OLR — Østre Landsret
AM2018.08.17Ø
OL-2018-Ø-00040
AM2018.08.17Ø Retten i Holbæks
DOM
Dato: 30. marts 2016 Rettens sagsnr.: 60-3735/2015 Politiets sagsnr.: 1200-70811-00045-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født januar 1990 og Tiltalte2, født december 1972 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 23. oktober 2015.
Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for 1. dokumentfalsk efter straffelovens § 171, ved fredag den 10. april 2015 kl. 09.02 i forening og efter fælles forståelse via internettet i forbindelse med en ansøgning om Iåneoptagelse over for Forurettede1 at have gjort brug af falske dokumenter i form af 3 falske lønsedler, samt årsopgørelsen for 2014 fra SKAT, der var givet et indhold, der ikke hidrørte fra SKAT, alt for at skuffe i retsforhold, idet dokumenterne skulle tjene som dokumentation for at opnå et lån. 2. data bedrageri efter straffelovens § 279 a, ved den 10. april 2015 kl. 09.02, i forening og efter fælles forståelse med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have søgt at påvirke resultatet af elektronisk databehandling, idet de tiltalte via internettet i forbindelse med en ansøgning om låneoptagelse på kr. 45.000, over for Forurettede1 benyttede falske lønsedler og årsopgørelse, hvilket forehavende mislykkedes, idet Banken forinden udbetalingen af lånet opdagede, at dokumenterne var falske. 3. dokumentfalsk efter straffelovens § 171, ved tirsdag den 17. mens 2015 i forening og efter fælles forståelse via internettet i forbindelse med en ansøgning om låneoptagelse over for Forurettede2 at have gjort brug af et falsk dokument i form af 1 falsk lønsedler, for at skuffe i retsforhold, idet dokumentet skulle tjene som dokumentation for at opnå et lån. 4. data bedrageri efter straffelovensovens § 279 a, ved den 17. marts 2015, i forening og efter fælles forståelse med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have søgt at påvirke resultatet af elektronisk databehandling, idet de tiltalte via internettet i forbindelse med en ansøgning om låneoptagelse på kr. 20.000,- hos Forurettede2 benyttede en falsk lønseddel, hvilket forehavende mislykkedes, idet Banken forinden udbetalingen af lånet opdagede, at dokumenterne var falske.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltalte, subsidiært at forhold 2 og forhold 4 henføres under straffelovens § 279 som forsøg.
Anklagemyndigheden har for Tiltalte1 nedlagt påstand om en ubetinget frihedsstraf fastsat som en fællesstraf, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og stk. 2, med den betingede straf i dommen af 19. marts 2015, på 9-10 måneden; fængsel, men således at det har sit forblivende med dommen af 3. december 2015. For Tiltalte2 har anklagemyndigheden påstået en ubetinget frihedsstraf på 4-5 måneders fængsel.
Tiltalte, Tiltalte1, har nægtet sig skyldig. Tiltalte, Tiltalte2, har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnet Vidne. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der har været fremlagt lønsedler, årsopgørelse, kreditaftaler og dokumentation fra Telenor vedrørende ip-adresse ....
Tiltalte, Tiltalte1, er tidligere straffet flere gange af betydning for sagen senest ved ankedom af 8. december 2014 med fængsel i 20 dage. bøde 34.000 kr. og førerretsfrakendelse i 1 år fra den 8. december 2014 og 1 klip, for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 280, nr. 1, færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § S6, stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
Det har sit forblivende med reststraf ved prøveløsladelse af 25. oktober 2012. Løsladt den 15. juni 201S. ved dom af 19. marts 20IS med en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder og 10 dage, betinget med en prøvetid på 2 år, for overtrædelse af straffelovens§ 28S, stk. 1, jf. § 281, nr. 1, og§ 291, stk. 2.jf. stk. 1, jf.§ 82, nr. 13, jf. § 89.
Det har sit forblivende med prøveløsladelse af 25. oktober 2012. ved dom af 3. december 20I5 med fængsel i 40 dage og en bøde på 5.000 kr., jf. færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. til dels § 89, og færdselslovens § li 8, jf. § 118 a, stk. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 1, og § 80, stk. 1.
Straffen gjort betinget med vilkår om 2 års prøvetid, 60 timers samfunds tjeneste inden for en længstetid på 6 måneder tilsyn af Kriminalforsorgen og en tillægsbøde på 3.500 kr. Tiltalte, Tiltalte2, er tidligere straffet af betydning for denne sag senest ved dom af 5. november 2008 med fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.
Fællesstraf med reststraf på 1006 dage ved prøveløsladelsen af 16. maj 2007. Prøveløsladt den 2. maj 2012 med en reststraf på 254 dage. Prøvetid 2 år og tilsyn af Kriminalforsorgen i J2 måneder. ved dom af 9. janauar 2015 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 276 og § 290.
Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 11. februar 2016 oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte, Tiltalte1, har om sine personlige forhold forklaret, at han er begyndt at afvikle samfundstjeneste.
Han har stadig en fodboldkontrakt Han læser på Skole, hvor han forventer at blive færdig til sommer og begynde på pædagogseminariet. Han har en ny kæreste. Tiltalte, Tiltalte2, har om sine personlige forhold forklaret, at forsat bor samme sted med sin kæreste. De har 4 børn, herunder 1 fælles barn. Han har derudover et barn barn, der skiftes til at bo hos sin mor og hos tiltalte. Han arbejder på et bosted i Brøndby.
Han har lige haft en blodprop i højre lunge, og han går til kontol hver 2. dag.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for at have anvendt blandt andet en falsk årsopgørelse 2014 fra SKAT i forbindelse med lånoptagelse. Da der ikke er anført forhold, der kan dokumentere, at årsopgørelsen af falsk, frifindes de tiltalte allerede af denne grund for denne del af den rejste tiltale i forhold 1 og 2. Vidnet Vidne har forklaret. at hun på daværende tidspunkt var kæreste med Tiltalte1.
Hun arbejdede med heste på et gods og har aldrig arbejdet hos Tank. Hun fik udbetalt 13.000 - 14.000 kr. om måneden. De lønsedler, der blev anvendt i forbindelse med låneansøgningen fremstår som om de vedrører Vidne. Arbejdsgiveren er angivet til Tank, Adresse, By og lønindtægten er efter skat angivet til et beløb mellem 23.028,50 kr. og 23.597,00 kr.
Vidne har forklaret, at hun ikke kender eller har set de anførte lønsedler. Retten finder på baggrund af Vidnes forklaring, at det er bevist, at lønsedlerne er falske. Retten lægger efter oplysningerne fra Telenor til grund, at såvel ansøgningen til Forurettede1 som til Forurettede2 blev sendt fra ip.adressen ..., der benyttes af tiltalte Tiltalte2. Tiltalte2 har bekræftet, at det forholder sig således.
Retten lægger ligeledes efter sagens oplysninger til grund, at ansøgningen til Forurettede1 var vedhæftet lønsedler fra januar til marts 2015, der angiveligt skulle stamme fra Vidne, mens ansøgningen til Forurettede2 var vedhæftet lønsedlen fra marts 2015. Retten anser på den baggrund bevist, at de falske dokumenter blev brugt i forbindelse med låneansøgningen.
Begge de tiltalte har forklaret, nt de ikke ændrede i lønsedlerne, og at de i øvrigt ikke vidste, at de var falske. De har hver især forklaret, at det var den anden tiltalte, der søgte om lånet. Tiltalte1 har således forklaret, at han blot overleverede dokumenterne til Tiltalte2, der skulle søge om lån, mens Tiltalte2 har forklaret, at Tiltalte1 selv brugte Tiltalte2s pc til at søge om lånene begge gange.
Han vejledte blot Tiltalte1. Vidne har forklaret. at hun og Tiltalte1 ønskede et lån til køb af nye møbler, betaling af Tiltalte1s gæld mv. Da hun ikke stod i RKI, var det hende, der skulle optage lånet Hun talte telefonisk med en medarbejder ved Forurettede1. hvor hun oplyste sin lønindtægt. De ringede tilbage. og hun fik besked på, at hun ikke kunne låne penge. Dette var Tiltalte1 bekendt med.
Det var på dette tidspunkt, at de gik til Bank. Hun forstod, at Tiltalte1 havde en ven der, som kunne hjælpe dem med at få et lån. Vennen hed Tiltalte2. Hun gav de originale lønsedler til Tiltalte1 samt sit pas og sygesikringsbevis. Hun gave ham ikke årsopgørelsen. Hun var ikke rigtigt velkommen til mødet med banken - det skulle gå gennem Tiltalte1.
Hun undrede sig over dette, men tænkte, at hun måtte stole på Tiltalte1. Hun havde inden da også prøvet at få lån hos Forurettede2, men husker ikke, hvordan kontakten til dem var - om det var via mail eller telefon. Tiltalte1s ven Tiltalte2, var den sidste mulighed for at få et lån. Det var derfor, at Tiltalte1 kontaktede Tiltalte2. Tiltalte1 sagde, at Tiltalte2 havde sagt, at hun ikke måtte komme med til mødet.
På den baggrund, lægger retten til grund, at Tiltalte1 inden kan kontaktede Tiltalte2 vidste, at han og Vidne ikke kunne opnå lån på sædvanlig vis på baggrund af Vidnes lønindtægt. Retten lægger endvidere til grund, at Tiltalte1 meddelte Vidne, at hun ikke måtte deltage i de praktiske foranstaltninger omkring låneansøgningen.
Efter tiltalte Tiltalte1s egen forklaring, kontaktede han en for ham fremmed person, uden om det etablerede Iånemarked, for at få dennes bistand til at opnå et lån. Han kontaktede ikke Tiltalte2 på grund af manglende it-færdigheder, som han skulle have hjælp til.
De tiltalte mødtes blandt andet på en Tank for at tale om lånoptagelse og overdrage dokumenter, og der var en ikke ubetydeligt økonomisk kompensation for Tiltalte2s bistand i forbindelse med låneansøgningen. Begge de tiltalte har således forklaret, at de aftalte et beløb på 5.000 kr. for hjælpen, og Tiltalte1 har forklaret, at det aftalte beløb steg til 20.000 kr. efterhånden.
Endeligt har Tiltalte2 forklaret, at han har en kammerat, hvis kæreste arbejder hos Tank. Omstændighederne, hvorunder låneansøgningen er forberedt og gennemført. er endog meget usædvanlige.
På ovennævnte baggrund, herunder navnlig da de tiltalte var bekendt med, at der ikke kunne opnås lån på baggrund af Vidnes faktiske lønindtægt, finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte begge de tiltaltes forklaringer, om at de ikke vidste, at der blev brugt falske dokumenter, som utroværdige.
Retten anser det for bevist, at de tiltalte i forening og efter fælles forståelse brugte de falske lønsedler i forbindelse med låneansøgningerne, med henblik på at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde en vildfarelse hos Forurettede1 og Forurettede2.
De tiltalte findes herefter skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltalte, dog at forholdene 2 og 4 ikke henføres under straffelovens § 279 a, men under § 279, jf. straffelovens § 21. Tiltalte1 straffes med fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1, og § 279, jf. § 285, stk. 1. Straffen omfatter den betingede straf i dommen af 19. marts 2015, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og stk. 2.
Det er oplyst, at Tiltalte1 overholder vilkårne i dom af 3. december 2015, der ikke vedrører ligeartet kriminalitet. På den baggrund har det sit forblivende med denne dom. Retten har Jagt vægt på sagens omfang og karakter, på at tiltalte tidligere er straffet af betydning for sagen, og på det korte recidiv til ligeartet kriminalitet fra dommen af 19. marts 2015.
Af samme grunde finder renen, at der ikke er grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1, og § 279, jf. § 285, stk. 1. Retten har lugt vægt på sagens omfang og karakter samt på, at tiltalte tidligere er straffet af betydning for sagen.
Thi kendes for ret
: TIitalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 9 måneder. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 4 måneder De tiltalte skal betale sagens omkostninger dog hver især salæret til egen forsvarer. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 4. afdelings
DOM
(landsdommerne Thomas Lohse, Inge Neergaard Jessen og Alexia Jensen (kst.) med domsmænd). Dato: 17. august 2018 Rettens sagsnr.: S-1031-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født januar 1990, (advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.) Holbæk Rets dom af 30. marts 2016 (60-3735/2015) er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger Den beskikkede forsvarer har fremlagt en udskrift af fraværsregistrering fra Skole fra den 17. marts 2015 og den 10. april 1015. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Tiltalte2. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at Tiltalte1 efter byrettens dom har fortalt, at Tiltalte2 snyder og laver lån i andre folks navne.
Det var Tiltalte1, der satte ham i forbindelse med Tiltalte2. Det er rigtigt, at han forud for kontakten til Tiltalte2 vidste, at han og Vidne ikke kunne få et lån. Han havde fået at vide, at Tiltalte2 arbejdede i en bank, og at han derfor kunne få et lån igennem. Han tænkte ikke over, at det var underligt, at han skulle mødes med Tiltalte2 på en benzinstation. Han spurgte ikke ind til Tiltalte2s baggrund.
Han var én gang hjemme hos Tiltalte2, som boede fint. Tiltalte2 må have optaget nogle lån, som de ikke havde bedt ham om at optage. Han ved ikke, om lånene skulle udbetales til Vidne eller til Tiltalte2. Foreholdt, at lånene er optaget i Vidnes navn, forklarede tiltalte, at Tiltalte2 er smart og ved, hvordan man snyder. Vidne havde ikke kontakt med Tiltalte2.
Tiltalte2 bad om at få kopi af lønsedler fra de seneste 3 måneder, sygesikringsbevis og pas. Han har nok tjekket datoerne på lønsedlerne, men han husker det ikke. De penge, som Tiltalte2 skulle have for at hjælpe dem, skulle betales kontant. Det undrede han sig ikke over, da det er normalt, når man betaler for hjælp. Han synes heller ikke, at det var et specielt højt beløb, som Tiltalte2 skulle have for hjælpen.
Ved den første afhøring hos politiet, fortalte han ikke om Tiltalte2, men han fortalte om én, der hedder Kaldenavn Foreholdt sin forklaring til politirapport ved afhøring den 23. juni 2015 (x 120) side 3, 5. afsnit, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Han vidste på daværende tidspunkt ikke mere end det, han forklarede til politiet.
Han havde ganske vist besøgt Tiltalte2, men han kunne ikke huske adressen. Foreholdt sin forklaring til politirapport ved afhøring den 23. juni 2015 (x 120) side 3, 3. afsnit, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Han vidste ikke, at der blev lavet lønsedler fra Tank. Det må være Tiltalte2, der har lavet dem.
Tiltalte1 har efter byrettens dom sagt, at det er uretfærdigt, at tiltalte er blevet dømt, når det er Tiltalte2, der lavede disse ting. Foreholdt, at Tiltalte2 har forklaret, at det var tiltalte, der tastede oplysningerne ind på computeren, forklaret tiltalte, at det ikke passer. I foråret 2015 gik han på Skole. Han var i skole den 10. april 2015 kl. 9.02. Skolen ligger omkring 20-30 min. fra Tiltalte2s bopæl.
Forevist udskrift af fraværsregistrering fra Skole vedrørende tiltalte fra den 17. marts 2015 og den 10. april 1015 forklarede tiltalte, at oplysningerne i udskriften bekræfter, at han var mødt i skole de pågældende dage. Lærerne går meget op i at registrere, om man som elev møder eller ej.
Vedrørende 3. lektion, hvor han er registreret som fraværende, må dette skyldes, at han kom for sent til timen, og at han derfor er blevet registreret som fraværende. Han kan ikke huske, om Tiltalte2 kontaktede ham, mens politiet efterforskede sagen. Foreholdt sin forklaring til politirapport ved afhøring den 20. august 2015 (x 130-131), har tiltalte bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet.
Under samtalen med Tiltalte2, talte han bare Tiltalte2 efter munden, men dagen efter samtalen, sagde han til politiet, at det var Tiltalte2, der havde stået for det hele. Han kan ikke huske, om han fortalte Vidne om Tiltalte2, men han fortalte vist, at han havde kontakt til én, der arbejdede i en bank. Han ved ikke, hvilken bank Tiltalte2 arbejdede i. Han undrede sig ikke over, at de ikke skulle mødes i en bank.
Vidnet Tiltalte2 har supplerende forklaret blandt andet, at han aldrig har sagt til Tiltalte1, at han selv havde været ansat i en bank, men en tidligere kæreste havde fortalt ham, hvordan man optager et lån. Det er rigtigt, at han skulle have 5.000 kr. kontant for at hjælpe Tiltalte1. Han fik aldrig pengene. Han var godt klar over, at lånoptagelsen ikke var ”efter bogen”.
Tiltalte1 sad ved computeren og udfyldte lånansøgningerne, mens vidnet sad ved siden af og guidede Tiltalte1 igennem. Det, vidnet kunne hjælpe med, var at give ”rigtige” svar på de spørgsmål, som gav ekstra point i relation til lånansøgningen, f.eks. gav det point, hvis man svarede ja til, at man var medlem af en fagforening og at man havde en fastnettelefon.
Han kan i dag ikke huske, om han første gang mødtes med Tiltalte1 på en tankstation. Han kan ikke udelukke, at det var tilfældet.
Foreholdt, at Tiltalte1 ikke er registeret som fraværende fra sin uddannelsesinstitution på de tidspunkter, hvor lånansøgningerne er sendt afsted, fastholdt vidnet, at det var Tiltalte1, der sad ved computeren og tastede oplysninger ind, mens vidnet selv sad ved siden af og guidede Tiltalte1.
Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet som anført i byrettens dom og er derudover straffet ved dom af 2. maj 2016 med en fællesstraf af fængsel i 60 dage betinget med vilkår om 1 års prøvetid og 80 timers samfundstjeneste indenfor en længstetid på 6 måneder.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten, at tiltalte af de grunde, der er anført i byrettens dom, er skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Den omstændighed, at det af en udskrift af fraværsregistrering fra Skole fra den 17. marts 2015 og den 10. april 2015, fremgår, at tiltalte ikke var registeret som fraværende på de tidspunkter, hvor lånansøgningerne er sendt afsted, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tiltræder, at bedrageriforholdene er henført under straffelovens § 279.
Landsretten tiltræder endelig, at straffen, som tillige fastsættes under citering af straffelovens § 89, af de grunde, som er anført af byretten, passende er udmålt til fængsel i 9 måneder og at straffen fastsættes som en fællesstraf som omfatter den betingede straf i dommen af 19. marts 2015, jf. straffelovens § 61, stk. 1 og 2. Sagens forløb og tidsmæssige udstrækning kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at statskassen endeligt bærer 5.220 kr. + moms af salæret til forsvareren.
