BS-3228/2011-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 50.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 2. februar 2012 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Arne Brandt og Gry Berdiin (kst.)).

8. afd. a.s. nr. B-3228-11: Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Appellant 1, tidligere Forurettede 2 (advokat Søren Kjær Jensen) mod 1) Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 (advokat Steen Moesgaard, besk.) 2) Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 (advokat Martin Leth Hansen, besk.) og 8.afd. a.s. nr. B-3245-11: FOA Fag og Arbejde som mandatar for Appellant 2, tidligere Forurettede 1 (advokat Søren Kjær Jensen) mod 1) Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 (advokat Steen Moesgaard, besk.) 2) Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 (advokat Martin Leth Hansen, besk.)

- 2 -

Frederiksberg Rets dom af 16. september 2011 (2-2284/2011) er anket af Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 efter retsplejelovens § 996 for så vidt angår den del af afgø-relsen, der vedrører betaling af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Ved nævningedommen af 16. september 2011 blev Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 fundet skyldige i blandt andet overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, ved den 20. juni 2010 i forening og efter forudgående aftale eller forudgående for-ståelse at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og med alvorlige skader til følge mod Appellant 2, tidligere Forurettede 1 og Appellant 1, tidligere Forurettede 2 (forhold 4).

De tiltalte blev begge som følge af utilregnelighed i gerningsøjeblikket på grund af sindsssygdom eller en til-stand, der må sidestilles med sindssygdom, frifundet for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 blev dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospita-let i Nykøbing Sjælland, og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afde-ling. Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningerne.

Ved dommen blev endvidere Appellant 2's, tidligere Forurettede 1 krav på godtgørelse for svie og smerte på 11.900 kr. med rente taget til følge, mens Appellant 1's, tidligere Forurettede 2 tilsvarende krav blev taget til følge for 5.950 kr. med rente. De erstatningssøgendes krav på godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, på hver 50.000 kr. med rente blev ikke taget til følge.

Anken vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 skal betale krænkelsesgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, til Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1.

Appellant 1, tidligere Forurettede 2, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 dømmes til at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Appellant 2, tidligere Forurettede 1, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 dømmes til at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

De Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2, har påstået stadfæstelse, subsidi-ært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Dommen er i øvrigt ikke anket.

Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 har fri proces uden retshjælpsdækning.

- 3 -

Sagen er med parternes tiltræden behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387.

Supplerende sagsfremstilling

Af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2011 vedrørende Appellant 1, tidligere Forurettede 2 fremgår det blandt andet:

”Ulykken den 20. juni 2010 er anerkendt som en arbejdsskade. Du får 76.600 kroner i godtgørelse for varigt mén (10 procent). Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. …

Sagens oplysninger

… Ifølge de lægelige oplysninger pådrog du dig en hjernerystelse og sår i hoved-bunden. Sårene måtte syes. Du har endvidere haft brug for psykologhjælp efter hændelsen.

Du har fået stillet diagnosen Posttraumatisk belastningsreaktion. Der har været bedring og du har nu en let posttraumatisk belastningsreaktion og symptomer i form af mareridt, flashback og angst.

Det fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæring, at du gennem 3-4 måne-der har forsøgt at fortsætte arbejdet på psykiatrisk intensiv afdeling men måtte opgive, da du har svært ved at håndtere voldelige situationer og er præget af angst og nervøsitet i det daglige arbejde. Du har måtte skifte til en anden og roligere afdeling, hvor du er blevet taget godt imod.

Du arbejder fortsat på fuld tid og har ikke haft noget særligt sygefravær. … Begrundelse Du har under dit arbejde som Stilling 3 været udsat for en ulykke. Vi vurderer, at skaden i form af hjernerystelse, sår i hovedbunden samt psykisk chok er forårsaget af, at du var udsat for vold fra to patienter.”

Anbringender

Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at overfaldet den 20. juli 2010 var særdeles alvorligt. Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 blev begge under overfaldet tildelt adskillige kraftige slag i hovedet med en tung brosten (vægt 2.187 gram).

Appellant 1, tidligere Forurettede 2 blev påført flere dybe sår i ho-vedet, og overfaldet må betegnes som et særligt groft angreb mod hendes person med psy-kiske belastninger til følge. Appellant 2, tidligere Forurettede 1 blev påført flere dybe syningskrævende sår i hovedet samt kranie- og ansigtsbrud.

- 4 -

Volden var planlagt og blev udført i forening, og overfaldet har været egnet til at skabe en betydelig angst, idet alene tilfældigheder gjorde, at Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 overlevede det særdeles grove angreb.

Det gøres særligt gældende, at overfaldet på Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 skete under udførelse af deres arbejde, hvilket må anses som værende særligt krænkende, hvorfor godtgørelsen bør sættes til 50.000 kr.

Appellant 1, tidligere Forurettede 2 har fået fastsat et varigt mén på 10%, og for Appellant 2, tidligere Forurettede 1 henvi-ses til fotomateriale fra straffesagen, idet det gøres gældende, at den udøvede vold har haft en sådan særlig grovhed som krævet i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Det gøres herefter gældende, at Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 må være beret-tiget til krænkelsesgodtgørelse, idet angrebet var et forsætligt og særligt groft voldeligt angreb, som har medført alvorlig utryghed og angst. Volden blev udøvet ved anvendelse af en brosten af de dømte i forening og stod på gennem længere tid og har samlet medført alvorlige skader og langvarig sygemelding og varige mén.

Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2's, tidligere Forurettede 1 krav ikke har hjemmel i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, idet volden ikke har haft en sådan særlig grovhed, som kræves efter bestemmelsen. At volden er udøvet under Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2's, tidligere Forurettede 1 udførelse af deres ar-bejde gør ingen forskel heri.

Det bestrides, at volden i forhold til Appellant 1, tidligere Forurettede 2, der kom til efter den første vold udøvet mod Appellant 2, tidligere Forurettede 1, var planlagt.

Det forhold, at Appellant 1, tidligere Forurettede 2 har dokumenteret at have fået mén af det passerede, fører ikke til, at hun også har krav på godtgørelse efter erstatningsansvarslovens regler. Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, ydes på grund af de særlige om-stændigheder ved voldens udøvelse, mens ménerstatning ydes på baggrund af de følger, volden giver.

- 5 -

Subsidiært gøres det gældende, at vold, der ikke har seksuelle over- eller undertoner, og som i øvrigt ikke indebærer ydmygelse, forhånelse eller tilsvarende, under alle omstændig-heder ikke udløser krav større end 10-15.000 kr.

Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at den vold, som hun er dømt for, ikke berettiger til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, kan der ydes godtgørelse for den vold, som forurettede har været udsat for. Erstatning for mén ydes som følge af de fysiske skader, der pådrages. Det forhold, at Appellant 1, tidligere Forurettede 2 har opnået erstatning for mén, er ikke ensbetydende med, at hun også har krav på godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Det er alene voldens karakter og ikke det forhold, at der er tildelt erstatning for mén, der er relevant.

Der har herefter ikke været udøvet vold af en sådan særlig grov karakter, at det kan med-føre godtgørelse. Endvidere bestrides det, at volden har medført så alvorlig en skade, at det berettiger til godtgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 har været udsat for et forsætligt særligt groft voldeligt angreb, som blev udført af Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 i forening og efter forudgående aftale eller forståelse. Både Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 blev overfaldet og slået flere gange i hovedet med en brosten, hvilket for begge havde al-vorlige skader til følge.

Overfaldet har medført alvorlig angst og utryghed hos appellanterne, og således har Ar-bejdsskadestyrelsen for Appellant 1's, tidligere Forurettede 2 vedkommende fastsat en méngrad på 10 % på grund af posttraumatisk belastningsreaktion og symptomer i form af mareridt, flash-back og angst.

Det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 (dengang stk. 2), som affattet ved lov nr. 349 af 23. maj 1997, at forbrydelsens grovhed skal afspejles i strafud-

- 6 -

målingen, således at der som udgangspunkt for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse stilles krav om, at forbrydelsen har medført en straf på omkring 1 år eller mere.

Landsretten finder, at der efter en samlet vurdering – herunder også af forbrydelsens grov-hed og følger for appellanterne – er grundlag for at tilkende Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 krænkelsesgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at godtgørelsens stør-relse som udgangspunkt forudsættes at ligge i størrelsesordenen 10.000 kr.

Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Godtgørelsen fastsættes derfor til 10.000 kr. til hver af de erstatningssøgende.

Beløbene skal i medfør af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, forrentes med procesrente fra den 16. september 2011.

Sagens omkostninger fastsættes således, at statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Appellant 1, tidligere Forurettede 2 med i alt 4.500 kr. og til Appellant 2, tidligere Forurettede 1 med i alt 4.500 kr. Beløbet omfatter for hver af appellanterne 750 kr. til retsafgift og 3.750 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgift til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til, at sagen er behandlet på skriftligt grundlag, og at skriftvekslingen har haft et begrænset omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom ændres, i det omfang den er anket, således at Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 in solidum skal betale 10.000 kr. til Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og 10.000 kr. til Appellant 2, tidligere Forurettede 1.

Beløbene forrentes med procesrente fra den 16. september 2011.

I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 4.500 kr. til Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og 4.500 kr. til Appellant 2, tidligere Forurettede 1.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

- 7 -

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.