Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

BS-14715/2024-VLR

OL-2025-V-00079

Endelig
Dato
04-04-2025
Sagsemne
Landsretten ændrer byrettens dom i sag om uenighed mellem to kommuner angående refusionspligt og tilbagebetalingskrav
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 185.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 4. april 2025

Sag BS-14715/2024-VLR (13. afdeling)

Randers Kommune (advokat Amalie Motzfeldt)

mod

Mariagerfjord Kommune (advokat Emma Mølgaard Borre)

Retten i Randers har den 22. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-20896/2022-RAN).

Landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Cecilie Kabel Revsbech og Clara Trolle Mikkelsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Randers Kommune, har påstået, at indstævnte, Mariagerfjord Kommune, skal betale 3.720.972,53 kr. med tillæg af procesrente af 3.523.426 kr. fra den 20. marts 2024 og af 197.546,53 kr. fra den 4. juni 2024.

Mariagerfjord Kommune har påstået frifindelse, således at byrettens dom stad-fæstes.

Forklaringer Vidne 1, Vidne 3, Vidne 2 og Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring.

2

Vidne 1 har forklaret supplerende, at hun ikke besigtiger de boliger, som Mariagerfjord Kommune tildeler borgerne. Når en bolig står på kommunens liste over ældre- og handicapvenlige boliger, er det en ældrevenlig bolig. Listen er over 20 år gammel.

Kommunens liste over ældre- og handicapvenlige boliger blev gennemgået i 2016 eller 2017 af en jurist med henblik på at verificere, at de boliger, der er på listen, opfylder kriterierne for at være en ældrebolig. Det var et krav, at boligen stod opført som ældrebolig i Landsbyggefondens stamregi-ster. Vidnet deltog ikke selv i gennemgangen af listen.

Hun vil formode, at det også blev kontrolleret, om boligerne på listen opfyldte krav til plads m.v. for ældreboliger.

Hun har ikke været involveret i sagen med den konkrete borger, som retssagen handler om. Hun er dog bekendt med, at borgeren har sclerose og er kørestols-bruger. Borgeren er vurderet ud fra kriterierne for at få en ældrebolig, som Ma-riagerfjord Kommune anvender.

Såfremt en borger fra en anden kommune ønsker at flytte til Mariagerfjord Kommune, gennemgår Mariagerfjord Kommune refusionstilsagn samt de til-sendte akter om borgerens fysiske formåen og beskrivelser af behov for hjæl-pemidler. Hvis borgeren herefter bliver godkendt til en ældrebolig, sender Ma-riagerfjord Kommune et brev til borgeren om, at vedkommende er kommet på ventelisten.

Der sendes ligeledes et brev til kommunen, som borgeren kommer fra. Når Mariagerfjord Kommune sender et refusionstilsagn til en anden kom-mune, vedlægges den blanket, som fremgår af ekstrakten på side 147. Hun er ikke bekendt med, hvordan Mariagerfjord Kommune blev opmærksom på, at boligen i denne sag ikke opfyldte kravene til en ældrebolig.

Vidne 3 har forklaret supplerende, at Randers Kommune efter byrettens dom har taget initiativ til at få ændret registreringen af boliger, der i Landsbygge-fondens stamregister har været registreret som familieboliger, til ældreboliger.

En konsekvens af byrettens dom har været, at Randers Kommune ikke har kunnet behandle borgere, der flyttede til kommunen, på lige fod med borgere, der allerede boede i Randers Kommune, da de alene kunne visitere dem til vis-se boliger. Ændringen af registreringen er rent praktisk sket ved, at Randers Kommune har rettet henvendelse til boligforeningerne, som ejer boligerne.

Det er boligforeningerne, som herefter har sendt en anmodning til Landsbyggefon-den om ommærkning af boligerne. Der er ikke i øvrigt ændret praksis for bo-ligselskaberne og kommunen. Ændringen i registreringen har heller ikke haft nogen betydning for borgerne, der bor i de omhandlede boliger. Randers Kommune betaler fortsat eventuel tomgangsleje, ligesom det også var tilfældet tidligere.

Randers Kommune oplever en mindre efterspørgsel efter ældreboliger end tid-ligere, idet der i dag bygges flere senioregnede boliger. I forbindelse med gen-

3

nemgang af kommunens liste over ældre- og handicapegnede boliger, har kommunen konstateret, at der er visse boliger, som kommunen ikke længere har behov for.

I forbindelse med en ændring af boligloven omkring 1988 indgik Randers Kommune aftaler med de enkelte boligselskaber om klausulerede boliger. Det er Randers Kommune, som råder over de klausulerede boliger, og boligerne anvendes kun til ældre og handicappede. Der sker ikke en parallelopskrivning, således som det ellers fremgår af den aftale mellem Boligforening 1 og Randers Kommune, som fremgår af ekstraktens side 114.

Vidne 2 har forklaret supplerende, at efter byrettens dom er boligerne på kommunens liste over ældre- og handicapvenlige boliger mærket som ældreboliger i Landsbyggefondens register. Denne ændring har ikke med-ført nogen forskel for Randers Kommune. Både boliger, der var mærket som ældreboliger, og boliger som tidligere ikke var mærket som ældreboliger, har stået på samme liste i kommunen. Hun har på intet tidspunkt været i tvivl om, at Randers Kommune kunne anvise boligerne på listen til kommunens egne borgere.

En fordel ved at leje en ældrebolig er bl.a., at huslejen er billigere end ved leje af en bolig på det private marked. Der er også en anderledes boligstøtteberegning. Mærkningen af boligen i Landsbyggefondens register har ikke betydning for boligstøtteberegningen. Hun har aldrig oplevet, at en borger har takket nej til en bolig, fordi boligen ikke var mærket som ældrebolig.

I forbindelse med kommunesammenlægningen var der enkelte boliger, som ved en fejl ikke kom med på kommunens liste over ældre- og handicapvenlige boliger. Det gjaldt blandet andet for en ejendom i den tidligere Purhus Kom-mune. Ejendommen kom med på listen igen, efter at en af kommunens jurister havde undersøgt, om boligen var klausuleret til at være ældre- og handicapven-lig bolig.

Hun ved ikke, om der i øvrigt har været foretaget en gennemgang af boligerne på kommunens liste i forbindelse med kommunesammenlægningen. Kommunens liste er gammel, og der er sket ændringer i listen, bl.a. fordi visse boliger ikke opfylder APV-kravene i dag.

Vidne 4 har forklaret supplerende, at han har været ansat i Boligforening 2 siden 1. januar 2016. Boligforening 2 indberetter bl.a. til Landsbyggefon-dens stamdataregister, når der opføres nye boliger, samt i visse tilfælde når bo-ligerne renoveres.

Boligforening 2 kan ændre registreringen af en bolig efter drøftelser med kom-munen. Han har ikke tidligere set aftalen i ekstrakten på side 114. Boligforening 2 har ventelister til boligerne, som dog ikke gælder for anvisningsboligerne. Hvis

4

en anvisningsbolig bliver ledig, er det kommunen, der finder en ny lejer. Det er Randers Kommune, der betaler tomgangsleje for anvisningsboligerne.

Boligerne på Boligafdeling er i dag familieboliger, og der er ikke sket ommærkning af disse boliger. Efter denne retssag er startet, har der været en dialog med kommunen om, hvilke boliger kommunen fremadrettet har brug for at have anvisningsretten til, samt hvilke boliger kommunen ønsker ommærket. Han ved ikke, om Boligafdeling er med i drøftelserne med kommunen.

En familiebolig, som kommunen har anvisningsret til, fungerer i princippet på samme måde som en ældrebolig. Han har ikke undret sig over, at kommunen anviste ældre borgere til familieboliger, da boligerne var indrettet ældrevenligt.

Boligafdeling er et særligt ældrevenligt område, og den konkrete bolig ligger i stu-eetagen. Den er tilgængelig. Han ved ikke, om området er særlig familievenligt.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Randers Kommune har yderligere anført, at almenboliglovens § 58 a, stk. 1, har et bredere anvendelsesområde end de boliger, som er omfattet af beskrivelsen i almenboliglovens § 5, idet bestemmelsen i § 58 a, stk. 1, også omfatter boliger efter den tidligere ældreboliglov.

Af ældreboliglovens § 17, stk. 5, fremgår, at ordningen gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, herunder almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri. Den omhandlede bo-lig på Boligafdeling har siden 1989 fremgået af en liste over ældrevenlige boliger i Randers Kommune, som kommunen har anvisningsret til.

Boligen administre-res som en ældrebolig og er opført som en almennyttig bolig efter lov om bolig-byggeri. Boligen er derfor omfattet af fritvalgsordningen, uanset om den falder ind under definitionen i almenboliglovens § 5 eller ej.

I forbindelse med indførelsen af almenboligloven blev alle boliger mærket som familieboliger. Det fremgår af almenboliglovens § 51, stk. 4, og forarbejderne hertil, at tidligere almennyttige boliger, som er klausulerede til ældre og perso-ner med handicap, fortsat kan udlejes med fortrinsret for ældre og personer med handicap, eller efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for ældreboli-ger.

Det må lægges til grund, at Randers Kommune i overensstemmelse hermed har truffet beslutning om fortrinsret til den pågældende bolig for ældre og han-dicappede. Under alle omstændigheder har boligen til stadighed været admini-streret som en ældrebolig, og den opfylder betingelserne for at være en egnet ældrebolig. Boligen er også af denne grund omfattet af fritvalgsordningen i al-menboliglovens § 58 a.

5

Mariagerfjord Kommune har heroverfor anført, at boligen ikke er opført efter den tidligere ældreboliglov, og boligen er ikke omfattet af retten til frit valg ale-ne gennem en lovteknisk delvis videreførelse af bestemmelsen i ældrebolig-lovens § 17, stk. 5.

Boligen er en almen familiebolig. Det fremgår af forarbejderne til almenbolig-loven, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ældre og personer med handi-cap har fortrinsret til visse almene familieboliger forud for andre boligsøgende. Det er dog en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning herom.

Som alternativ kan kommunen beslutte, at boligerne skal udlejes efter tilsva-rende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger. I nærvæ-rende sag har kommunalbestyrelsen ikke truffet en ny beslutning om udlejning af den omhandlede bolig enten på grundlag af fortrinsret på ventelisten eller efter samme retningslinjer, som gælder for ældreboliger.

Det er derfor en for-kert forudsætning fra Randers Kommunes side, når det anføres, at kommunen har videreført den ordning, som gjaldt for de tidligere klausulerede boliger.

Usikkerheden omkring aftalegrundlaget og ukendskab til loven skal komme Randers Kommune til skade, og det er Randers Kommunes risiko, at borgeren er anvist til en bolig, der ikke er omfattet af retten til mellemkommunal refu-sion.

Landsrettens begrundelse og resultat

Mariagerfjord Kommune, som på daværende tidspunkt var opholdskommune, visiterede i juni 2012 Person til en ældre- og handicapvenlig bo-lig. Landsretten lægger til grund, at Randers Kommune senere samme måned også visiterede Person til en ældre- og handicapvenlig bolig i denne kommune, idet hun ønskede at udnytte retten til frit valg af ældrebolig, jf. almenboliglovens § 58 a. Den 1. december 2012 flyttede Person ind i boligen Adresse 1., som hun var blevet anvist af Randers Kom-mune.

Sagen angår, om Mariagerfjord Kommune i den forbindelse skal betale Randers Kommunes udgifter i henhold til reglerne i retssikkerhedsloven om mellem-kommunal refusion.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2 (tidligere stk. 4, nr. 2), at opholdskommunen har ret til at få dækket en række udgifter af borgerens tidli-gere opholdskommune, såfremt borgeren er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter reglerne i almenboliglovens § 58 a.

Det følger af almenboliglovens § 58 a, stk. 1, at ældre og personer med handi-cap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, har ret til frit at

6

vælge sådanne boliger. Videre følger det af bestemmelsen, at retten gælder endvidere bl.a. boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Landsretten lægger til grund, at boligen på Adresse 1 er opført som almennyttig bolig i 1989. Endvidere lægger landsretten til grund, at boligen ved indførelsen af almenboligloven, som trådte i kraft den 1. januar 1997, blev om-dannet til en almen familiebolig.

Af forarbejderne til almenboligloven fremgår, at tidligere almennyttige boliger, der ved tilsagnet om offentlig støtte har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, efter lovforslaget bliver almene familieboliger.

Endvidere fremgår det, at der efter lovforslagets § 51, stk. 4, åbnes mulighed for, at den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrel-sen om, at disse boliger anvises af boligorganisationen til ældre og personer med handicap.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at de tidligere klausulerede boli-ger fortsat kan udlejes med fortrinsret for ældre og personer med handicap også uden en egentlig visitation af de boligsøgende som ved almene ældreboliger.

I en bekendtgørelse vil der derfor blive åbnet mulighed for, at de pågældende boliger enten kan udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for ældre-boliger eller, at de som hidtil kan udlejes med fortrinsret for ældre og handi-cappede – dvs. efter en særlig ”ældreventeliste” .

Det kan ikke lægges til grund, at der i forbindelse med boligens omdannelse til familiebolig blev indgået en egentlig aftale mellem boligforeningen og Randers Kommune om fortsat udlejning af boligen med fortrinsret for ældre.

Efter de fremlagte fortegnelser over kommunens ældrevenlige og klausulerede boliger og den øvrige bevisførelse lægger landsretten dog til grund, at boligen siden opførelsen i 1989 og dermed også efter omdannelsen til familiebolig ude-lukkende er blevet udlejet til ældre og personer med handicap uden om den almindelige venteliste.

På denne baggrund, og da boligen må anses for egnet som ældrebolig, finder landsretten, at Persons flytning til boligen, uanset at den i de fremlagte regnskaber og i Landsbyggefondens stamdataregister er angivet som en familiebolig, udløste refusionspligt for Mariagerfjord Kommune, jf. retssik-kerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2 (tidligere stk. 4, nr. 2), jf. almenboliglovens § 58 a.

Landsretten tager derfor Randers Kommunes påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Mariagerfjord Kommune i sagsomkostninger for begge retter betale 384.500 kr. til Randers Kommune. 375.000 kr. af beløbet er til dæk-

7

ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms for begge retter og 9.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Mariagerfjord Kommune skal inden 14 dage til Randers Kommune betale 3.720.972,53 kr. med procesrente af 3.523.426 kr. fra den 20. marts 2024 og af 197.546,53 kr. fra den 4. juni 2024 og sagsomkostninger for begge retter med 384.500 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 04-04-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Randers Kommune, Indstævnte Mariagerfjord Kommune

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om uenighed mellem to kommuner angående refusionspligt og tilbagebetalingskrav
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10491