OLR — Østre Landsret
SS-1246/2013-OLR
OL-2013-Ø-00120
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 40.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 9. oktober 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Arne Brandt og Susanne Skotte Wied (kst.) med doms-mænd).
22. afd. nr. S-1246-13: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1969)) (advokat Manfred W. Petersen, besk.)
Frederiksberg Rets dom af 10. april 2013 (1-174/2013) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært at udvisning sker betinget.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Tiltalte har påstået anklagemyndighedens anke til skærpelse afvist, idet genpart af anke-meddelelsen ikke, som foreskrevet i retsplejelovens § 907, stk. 1, 3. pkt., er sendt som al-mindeligt brev til det varetægtsfængsel, hvor han var anbragt. Det fremgår af sagen, at an-kemeddelelsen blev sendt til det pågældende sted med fax, hvorefter tiltalte blev gjort be-kendt med meddelelsen.
- 2 -
Anklagemyndigheden har bestridt, at dette forhold i sig selv kan bevirke, at landsretten skal afvise anklagemyndighedens anke til skærpelse, jf. princippet i Højesterets dom af 11. april 2013.
Den for forurettede beskikkede advokat har gentaget den for byretten nedlagte påstand om betaling af godtgørelse for tort med renter.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, men har ikke haft indvendinger med hensyn til størrelsen af kravet.
Det bemærkes, at tiltalte rettelig er straffet den 6. februar 2008 med en bøde på 2000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 2, ungerådgiver Vidne 3, retspatolog, overlæge Vidne 4 og Vidne 1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke husker den pågældende weekend, som Forurettede omtaler. Han er sikker på, at der ikke er sket noget usædvanligt el-ler upassende. Børnene kom på besøg hos ham som led i en sædvanlig rutine. Han passede de to små piger i 14 dage, mens Vidne 2 var indlagt på hospital. Forurettede var ikke hos ham i den periode.
Vidne 2 var indlagt i flere perioder, kun afbrudt af korte perioder, hvor hun var udskrevet. Han passede ikke Forurettede. Forurettede stoppede med at sove hos ham i de perioder, hvor Vidne 2 var indlagt. Hun skulle da passe et mindre barn. Da hun endeligt blev udskre-vet, fortsatte Forurettede med at sove hos ham. Han drikker ikke alkohol. Forurettede lyver om dette.
Der var sædvanlige drikkevarer i huset, herunder saft og mælk. Han er muslim. Hans religion forbyder ham at drikke. Han ved ikke, hvor meget Forurettede ved om sex og om at have samleje. Han har ikke snakket med hende om sådanne emner. Han ved ikke, om andre har. Han ved heller ikke, hvorfor Forurettede har forklaret, som hun har, hvor hun har påstået sig voldtaget af tiltalte.
Han har aldrig boet sammen med pigernes moder. Han har haft sin egen lejlighed, fordi han ville se fodbold med vennerne. Det var hans beslutning at bo ale-ne. Han har accepteret, at pigernes moder fik en ny kæreste. Når børnene var der, sov han og de små piger i sengen, Forurettede lå altid alene på en madras. De sov alle i samme so-veværelse. Alle pigerne var på besøg hos ham stort set hver weekend.
Forurettede pressede
- 3 -
ofte på for, at de kunne komme på besøg. Han har aldrig aflyst besøg af pigerne, men Forurettede har aflyst flere gange. Der har ikke været lange perioder, hvor han ikke har talt med Forurettede. Han hørte på et tidspunkt, at Forurettede blev mobbet i skolen. Det var efter, at Vidne 2 var kommet hjem fra hospitalet. På grund af rygter om denne sag, gik han til kommunen. Han afgav ikke forklaring til politiet, da han blev anholdt, fordi han var meget chokeret. Han nægtede dog alt og fortalte, at han intet kunne huske.
Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han har kontakt med sin mor i USA. Han har senest haft kontakt med familiemedlemmer i Somalia i 1995. Han ved ikke, om de er i live i dag. Han har en kæreste i Danmark. Han bor ikke sammen med hende. Han har ikke haft arbejde i de seneste 5 år. Han kan ikke tale dansk, men forstår det, der bliver sagt på dansk.
Forurettede har forklaret blandt andet, at episoden indtraf i den periode, hvor hendes mor var indlagt. Hun var på det tidspunkt 11-12 år. Hun husker ikke tidspunktet nærmere. De blev passet i den periode af mosteren. De havde et godt forhold sammen, men hun havde ikke lyst til at fortælle hende om det, hun den dag oplevede hos tiltalte. Hun mærkede den weekend, at tiltalte havde drukket.
Det var vin, han have druk-ket. Hun så det dog ikke selv, men så en vinkarton bag køleskabet. Han lugtede af spiritus og optrådte påvirket. Hendes små søskende lå i dobbeltsengen hos tiltalte, mens hun som sædvanligt lå på en madras. Da tiltalte krøb ind til hende den nat, talte han med en mærke-lig stemme og omtalte forskellige familiemæssige forhold, som han var ked af. Tiltalte tog hendes underbukser af.
Hun vidste ikke, hvad tiltalte ville gøre ved hende. Hun bad ham stoppe, men det ville han ikke. Han rørte hende på kroppen, hun husker ikke hvor. Han lå til dels ovenpå hende, så hun ikke kunne modsætte sig det, han gjorde. Tiltalte havde ikke tøj på, da hun mærkede det gjorde ondt i skridtet. Tiltalte trak hende ind til sig, liggende ovenpå hende. Han trængte ind i hende med sin penis.
Kort efter kom der noget flydende, hun vidste ikke, hvad det var. Han tørrede det væk med et håndklæde og gik på badeværel-set. Hendes søskende lå stadig i soveværelset, men de hørte ikke noget. Han bad hende om aldrig at sige det til moderen eller til andre, mens han hævede stemmen, men han sagde ikke, hvad der ville ske, hvis hun gjorde det. Tiltalte var fuld.
Hun fortalte det ikke til hen-des mor, da hun var syg og på det tidspunkt indlagt på hospital. Efter det tidspunkt har hun sovet hos tiltalte, men hun har været bange. Hun har været utryg ved, om det kunne ske igen. Tit sagde hun til sin mor, at hun ikke havde det så godt for at undgå at komme på overnatning hos tiltalte. Der har ikke været perioder, hvor hun ikke er kommet hos tiltalte.
- 4 -
Hvis hun meldte afbud, tog hendes søskende hen til ham. Vidne 1 var den første og eneste, hun har fortalt episoden til. Da Vidne 3 senere spurgte hende, nægtede hun kendskab til episoden. Det samme skete, da moderen spurgte hende om det, men til sidst kunne hun ikke holde til det mere, og fortalte så moderen om episoden. Vidne 1 var en fortrolig ven-inde.
Hun blev ved med at nægte, at det var sandt, da rygtet kom ud, fordi hun ikke øn-skede at tale om episoden, ligesom hun ville beskytte sin mor. Før dette skete, havde hun aldrig haft sex med nogen eller talt med andre om sex. Hun er lettet over, at hun nu har fortalt om episoden. Hun har altid haft det fint i skolen, hun føler ikke, at hun er blevet mobbet. Hun husker ikke, om tiltalte og hendes mor har boet sammen.
Hendes forhold til stedfaderen er udmærket.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at det var Vidne 1, som hun talte med om rygterne. Forurettede og Vidne 1 var da blevet uvenner. Rygterne gik på, at tiltalte havde misbrugt forurettede. Hun mærkede ikke, at forurettede ændrede sig. Alle pigerne havde savnet hende, mens hun var indlagt. Hun har ikke talt med Forurettede om sex.
Hun ved, at Forurettede har haft sexundervisning i skolen, men husker ikke hvornår det var. Tiltalte og hende har ikke boet sammen. Det ønskede tiltalte ikke. Hun er sikker på, at hun var indlagt på hospital, som forklaret i byretten. Der var ikke drenge indblandet i de rygter, som hun hørte. Hun sagde til Vidne 3, at hun selv ville undersøge rygterne.
Derfor spurgte hun Forurettede tre gange, før Forurettede fortalte hende, hvad der var sket. Hun troede ikke på rygtet, første gang hun hørte det.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at Forurettede ikke var til stede under den før-ste samtale, hun havde med moderen, om alkohol hos tiltalte. Hun kontaktede straks poli-tiet. Der var rygter om, at også andre skulle have misbrugt Forurettede, men det afviste Forurettede på det kraftigste. Hun var ikke i tvivl om, at Forurettede talte sandt. Det var en voldsom an-klage mod faderen, som Forurettede rejste. Forurettede var meget påvirket af situationen. Hun ved, at Forurettede efter episoden har besøgt tiltalte.
Retspatolog, overlæge Vidne 4, har forklaret blandt andet, at en fysisk på-
virkning kan være indtrængning med en genstand. Man kan ikke tillægge det undersøgte vægt med hensyn til, om der er sket en indtrængning eller ej i dette tilfælde. Det kan han ikke sige noget sikkert om her. Omkring 50 % af kvinder får bristning af jomfruhinden ved første samleje.
- 5 -
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun fik det at vide om sommeren for et år siden. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede ikke ville tale mere om det, hun havde oplevet. Grunden til, at de blev uvenner, har noget med denne sag at gøre. Deres hemmeligheder bestod i pige-snak om veninder. Forurettede fortalte vistnok ikke, hvornår Forurettede havde oplevet episoden, men hun troede, at det var foregået for nylig.
Landsrettens begrundelse og resultat
Indledningsvis bemærkes, at en genpart af anklagemyndighedens ankemeddelelse blev fremsendt til det varetægtsfængsel, hvor tiltalte var anbragt, ved fax og udleveret til ham. Spørgsmålet er herefter, om en sådan fremgangsmåde opfylder kravet i retsplejelovens § 907, stk. 1, 3. pkt., der forudsætter meddelelse ved almindeligt brev.
Det er en betingelse for ankens rettidighed, at tiltalte har modtaget ankemeddelelsen, hvilket er tilfældet her.
Herefter og da hensynet til kravet om orientering af tiltalte i en situation som den forelig-gende kan opfyldes ved, i stedet for at sende meddelelsen ved brev, at sende den samme meddelelse med fax til varetægtsfængslet, jf. oplysningerne om den praktiske fremsendelse af ankemeddelelser fra anklagemyndigheden, gengivet i Højesterets dom af 11. april 2013, er der ikke grundlag for at afvise anklagemyndighedens anke til skærpelse.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået af byretten, dog lægges det til grund, at tiltalte herudover sagde til forurettede, at hun ikke måtte fortælle det til nogen.
Landsretten har, som også fastslået af byretten, lagt afgørende vægt på, at forurettede også for landsretten har fremstået særdeles troværdig og påvirket af episoden. Hun har givet en sikker og detaljeret forklaring om hændelsesforløbet, således som hun har forklaret om episoden under hele sagsforløbet, og har givet en fornuftig begrundelse for, at hun ikke har fortalt om episoden før på et senere tidspunkt.
Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde findes tiltalte i det hele skyldig efter anklageskriftet.
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf.§ 222, stk.1, 2. pkt., jf. stk. 2, og § 216, stk. 2, samt § 210, stk. 1, således som disse er affattet ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, som trådte i kraft den 1. juli 2013, findes passende udmålt og således, at citerin-
- 6 -
gen af straffelovens § 89 udgår. Landsretten har herved lagt vægt på de af byretten anførte forhold, samt omstændighederne i forbindelse med forholdet, der er forøvet for flere år siden.
De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse om godtgørelse for tort med renter som bestemt ved byrettens dom.
For så vidt angår spørgsmålet om udvisning af tiltalte bemærkes, at tiltalte efter det oplyste har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 17 år. Bortset fra småjobs med opvask og ren-gøring har han ikke været i arbejde og har derfor ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Han modtager kontanthjælp. Han taler ikke dansk, men angiver at forstå dansk, men der skal anvendes tolk for at kommunikere med ham.
Han har kun få somaliske venner, ingen danske venner og fremstår således i det hele uintegreret i det danske samfund. Der er ikke nærmere oplysninger om hans kæreste, og han ser kun sine børn sporadisk. Han har angi-veligt familie i Somalia. Han er nu blevet kendt skyldig i at have voldtaget sin mindreårige datter, og er idømt en langvarig fængselsstraf herfor.
Ved vurderingen af, om betingelserne for at udvise tiltalte på denne baggrund er opfyldt, skal det vurderes, om indgrebet i tiltal-tes privat- og familieforhold står i rimeligt forhold til de formål, som et sådant indgreb skal varetage. En sådan proportionalitetsafvejning skal foretages på baggrund af en samlet, konkret vurdering af alle elementer i sagen.
Ved en afvejning heraf i denne sag må krimi-nalitetens karakter og omfang tillægges betydelig vægt ved afvejningen af de forskelligar-tede hensyn i relation til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, som fastslået af byrettens flertal, at en udvis-ning af tiltalte, efter kriminalitetens grove karakter og straffens længde sammenholdt med hans personlige forhold i øvrigt, ikke vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, heller ikke FN`s Børnekonvention.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
- 7 -
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
