Tilbage til sager

KRSGrønland Kredsretter

SS-887/2025-SER

OL-2025-KRS-00011

Appelleret
Dato
31-10-2025
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af kriminallovens § 88, vold, ved at have stukket forurettede i ryggen med en kniv. Påstand om forvaring på ubestemt tid, jf. kriminallovens § 161, stk. 1, nr. 1. Påstand om konfiskation og erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 237.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt af Sermersooq Kredsret den 31. oktober 2025

Rettens nr. 887/2025 Politiets nr. 5505-97412-00016-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1993)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

1.

kriminallovens § 88, 1. pkt. - vold, ved den 30. juni 2024 ca. kl. 22.45 ud for Værtshus på Adresse i Nuussuaq at have slået Forurettede i hovedet, hvorefter tiltalte stak en foldekniv i ryggen på Forurettede, hvilket resulterede i, at Forurettede blev påført behandlingskrævende skader.

Påstande

Anklagemyndigheden har fremsat påstand om følgende: 1. Forvaring på ubestemt tid, jf. kriminallovens § 161, stk. 1, nr. 1. 2. Der tages forbehold for påstand om tort og erstatning. 3. Konfiskation af den beslaglagte kniv.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært anbringelse i anstalt efter rettens skøn.

Sagens oplysninger

Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte, og vidneforklaringer af Forurettede, Vidne 1, Vidne 2

Std 75327

side 2

og Vidne 3.

Tiltalte, har afgivet forklaring den 30. oktober 2025. Forklaringen er refereret i retsbogen.

Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaringer den 30. oktober 2025. Forklaringerne er refereret i retsbogen.

Dokumenter

- Anmeldelsesrapport af 3. juli 2024. - Anmeldelsesrapport fortsat af 1. juli 2024. - Rapport vedrørende ændring af sigtelse af 25. november 2024. - Rapport vedrørende lægens udtalelse af 1. juli 2024. - Forurettede henvendte sig den 30. juni 2024 kl. 23.30 på skadestuen. De objektive, lægelige fund er beskrevet i politiattesten, som:

"Det sees et langt overfladisk snitsår på huden nederst på højre side av thorax, ca. på nivå med 10. ribbein, og et dypere sår i forlengelse av snitsåret, mot flanken. Det brukes en steril sonde som kommer ca. 4 cm ned mellom ribbein og hudlag."

- Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed af 19. august 224. - Fotomappe vedrørende billede af Forurettede af 30. juni 2024, foto 1 - 5. - Kosterrapport af 1. juli 2024. - Video af anden sekvens fra USB-stik dateret den 30/6-2024 kl. 21.59 (realtime kl. 22.59) - Video nr. 3 kl. 21.58 - Retsgenetisk erklæring bilag M-3-11-1 og M-3-11-2

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Qeqqata Kredsret den 13. marts 2015 for overtrædelse af kriminallovens § 88 og § 98, hvor han blev foranstaltet med anbringelse i anstalt i 8 måneder, jf. kriminallovens § 150.

Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Qeqqata Kredsret den 9. september 2016 for overtrædelse af kriminallovens § 86, jf. § 12, hvor han blev foranstaltet med anbringelse i anstalt i 3 år og 6 måneder, hvilket blev anket.

Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Grønlands Landsret den 7. december 2016, hvor han blev foranstaltet med anbringelse i anstalt i 4 år.

Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Qeqqata Kredsret den 27. april 2022 for overtrædelse af kriminallovens § 88,

side 3

hvor han blev foranstaltet med anbringelse i anstaltet medsamfundstjeneste i 80 timer med en længstetid på 8 måneder, samt tilsyn af kriminalforsorgen i 1 år.

Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Qeqqata Kredsret den 14. februar 2024 for overtrædelse af kriminallovens § 88, § 84, stk. 1 og § 94, stk. 1, nr. 4, hvor han blev foranstaltet med anbringelse i anstalt i 4 måneder.

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har i retspsykiatrisk erklæring af 18. november 2024 oplyst blandt andet:

"… Skolegang: Observanden har gået i skole indtil 9. klasse, men fik ikke afgangseksamen. Han havde gode venner både i skolen og på børnehjemmet. Han kan både læse dansk og grønlandsk.

Af tidligere mentalobservation ved cheflæge, speciallæge i psykiatri Læge 1 fremgår, at observanden pjekkede en del i folkeskolen og var sammen med børn, der var 5-6 år ældre. Hvis han blev drillet i skolen, blev han voldsomt vred og kunne komme i en amoklignende tilstand, hvilket nogle af vennerne fandt spændende...

... Den nu påsigtede kriminalitet Af fremstillingsbegæring dateret den 01.07.2024 fra Grønlands Politi fremgår, at observanden er sigtet for overtrædelse af:

- Kriminallovens § 86, stk. 1, jf. § 12, forsøg på manddrab...

... Observanden har til undersøgelsen her forklaret, at han inden værtshusbesøget havde indtaget Guld Tuborg, Unterberg, snaps og Arnbitter og røget hash i morens lejlighed. De havde hygget sig og gik så på værtshus. Herefter kan han ikke huske noget, før han vågnede op i detentionen. I detentionen ønskede han at komme hjem, men fk forklaret, at det ikke var muligt grundet det nu påsigtede.

Han mener, at han nu har ændret livstil, og såfremt han bliver dømt skyldig, må den nu påsigtede handling betragtes som en ulykke. Han kan ikke bringes til at reflektere over, hvorvidt han har behov for behandling af alkohol -og stofmisbrug.

Af den psykologiske undersøgelse fremgår, at han ikke er interesseret i misbrugsbehandling, idet han mener, at han nemt kan være afholdende...

...Vejledende mentalundersøgelse 20.06.2013 ved vikarierene Læge 2:...

... Sammenfatning

side 4

19-årig mand varetægtsfængslet for flere tilfælde af berigelses - og voldskriminalitet. Han har haft betydeligt misbrug af hash. Han er og har været både psykisk og somatisk rask. Ved undersøgelse i dag fremkommer der intet, som kan være til hindring for afsoning af den straf, som han kan blive tilkendt ved domshandlingen."...

... Observandens forhold under observationen Observanden er varetægtsfængslet i Anstalten i Nuuk. Han finder det trættende at være indsat, idet han savner frisk luft og motion. Han savner også sin familie og vil gerne tale med faren, men dette har ikke været muligt. Moren besøger ham regelmæssigt, hvilket han er glad for. Han er gangmandi anstalten.

Observanden har deltaget samarbejdsvilligt i undersøgelsen.

Psykologisk undersøgelse Konklusion: ”Observanden er en 31-årig mand, der er lav og tæt bygget, men som ellers fremstår upåfaldende samt alderssvarende i udseende, herunder normalt soigneret og iklædt mærketøj, briller samt en sort kasket med Christianialogo. Af særlige kendetegn ses tatoveringer på arme og hænder.

Observanden sidder helt roligt, nærmest afslappet i stolen, og talen er langsom med et monotont stemmeleje. Han svarer relevant, om end kortfattet på spørgsmål, men kan også bringes til at uddybe. Han bidrager dog på intet tidspunkt spontant til samtalen.

Øjenkontakten er normal, mens ansigtsmimikken er meget begrænset, idet han uproblematisk gennemfører såvel de kognitive tests samt selvrapporteringsprøven, mens han ikke kan samarbejde om Rorschachprøven. Der ses ikke koncentrations -eller opmærksomhedsproblemer, endsige udtrætning, dog anmoder han om en enkelt rygepause.

Den formelle kontakt er intakt og relevant, og der ses ikke psykosesuspekte tegn i form af formelle tankeforstyrrelser eller påfaldende adfærd, men såvel motivation som refleksionsevne er begrænsede. Den emotionelle kontakt er affladet, præget af en vis ligegyldighed overfor situationen, og der ses på intet tidspunkt relevant følelsesmæssigt medsving. Stemningslejet vurderes neutralt

Observanden er primært vokset op med sin far, som var alkoholmisbrugende og voldelig, idet moren forlod familien, efter observandens yngre søster led vuggedøden. Han har dog haft en tæt tilknytning til sine bedsteforældre, hvor han ofte opholdt sig, mens han boede fra 15-18-årsalderen på børnehjem.

Han har gået 9 år i skole, men har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve og var en urolig ballademager, som lærerne angiveligt gav medicin mod opmærksomhedsforstyrrelse. Han har ingen formel uddannelse, men har gennemført en del af uddannelsen som Stilling. Han har haft forskellige ufaglærte jobs samt ernæret sig ved hashhandel. Observanden har haft flere længerevarende parforhold samt en del løse

side 5

seksuelle relationer, og han har en søn, han kun har set ved fødslen. Observanden kan ikke huske det påsigtede drabsforsøg på grund af beruselse, men afviser at kende forurettede, som han forestiller sig er blevet ”lidt skræmt” . Han forklarer tidligere drabsforsøg med, at det ”slog klik” , og at det var relateret til hashhandel...

Han er ubekymret over recidiv til personfarlig kriminalitet begrundet med, at han vil tale med venner, når han bliver vred samt stoppe med at drikke alkohol. Observanden har haft massivt misbrug af såvel alkohol og hash som hårde stoffer, men er ikke interesseret i misbrugsbehandling.

Aktuelt har han det fint og bekymrer sig kun om afsavnet af sine familie, og han afviser alvorlig psykisk mistrivsel på trods af selvmordsforsøg for ca. 1 år siden. Adspurgt systematisk afviser han ligeledes at kende til psykotiske symptomer., fraset da han engang var ”alkoholforgiftet” , hvor han så flere af sine afdøde familiemedlemmer.

Han beskriver sig selv som hjælpsom samt stille og rolig, men at han bliver påvirket af andres humør. Hans selvværd er godt, og han har svært ved at pege på noget, han ikke er god til, men erkender et vist temperament...

... Ud fra en samlet vurdering af den sociale anamnese, det kliniske indtryk og testresultaterne findes observandens begavelse at ligge indenfor normalområdet, svarende til middel.

En struktureret personlighedsbeskrivelse udgår, idet observanden ikke kan samarbejde omkring Rorschachprøven, dog ses tegn på mulige narcissistiske personlighedstræk i form af overdreven selvoptagethed og øget selvværdsfølelse. Selvrapporteringsprøven peger på, at observanden primært ser sig selv som selvbestemmende, men der kan være tale om idyllisering af både sig selv og forholdet til omgivelserne.

Samlet set er der tale om normalt begavet mand, der såvel klinisk som testmæssigt er fundet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi, om end det testmæssige grundlag er sparsomt. Der vurderes at være tale om en overvejende dyssocial personlighedsforstyrrelse med mulige narcissistiske træk, og ud fra en samlet vurdering af såvel risikofaktorer som beskyttende faktorer findes risikoen for recidiv til voldskriminalitet at være høj.” ...

... Konklusion Tiltalte er ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for den nu påsigtede handling. Observanden er normalt begavet, og der er intet, der tyder på organisk hjerneskade. Observanden var i forbindelse med den nu påsigtede handling under indflydelse af alkohol og cannabis, men der er intet, der tyder på en patologisk rustilstand.

Observandens forældre var samboende i By 1, indtil observanden blev 5 år. Herefter flyttede moren til Nuuk, men observanden blev boende hos faren.

side 6

Opvæksten hos faren var præget af betydeligt emotionelt og materielt omsorgssvigt, idet faren havde et betydeligt overforbrug af alkohol. Faren prøvede at hærde observanden gennem skæld ud og tæsk, og observanden var afhængig af mad og tøj fra familiemedlemmer. Da observanden var 8 år, kom faren i alkoholbehandling og blev afholdende.

Observanden lavede ofte ballade i skolen og var urolig, hvorfor han kom i specialklasse omkring 7. -8. klasse. Som 15-18-årig havde han ophold på børnehjem.

Han har 9 års skolegang, men har ikke gennemført folkeskolens afgangseksamen. Han har ikke gennemført nogen uddannelse herefter, men har påbegyndt VUC to gange.

Han har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet det meste af livet. Han føler sig mest som fanger og fisker, men har også haft arbejde som pedel, dørmand og kok.

Observanden har aldrig været gift, men har været i flere kæresteforhold. Han har et barn, som han har set én gang i forbindelse med fødslen. Han ved ikke, hvor barnet befinder sig nu, og han betaler ikke børnepenge.

Han har haft et kontinuert brug af cannabis siden teenagealderen og har haft et sporadisk brug af alkohol og stoffer.

Han har været indlagt på Psykiatrisk Område, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk én gang i 2013 grundet selvmordsforsøg foretaget i beruset tilstand. Han blev her fundet uden symptomer på sindssyge. Han har i forbindelse med brug af alkohol og stoffer haft kortvarige symptomer på sindssyge.

Observanden er tidligere dømt for drabsforsøg, vold, blufærdighedskrænkelse, tyveri og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Ved undersøgelsen her findes, at observanden har en personlighedsforstyrrelse med overvejende dyssociale og narcissistiske træk samt et skadeligt brug af alkohol og en afhængighed af cannabis.

Observanden findes herefter ikke at tilhøre den personkreds, som omtales i kriminalloves § 156, hvorfor der ikke kan peges på foranstaltninger, der findes mere formålstjenlige end de almindelige foranstaltningstyper. Det kan ikke udelukkes, at han tilhører den personkreds, der omtales i § 161.

side 7

I forbindelse med eventuel anstaltsophold og prøveløsladelse skal anbefales et vilkår om lægelig ledet behandling mod alkoholmisbrug…”

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har i supplerede udtalelse af 16. januar 2025 oplyst blandt andet:

"Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har den 19.12.2024 modtaget jeres anmodning, dateret den 19.12.2024, angående supplerende udtalelse til mentalerklæring afgivet den 18.11.2024.

Anmodningen er begrundet i, at sigtelsen siden udfærdigelsen af mentalerklæring den 18.11.2024 er ændret fra kriminallovens § 86, stk. 1, jf. § 12, forsøg på manddrab, til vold efter kriminallovens § 88 1. punktum, vold.

Den supplerende udtalelse er udarbejdet på skriftligt grundlag og omhandler udelukkende konklusionen. Der er ikke grundlag for ændring af den øvrige del af mentalundersøgelsen...

... Ved psykologisk undersøgelse i forbindelse med observationen her konkluderes, at risikoen for recidiv til voldskriminalitet vurderes at være høj grundet det tidligere pådømte, kombineret med observandens personlige egenart samt hans manglende indsigt i egen fremtidige risiko og afvisning af fremtidig rusmiddelbehandling.

Ved undersøgelsen her findes, at observanden har en personlighedsforstyrrelse med overvejende dyssociale og narcissistiske træk samt et skadeligt brug af alkohol og en afhængighed af cannabis.

Observanden findes herefter ikke at tilhøre den personkreds, som omtales i kriminallovens § 156, hvorfor der ikke kan peges på foranstaltninger, der findes mere formålstjenlige end de almindelige foranstaltninger. I forbindelse med eventuel anstaltsophold og prøveløsladelse skal anbefales et vilkår om lægelig ledet behandling mod alkoholmisbrug.

Observanden antages herefter at frembyde en nærliggende fare for andres liv, legeme eller helbred.

Baseret på strukturerede risikovurderingsinstrumenter, klinisk vurdering, observandens personlighedsmæssige egenart og negligering af alkohol-/rusmiddelbehandling vurderes den fremtidige risiko for recidiv til vold og trusler at være høj.

Det kan ikke sikkert anføres, at anvendelsen af forvaring i henhold til kriminallovens § 161 kan bringes i anvendelse…”

side 8

Retslægerådet har i udtalelse af 14. maj 2025 oplyst blandt andet:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 18. november 2024 og supplerende erklæring af 16. januar 2025 begge ved Overlæge, Retspsykiatrien, Aarhus Universitetshospital, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg aktuelt og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var påvirket af hash og alkohol, men uden der er mistanke om, at en patologisk rustilstand har foreligget. Han er normal begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse...

... Tiltalte talte med psykolog under sin skolegang på grund af adfærdsvanskeligheder og problemer med affektforvaltning. Han oplyser, at lærerne på skolen gav ham Ritalin, medicin mod ADHD, uden at han havde konsulteret læge eller fået stillet en diagnose. Han har flere gange forsøgt selvmord ved hængning. Som 20-årig var han kortvarigt indlagt på psykiatrisk afdeling efter hængningsforsøg, hvor man ikke fandt ham sindssyg eller psykiatrisk behandlingskrævende, men derimod med et skadeligt stofmisbrug og en tilpasningsreaktion.

Siden 15-årsalderen har Tiltalte haft et kontinuerligt misbrug af hash på op til 5-6 gram dagligt og et episodisk misbrug af alkohol. Hertil har han erfaring med lejlighedsvist indtag af forskellige andre euforiserende stoffer. I stofpåvirket tilstand har han oplevet hallucinationer på synet. Desuden har han oplevet blackout. Han er ikke interesseret i at modtage misbrugsbehandling.

Ved mentalundersøgelsen i 2016 beskrives Tiltalte allerede med sværr adfærdsforstyrrelser i tidlig barndom og aktuelt særdeles psykisk skrøbelig, kontaktsvag, følelsesmæssigt dysreguleret og med intermitterende mikropsykotiske oplevelser.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte uden tegn på sindssygdom og normalt begavet, men i besiddelse af perrsonlighedsmæssigt afvigende træk af dyssocial og narcissistisk karakter. Ved en struktureret risikovurdering med hensyn til fremtidig vol dplacerer han sig i gruppen med en høj risiko.

Efter Retslægerådets opfattelse kan Tiltalte herefter med baggrund i personlighedsforstyrrelse og rusmiddelmisbrug (formentlig) henføres til personkredsen beskrevet i den udvidede fortolkning af kriminallovens § 156, som er omtalt i dom fra Retten i Grønland af 10. august 2010, KS 56/2010. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke, jf. samme lovs § 157, pege på mere formålstjenlige foranstsaltninger end

side 9

straf.

Retslægerådet finder, på baggrund af karakteren af det påsigtede, det oplyste om Tiltaltes personlighedsmæssige egenart, hans stofmisbrug, resultatet af den strukturerede voldsrisikovurdering samt oplysningerne om tidligere kriminalitet, at han, såfremt han findes skyldig i det påsigtede, med en vis sandsynlighed må antages at frembyde en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring, jf. kriminallovens § 161, er nødvendig for at forebygge denne fare..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er 32 år gammel. Tiltalte har ikke egen bolig, men havde ellers haft bolig med sin daværende kæreste i næsten 2 år. Tiltalte har ikke fastbopæl, og derfor bor hos sin mor. Tiltalte har været startet med Uddannelse i Inuli, men er stoppet. Tiltalte har taget første hjælps -og VHF kursus. Tiltalte har arbejdet som udsmider på værtshuse og delikatesse i køkkener.

Tiltalte har også arbejdet i By 2. Hvis tiltalte ikke arbejder, så plejede han at fiske. Tiltalte var i By 2 i 9 måneder, hvor han arbejdede som kok på en Cafe. Tiltalte har været fisker siden 18-19-års alderen. Tiltalte har ikke egen båd, men han plejer at bruge sine venners både. Tiltalte har altid forsørget sig selv. Tiltalte var fisker, inden han blev anholdt. Tiltalte var blevet anholdt i sin fritid.

Tiltalte var fisker frem til slutningen december. Tiltalte plejede at tage tilbage til bygden, når han havde fået solgt sin fangst. Tiltalte plejede at tage afsted igen, dagen efter. Tiltalte havde haft problem med alkohol og hash siden ungdommen. Tiltalte havde ellers søgt behandling, men fik afslag, da han var tilbageholdt. Tiltalte vil gerne behandling for amisbrug af alkohol oh hash.

Tiltalte vil gerne have et mere stabilt liv. Tiltalte vil ikke begå flere lovovertrædelser. Tiltalte vil gerne have det sjovt uden indtagelse af alkohol og hashmisbrug. Tiltalte har færdiggjort mandekursus, mens han var tilbageholdt. Det betyder meget for tiltalte. Tiltalte er blevet mere rolig og kunne kigge på sig selv. Personlighedsmæssigt, er det et stort positivt skridt. Tiltalte bliver spurgt om mandekursus.

Tiltalte er begyndt med at vejlede andre mennesker i samme situation som ham selv om, at de skulle tage kurset. Tiltalte troede i starten, at han selv kunne stoppe sot alkohol -og hashmisbrug, men fandt ud af at han havde behov for hjælp.

Tiltalte har gennemført "Mandekursus" i perioden fra den 11. oktober 2024 til den 15. oktober 2024.

Tiltalte blev anholdt den 30. juni 2024 og har været tilbageholdt under sagen.

side 10

Sagsbehandlingstid

Hændelsen er foregået den 30. juni 2024.

Anklageskriftet er dateret den 28. maj 2025, og er blevet modtaget i retten den 17. juni 2025.

Hovedforhandlingen er blevet afholdt den 30. oktober 2025 og 31. oktober 2025, hvor dommen blev afsagt i den sidste retsdag.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Om skyldsspørgsmålet

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Retten lægger bevisførelsen til grund, idet Tiltalte i beruset tilstand, tog en flaske fra baren i Værtshus, hvilket var årsagen til at han blev smidt ud fra stedet, hvorefter han slog Forurettede i hovedet, og trak pludseligt en metalfarvet foldekniv frem og stak Forurettede i ryggen, hvorved Forurettede pådrog sig behandlingskrævende skader. Manglende tilstedeværelse af Forurettedes DNA på kniven, tillægges ingen betydning for sagens udfald.

Retten finder det bevist, at Tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale, hvilket støttes af forklaringer, politirapporter, fotos, og videoovervågning.

Retten finder Tiltalte skyldig for overtrædelse af kriminallovens § 88, 1. punktum, som beskrevet i anklageskriftet.

Om foranstaltningen

Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om grov vold, som udgangspunkt som ubetinget anbringelse i anstalt.

I denne sag finder retten, at der ved valget af foranstaltning navnlig skal lægges vægt på, at Tiltalte ikke gik fra stedet og istedet optrappede stemningen, hvorefter han pludseligt trak en kniv frem og anvendte kniven på Forurettede.

Tiltalte er tidligere foranstaltet flere gange for overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om grov vold i flere tilfælde, hvor han primært gik efter de forurettedes hoveder, samt bider de forurettede med blandt andet hul i huden til følge, trusler på livet ved anvendelse af kniv og forsøg på

side 11

manddrab med videre, og er har været idømt til længerevarende anbringelse i anstalt.

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har ved erklæring og supplerende udtalelse blandt andet vurderet, at Tiltalte ikke er sindssyg, og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for lovovertrædelsen, dog at han har været under indflydelse af alkohol og cannabis, og at det derfor konkluderes, at risikoen for recidiv til voldskriminalitet vurderes at være høj grundet det tidligere begået lovovertrædelser, kombineret med hans personlige egenart, samt hans manglende indsigt i egen fremtidige risiko og afvisning af fremtidig rusmiddelbehandling, hvorfor han herefter antages at frembyde en nærliggende fare for andres liv, legeme eller helbred.

Retslægerådet har ved udtalelse blandt andet vurderet, at Tiltalte er uden tegn på sindssygdom og normalt begavet, men i besiddelse af personlighedsmæssigt afvigende træk af dyssocial og narcissistisk karakter, samt at han ved struktureret risikovurdering med hensyn til fremtidige vold placerer sig i gruppen med en høj risiko.

Tiltaltes personlighedsmæssige egenart, hans stofmisbrug, resultatet af den strukturerede voldsrisikovurdering samt oplysningerne om tidligere kriminalitet, at han såfremt han findes skyldig, med en vis sandsyglighed må antages at frembyde en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring er nødvendig for at forebygge denne fare.

Det er herefter rettens samlet vurdering, og efter karakteren af den nu pådømte kriminalitet, og de tidligere pådømte, at det er nødvendigt at forvare Tiltalte for at forebygge en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Foranstaltningen fastsættes efter kriminallovens § 88, 1. punktum, og derfor som forvaring på ubestemt tid, jf. kriminallovens § 161.

Retten tager anklagemyndighedens påstand om konfiskation til følge, jf. kriminallovens § 166, stk. 2, nr. 1.

Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte idømmes forvaring.

Hos Tiltalte konfiskeres en foldekniv (koster 1).

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

side 12

Kredsdommer

side 13

side 14

Tiltale for overtrædelse af kriminallovens § 88, vold, ved at have stukket forurettede i ryggen med en kniv. Påstand om forvaring på ubestemt tid, jf. kriminallovens § 161, stk. 1, nr. 1. Påstand om konfiskation og erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10476