTube.

Adspurgtaf egen advokat har han forklaret, at han ikke vil tolerere, at Barn 3 truer Barn 2 med at slå hende ihjel. Det siger Barn 3 også hjemme hos Mor. Barn 3 havde optaget et ”skænderi” hjemme hos ham. Barn 3 har sagt, at mor synes, at Barn 3 skal være spion. Filmen er ikke voldsporno. Det er en gyserfilm. Det kan da godt være, at der er noget nøgenhed i filmen.

Rettens begrundelse og resultat

Parterne ophævede samlivet i sommeren 2016, og børnene har siden da haft bopælen hos Mor. Der blev efter samlivsophævelsen aftalt almin-deligt weekendsamvær for Far, hvilket samvær løbende blev optrappet efter aftale frem til august 2019, hvor samværet blev aftalt til en dele-ordning for alle børnene, der således skulle bo 7 dage hos hver af parterne.

Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at parterne gennem tiden har haft et meget højt konfliktniveau, hvilket er bekræftet ved parternes frem-træden i retten, og at deres forhold endvidere har været præget af gensidig mi-stillid og en udtalt dårlig kommunikation, der har vanskeliggjort samarbejdet mellem parterne.

Børnenes perspektiv er belyst gennem børnefaglige undersøgelser, børnesamta-ler i Familieretshuset, børnesamtaler i Familieretten og indhentelse af udtalelser fra børnenes skole.

Der er tale om børn, navnlig de 2 ældste, der har væsentlige udfordringer og vanskeligheder.

Der er efter det fremkomne grundlag for at antage, at parternes konflikter har negativ påvirkning på børnene, og at dette har været medvir-kende anledning til bekymring for børnenes udvikling og trivsel, ligesom retten finder, at der er behov for at skærme børnene mod at blive inddraget i og en del af forældrenes konflikter, således der opnås nødvendig ro og stabilitet omkring deres forhold.

Det er dog positivt, at der efter beskrivelserne i børnenetværket og parternes forklaringer, tilsyneladende er en bedring i samarbejdet og tonen i parternes kommunikation.

12

For at sikre den beskrevne afskærmning, ro og stabilitet, finder retten, at det vil være bedst for børnene, med deres ret betydelige vanskeligheder, at der bliver færre skift i dagligdagen. Der er intet grundlag for at fastslå, at Mor, som børnene har haft bopælen hos, ikke skulle være i stand til at tage vare på børnenes forhold og sikre den nødvendige ro og stabilitet.

Efter en samlet vurdering finder retten derfor, at det vil være bedst for alle bør-nene, at de bevarer bopælen hos Mor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17, og at de skal have samvær med Far i det nedenfor bestemte omfang, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

Retten tager herefter Mors principale påstand om samvær til følge, ligesom hun frifindes for Fars påstand om ændring af bopælen.

THI KENDES FOR RET:

Mor skal fortsat have bopælen for

Barn 1, født Dato 2006, Barn 2, født Dato 2011, Barn 3, født Dato 2014.

Far skal have samvær med børnene som følger:

Løbende samvær: Fra torsdag i ulige uger til mandag i lige uger, med afhentning og aflevering i skolen.

Sommerferie: 2 sammenhængende uger, fra søndag kl. 10 til søndag 10.

Sagsøgte vælger først placering af ferien i de lige år, og sagsøger vælger først placering af ferien i de ulige år. Den, der vælger først placering af ferien skal give skriftlig besked til den anden senest 1. marts. Hvis dette ikke er sket, overgår valgretten til den anden, der herefter giver besked om placering af ferien inden 1. april.

13

Vinter/efterårsferie: Hvert år i vinterferien fra søndag i uge 6 kl. 10 til søndag i uge 7 kl. 10. Efterårsferien hos sagsøgeren.

Jul/nytår: I ulige år fra sidste skoledag til den 27. december kl. 10.

I lige år fra den 27. december kl. 10 til første skoledag efter juleferien.

Påsken: I de år, hvor påskehelligdagene falder i en ulige uge, begynder samværet onsdag før skærtorsdag kl. 10 og afsluttes tirsdag efter 2. påskedag, med aflevering i sko-len. I deår, hvor påskehelligdagene falder i en lige uge, fortsætter det løbende samvær til onsdag før skærtorsdag kl. 10.

Andre helligdage: Følger det løbende samvær, dog således, at hvis de falder forud for eller i forlængelse af samværet forlænges samværet med helligdagen.

Det løbende samvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i sagsøgerens ferie med børnene.

Såfremt afhentning/aflevering ikke kan ske på skolen, er det den forælder, der skal have børnene, der henter hos den anden.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

div>